Kendelse af 15-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2022

Journalnr. 18-0000172

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af ansættelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. juli – 30. september 2014 og 1. oktober – 31. december 2014

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for afgiftsperioden 1. juli – 30. september 2014 og pålægger Skattestyrelsen (tidligere SKAT) at genoptage ansættelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. oktober – 31. december 2014.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, CVR, at indehaveren i perioden 1. juni 2014 – 18. august 2022 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR.nr. [...1].

Indehaveren har ikke selvangivet for virksomheden for indkomståret 2014.

Indehaveren har angivet følgende momsoplysninger for afgiftsperioden 1. juli – 31. december 2014:

Salgsmoms	72.493 kr.
Købsmoms	51.858 kr.
Momstilsvar	20.635 kr.

SKAT har i 2015 anmodet indehaveren om virksomhedens regnskabsmateriale, bilag og bankkontoudtog. SKAT har ikke modtaget materiale fra indehaveren og har derfor indhentet kontoudtog fra indehaverens bank.

SKAT har konstateret indsætninger på indehaverens konto i [finans1] og har opgjort omsætningen til 480.484 kr. inkl. moms.

SKAT har den 18. november 2015 fremsendt forslag til ændring af virksomhedens momstilsvar og foreslået at forhøje momstilsvaret med 65.852 kr.

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget og har derfor den 25. januar 2016 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Afgørelsen af 25. januar 2016 har ikke været påklaget til Skatteankestyrelsen.

Virksomhedens repræsentant har den 17. oktober 2017 anmodet om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. juli – 31. december 2014. I forbindelse med anmodningen har repræsentanten ikke fremlagt yderligere materiale.

SKAT har den 23. oktober 2017 nægtet genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. juli – 31. december 2014.

Virksomheden har den 29. december 2017 klaget over SKATs afgørelse af 23. oktober 2017.

I forbindelse med klagesagens behandling har indehaveren den 1. februar 2018 fremlagt regnskab og kontokort.

Det fremgår af det fremlagte regnskab, at virksomheden havde en omsætning på 369.972,46 kr. inkl. moms og et resultat før renter på 126.663,93 kr.

Af det fremlagte kontokort fremgår virksomhedens kontospecifikationer for perioden 1. juli 2014 – 31. december 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvar for afgiftsperioden 1. juli – 31. december 2014.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”...

SKAT har modtaget en mail fra din rådgiver [person1] fra [virksomhed2] d. 17. oktober 2017. Han har på virksomhedens vegne anmodet om genoptagelse af afgørelse dateret 25. januar 2016.

I sin mail skriver [person1], at han i det hele henviser til SKAT's afgørelse dateret 25. januar 2016. Han skriver, at der på nuværende tidspunkt ikke er yderligere materiale. Han anmoder afslutningsvis om genoptagelse på det foreliggende grundlag idet hans klient ikke reagerede på afgørelsen af daværende dato.

Vi har ikke ændret grundlaget for din skat og moms. Begrundelsen er, at der ikke er kommet nye oplysninger og indsendt materiale der kan begrunde en genoptagelse.

SKAT fastholder derfor afgørelsen dateret 25. januar 2016 og henviser til redegørelser og begrundelser i afgørelsen, da der ikke er indsendt materiale eller andet der skulle begrunde en ændret opfattelse hos SKAT.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger af 8. januar 2018:

”...

Sagen er i sin tid afgjort ved kendelse d. 25. januar 2016. Klager (ved repræsentant) har indsendt genoptagelsesanmodning som ikke er imødekommet ved en ny kendelse dateret 23. oktober 2017 da der ikke var nyt i sagen og der fortsat ikke var indsendt nogen bilag, regnskabsmateriale mm.

Da virksomheden ikke reagerede på SKAT´s henvendelser, blev sagen i sin tid afgjort på det foreliggende grundlag. SKAT bemærker, at der ikke blev gjort indsigelse mod hverken forslag eller kendelse til ændring af resultat af virksomhed og moms.

Udgangspunktet er, når man ikke dokumenterer sine evt. udgifter, at så har man ikke fradrag jf. statsskattelovens § 6. Der kan skønsmæssigt gives fradrag hvis der er en formodning for, at der har været nogle udgifter. I denne sager udgifterne sat skønsmæssigt at udgøre til 10 % af omsætningen.

SKAT har indkaldt og gennemgået virksomhedens bankkonto og har ud fra denne rekonstrueret omsætningen. I opgørelsen af omsætningen medregnes kun indsætninger, som kan henføres til omsætningen. Når SKAT ikke har bogføringen, kontokort samt regnskaber har SKAT alene bankkontoen at henholde sig til ved opgørelsen af den momspligtige omsætning. Det er også sket i nærværende sag. Indsætninger fra private som [person1] kalder det udgør kun to indsætninger på hhv. 7.200 kr. og 1.800 kr. Det vides ikke hvad beløbene dækker over med disse udgør ret lille del af den samlede omsætning men er medregnet af SKAT ds det er forudsat at det er momspligtig omsætning. SKAT afviser [person1]s bemærkning om, at indbetalinger via mobilepay altid er private og disse burde havde været udeladt i opgørelsen af den momspligtige omsætning. SKAT har i mange andre sager betalinger der netop foretages via mobilepay. Såfremt det fastholdes at de to indsætninger på i alt 9.000 kr. er private bør dette dokumenteres, hvoraf og i hvilken anledning de er indsat.

SKAT er uforstående overfor, at der ikke allerede er indsendt bilag, regnskabsmateriale mm. Hvis dette er i behold. SKAT har rettet henvendelse til virksomheden flere gange men har aldrig modtaget svar, anmodning om udsættelse med besvarelse etc.

Der er fortsat intet nyt i sagen, og det indstilles derfor til Skatteankestyrelsen af fastholde SKAT’s kendelse dateret 5.1.2017 om afvisning af genoptagelse af kendelse dateret 25. januar 2016.

...”

Endvidere er SKAT den 13. april 2018 kommet med følgende bemærkninger i klagesagen og det nu fremsendte materiale:

”...

SKAT har modtaget fornyet klage fra [virksomhed2] v/ repræsentant [person1] angående virksomheden [virksomhed1]. Klagen vedrører SKAT’s afgørelse for indkomståret 2014 dateret 23. oktober 2017.

Repræsentant [person1] skriver i sin klage:

•	Klager har fået udarbejdet et retvisende regnskab
•	Regnskabet er afstemt med klagers bankkonto
•	SKAT derved ikke længere har grundlag for en skønsmæssig ansættelse af overskud samt moms
•	SKAT bør genoptage såvel virksomhedens resultat som moms for indkomståret 2014
•	SKAT bør fastsætte såvel salgsmoms som købsmoms i overensstemmelse med det fremsendte regnskab
•	Det beklages at regnskabet med tilhørende kontokort ikke har været fremsendt tidligere

SKAT’s bemærkninger til [virksomhed2]s klage v/ [person1]:

Sagen er i sin tid foretaget da SKAT forgæves har forsøgt at indhente virksomhedens regnskaber, regnskabsmateriale mm. ved kendelse d. 25. januar 2016.

Da der ikke blev indsendt noget regnskab, regnskabsmateriale mm., har SKAT indkaldt bankkontoudtog som har dannet grundlag for opgørelse af virksomhedens resultat. [person1] skriver bl.a. i sin klage, at han ikke forstår at SKAT ”kun” har givet 10 % fradrag for udgifter i virksomheden. [person1] anfører, at der som minimum burde have været givet 40-50 % som fradrag for udgifter under henvisning til virksomheden og branche-normen.

SKAT kan oplyse, at der som udgangspunkt kun gives fradrag for dokumenterede udgifter, jf. statsskattelovens § 6. SKAT giver dog efter ”formodningsreglen” alligevel et skønsmæssigt fradrag som vurderes individuelt i hver sag. Her tages der hensyn til flere forhold blandt andet arten af virksomheden, omsætnings størrelse etc., indehavers privatforbrug og andre økonomiske forhold mm.

Regnskaberne er først nu indsendt til SKAT selvom der er anmodet herom flere gange. SKAT har haft lejlighed til at gennemgå disse underunder udgiftskontiene. Omsætningen i virksomheden er, jf. det indsendte regnskab, 369.972 kr. og resultatet er 126.663 før renteudgifter.

SKAT har i sin tid opgjort omsætningen i virksomheden til 384.388 kr. ex. moms. I første klage skrev [person1], at der var to beløb der ikke var omsætning – hhv. 5.760 kr. samt 1.440 kr. ex. moms, da der var tale om mobilepay betalinger fra private. Hvis SKAT tager hensyn til dette og undlader at medtage disse beløb i opgørelsen om omsætningen, giver det en momspligtig omsætning på 377.18 kr. som kan godkendes af SKAT (se vedlagte specifikation af beløbet).

I det indsendte regnskab er opgjort salg af varer og ydelser på 369.972 kr. SKAT har forsøgt at afstemme beløbet men der er nogle af beløbene der ikke kan afstemmes til indsætninger på bankkontoen.

SKAT fastholder opgørelsen af den momspligtige omsætning på 377.187 kr. som kan afstemmes til indsætninger på bankkontoen i [finans1] reg. [...] konto nr. [...39].

SKAT’s konklusioner.

•	Resultat af virksomheden kan godkendes til 133.879 kr. (og ikke 126.663 kr. som fremgår af regnskab.
•	Salgsmoms 94.297 kr. (og ikke 92.483 som fremgår af regnskab)
•	Købsmoms 51.858 kr. kan godkendes

...”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen (tidligere SKAT) skal genoptage ansættelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. juli – 31. december 2014.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”...

Indledende bemærkninger

Jeg skal herved påklage SKATs afgørelse af 23. oktober 2017, idet min klient er uenig i SKATS afgørelse. Nærværende klage er en midlertidig klage, for at bryde klagefristen. Der vil snarest blive fremsendt endelig klage, med dertilhørende bilag.

SKAT afviser genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2014, ved afgørelse af 23. oktober 2017. Min klients anmodning om genoptagelse vedrører SKATS afgørelse af 25. januar 2016, hvor SKAT skønsmæssigt forhøjer min klients overskud til kr. 345.947, ligesom momsen forhøjes med kr. 65.852. Dette begrundet med, at SKAT ikke er i besiddelse af min klients regnskabsmateriale. SKAT forudsætter således, at enhver indbetaling på min klients konto er momspligtig indtægt i forbindelse med virksomhedens drift.

Der tages således ikke hensyn til, at der indimellem foreligger betalinger via MobilePay og øvrige indbetalinger af privat karakter. Omvendt anerkender SKAT ikke udgifter i min klients virksomhed. Der henvises i det hele til, at der ikke foreligger regnskab og dertilhørende bilag til dokumentation herfor.

SKAT fastsætter således skønsmæssigt udgifterne til 10 % af indkomsten.

Der skal henvises til, at SKAT efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 er berettiget til at fastsætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, såfremt der ikke foreligger regnskaber m.v. der dokumenterer de regnskabsmæssige forhold.

Det skal dog på samme sted nævnes, at SKAT er forpligtet til at bestræbe sig på at opnå et resultat der tangerer det materielt rigtige tilsvar. Således skal tages hensyn til, om eventuelle indsættelser er af privat karakter. Særligt hvis dette fremgår klart. Der skal i øvrigt tages hensyn til eventuelle udgifter. Under alle omstændigheder kan der ikke herske tvivl om, at udgifterne i en virksomhed på intet tidspunkt alene udgør 10 % af indkomsten. Sådan en virksomhed ville være en guldgrubbe. Et forhold der rent materielt ikke giver mening og derved ikke kan lægges til grund. SKAT kunne ved opgørelse som minimum have fastsat omkostninger til 30 – 40 %, hvilket fortsat ville have været lavt og i SKATs favør.

Under alle omstændigheder skal henvises til, at min klient på nuværende tidspunkt er i besiddelse af regnskabsmateriale. Dette vil blive fremsendt i forbindelse med endelig klage af nærværende sag, idet regnskabet er udleveret til revisor mhp. gennemgang. Her kan det konstateres, om der foreligger mangler i regnskabet. Så snart gennemgangen er afsluttet, vil det blive fremsendt til undertegnede, hvorefter undertegnede endeligt vil fremsende en klage.

Kopi heraf vil blive fremsendt til Skatteankestyrelsen, og derved tillige SKAT. Herudover vil dette ved ønske herom blive fremsendt til Politiet, der tillige har taget kontakt til min klient efter SKATs anmodning herom. Det forventes således, at politisagen lukkes, ligesom SKAT tillige bør genoptage skatteansættelsen efter udlevering af regnskabet for perioden.

Min klient var en ung iværksætter, der ikke var opmærksom på forpligtelserne ved at være selvstændig. Min klient har således ikke fremsendt regnskab m.v. ved anmodning herom, idet min klient ikke har indset alvoren i sagen. Min klient har brugt tid og energi på at udvikle sin forretning, for derefter at godtgøre SKAT for det reelle tilsvar.

Min klient kontaktede undertegnede mhp. denne sag. Undertegnede forklarede således sagen på en måde, så klienten opnåede forståelse for sagen. Min klient har herefter i en længere periode forsøgt at fremfremskaffe regnskabet og fandt det ved en ”tilfældighed” da han var i færd med oprydningen i gamle private bilag. Efter gennemgang vil det blive konstateret, om samtlige oplysninger og bilag foreligger. Dette vil blive fremsendt efterfølgende.

...”

Virksomhedens repræsentant er endvidere fremkommet med yderligere bemærkninger af 1. februar 2018:

”...

Indledende bemærkninger

Jeg skal herved på vegne af min klient [virksomhed1] fremsende klage vedr. SKATs afgørelse af 23. oktober 2017, idet min klient er uenig i SKATs forhøjelse af moms og skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Dette begrundet med den omstændighed, at SKAT ikke har anerkendt min klients udgifter, idet der ikke er modtaget regnskab samt underliggende bogføringsmateriale. Følgelig har SKAT skønsmæssigt ansat udgifterne til 10 % af virksomhedens indtægter.

Det skal for god ordens skyld anføres, at SKAT som udgangspunkt er berettiget til en skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt regnskaber og dertilhørende bilag. Et forhold der i sig selv ikke anfægtes.

I nærværærende sag har SKAT valgt skønsmæssigt at ansætte udgifterne til 10 % af virksomhedens indkomst. Et forhold der må anses som værende stærkt problematisk, idet ingen virksomheder kan have så små udgifter i forhold til virksomhedens indtægter.

Der skal henvises til, at der som minimum er udgifter til vedligeholdelse, forsikringer, brændstof, bogføring/revision, telefon og øvrige almindelige udgifter der måtte forefindes i sådan en virksomhed. Udgifterne måtte som minimum blive anset som værende 40-50 % af virksomhedens indtægter.

En virksomhed, hvor 90 % af bruttoindkomsten udgør nettoindtægt for ejeren, må anses som en usandsynlig god forretning. Et forhold som såvel SKAT som Skatteankestyrelsen bedes tage i betragtning.

SKATs adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse er således ikke en ”carte blanche” til at ansætte som SKAT lyster. SKAT er således nødsaget til at ansætte indtægter og udgifter så tæt på ”virkeligheden” som muligt. SKAT kunne således passende tage udgangspunkt i branchesædvane og virksomheder af samme størrelsesorden som min klient. Herefter kunne SKAT have foretaget en ansættelse, hvor andelen af udgifterne var så tæt på virkeligheden som muligt og derved væsentlig højere end 10 %.

Det må anses som stærkt beklageligt, at min klient ikke har indsendt regnskaber i tide. Et forhold, som Denne naturligvis må tage konsekvensen af. Dog ville en mere reel ansættelse være den korrekte fremgangsmåde for SKAT. SKAT burde således tage branche og sammenlignelige virksomheder i betragtning, ved ansættelse af andelen af udgifter.

SKAT tager dog ikke udgangspunkt i lignende virksomheders situation.

Resultatet heraf er ifølge SKAT, at min klient skal betale 65.852 mere i moms og virksomhedens resultat ansættes til kr. 345.947.

Min klient fremsender i forbindelse med nærværende klage regnskaber og dertilhørende bilag, hvorfor der ikke længere er behov for en skønsmæssig ansættelse.

SKAT bedes således godkende det fremsendte materiale og fastsætte såvel moms som overskud efter dette regnskab, der i øvrigt er afstemt med bankudskrifterne.

Ifølge den vedhæftede saldobalance for perioden, udgør virksomhedens overskud i perioden 01.07-2014 ferm til 31.12-2014 kr. 121.874.

Virksomhedens samlede salgsmoms er i perioden 92.493. Min klient har fejlagtigt angivet den som 72.493, hvilket er en beklagelig fejl. Således er salgsmomsen kr. 20.000 højere end angivet.

Virksomhedens købsmoms for perioden er 51.859, hvilket er 1 kr. højere end den angivne købsmoms. Dette begrundet med at tallet er rundet ned, frem for rundet op.

Forskellen mellem købsmoms og salgsmoms udgør således kr. 19.999.

SKAT bedes således anerkende, at min klient skal godtgøre kr. 19.999 mere i moms, ligesom virksomhedens overskud skal fastsættes til kr. 121.874 som anført i det vedlagte regnskab.

Der henvises i det hele til den vedlagte saldobalance samt kontokort, ligesom dette er afstemt med min klients bankkonto. Der er således tale om et retvisende regnskab, som SKAT bedes anerkende.

Påstand

SKAT er forpligtet til at genoptage min klients moms samt overskud i perioden 3. – 4. kvartal 2014.

(...)

SKAT er forpligtet til at hæve min klients skyldige moms med kr. 19.999 frem for det af SKAT ansatte til kr. 65.852

Subsidiært bedes forhøjelsen af såvel overskud som moms blive fastsat til et lavere beløb end af SKAT anført, efter Skatteankestyrelsens skøn.

Sagsfremstilling

SKAT anfører som ovenfor nævnt, at min klient skal godtgøre kr. 65.852 mere i moms, samt at virksomhedens resultat fastsættes til kr. 345.947. Dette begrundet med, at min klient ikke tidligere har fremsendt regnskaber, på trods af SKATs gentagne anmodninger herom.

Undertegnede anerkender, at min klient ikke har indset konsekvenserne af hans handlinger, ligesom Denne har fokuseret på andre ting end at besvare SKATs henvendelser. Dette skal undertegnede beklage på min klients vegne. Min klient har først indset konsekvenserne, efter at være blevet kontaktet af politiet, hvorefter Denne tog kontakt til undertegnede såvel som revisor.

Det skal anføres, at min klient løbende har sørget for bogføring ved revisor, ligesom der i denne forbindelse blev udført regnskaber. Disse kunne dog ikke fremfindes, hvorfor min klient desværre måtte ”give op”, frem for at bruge energi på dette. Denne dovenskab har resulteret i disse afgørelser, der desværre har haft uforudsete store konsekvenser for min unge klient.

Undertegnede havde planlagt at fremsende regnskab m.v. til hr. [person2] fra SKAT, hvilket beklageligvist ikke fandt sted. Dette skal jeg beklage overfor hr. [person2].

Undertegnede har afholdt møde med såvel klient som revisor. Efter gentagne møder er det endelig lykkes, at fremfinde materialet, der allerede var udarbejdet inden SKATs anmodning herom.

Jeg skal således bede såvel SKAT som Skatteankestyrelsen at gennemgå regnskabet, for at nå til det materielt rigtige resultat. Jeg beklager processen frem til dags dato og håber at såvel SKAT som Skatteankestyrelsen vil se på sagen med ”friske øjne”.

Undertegnede vil forsøge at hjælpe samtlige parter, såfremt der måtte være behov for yderligere i forbindelse med nærværende sag.

1. Moms

Som flere gange anført ovenfor, har SKAT skønsmæssigt fastsat min klients salgsmoms såvel som købsmoms. Særligt købsmomsen har SKAT ikke anerkendt, idet SKAT har tilsidesat min klients angivelser, grundet manglende regnskabsmateriale.

SKAT har således anset samtlige indsætninger som momspligtig indkomst og derved fastsat salgsmomsen. SKAT har endvidere skønsmæssigt ansat min klients købsmoms til 10 %, hvilket må anses som ualmindeligt lavt.

Undertegnede har som ovenfor nævnt fuld forståelse for den omstændighed, at SKAT skønsmæssigt har fastsat en købsmoms. Dog er der tale om udgifter på mellem 40 – 70 % i min klients branche. Havde SKAT fastsat en skønsmæssig ansættelse på 30-40 % som minimum, ville undertegnede have forståelse for, at SKAT forsøger at træffe en afgørelse, som SKAT skønner at være den materielt mest rigtige afgørelse. SKAT må have indset, at udgifter på 10 % må anses som ualmindeligt lave og langt fra den virkelige verden.

Dette har dog ingen betydning på nuværende tidspunkt, hvor undertegnede vedhæfter et retvisende regnskab samt kontokort. Undertegnede er således af den overbevisning, at der ikke længere er behov for en skønsmæssig ansættelse.

Som resultat heraf bedes såvel salgsmoms som købsmoms fastsat i overensstemmelse med det fremsendte regnskab (Bilag A).

Således udgør salgsmomsen kr. 92.493, og derved kr. 20.000 højere end angivet af min klient.

Købsmomsen udgør kr. 51.859, hvilket er 1 krone mere end angivet af min klient.

Forskellen på salgsmoms og købsmoms udgør således kr. 19.999 i SKATs favør.

Min klient anerkender således, at betale kr. 19.999 mere i moms for indkomståret 2014, frem for det af SKAT ansatte på kr. 65.852.

(...)

Anbringender

Til støtte for nedlagte påstande gøres gældende,

at klager har fået udarbejdet et retvisende regnskab

at regnskabet er afstemt med klagers bankkonto

at SKAT derved ikke længere har grundlag for en skønsmæssig ansættelse af overskud samt moms

at SKAT bør genoptage såvel virksomhedens resultat som moms for indkomståret 2014

at SKAT således bør fastsætte såvel salgsmoms som købsmoms i overensstemmelse med det fremsendte regnskab

at SKAT bør fastsætte virksomhedens overskud i overensstemmelse med det fremsendte regnskab

...”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret afgiftstilsvaret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 3 (dagældende), at for virksomheder hvis afgiftsperiode er kvartalet, skal virksomheden virksomhedens angivelse af udgående og indgående afgift fortages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Fristen for at angive moms for afgiftsperioderne 1. juli – 30. september 2014 (3. kvartal) og 1. oktober – 31. december 2014 (4. kvartal) udløb henholdsvis 1. december 2014 og 1. marts 2015.

Fristen for at anmode om genoptagelse af afgiftsperioderne 1. juli – 30. september 2014 (3. kvartal) og 1. oktober – 31. december 2014 (4. kvartal) udløb henholdsvis den 1. december 2017 og 1. marts 2018. Virksomheden har anmodet om genoptagelse den 17. oktober 2017, og anmodningen ligger således tidsmæssigt inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31.

Det fremgår af lovteksten i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret afgiftstilsvaret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Virksomhedens adgang til genoptagelse er dermed afhængig af fremlæggelse af oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

På tidspunktet for SKATs afgørelse havde virksomheden imidlertid ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af momstilsvaret for de pågældende afgiftsperioder. Virksomhedens regnskabsmateriale er fremlagt den 1. februar 2018 i forbindelse med klagesagens behandling. Materialet er således fremlagt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for afgiftsperioden 1. juli – 30. september 2014, men inden for fristen for afgiftsperioden 1. oktober – 31. december 2014. Landsskatteretten finder, at det fremlagte materiale begrunder genoptagelse af ansættelsen for afgiftsperioden 1. oktober – 31. december 2014 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

For afgiftsperioden 1. juli 2014 – 30. september 2014 har virksomheden først fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister.

Virksomhedens repræsentant har i sin supplerende klage af 1. februar 2018 blandt andet anført, at virksomheden løbende har sørget for bogføring ved revisor, ligesom der i denne forbindelse blev udarbejdet regnskaber, som dog ikke kunne fremfindes. Det fremsendte regnskab i forbindelse med klagebehandlingen er udarbejdet i bogføringssystemet ”E-conomic”, og det har således hele tiden kunnet fremfindes online.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke overfor Skattestyrelsen har fremlagt tilstrækkelige oplysninger, som kunne begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen. Der henvises i den forbindelse til afgørelsen offentliggjort i SKM2019.523.LSR, hvor en åbningsbalance først blev fremlagt efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, hvorefter klageren blev anmodet om at søge ansættelsen genoptaget ekstraordinært.

Virksomheden henvises derfor til eventuelt at søge om ekstraordinær genoptagelse hos Skattestyrelsen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32 for afgiftsperioden 1. juli – 30. september 2014.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for afgiftsperioden 1. juli – 30. september 2014 og pålægger Skattestyrelsen (tidligere SKAT) at genoptage virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. oktober – 31. december 2014.