|
|
Kendelse af 21-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2022
Journalnr. 18-0000438
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Virksomhedens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens salgsmoms i afgiftsperioderne fra 1. januar 2013-31. december 2013 | 175.000 kr. | 0 kr. | 153.156 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens salgsmoms i afgiftsperioderne fra 1. januar 2014-31. december 2014 | 150.000 kr. | 0 kr. | 150.000 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens salgsmoms i afgiftsperioderne fra 1. januar 2015-31. december 2015 | 112.500 kr. | 0 kr. | 112.500 kr. |
Faktiske oplysninger
[person1], herefter benævnt indehaveren drev i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker m.v.
Af indehaverens R75 kontroloplysninger fremgår, at indehaveren har selvangivet et overskud af virksomhed på -47.854 kr. for 2013, -15.170 kr. for 2014 og 64.996 kr. for 2015.
Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden havde en omsætning på 1.117.637 kr. i 2013.
Der er ikke fremlagt årsrapport for 2014 og 2015.
Af de fremlagte resultatopgørelser og kontospecifikationer fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 1.318.056,82 kr. i 2014 og 1.426.531 kr. i 2015.
Den 16. juni 2017 fremsendte indehaverens repræsentant de sidste oplysninger, herunder kopier af en række indtægtsbilag fra cafeen samt redegørelse for, hvorfor virksomhedens bruttoavance var faldet, opgørelser over kostpriser, kontoudtog m.v.
SKAT har ved gennemgangen af indehaverens private bankkonto med kontonummer [...66] konstateret, at der er overført betalinger på i alt 352.339 kr. fra [virksomhed2] A/S. Af posteringsteksten for de enkelte overførsler fremgår teksten ”Til dækning af fakturanr.” efterfulgt af et 6 cifret nummer. [virksomhed2] A/S har oplyst overfor SKAT, at overførslerne vedrører indehaverens [virksomhed3] aftale vedrørende salg af værdibeviser til indehaverens cafe.
Af virksomhedens regnskabsmateriale fremgår, at virksomheden i perioder har haft en negativ kassebeholdning, at der har været 123 nulsalg på 26 dage og rettelser for 19.620 kr. på 26 dage samt, at kassen i perioder ikke fremgår at være bogført.
Indehaverens husstand består af to voksne uden børn. SKAT har beregnet husstandens privatforbrug til -460.032 kr. i 2013, 119.740 kr. i 2014 og 110.367 kr. i 2015.
Af Danmarks Statistik FU51 fremgår, at det gennemsnitlige forbrug for en husstand på 2 voksne under 60 år uden børn udgjorde henholdsvis 368.230 kr. i 2013 og 2014, og 344.640 kr. 2015.
Indehaverens repræsentant har oplyst, at indehaverens budget var 117.006,84 kr. i henholdsvis 2014 og 2015.
SKAT har opgjort virksomhedens omsætning på baggrund af overførslerne til virksomhedskontoen samt overførslerne fra [virksomhed2] A/S til indehaverens private konto til i alt 1.730.260 kr. ekskl. moms i 2013, 1.718.052 kr. ekskl. moms i 2014 og 1.575.595 kr. ekskl. moms i 2015, svarende til en bruttoavance på 69 % i 2013, 58 % i 2014 og 55 % i 2015.
Af Danmarks Statistik DB07 fremgår, at den gennemsnitlige bruttoavance for hoteller og restauranter, beregnet på hele Danmark, udgjorde 67 % i 2013, 66 % i 2014 og 65 % i 2015.
SKAT har på denne baggrund og med henvisning til, at der også anses at have været en vis kontantøkonomi i virksomheden, ligesom der i nogle af indkomstårene har været et fald i bruttoavancen, skønsmæssigt ansat virksomhedens samlede yderligere omsætning til 700.000 kr. i 2013, 600.000 kr. i 2014 og 450.000 kr. i 2015, svarende til en bruttoavance på 70 % i 2013 og 62 % i 2014 og 2015.
SKAT traf således afgørelse i sagen den 6. november 2017. i overensstemmelse med SKATs forslag af 10. august 2017.
I forbindelse med klagesagens behandling, har virksomhedens repræsentant oplyst, at restaurantens avance ikke kan sammenlignes med en gennemsnitlig bruttoavance for restauranter, fordi avancen på restaurantens mest solgte ret, en hel Chateaubriand, er mindre end den gennemsnitlige bruttoavance, da der er tale om dyrere kvalitetsråvarer.
Af restaurantens menukort fremgår, at der er tale om et tilbud for 2 personer til en samlet pris på 699 kr. Det inkluderer forret og så hovedret med chateaubriand med kartofler og sauce.
Af fakturaer fra [virksomhed4], udstedt til indehaverens virksomhed i de påklagede indkomstår, fremgår, at indkøbsprisen på oksemørbrad var 139,50 kr. pr. kg. ekskl. moms.
Af den af indehaveren fremlagte beregning fremgår, at virksomhedens bruttoavance på retten er 46,50 %.
Af indehaverens bilag 3 fremgår et udskrift fra Danmarks Statistik med nøgletal for private byerhverv efter regnskabsposter, branche og tid - ”restauranter 560000”, hvoraf fremgår en bruttoavance pct (median) på 59,1 % i 2014 og for 2015 en bruttoavance på 58 %.
Af indehaverens bilag 4 fremgår udskrift af FOB90.197, der vedrører begrundelse for skønsmæssig ansættelse. Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende:
”...
Ombudsmanden udtalte endvidere, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt og således efter en konkret vurdering af skatteyderens og dennes families forbrug...”
SKATs afgørelse
SKAT har for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 forhøjet virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 175.000 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2013-31. december 2013, 150.000 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2014-31. december 2014 og 112.500 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2015-31. december 2015.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
2.5 SKATs afgørelse
Virksomhedens regnskaber opfylder fortsat ikke kravene til skatte- og momsregnskab, jf. bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder og momsbekendtgørelsen, hvorfor indkomsten fastsættes efter skøn efter skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. skattekontrolloven § 3, stk. 4 og momsen ansættes skønsmæssigt efter opkrævningsloven § 5, stk. 2.
Vi har konstateret yderligere omsætning, end den der er bogført, og har ikke nogen bemærkninger til virksomhedens varekøb og driftsudgifter i øvrigt, hvorfor skønnet udøves med udgangspunkt i bruttoavancen.
SKAT har opgjort bruttoavance på baggrund af indsættelser på bankkonto således:
2013 | 2014 | 2015 | |
Omsætning ekskl. moms indgået på bankkonto | 1.730.260 | 1.718.052 | 1.575.595 |
Vareforbrug (regnskabstal/bogføring) | 540.342 | 729.870 | 712.871 |
Beregnet bruttoavance (SKAT) | 69 % | 58 % | 55 % |
Beregningen indeholder ikke de kontante betalinger, og må anses for at være den bruttoavance der som minimum har været.
Uanset at der for en af jeres retter er beregnet en bruttoavance på 46,5 %, mener SKAT ikke, at det er dokumenteret, at den samlede avance er under den gennemsnitlige. Vi gør opmærksomme på, at de 62 % er en gennemsnitlig beregning, indeholdende både restaurationer med højere avancer som f.eks. din virksomhed i 2013, hvor den alene på baggrund afbetalinger til din bankkonto udgjorde 69 %. Der er allerede i bruttoavancerne for 2014 og 2015 taget højde for et væsentligt fald fra 2013, som I har oplyst skyldes et ændret sortiment med varer af bedre kvalitet.
Vi finder det samlet set ikke dokumenteret, at din virksomheds bruttoavance skal afvige fra gennemsnittet.
SKAT fastholder derfor at den yderligere omsætning skal opgøres således:
2013 | 2014 | 2015 | |
Medregnet/bogført omsætning | 1.117.637 | 1.318.056 | 1.426.531 |
Skønnet yderligere omsætning | 700.000 | 600.000 | 450.000 |
1.817.637 | 1.918.056 | 1.876.531 | |
Vareforbrug | -540.342 | -729.870 | -712.871 |
Bruttoavance | 1.277.295 | 1.188.186 | 1.163.660 |
Bruttoavanceprocent | 70 % | 62 % | 62 % |
Den yderligere omsætning er skattepligtig efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.
Salgsmomsen, der skal betales efter momsloven § 4, beregnes med 25 % efter momslovens § 33. Skønsmæssig ansat yderligere salgsmoms udgør herefter 175.000 kr. i 2013, 150.000 kr. i 2014 og 112.500 kr. i 2015. SKAT har ikke et grundlag, for at vurdere i hvilke kvartaler den yderligere omsætning er modtaget, hvorfor momsen fordeles på kvartaler ligeligt med 1/4 for hvert af årene.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Der er ikke nogen nye oplysninger der ikke står i sagsfremstillingen.
Vi skal bemærke, at vi konkret har konstateret følgende yderligere omsætning og følgende bruttoavancer alene ved betalinger der indgår på bankkontoen:
2013 | 2014 | 2015 | |
Konkret yderligere omsætning | 612.623 | 399.996 | 149.064 |
Beregnet bruttoavance (SKAT) | 69 % | 58 % | 55 % |
Vi finder det usandsynligt, at der ikke skulle være nogen kontant omsætning.
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra indehaver, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
(...)”
Skattestyrelsen har den 2. februar 2022 fremsendt følgende udtalelse:
”(...)
Følgende er indstillet:
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelsens udtalelse |
Momsperioder i 2013 | ||||
Forhøjelse af salgsmoms | 175.000 | 0 | 122.525 | 153.156 |
Momsperioder i 2014 | ||||
Forhøjelse af salgsmoms | 150.000 | 0 | 130.000 | 150.000 |
Momsperioder i 2015 | ||||
Forhøjelse af salgsmoms | 112.500 | 0 | 105.047 | 112.500 |
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen er ikke enige med Skatteankestyrelsens indstilling, hvor den udeholdte salgsmoms beregnes som 20 % af vederlaget og ikke 25 % for årene 2013-2015. Det skyldes at vederlaget er opgjort eksklusivt moms og ikke inklusive moms, som antaget af Skatteankestyrelsen.
For den øvrige del af indstillingen er Skattestyrelsen efter en konkret vurdering enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som ændrer SKAT, nu Skattestyrelsen afgørelse for 2013, dog alene med en nedsættelse med 21.845 kr.
Klageren har i perioden drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1].
Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal føre et betalingsregnskab, hvor der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post eller, hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.
Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante udbetalinger, skal føre et dagligt kasseregnskab. Der skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.
Der er ikke fremlagt et regnskab der opfylder mindstekravene til bogføring, foretaget effektiv kasseafstemning, lige som klagers kassebeholdning er negativ, hvorfor det er berettiget at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i klagers egne oplysninger foretaget en skønsmæssigt forhøjet af klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015 på baggrund af indsætningerne på virksomhedens konto sammenholdt med den bogførte omsætning, og bl.a. indsætninger fra [virksomhed2] A/S på klagers private konto.
Skattestyrelsen har, udover indsætningerne, anset klager for også at have haft en yderligere udeholdt kontantomsætning, og har på denne baggrund skønsmæssigt forhøjet klagers bruttoavance. Ved skønnet er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitlige avance for cafeer og restauranter.
Forhøjelse af salgsmoms – indsætninger
Skattestyrelsen fastholder at den udeholdte salgsmoms af indsætningerne skal beregnes som 25 % af vederlaget og ikke 20 %, som indstillet af Skatteankestyrelsen. Det skyldes at den udeholdte omsætning og dermed vederlaget i afgørelsen er opgjort eksklusivt moms, og ikke inklusive moms, som antaget af Skatteankestyrelsen, jf. indstillingens side 3.
Den udeholdte omsætning fra indsætningerne er opgjort således i afgørelsen:
Indsætninger som er udeholdt | 2013 | 2014 | 2015 |
Bogført omsætning ekskl. moms | 1.117.637,00 | 1.318.056,00 | 1.426.531,00 |
Omsætning inkl. moms 25 % | 1.397.046,25 | 1.647.570,00 | 1.783.163,75 |
Indsætninger if. Bankkonto | 2.162.825,00 | 2.147.565,00 | 1.969.493,00 |
Udeholdt omsætning inkl. moms | 765.778,75 | 499.995,00 | 186.329,25 |
Indsætning eksklusive moms (80 %) | 612.623,00 | 399.996,00 | 149.063,40 |
Efter momslovens § 27, stk. 1 udgør momsgrundlaget vederlaget, men ikke indbefattet afgiften efter momsloven. Efter § 33 udgør momsen 25 pct. af momsgrundlaget.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er udeholdt omsætning, som er indsat på klagers bankkonto, men ikke bogført, lige som at de indsatte beløb stammer fra udeholdt omsætning i virksomheden. Klageren har ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætninger stammer fra aktiviteter, der er fritaget for moms eller aktiviteter der falder uden for momsloven.
Skattestyrelsen er dog ikke enige med Skatteankestyrelsen i, at salgsmoms udgør 20 % af indsætningerne, jf. § 27, stk. 1.
Som det fremgår i Den juridiske vejledning afsnit D.A.8.1.1.12 Efteropkrævning af moms skal der som udgangspunkt ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct., svarende til 25 pct. af 80 pct. af vederlaget hvis en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning, jf. ML § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt momsen fra køberen.
Beregningen af momsen er dog afhængig af, om skønnet i en skønsmæssig ansættelse hviler på tal, der er inklusive eller eksklusive moms. Hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger eksklusive moms, skal momsen beregnes som 25 pct. af omsætningen. Hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger inklusive moms, skal momsen beregnes som 20 pct. af omsætningen.
Da Skattestyrelsen beregning hviler på tal, som er eksklusive moms, skal momsen beregnes som 25 % af det udeholdte beløb. Dermed skal den samlede opgørelse af salgsmomsen, jf. også næste afsnit, opgøres som følgende:
2013 | 2014 | 2015 | |
Forhøjelse - indsætninger eksklusive moms, se tidligere skema | 612.623 | 399.996 | 149.064 |
25 % salgsmoms | 153.156 | 99.999 | 37.266 |
Forhøjelse – bruttoavance | 0 | 200.004 | 300.936 |
25 % salgsmoms | 0 | 50.001 | 75.234 |
Salgsmoms i alt | 153.156 | 150.000 | 112.500 |
SKATs afgørelse | 175.000 | 150.000 | 112.500 |
Ændring - nedsættelse | 21.845 | 0 | 0 |
At momsen skal beregnet som 25 % fremgår også af Landsskatterettens egen praksis, se SKM2017.607.LSR.
I afgørelsen var klagerens skatteansættelse som følge af regnskabstilsidesættelse og lavt eller negativt privatforbrug blevet forhøjet skønsmæssigt. Da forhøjelsen var foretaget eksklusiv moms, var der ikke grundlag for at anvende princippet i SKATs styresignal SKM2014.783.SKAT . Momsen skulle derfor beregnes med 25 %.
Forhøjelse af salgsmoms - bruttoavance
Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at salgsmoms af de yderligere forhøjelser bl.a. på baggrund af udeholdt kontaktomsætning udgør 25 % af forhøjelsen jf. § 27, stk. 1. Det skyldes også her, at beregningen af salgsmomsen hviler på tal, der er eksklusive moms. Se SKM2017.607.LSR.
Videre er Skattestyrelsen for 2013 enige i, at klagers bruttoavance allerede efter forhøjelse med udeholdte omsætning stammende fra indsætninger, overstiger den gennemsnitlige bruttoavance for branchen.
Da klager i øvrigt ikke har påvist fejl ved Skattestyrelsens opgørelse baseret på klagers egne bankoplysninger, eller påvist at skønnet er åbenbart urimeligt eller urigtigt, skal klagers supplerende subsidiære påstand også afvises.
Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med Skattestyrelsens udtalelse fra 28. januar 2022 samt den fornyede udtalelse fra 2. februar 2022 i sagsnr. 18-0000439 vedrørende indehaveren skattesag.
(...)”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar-31. december 2013, 1. januar-31. december 2014 og 1. januar-31. december 2015 på henholdsvis 175.000 kr., 150.000 kr. og 112.500 kr. nedsættes til 0 kr.
Ved retsmødet i Landsskatteretten har repræsentanten korrigeret sin påstand således, at virksomheden kan acceptere ændringerne vedrørende bankindsætningerne.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
DEN RETLIGE VURDERING OG ANBRINGENDER
SKAT finder ikke, at virksomhedens regnskaber opfylder kravene til skatte- og momsregnskab efter bogføringsloven, hvorfor SKAT har ansat indkomsten og momsen skønsmæssigt efter henholdsvis skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Yderligere finder SKAT i sin afgørelse, at bruttoavancen ikke stemmer overens med det, virksomheden har omsat for.
Heroverfor skal det fremhæves, at fald i bruttoavancen skyldes, at virksomheden har ændret fokus i deres sortiment, hvor de har valgt at prioritere at købe kød af bedre kvalitet, bedre ingredienser til deres garniture og desuden er virksomheden gået fra at servere post mix sodavand og fadøl til at sælge flasker - ligeledes med henblik på at højne kvaliteten.
Indehaver har af ovennævnte grund haft en mindre bruttoavance i den relevante periode, idet han i sin virksomhed har afholdt flere udgifter end tidligere. Af samme grund, er det indehavers opfattelse, at der i afgørelsen ikke skal ske sammenligning med den generelle bruttoavanceprocent, idet der ikke tages højde for restauranter, der har en lavere bruttoavanceprocent på grund af højere kostpris for deres råvarer.
Det er derfor indehavers opfattelse, at der skal anvendes en bruttoavanceprocent, hvor der tages udgangspunkt i lignende restauranter, eller at der fastsættes en lavere bruttoavanceprocent, der tager højde for en bestemt restaurant.
Den generelle bruttoavanceprocent er i nærværende tilfælde for høj til, at der kan ske sammenligning af virksomhedens bruttoavance og denne.
Som bilag 2fremlægges beregningen af den konkrete bruttoavanceprocent på restaurantens mest sælgende ret fra menuen.
--oo0oo--
Til støtte for den nedlagte påstande skal det således lægges til grund, at:
| • | SKATs afgørelse af 6. november 2017 er ukorrekt, idet virksomheden ikke har haft den af SKAT skønnede omsætning, |
| • | Idet virksomheden ikke har haft den skønnede omsætning, skal momsen i perioden ikke forhøjes, |
| • | Den selvangivne indkomst er således overensstemmende med angivne omsætning, idet indehaver har haft flere udgifter som følge af, at kvaliteten på varerne i virksomheden er højnet, |
| • | Den anvendte gennemsnitlige bruttoavanceprocent for restaurationsbranchen er for høj, idet den ikke kan anvendes til sammenligning med nærværende restaurant, hvor man har valgt at prioritere kvalitetsvarer fremfor pris. |
På baggrund af ovenstående skal det af Landsskatteretten lægges til grund, at SKATs afgørelse er ukorrekt, hvorfor der skal ske nedsættelse af indehavers indkomst i indkomstårene 2013-2015 med i alt 1.750.000 kr. og 437.500 kr. for moms. Subsidiært skal afgørelsen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er repræsentanten fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:
”(...)
Det fastholdes, at skattestyrelsens skøn er foretaget på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt.
Skattestyrelsens begrundelse for den skønsmæssige er følgende:
| ? | Skønnet yderligere omsætning, idet der må være kontantsalg |
og
| ? | Der tages udgangspunkt i bruttoavancen fra statistikbanken. |
Skønnet yderligere omsætning, idet der må være kontantsalg
For så vidt angår den yderligere skønnede omsætning, skal det bestrides, at der er grundlag for at foretage et sådan skøn, idet skattestyrelsen ikke har konkret forhold eller faktiske omstændigheder.
I 2013, 2014 og 2015 har skattestyrelsen skønnet, at der må være kontantsalg for kr. 87.377, kr. 200.004 og i 2015 har man skønnet med en kontantomsætning med kr. 336.936 uden at der er faktiske dokumenter, beviser eller m.v., idet det er alene skattestyrelsens skøn. Der er ikke fundet nogle bonner m.v. som indikere, at der er kontantsalg i den størrelsesorden som skattestyrelsen anfører.
Det der er anført på side 7 i skattestyrelsens afgørende vedrørende ”Cursor rettet”, er ikke udtryk for at der er et salg der føres tilbage og ikke indtægtsføres. Det er rettere et udtryk for, at tjeneren/medarbejderen kan komme til at taste en fejl på selve kasseapparatet, som f.eks. en ekstra drikkevare eller at det er den forkerte menu der tastes. De store beløb er fejl, hvis der er et selskab på flere personer, hvor man først taster hele selskabets regning, men gæsterne ønsker at få delt regning op, hvilket er meget normalt. Disse forhold har skattestyrelsen ikke vurderet og taget højde for, hvorfor skønnet er forkert og åbenbart urimeligt.
Der tages udgangspunkt i bruttoavancen fra statistikbanken
Med hensyn til udgangspunktet i bruttoavancen fra statistikbanken, skal der i første omgang henvises til det tidligere anførte. Herudover fremlægges bilag 3 udskrift fra statistikbanken, hvor der tages udgangspunkt i mediantal i stedet for gennemsnitstal, idet medianbruttoavancen for 2014 er 59,1 % og 58 % for 2015. Disse forskelle er tillige et udtryk for, at skønnet foretaget af skattestyrelsen er forkert og åbenbart urimeligt.
Bruttoavancen vil alt andet lige være mindre, hvor kvalitetskødet i indkøbspris er højere end i forhold til et klassisk/standard pizzeria, idet statistikbankens bruttoavancen tager udgangspunkt i samtlige spisesteder uden at der tages højde for restaurantens størrelse, beliggenhed, indkøb m.v. Herudover skal det tillige bemærkes, at der er langt flere små spisesteder og pizzeria i antal – hvor avancen er 60 % og opefter – som påvirker gennemsnittet i den høje ende end i den lave. Derfor kan skattestyrelsens argumentation om, at opgørelsen også tager højde for restauranter ikke udtryk for den faktiske virkelighed/faktiske beregning og dermed er skønnet også af denne grund forkert og åbenbart urimeligt grundlag.
Afslutningsvis fremlægges som bilag 4, udtalelse fra Folketingets ombudsmand FOB nr. 90.197, hvor ombudsmanden anfører, at skattestyrelsen ikke uden videre kan skønne uanset at der i skatteyderens regnskab måtte indeholde afvigelser, idet ombudsmanden anfører, at der skal være direkte, konkrete og virkelighedsnært omstændigheder som dokumenterer skattestyrelsens grundlag for det foretagne skøn. I nærværende sag har skattestyrelsens blot foretaget et skøn, idet der ikke er anført konkrete omstændigheder for skønnet.
--oo0oo--
Til støtte for den nedlagte påstande skal det således lægges til grund, at:
| ? | SKATs afgørelse af 6. november 2017 er ukorrekt, idet virksomheden ikke har haft den af SKAT skønnede omsætning, |
| ? | Idet virksomheden ikke har haft den skønnede omsætning, skal momsen i perioden ikke forhøjes, |
| ? | Den selvangivne indkomst er således overensstemmende med angivne omsætning, idet indehaver har haft flere udgifter som følge af, at kvaliteten på varerne i virksomheden er højnet, |
| ? | Den anvendte gennemsnitlige bruttoavanceprocent for restaurationsbranchen er for høj, idet den ikke kan anvendes til sammenligning med nærværende restaurant, hvor man har valgt at prioritere kvalitetsvarer fremfor pris. |
På baggrund af ovenstående skal det af Landsskatteretten lægges til grund, at SKATs afgørelse er ukorrekt, hvorfor der skal ske nedsættelse af indehavers indkomst i indkomstårene 2013-2015 med i alt 1.750.000 kr. og 437.500 kr. for moms. Subsidiært skal afgørelsen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.
(...)”
Retsmøde
Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte indehaveren og dennes repræsentant blandt andet, at indehaveren nu kan acceptere ændringerne vedrørende bankindsætningerne. Indehaveren fastholder, at ansættelse af kontantomsætning er forkert. Der er ikke konstateret boner eller kvitteringer, som antyder kontant betaling. Indehaveren har også selv oplyst, at der ikke er betalt kontanter. Det er herefter alene skønnet, som indehaveren ikke er enig i. Der er forhøjet med høje skønnede tal, uden konkrete holdepunkter. Kontant omsætning skal være 0 kr.
Repræsentanten anførte desuden, at årsagen til forskellen i de beregnede bruttoavancer var, at virksomheden i 2013 startede med salg via sweet-deals, hvilket indbragte omsætning, men ikke medførte vareforbrug før senere på året eller året efter, når disse deals blev indløst.
Hvis Landsskatteretten fastholder, at der har været kontant omsætning understregede repræsentanten, at dette ikke var tilfældet i denne størrelsesorden.
Skattestyrelsen understregede, at virksomhedens regnskabsgrundlag var tilsidesat, ligesom der i indkomståret 2013 var konstateret negativt privatforbrug. Endelig er der konstateret bankindsætninger, som ikke er medregnet i omsætningen. Der var således grundlag for at foretage ændringer af indkomsten og momstilsvaret.
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af momslovens § 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Ifølge momslovens § 33 udgør afgiften 25 % af afgiftsgrundlaget.
SKAT har beregnet den ikke indberettede salgsmoms af den samlede skønsmæssigt forhøjede omsætning til 175.000 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2013-31. december 2013, 150.000 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2014-31. december 2014 og 112.500 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2014-31. december 2014, svarende til 25 % af afgiftsgrundlaget.
Landsskatteretten finder, at det er berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret, og retten er enig i Skattestyrelsens bemærkninger i erklæring af 2. februar 2022, hvoraf fremgår, at opgørelsen af omsætningen er opgjort eksklusive moms.
For så vidt angår indkomståret 2013, har Landsskatteretten reguleret den beregnede omsætning, idet retten ikke har tiltrådt en yderligere forhøjelse af indkomsten med 1 % på baggrund af en bruttoavanceberegning for 2013. Rettens nedsættelse af omsætningen i indehaverens virksomhed i forhold til SKATs afgørelse medfører, at beregningsgrundlaget for salgsmomsen nedsættes fra 700.000 kr. til 612.623 kr.
Landsskatteretten opgør herefter salgsmomsen for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2013-31. december 2014 til følgende:
2013 | 2014 | 2015 | |
Forhøjelse - konkrete indsætninger ekskl. moms | 612.623 kr. | 399.996 kr. | 149.064 kr. |
25 % salgsmoms | 153.156 kr. | 99.999 kr. | 37.266 kr. |
Forhøjelse – bruttoavance | 0 kr. | 200.004 kr. | 300.936 kr. |
25 % salgsmoms | 0 kr. | 50.001 kr. | 75.234 kr. |
Salgsmoms i alt | 153.156 kr. | 150.000 kr. | 112.500 kr. |
Landsskatteretten nedsætter på denne baggrund SKATs ansættelse af salgsmomsen med 52.475 kr. fra 175.000 kr. til 153.156 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2013 - 31. december 2013.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om ansættelse af salgsmoms på 150.000 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2014 - 31. december 2014 og på 112.500 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2015 - 31. december 2015.
Formalitet
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, fastslår, at uanset fristerne i § 31, kan et afgiftstilsvar fastsættes efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., at en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kun kan foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
Fristen for angivelse af momstilsvar for de 4 kvartaler i hvert år udløb henholdsvis den 1. juni, 1. september, 1. december og 1. marts.
SKATs forslag til ændring af momstilsvaret er sendt den 10. august 2017 og ligger for så vidt angår 1. kvartal 2014 og tidligere perioder uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, og SKAT har behandlet ansættelsen af disse perioder efter reglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Den 24. og 31. marts 2017 fik SKAT kundskab om de forhold, der ligger til grund for SKATs forslag og afgørelse af 10. august 2017. Betingelsen om, at skattemyndighederne skal varsle ændringen indenfor 6 måneder fra kundskabstidspunktet, er dermed overholdt.
Retten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at angive korrekt overskud af virksomhed og heraf afledt afgiftstilsvar. SKAT har derfor været berettiget til at genoptage ansættelsen ekstraordinært jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
SKATs afgørelse er fremsendt den 6. november 2017 og dermed indenfor fristen på 3 måneder fra SKATs fremsendelse af forslag til afgørelse i sagen.
Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKAT har været berettiget til at gennemføre en ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret for 1. kvartal 2014 og perioderne forud for dette tidspunkt i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2.