Kendelse af 23-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

Faktiske oplysninger

Indehaveren har ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] siden den 1. juni 1986. Virksomheden er registreret under branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger.

Indehaveren har selvangivet følgende overskud af virksomheden i indkomstårene 2011-2015:

SKAT (nu Skattestyrelsen) er kommet i besiddelse af oplysninger om, at indehaveren siden 2011 har overført store summer til sin søns bankkonto. SKAT har på denne baggrund indhentet dokumentation i form af regnskabsmateriale for 2010 til 2015 fra indehaverens repræsentant samt kontoudtog hos [finans1] og [finans2]. Regnskaberne er udarbejdet af indehaverens repræsentant, som er revisor.

Der er modtaget kontoudtog fra [finans1] den 13. oktober 2016 og fra [finans2] den 19. oktober 2016. Manglende kontoudtog fra [finans1] for oktober 2011 og januar-december 2013 er modtaget den 2. februar 2017.

I forbindelse med en gennemgang af kontoudtogene har SKAT konstateret indsætninger på indehaverens bankkonto. SKAT har specificeret indsætningerne som følgende:

SKAT har fremsendt forslag til afgørelse den 23. maj 2017.

Virksomhedsindehaveren har i brev modtaget af SKAT den 15. juni 2017 oplyst om, at han ikke kan godkende SKATs forslag til afgørelse, og vil kontakte sin revisor for at finde frem til, hvilke indsætninger der fejlagtigt er medtaget. SKAT har den 19. juni 2017 forlænget fristen for at komme med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse fra den 15. juni 2017 til den 3. juli 2017.

Virksomhedsindehaveren har i brev modtaget af SKAT den 5. juli 2017 anmodet om udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger til forslaget. SKAT har herefter yderligere forlænget friste for at komme med bemærkninger frem til den 1. august 2017.

Virksomhedens repræsentant har den 18. juli 2017 kontaktet SKAT, idet han ikke har modtaget forslaget og samtidig anmoder om kopi af kontoudtog. I den forbindelse har repræsentanten oplyst, at fristen den 1. august 2017 til at komme med bemærkninger til forslaget ikke kan indfries og beder om en yderligere frist, idet der tages hensyn til, at repræsentanten har bedt om at få tilsendt materiale. SKAT har i e-mail af 8. august 2017 meddelt fristforlængelse til den 1. september 2017 til at komme med indsigelser til forslaget.

Indehaveren eller repræsentanten er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger eller dokumentation i forbindelse med klagesagens behandling.

SKAT har truffet afgørelse den 4. oktober 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 261.890 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015, fordelt således:

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har i forslag af 23. maj 2017 foreslået at ændre din moms med følgende begrundelse:

Som det fremgår af de faktiske forhold, har du ikke indsendt det regnskabsmateriale, som SKAT har indkaldt. Din moms (tilsvar) kan derfor opgøres (ansættes) skønsmæssigt ifølge ovenstående regler fra opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har som følge af de store forskelle mellem din ”salgsmoms” og ”salgsmomsen beregnet på baggrund af indsætninger på dine bankkonti”, som vist under de faktiske forhold, valgt at foretage et skøn af din moms.

Indsætningerne på dine bankkonti anses i den forbindelse som momspligtig omsætning i din virksomhed. Indsætningerne er momspligtige ifølge momslovens § 4.

Grundet til at alle indsætninger anses som momspligtig omsætning i din virksomhed, er at der ved langt størstedelen af indsætningerne i teksten er angivet fortløbende numre, som ser ud til at være fakturanumre. Desuden ses det af dine selvangivelser, at du ikke har andre indtægter, end dem som stammer fra omsætning i din virksomhed.

Købsmomsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, kan fratrækkes ifølge momslovens § 37. SKAT har valgt at anvende tallene fra dine indsendte regnskaber i forbindelse med opgørelsen af din købsmoms. Der er her taget højde for, at der ifølge regnskaberne ikke er taget fradrag for købsmoms vedrørende følgende udgiftsposter:

Herudover har SKAT valgt at godkende et yderligere fradrag for købsmoms til underentreprenører.

Grunden til det er, at beløbene som overføres til din søn, anses som udgifter i forbindelse med brug af hans virksomhed til udførelse af opgaver som underentreprenør. Dette beløb opgøres som forskellen mellem købsmoms til underentreprenører ifølge regnskaberne og momsdelen af de beløb, som overføres til din søn.

Det er forudsat at købsmomsen fordeler sig ligeligt over året.

Købsmomsen er ligesom salgsmomsen oplistet i bilag 1 fordelt på indkomstår.

(...)

SKAT kan ifølge skatteforvaltningslovens § 31 stk. 1 ikke ændre din moms senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det vil sige, at SKAT på nuværende tidspunkt kun kan ændre din moms for 1. halvår 2014 og senere perioder ifølge denne bestemmelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan SKAT dog ændre momsen for tidligere år, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs opfattelse, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at undlade at indberette alt salgsmoms for 1. halvår 2011 til 2. halvår 2013. Der er her lagt vægt på størrelsen af de manglende indtægter. Det er derfor SKATs vurdering, at din moms også kan ændres for 1. halvår 2011 til 2. halvår 2013.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, kan en ændring af momsen (afgiftstilsvaret) kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

SKAT har modtaget materiale fra [finans1] den 2. februar 2017. SKAT holder sig derfor inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2 på 6 måneder.

SKATs stillingtagen til dine indsigelser og SKATs afgørelse

Som det fremgår af afsnit 1.2 ”Dine bemærkninger”, har du gjort indsigelser mod ovenstående forslag. Du har oplyst, at mange af indsætningerne skal fjernes af opgørelserne, herunder at indsætningerne fra [klub1] vedrører udlæg i forbindelse med frivilligt ulønnet godtgørende arbejde. Herudover har vi ikke modtaget andre konkrete indsigelser. Du og din revisor har 3 gange fået udsat fristen for at komme med konkrete indsigelser, først til 3. juli 2017, så til 1. august 2017 og sidst til 1. september 2017. Herefter har vi forgæves forsøgt at få fat på din revisor.

Da vi ikke har modtaget andre konkrete indsigelser end, at indsætningerne fra [klub1] skal fjernes fra opgørelserne, og da fristen nu er overskredet med mere end en måned, træffer vi en afgørelse ud fra de foreliggende oplysninger.

Vi har godkendt de konkrete indsigelser, som vi har modtaget, og indsætningerne fra [klub1] er fjernet fra opgørelserne. Konkret drejer det sig om en indsætning på 600 kr. den 27. marts 2012, en indsætning på 1.525 kr. den 29. maj 2015 og en indsætning på 786 kr. den 22. juni 2015. Disse linjer er markeret med grå i bilag 1.

Dette medfører, som det fremgår af bilag 1, at din moms forhøjes sådan:

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2 skal en ændring af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ændring af afgiften forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

SKAT har sendt et forslag den 23. maj 2017, og ifølge skatteforvaltningsloven § 32 stk. 2 skulle afgørelse derfor være truffet senest 23. august 2017. Dette gælder dog ikke, hvis fristen forlænges, så den skattepligtige har mulighed for at varetage sine interesser. SKAT har udsat fristen for at komme med indsigelser fra 15. juni 2017 til 1. september 2017, og det er SKATs vurdering at dette er gjort, for at du har haft mulighed for at varetage dine interesser, og fristen i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2 vurderes derfor for at være overholdt.

(...)”

Købsmomsen er opgjort således i SKATs bilag 1:

2011:

Købsmoms ifølge regnskab21.935 kr.

Yderligere købsmoms, underentreprenører1.382 kr.

2012:

Købsmoms ifølge regnskab22.346 kr.

Yderligere købsmoms, underentreprenører6.313 kr.

2013:

Købsmoms ifølge regnskab22.106 kr.

Yderligere købsmoms, underentreprenører1.593 kr.

2014:

Købsmoms ifølge regnskab24.497 kr.

Yderligere købsmoms, underentreprenører456 kr.

2015:

Købsmoms ifølge regnskab25.652 kr.

Yderligere købsmoms, underentreprenører2.429 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT den 9. januar 2018 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteyder og hans revisor har tidligere meddelt, at de ville komme med indsigelser til SKATs forslag af 23. maj 2017. Efter 3 udsættelser var der stadig ikke indkommet andre konkrete indsigelser end, at beløb overført til skatteyders konto fra [klub1] vedrørte udlæg i forbindelse med velgørende arbejde.

Afgørelse blev derfor truffet i overensstemmelse med forslaget, bortset fra at beløb overført fra [klub1] ikke indgik i beregningerne.

I klagen har revisor ikke taget højde for denne ændring fra forslag til afgørelse.

De resterende punkter i klagen må alle betegnes som ”nye oplysninger”, da de ikke tidligere er blevet fremsat for SKAT.

Det kan ikke udelukkes, at SKAT ville imødekomme nogle af punkterne efter nærmere undersøgelser og yderligere dokumentation.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”

Skatteankestyrelsen har den 9. januar 2020 anmodet Skattestyrelsen om en supplerende udtalelse. Skattestyrelsen har den 20. januar 2020 sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Af revisors indsigelse er der begæret om nedsættelse efter hans bilag 1. Revisor har kommenteret nedsættelserne for indkomstårene for sig med underbilag som yderligere oplysninger.

Skattestyrelsen har følgende kommentar til disse oplysninger:

2011

Kommentar til bilag 2:

Revisor anføre at de indsætninger på bankkonti medtaget i Skattestyrelsens bilag 1 vedrører beløb som er indtægtsført i 2010. Da Skattestyrelsen ikke har modtaget kontospecifikationer/kontokort for 2010, er det ikke muligt at konstateret om dette er tilfældet. Det kan derfor ikke udelukkes at beløbet er medtaget i 2010, og derfor ikke skal medtages i 2011.

Kommentar til bilag 3:

Bilaget består af Skattestyrelsens bilag 1 påført kommentar, samt en kopi af en kasserapport hvoraf det fremgår at der er indbetalt 6.280 kr. i kassen. Der er anført følgende tekst: "Fakt. 3869-71" På Skattestyrelsens bilag 1 fremgår følgende:

Sammenholdes oplysningerne, viser de oplysninger Skattestyrelsen har anvendt fra bankkonti at der er indsat beløb den 23/2-11 med tekst [...]70 på kr. 708, den 23/2-1 [...]69 med 396 kr. og den 2/3-11 [...]71 med kr. 780 samlet kr. 1.884.

Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til bilaget ud over at teksten på kasserapporten ikke stemmer overens med teksten på kontoudtoget, men at beløbet stemmer.

Kommentar til bilag 4:

Bilaget består af en række oplistninger over en række private poster. Der er ikke nærmere uddybet hvad det drejer sig om. Det er derfor fortsat Skattestyrelsen opfattelse at der er tale om indtægter som vedrører virksomheden.

2012

Kommentar til bilag 4:

Privat post den 27/3-11 [klub1] clubkasse kr. 600. Der er taget højde for denne post i Skattestyrelsens afgørelse, således at denne ikke indgår i beregningen på Skattestyrelsens bilag 1.

Derudover er der ikke yderligere bemærkninger end de som er anført ovenfor under 2011.

2013

Kommentar til bilag 4 er som ovenfor anført under 2011.

Kommentar til bilag 5:

Bilaget består af et dokument som er udarbejdet den 20/7-17. Af dokumentet fremgår at [person2] har lånt et pengebeløb af sine venner og at der ikke har været tale om et arbejdsforhold. Revisor anføre at der er tale om et privat lån til [person2] som familien [person1] gav hende i 2013 på kr. 45.342.

Ved en gennemgang af de foreliggende kontoudtog ses der ikke at have være overførsler eller hævninger i den størrelsesorden. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at det ikke er sandsynliggjort at der har været tale om et låneforhold.

2014

Kommentar til bilag 4 er som ovenfor anført under 2011 samt kommentar til bilag 5 under 2013. Revisor skriver at SKAT fejlagtig har medtaget multimedieskat 2 gange, idet han anføre at SKAT tillægger multimedieskatten i det af SKAT udarbejdet bilag 1.

Det er Skattestyrelsen opfattelse at det kun er medtaget en gang. Skattestyrelsen har lavet en opgørelse af virksomhedens resultat hvori der er tage højde for multimediebeskatningen med 2.500 kr.

2015

Kommentar til bilag 4 er som nævnt ovenfor under 2011.

Kommentar vedr. multimedieskat er som ovenfor under 2014.

(...)”

Virksomhedsindehaverens opfattelse

Virksomhedsindehaverens har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2011 til 31. december 2015 nedsættes således:

Repræsentant har anført følgende:

”(...)

Påklager jeg hermed den af SKAT afsagte kendelse af 4. oktober 2017, idet jeg nedlægger påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for årene 2011 til 2015 således:

Den af SKAT afsagte kendelse vedlægges som bilag.

Den begærede nedsættelse fremgår af bilag 1 (2 sider).

Jeg skal tilføje nedenstående oplysninger til nedsættelserne.

Vedr. 2011

Da SKAT´s opgørelse er udarbejdet efter de beløb, der i indkomståret er indgået i banken, vil der fremkomme en skæringspost med beløb som allerede er indtægtsført i 2010. Det drejer sig om 12 poster på i alt DKK 18.037 inkl. moms, jf. Bilag 2.

I bilag 3 (2 sider) viser jeg den bogførte indtægten i januar måned, der udgør DKK 6.280.

Endvidere indgår der i dette indkomstår og alle de efterfølgende indkomstår en række private poster, der i bilag 4 (2 sider) er optegnet af min kunde. For 2011 andrager dette beløb sig til DKK 15.114 inkl. moms.

Vedr. 2012

I dette indkomstår udgør eneste rettelse de private poster på i alt DKK 15.176, jf. Bilag 4.

Vedr. 2013

I 2013 indgår private poster med DKK 26.055, jf. Bilag 4.

I året 2013 gav familien [person1] et personligt og privat lån til [person2] på i alt DKK 45.342. Der er ikke blevet udarbejdet et gældsbrev for dette forhold, men [person2] afgav den 20-07-2017 en erklæring på at dette er korrekt, jf. Bilag 5.

Lånet er indfriet over indkomstårene 2013 og 2014. Beløbene indgår på bankkonto [...06]. Da disse beløb ikke er skattepligtige for min kunde fratrækkes disse poster i de pågældende indkomstår. I 2013 andrager beløbet DKK 30.222, jf. Bilag 6.

Vedr. 2014

I 2014 indgår private poster med DKK 17.505, jf. Bilag 4.

I 2014 indgår der DKK 15.120 på det i 2013 omtalte og dokumenterede private lån.

I 2014 medtager SKAT fejlagtigt multimedieskat 2 gange, idet SKAT tillægger multimedieskatten i det af SKAT udarbejdede bilag 1 i den påklagede afgørelse. Beløber i 2014 udgør DKK 2.500.

Vedr. 2015

I 2015 indgår private poster med DKK 24.868, jf. Bilag 4.

I 2015 medtager SKAT fejlagtigt multimedieskat 2 gange, idet SKAT tillægger multimedieskatten i det af SKAT udarbejdede bilag 1 i den påklagede afgørelse. Beløber i 2015 udgør DKK 2.600.

Afslutning:

Med udgangspunkt i den af SKAT den 4. oktober 2017 afsagte kendelse om indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 skal jeg nedlægge påstand om nedsættelse af de skattepligtige indkomster og de samtidige foretagne forhøjelser af momsen i forhold til indholdet i nærværende klage.

(...)”

Følgende fremgår af bilag 5 vedrørende lån/afbetaling fra [person2]:

2013:

8/42.000,-

14/52.000,-

21/5500,-

12/6250,-

18/62.000,-

26/6500,-7.250,-

9/72.000,-

25/86.000,-

25/8500,-

26/81.772,-

8/92.000,-

17/91.000,-

13/102.000,-

31/102.700,-

7/112.000,-

10/121.000,-

10/122.000,-22.972,-

2014:

5/24.000,-

23/2250,-

10/3150,-

10/3500,-

10/32.000,-

8/42.700,-

14/5300,-

14/52.000,-

14/5470,-

23/62.000,-

23/6250,-

23/6500,-15.120,-

201330.222,-

201415.120,-

Total45.342,-

Virksomhedsindehaverens repræsentant har den 12. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen af 18. september 2020. Disse bemærkninger vedrører ikke forhøjelsen af moms-tilsvaret.

Landsskatterettens afgørelse

Formelt – genoptagelse:

Virksomheden afregner moms halvårligt og skal angive moms senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dette fremgår af henholdsvis den dagældende og nugældende momslovs § 57, stk. 1 og 4.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det vil sige, at Skattestyrelsens genoptagelse ligger inden for de ordinære frister for så vidt angår 1. halvår 2014 til 2. halvår 2015, idet Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 23. maj 2017 og truffet endelig afgørelse den 4. oktober 2017.

Skattestyrelsens genoptagelse ligger for så vidt angår perioden 1. halvår 2011 til og med 2. halvår 2013 uden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Spørgsmålet om genoptagelse for disse perioder skal derfor afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter udløbet af de ordinære frister, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Indehaveren af virksomheden har undladt at indberette en stor andel af salgsmomsen for afgiftsperioderne. Retten finder, at denne undladelse anses for at være mindst groft uagtsom. Retten har lagt vægt på, at der er tale om beløb, som samlet set er af en vis størrelse, i alt forhøjelse af momstilsvar på 139.545 kr. for de seks afgiftsperioder. Retten har også lagt vægt på, at indehaveren har drevet selvstændig virksomhed siden 1. juni 1986 og derfor har kendskab til de skatte- og afgiftsmæssige forhold, som er forbundet hermed.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. kan en ændring i henhold til stk. 1 kun foretages, hvis Skattestyrelsen udsender forslag til afgørelse senest 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 31.

Retten finder, at fristen på seks måneder for ekstraordinær ansættelse er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Retten finder således, at fristen på seks måneder skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget de seneste oplysninger fra [finans1] den 2. februar 2017. Først fra dette tidspunkt kom SKAT i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ændring. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelsen den 23. maj 2017 og er derfor inden for fristen på 6 måneder fra 2. februar 2017. Skattestyrelsen har den 19. juni 2017 forlænget fristen fra den 15. juni 2017 til den 3. juli 2017. Fristen er yderligere forlænget frem til den 1. august 2017 og igen frem til den 1. september 2017.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at fastsættelsen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Retten finder ikke, at 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. er overholdt, da SKATs afgørelse er dateret den 4. oktober 2017 og fristen således udløb den 23. august 2017.

Landsskatteretten finder ikke, at hverken virksomhedsindehaveren i sine anmodninger af 10. juni 2017 og 28. juni 2017 eller repræsentantens anmodning af 18. juli 2017 indeholdt en konkret anmodning om udskydelse af ansættelsesfristen eller en tilkendegivelse af, at virksomhedsindehaveren var indforstået med, at ansættelsesfristen blev forlænget. Derudover har retten lagt vægt på, at SKAT har pligt til at sikre sig, at virksomhedsindehaveren er indforstået med, at selve fristen for at foretage ansættelsen forlænges, hvilket hverken ses at være tilfældet i SKATs sagsnotater eller i SKATs forlængerbreve.

Den omstændighed, at virksomhedsindehaveren i breve dateret henholdsvis den 10. juni 2017 og 28. juni 2017 og repræsentanten i e-mail af 18. juli 2017 har anmodet om udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger til forslaget, finder retten ud fra en konkret vurdering ikke at kunne anses for at indeholde en anmodning om forlængelse af fristen for ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt., og denne omstændighed kan således ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten skal herved bl.a. henvise til SKM2013.281 BR, hvor byretten efter de foreliggende oplysninger ikke fandt, at det var godtgjort, at det var aftalt mellem selskabet og SKAT, at fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt. skulle forlænges. Endvidere henvises til SKM 2007.50ØLR.

Det er hermed rettens opfattelse, at fristen for at gennemføre en ekstraordinær momsfastsættelser for afgiftsperioderne fra og med 1. halvår 2011 til og med 2. halvår 2013 var overskredet, da SKAT fremsendte deres afgørelse den 4. oktober 2017. SKATs ansættelse er dermed ikke rettidigt foretaget for afgiftsperioderne fra og med 1. halvår 2011 til og med 2. halvår 2013. SKATs ændring af momsfastsættelserne for afgiftsperioderne 1. halvår 2011 til og med 2. halvår 2013 i henhold til afgørelsen af 4. oktober 2017 bortfalder herefter.

Materielt:

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Forhøjelse af momstilsvar:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4 (lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005).

Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Til dokumentation for den indgående afgift skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer med angivelse af sælgerens og køberens registreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven).

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1 og 57, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunkt som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Grundlæggende er det virksomhedsindehaveren, der skal dokumentere, at der er tale om indsætninger, der er skattefrie eller allerede beskattede. Da virksomhedsindehaveren ikke ses at have løftet denne bevisbyrde, anses beløbet for yderligere omsætning. Retten har lagt vægt på, at der ved en stor del af indsætningerne fremgår numre, som formentligt er fakturanumre fra virksomheden. Der er også lagt vægt på, at der ikke er indsendt yderligere momsregnskab og bogføringsmateriale til brug for SKATs behandling eller på anden måde dokumenteret, hvorfra den angivne købs- og salgsmoms fremkommer. Kravene til regnskabsgrundlaget er således ikke opfyldt.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato ændret SKATs indkomstforhøjelse af yderligere overskud i virksomheden for indkomstårene 2014 og 2015, jf. j.nr. 17-0992692. Denne afgørelse skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Udgående moms (salgsmoms):

Landsskatteretten finder under henvisning til afgørelse af dags dato om indkomstforhøjelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015, at virksomheden har været forpligtet til at afregne moms. Det er således berettiget, at Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens udgående moms (salgsmoms) på baggrund af de konstaterede bankindsætninger. Der er indsat 623.084 kr. i indkomståret 2014 og 756.410 kr. i indkomståret 2015. Det bemærkes herved, at det ud fra det oplyste må lægges til grund, at virksomheden udelukkende har haft momspligtig aktivitet.

Momspligtig omsætning ifølge Landsskatterettens afgørelse af dags dato:

Selvangivet momspligtig omsætning:

Fradrag for indgående moms (købsmoms):

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 84 i momsbekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016), der har følgende ordlyd:

“Stk. 1. Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.”

EU-Domstolen har fastslået i sag C-268/83, Rompelman, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

SKAT har anvendt tallene fra virksomhedens indsendte regnskab i forbindelse med opgørelsen af købsmomsen.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse over fradrag for købsmoms.

Retten har lagt vægt på, at indehaveren ikke har fremlagt yderligere regnskabsmateriale eller købsbilag, herunder sandsynliggjort, at der er leveret varer og tjenesteydelser til virksomheden, og at der er betalt moms heraf.

Retten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse vedrørende momstilsvaret for afgiftsperioderne fra og med 1. halvår 2014 til og med 2. halvår 2015.