Kendelse af 18-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023

Journalnr. 18-0000531

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for udgifter til to leasede biler med i alt 17.328 kr. i perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016, idet SKAT anser bilerne for at være leaset af virksomhedsindehaveren i privat regi frem for igennem virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/ [person1], CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, der er startet den 17. december 2012 af [person1] (CPR-nr. [...]). Virksomheden er registreret under branchekode 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi”. Virksomheden angiver moms halvårligt.

Virksomheden har i perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016 angivet fradrag for købsmoms for udgifter til to leasede biler, henholdsvis en Mercedes-Benz og en Renault Captur.

Af virksomhedens bogføringsmateriale fremgår der på konto 485 ”Leasing – Hvidplade” følgende posteringer:

Dato	Bilag	Tekst	Debetbeløb
14-11-2016	119	[virksomhed2]	49.647,00
22-11-2016	118	[virksomhed2]	109.755,00

På konto 902 ”Indgående moms” er følgende posteringer bogført:

Dato	Bilag	Tekst	Debetbeløb
14-11-2016	119	[virksomhed2]	3.888,00
22-11-2016	118	[virksomhed2]	13.440,00

Som dokumentation for udgifterne er der derudover fremlagt to leasingaftaler angående bilerne; aftale nr. [...]14 (Mercedes-Benz) og aftale nr. [...]15 (Renault Captur). Det fremgår af begge kontrakter, at de er indgået mellem [virksomhed2] A/S, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...2], og [person1], CPR-nr. [...]. På begge kontrakter er ordet ”privat” anført.

SKAT har oplyst, at aftalerne ikke er oprettet som erhvervsaftaler i Motorregistreret.

Der er desuden fremlagt to fakturaer udstedt af [virksomhed2] A/S til [person1].

Af fakturanr. 9167001 fremgår, at den vedrører etableringsgebyr, leasing af Mercedes-Benz for perioden 1. december 2016 til 30. november 2017, forsikring og grøn afgift. Fakturabeløbet er angivet til 123.195 kr. og momsbeløbet er angivet til 23.554,2 kr. Det er anført på fakturaen, at den er betalt den 22. november 2016. Der er vedhæftet dankortkvittering på fakturaen.

Af fakturanr. 9167003 fremgår, at den vedrører etableringsgebyr, leasing af Renault Captur for perioden 1. december 2016 til 30. november 2017, forsikring og grøn afgift. Fakturabeløbet er angivet til 53.535 kr. og momsbeløbet er angivet til 9.327 kr.

Virksomhedens repræsentant har oplyst følgende om anvendelsen af bilerne:

”...

[person1] har leaset 2 biler til firmaet, fordi han gerne vil kunne skifte bil afhængig af hvilke kunder han skal besøge. Til nogle kunder skal han køre i en større bil og til nogle skal det være en mindre bil. Nogle kunder bliver stødt hvis han kommer i en alt for stor bil, og dermed kan han miste ordre, hvor andre synes at en stor bil betyder succes. Det har derfor stor betydning for omsætningen i firmaet, at han kommer i den rigtige bil.

Det forventes at bilerne bruges 50-70 % erhvervsmæssigt.

Bilerne bruges også privat (= fri bil beskatning).

...”

På et møde med SKAT har virksomhedens repræsentant oplyst, at virksomhedsindehaveren, [person1] er blevet beskattet af fri bil for indkomståret 2016. Repræsentanten har henvist til virksomhedens kontokort 485 ”Leasing”, hvor der den 31. december 2018 er to posteringer med kreditbeløb på henholdsvis 10.167,00 kr. og 3.971,00 kr. og teksten ”fri bil”.

Repræsentanten har opfordret SKAT til at rette henvendelse til leasingselskabet [virksomhed2] A/S for afklaring af leasingforholdet. SKAT har som følge af dette oplyst, at afdelingsleder hos [virksomhed2] A/S, [person2], den 20. november 2017 over for SKAT har bekræftet, at leasingaftalerne på begge biler er indgået med [person1] i privat regi. Den 21. november 2017 har [person2] desuden bekræftet, at det månedlige momsfradrag og beskatningsgrundlaget, der er oplyst på fakturaen, ikke har relevans for den private leasingkontrakt.

I forbindelse med klagesagen har repræsentanten på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at det efter hans opfattelse ikke har betydning for retten til fradrag for købsmoms, at leasingkontrakterne er indgået i virksomhedsindehaverens private navn og CPR nr. frem for i virksomhedens navn og CVR-nr. Når der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, er der sammenfald mellem personen og virksomheden modsat ved et selskab. Repræsentanten har desuden anført, at der ikke fremgår noget i Den Juridiske Vejledning om, at det er en betingelse for momsfradrag for leasede biler, at leasingaftalen er indgået i virksomhedens CVR-nr. Det er listet helt klart op i momsloven og momsbekendtgørelsen, hvad betingelserne for momsfradrag er ved leasing af biler, men der er intet nævnt om, at der skal være tale om en erhvervsaftale. Havde dette været et krav, ville det være nævnt specifikt.

Endelig henviste repræsentanten til en afgørelse angående 3*34 bilerne, hvor der ifølge repræsentanten blev godkendt momsfradrag for en lastvogn, selvom det var en privat bil. Dette er efter repræsentantens opfattelse sammenligneligt med nærværende sag.

I forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen har repræsentanten oplyst, at han ikke har været i stand til at finde afgørelsen, som han refererede til på mødet. Han henviser i stedet til SKM2021.559.SR hvori Skatterådet godkender momsfradrag for udgifter afholdt af P/S partnere, selv om udgiften ikke indgår i P/S-regnskabet. Dermed godkender Skatterådet, at der er udgifter, hvorpå der kan afløftes moms, selv om de ikke er afholdt af P/S’et selv.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om at nedsætte virksomhedens fradrag for købsmoms med 17.328 kr. for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016 som følge af, at leasingkontrakter angående to biler anses at være indgået i virksomhedsindehaverens navn i privat regi.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(...)

Ved gennemgangen har vi konstateret, at der er en difference mellem den købs- og salgsmomsmoms der er angivet til SKAT og virksomhedens bogføring.

Endvidere har vi konstateret, at virksomheden har taget fradrag for udgifter vedrørende leasing af 2 biler, dels en Mercedes-Benz C 350 e st.car. og Renault Captur Expression Energy.

Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i sammenhæng, kan tage fradrag for afgiften af lejen, jf. momslovens § 42, stk. 2, dog højst 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5. Det er en betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Det fremgår af leasingaftalerne, at det er private leasingaftaler. Der er tale om aftale nr. [...]14 og aftale nr. [...]15, der er indgået mellem [virksomhed2] A/S, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...2] og [person1], CPR-nr. [...].

Aftalerne er således ikke erhvervsaftaler indgået mellem [virksomhed2] og virksomheden, ligesom aftalerne heller ikke er oprette som erhvervsaftaler i Motorregistreret. Aftalerne er ikke oprettet under virksomhedens CVR-nr., men derimod under [person1]s CPR-nr.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan der alene opnås fradrag for udgifter, der kan henføres til virksomheden momspligtige leverancer.

Endvidere skal virksomhedens navn fremgå af fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 4.

Virksomhedens navn og CVR-nr. fremgår hverken af leasingaftalerne eller af fakturaerne, ligesom aftalerne ikke er oprettet under virksomhedens CVR-nr. i Motorregistreret. Det er på den baggrund ikke sandsynliggjort, at udgiften kan henføres til de momspligtige leverancer. Det betyder, at der ikke kan opnås fradrag for leasingudgifterne for de to biler, jf. momslovens § 37, stk. 1

Leasingudgifterne består af følgende bilag:

Dato	Bilag nr.	Beløb
14.11.2016	119	3.888,00 kr.
22.11.2016	118	13.440,00 kr.
I alt		17.328,00 kr.

Købsmomsen for perioden 1. juli 2016 til den 31. december 2016 kan herefter opgøres til

25.011 kr. – 17.328 kr. = 7.683 kr.

Foranlediget af revisor [person3]s henvendelse kontaktede SKAT leasingselskabet [virksomhed2] A/S den 20. november 2017. I den forbindelse bekræftede afdelingsleder [person2] hos [virksomhed2] A/S, [by2] afdeling, at leasingaftalerne på begge biler er indgået med [person1] i privat regi, og den 21. november 2017 bekræftede afdelingsleder [person2], at det månedlige momsfradrag og beskatningsgrundlaget, der var oplyst på fakturaen ikke havde relevans for den private leasingkontrakt.

På mødet den 6. december 2017 mellem revisor [person3] og SKAT, fastholdt revisor [person3], at han ikke mener at der er grundlag for at underkende fradraget for leasingbilerne, idet betingelserne for momsfradrag for leasing af biler jf. momslovens § 42, stk. 4 var opfyldt, da:

1. køretøjerne er lejet for mere end 6 måneder, i en sammenhængende periode.

2. mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal ske i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Endvidere pointerede revisor [person3], at leasingselskabet [virksomhed2] havde oplyst, det månedlige fradragsbeløb, jf. momslovens § 42, stk. 4 og 5.

Derudover oplyste revisor [person3], at [person1] var beskattet af fri bil i 2016.

Det er udelukkende registrerede virksomheder som indgår leasingkontrakter, hvor følgende betingelser er opfyldt:

1. leasingaftalen skal løbe i i en sammenhængende periode på 6 måneder.
2. mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal være anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 42, stk. 4.

der kan opnå fradrag for momsen af leasingafgiften, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Endvidere fremgår det af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 5, at det månedlige momsfradrag skal oplyses på fakturaen, når en registreret virksomhed udlejer eller leaser et personmotorkøretøj ud til en registreret virksomhed.

I begge tilfælde er der ikke tale om, at det er en registreret virksomhed, der er anført som lejer, men der imod [person1], CPR-nr. [...], som privat person, der står anført som lejer. SKAT anser derfor leasingkontrakterne som værende privat aftaler, hvilket er bekræftet af afdelingsleder [person2], [virksomhed2] A/S den 20. november 2017.

SKAT anser derfor ikke de omhandlede leasingkontrakter for at være indgået mellem en registreret virksomhed, i dette tilfælde [virksomhed1], CVR-nr. [...1], og leasingselskabet [virksomhed2] A/S, og på den baggrund finder SKAT fortsat grundlag for at ændre virksomhedens salgsmoms for 2016 til i alt 391.000 kr., og virksomhedens købsmoms for 2016 til i alt 13.175 kr., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1, og dermed underkende fradraget for momsen på leasingen af de omhandlede biler.

(...)”.

Skattestyrelsen er kommet med følgende supplerende bemærkninger i anledning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”...

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som stadfæster SKATs, nu Skattestyrelsens afgørelse. Skatteankestyrelsen indstiller at klager i forbindelse med leasing af personmotorkørertøjer ikke har optrådt i egenskab af momspligtig person. Klager har derfor ikke fradrag for leasingudgiften, jf. momslovens § 37, stk. 1 og § 42, stk. 2.

Som det fremgår af oplysningerne, har klagers indehaver, [person1] indgået en aftale om privatleasing af en bil med et leasingselskab. Leasingkontrakten er indgået i indehaverens navn og cpr nr., bilen er indregistreret med indehaveren som bruger, lige som der er tale om en privatleasingaftale. Fakturaerne på leasingafgiften er ligeledes udstedt til indehaveren.

Det er en grundlæggende betingelse for momsfradragsret, at udgiften er afholdt af en momspligtig person, der har optrådt i denne egenskab ved købet. Se § 37, stk. 1, momssystemdirektivets artikel 168 samt EU-domstolens sager Sag 102/86, Apple & Pear og sag C-155/94, Wellcome Trust.

Der er altså kun fradragsret for moms af varer og ydelser, der kan anses for leveret til den momspligtig person, som har momsfradragsret.

Det er videre et krav at faktura er udstedt til virksomheden for, at varen eller ydelsen kan anses for at være "leveret til virksomheden", hvorfor den momspligtige person skal være i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, som er udstedt til den købende virksomhed.

Således fremgår det også af dagældende momsbekendtgørelse § 58 at en faktura, skal indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

...

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse

Skattestyrelsen henviser videre til ordlyden af bestemmelsen i § 42, stk. 4, hvor det klart fremgår, at det er ”Virksomheder, der lejer... ”. Når fakturaen og kontrakten ikke er i virksomhedens/den momspligtige persons navn, må fradragsret også af den grund afvises, da det ikke kan anses, at det er virksomheden, der har lejet personmotorkøretøjet.

At der er tale om en enkeltmandsvirksomhed ændrer ikke på dette. Klager og indehaveren er således ikke samme momssubjekt, selv om indehaveren i skattemæssig forstand anses som skattesubjektet.

Endelige henvises til at det leasede aktiv er eget til privat anvendelse, hvorfor bevisbyrden for at det er den momspligtige person, som er rette omkostningsbærer, må anses for skærpet, jf. EU-domstolens sag sagen C-230/94, Renate Enkler.

Her udtaler EU-domstolen at der bl.a. skal vurderes hvilket gode der anvendes og hvordan anvendelsen sker, samt at hvis gode også kan benyttes privat, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager ikke har ret til momsfradrag jf. § 37, stk. 1, da klager ikke er rette omkostningsbærer.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms med 17.328 kr. for udgifter til leasing af to biler i perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016.

Som begrundelse for påstanden har virksomhedens repræsentant anført følgende:

”(...)

Der klages over at SKAT ikke har godkendt momsfradrag for 2 leasede biler.

[person1] har indgået en leasingkontrakt med [virksomhed2] om leasing af 2 biler. [person1] har leaset 2 biler til firmaet, fordi han gerne vil kunne skifte bil afhængig af hvilke kunder han skal besøge. Til nogle kunder skal han køre i en større bil og til nogle skal det være en mindre bil. Nogle kunder bliver stødt hvis han kommer i en alt for stor bil, og dermed kan han miste ordre, hvor andre synes at en stor bil betyder succes. Det har derfor stor betydning for omsætningen i firmaet, at han kommer i den rigtige bil.

Leasingaftalerne er indgået i privat navn, da han driver en enkeltmandsvirksomhed og dermed har det ingen betydning om indkøb foretages i privat eller firmanavn, da det afgørende er om udgiften er fradragsberettiget, og ikke om købet er foretaget i privat eller firmanavn.

Hvor vidt leasingkontrakten er indgået i privat eller firmanavn har ingen betydning for fradraget, idet det afgørende er at der er oplyst beskatningsgrundlag og momsfradrag, hvilket der er oplyst i kontrakten. Det ses derfor ikke at være grundlag for at underkende momsfradraget.

Momsfradrag for leasing er betinget af at leasingselskabet oplyser det fradragsberettiget månedlige momsfradrag jf. D.A.11.6.2, hvilket fremgår af leasingkontrakterne.

Det forventes at bilerne bruges 50-70 % erhvervsmæssigt.

Bilerne bruges også privat (= fri bil beskatning).

Der henvises også til Juridisk Vejledning C.C.5.2.2.9.4, hvori der anføres hvordan en bil føres ind og ud af virksomheden. Her er det heller ikke et krav at bilen er købt i firmanavn.

D.A.11.6.2 Personbiler og motorcykler ML § 42, stk. 1, nr. 6 og stk. 4, 5, 6 og 7

Undtagelse: Billeasing § 42, stk. 4

Momspligtige virksomheder har begrænset fradragsret ved leje eller leasing af personkøretøjer i mere end 6 måneder (langtidsleje). ML § 42, stk. 4 er en undtagelse fra ML § 42, stk. 1.

Betingelser

Der er følgende betingelser for momsfradraget:

1. De enkelte køretøjer skal lejes for et tidsrum af mere end seks måneder og lejeperioden skal være sammenhængende
2. Mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal ske i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Se ML § 42, stk. 4.

Ad 1) De enkelte køretøjer skal lejes for et tidsrum af mere end 6 måneder og lejeperioden skal være sammenhængende

Lejeperioden kan på forhånd være aftalt i kontrakten eller kan aftales ved en forlængelse af kontrakten.

Der kan opnås fradragsret for moms af lejen af et køretøj, selvom køretøjet er udlejet i et særligt minilease-koncept og derfor skiftes ud med et andet i løbet af udlejningsperioden. Det er en betingelse, at lejeperioden samlet løber i mere end seks måneder. Der skal endvidere være tale om en ubrudt lejeperiode. Lejekontrakten må altså gerne forlænges, men der må ikke være huller i lejeperioden. Se TfS1999, 157TSS.

Det forhold, at en arbejdsgiver og en lønmodtager indgår hver sin leasingkontrakt om leje af samme bil i en længere periode end seks måneder, fører ikke til, at arbejdsgiverens ret til fradrag for moms af lejen begrænses eller afskæres. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

•	Der indgås separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingselskabet og den ansatte.
•	De samlede udgifter til bilens drift, forrentning m.v., der indeholdes i leasingydelsen, fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer, fordelt på henholdsvis privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel.
•	Der føres detaljeret kørselsregnskab for den kørsel, der har fundet sted.
•	Leasingydelsen betales direkte til leasingselskabet.
•	Hver af parterne hæfter alene for egne forpligtelser i forhold til leasingselskabet.

Se SKM2001.646.TSS .

Ad 2) Mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal ske i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser

En virksomhed, der både benytter et køretøj til erhvervsmæssig og privat brug kan i visse tilfælde have vanskeligheder med præcist at godtgøre, hvor stor en andel af benyttelsen der er erhvervsmæssig. Af forenklingsgrunde kan fradraget derfor anvendes af alle momsregistrerede virksomheder, hvor mindst 10 pct. af den årlige kørsel med køretøjet er til brug for formål, der vedrører virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Dette indebærer, at bl.a. kørsel mellem hjem og fast arbejdssted betragtes som privat kørsel. Fradraget er altså en form for standardfradrag, der indrømmes uanset at køretøjet også benyttes delvist privat. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

Virksomheden skal ikke dokumentere det præcise omfang af anvendelsen af køretøjet til momspligtige formål. Virksomheden skal dog godtgøre, at det pågældende køretøj benyttes mindst 10 pct. til momspligtige formål. Det kræves normalt ikke, at der føres en egentlig kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10 pct. af den samlede anvendelse.

Momsfradragets størrelse

Momsfradraget er momsen af lejen, dog højst 25 pct. af et særligt fradragsgrundlag fastlagt i ML § 42, stk. 5. Momsfradraget er højest et beløb svarende til den del af momsen på leasingydelsen, der beregningsmæssigt kan henføres til forrentning og afdrag af registreringsafgiften. Er momsen af lejen lavere end det beregnede momsbeløb, vil der være fuldt fradrag for momsen af lejen. Er momsen af lejen højere end det beregnede momsbeløb, er der kun fradrag for den del af momsen, der svarer til det beregnede momsbeløb. Det har ingen betydning, om leasingydelsen også omfatter reparation og brændstof m.v.

Har virksomheden delvis fradragsret, vil det nævnte standardfradrag også kun delvist kunne medregnes til købsmomsen. Har virksomheden fuldt fradrag, kan standardfradraget fuldt ud medregnes til købsmomsen. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

ML § 42, stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis kontrakten eller aftalen har en sådan karakter, at den efter omstændighederne kan anses for en kreditkøbsaftale, jf. ML § 4, stk. 3, nr. 2.

Hvis der i forbindelse med indgåelse af en leasingkontrakt på en personbil, indbetales en ekstraordinær leasingydelse, vil en del af den betalte moms på denne engangsydelse, kunne refunderes. Det gælder dog kun hvis det beregnede månedlige momsfradrag for de kommende ydelser, overstiger den faktisk betalte moms på disse ydelser. Se SKM2006.600.SR .

Fradragsgrundlaget for billeasing ML § 42, stk. 5

Det særlige fradragsgrundlag er en vis procentdel af den registreringsafgift, som er betalt ved indregistreringen af det udlejede køretøj.

Det er den betalte registreringsafgift her i landet, herunder den beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven. Se SKM2009.272.DEP . Se bemærkningerne til lov nr. 1361 af 8. december 2010.

I de første tre år (dvs. 36 måneder) fra køretøjets indregistrering er fradragsgrundlaget 2 pct. pr. måned af registreringsafgiftsbeløbet. I de følgende år er grundlaget 1 pct. pr. måned.

Kendes dette tidspunkt ikke, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt. Fabrikationstidspunktet fremgår normalt af stelnummeret. Såfremt fabrikationstidspunktet ikke fremgår af stelnummeret, skønnes det af SKAT. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

Den anvendte procent afhænger dermed af køretøjets alder, idet alderen regnes fra første registreringstidspunkt her i landet eller i udlandet.

I forbindelse med beregningen af fradragsgrundlaget kan der være køretøjer, hvor det ikke vil være muligt for udlejeren at oplyse registreringsafgiftsbeløbet. I de tilfælde anvendes i stedet et alternativt grundlag. Det alternative grundlag udgør 55 pct. af købsprisen for den pågældende bil inkl. moms men ekskl. leveringsomkostninger. 55 pct. er det skønnede gennemsnitlige indhold af registreringsafgift i en almindelig personbil. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

55 pct.-reglen kan også anvendes, hvis det er vanskeligt (herunder ressourcekrævende) at fastslå størrelsen af den registreringsafgift, der er betalt for udlejningsbilen. 55 pct.- reglen anvendes for alle former for personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst ni personer, herunder også autocampere og motorcykler. 55 pct.-reglen finder også anvendelse ved udlejning af personbiler, der indregistreres i udlandet, men hvor beskatningsstedet er her i landet. Se afsnit D.A.6.2.8.11 om beskatningsstedet.

------------------

C.C.5.2.2.9.4 Bilen føres ind eller ud af virksomhedsordningen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når en blandet benyttet bil føres ind eller ud af virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

•	Resumé
•	Regel
•	Indskud af blandet benyttet bil i virksomhedsordningen
•	Blandet benyttet bil tages ud af virksomhedsordningen
•	Blandet benyttet bils overgang til udelukkende privat brug
•	Blandet benyttet bils overgang til udelukkende erhvervsmæssig brug
•	Tidspunkt for overførsel af biler
•	Eksempler på den skattemæssige behandling af blandet benyttede biler.

Resumé

Overførsel af biler til eller fra virksomhedsordningen er omfattet om reglerne for indskud eller hævning i virksomheden. Overførslen kan også udløse beskatning af fortjeneste eller tab.

Regel

Reglerne om overførsel af bilen mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien fremgår af afskrivningsloven:

•	Overgang fra blandet benyttelse til udelukkende erhvervsmæssig eller privat brug. Se AL § 4, stk. 1.
•	Overgang fra udelukkende privat benyttelse til udelukkende erhvervsmæssigt brug og omvendt. Se AL § 4, stk. 1.
•	Overførsel af en blandet benyttet bil fra virksomhedsordningen til privatøkonomien Se AL § 4, stk. 2.

Overgår en bil fra blandet benyttelse til enten udelukkende erhvervsmæssig eller privat brug skal den i skattemæssig henseende anses for solgt. Det gælder også, når en bil overgår fra udelukkende privat brug til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse eller omvendt.

Overføres en blandet benyttet bil fra virksomhedsordningen til privatøkonomien anses den i skattemæssig henseende for solgt, uanset at den også efter overførslen anvendes både erhvervsmæssig og privat. Bestemmelsen gælder for biler, der er anskaffet den 7. oktober 2004 eller senere.

Bemærk

Overførsler af biler skal ske efter et bruttoprincip. Det betyder at, hvis der sammen med bilen sker overførsel af gæld, så er der tale om to transaktioner, der skal behandles hver for sig i forhold til reglerne om hæverækkefølgen og indskud.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.2.5 om afskrivning på blandet benyttet driftsmidler.

Overførsel af en blandet benyttet bil fra virksomhedsordningen til privatøkonomien anses for et salg.

I disse tilfælde skal der opgøres skattemæssig fortjeneste eller tab.

Indskud af blandet benyttet bil i virksomhedsordningen

Overførsel af en blandet benyttet bil fra privatsfæren til virksomhedsordningen er omfattet af regler om indskud. Se VSL § 3.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.5.5 om årlige reguleringer af indskudskontoen.

Når bilen er indskudt i virksomhedsordningen, skal den behandles som nævnt i afsnit C.C.5.2.2.9.2 om, når bilen indgår i virksomhedsordningen.

Blandet benyttet bil tages ud af virksomhedsordningen

Overførsel af en blandet benyttet bil fra virksomhedsordningen til privatøkonomien skal ske i hæverækkefølgen efter reglerne i VSL § 5, medmindre værdien kan bogføres på mellemregningskontoen.

Se også

Se også afsnit

•	C.C.5.2.7 om hæverækkefølgen
•	C.C.5.2.6 om mellemregningskontoen.

Når bilen er overført til privatøkonomien, skal bilen behandles som nævnt i afsnit C.C.5.2.2.9.3 om, når bilen ikke indgår i virksomhedsordningen.

Blandet benyttet bils overgang til udelukkende privat brug

En blandet benyttet bils overgang til udelukkende privat anvendelse sidestilles med salg af bilen. Se AL § 4, stk. 1. Bilen anses for solgt til handelsværdien på tidspunktet for overgangen til udelukkende privatbenyttelse.

Overgangen til udelukkende privat anvendelse kan dermed udløse beskatning af fortjeneste eller tab.

Når bilen er overgået til udelukkende privat benyttelse, kan den ikke længere indgå i virksomhedsordningen. Kun erhvervsmæssige og visse blandede aktiver kan indgå i virksomhedsordningen.

Bilen skal overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien til handelsværdien på tidspunktet for overførslen. Overførslen sker i hæverækkefølgen, medmindre den selvstændige har valgt at benytte mellemregningskontoen i VSL § 4 a.

Blandet benyttet bils overgang til udelukkende erhvervsmæssig brug

En blandet benyttet bils overgang til udelukkende erhvervsmæssig brug sidestilles med salg af bilen. Se AL § 4, stk. 1. Bilen anses for solgt til handelsværdien på tidspunktet for overgangen til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse.

Der skal derfor opgøres fortjeneste eller tab ved overgangen til udelukkende erhvervsmæssig brug. Til gengæld kan virksomheden foretage skattemæssige afskrivninger på grundlag af handelsværdien.

Hvis den selvstændige anvender virksomhedsordningen, skal bilen indgå i virksomhedsordningen efter overgangen til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse.

Bilen skal overføres til virksomhedsordningen. Overførslen er et indskud på indskudskontoen. Se VSL § 3.

(...)”.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for udgifter til to leasede biler i perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016, når leasingkontrakterne på bilerne er indgået i virksomhedsindehaverens navn.

Om fradrag for købsmoms fremgår det generelt af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Særligt om fradrag for købsmoms for udgifter til personmotorkøretøjer, herunder leasede personmotorkøretøjer, fremgår følgende af momslovens § 42 (uddrag):

”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

...

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

Stk. 4. Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i sammenhæng, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af lejen, dog højst med 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5. Det er en betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Stk. 5.Grundlaget for fradrag efter stk. 4 er inden for de første 3 år fra køretøjets første indregistrering 2 pct. pr. måned af den for køretøjet betalte registreringsafgift her i landet, herunder den beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven, og 1 pct. pr. måned i følgende år. Hvis et køretøj har været i brug inden registreringen, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes perioden nævnt i 1. pkt. fra køretøjets fremstillingstidspunkt. Såfremt registreringsafgiftsbeløbet er ukendt, anvendes i stedet 55 pct. af udlejerens anskaffelsespris inkl. afgifter for køretøjet. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udlejers pligt til at give oplysninger til brug for beregning af fradraget

...”

Det fremgår af Den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.11.1.2.4, at en betingelse for momsfradrag efter momslovens § 37 er, at den momspligtige person optræder i egenskab af momspligtig person i forbindelse med det pågældende indkøb. Optræder den momspligtige person som privatperson ved indkøbet, er der ikke ret til fradrag for momsen på købet. Dette gælder også, hvis det indkøbte på et senere tidspunkt inddrages i den momspligtige persons økonomiske virksomhed.

Efter bestemmelserne er der som udgangspunkt ikke fradrag for købsmoms for udgifter til anskaffelse af personmotorkøretøjer. Er der imidlertid tale om udgifter til leasede personmotorkøretøjer, er der fradrag for købsmomsen (dog højest 25 % af fradragsgrundlaget efter § 42, stk. 5), hvis leasingperioden er længere end 6 måneder. Det er en generel forudsætning for retten til fradrag, at aftalen om leasing er indgået af en momspligtig person, der handler i egenskab af momspligtig person på tidspunktet for aftaleindgåelsen.

Det er anført på de fremlagte kontrakter, at der er tale om private leasingaftaler. Leasingaftalerne er indgået i virksomhedsindehaverens navn og CPR-nr. Virksomheden eller virksomhedens CVR-nr. er ikke nævnt på kontrakterne. Det er oplyst, at aftalerne ikke er oprettet som erhvervsaftaler i Motorregisteret. Leasinggiver har oplyst, at det på aftalerne anførte momsbeløb, ikke er relevant, idet der er tale om private kontrakter. De to fakturaer, hvor betalingen af leasingydelserne er opkrævet, er ligeledes udstedt til virksomhedsindehaveren og ikke til virksomheden.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at virksomhedsindehaveren ikke optrådte i egenskab af momspligtig person på tidspunktet for indgåelse af leasingaftalerne, samt i forbindelse med betaling af leasingudgifterne. Virksomheden er dermed ikke berettiget til fradrag for købsmoms for leasingudgifterne, jf. momslovens § 42, stk. 4 og 5.

De forhold, at der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, og at virksomhedsindehaveren har været beskattet af fri bil i perioden, ændrer ikke på, at det ikke anses, at virksomhedsindehaveren handlede i egenskab af momspligtig person ved aftaleindgåelsen.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKAT’s afgørelse.