Kendelse af 14-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

Klagen vedrører SKATs afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift. SKAT har truffet afgørelse om, at der udover den faste tinglysningsafgift på 1.660 kr., skal betales 1,5 % i tinglysningsafgift af hovedstolen, svarende til 45.000 kr. Klageren har anmodet SKAT om at få godtgjort 45.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren havde pant i virksomheden [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] i form af et skadesløsbrev tinglyst på virksomhedens blad i personbogen. Skadesløsbrevet havde en hovedstol på 3.000.000 kr. og dato/løbenummer [...1] (herefter skadesløsbrev nr. 1). Det fremgår af skadesløsbrevet, at klageren havde virksomhedspant i virksomheden i form af goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), driftsinventar og driftsmateriel, lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer samt simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser.

I forlængelse af at [virksomhed2] blev taget under konkursbehandling, blev der indgået en overdragelsesaftale på baggrund af en betinget købsaftale med [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2], omkring dennes erhvervelse af de virksomhedspantsatte aktiver.

Den 11. juni 2017 tinglyste klageren et nyt skadesløsbrev med pant i virksomheden [virksomhed2] ApS i form af et skadesløsbrev tinglyst på virksomhedens blad i personbogen. Skadesløsbrevet havde en hovedstol på 3.000.000 kr. og dato/løbenummer [...2] (herefter skadesløsbrev nr. 2). Det fremgår af skadesløsbrevet, at klageren havde virksomhedspant i virksomheden i form af goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), drivmidler og andre hjælpestoffer, driftsinventar og driftsmateriel, motorkøretøjer der ikke er eller tidligere har været registreret, driftsinventar og driftsmateriel, lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer samt simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser.

Den 7. august 2017 aflyste klageren skadesløsbrev nr. 1.

Klageren tinglyste den 13. september 2017 et skadesløsbrev (herefter skadesløsbrev nr. 3) med samme hovedstol og aktivtyper som skadesløsbrev nr. 1 på virksomhedens blad i personbogen. Tinglysningsafgiften blev beregnet efter Tinglysningsafgiftslovens § 7 og beløb sig derved til 1.660 kr.

Skadesløsbrev nr. 2 blev aflyst den 15. september 2017.

Klageren indbetalte yderligere 45.000 kr. i tinglysningsafgift den 26. oktober 2017 i forbindelse med tinglysningen af skadesløsbrev nr. 2.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om godtgørelse på 45.000 kr., da SKAT har fundet, at der ikke er tale om en fejlagtig identifikation efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”SKAT har den 11. oktober 2017 truffet afgørelse, hvorefter Vækstfonden skal betale fuld tinglysningsafgift 46.660 kr. for dokumentet, idet der som følge af tastefejlen ikke er tale om tinglysning af et tilsvarende pantebrev.

Tastefejlen er efterfølgende berigtiget ved tinglysning af et nyt tilsvarende skadesløsbrev dato/løbenummer [...3] og aflysning den 15. september 2017 af det (forkerte) skadesløsbrev dato/løbenummer [...2].

Anmodning om afgiftsgodtgørelse er ikke fremsendt via det digitale tinglysningssystem, og beløbet er ikke modregnet på Vækstfondens konto for indgående tinglysningsafgift. Anmodningen er fremsat i forbindelse med SKATs behandling af j.nr. 17-1275532, idet et eventuelt godtgørelseskrav var afhængig af sagen udfald. Da SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales fuld tinglysningsafgift 46.660 kr., er det jeres opfattelse, at I er berettiget til afgiftsgodtgørelse 45.000 kr. vedrørende dato/løbenummer [...2], der er aflyst den 15. september 2017.

Som begrundelse henvises til Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, hvorefter der kan ske afgiftsgodtgørelse, når der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering.

I henviser til at det i denne sammenhæng er åbenbart, at tinglysningen har været fejlagtig, og at denne fejl efterfølgende er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Som begrundelse for at der i nærværende sag er tale om en fejlagtig identifikation henvises til LSR2-6-1656-0081, hvor der var sket en forveksling af mart.nr.e, idet to naboer havde fået skøde på hinandens ejendomme, og der som følge heraf tillige var tinglyst pantebreve i den forkerte ejendom.

Der henvises videre til j.nr. 06-068546 som omtalt ” Tinglysningsafgiftsloven med kommentarer” 3. udgave s. 314, vedrørende virksomhedspant, der er aflyst, da virksomhedspant ikke omfatter fly. Forholdet var omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk.1, nr. 4, som en åbenbar fejlagtig identifikation.

(...)

I Landsskatterettens afgørelse, LSR 2-6-1656-0081, var der tale om, at de pågældende pantebreve blev aflyst fra den ejendom, som pantebrevene fejlagtigt angav at det pantsatte bestod i, og at der blev tinglyst allonger til pantebrevene om, at angivelsen i pantebrevene af det pantsatte skulle være en anden ejendom. Der foreligger således ikke i Landsskatterettens afgørelse, LSR 2-6-1656-0081 et tilfælde, der svarer til nærværende sag.

I afgørelsen j.nr. 06-068546 var tinglyst virksomhedspant i fly. Forholdet var omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4 nr. 4 som en åbenbar fejlagtig identifikation, fordi virksomhedspant ikke omfatter fly. Der foreligger således ikke i afgørelsen j.nr. 06-068546 et tilfælde, der svarer til nærværende sag.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1 nr. 4 finder anvendelse, når der ved tinglysningen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte. I denne sag er skadesløsbrevet – virksomhedspant tinglyst i erhvervsmæssigt løsøre tilhørende [virksomhed3] ApS, CVR [...2]. Virksomhedspantet er således korrekt identificeret.

Retsregler og praksis

Afgiftsgodtgørelse i forbindelse med fejlagtig identifikation af det pantsatte

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1 nr. 4:

4.) Et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning eller registrering af det pågældende pant.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

(...)

Begrundelse

I denne sag er der ikke tale om fejlagtig identifikation, men om at skadesløsbrevet blev tinglyst med for mange aktivtyper, således at betingelsen om ”tilsvarende pantebrev” i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 7 ikke var opfyldt.

Den omstændighed, at I efterfølgende berigtiger tastefejlen ved fornyet tinglysning medfører ikke, at tastefejlen bliver omfattet af reglen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 om fejlagtig identifikation.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til en godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 på 45.000 kr.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”Ved en tastefejl kom en medarbejder hos Vækstfonden imidlertid i forbindelse med tinglysningen til også at angive følgende aktivgrupper som værende omfattet af pantet givet af [virksomhed3]:

Det bemærkes i den forbindelse, at hverken [virksomhed2] eller [virksomhed3] var ejer af aktiver omfattet af disse aktivgrupper, jf. Købsaftalen.

Vækstfonden har i forlængelse heraf berigtiget denne tinglysning, hvorfor Vækstfonden den 13. september 2017 anmeldte et skadesløsbrev med dato/løbenummer [...3] til tinglysning, med henblik på at relakseredet tinglyste skadesløsbrev i forhold til de to ovenfor anførte aktivgrupper. Af rent tekniske årsager er relaksationen gennemført ved, at der er tinglyst et nyt virksomhedspantebrev (skadesløbsrev) i overensstemmelse med bilag 4.

(...)

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende, at den indbetalte afgift bør godtgøres Vækstfonden, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Det kan i denne forbindelse lægges til grund, at Vækstfonden ved tinglysningen af skadesløsbrevet i personbogen for [virksomhed3], opnåede pantesikkerhed i andre (yderligere) aktivgrupper, end hvad de aftaleretligt havde erhvervet adkomst til i medfør af pantsætningsaftalen, og hvad der var forudsat mellem Vækstfonden og pantsætter.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse, LSR 2-6-1656-0081, at vurderingen af, om hvorvidt der foreligger en "åbenbart fejlagtig identifikation" skal ses på parternes aftale. I sagen udtalte Landsskatteretten følgende om forståelsen af, hvornår der foreligger en åbenbart fejlagtig identifikation: (min kursivering og understregning)

"Der er tale om en fejlagtig identifikation af den pantsatte ejendom, idet klageren havde fået tinglyst adkomst til en anden del af den udstykkede ejendom end den hun aftaleretligt havde erhvervet adkomst til. De tinglyste adkomsthavere til dette andet matrikelnummer har således bekræftet, at der var tale om en forbytning af matrikelnumrene, og også ved det øvrige foreliggende kan det fastslås som utvivlsomt, at der ved tinglysningen af det omhandlede pantebrev er sket en fejlagtig identifikation af det pantsatte, i forhold til det parterne havde aftalt."

Som det ses af ovenstående skal vurderingen af, hvorvidt der er tale om en åbenbart fejlagtig identifikation ske ud fra en vurdering af, om der ved tinglysningen opnås sikkerhed i noget der (set fra et aftaleretligt perspektiv) er i uoverensstemmelse med parternes pantsætningsaftale.

Vækstfonden havde kun aftaleretligt opnået ret til virksomhedspant i fire aktivgrupper. Vækstfonden opnåede ved tinglysning af 11. juli 2017 med dato/løbenummer: [...2] tinglyst virksomhedspant i seks aktivgrupper.

På baggrund heraf gøres det gældende, at der er tale om en fejlagtig identifikation af det pantsatte, da Vækstfonden fik tinglyst pant i mere, end de aftaleretligt havde erhvervet ret til.

Det fremgår ligeledes af "Tinglysningsafgiftsloven med kommentarer", 3. udgave, s. 314, at det i forbindelse med behandling af sagen med J. nr. 06-068546 tillige er fastslået, at§ 23, stk. 1, nr. 4, finder anvendelse i forhold til tinglysningsfejl i relation til virksomhedspant.

Referatet af afgørelsen (J. nr. 06-068546) lyder som følger: (min kursivering)

”Virksomhedspant, der er aflyst, da virksomhedspant ikke omfatter fly. Et nyt pantebrev med pant i de tre fly blev tinglyst. Fejlen blev berigtiget ved tinglysning. Forholdet var omfattet af§ 23, stk. 1, nr. 4, som en åbenbar fejlagtig identifikation."

Det kan endeligt lægges til grund, at fejlen er berigtiget ved fornyet tinglysning, ligesom Vækstfonden har indgivet anmodning om godtgørelse senest 1 måned efter at den fejlagtige identifikation er berigtiget.

Ovennævnte sag vedrører en situation, hvor en virksomhedspanthaver tinglyser pant i aktivgrupper, der helt eller delvist er i uoverensstemmelse med parternes pantsætningsaftale. Den eneste fejl ved tinglysning af virksomhedspant i forhold til aktivet, der gives pant i, må antages at være en situation lig ovennævnte, hvor den, der forestår tinglysningen, ved en fejl afkrydser flere eller færre aktivgrupper, end pantsætningsaftalen hjemler.

Panthaver vil herefter være nødsaget til at berigtige dette forhold. Dette kan enten ske ved fornyet tinglysning eller, som i denne situation, ved relaksering.

Det er Vækstfondens opfattelse, at såfremt ovennævnte situation ikke vil berettige til afgiftsgodtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, så vil den praktiske retsstilling være den, at der aldrig kan ske afgiftsgodtgørelse ved forkerte tinglysninger i relation til virksomhedspant.

SKATs nuværende forståelse af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 sammenholdt med virksomhedspantets natur vil således medføre, at reglen ikke i praksis kan finde anvendelse i relation til virksomhedspant. Der synes ikke at være nogen reelle hensyn, der taler for en sådan fortolkning, ligesom denne i øvrigt heller ikke synes at have udtrykkelig hjemmel.

(...)

Set fra klagers perspektiv, skabes der, såfremt Afgørelsen opretholdes, en retsstilling der medfører, at hvis der i relation til tinglysning af et virksomhedspant som led i en aktivoverdragelse sker en tastefejl ved afkrydsning af pantsatte aktivgrupper, så er klager nødsaget til at betale fuld tinglysningsafgift og panthaver er afskåret fra at opnå afgiftsgodtgørelse.”

SKATs udtalelse

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende udtalelse af 18. januar 2018:

”Klageren gør gældende, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 om åbenbart fejlagtig identifikation er anvendelig i denne sag.

I denne sag er der ikke tale om en fejlagtig identifikation. Her er der tale om en fejl ved afkrydsning af pantsatte aktivgrupper, der medfører at der bliver tinglyst pant i flere aktivtyper i det nye skadesløsbrev-virksomhedspant end der var i det tidligere skadesløsbrev-virksomhedspant.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens har den 27. november 2019 modtaget Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 8. november 2019 i sagen. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, og har fremsendt følgende bemærkninger:

”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse om at klager ikke skal have godtgjort variabel afgift med 45.000 kr. i tinglysningsafgift.

Klageren gør gældende, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4 om åbenbart fejlagtig identifikation er anvendelig i denne sag. I denne sag er der ikke tale om en åbenbart fejlagtig identifikation. Her er der tale om en fejl ved afkrydsning af pantsatte aktivgrupper, der medfører at der bliver tinglyst pant i flere aktivtyper i det nye skadesløsbrev end der var i det tidligere skadesløsbrev.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens indstilling af 8. november 2019 og Skattestyrelsens høringssvar af 27. november 2019 har været sendt til udtalelse hos klageren.

Klageren har den 2. januar 2020 fremsendt følgende bemærkninger hertil:

”Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse foreslået Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet under henvisning til, at der ikke er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, men at der i stedet må have været sket en fejl i anmeldelse af skadesløsbrev nr. 2, jf. forslagets s. 3. Skatteankestyrelsen fortolker således omfanget af begrebet ”åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte” som værende strengt begrænset til alene at omfatte fejl i pantebrevets angivelse af pantsatte aktiver.

Imidlertid angiver ordlyden af bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens specifikt, at den ”åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte” relaterer sig til tinglysningen eller registreringen, jf. § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., hvoraf følger:

”Et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering.” (min understregning)

Skatteankestyrelsens konklusion om, at en ”åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte” er begrænset til alene at omfatte fejl i pantebrevets angivelse af det pantsatte er således i strid med bestemmelsens ordlyd, og må derfor allerede af den grund antages at være en forkert fortolkning af bestemmelsen.

At der skal være tale om en åbenbar fejl i forbindelse med tinglysningen (og ikke i pantebrevet), synes også at være Skattestyrelsens egen opfattelse, idet der henvises til Den Juridiske Vejledning 2019-2, E.B.2.9.1.1 Tilbagebetaling af afgiften ved aflyst ejerskifte af fast ejendom, vedrørende tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 51:

”Fejlen skal søges kvalificeret ved objektive forhold om ejerskiftet, f.eks. ved at sammenholde oplysninger, som er indtastet ved tinglysningen på ejendommen, med de oplysninger som i øvrigt fremgår af f.eks. en købsaftale, slutseddel eller lignende dokumenter for overdragelsen af den pågældende faste ejendom. Tilbagebetaling vil kunne ske, hvis det er åbenbart, at der er sket en fejl ved tinglysningen, idet den ud fra de foreliggende oplysninger må stå klart, at tinglysningen af ejerskiftet ikke skulle have været tinglyst. Andre omstændigheder, der kan indgå i vurderingen af, om tinglysningen alene er sket som følge af en fejlagtig identifikation, er eksempelvis, at rettelsen af fejlen – tilbageskødningen - foretages hurtigst muligt efter, at fejlen er konstateret.” (min understregning)

Ordlyden fra den Juridiske Vejledning er i overensstemmelse med de konkrete bemærkninger til § 23, stk. 1, nr. 5 i lovforslag nr. 182 af 29. marts 2017, hvoraf det følger:

”De foreslåede bestemmelser er forbeholdt de tilfælde, hvor der af den anmeldte tinglysning fremgår forkerte oplysninger om den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på, og hvor disse oplysninger er åbenbart fejlagtige. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i forbindelse med ejerskiftet er opgivet forkerte matrikulære oplysninger på den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på. Et eksempel kan være, at der ved en fejl er tastet et andet matrikelnummer i det digitale tinglysningssystem end det, der fremgår af købsaftalen.” (min understregning)

Skatteankestyrelsens restriktive fortolkning er derfor hverken i overensstemmelse med lovforarbejderne eller Den Juridiske Vejledning, der tværtimod specificerer, at en fejlindtastning af aktiverne i tinglysningssystemet, der afviger fra det mellem parterne aftalte, er et eksempel på, hvad der udgør en ”åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte” i tinglysningsafgiftslovens forstand.

I overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og forarbejder, er det således Vækstfondens opfattelse, at Vækstfondens fejlindtastning af aktivtyper i tinglysningssystemet i forbindelse med anmeldelse af skadesløsbrev nr. 2 til registrering er omfattet af begrebet ”en åbenbar fejlagtig identifikation

af det pantsatte” i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4s forstand.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Vækstfonden er berettiget til afgiftsgodtgørelse i henhold til tinlysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, og at Vækstfonden som følge heraf skal have godtgørelse for 45.000 kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer. Når der henvises til tinglysningsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014 med senere ændringer frem til tinglysningstidspunktet.

Tinglysning af skadesløsbreve er afgiftspligtige efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2. Afgiften udgør 1.660 kr. samt 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, at afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning. Det er Landsskatterettens opfattelse, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven. For tinglysning af det pågældende skadesløsbrev udgør afgiften henholdsvis 1.660 kr. i fast afgift samt 45.000 kr. i variabel afgift, i alt 46.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, at:

"Stk. 1. Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres: (...)

Retten bemærker, at det fremgår af ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, at såfremt der ved tinglysning af et skadesløsbrev er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, kan der ske godtgørelse af den variable tinglysningsafgift for ejerpantebrevet efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Vedrørende tingslysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 4, fremgår følgende af forarbejderne til bestemmelsen vedrørende ”en åbenbart fejlagtig identifikation”:

”Endelig ydes der efter nr. 4 godtgørelse for afgift, når det dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, når der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte eller ejendomsforbeholdsbehæftede, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Som eksempel på en sådan fejl kan nævnes forkert angivelse af et motorkøretøjs stelnummer.”

Retten bemærker, at der ikke er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte i den nærværende sag. Skadesløsbrev nr. 1 omfattede ikke alle aktivtyper, der fremgår af tinglysningsloven § 47c, stk. 3, og det har således været muligt at udvide virksomhedspantet til at omfattet yderligere aktivtyper.

Det er rettens opfattelse, at det er nødvendigt sammenholde købsaftalen, skadesløsbrev nr. 1 og skadesløsbrev nr. 2, for at konstatere, at der er tale om en fejl. Det vil ved en sammenligning af dokumenterne fremgå, at der er pant i de samme aktiver, og der derfor må være sket en fejl i ved anmeldelsen af skadesløsbrev nr. 2. Retten bemærker, at der derfor ikke er tale om en åbenbar fejlagtig identifikation.

Retten finder på denne baggrund ikke, at der ved klagerens indtastningsfejl er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4. Det er således med rette, at SKAT har opkrævet variabel tinglysningsafgift på i alt 45.000 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse.