Kendelse af 04-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2021

Journalnr. 17-0992434

SKAT har efteropkrævet told på 67.813,90 kr. og antidumpingtold 216.751,10 kr. som følge af, at SKAT har ændret varekoden i Den Kombinerede Nomenklatur (KN) for nogle varepartier af porcelænskrukker med låg.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse af 19. oktober 2017.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] P/S er et selskab, der er registeret med ikke specialiseret engroshandel.

SKAT foretog en efterkontrol af selskabets import af service fra Kina i perioden for perioden 1. januar 2015 til 21. juni 2017.

Den påklagede vare er en krukke med låg, som er importeret i fire forskellige designs. De påklagede referencenumre er følgende: [...29], [...15], [...23], [...88]. Selskabet har fremsendt kopi af fortoldningspapirer inklusiv billeder (4 stk.) af de påklagede krukker med låg. Der er tale om følgende varer:

Krukker af porcelæn med trælåg (lille og stor model), gummibelagte krukker af porcelæn med bambuslåg (lille og stor model) samt gummibelagte krukker af porcelæn med låg (lille og stor)

SKAT er af den opfattelse, at krukkerne med låg skal tariferes under varekode 6911 1000 90, som bordservice, køkkenartikler af porcelæn, andre varer. Tarifmæssig told 12 % og antidumpingtold 17,9 %.

SKATs afgørelse

SKAT har efteropkrævet told på 67.813,90 kr. og antidumping told 216.751,10 kr. for 4 varepartier af porcelænskrukker med låg.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med:

”(...)

5. SKATs begrundelse for ændring til og med 30. april 2016

Af TL § 2 fremgår det blandt andet, at varer, der føres ind i det danske toldområde, behandles efter EU’s retsakter, herunder toldkodeksen og EU-toldkodeksen. Der svares told i henhold til disse regler.

Ved import opstår der toldskyld, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning, se TK artikel 201, stk. 1 litra a.

Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af den pågældende toldangivelse, se TK artikel 201, stk. 2.

Hvis der opstår toldskyld, er grundlaget, for de skyldige toldbeløb, Toldtariffen, se TK artikel 20, stk. 1, stk. 3 og stk. 6.

5.1 Tarifering/forkert varekode/antidumpingtold

[virksomhed2] Co., Ltd., China

De importerede varer (krus, kander, fade, store kopper/krus, fade, kander m/hank, krukker m/låg, krus m/sorte bogstaver) i ref.nr. [...57] (varepost 2) og ref.nr. [...29] (varepost 1) er som nævnt under de faktiske forhold angivet under varekoderne 6912.003010 (ref.nr. [...57]) og 6913.100090 (ref.nr. [...29]), hvor den tarifmæssige told er 5,5 % og 6,0 %.

Varekoden 6913.100090 er ikke pålagt antidumpingtold.

Af toldtariffen fremgår følgende:

Pos. 6911

Bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af porcelæn:

6911 10 00

Bordservice og køkkenartikler:

6911 10 00 10

Knive; møller til krydderier og peber og deres kværne af keramisk materiale; skrællere; knivslibere; pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til fremstilling af pizza eller brød.

6911 10 00 90

Andre varer.

Af toldtariffen fremgår følgende:

Pos. 6913

Statuetter og andre dekorationsgenstande, af keramisk materiale:

6913 10 00

Af porcelæn:

6913 10 00 10

Håndfremstillede.

6913 10 00 90

I andre tilfælde.

I FB under pos. 69.12, bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af keramisk materiale, fremgår bl.a. følgende:

Pos. 69.11 og 69.12 omfatter bl.a.:

A.

Bordservice, f.eks. te- og kaffeservice, tallerkener, superterriner, salatskåle, fade, kaffe- og tekander, sukkerskåle, krus, kopper, sauceskåle, kompotskåle, bakker og skåle til brød, frugt etc., saltkar, sennepskrukker, æggebægre, bordskånere, knivstole, skeer, servietringe.

B.

Køkkenartikler, f.eks. gryder, kasseroller (af alle former og dimensioner), stegefade, skåle, forme, krukker til køkkenbrug, krukker til syltetøj, til fedt, til nedsaltning etc., standkrukker til køkkenbrug (f.eks. til mel, krydderier), tragte, potageskeer, kander med måleinddelinger til husholdningsbrug, kageruller.

Ved tarifering af bordservice og husholdningsartikler, som er forsynet med dekorative motiver i relief eller lignende, henvises til de forklarende bemærkninger, pos. 69.13, afsnit B.

I FB under pos. 69.13, statuetter og andre dekorationsgenstande, af keramisk materiale, fremgår bl.a. følgende:

Denne position omfatter en række keramiske artikler, hovedsagelig bestemt til indendørs dekoration, f.eks. i boliger, kontorer, forsamlingssale, kirker etc., eller til udendørs dekoration, f.eks. i haver.

Positionen omfatter:

A.

Varer, der er uden nytteværdi og kun anvendes til dekoration, samt varer, hvis nytteværdi kun består i at omslutte eller understøtte andre dekorationsgenstande eller fremhæve deres dekorative virkning, f.eks.:

1. Statuer, statuetter, buster, høj- og lavrelieffer og andre figurer til inden- eller udendørs dekoration; dekorationsgenstande til kaminhylder, taffelure og etagerer (dyrefigurer, symbolske og allegoriske figurer etc.); præmier for sportspræstationer eller kunstneriske præstationer; vægpynt, såsom platter, fade, tallerkener, bakker etc., forsynet med ophængningsanordning; medaljoner; kakkelovnsskærme; kunstige blomster, frugter og blade, herunder kranse, rosetter og lignende genstande til udsmykning af gravsteder; nipsgenstande til hylder, etagerer, glasskabe etc.

2. Krucifikser og andre dekorationsgenstande med religiøs eller kirkelig tilknytning.

3. Vaser, urtepotteskjulere og blomsterkrukker, kun anvendelige til dekoration.

B.

Bordservice og andre husholdningsartikler, hvis nytteværdi tydeligt er af underordnet betydning i forhold til genstandenes dekorative karakter, f.eks. fade, der er udstyret med dekorative motiver i relief, således at muligheden for en nytteanvendelse er udelukket, dekorationsgenstande med askebæger, hvor askebægeret er af uvæsentlig betydning, og miniaturer af forskellige genstande uden reel nytteværdi. Bordservice og andre husholdningsartikler, der almindeligvis er formede under hensyntagen til anvendelse, kan være forsynede med dekorationer i ret udstrakt grad, uden at disse udelukker varens anvendelighed som nyttegenstand; såfremt nytteegenskaberne for sådanne dekorerede varer er de samme som for tilsvarende udekorerede varer, hører varerne ikke under denne position, men under 69.11 eller 69.12.

Under henvisning til forannævnte og de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at de af virksomheden importerede varer (krus, kander, fade, store kopper/ krus, fade, kander m/hank, krukker m/låg, krus m/sorte bogstaver af porcelæn) nævnt under de faktiske forhold, jf. ATB (Almindelige Tariferings Bestemmelser) nr. 1 og 6, skal tariferes under varekode 6911.100090 som bordservice/køkkenartikler af porcelæn.

Varer henhørende under varekode 6911.100090 (bordservice/køkkenartikler af porcelæn) er pålagt en tarifmæssig told på 12,0 %.

Samtidig er varekoden 6911.100090 pålagt antidumpingtold, såfremt de importerede varer har oprindelse i Kina, jf. forordning nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina, artikel 1, stk. 1.

Antidumpingtolden udgør 17,9 %, jf. forordningens artikel 1, stk. 2 og 3 samt bilag II, da de modtagne handelsfakturaer indeholder den i artikel 1, stk. 3, bilag II nævnte erklæring.

[virksomhed3] Co., Ltd., China

De importerede varer (krukker m/låg af porcelæn, gummibelagte krukker m/låg af bambus af porcelæn og gummibelagte krukker m/låg af porcelæn) i ref.nr. [...15], ref.nr. [...23] og ref.nr. [...88] er som nævnt under de faktiske forhold angivet under varekoden 6913.100090, hvor den tarifmæssige told er 6,0 %.

Varekoden 6913.100090 er ikke pålagt antidumpingtold.

Af toldtariffen fremgår følgende:

Pos. 6911

Bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af porcelæn:

6911 10 00

Bordservice og køkkenartikler:

6911 10 00 10

Knive; møller til krydderier og peber og deres kværne af keramisk materiale; skrællere; knivslibere; pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til fremstilling af pizza eller brød.

6911 10 00 90

Andre varer.

Af toldtariffen fremgår følgende:

Pos. 6913

Statuetter og andre dekorationsgenstande, af keramisk materiale:

6913 10 00

Af porcelæn:

6913 10 00 10

Håndfremstillede.

6913 10 00 90

I andre tilfælde.

I FB under pos. 69.12, bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af keramisk materiale, fremgår bl.a. følgende:

Pos. 69.11 og 69.12 omfatter bl.a.:

A.

Bordservice, f.eks. te- og kaffeservice, tallerkener, superterriner, salatskåle, fade, kaffe- og tekander, sukkerskåle, krus, kopper, sauceskåle, kompotskåle, bakker og skåle til brød, frugt etc., saltkar, sennepskrukker, æggebægre, bordskånere, knivstole, skeer, servietringe.

B.

Køkkenartikler, f.eks. gryder, kasseroller (af alle former og dimensioner), stegefade, skåle, forme, krukker til køkkenbrug, krukker til syltetøj, til fedt, til nedsaltning etc., standkrukker til køkkenbrug (f.eks. til mel, krydderier), tragte, potageskeer, kander med måleinddelinger til husholdningsbrug, kageruller.

Ved tarifering af bordservice og husholdningsartikler, som er forsynet med dekorative motiver i relief eller lignende, henvises til de forklarende bemærkninger, pos. 69.13, afsnit B.

I FB under pos. 69.13, statuetter og andre dekorationsgenstande, af keramisk materiale, fremgår bl.a. følgende:

Denne position omfatter en række keramiske artikler, hovedsagelig bestemt til indendørs dekoration, f.eks. i boliger, kontorer, forsamlingssale, kirker etc., eller til udendørs dekoration, f.eks. i haver.

Positionen omfatter:

A.

Varer, der er uden nytteværdi og kun anvendes til dekoration, samt varer, hvis nytteværdi kun består i at omslutte eller understøtte andre dekorationsgenstande eller fremhæve deres dekorative virkning, f.eks.:

1. Statuer, statuetter, buster, høj- og lavrelieffer og andre figurer til inden- eller udendørs dekoration; dekorationsgenstande til kaminhylder, taffelure og etagerer (dyrefigurer, symbolske og allegoriske figurer etc.); præmier for sportspræstationer eller kunstneriske præstationer; vægpynt, såsom platter, fade, tallerkener, bakker etc., forsynet med ophængningsanordning; medaljoner; kakkelovnsskærme; kunstige blomster, frugter og blade, herunder kranse, rosetter og lignende genstande til udsmykning af gravsteder; nipsgenstande til hylder, etagerer, glasskabe etc.

2. Krucifikser og andre dekorationsgenstande med religiøs eller kirkelig tilknytning.

3. Vaser, urtepotteskjulere og blomsterkrukker, kun anvendelige til dekoration.

B.

Bordservice og andre husholdningsartikler, hvis nytteværdi tydeligt er af underordnet betydning i forhold til genstandenes dekorative karakter, f.eks. fade, der er udstyret med dekorative motiver i relief, således at muligheden for en nytteanvendelse er udelukket, dekorationsgenstande med askebæger, hvor askebægeret er af uvæsentlig betydning, og miniaturer af forskellige genstande uden reel nytteværdi. Bordservice og andre husholdningsartikler, der almindeligvis er formede under hensyntagen til anvendelse, kan være forsynede med dekorationer i ret udstrakt grad, uden at disse udelukker varens anvendelighed som nyttegenstand; såfremt nytteegenskaberne for sådanne dekorerede varer er de samme som for tilsvarende udekorerede varer, hører varerne ikke under denne position, men under 69.11 eller 69.12.

Under henvisning til forannævnte og de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at de af virksomheden importerede varer (krukker m/låg af porcelæn, gummibelagte krukker m/låg af bambus af porcelæn og gummibelagte krukker m/låg af porcelæn) nævnt under de faktiske forhold, jf. ATB (Almindelige Tariferings Bestemmelser) nr. 1 og 6, skal tariferes under varekode 6911.100090 som bordservice/køkkenartikler af porcelæn.

Varer henhørende under varekode 6911.100090 (bordservice/køkkenartikler af porcelæn) er pålagt en tarifmæssig told på 12,0 %.

Samtidig er varekoden 6911.100090 pålagt antidumpingtold, såfremt de importerede varer har oprindelse i Kina, jf. forordning nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina, artikel 1, stk. 1.

Antidumpingtolden udgør 17,9 %, jf. forordningens artikel 1, stk. 2 og 3 samt bi- lag II, da de modtagne handelsfakturaer indeholder den i artikel 1, stk. 3, bilag II nævnte erklæring.

5.2 Oprindelse

Det af virksomheden angivne oprindelsesland (Kina) lægges til grund.

5.3 Toldværdi

En gennemgang af de angivne toldværdier, baseret på de af virksomheden fremlagte fortoldningsdokumenter, har ikke givet anledning bemærkninger, hvorfor det er de af virksomheden angivne toldværdier, der lægges til grund.

5.4 Regulering

Under henvisning til det i punkterne 5.1, 5.2 og 5.3 anførte, kan den for lidt angivne/betalte tarifmæssige told og den for lidt angivne/betalte antidumpingtold opgøres til 63.102,50 kr. og 168.758,80 kr.

Der kan henvises til vedlagte opgørelse af for lidt angivet/betalt tarifmæssig told og antidumpingtold.

6. SKATs begrundelse for ændring fra og med 1. maj 2016

Af TL § 2 fremgår det blandt andet, at varer, der føres ind i det danske toldområde, behandles efter EU’s retsakter, herunder EU-toldkodeksen. Der svares told i henhold til disse regler.

Ved import opstår der toldskyld, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning, se EUTK artikel 77, stk. 1 litra a.

Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af den pågældende toldangivelse, se EUTK artikel 77, stk. 2.

Hvis der opstår toldskyld, er grundlaget, for de skyldige toldbeløb, Toldtariffen, se EUTK artikel 56, stk. 1 og stk. 2.

6.1 Tarifering/forkert varekode/antidumpingtold

[virksomhed2] Co., Ltd., China

De importerede varer (krukker) i ref.nr. [...64] er som nævnt under de faktiske forhold angivet under varekoden 6912.008300, hvor den tarifmæssige told er 5,5 %.

Varekoden 6912.008300 er ikke pålagt antidumpingtold.

Af toldtariffen fremgår følgende:

Pos. 6911

Bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af porcelæn:

6911 10 00

Bordservice og køkkenartikler:

6911 10 00 10

Knive; møller til krydderier og peber og deres kværne af keramisk materiale; skrællere; knivslibere; pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til fremstilling af pizza eller brød.

6911 10 00 90

Andre varer.

Af toldtariffen fremgår følgende:

Pos. 6913

Statuetter og andre dekorationsgenstande, af keramisk materiale:

6913 10 00

Af porcelæn:

6913 10 00 10

Håndfremstillede.

6913 10 00 90

I andre tilfælde.

I FB under pos. 69.12, bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af keramisk materiale, fremgår bl.a. følgende:

Pos. 69.11 og 69.12 omfatter bl.a.:

A.

Bordservice, f.eks. te- og kaffeservice, tallerkener, superterriner, salatskåle, fade, kaffe- og tekander, sukkerskåle, krus, kopper, sauceskåle, kompotskåle, bakker og skåle til brød, frugt etc., saltkar, sennepskrukker, æggebægre, bordskånere, knivstole, skeer, servietringe.

B.

Køkkenartikler, f.eks. gryder, kasseroller (af alle former og dimensioner), stegefade, skåle, forme, krukker til køkkenbrug, krukker til syltetøj, til fedt, til nedsaltning etc., standkrukker til køkkenbrug (f.eks. til mel, krydderier), tragte, potageskeer, kander med måleinddelinger til husholdningsbrug, kageruller.

Ved tarifering af bordservice og husholdningsartikler, som er forsynet med dekorative motiver i relief eller lignende, henvises til de forklarende bemærkninger, pos. 69.13, afsnit B.

I FB under pos. 69.13, statuetter og andre dekorationsgenstande, af keramisk materiale, fremgår bl.a. følgende:

Denne position omfatter en række keramiske artikler, hovedsagelig bestemt til indendørs dekoration, f.eks. i boliger, kontorer, forsamlingssale, kirker etc., eller til udendørs dekoration, f.eks. i haver.

Positionen omfatter:

A.

Varer, der er uden nytteværdi og kun anvendes til dekoration, samt varer, hvis nytteværdi kun består i at omslutte eller understøtte andre dekorationsgenstande eller fremhæve deres dekorative virkning, f.eks.:

1. Statuer, statuetter, buster, høj- og lavrelieffer og andre figurer til inden- eller udendørs dekoration; dekorationsgenstande til kaminhylder, taffelure og etagerer (dyrefigurer, symbolske og allegoriske figurer etc.); præmier for sportspræstationer eller kunstneriske præstationer; vægpynt, såsom platter, fade, tallerkener, bakker etc., forsynet med ophængningsanordning; medaljoner; kakkelovnsskærme; kunstige blomster, frugter og blade, herunder kranse, rosetter og lignende genstande til udsmykning af gravsteder; nipsgenstande til hylder, etagerer, glasskabe etc.

2. Krucifikser og andre dekorationsgenstande med religiøs eller kirkelig tilknytning.

3. Vaser, urtepotteskjulere og blomsterkrukker, kun anvendelige til dekoration.

B.

Bordservice og andre husholdningsartikler, hvis nytteværdi tydeligt er af underordnet betydning i forhold til genstandenes dekorative karakter, f.eks. fade, der er udstyret med dekorative motiver i relief, således at muligheden for en nytteanvendelse er udelukket, dekorationsgenstande med askebæger, hvor askebægeret er af uvæsentlig betydning, og miniaturer af forskellige genstande uden reel nytteværdi. Bordservice og andre husholdningsartikler, der almindeligvis er formede under hensyntagen til anvendelse, kan være forsynede med dekorationer i ret udstrakt grad, uden at disse udelukker varens anvendelighed som nyttegenstand; såfremt nytteegenskaberne for sådanne dekorerede varer er de samme som for tilsvarende udekorerede varer, hører varerne ikke under denne position, men under 69.11 eller 69.12.

Under henvisning til forannævnte og de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at de af virksomheden importerede varer (krukker) nævnt under de faktiske forhold, jf. ATB (Almindelige Tariferings Bestemmelser) nr. 1 og 6, skal tariferes under varekode 6911.100090 som bordservice/køkkenartikler af porcelæn.

Varer henhørende under varekode 6911.100090 (bordservice/køkkenartikler af porcelæn) er pålagt en tarifmæssig told på 12,0 %.

Samtidig er varekoden 6911.100090 pålagt antidumpingtold, såfremt de importerede varer har oprindelse i Kina, jf. forordning nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina, artikel 1, stk. 1.

Antidumpingtolden udgør 17,9 %, jf. forordningens artikel 1, stk. 2 og 3 samt bilag II, da den modtagne handelsfaktura indeholder den i artikel 1, stk. 3, bilag II nævnte erklæring.

[virksomhed4] Co., Ltd., China

De importerede varer (skåle og krus af porcelæn) i ref.nr. [...51] er som nævnt under de faktiske forhold angivet under varekoden 6912.100010, hvor den tarifmæssige told er 12,0 %.

Varekoden 6911.100010 er ikke pålagt antidumpingtold.

Af toldtariffen fremgår følgende:

Pos. 6911

Bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af porcelæn:

6911 10 00

Bordservice og køkkenartikler:

6911 10 00 10

Knive; møller til krydderier og peber og deres kværne af keramisk materiale; skrællere; knivslibere; pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til fremstilling af pizza eller brød.

6911 10 00 90

Andre varer.

I FB under pos. 69.12, bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af keramisk materiale, fremgår bl.a. følgende:

Pos. 69.11 og 69.12 omfatter bl.a.:

A.

Bordservice, f.eks. te- og kaffeservice, tallerkener, superterriner, salatskåle, fade, kaffe- og tekander, sukkerskåle, krus, kopper, sauceskåle, kompotskåle, bakker og skåle til brød, frugt etc., saltkar, sennepskrukker, æggebægre, bordskånere, knivstole, skeer, servietringe.

B.

Køkkenartikler, f.eks. gryder, kasseroller (af alle former og dimensioner), stegefade, skåle, forme, krukker til køkkenbrug, krukker til syltetøj, til fedt, til nedsaltning etc., standkrukker til køkkenbrug (f.eks. til mel, krydderier), tragte, potageskeer, kander med måleinddelinger til husholdningsbrug, kageruller.

Under henvisning til forannævnte og de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at de af virksomheden importerede varer (skåle og krus af porcelæn) nævnt under de faktiske forhold, jf. ATB (Almindelige Tariferings Bestemmelser) nr. 1 og 6, skal tariferes under varekode 6911.100090 som bordservice/køkkenartikler af porcelæn.

Varer henhørende under varekode 6911.100090 (bordservice/køkkenartikler af porcelæn) er pålagt en tarifmæssig told på 12,0 %.

Samtidig er varekoden 6911.100090 pålagt antidumpingtold, såfremt de importerede varer har oprindelse i Kina, jf. forordning nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina, artikel 1, stk. 1.

Antidumpingtolden udgør 17,9 %, jf. forordningens artikel 1, stk. 2 og 3 samt bi- lag II, da den modtagne handelsfaktura indeholder den i artikel 1, stk. 3, bilag II nævnte erklæring.

Virksomheden har i mail den 12. juli 2017 oplyst, at man er enig i, at de importerede varer skal tariferes under varekode 6911.100090.

6.2 Oprindelse

Det af virksomheden angivne oprindelsesland (Kina) lægges til grund.

6.3 Toldværdi

En gennemgang af de angivne toldværdier, baseret på de af virksomheden fremlagte fortoldningsdokumenter, har ikke givet anledning bemærkninger, hvorfor det er de af virksomheden angivne toldværdier, der lægges til grund.

6.4 Regulering

Under henvisning til det i punkterne 6.1, 6.2 og 6.3 anførte, kan den for lidt angivne/betalte tarifmæssige told og den for lidt angivne/betalte antidumpingtold opgøres til 4.711,40 kr. og 47.992,30 kr.

Der kan henvises til vedlagte opgørelse af for lidt angivet/betalt tarifmæssig told og antidumpingtold.

7. Toldfritagelse

SKAT har gennemgået reglerne om mulighed for særlig toldgodtgørelse af eller toldfritagelse for betaling af toldbeløbet.

Virksomheden kan ikke få hverken toldgodtgørelse eller toldfritagelse, da vi ikke har fundet myndighedsfejl eller andre forhold, som kunne give jer ret til toldgodtgørelse efter reglerne i EUTK artikel 119 (Fejl begået af de kompetente myndigheder) eller særlig toldgodtgørelse/-fritagelse efter reglerne i artikel 120 (Rimelighed).

(...)

Klagerens opfattelse

Selskabet har i klagen over SKATs afgørelse afgivet følgende bemærkninger:

”Ref. Nr. [...57], 9. marts 2015 (PO 26840)

Denne er OK – skal betales

Ref. Nr. [...29], 14. juni 2015 (PO 27486+27493)

Alle varenr. undtagen 913141+913142+913143+913144 er OK.

913141+913142+913143+913144 er ikke OK. Disse varer kan bruges i andre rum end køkkenet og skal derfor nødvendigvis ikke betegnes som bordservice.

Ref. Nr. [...64], 28. november 2016 – to do PO227

Denne er OK

Ref. Nr. [...15], 23. januar 2015

Kan IKKE accepteres. Disse varer kan bruges i andre rum end køkkenet og skal derfor nødvendigvis ikke betegnes som bordservice.

Ref. Nr. [...23], 6. marts 2015

Kan IKKE accepteres. Disse varer kan bruges i andre rum end køkkenet og skal derfor nødvendigvis ikke betegnes som bordservice.

Ref. Nr. [...88], 30. juli 2015

Kan IKKE accepteres. Disse varer kan bruges i andre rum end køkkenet og skal derfor nødvendigvis ikke betegnes som bordservice.

Ref. Nr. [...51], 15. maj, 2016

Denne er OK – MEN TJEK OM DEN ER BETALT!! ”

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om tarifering af varer fremgår af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif med senere ændringer.

For 2015 gælder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1101/2014 af 16. oktober 2014 med senere ændringer. Bilag 1 til denne forordning indeholdt Den Kombinerede Nomenklatur.

For 2016 gælder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1754 af 6. oktober 2015, med senere ændringer. Bilag 1 til denne forordning indeholdt Den Kombinerede Nomenklatur.

For 2017 gælder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2016/1821 af 6. oktober 2016, med senere ændringer. Bilag 1 til denne forordning indeholdt Den Kombinerede Nomenklatur.

Ved tarifering tjener overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler i Den Kombinerede Nomenklatur alene til orientering. Tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser.

Tariferingen af varer i underpositionerne inden for en position skal ske med hjemmel i underpositionsteksterne og de dertil hørende bestemmelser. Kun underpositioner på samme niveau er sammenlignelige. Relevante afsnits- og kapitelbestemmelser finder anvendelse, med mindre andet følger af sammenhængen. Det fremgår af almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 i Den Kombinerede Nomenklatur.

Af EU-Domstolens faste praksis følger det, at det afgørende kriterium for tariferingen af varer normalt bør være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i Den Kombinerede Nomenklatur og bestemmelserne til nomenklaturens afsnit og kapitler.

Afsnit XIII i Den Kombinerede Nomenklatur omfatter varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer; keramiske produkter; glas og glasvarer.

Af kapitel 69 i Toldtariffen fremgår det, at keramiske produkter tariferes her.

Position 6911 har følgende ordlyd:

”Bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af porcelæn:

6911 1000 - Bordservice og køkkenartikler:

10 - - Møller til krydderier og peber og deres kværne af keramisk materiale, kaffemøller, knivslibere, slibere, køkkenartikler til at skære, kværne, rive, skive, skrabe og skrælle, pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til fremstilling af pizza eller brød.

90 - - Andre varer

(...)”

Position 6913 har følgende ordlyd:

”Statuetter og andre dekorationsgenstande, af keramisk materiale:

6913 1000 - Af porcelæn

10 - - Håndfremstillede

90 - - I andre tilfælde

(...)”

Af de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system og den fælles toldtarif, position 6911 fremgår bl.a. følgende:

” (...)

Bordservice, køkkenartikler, andre husholdningsartikler samt toiletartikler af porcelæn tariferes i pos. 69.11, medens tilsvarende varer af andet keramisk materiale, f.eks. stentøj eller fajance, tariferes i pos. 69.12 (se Almindelige bemærkninger til underkapitel Il).

Pos. 69.11 og 69.12 omfatter bl.a.:

A. Bordservice, f.eks. te- og kaffeservicer, tallerkener, suppeterriner, salatskåle, fade, kaffe- og tekander, sukkerskåle, krus, kopper, sauceskåle, kompotskåle, bakker og skåle til brød, frugt etc., saltkar, sennepskrukker, æggebægre, bordskånere, knivstole, skeer, servietringe.

B. Køkkenartikler, f.eks. gryder, kasseroller (af alle former og dimensioner), stegefade, skåle, forme, krukker til køkkenbrug, krukker til syltetøj, til fedt, til nedsaltning etc., standkrukker til køkkenbrug (f.eks. til mel, krydderier), tragte, potageskeer, kander med måleinddelinger til husholdningsbrug, kageruller.

C. Andre husholdningsartikler, f.eks. askebægre, varmedunke, tændstikæskeholdere.

D. Toiletartikler (også selv om de ikke er til husholdningsbrug), f.eks. servantestel (vandkander, vandfade etc.), toiletspande, sengebækkener, urinaler, natpotter, spyttebakker, beholdere til brusebade, øjebadeglas; sæbeskåle, tandbørsteholdere, toiletpapirholdere, stænger og kroge til håndklæder og lignende artikler til badeværelser, toiletrum og køkkener, også selv om de er bestemt til fast montering på en mur etc.

Bemærkninger til KN-underpositioner

Generelt

Med henblik på tarifering i de forskellige underpositioner til denne position henvises endvidere til de forklarende bemærkninger, kapitel 69, især Almindelige bemærkninger til underkapitel Il.

Ved tarifering af bordservice og husholdningsartikler, som er forsynet med dekorative motiver i relief eller lignende, henvises til de forklarende bemærkninger, pos. 69.13, afsnit B

(...)”

Af de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system og den fælles toldtarif, position 6913 fremgår bl.a. følgende:

”Denne position omfatter en række keramiske artikler, hovedsagelig bestemt til indendørs dekoration, f.eks. i boliger, kontorer, forsamlingssale, kirker etc., eller til udendørs dekoration, f.eks. i haver.

(...)

Positionen omfatter:

A. Varer, der er uden nytteværdi og kun anvendes til dekoration, samt varer, hvis nytteværdi kun består i at omslutte eller understøtte andre dekorationsgenstande eller fremhæve deres dekorative virkning, f.eks.:

1. Statuer, statuetter, buster, høj- og lavrelieffer og andre figurer til inden- eller udendørs dekoration; dekorationsgenstande til kaminhylder, taffelure og etagerer (dyrefigurer, symbolske og allegoriske figurer etc.); præmier for sportspræstationer eller kunstneriske præstationer; vægpynt, såsom platter, fade, tallerkener, bakker etc., forsynet med ophængningsanordning; medaljoner; kakkelovnsskærme; kunstige blomster, frugter og blade, herunder kranse, rosetter og lignende genstande til udsmykning af gravsteder; nipsgenstande til hylder, etagerer, glasskabe etc.

2. Krucifikser og andre dekorationsgenstande med religiøs eller kirkelig tilknytning.

3. Vaser, urtepotteskjulere og blomsterkrukker, kun anvendelige til dekoration.

B. Bordservice og andre husholdningsartikler, hvis nytteværdi tydeligt er af underordnet betydning i forhold til genstandenes dekorative karakter, f.eks. fade, der er udstyret med dekorative motiver i relief således, at muligheden for en nytteanvendelse er udelukket, dekorationsgenstande med askebæger, hvor askebægret er af uvæsentlig betydning, og miniaturer af forskellige genstande uden reel nytteværdi. Bordservice og andre husholdningsartikler, der almindeligvis er formede under hensyntagen til anvendelsen, kan være forsynede med dekorationer i ret udstrakt grad, uden at disse udelukker varens anvendelighed som nyttegenstand; såfremt nytteegenskaberne for sådanne dekorerede varer er de samme som for tilsvarende udekorerede varer, hører varerne ikke under denne position, men under pos. 69.11 eller 69.12.

C. Varer (med undtagelse af bordservice og husholdningsartikler), der anvendes til udsmykning af

boliger, kontorer etc., såsom rygegarniturer, smykkeskrin, bonbonnierer, cigaretæsker, røgelsesbrændere, skrive­ tøj, bogstøtter, brevpressere og lignende skrivebordsgarniture og rammer.

(...)

Med hensyn til de forklarende bemærkninger til den fælles toldtarif skal det bemærkes, at selvom de ikke er bindende, er det EU-domstolens opfattelse, at disse indeholder vigtige bidrag til fortolkningen af de forskellige toldpositioner, jf. Domstolens dom C-288/15, Medical Imaging Systems, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis.

Retten lægger i sagen til grund, at de af selskabet indførte varers objektive karakteristika og egenskaber er krukker af porcelæn med låg i træ/bambus samt gummibelagte krukker af porcelæn med låg i træ/bambus i lille og stor model. Krukkerne kommer i forskellige farver, og et vareparti krukker har mønster på porcelænet. Retten finder, at der er tale om krukker primært til køkkenbrug, f.eks. til gryn, nødder eller kaffe, og at der derfor er tale om køkkenartikler af porcelæn, som skal tariferes i KN position 6911.

Ved vurderingen har retten lagt vægt på, at det af de forklarende bemærkninger til KN position 6911 fremgår, at krukker til køkkenbrug, krukker til syltetøj etc., standkrukker til køkkenbrug (f.eks. til mel, krydderier) er omfattet af positionen.

Retten finder derfor, at krukkerne med låg, ud fra varernes objektive karakteristika og egenskaber, skal henføres under position 6911 1000 90, som bordservice, køkkenartikler og andre husholdningsartikler samt toiletartikler, af porcelæn; Andre varer.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.