Kendelse af 10-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for perioden fra den 8. juni 2015 til den 30. juni 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab, som havde startdato den 8. juni 2015. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 682040 Udlejning af erhvervsejendomme. Det fremgår af CVR, at selskabets formål er ”... at erhverve og forvalte fast ejendom, samt enhver anden aktivitet, der efter direktionens skøn står i forbindelse hermed.”. Selskabet er stiftet af [virksomhed2] ApS og ejes af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Selskabets reelle ejer er [person1].

Det fremgår af et brev af 1. november 2011, at [by1] Kommune udstedte byggetilladelse til ”Opførelse af kontorbygning – etape 1” på en ejendom med matrikel nr. [...1][by2], [by1] Jorder beliggende [adresse1] (herefter benævnt ejendommen).

Det fremgår af en BBR-Meddelelse afsendt af [by1] Kommune, at byggeriet på ejendommen blev påbegyndt den 1. marts 2012 og fuldført den 1. maj 2013.

Det fremgår af en lejekontrakt underskrevet henholdsvis den 22. november 2012 og den 25. november 2012, at [virksomhed5] ApS (herefter benævnt sælgeren) udlejede ejendommen til [virksomhed6] ApS (herefter benævnt lejeren) med begyndelse den 1. april 2013.

Det fremgår af CVR, at lejeren ændrede sin adresse til ejendommen den 13. juni 2013. Det fremgår videre af CVR, at lejeren blev opløst efter konkurs den 7. januar 2015.

Det fremgår af en købsaftale underskrevet henholdsvis den 4. juni 2015 og den 5. juni 2015, at [virksomhed7] A/S eller ordre erhvervede ejendommen fra sælgeren med overtagelse den 15. juni 2015. Følgende fremgår bl.a. videre af købsaftalen:

”...

7Købesummen

7.1Den samlede købesum er aftalt til kontant kr. 8.750.000 skriver kroner ottemillionersyvhundredefemtitusinde 00/100. Beløbet er inkl. moms. Sælger er forpligtet til at udstede faktura på købesummen inkl. moms til køber på overtagelsesdagen.

...

9. Momsregistrering/momsreguleringsforpligtelse

9.1Sælger oplyser, at ejendommen er momsregistreret.

9.2Sælger oplyser, at der påhviler ejendommen en momsreguleringsforpligtelse, men forpligtelsen overtages ikke af køber, idet købesummen berigtiges inkl. Moms.

(...)”.

Den 8. juni 2015 blev selskabet frivilligt momsregistreret for udlejning af ejendommen.

Det fremgår af faktura nr. 2015001 af 15. juni 2015, at selskabet blev faktureret samlet 8.750.000 kr. for ”[adresse1], [by1] Matr. Nr: [...1] [by2], [by1] Jorder”, hvoraf 1.750.000 kr. udgjorde moms. Selskabet angav 1.750.000 kr. som købsmoms.

Det er oplyst af selskabets repræsentant, at selskabet overtog ejendommen tom og fri for lejere.

Det fremgår af en mail af 12. august 2015 fra selskabet til SKAT, at regnskabschefen i [virksomhed7] A/S oplyste, at sælgeren ville udstede en kreditnota på 1.750.000 kr., idet sælgeren var enig i, at der ikke skulle opkræves moms.

Den 2. oktober 2015 ændrede SKAT selskabets momsangivelse fra -1.800.000 kr. til -50.000 kr. for perioden fra den 8. juni 2015 til den 30. juni 2015. Som begrundelse herfor anførte SKAT følgende:

”...

Resultat af kontrollen

Køb af ejendommen er sket som led i overdragelse af en virksomhed, og skal derfor ske uden beregning af moms, jf. § 8, stk. 1 i momsloven.

Derfor skal momsangivelsen rettes fra -1.800.000 kr. til - 50.000 kr. [person2]s har oplyst at

den tilsendte korrektionsangivelse vil blive sendt retur, når der er modtaget kreditnota fra [virksomhed5].

Da korrektionen endnu ikke er modtaget, foretages reguleringen på SKATs initiativ uden underskrift

fra virksomheden. Der vil ikke blive ydet rentegodtgørelse, idet forsinkelse i udbetalingen må

tilskrives [virksomhed8] ApS.

Fakta om kontrollen

Vi har modtaget kopi af følgende regnskabsmateriale for perioden: Faktura fra [virksomhed5] på køb af

ejendom ind. kopi af aftalegrundlaget samt faktura fra [virksomhed9] på salær i forbindelse med

køb af ejendommen.

(...)”.

Det fremgår af et brev af 7. november 2016, at [virksomhed7] A/S anmodede SKAT om at revurdere sin afgørelse af 2. oktober 2015. SKAT modtog brevet den 29. november 2016. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”...

Vi har siden undersøgt forholdene og kan oplyse følgende:

Ejendommen er nyopført jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 da den efter vore oplysninger ikke var taget i brug på overtagelsesdagen.

Vi skal derfor anmode om en revurdering af sagen.

(...)”.

Det fremgår af et brev af 11. august 2017, at SKAT anmodede selskabet om dokumentation for, at ejendommen var nyopført og ikke taget i brug for på overtagelsesdagen.

Som dokumentation herfor fremlagde selskabet for SKAT en erklæring udarbejdet af direktøren i [virksomhed7] A/S. Af erklæringen fremgår der bl.a. følgende:

”...

Årsagen til afgivelse af denne erklæring er, at direktøren [person3] for det sælgende selskab

[virksomhed5] ApS nægter at beskæftige sig med sagen med henvisning til, at grund + bygning

blev overtaget på for gunstige vilkår.

(...)”.

Videre fremlagde selskabet en række udaterede billeder, hvoraf det ses, at bygningen på ejendommen var tom.

Det fremgår af en mail af 23. marts 2018, at selskabets repræsentant oplyste til SKAT, at der ikke blev udstedt en kreditnota.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten, har SKAT fremlagt et brev af 5. marts 2018 fra likvidatoren i sælgeren, hvoraf det fremgår, at likvidatoren oplyste til SKAT, at sælgeren ikke havde angivet og indbetalt salgsmomsen på 1.750.000 kr. til SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har den 13. oktober 2017 ikke imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for perioden fra den 8. juni 2015 til den 30. juni 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”...

SKAT traf den 2. oktober 2015 afgørelse, hvori I blev nægtet momsfradrag, da der efter SKATs opfattelse er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse jf. momslovens § 8, stk. 1. Afgørelsen er, SKAT bekendt, ikke påklaget.

For at kunne ændre ovenstående afgørelse, skal der fremlægges nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Hovedreglen for levering af fast ejendom findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, hvoraf det fremgår af leveringen er momsfritaget. Undtagelsesvis er levering af en ny bygning dog momsbelagt jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a. Hvorvidt der er tale om en ny eller gammel bygning afgøres af de konkrete omstændigheder. Nærmere gennemgang heraf kan findes i Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.9 og frem.

Ud fra de fremlagte oplysninger, ses det ikke dokumenteret, at der var tale om en ny bygning, der endnu ikke var taget i brug på overtagelsesdagen. Salg af fast ejendom kan ud fra konkrete omstændigheder anses for værende en virksomhedsoverdragelse. Virksomhedsoverdragelse skal som hovedregel ske momsfrit jf. momslovens § 8, stk. 1. Overdragelse af fast ejendom vil efter omstændighederne skulle anses for en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse i henhold til momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. Nærmere herom og samspillet med momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 findes i Den juridiske vejledning afsnit D.A.4.5.3.

Det er SKATs vurdering, at der ikke er fremlagt oplysninger, som kan ændre SKATs afgørelse af 2. oktober 2015, hvori I nægtes momsfradrag grundet virksomhedsoverdragelse jf. momslovens § 8, stk. 1.

Det indgår i øvrigt i vores vurdering, at det fremgår af SKATs systemer, at sælger har haft hjemstedadresse på [adresse1], [by1] i en årrække, og at det ikke er dokumenteret, at der er bygget ny ejendom eller ombygget en eksisterende ejendom på matriklen i forbindelse med salget.

Ud fra sagens oplysninger finder SKAT ikke, at salget af ejendommen [adresse1], [by1] skulle ske med moms. Der findes således ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse af den 2. oktober 2015.

(...)”.

Under sagens behandling har SKAT den 4. juni 2018 anført bl.a. følgende:

”...

SKAT vurderer, at der ud fra de, i klagen til landsskatteretten, fremlagte oplysninger er tale om køb af en ny bygning i momslovens forstand i henholdt til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2.

[virksomhed8] ApS (i dag [virksomhed10] ApS) angav, som følge af købet af ejendommen [adresse1], [by1], et negativt momstilsvar på -1.800.000 kr. for perioden 1. april 2015 – 30. juni 2015. Angivelsen blev af SKAT udtaget til kontrol. I den forbindelse oplyste [virksomhed8]s regnskabschef [person2] til SKAT, at han fra advokat havde fået oplyst, at der ville blive udstedt en kreditnota, da sælger var enige i, at der ikke skulle opkræves moms ved ejendomshandlen. Se bilag 1.

[virksomhed5] ApS angav for perioden 1. juni 2015 – 30. juni 2015 et negativt momstilsvar på -81.370 kr. Angivelsen blev af SKAT udtaget til kontrol. Der er ved kontrollen fremlagt bilag, der viser posteringerne, der ligger til grund for angivelsen. Se bilag 2. Der er i perioden medregnet moms af salær til advokatfirma som følge af salget af [adresse1], [by1]. Se bilag 3. Der er i pe-rioden ikke angivet salgsmoms som følge af salget af [adresse1], [by1].

Faktura pålagt moms for salget af ejendommen er udstedt den 15. juni 2015. Den 7. juli 2015 angav [virksomhed8] ApS et negativt momstilsvar på -1.800.000 kr. for 2. kvartal 2015. SKAT modtog den 12. august 2015 mail fra [person2] om udstedelse af kreditnota. [virksomhed5] ApS angav den 17. august 2015 et negativt momstilsvar på -81.370 kr. for juni 2015.

Kreditnotaen til korrektion af moms på den oprindelige faktura er ikke fremsendt til SKAT i forbindelse med ovenfornævnte kontrolsag. I forbindelse med udarbejdelse af bemærkninger til nærværende sag, har SKAT kontaktet Kurator for [virksomhed5] ApS under konkurs og bedt om dokumentation for den momsmæssige behandling af salget af [adresse1], [by1]. Kurator har ikke kunne fremlægge kopi af udstedt kreditnota. Se bilag 4.

SKAT har i forbindelse med udarbejdelse af bemærkninger til nærværende sag ligeledes kontakte [virksomhed10] ApS rådgiver med henblik på at få be- eller afkræftet hvorvidt der er udstedt kreditnota. Dette har rådgiver ikke kunne. Se bilag 5.

Ifølge SKATs systemer, er der således ikke angivet salgsmoms af salget, og som følge af oplysningerne om udstedelse af kreditnota, har SKAT ved kontrol korrigeret, så der ligeledes ikke er udbetalt købsmoms som følge deraf. Hvorvidt salget er sket med eller uden moms har SKAT ikke kunne få endeligt dokumenteret.

(...)”.

Under sagens behandling har Skattestyrelsen den 25. november 2020 videre anført bl.a. følgende:

”...

Som oplyst i vores bemærkninger af den 16. januar 2018, er det Skattestyrelsens opfattelse, ud fra de i klagen fremlagte oplysninger, at der tale om køb af en ny bygning i momslovens forstand i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2. Det er således stadig Skattestyrelsens opfattelse.

Af den juridiske vejledning fremgår følgende:

Fradragsretten indtræder som altovervejende hovedregel på det tidspunkt,

hvor momspligten indtræder. Se ML § 56, stk. 3, og momssystemdirektivets

artikel 167. Momspligten indtræder som hovedregel på leveringstidspunktet. Se ML § 23, stk. 1. Der er dermed sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne salgsmomsen af de fakturerede varer, og køberen kan fradrage købsmomsen. Momsen skal medregnes som købsmoms på virksomhedens momsangivelse for den periode, hvor indkøbet er foretaget, dvs. hvor afgiftspligten er indtrådt.

Det forhold, at sælger efterfølgende ikke angiver salgsmoms bevirker teoretisk set ikke, at køber ikke har fradrag for momsen.

Dog er der, som nævnt i vores bemærkninger af den 16. januar 2018, oplyst af parterne, at der er indgået aftale om at lave en kreditnota, således at salget skulle anses for sket uden moms. Er der udstedt en kreditnota, er der ikke længere ret til fradrag for momsen, anført på den oprindelige faktura.

Det var ikke muligt at få fremlagt oplysninger om, hvorvidt der blev udstedt kreditnota uden moms, eller om man i stedet fastholdte den oprindelige faktura med moms.

Der er således uvished om, hvorledes salget af ejendommen er håndteret momsmæssigt – om det er sket med eller uden moms.

(...)”.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets anmodning om genoptagelse skal imødekommes.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

PÅSTAND

Det er vores påstand, at der skal ske genoptagelse af SKATs afgørelse af 2. oktober 2015, da betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Det er Klagers opfattelse, at SKATs afgørelse er truffet på forkert grundlag, og Klager kan fremlægge såvel faktiske som retlige oplysninger, der kan begrunde, at der er tale om overdragelse af en moms-pligtig bygning, jf. nærmere herom nedenfor under sagens faktiske omstændigheder.

SKAT bør genoptage sin afgørelse af 2. oktober 2015 og ændre den, således at overdragelsen af ejendommen [adresse1], [by1] af 5. juni 2015 skal anses for at være momspligtig.

...

VORES ANBRINGENDER

SKAT har i sin afgørelse af 13. oktober 2017 lagt til grund, at der er ikke er fremlagt oplysninger, der kan begrunde, at overdragelsen af Ejendommen kan anses for momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a. SKAT fastholder, at der er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., og SKAT nægter derfor at genoptage afgørelsen.

Det er i den forbindelse afgørende at få klarlagt følgende forhold:

Det er vores opfattelse, at der er tale om en ”ny” bygning, og at overdragelsen ikke udgør en virksomhedsoverdragelse i momslovens forstand. Overdragelsen er derfor momspligtig, jf. nærmere nedenfor.

Ad 1) Der er tale om en overdragelse af en ny bygning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, at salg af fast ejendom er fritaget for moms. Denne momsfritagelse gælder dog ikke ved ”levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord”, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.

En bygning anses i henhold til momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2, bl.a. for ”ny”

Ved indflytning forstås, at bygningen er taget i brug til det formål, som den er bestemt til, og hvortil der er givet tilladelse i henhold til byggelovgivningen, jf. den juridiske vejledning 2017-2, afsnit D.A.5.9.4.1.

Ved begrebet færdiggørelse forstås, at byggeriet har nået et stadie, hvor ejendommen kan anvendes til det formål, som den er beregnet til, jf. den juridiske vejledning 2017-2, afsnit D.A.5.9.4.1. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvornår graden af færdiggørelse er sådan, at bygningen kan anses for færdiggjort.

[virksomhed6] ApS overtog lejemålet den 1. april 2013 og fraflyttede, efter selskabet blev begæret konkurs den 1. oktober 2013. På den baggrund er det vores opfattelse, at der er sket indflytning i lejemålet.

Bygningen kan derfor ikke anses for ny ved salget i henhold til momsbekendtgørelses § 54, stk. 2, 1. pkt.

Ejendommen er imidlertid at anse for ”ny” i henhold til momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2, 2. pkt. Efter denne bestemmelse er en bygning fortsat ”ny på dagen for første levering efter indflytning, hvis leveringen sker mindre end 5 år efter dagen for bygningens færdiggørelse”.

Bygningen er, jf. BBR-meddelelsen i bilag 6, færdigmeldt den 1. maj 2013. Det vil sige, at bygningen skal anses for ny frem til det første salg inden for en 5-årig periode fra denne færdiggørelsesdato. Den første overdragelse af Ejendommen er sket til Klager den 15. juni 2015 og dermed inden for de 5 år fra færdiggørelsestidspunktet, jf. momsbekendtgørelsen § 54, stk. 2, 2. pkt.

Overdragelsen af Ejendommen er som konsekvens heraf som udgangspunkt momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.

Ad 2) Det er ikke tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

SKAT fremhæver, at der er tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse. SKAT har imidlertid ikke anført, hvori denne ”virksomhed” består, og vi har ovenfor redegjort for, at Ejendommen stod tom og uden lejere på det tidspunkt, hvor Klager overtog den.

Af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. fremgår:

”Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye indehaver er eller bliver registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a.”

Det følger af bestemmelsen, at der ikke skal beregnes moms, hvis der er tale om en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse. Det begrundes med, at en virksomhedsoverdragelse ikke skal anses som levering af varer eller ydelser mod vederlag og falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde. Der er derimod tale om, at køber indtræder (succederer) i sælgers (overdragerens) momsmæssige status.

Af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. kan det udledes, at følgende to betingelser skal opfyldes, før der er tale om en virksomhedsoverdragelse:

Overdragelse af en hel eller del af en virksomhed

EU-Domstolen har blandt andet i sag C-497/97, Zita Modes, fortolket, hvornår der overdrages en hel eller del af en virksomhed.

Af dommens præmis 40 fremgår det, at begrebet en hel eller del af en virksomhed ”omfatter overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed, som omfatter materielle aktiver og eventuelt immaterielle aktiver, som tilsammen udgør en virksomhed eller en del af en virksomhed, der kan fortsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed, men at begrebet ikke omfatter en ren overdragelse af goder som salg af en varebeholdning.”

Af dommens præmis 44 fremgår det endvidere, at det ”er de overdragelser, hvor modtageren har til hensigt at drive forretningen eller en del af den overdragne virksomhed, og ikke blot har til hensigt øjeblikkeligt at likvidere den pågældende virksomhed eller eventuelt at sælge lagerbeholdning.” (egne understregninger)

Det kan udledes af C-497/97, at det, der overdrages, tilsammen skal udgøre en hel eller del af en virksomhed, og som selvstændigt skal kunne drives videre af køber. Overdragelse af enkeltstående aktiver kan ikke i sig selv kan udgøre en virksomhed. Det er desuden en betingelse, at køber har til hensigt at drive den overdragne virksomhed videre og ikke blot likvidere den umiddelbart efter overtagelsen. Denne praksis er blandt andet gentaget i EU-Domstolens afgørelser C-651/11, X BV pr. 32, C-444/10, Schriever, pr. 24 og 37 samt C-29/08, AB SKF, pr. 37.

Denne praksis fremgår også af den juridiske vejledning 2017-2, afsnit D.A.4.5.3 Salg af aktiver som led i en virksomhedsoverdragelse.

Overdragelse af fast ejendom har flere gange været genstand for afgørelser i relation til spørgsmålet om virksomhedsoverdragelse. Af praksis fremgår det, at overdragelse af fast ejendom kan anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., når ejendommen overdrages sammen med tilhørende lejeaftale(r), idet der på det grundlag kan drives virksomhed med ejendommene. Det er blandt andet bekræftet i følgende afgørelser:

Det forholder sig anderledes i denne sag, hvor der alene overdrages en ejendom (aktiv) uden tilhø-rende lejeaftaler m.v. I den situation kan overdragelsen ikke anses som en virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., idet der ikke overdrages en virksomhed. Det er blandt andet bekræftet i nedenstående afgørelser:

SKM2004.236.LSR

I SKM2004.236.LSR afviste Landskatteretten, at et selskab kunne overdrage en ejendom som en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. Selskabet havde frem til salgs-tidspunktet anvendt ejendommen til momspligtig udlejning. Køber havde intention om at videreføre udlejningsvirksomheden, men omstændigheder gjorde, at det ikke blev en realitet og anvendte i stedet for ejendommen til ejendomsmæglervirksomhed.

Landsskatteretten lagde vægt på, at ”selskabet kun overdrager ejendommen og ikke en udlejnings-virksomhed inkl. lejemål m.m. Erhverver fortsætter endvidere ikke med at drive udlejningsvirksom-hed fra ejendommen, men anvender ejendommen i forbindelse med ejendomsmæglervirksomhed [...] Selskabet må derfor anses for at have foretaget levering af fast ejendom [...]”.

Samme resultat kom Østre Landsret frem til i SKM2006.613.ØLR, hvor udlejningsvirksomheden op-hørte ved overdragelsen af ejendommen, da køber selv ville anvende ejendommen. Der var derfor ikke tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse, men overdragelse af en fast ejendom omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

SKM2005.528.LSR

I SKM2005.528.LSR kunne Landsskatteretten ikke anerkende, at et selskabs salg af en produktions-ejendom kunne anses for en virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. I forbindelse med afviklingen af selskabet blev varelageret solgt samlet til én køber, og ejendommen blev herefter sat til salg i 1999. Selve driften af selskabet var ophørt i 1997 og havde derefter kun bestået af inddrivelse af tilgodehavender. Landskatteretten kunne ikke anse salget af ejendommen som en virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., idet ejendommen ikke blev solgt til den samme som overtog selskabets øvrige aktiver. Overdragelsen skulle anses som salg af en fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

SKM2012.580.LSR

I SKM2012.580.LSR fastslog Landsskatteretten, at overdragelsen af en byggegrund ikke kunne anses som en virksomhedsoverdragelse. Overdragelsen af byggegrunden skulle i stedet anses som overdra-gelse af et gode, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, da Landsskatteretten ikke anså byggegrunden for at udgøre en virksomhed i momslovens § 8’s forstand, da der ikke blev overdraget andre aktiver end byggegrunden, og den byggetilladelse, der tidligere var tildelt, var udløbet.

Der skal foreligge lejeaftaler, før det er en ”virksomhed”

Det kan af ovenstående udledes, at overdragelse af en ejendom uden nogen form for udlejningsaftaler eller andre aktiver ikke kan anses som en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., da der ikke foreligger en ”virksomhed” i bestemmelsens forstand. Sådanne overdragelser skal i stedet for anses som salg af fast ejendom i form af et selvstændigt gode/aktiv, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, hvor momshåndteringen afhænger af, hvorvidt der er tale om en ny eller gammel bygning i momslovens forstand.

Klager har som nævnt overtaget en tom ejendom uden lejere. Købsaftalen angiver, at købesummen tillægges moms, og der er udstedt en behørig momsbelagt faktura fra sælger til køber i den forbindelse.

På det fremlagte grundlag kan overdragelsen af Ejendommen ikke anses for at udgøre en overdragelse af en hel eller del af en virksomhed, som det er defineret i momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.s forstand. Overdragelsen af Ejendommen skal derfor anses som overdragelse af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.

KONKLUSION

Det er vores opfattelse, at der er fremlagt faktiske og retlige forhold, der kan begrunde, at SKAT genoptager sin afgørelse af 2. oktober 2015.

Det er således dokumenteret, at der er tale om en ny ejendom i momslovens forstand, hvilket SKAT tidligere har bestridt. Det er videre dokumenteret, at salget til Klager ikke er en virksomhedsoverdragelse i momslovens forstand, hvilket særligt beror på det forhold, at Ejendommen var tom og fri for lejere på overdragelsestidspunktet.

SKAT har således ikke inddraget de relevante faktiske forhold, ligesom SKAT enten åbenlyst har misforstået begrebet virksomhedsoverdragelse eller ikke været bekendt med, at Ejendommen var tom og uden lejere på overdragelsestidspunktet.

Hvis SKAT havde inddraget alle disse forhold i 2015, ville SKATs afgørelse være faldet anderledes ud, og vi mener derfor, at der er grundlag for genoptagelse.

(...)”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 21. juni 2018 anført bl.a. følgende:

”...

Det står ikke fuldstændig klart, hvad SKAT mener med udtalelsen. Baseret på tidligere drøftelser læser vi dog SKATs udtalelse med det resultat, at SKAT giver Klager medhold, og SKAT på den baggrund finder, at indholdet i klagen indeholder retlige og faktiske oplysninger, der begrunder genoptagelse.

Det fremgår ligeledes af SKATs udtalelse af 4. juni 2018, at SKAT - som følge af indholdet af Klagers klage over SKATs afgørelse af 13. oktober 2017 indsendt til Landsskatteretten den 5. januar 2018 - kvalificerer overdragelsen af ejendommen beliggende på [adresse1], [by1] som et momspligtigt salg af en ny bygning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a), jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2.

Der er vores opfattelse, at SKAT giver Klager medhold i sagen, og vi anmoder derfor om hurtig proces, da SKAT og Klager er enige om den momsmæssige kvalifikation af overdragelsen.

Vi bemærker, at sælger har udstedt en behørig faktura på overdragelsen, hvorfor Klagers fradragsret bør vurderes i henhold til reglerne i momslovens §§ 37-42. Det er Klagers opfattelse, at SKAT ikke kan nægte fradrag ud fra et argument om, at sælger aldrig har indbetalt momsen. Der er aldrig udstedt en kreditnota på overdragelsen, der kunne begrunde korrektion af Klagers fradragsret.

(...)”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 30. november 2020 videre anført bl.a. følgende:

”...

Vi kan forstå, at Skattestyrelsen har ændret opfattelse i forhold til sin afgørelse dateret 13. oktober 2017 (den påklagede afgørelse), og er nu enig i, at der var tale om en ny bygning på salgstidspunktet.

Skattestyrelsen mener så nu, at [virksomhed1] ApS ikke er berettiget til momsfradrag fordi

Sælger efter Skattestyrelsens oplysning ikke har afregnet salgsmoms af salget. Skattestyrelsen anfører i den forbindelse, at [virksomhed1] ApS teoretisk set ikke har fradrag for momsen.

Vi skal hertil bemærke, at vi ikke er enige i, at Skattestyrelsen kan nægte [virksomhed1] ApS momsfradrag ud fra et teoretisk synspunkt.

Skattestyrelsen anfører endvidere, at parterne har oplyst, at der er indgået aftale om udstedelse af en kreditnota. Kurator for Sælger kan dog ikke fremvise en kreditnota, og som allerede oplyst over for Skattestyrelsen i mail af 23. marts 2018 har [virksomhed1] ApS ikke modtaget nogen kreditnota. [virksomhed1] ApS kan fortsat bekræfte ikke at have modtaget en kreditnota fra Sælger vedrørende salget af ejendommen.

Vi fastholder derfor, at salget af den pågældende ejendom er momspligtigt, og at [virksomhed1] ApS er berettiget til momsfradrag for købet.

(...)”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 6. januar 2021 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 9. december 2020 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Ud fra de nye oplysninger fremlagt af klager under klagesagen, har Skattestyrelsen foretaget en fornyet vurdering af den momsmæssige behandling af den købte ejendom.

Daværende SKAT havde oprindeligt nægtet klager momsfradrag for faktureret salgsmoms ved køb af en ejendom, da købet ud fra de foreliggende oplysninger blev anset for en momsfri virksomhedsoverdragelse.

Efter en konkret vurdering har Skattestyrelsen ved udtalelser af 4. juni 2018 og 25. november 2020 overfor Skatteankestyrelsen bekræftet, at salget skal anses for et momspligtigt salg af en ny bygning.

Det fremgår derudover af sagens oplysninger, at klager anvender ejendommen i sin momspligtige virksomhed.

Klager har i forbindelse med klagesagen bekræftet, at klager ikke på noget tidspunkt har modtaget en kreditnota fra sælger, som annullerede den fakturerede salgsmoms.

Skattestyrelsen er efter en fornyet overvejelse af sagens samlede oplysninger, i lighed Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, af den opfattelse, at klagers anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 skal imødekommes, hvorefter klager indrømmes momsfradrag jf. momslovens § 37, stk. 1.

(...)”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for perioden fra den 8. juni 2015 til den 30. juni 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Der skal således tages stilling til, om de af selskabet fremlagte oplysninger begrunder, at transaktionen, hvorved selskabet erhvervede ejendommen, skal anses for en momspligtig transaktion efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, således at selskabet havde ret til fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37, stk. 1, som anført af selskabet, eller om oplysningerne ikke begrunder en ændring af selskabets momstilsvar, som anført af SKAT.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.:

”En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.”

Der er hverken krav om, at oplysningerne skal være “nye” i objektiv forstand, eller at oplysningerne ændrer et momstilsvar, som oprindeligt har været “forkert”. Det er tilstrækkeligt, at selskabet fremlægger oplysninger, som sandsynliggør, at momstilsvaret ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.

Det fremgår af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.:

”...Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye indehaver er eller bliver registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a”.

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

Efter momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2, er en bygning ny inden første indflytning. En bygning er også ny på dagen for første levering efter indflytning, hvis leveringen sker mindre end 5 år efter dagen for bygningens færdiggørelse.

Ifølge det oplyste var selskabet registreret i CVR under branchekoden 682040 Udlejning af erhvervsejendomme. Af CVR fremgår det, at selskabets formål er ”... at erhverve og forvalte fast ejendom, samt enhver anden aktivitet, der efter direktionens skøn står i forbindelse hermed”.

Videre er det oplyst, at [by1] Kommune den 1. november 2011 udstedte en byggetilladelse til opførelse af en kontorbygning på ejendommen. Det fremgår af en BBR-Meddelelse afsendt af [by1] Kommune, at byggeriet blev fuldført den 1. maj 2013.

Det fremgår af en lejekontrakt underskrevet henholdsvis den 22. november 2012 og den 25. november 2012, at sælgeren udlejede ejendommen med begyndelse den 1. april 2013. Det fremgår af CVR, at lejeren ændrede sin adresse til ejendommen den 13. juni 2013. Det fremgår videre af CVR, at lejeren blev opløst efter konkurs den 7. januar 2015.

Det fremgår af en købsaftale underskrevet henholdsvis den 4. juni 2015 og den 5. juni 2015, at selskabet erhvervede ejendommen for 8.750.000 kr. inklusive moms med overtagelse den 15. juni 2015. Den 8. juni 2015 blev selskabet frivilligt momsregistreret for udlejning af ejendommen.

Det fremgår af faktura nr. 2015001 af 15. juni 2015, at selskabet blev faktureret samlet 8.750.000 kr. for ”[adresse1], [by1] Matr. Nr: [...1] [by2], [by1] Jorder”, hvoraf 1.750.000 kr. udgjorde moms. Selskabet angav 1.750.000 kr. som købsmoms.

Det er oplyst af selskabets repræsentant, at selskabet overtog ejendommen tom og fri for lejere.

Det fremgår af en mail af 12. august 2015 fra selskabet til SKAT, at regnskabschefen i [virksomhed7] A/S oplyste, at sælgeren ville udstede en kreditnota på 1.750.000 kr., idet sælgeren var enig i, at der ikke skulle opkræves moms. På denne baggrund ændrede SKAT den 2. oktober 2015 selskabets momsangivelse fra -1.800.000 kr. til -50.000 kr. for perioden fra den 8. juni 2015 til den 30. juni 2015, idet SKAT som begrundelse herfor anførte, at transaktionen skulle anses for en virksomhedsoverdragelse efter momslovens § 8, stk. 1.

Det fremgår af et brev af 7. november 2016, at [virksomhed7] A/S anmodede SKAT om at revurdere sin afgørelse af 2. oktober 2015, idet ejendommen var nyopført efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. SKAT modtog brevet den 29. november 2016. Som dokumentation herfor fremlagde selskabet for SKAT en erklæring udarbejdet af direktøren i [virksomhed7] A/S, hvoraf det bl.a. fremgår, at ejendommen ved overtagelsen var tom og ikke var taget i brug. Videre fremlagde selskabet en række udaterede billeder, hvoraf det ses, at bygningen på ejendommen var tom.

Endvidere er det oplyst, at selskabets repræsentant oplyste til SKAT, at der ikke blev udstedt en kreditnota. Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT fremlagt et brev af 5. marts 2018 fra likvidatoren i sælgeren, hvoraf det fremgår, at likvidatoren oplyste, at sælgeren ikke havde angivet eller indbetalt salgsmomsen på 1.750.000 kr. til SKAT.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT under sagens behandling har udtalt, at der på baggrund af de fremlagte oplysninger er tale om levering af en ny bygning i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, jf. momsbekendtgørelses § 54, stk. 2.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at SKAT burde have imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for perioden fra den 8. juni 2015 til den 30. juni 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.

Der er herved henset til, at de af selskabet fremlagte oplysninger i forbindelse med anmodningen om genoptagelse udgør nye oplysninger, som begrunder en ændring af momstilsvaret for den omhandlede periode. Landsskatteretten bemærker således herved, at den fremlagte erklæring og de fremlagte billeder i tilstrækkelig grad godtgør, at ejendommen ikke blev leveret med et bestående lejemål, og at transaktionen dermed ikke kan kvalificeres som en virksomhedsoverdragelse efter momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. Videre bemærker Landsskatteretten, at ejendommen efter det oplyste blev solgt mindre end 5 år efter dagen for bygningens færdiggørelse, og at selskabet dermed erhvervede en ny bygning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2. Transaktionen er derfor momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1, hvorfor selskabet kan fradrage købsmomsen efter momslovens § 37, stk. 1.

Det forhold, at sælgeren ifølge det oplyste ikke angav og indbetalte salgsmomsen til SKAT, ændrer ikke herved.

Det er således med urette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for perioden fra den 8. juni 2015 til den 30. juni 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.