|
|
Kendelse af 26-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2022
Journalnr. 18-0000489
Klagen skyldes, at SKAT har anset [virksomhed1] ApS for ikke at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. SKAT har derfor foretaget en nedsættelse af købsmoms fra i alt 30.431 kr. til 0 kr. for perioderne 1. kvartal 2016 og 3. kvartal 2016, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed2] I/S (herefter interessentskabet) blev stiftet den 1. marts 2012 og ophørte den 31. januar 2013. Af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, fremgår det, at interessentskabet var registreret under branchekoden 871010 Plejehjem og var ejet af [person1] og [person2]. Interessentskabet var ikke momsregistreret.
[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er stiftet den 11. august 2014. Selskabet har oplyst, at aktiviteten blev opstartet i regi af interessentskabet og senere videreført i regi af selskabet, som først blev stiftet, da dette var nødvendigt i relation til at skaffe kapital.
Selskabet blev momsregistreret den 1. juli 2015. Af CVR fremgår det, at selskabet er registreret under branchekoden 871010 Plejehjem.
[person2] (herefter anpartshaveren) har været eneejer, stifter og direktør af selskabet siden dets stiftelse. Selskabet har ikke haft ansatte.
Det fremgår af selskabets vedtægter af 23. maj 2017, at selskabets formål er at opføre og drive privat plejehjem.
SKAT har oplyst, at selskabets revisor den 15. maj 2017 har fremsendt en beskrivelse af selskabets aktiviteter. Af beskrivelsen fremgår bl.a. følgende:
"(...)
Forretningsmodel.
Hjemmet skal indrettes til demente, således at der lægges meget stor vægt på at skabe de rette rammer for den individuelle beboers liv, og en hverdag med en høj grad af egen indflydelse.
Bygningen bygges som en oval cirkel, med værelser på yder- og inderside. Der bliver etableret 2 dobbeltværelser til ægtepar, og 24 enkeltværelser alle med bad og lille tekøkken efter lovgivning.
I værelserne i inderkredsen vil der være udgang til fælles have hvor der er små hyggelige kroge med parasoller, fuglevoliere, borde og bænke, plads til at grille om sommeren. I værelserne i yderkredsen vil der være en udgang til en lille have. Hele bebyggelsen er omgivet af hegn, så beboerne ikke kan vandre af sted ubeskyttet/alene.
Indretningen skal være genkendelig for beboerne, I gangarealerne, som er i lyse, venlige farver og med trægulve, vil der være placeret flere små gruppearrangementer (så det ikke bliver en lang gang) og fjernsynsstuer med forskelligt og hyggelige møbler. Køkkenet skal placeres i tilknytning til fællesrum, men med mulighed for at skærme køkkenet af, så det både kan fungere som arbejdssted for køkkenpersonalet og som "madværksted" hvor beboere kan inddrages i madlavning. Opholdsstuerne skal afskærmes fra gang arealerne med små skærme, så beboerne formemmer, de er en del af hverdagen men samtidig oplever og betragter tingene fra en mere tryg og rolig position. Der skal være rum til gymnastik og træning, samt et kontor. I fælles arealerne indenfor vil der være små hyggekroge placeret forskellige steder, hvor de ældre kan nyde kaffen eller slappe lidt af.
Beboernes værelser skal indrettes efter eget ønske, med egne møbler, på nær sengen, som er hjemmets ejendel.
Ved hvert værelse skal der ophænges et personligt "kendemærke" så hver dør får et individuelt og genkendeligt udseende. Udgangsdøren skal males som et stort vægmaleri, hvor dørens omrids ikke umiddelbart er tydeligt for demente beboer.
Haven skal være en velfungerende ramme om fællesarrangementer, hvor hjemmets beboere, personalet og pårørende deltager. Der skal være en voliere med forskellige typer af fugle, der bringer liv og oplevelser til haven.
Hegn og hæk signalerer en naturlig afgræsning af haven, som i private haver, og samtidig sikrer den haven for de udad søgende beboere. Beboerne kan således trygt benytte haven på eget initiativ, og samtidig få en oplevelse af, at de er i forbindelse med omverdenen. Der skal etableres et kuperet terræn, hvor vi kan lave forskellige former for fysisk aktivitet, dette vil have stor værdi for demente beboere, som ellers kan have svært ved at finde meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Der skal etableres et stisystem i haven, og et mindre vandløb, hvor oplevelse og tryghed er omdrejnings punktet. Rindende vand vil både give en oplevelse for øjet og for øret, og har en beroligende effekt. Der skal være en dobbelt hængesofa, hvor der er mulighed for afslapning, og mindre, fysisk aktivitet og en social kontakt mellem beboerne.
Kundeportefølje
Målgruppen er ældre mennesker som ikke er i stand til at klare sig selv enten af fysiske, psykiske eller sociale årsager. De ældre bliver visiteret af kommunen til en plejehjemsplads. Vores plejehjem skal indrettes til demente, da der er stor behov for sådanne plejehjem. Der er i dag 25.000 mennesker, som er fyldt 80 år har en moderat eller svær demens sygdom på landsplan. Om 10 år vil tallet være 31.000. Moderat til svær demente kan ikke klare sig hjemme og har behov for demens- bolig. Der findes i dag kun ca. 7000 demensindrettede plejeboliger. (kildehenvisning: National viden center for demens, Ældre sagen og Danmarks statistik i 2008).
Produktportefølje
Vores ydelser er følgende:
Faste ydelser der kommer oven i huslejen:
- Fuld forplejning som indeholder: Morgenmad, frokost, aftensmad, mellemmåltider, kaffe, the, kage, saft, vin og øl/vand til maden samt frugt.
- Toiletartikler (toiletpapir, bleer, håndsæbe, intimsæbe, engangsvaskeklude og barrierecreme)
- Vask af sengelinned, håndklæder samt vask af eget tøj, rengøring og vinduespolering.
Herudover er der forskellige serviceydelser som f.eks.:
- Frisør og skønhedssalon med klip, vask af hår, permanent, vandondulation og barbering, manicure og lægning af make-up.
- Fodterapeut
- Fysioterapi
Kvalitet i ydelser og hvordan denne sikres
Plejehjemmet bliver et hjem, hvor der er en klar og enkel indretning, med smukke farver samt et godt lys- både orienterings.- hygge og arbejdslys. Der tages højde for beboernes demenssygdomme, og personalet skal have indsigt i og viden om demenssygdomme. Demenskonsulenter vil blive tilknyttet, og på sigt skal personalet uddannes i demenssygdom. Der skabes ramme for hurtig formidling af information til personalet i dagligdagen, dette kan ske via opslag på kontoret.
Beboerne skal sikres en god livskvalitet hvor forbruget af antipsykotisk medicin vil være minimeret markant.
Hjemmet reguleres efter § 5 i lov om almene boliger, beboerne har huslejekontrakt og kan få boligydelse. Der skal være nærhed fra personalet, masser af socialt samvær, pleje, omsorg og træning individuelt ud fra faglige og menneskelige betragtninger. Der skal være et personale, som yder menneskelig omsorg og kan glæde sig over det menneskelige samvær. Desuden skal der skabes den rette kultur i plejen, så det føles positivt og varmt både at være beboer og personale. Der lægges vægt på nærvær og samvær med beboerne, ikke kun på plejen. Personalet skal ikke kun se på de ældre med plejefaglige øjne, men se det hele menneske.
Beboerne behandles efter deres forskellighed. Personalet skal være engageret og motiveret og være gode til at omgås mennesker.
Personalet får medicinfaglig vedledning. Arbejdet med beboerne skal opleves som interessant og meningsfyldt. Pårørende skal føle sig velkomne og inddragelse af dem i omsorgen for den ældre er en selvfølge. Beboerne skal aktivt inddrages i hverdagslivet, det forøger livsglæden og stimulerer et godt socialt samvær. Det kan for eksempel være i madlavningen, fordi duft af god mad og fælles måltider udgør en meget væsentlig del af deres hverdag, og dermed kan være med til at stimulere deres appetit. Lederen vil sikre kvaliteten ved at være synlig for personalet, beboerne og de pårørende.
Vi vil vise respekt og indlevelse, varme og interesse i forhold til beboerne og deres pårørende. Vi vil inddrage de pårørende i form af: pårørendes indsats anerkendes, med dialog og tæt samarbejde. Der gennemføres en god indflytningssamtale, hvor det kommer frem, hvad der er vigtigt for den ældres trivsel. Der laves en aftale om at være særligt opmærksomme på den ældres trivsel i de første måneder. Der sikres en aftale om, hvordan plejepersonale og pårørende kan samarbejde om den ældres trivsel. Sikre at pårørende informeres løbende - med den ældres samtykke - om den ældres helbred og hvordan den ældre trives i hverdagen.
Kvaliteten i ydelserne til den enkelte beboer sikres gennem:
• Den daglige dialog og samarbejde med beboeren
• Udfærdigelse af pleje- omsorgs- og handleplaner
• Registrering og opfølgning af ydelser og mål
• Beboerindflydelse gennem dialog
• Tilfredshedsanalyser gennem dialog og spørgeskemaer.
Dette sikrer både kvalitative og kvantitative data.
• Kommunalt tilsyn (servicelovens § 144, StK 1 og 2)
• Sikre gode fysiske rammer
• Faglige kompetente medarbejdere
Kvalitetssikring af personalets indsats
Kvaliteten af medarbejdernes faglige og pædagogiske indsats sikres gennem:
• Den daglige dialog og feedback
• Medansvar og medindflydelse på egne arbejdsområder
• Ansættelse af personale med relevante kompetencer
• Efterleve Plejehjemmets værdier
• Udarbejdelse og efterlevelse af diverse procedurebeskrivelser
• Faglig udvikling gennem selvstudie, intern og ekstern undervisning
• Arbejdspladsvurdering i forhold til fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Medarbejderudviklingssamtaler
Forretningspolitiker:
| · | Prispolitik: ens pris for alle, med individuelle tillægspris |
| · | Betaling: den sidste i måneden og forud |
Personalepolitik
Personalepolitik: Vores vigtigste ressource er dygtige og motiverende medarbejdere. Vi vil gøre vores arbejdsplads attraktivt ved at kvalitet er i fokus. Samarbejdet er dynamisk og åbent, respekt for hinandens forskelligheder, plads til initiativer og impulsivitet sikkerhed og miljøhensyn skal indarbejdes i alle områder.
Personalefordeling
Forstanderens arbejde består i at fastsætte mål for virksomheden. Skabe de rammer der sikre at målene bliver nået. Motiverer medarbejderne, sætte værdier og normer.
Skabe en mening og helheds forståelse og sikre nogle rammer, der understøtter medarbejder og processer. Være en rollemodel der kan vise vejen gennem sit eget eksempel, som kræver overensstemmelser mellem tanke, ord, handling og leders talenter, værdier og visioner.
Sygeplejersken har det overordnede plejeansvar.
Køkkenleder har ansvar for at tilberede og sammensætte maden og anrette den. Ansvar for indkøb, tilberedning, oprydning, udarbejdelse af menuplan, beregninger og hygiejne.
Pedellens arbejde består i at vedligeholde ejendommen. Almindelig vedligeholdsmæssige reparations- og udskiftningsopgaver. Indkøb af materialer til vedligeholdelse.
Syne lejligheder ved fraflytning, hjælpe beboere med at sætte billeder m. m op.
Rengøringsassistentens arbejde består i at gøre rent på beboernes værelser, fælles opholdsstuer, gang arealer, fælles badeværelser samt være med til at give beboerne morgenmad. Rengøringspersonale har ansvar for indkøb af rengørings artikler, hygiejne artikler.
Kontorassistentens arbejde består af forefaldende administrativt arbejde. Indkøb af kontorartikler.
Det øvrige personale skal have en bred sammensætning inden for følgende grupper:
Social- og sundhedsassistenter
Social- og sundhedshjælpere
Uuddannet personale
Køkkenmedhjælper, som minimum hygiejnekursus, gerne suppleret af andre kurser.
Vi vil forsøge at etablere en fast læge til huset med henblik på gennemgang af beboernes medicin sammen med plejepersonalet.
Vi vil benytte fast Fysioterapeut, Frisør og Fodterapeut.
Placering
Vi har kig på at placere plejehjemmet i [by1] kommune. Dels er der, der mange smukke steder med skov og vand, der er rig mulighed for at komme til og fra [by1] både med tog, bus og bil.
Vi har haft møde med [by1] kommune, som er imødekommende overfor ideen, og tilkendegiver på baggrund af en analyse i 2014 på deres ældre og plejebolig område, har behov for en bredere udviklingsstrategi på plejeboligområdet, og vurderede at efterspørgslen efter demensboliger, samt plejeboliger til borgere med lettere demens, ville stige løbende i de kommende år.
Om mig
Jeg er 49 år, bor i [by2] og har 2 voksne børn. Jeg har været selvstændig dagplejer i 15 år. Jeg stoppede i 2014 hvorefter jeg har været pædagogmedhjælper på 2 forskellige bosteder med fysisk og psykiske handicappede.
Nu arbejder jeg som handicaphjælper hos en fast boger 30 timer pr. uge og er vikar på [virksomhed3], et bosted for unge handicappede.
Jeg læser ledelse på merkonom, jeg har taget "ledelse i praksis" Organisation og arbejdspsykologi" og "Coaching og konflikthåndtering". I februar starter jeg på "kommunikation i praksis", efterfølgende skal jeg have "stratetisk ledelse".
Jeg har arbejdet på mit drømmeprojekt siden 2011 om at starte et privat plejehjem, hvor de ældre bliver behandlet med respekt, hvor de føler sig godt tilpas, får masser af omsorg, glæde og nærvær. Hvor de må ryge hvis de har lyst, og kan få en snaps til frokost og en likør til kaffen. Hvor maden er hjemmelavet og dufter i huset, man må selv bestemme hvornår man vil i seng, og ens kæledyr må være der. Hvor der vil være muligheden for at ægtepar kan bo sammen resten af livet. Et sted hvor jeg har lyst til at sende mine egne familie hen, og ved de er i gode hænder.
(...)"
For perioderne 1. kvartal 2016 og 3. kvartal 2016 angav selskabet købsmoms på i alt 30.431 kr. og salgsmoms på i alt 0 kr.
Selskabet har ikke haft momspligtige aktiviteter siden dets momsregistrering den 1. juli 2015.
Selskabet har fremlagt en række fakturaer og kvitteringer, som skematisk kan opstilles som følger:
Udstedelsesdato | Vare-/ydelsesbeskrivelse | Modtager |
13. april 2011 | Iværksætterforløb i [by3] start 120411 | [person2] |
24. april 2012 | - Delopgave 1 | [virksomhed2] I/S |
3. maj 2012 | [adresse1], plejehjem - Skitseprojekt | [person1] |
28. december 2012 | Honorar for budgetmæssig assistance i forbindelse med udarbejdelse af etableringsbudget samt deltagelse i møde, jf. tilbud af den 11. oktober 2012 | [virksomhed2] v/[person2] |
16. september 2013 | Systemisk Coachin | Ikke oplyst |
14. marts 2014 | Kapitalcoaching/kapitalanskaffelse honorar | [virksomhed4] (CVR-nr. [...1]) |
11. september 2014 | Afholdt møde, samt diverse telefonsamtaler og korrespondance. Gennemgang af lånemuligheder. Udarbejdelse af kundespecifikt budget. Check af beskatningsregler. | [person2] |
19. oktober 2015 | Organisation | Ikke oplyst |
9. juni 2016 | Årsregnskab 2014 og 15 herunder deltagelse i møder | [virksomhed1] ApS |
7. juli 2016 | Hygge i godt selskab Mondovino Kiks Rødvin - Spicy Moroccan Seed Slentrebar Klassisk Slentrebar Lakrids Dolcetto Italien Castello De Poggio Lakrids Kombiblomst Korthilsen | [person2] |
7. juli 2016 | Rib shack med lakrids Rib shack Red Extra Smooth Blend - BBQ Lakridskarameller Karamel Kompagniet Salt Lakrids I Dåse (Lakrids by Johan Bulow) Kombiblomst Korthilsen | [person2] |
29. august 2016 | Blækpatron HP Sor | Ikke oplyst |
2. september 2016 | Drikkevarer og pant & bæreposer | Ikke oplyst |
9. oktober 2016 | Øvr. Fødevarer, drikkevarer og pant & bærepose | Ikke oplyst |
SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet ikke er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Af den grund har SKAT ændret selskabets købsmoms for perioderne 1. og 3. kvartal 2016 fra i alt 30.431 kr. til 0 kr.
Af SKATs begrundelse fremgår blandt andet følgende:
"1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Det er SKATs opfattelse, at der er tale om et selskab, som stadig er i en etableringsfase. Det fremgår af den fremsendte forretningsplan, at den påtænkte aktivitet er at åbne et plejehjem for demente borgere. Herudover er det opfattelsen, at der ikke er foretaget konkrete tiltag i forhold til opstart af plejehjemmet, f.eks. i form af anskaffelse af bygninger, hvor plejehjemmet skal drives fra, ansættelse af personale m.v., hvilket årsrapporterne for både 2015 og 2016 ligeledes bekræfter. Det er oplyst i selskabets årsrapport for 2016 at selskabet fortsat er i en etableringsfase og der fortsat ingen forventet dato er for opstart af plejehjemmet. Henset til dette, er det uklart hvornår der reelt vil være momspligtige aktiviteter i selskabet.
Det er derfor SKATs samlet opfattelse, at selskabet ikke har momspligtige aktiviteter på nuværende tidspunkt. I denne sag har vi dog ikke taget stilling til hvorvidt eller om selskabet får momspligtige aktiviteter på sigt eller både momspligtige og momsfrie aktiviteter. Vi har altså alene på nuværende tidspunkt konkluderet, at selskabet ingen momspligtige aktiviteter har.
På denne baggrund kan SKAT ikke godkende fradrag for moms af den angivne moms i perioderne 1. og 3. kvartal 2016. Vi kan dog bemærke, at langt størstedelen af de fremsendte fakturaer ikke ville godkendes, da de hverken er udstedt til selskabet og at de ikke henhører under nærværende momsperioder.
(...)"
Under sagens behandling har SKAT i sin udtalelse blandt andet anført følgende:
"(...)
Det fremgår af klagen, at det er selskabets opfattelse, at de udgifter SKAT har nægtet momsfradrag for, vedrører udgifter i tilknytning til virksomhedens ([virksomhed2] I/S) og senere selskabets formål.
Selskabet er blevet momsregistreret den 1. juli 2015 med kvartalet som afregningsperiode. Selskabet har ikke angivet salgsmoms i perioderne (bilag 6):
| · | 1. juli 2015 - 31. december 2015 (2 kvartaler) |
| · | 1. januar 2016 - 31. december 2016 (4 kvartaler) |
| · | 1. januar 2017 - 31. december 2016 (4 kvartaler) |
Selskabet har på intet tidspunkt haft momspligtige aktiviteter siden det blev momsregistreret pr. 1. juli 2015.
Ud fra den konkrete sag og den fremlagte forretningsmodel, fremgår det, at selskabet skal drive et privat plejehjem for demente. Ydelserne består af en betaling af en fast ydelse, som dækker over fuld forplejning + toiletartikler + vask af sengelinned/håndklæder/eget tøj/rengøring/vinduespolering. SKAT skal i øvrigt henvise til selskabets forretningsmodel, som fremgår af SKATs afgørelse.
(...)
Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2]s ydelser/aktiviteter er omfattet af varer og ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand. Social forsorg og bistand er fritaget for momspligt. Fritagelse omfatter bl.a. plejehjem i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Momsfritagelsen gælder således både varer og ydelser leveret i nær tilknytning til social forsorg og bistand, men også selve forsorgsydelsen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Det er hverken sandsynliggjort eller dokumenteret, at selskabet har haft, på nuværende tidspunkt har eller senere vil få momspligtige aktiviteter.
Modtaget fakturaer fra selskabet (bilag 2)
SKATs bemærkninger til fremsendte fakturaer:
Faktura 2014071 - fra [virksomhed5]
Fakturaen er dateret den 14. marts 2014 og udstedt til [virksomhed4] med CVR-nr. [...1].
[virksomhed4] med CVR-nr. [...1] var på tidspunktet for fakturaens datering ikke momsregistreret.
Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har fradrag for momsen på denne faktura uagtet, klager anser denne udgift for at vedrøre en senere aktivitet i selskabet.
Faktura 0137 - fra [virksomhed6]
Fakturaen er dateret den 9. juni 2016 og vedrører ikke de udtagne momsperioder. De kontrollerede perioder i nærværende sag vedrører kvartalerne 1 og 3.
Faktura 9051 - fra [virksomhed7] A/S
Fakturaen er dateret den 24. april 2012 og udstedt til [virksomhed2] I/S.
I/S'et har aldrig være momsregistreret, jf. bilag 8.
Faktura 101 - fra [virksomhed8] ApS
Fakturaen er dateret den 11. september 2014 og er udstedt til [person2]. Det er SKATs opfattelse, at denne faktura er udstedt til [person2] som privatperson, hvorfor SKAT ikke har godkendt momsfradrag for denne faktura.
Bonnr. 31655 fra [virksomhed9]
Bonen er dateret den 16. september 2013 og vedrører indkøbet af en bog med titlen Systemisk Coaching. Det er SKATs opfattelse, at indkøbet af denne bog ikke vedrører selskabet [virksomhed1] ApS, hvorfor SKAT ikke har godkendt momsfradrag.
Bon fra [virksomhed10]
Det fremgår af bonen, at der er indkøbt choko-myslibarer, capri sonne juice og Capolavoro rødvin. Bonen er er dateret den 9. oktober 2016. Det er SKATs opfattelse, at indkøbet ikke vedrører selskabet. I øvrigt vedrører købet heller ikke de perioder der er udtaget - 160331 og 160930, hvor SKAT ikke har godkendt fradrag for momsen af dette indkøb.
Bonnr. 114623 fra [virksomhed11]
Det fremgår af bonen, at der er sket indkøb af en bog med titlen organisation. Bonen er dateret den 19. oktober 2015. Det er SKATs opfattelse, at indkøbet af bogen ikke direkte vedrører selskabet. Ligeledes er købet ikke sket i de udtagne momsperioder 160331 eller 160930, hvorfor SKAT ikke har godt kendt fradrag for momsen af dette indkøb.
Fakturanr. 126319 fra [virksomhed12] A/S
Fakturaen er dateret den 28. december 2012 og udstedt til [virksomhed2] I/S.
I/S'et har aldrig være momsregistreret, hvorfor det er SKATs opfattelse, at der ikke kan opnås momsfradrag for denne faktura.
Fakturanr. 3694 fra [virksomhed13] A/S
Fakturaen er dateret den 13. april 2011 og udstedt til [person2] som privatperson, hvorfor det er SKATs opfattelse, at der ikke kan opnås momsfradrag for denne faktura. Sekundært kan der henses til tidspunktet for udstedelsen af fakturaen som periodiseringsmæssigt ville henhøre til 2. kvartal 2011 og dermed ingen af de udtaget perioder til kontrol. Endelig må det indkøbte - iværksætterforløb - anses for ikke direkte at vedrøre de påtænkte aktiviteter i [virksomhed1] ApS.
Fakturanr. 111648 fra [virksomhed14] A/S
Fakturaen er dateret den 7. juni 201x og udstedt til [person2] som privatperson, hvorfor det er SKATs opfattelse, at der ikke kan opnås momsfradrag for denne faktura Det fremgår, at der er sket indkøb af bl.a rødvin, lakrids, kort osv. Sekundært anses denne udgift ikke for at vedrøre de påtænkte aktiviteter i [virksomhed1] ApS.
Fakturanr. 906 fra [virksomhed7] A/S
Fakturaen er dateret den 3. maj 2012 og udstedt til [person1]. Det fremgår af SKATs systemoplysninger, at [person1] ikke er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS. Sekundært skal SKAT igen henvise til fakturaens alder og som anses for ikke at vedrører nogen af de kontrollerede perioder.
Fakturanr. 11165x fra [virksomhed14] A/S
Fakturaen er dateret den 7. junli 201x og udstedt til [person2] som privatperson, hvorfor det er SKATs opfattelse, at der ikke kan opnås momsfradrag for denne faktura Det fremgår, at der er sket indkøb af bl.a. lakrids, kombiblomst, kort osv. Sekundært anses denne udgift ikke for at vedrøre de påtænkte aktiviteter i [virksomhed1] ApS.
SKAT anser ikke ovenstående udgifter, som afholdt i forbindelse med opstart af selskabets aktiviteter, fordi selskabet ved udgangen af 3. kvartal 2016 endnu ikke havde momspligtige aktiviteter. Det blev på kontroltidspunktet heller ikke sandsynliggjort, at selskabet ville opnå fremtidige momspligtige aktiviteter.
Retspraksis
EU dom C-335/14, Les Jardins de Jouvence
Sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g), skal fortolkes således, at blandt de tjenesteydelser, som leveres af en plejebolig som den i hovedsagen omhandlede, hvis almennyttige karakter skal undersøges af den forelæggende ret særligt under hensyntagen til de forhold, som er nævnt i denne dom, kan de ydelser, som består i at stille boliger tilpasset ældre personer til rådighed, drage fordel af momsfritagelsen i denne bestemmelse. De øvrige tjenesteydelser leveret af denne plejebolig kan ligeledes drage fordel af fritagelsen, forudsat navnlig at disse ydelser, som plejeboligerne er forpligtet til at tilbyde, i henhold til den relevante nationale lovgivning tilsigter at sikre støtte til ældre personer og at yde pleje til disse personer og svarer til de ydelser, som alderdomshjemmene ligeledes er forpligtede til at tilbyde i henhold til den omhandlede nationale lovgivning.
Det er i denne forbindelse uden betydning, om operatøren af en plejebolig som den i hovedsagen omhandlede, modtager støtte eller anden form for fordel eller økonomiske tilskud fra de offentlige myndigheder eller ej.
Det er SKATs opfattelse, at denne EU-dom netop bestemmer, at der ikke må ske ulige konkurrence mellem private og kommunale drevet plejehjem. Det må ikke blive umuligt at få adgang til social forsorg og bistand på grund af fordyrelsen ved, at selve den sociale forsorg og bistand eller tjenesteydelser og goder med nær tilknytning hertil pålægges moms.
SKATs opfattelse er derfor, at [virksomhed1] ApS' påtænkte aktiviteter er undtaget af momspligten, hvorfor der ikke kan opnås momsfradrag.
SKAT indstiller derfor, at afgørelse af den 23. oktober 2017 fastholdes.
(...)"
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet i den omhandlede periode drev selvstændig økonomisk virksomhed og derfor er berettiget til fradrag for købsmoms for de af anpartshaveren og selskabet afholdt udgifter.
Til støtte herfor har selskabet i klagen af 16. januar 2017 blandt andet anført følgende:
"(...)
Skatteyders bemærkninger
Det er skatteyders opfattelse, at selskabet har fradrag for de afholdte udgifter. Flere af de fremsendte fakturaer vedrører udgifter, der er afholdt inden selskabet blev stiftet. Stifteren af selskabet indledte de erhvervsmæssige aktiviteter som selvstændig erhvervsdrivende, da selskabet først blev stiftet da dette blev nødvendigt i relation til arbejdet med at indhente tilstrækkelig kapital til etableringen.
Udgifterne der er afholdt er udelukkende erhvervsmæssige og udgør udgifter til arkitekter, der har udført assistance med tegninger af de planlagte ombygninger. Her udover er der afholdt udgifter til møder, revisor, rådgivere, telefon m.v.
Udgifterne er afholdt i tilknytning til virksomhedens og senere selskabets formål. Det er skatteyders opfattelse, at disse aktiviteter er momspligtige aktiviteter og at starten for de momspligtige aktiviteter er tidspunktet for afholdelse af de første udgifter- og ikke fremtidige indtægter.
Henvisning til retsregler og praksis
Der henvises her til momsdirektivet art. 17, stk. 1 om fradragsrettens indtræden. Der henvises endvidere til dom fra EF-domstolen af 29.4.2004 (C137 /02). Ifølge præmis 28 kan det forhold, at udgifterne i forberedelsesfasen er afholdt først af stifteren personligt og senere et nystiftet selskab hvorved der er forskellig modtager af fakturaerne, ikke medfører at der ikke ydes momsfradrag. Det følger endvidere af præmis 34, at fradrag skal indrømmes uanset resultatet af den erhvervsmæssige virksomhed, såfremt der er tale om momspligtig virksomhed. Selskabet har til hensigt at opføre et plejehjem enten ved nybyggeri eller ombygning, hvorfor der er tale om momspligtig virksomhed. Ifølge dommens præmis 39 skal alle udgifter ses samlet for virksomheden (selskabet) såvel før som efter stiftelsen.
(...)"
Selskabet har den 12. april 2018 bl.a. anført følgende:
"(...)
SKAT anfører, at der bl.a. ikke kan ske momsfradrag, da selskabets aktiviteter ikke er momspligtige. Selskabets ejer har tidligere på opfordring udbedt sig en forretningsplan for plejehjemmet.
SKAT undlader i den forbindelse at tage højde for, at aktiviteterne vil blive opdelt i separate virksomheder med hhv. pleje af ældre og rådgivning/administration. [virksomhed1] ApS er således et selskab med primært momspligtige aktiviteter, der består af rådgivning og administration.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at selskabet ikke har afholdt udgifter af plejemæssig karakter, men udelukkende udgifter relateret til rådgivning omkring indretning og organisering m.v.
Det er således klageres opfattelse, at selskabets aktiviteter er momspligtige.
(...)"
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioderne 1. og 3. kvartal 2016 med i alt 30.431 kr., idet SKAT ikke har anset selskabet for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."
Momslovens § 3 gennemfører blandt andet bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 9 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Af den pågældende bestemmelse i direktivet fremgår blandt andet:
"Art. 9
Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.
Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."
EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive forhold, jf. præmis 24.
Efter momslovens § 4, stk. 1, første pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, fremgår blandt andet:
"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil (...)"
Momslovens § 13 gennemfører blandt andet bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g):
"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
...
g) levering af ydelser og varer med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter."
EU-Domstolen har i sag C-498/03 (Kingscrest Associates Ltd. og Montecello Ltd.) fastslået, at begrebet "organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter" også potentielt omfatter private virksomheder, der drives med gevinst for øje, jf. præmis 47.
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter momsloven for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Selskabet har ikke godtgjort, at det på noget tidspunkt siden dets stiftelse har haft nogen omsætning eller har angivet salgsmoms. Selskabet har ikke fremlagt oprindelige forretnings- eller strategiplaner, budgetter, korrespondance med samarbejdspartnere, investorer eller lignende, som på objektivt grundlag godtgør, at selskabet har haft en reel hensigt om at drive økonomisk virksomhed.
Derfor kan selskabet ikke anses som en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Den af selskabet fremlagte forretningsbeskrivelse, som er udarbejdet til brug for momssagen, ændrer ikke herved.
Det er derfor med rette, at SKAT har nedsat selskabets købsmoms for de omhandlede perioder til 0 kr.
Den manglende adgang til fradrag for købsmoms følger tillige af, at selskabet - selv hvis det var en afgiftspligtig person - ikke har godtgjort, at nogen af de fremlagte fakturaer har forbindelse til momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Det bemærkes herved, at plejehjemsydelser er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g), og at der ikke foreligger objektive oplysninger om, at selskabet har foretaget eller påtænkt at foretage momspligtige leverancer.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.