Kendelse af 26-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 17-0992363

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 918.137 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2016. Forhøjelsen vedrører nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], blev stiftet den 5. januar 2011. Selskabet er registreret under branchekode 41000 ”Gennemførelse af byggeprojekter” og bibranche 412000 ”Opførelse af bygninger”.

Selskabets formål er rengøring og entreprenørarbejde, herunder alle former for service, handel og investering og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet blev stiftet af [person1] den 5. januar 2011. [person1] stiftede den 20. februar 2014 holdingselskabet [virksomhed2] ApS, som overtog anparterne i selskabet. Fra stiftelsen af selskabet til den 9. februar 2015 var [person2], som er svigerinde til [person1], registreret som direktør i selskabet. [person3], som er gift med [person1], er registreret som direktør i selskabet fra 9. februar 2015 til dags dato.

Selskabet har i den relevante afgiftsperiode haft mellem 5 og 19 medarbejdere.

Selskabet har fremlagt resultatopgørelser og kontospecifikationer, der dækker perioden henholdsvis 1. juli 2014 til 30. juni 2015 og 1. juli 2015 til 30. juni 2016.

Af resultatopgørelser for perioderne 1. juli 2014 til 30. juni 2015 og 1. juli 2015 til 30. juni 2016 fremgår, at selskabet har haft et regnskabsmæssigt resultat før skat på henholdsvis 2.531.883 kr. og 2.109.603 kr. før skat.

Selskabet har bogført udgifter til underleverandører på bogføringskonto 1600 ”Underentreprenører” med i alt 2.594.340,83 kr. ekskl. moms for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015. For perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 har selskabet bogført udgifter på samme konto med i alt 2.596.383 kr.

Selskabet har for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 angivet moms halvårligt og for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2016 angivet moms kvartalsvist.

Selskabet har i perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016 angivet følgende momstilsvar:

Periode: 2014

1. Halvår

2. Halvår

I alt

Salgsmoms

964.391

1.182.054

2.146.445

Købsmoms

610.737

508.719

1.119.456

Momstilsvar

353.654

673.335

1.026.989

Periode: 2015

1. Kvartal

2. Kvartal

3. Kvartal

4. Kvartal

Salgsmoms

403.816

620.919

758.665

569.823

2.353.223

Købsmoms

115.455

439.370

295.574

186.767

1.037.166

Momstilsvar

288.361

181.459

463.091

383.056

1.316.057

Periode: 2016

1. Kvartal

2. Kvartal

I alt

Salgsmoms

537.422

769.700

1.307.122

Købsmoms

186.749

399.415

586.164

Momstilsvar

350.673

370.285

720.958

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2016 med i alt 918.137 kr. Forhøjelsen vedrører nægtelse af købsmoms for udgifter til underleverandører.

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms vedrørende følgende fakturaer:

Dato

Fakturanr.

Underleverandør

Beløb ekskl. moms

Moms i kr.

Beløb i alt

Fakturabeskrivelse

2014

26.06.14

270 *

[virksomhed3]

104.160,00

26.040,00

130.200,00

Diverse maler opgaver Maj

26.06.14

270 *

[virksomhed3]

94.695,00

23.673,75

118.368,75

Nedtagning af tag, juli**

26.06.14

270 *

[virksomhed3]

68.382,00

17.095,50

85.477,50

Opgaver udført maj/juni

28.06.14

264 ***

[virksomhed3]

82.440,00

20.610,00

103.050,00

Maler opgaver, juni

16.07.14

336

[virksomhed3]

93.380,00

23.345,00

116.725,00

Nedrivning og renovering, juli

17.07.14

342

[virksomhed3]

40.486,00

10.121,50

50.607,50

Rengøringsopgaver, juli

19.07.14

391

[virksomhed3]

48.000,00

12.000,00

60.000,00

Maleropgaver, juni/juli

20.07.14

398

[virksomhed3]

118.370,00

29.592,50

147.962,50

Udlejning af mandag, juni/juli

29.08.14

567

[virksomhed3]

52.220,00

13.055,00

65.275,00

Renovering, august

29.08.14

473

[virksomhed3]

52.920,00

13.230,00

66.150,00

Udlejning af mandag, juli/august

30.08.14

501

[virksomhed3]

106.680,00

26.670,00

133.350,00

Maler opgaver, juli/august

20.09.14

534

[virksomhed3]

92.400,00

23.100,00

115.500,00

Maler opgaver, august/september

26.09.14

1138

[virksomhed3]

70.700,00

17.675,00

88.375,00

Renovering af strandvejen 123

26.09.14

1124

[virksomhed3]

28.000,00

7.000,00

35.000,00

Nedrivning

03.10.14

1330

[virksomhed3]

64.190,00

16.047,50

80.237,50

Mandskab udlejning

04.10.14

3201

[virksomhed3]

57.960,00

14.490,00

72.450,00

Maler opgaver, september/oktober

08.10.10.14****

1345 ***

[virksomhed3]

60.000,00

15.000,00

75.000,00

Opgave udført i flg aftale

11.10.14

2647

[virksomhed3]

44.500,00

11.125,00

55.625,00

Nyt gul i kantine, september/oktober

12.10.14

2661

[virksomhed3]

90.580,00

22.645,00

113.225,00

Nedrivning, okt./november

13.10.14

2694

[virksomhed3]

54.270,00

13.567,50

67.837,50

Nedrivning og ozonbehandling, 5-10. november

18.10.14

3658

[virksomhed3]

65.940,00

16.485,00

82.425,00

Maler opgaver, oktober

20.10.14

3702

[virksomhed3]

35.700,00

8.925,00

44.625,00

Kontorrengøring oktober

28.10.14

1449 ***

[virksomhed3]

90.160,00

22.540,00

112.700,00

Mandskab udlejning, september/oktober

07.11.14

2699

[virksomhed3]

61.180,00

15.295,00

76.475,00

Maleropgave, 20.10 t.o. 02.11

25.11.14

2714

[virksomhed3]

72.100,00

18.025,00

90.125,00

Maleropgave, 03.11-23.11

15.12.14

2730

[virksomhed3]

57.400,00

14.350,00

71.750,00

Maleropgave, 24.11-07.12

31.12.14

3701

[virksomhed3]

104.930,00

26.232,50

131.162,50

Opgave udført i periode 20.11-19.12

31.12.14

NB *****

[virksomhed3]

52.080,00

13.020,00

65.100,00

Maleropgave, 08.12-31.12

I alt 2014

1.963.823

490.956

2.454.779

2015

25.01.15

15-3817

[virksomhed3]

50.820,00

12.705,00

63.525,00

Renovering samt bortkørsel af affald

25.01.15

15-3816

[virksomhed3]

20.000,00

5.000,00

25.000,00

Oprydning af loftrum samt bortkørsel af affald

25.01.15

2710

[virksomhed3]

46.900,00

11.725,00

58.625,00

Mandskab udlejning, 20.12-19.01

12.02.15

2992

[virksomhed3]

65.000,00

16.250,00

81.250,00

Nedrivning, januar/Februar

25.02.15

3021

[virksomhed3]

54.460,00

13.615,00

68.075,00

Renovering af kælder, februar

28.02.15

2822

[virksomhed3]

55.000,00

13.750,00

68.750,00

Renovering, inkl. fliselægning og bortkørsel af affald

28.02.15

2825

[virksomhed3]

60.000,00

15.000,00

75.000,00

Renovering inkl. Bortkørsel af affald

10.03.15

2603

[virksomhed3]

49.680,00

12.420,00

62.100,00

Maling opgave

04.04.15

2619

[virksomhed3]

37.320,00

9.330,00

46.650,00

Maling arbejde m. ekstra arbejde

06.04.15

2614 ***

[virksomhed3]

60.750,00

15.187,50

75.937,50

Renovering, maling samt bortkørsel af affald

25.04.15

2621

[virksomhed3]

28.080,00

7.020,00

35.100,00

Ekstra malling

15.05.15

2809

[virksomhed3]

75.920,00

18.980,00

94.900,00

Renoveringsarbejde, maj 2015

25.05.15

2825

[virksomhed3]

103.600,00

25.900,00

129.500,00

Mandskabsudlejning, 20.04-19.05

01.06.15

2829

[virksomhed3]

25.000,00

6.250,00

31.250,00

Maleropgave, juni 2015

02.06.15

2832

[virksomhed3]

14.000,00

3.500,00

17.500,00

Maling af facade, juni 2015

25.06.15

2847

[virksomhed3]

151.060,00

37.765,00

188.825,00

Mandskabsudlejning, 20.maj-19. juni

30.06.15

2854

[virksomhed3]

42.000,00

10.500,00

52.500,00

Renoveringsarbejde + bortkørsel af affald

10.08.15

2871

[virksomhed3]

33.540,00

8.385,00

41.925,00

Renovering af restaurant, juli

10.08.15

2872

[virksomhed3]

36.500,00

9.125,00

45.625,00

Renoveringsarbejde

21.08.15

2888

[virksomhed3]

129.850,00

32.462,50

162.312,50

Mandskabsudlejning, 20. juni-19. juli

27.08.15

2895

[virksomhed3]

41.195,00

10.298,75

51.493,75

Udført arbejde 20. juli-19. august

16.11.15

195

[virksomhed4] ApS

63.000,00

15.750,00

78.750,00

Malerarbejde

30.11.15

227

[virksomhed4] ApS

114.080,00

28.520,00

142.600,00

26.09.2015 til 23.10-2015 [virksomhed5]byen

14.12.15

313

[virksomhed4] ApS

62.720,00

15.680,00

78.400,00

Malerarbejde og oprydning på byggeplads

I alt 2015

1.420.475

355.119

1.775.594

2016, 1. halvår

20.01.16

448

[virksomhed4] ApS

94.830,00

23.707,50

118.537,50

Arbejde udført [virksomhed5], november 15.

15.02.16

587

[virksomhed4] ApS

47.000,00

11.750,00

58.750,00

Nedrivning af 4. Stk. tag

17.03.16

892

[virksomhed4] ApS

28.000,00

7.000,00

35.000,00

Opbankning af gulv, div. Nedrigning og flisearbejde

17.03.16

893

[virksomhed4] ApS

25.740,00

6.435,00

32.175,00

Tømrerarbejde div gipsvægge

17.03.16

894

[virksomhed4] ApS

62.440,00

15.610,00

78.050,00

Mandskabsudlejning 20.jan – 18.feb

17.03.16

895

[virksomhed4] ApS

30.240,00

7.560,00

37.800,00

Nedrivning

I alt 2016

288.250

72.063

360.313

Beløb i alt

3.672.548

918.138

4.590.686

* Samme fakturanummer

** Faktura vedrører arbejde udført juli. Fakturaen er udstedt i juni.

*** Fejl i fakturarækkefølge

**** Fakturadatoen er forkert på fakturaen.

***** Faktura utydelig

I tilknytning til de fremlagte fakturaer er fremlagt en oversigt med beskrivelse af fakturaer fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Af beskrivelserne fremgår kolonner med henholdsvis fakturadato, fakturanummer, periode, adresse, arbejdsart, antal timer, timepris og beløb. Oversigten indeholder ikke navne på medarbejdere.

Selskabet har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt posteringsoplysninger for en række posteringer foretaget fra selskabets bankkonto i henholdsvis [finans1] og [finans2] for perioden 3. juli 2014 til 12. maj 2015 og kontoudtog fra selskabets bankkonto [...65] i [finans2] for perioden 25. februar 2015 til 30. juni 2016. Det fremgår af posteringsoplysningerne og kontoudtogene, at der er sket overførsler fra selskabets bankkonto svarende til beløbene på flere af de angivne underleverandørfakturaer.

[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 16. december 2010 under branchekode 471110 ”Købmænd og døgnkiosker”. [virksomhed3] var fra den 18. maj 2014 registreret med branchekode 411000 ” Gennemførelse af byggeprojekter” og bibranche 463200 ”Engroshandel med kød og kødprodukter”. [person4] har været registreret som direktør for [virksomhed3] i den relevante periode. Der er ingen oplysninger om medarbejdere for den relevante periode i Det Centrale Virksomhedsregister. [virksomhed3] blev opløst efter konkurs den 23. august 2016.

Det er oplyst, at [person4] var kontaktperson for [virksomhed3].

Af SKATs oplysninger fremgår, at [virksomhed3] kun i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms, og at [virksomhed3] ikke har angivet løn i 2014 og 2015. Det fremgår endvidere af SKATs oplysninger, at direktøren, [person4], for [virksomhed3] i den relevante periode tilflyttede Danmark den 14. februar 2014 og udvandrede igen den 18. marts 2016.

[virksomhed3] har ikke reageret på SKATs henvendelser.

Af oplysninger anført af SKAT og repræsentanten fremgår, at en person ved navn [person5] har erkendt at stå alene bag momssvindel for [virksomhed3]. [person5] blev herved dømt i 2017 af [by1] Byret for momssvindlen udført i relation til [virksomhed3].

Der er fremlagt en underskreven entrepriseaftale i mellem [virksomhed3] og selskabet for perioden 1. april 2014 til 31. december 2016. Aftalen omfatter, at [virksomhed3] forpligter sig til at stille medarbejdere til rådighed. Det fremgår af aftalen, at honoraret for de leverede ydelser er 165 kr. per afregnet time.

[virksomhed4] ApS , cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 11. december 2014 under branchekode 532000” Andre post- og kurertjenester”. Fra 28. oktober 2015 var [virksomhed4] registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed4]’s formål var ”at drive virksomhed indenfor post- og kurertjenester samt hermed beslægtede virksomhed”. Der er ingen oplysninger medarbejdere for den relevante periode i Det Centrale Virksomhedsregister. [virksomhed4] blev opløst efter konkurs den 5. marts 2019.

Det er til SKAT oplyst, at [person6] var kontaktperson for [virksomhed4]. I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen er det oplyst, at [person7] var kontaktperson for [virksomhed4]. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om, hvem [person7] er.

Af SKATs oplysninger fremgår, at [virksomhed4] kun i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms. SKAT har foretaget kontrol af [virksomhed4], som har resulteret i væsentlige forhøjelser af [virksomhed4]’s momstilsvar.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for i alt 918.137 kr. for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”(...)

1.1.2 Købsmoms underleverandører

Selskabet har ifølge kontospecifikationer og bilag haft udgifter til underleverandører på henholdsvis 2.594.341 kr. og 2.596.383 kr. ekskl. moms i regnskabsårene 2014/2015 og 2015/2016.

Selskabet har anvendt en række underleverandører, men langt de største udgifter til underleverandører er til [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS.

SKAT har følgende kommentarer til de anvendte underleverandører:

[virksomhed3] ApS, CVR [...2]

SKAT har foretaget kontrol af [virksomhed3] ApS.

[virksomhed3] ApS er kommet under tvangsopløsning den 28.9.2015 og under konkursbehandling den 28.10.2015. Den 23.8.2016 er selskabet opløst efter konkurs.

[person4] var registreret som direktør i [virksomhed3] ApS i perioden 18.3.2014-28.9.2015.

[person4] er først tilflyttet Danmark den 14.2.2014 og er udvandret igen den 13.6.2016.

[virksomhed3] ApS har ikke reageret på SKATs henvendelser, hvorfor SKAT har indhentet [virksomhed3] ApS ApS’ bankkontoudtog i banken.

Ved gennemgang af disse er det konstateret, at langt størstedelen af indsætningerne på [virksomhed3] ApS ApS’ bankkonto enten direkte eller indirekte, via en nærmere kreds af selskaber, er overført til en nærmere kreds af personer og derefter er hævet kontant.

Resultatet af SKATs kontrol er, at SKAT har forhøjet [virksomhed3] ApS ApS’ momstilsvar med væsentlige beløb.

Det skal videre bemærkes, at [virksomhed3] ApS ikke har angivet løn i 2014 og 2015.

Selskabet har fratrukket følgende vedrørende [virksomhed3] ApS ApS:

Regnskabsår 2014/2015:

Bilags-nummer

bogførings-dato

Faktura-dato

Faktura nummer

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Betalings-dato

1002

09.07

26.06

270

95.635,00

8.525,00

26.040,00

130.200,00

09.07

1003

11.07

26.06

270

81.420,00

13.275,00

23.673,75

118.368,75

11.07

1034

03.07

26.06

270

57.642,00

10.200,00

540,00

17.095,50

85.477,50

03.07

1007

23.07

28.06

264

82.440,00

20.610,00

103.050,00

23.07

1017

16.07

16.07

336

37.380,00

56.000,00

23.345,00

116.725,00

16.07

1011

17.07

17.07

342

40.486,00

10.121,50

50.607,50

17.07

1066

01.08

19.07

391

48.000,00

12.000,00

60.000,00

01.08

1074

26.08

20.07

398

118.370,00

29.592,50

147.962,50

26.08

1078

29.08

29.08

567

52.220,00

13.055,00

65.275,00

29.08

1385

15.09

29.08

473

52.920,00

13.230,00

66.150,00

15.09

1381

23.09

30.08

501

106.680,00

26.670,00

133.350,00

23.09

1313

26.09

20.09

534

92.400,00

23.100,00

115.500,00

26.09

1285

01.10

26.09

1138

70.700,00

17.675,00

88.375,00

01.10

1288

08.10

26.09

1124

28.000,00

7.000,00

35.000,00

08.10

1365

08.10

03.10

1330

64.190,00

16.047,50

80.237,50

08.10

1277

18.11

04.10

3201

57.960,00

14.490,00

72.450,00

18.11

1297

22.10

08.10

1345

60.000,00

15.000,00

75.000,00

22.10

1362

28.11

11.10

2647

44.500,00

11.125,00

55.625,00

28.11

1221

05.12

12.10

2661

90.580,00

22.645,00

113.225,00

05.12

1232

11.12

13.10

2694

39.270,00

15.000,00

13.567,50

67.837,50

11.12

1278

13.11

18.10

3658

65.940,00

16.485,00

82.425,00

13.11

1279

10.11

20.10

3702

35.700,00

8.925,00

44.625,00

10.11

1307

31.10

28.10

1449

90.160,00

22.540,00

112.700,00

31.10

1247

17.12

07.11

2699

61.180,00

15.295,00

76.475,00

17.12

1251

23.12

25.11

2714

72.100,00

18.025,00

90.125,00

23.12

1468

06.02

15.12

2730

57.400,00

14.350,00

71.750,00

06.02

1452

07.01

31.12

3701

104.930,00

26.232,50

131.162,50

07.01

1455

20.01

31.12

?

52.080,00

13.020,00

65.100,00

20.01

1459

28.01

25.01

15-3817

50.820,00

12.705,00

63.525,00

28.01

1465

05.02

25.01

15-3816

20.000,00

5.000,00

25.000,00

05.02

1664

05.03

25.01

2710

46.900,00

11.725,00

58.625,00

15.03

1475

25.02

12.02

2992

65.000,00

16.250,00

81.250,00

25.02

1671

12.03

25.02

3021

54.460,00

13.615,00

68.075,00

12.03

1675

16.03

28.02

2822

55.000,00

13.750,00

68.750,00

16.03

1677

25.03

28.02

2825

60.000,00

15.000,00

75.000,00

25.03

1607

24.04

10.03

2603

49.680,00

12.420,00

62.100,00

27.04

1632

12.05

04.04

2619

37.320,00

9.330,00

46.650,00

12.05

1606

16.04

06.04

2614

60.750,00

15.187,50

75.937,50

16.04

1627

28.04

25.04

2621

28.080,00

7.020,00

35.100,00

28.04

I alt

2.491.833,00

622.958,25

3.114.791,25

Fakturaerne er vedlagt som bilag 1.

Det er konstateret, at alle fakturaer er betalt til [virksomhed3] ApS.

Ved gennemgang af fakturaer, bogføring og betalinger er følgende konstateret:

Der er tre fakturaer med nr. 270. Fakturaerne har forskelligt indhold, men er alle dateret den 26.6.2014 (fejlagtigt anført som 24.6.2014 i forslag til afgørelse). Fakturaerne er betalt henholdsvis den 3., 9. og 11. juli.
Der er ikke fortløbende fakturanumre. Som eksempel kan nævnes:

-Faktura 270, som forekommer tre gange.

-Faktura 264 med fakturadato 28.6.2014 sammenholdt med faktura(er) 270 med fakturadato 26.6.2014.

-Faktura 3021 med fakturadato 25.2.2015 sammenholdt med faktura 2822 med fakturadato 28.2.2015.

-Fakturanr. 2661 har fakturadato 12.10.2014 men vedrører nedrivning 20.-25.11.2014.

Fakturanr. 2694 har fakturadato 13.10.2014 men vedrører nedrivning 5.-10. november.
På alle fakturaer indtil den 12.2.2015 er anført ”Betalingsbetingelser: Netto 8 dage”, men en række fakturaer med disse betalingsbetingelser er først betalt én til to måneder efter fakturadatoen, jf. således faktura 398, 3201, 2647, 2661, 2694, 2699, 2730 og 2710.

Regnskabsår 2015/2016:

Bilags-nummer

bogførings-dato

Faktura-dato

Faktura nummer

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Betalings-dato

148

23.07

15.05

2809

75.920,00

18.980,00

94.900,00

23.07

147

03.07

25.05

2825

103.600,00

25.900,00

129.500,00

*03.07

06.07

*06.07

146

14.07

01.06

2829

25.000,00

6.250,00

31.250,00

14.07

145

14.07

02.06

2832

14.000,00

3.500,00

17.500,00

14.07

173

03.08

25.06

2847

151.060,00

37.765,00

188.825,00

* 03.08

06.08

*06.08

31.08

30.06

2854

38.400,00

197

18.08

3.600,00

10.500,00

52.500,00

18.08

180

14.08

10.08

2871

33.540,00

8.385,00

41.925,00

14.08

215

11.09

10.08

2872

36.500,00

9.125,00

45.625,00

11.09

183

27.08

21.08

2888

128.850,00

32.462,50

162.312,50

27.08

27.08

2895

39.200,00

208

30.09

1.995,00

10.298,75

51.493,75

30.09

I alt

651.665,00

163.166,25

815.831,25

*Der er betalt 50 % af fakturabeløbet pr. gang.

Fakturaerne er vedlagt som bilag 2.

Det er konstateret, at alle fakturaer er betalt til [virksomhed3] ApS.

Ved gennemgang af fakturaer, bogføring og betalinger er følgende konstateret:

Faktura 2829 har fakturadato 1.6.2016, men vedrører maleropgaver i juni.
Faktura 2832 har fakturadato 2.6.2016, men vedrører maling af facade i juni.
På alle fakturaer er anført ”Betalingsbetingelser: Netto 30 dage”, men en række af fakturaerne er betalt efter denne frist, jf. således faktura 2809, 2825, 2829, 2832, 2847 og 2854.

[virksomhed4] ApS, CVR [...3]

SKAT har foretaget kontrol af [virksomhed4] ApS.

[virksomhed4] ApS er kommet under tvangsopløsning den 5.10.2016 og under konkursbehandling den 6.1.2017.

[person6] var registreret som direktør i [virksomhed4] ApS fra stiftelsen den 11.12.2014 til den 5.10.2016, hvor [virksomhed4] ApS kom under tvangsopløsning.

[person6] er først tilflyttet Danmark den 11.11.2014.

SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med [virksomhed4] ApS, hvorfor SKAT har indhentet [virksomhed4] ApS’ bankkontoudtog i banken.

Ved gennemgang af disse er det konstateret, af indsætningerne på [virksomhed4] ApS’ bankkonto hovedsageligt er overført til et vekselbureau via et søsterselskab.

Resultatet af SKATs kontrol er, at SKAT har forhøjet [virksomhed4] ApS’ momstilsvar med væsentlige beløb.

Det er videre SKATs opfattelse, at [virksomhed4] ApS må have anvendt sort arbejdskraft for at kunne have leveret de fakturerede ydelser. [virksomhed4] ApS har imidlertid overhovedet ikke foretaget lønindberetninger.

SKAT har derfor gjort [virksomhed4] ApS hæftelsesansvarlig for væsentlige beløb vedrørende skønsmæssig opgjort A-skat og AM-bidrag.

Selskabet har fratrukket følgende vedrørende [virksomhed4] ApS:

Regnskabsår 2015/2016:

Bilags-nummer

bogførings-dato

Faktura-dato

Faktura nummer

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Betalings-dato

330

23.11

16.11

195

63.000,00

15.750,00

78.750,00

23.03

302

01.12

30.11

227

114.080,00

28.520,00

142.600,00

01.12

295

21.12

14.12

313

62.720,00

15.680,00

78.400,00

21.12

643

20.01

20.01

448

94.830,00

23.707,50

118.537,50

20.01

665

16.02

15.02

587

47.000,00

11.750,00

58.750,00

16.02

713

17.03

17.03

892

28.000,00

7.000,00

35.000,00

17.03

17.03

893

20.000,00

712

17.03

5.740,00

6.435,00

32.175,00

17.03

717

22.03

17.03

894

62.440,00

15.610,00

78.050,00

22.03

716

22.03

17.03

895

30.240,00

7.560,00

37.800,00

22.03

I alt

528.050,00

132.012,50

660.062,50

Fakturaerne er vedlagt som bilag 3.

Det er konstateret, at alle fakturaer er betalt til [virksomhed4] ApS.

1.2. Selskabets bemærkninger

SKAT sendte forslag til afgørelse den 1. juni 2017. Den 12. juni 2017 anmodede selskabets revisor, [person8] om, at fristen for indsigelse blev udsat til den 1. september 2017, hvilket blev imødekommet.

Ved mail af 1. september 2017 anmodede [person8] om en yderligere fristudsættelse til den 4. september 2017, hvilket også blev imødekommet.

Ved mail af 4. september 2017 har SKAT herefter modtaget bemærkninger med bilag fra registreret revisor, [person9]. Disse bemærkninger ekskl. bilag er vedlagt som bilag 6.

Vedrørende SKATs primære påstand, tvivl om fakturaernes realitet, anfører revisoren følgende:

Vedrørende [virksomhed3] ApS

SKATs begrundelse:

  1. SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med [virksomhed3] ApS.

Revisors bemærkninger:

Det er ikke et krav for opnåelse af momsfradrag, at SKAT kan komme i kontakt med virksomhedernes underleverandører.

SKATs begrundelse:

  1. [virksomhed3] ApS har kun i meget begrænset omfang angivet og afregnet moms.

Revisors bemærkninger:

Der er ikke et krav eller for den sags skyld overhovedet muligt for danske virksomheder at føre kontrol med andre virksomheders momsindberetning og betaling af samme. Dette er en opgave som er pålagt SKAT ved lov, hvorfor det alene er SKAT, som kan klandres, at denne opgave ikke er udført i tilstrækkeligt omfang.

SKATs begrundelse:

  1. Flere af fakturaernes udformning m.v., bærer præg af, at de ikke har et reelt indhold.

Revisors bemærkninger:

Dette er en udokumenteret påstand. SKAT har alene påpeget mangler vedrørende dato og nummerering, dette har intet med fakturaens reelle indhold at gøre. De anførte ydelser er alle udført, hvordan skulle selskabet ellers kunne fakturere deres kunder for den udførte assistance?

SKATs begrundelse:

  1. der foreligger ikke samarbejdsaftaler med [virksomhed3] ApS.

Revisors bemærkninger:

Som tidligere anført er det fra vores side en misforståelse, at der ikke forelå samarbejdsaftaler. Det er ikke tilfældet. Samarbejdsaftalen vedlægges.

SKATs begrundelse:

  1. Selskabet har oplyst, at kontaktpersonen ved [virksomhed3] ApS var [person4], hvilket SKAT ikke finder sandsynligt, da [person4] anses for at have været stråmand.

Revisors bemærkninger:

[person10] har haft kontakt til [person4]. SKATs påstand om at han er stråmand, og at [person10] af den årsag ikke skulle kunne have haft kontakt til ham, ses ikke dokumenteret.

SKATs begrundelse:

  1. [virksomhed3] ApS har ikke angivet løn.

Revisors bemærkninger:

Det er ikke et krav eller for den sags skyld overhovedet muligt for danske virksomheder at føre kontrol med andre virksomheders lønindberetninger. Dette er en opgave som er pålagt SKAT ved lov, hvorfor det alene er SKAT, som kan klandres, at denne kontrol ikke er udført i tilstrækkeligt omfang.

SKATs begrundelse:

  1. Stort alle beløb, der er indbetalt til [virksomhed3] ApS er hævet kontant, eller videreoverført til andre virksomheder eller personer, hvor beløbene er hævet kontant.

Revisors bemærkninger:

Som anført til punkt 2 og 6, er dette endnu et forhold som er pålagt SKATs kontrol. Det er alene SKAT som kan klandres den manglende kontrol, ikke [virksomhed3] ApS samarbejdspartnere.

Vedrørende [virksomhed4] ApS

SKATs begrundelse:

  1. SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med [virksomhed4] ApS.

Revisors bemærkninger:

Det er ikke et krav for opnåelse af momsfradrag, at SKAT kan komme i kontakt med virksomhedernes underleverandører.

SKATs begrundelse:

  1. Den registrerede direktør i [virksomhed4] ApS er indrejst til Danmark umiddelbart inden selskabet stiftes.

Revisors bemærkninger:

Oplysning om en direktørs indrejsetidspunkt til Danmark har ingen betydning på selskabets momsfradrag for betalt indgående afgift.

SKATs begrundelse:

  1. [virksomhed4] ApS har faktureret arbejdskraft indenfor flere brancher, blandt andet håndværksydelser, kørsel, logistik og vagtpersonale, men selskabet har ikke ejet biler og har ikke haft ansatte.

Revisors bemærkninger:

Hvad en given underleverandør beskæftiger sig med, og hvordan de driver deres virksomhed, kan aldrig være forhold, som andre virksomheder skal involvere sig i.

SKATs begrundelse:

  1. [virksomhed4] ApS kar kun i meget begrænset omfang angivet og afregnet moms.

Revisors bemærkninger:

Det er ikke et krav eller for den sags skyld overhovedet muligt for danske virksomheder at føre kontrol med andre virksomheders momsindberetning og betaling af samme. Dette er en opgave som er pålagt SKAT ved lov, hvorfor det alene er SKAT, som kan klandres, at denne opgave ikke er udført i tilstrækkeligt omfang.

SKATs begrundelse:

  1. Der foreligger ikke samarbejdsaftaler med [virksomhed4] ApS.

Revisors bemærkninger:

Det er en misforståelse fra vores side, at der ikke forelå samarbejdsaftaler, det er ikke tilfældet.

SKATs begrundelse:

  1. Selskabet har oplyst, at kontaktpersonen ved [virksomhed4] ApS var [person6], hvilket SKAT ikke finder sandsynligt, da [person6] anses for at have været stråmand.

Revisors bemærkninger:

Vi vender tilbage til dette punkt og identifikation af kontaktpersonen hos [virksomhed4] ApS.

SKATs begrundelse:

  1. Stort set alle de beløb, der er betalt til [virksomhed4] ApS er enten videreoverført til et vekselbureau via et søsterselskab, eller overført til udlandet.

Revisors bemærkninger:

Der er ikke muligt for andre virksomheder at vide, hvordan en leverandør forvalter beløb, som er overført digitalt til den pågældende underleverandørs bankkonto.

Revisor har endvidere vedlagt en række analyser m.v. til dokumentation for, at det er helt urealistisk, at ydelserne ikke er leveret.

Revisors konklusion er, at

Ikke et eneste af punkterne anført af SKAT, understøtter SKATs opfattelse, at de anførte ydelser ikke er leveret til selskabet af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.
Der heller ikke er nogle af punkterne, hvor selskabet kan pålægges et ansvar, fordi de ikke var opmærksomme på uregelmæssigheder i samarbejdet med [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.
Nøgletal for perioden 2011/12-2015/16 for selskabet utvetydigt dokumenterer, at de omhandlende ydelser fra underleverandørerne er leveret til selskabet.

Vedrørende fakturakravene anfører revisoren, at

det ikke som anført af SKAT kan udledes af retsregler og praksis, at ALLE kravene til indholdet af en faktura jf. momsbekendtgørelsens § 58 notorisk skal være opfyldt, for at opnå fradrag for betalt merværdiafgift.
Det med henvisning til refereret afgørelse (SKM2017.40 BR) kan konstateres, at der skal være tale om markante fejl, og at der reelt skal mangle dokumentation for betaling til underleverandørerne samt rejses reel tvivl om, hvorvidt den anførte ydelse er leveret, før modtageren nægtes fradrag for den indgående afgift.

Herudover refererer revisoren tre EU domme, hvoraf det kan konkluderes, at EU Domstolen lægger mere vægt på det faktuelle og mindre vægt på overholdelse af de formelle regler.

Revisor anfører videre,

at det ikke er korrekt, at fakturaerne fra underleverandørerne er samlefakturaer, idet der på 81 % af fakturaerne er anført byggesag/adresse i forbindelse med de anførte ydelser fra underleverandørerne.
at for en ydelse som er udført over en måned forstås eksempelvis maj måned, og dermed er leveringsdato til fulde opfyldt, idet det ikke vil give mening at anføre f.eks. den 31/5 for en ydelse, som er sket alle dagene i maj måned.

For så vidt angår SKATs henvisning til EU-domstolens dom C-438/09Boguslaw J. Dankowski, anfører revisor, at det på ingen måde er korrekt, som anført af SKAT, at det af den omhandlede afgørelse kan konkluderes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget. EU-domstolen anfører i deres afgørelse, at NAVNLIG de oplysninger som er nødvendige for at identificere den person som har udstedt fakturaerne er vigtige for at opnå momsfradrag.

Revisors konklusion er derfor, at den reelle fejl i forhold til de omhandlede fakturaer er, at få af de modtagne fakturaer fra [virksomhed3] ApS ikke konsekvent er fortløbende nummereret, ligesom fakturadatoen ikke i alle tilfælde harmonerer med afslutning af det udførte arbejde. Dette må efter revisors opfattelse absolut opfattes som en bagatel, hvilket på ingen måde kan resultere i, at selskabet nægtes momsfradrag for de modtagne og betalte fakturaer.

Endelig henviser revisor til SKM2014.374.BR. Det fremgår af denne afgørelse, at Skatteministeriet procederede for at sagsøger blev nægtet momsfradrag med baggrund i følgende forhold:

Der var ikke af sagsøger fremlagt dokumentation for det pågældende fradrag.
Sagsøgeren fremlagde senere en faktura, hvor momsbeløbet ikke var i overensstemmelse med det oprindelige fradrag.
Sagsøgeren opfyldte ikke betingelserne i momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2.
Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at fakturaen er betalt og præmis 24 i EU-Domstolens afgørelse i C-230/94 Renate Enkler er opfyldt.
Sagsøgeren har fra opstart af sagen kun fremsendt sporadisk dokumentation og ingen grundbilag i form af fakturaer for den omtvistede udgift.
Der er et økonomisk sammenfald mellem sagsøgeren og leverandøren.
Den fremlagte faktura opfylder ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 5 og 6.
Der er ikke på fakturaen anført antal timer eller timepris.

Byretten afsiger i denne sag dom i overensstemmelse med sagsøgers anbringende og giver fradrag for moms med følgende begrundelse:

Sagsøger har betalt for den omhandlende ydelse.
Med baggrund i bevisførelse og afgivne forklaringer kan det lægges til grund, at underleverandøren har udført det pågældende arbejde.
Ved sagsøgers modtagelse af faktura fra underleverandøren opstod en retlig forpligtelse til at betale underleverandøren.

Det er således revisors opfattelse, at der med baggrund i denne afgørelse ingen tvivl er om, at domstolene giver tilladelse til momsfradrag til trods for, at ikke alle formelle krav er opfyldt, hvis der foreligger en faktura, som bliver betalt.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Tvivl om fakturaernes realitet – SKATs primære påstand

[virksomhed3] ApS, CVR [...2]

Efter SKATs opfattelse kan fakturaerne fra [virksomhed3] ApS ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af den pågældende virksomhed.

Ud fra det under punkt 1.1. beskrevne vedrørende [virksomhed3] ApS og fakturaerne derfra, er det således SKATs opfattelse, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af den pågældende virksomhed, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Begrundelsen herfor er, at

SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med [virksomhed3] ApS.
[virksomhed3] ApS kun i meget begrænset omgang har angivet og afregnet moms
Flere af fakturaernes udformning m.v. bærer præg af, at de ikke har et reelt indhold.
Der ikke foreligger samarbejdsaftaler med [virksomhed3] ApS, selvom selskabet har afholdt store udgifter til [virksomhed3] ApS.
Selskabet har oplyst, at kontaktpersonen ved [virksomhed3] ApS var ”[person4]”, hvilket SKAT ikke finder sandsynligt, da [person4] anses at have været stråmand.
[virksomhed3] ApS ikke har angivet løn.
Stort set alle de beløb, der er betalt til [virksomhed3] ApS er hævet kontant, eller videreoverført til andre virksomheder eller personer, hvor beløbene så er hævet kontant.

[virksomhed4] ApS, CVR [...3]

Efter SKATs opfattelse kan fakturaerne fra [virksomhed4] ApS ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af den pågældende virksomhed.

Ud fra det under punkt 1.1. beskrevne vedrørende [virksomhed4] ApS, er det således SKATs opfattelse, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af den pågældende virksomhed, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Begrundelsen herfor er, at

SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med [virksomhed4] ApS.
Den registrerede direktør i [virksomhed4] ApS er indrejst til Danmark umiddelbart inden selskabet stiftes.
[virksomhed4] ApS har faktureret arbejdskraft indenfor flere brancher, blandt andet håndværksydelser, kørsel, logistik og vagtpersonale, men selskabet har ikke ejet biler og har ikke haft ansatte.
[virksomhed4] ApS kun i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms.
Der ikke foreligger samarbejdsaftaler med [virksomhed4] ApS, selvom selskabet har afholdt store udgifter til [virksomhed4] ApS.
Selskabet har oplyst, at kontaktpersonen ved [virksomhed4] ApS var ”[person6]”, hvilket SKAT ikke finder sandsynligt, da [person6] anses at have været stråmand.
Stort set alle de beløb, der er betalt til [virksomhed4] ApS, enten er

-videreoverført til et vekselbureau via et søstereselskab, eller er

-overført til udlandet.

Konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer vedrørende ovenstående to underleverandører, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovenstående virksomheder.

Fakturakrav – subsidiær påstand

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 fremgår, hvilke krav der stilles til indholdet af en faktura.

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 1 fremgår, at fakturaer skal indeholde udstedelsesdato (fakturadato).

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 2 fremgår, at fakturaer skal indeholde fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 fremgår, at fakturaer skal oplyse mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 6 fremgår at den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6 fremgår, at der kan udstedes samlefaktura over flere særskilte salg af varer eller ydelser. En samlefaktura kan højst omfatte leverancer inden for en kalendermåned.

Af den juridiske vejledning, 2016-2, afsnit A.B.3.3.1.4 fremgår, at kravene til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en almindelig faktura. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang, m.v. fremgår af underbilag, f.eks. følgesedler, forudsat at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaen.

Det er SKATs opfattelse, at samtlige fakturaer fra underleverandører er samlefakturaer, idet de indeholder flere særskilte salg.

Som det fremgår ovenfor er kravene til en samlefaktura de samme som til en almindelig faktura.

Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang m.v. fremgår af underbilag,

f.eks. følgesedler, forudsat at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaer.

Fakturaerne modtaget fra underleverandører indeholder ikke oplysning om leveringsdatoen. Oplysning om leveringsdatoen fremgår ligeledes ikke af underbilag. Fakturaerne opfylder dermed ikke betingelsen i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 nr. 6 om oplysning af leveringsdato.

Typisk indeholder fakturaerne kun oplysning om den måned eller periode, hvor arbejdet er udført. Der henvises til oversigten i bilag 4.

For en række af fakturaerne mangler der ligeledes oplysning om arten og/eller mængden, jf. bilag 4.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter afholdt til underleverandører, da de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Der kan henvises til EU-domstolens dom C-438/09Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget.

Endelig skal det bemærkes, at der tidligere er foretaget undersøgelse af selskabets underleverandører, og at SKAT den 14.11.2014 sendte ”De 10 råd til virksomheder, der anvender underleverandører” til selskabet. Heraf fremgår det blandt andet, hvilke fakturakrav der er i henhold til lovgivningen.

Det kan imidlertid konstateres, at selskabet ikke har fulgt disse ”råd”.

En stor del af fakturaerne indeholder således ikke oplysning om timetal og timepris, ligesom der overhovedet ikke foreligger underbilag med specifikation af, hvilke dage det pågældende arbejde er udført.

Selskabet har endvidere ikke sikret sig, at underleverandørerne har været arbejdsgiverregistreret og har haft ansatte.

Ud fra ovenstående er det herefter SKATs opfattelse, at selskabet kan nægtes momsmæssigt fradrag vedrørende udgifterne til [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

De ikke godkendte fradrag for købsmoms vedrørende disse to underleverandører kan opgøres såleledes:

Periode

Underleverandør

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

1. halvår 2014

[virksomhed3] ApS

349.677,00

87.419,25

437.096,25

2. halvår 2014

[virksomhed3] ApS

1.614.146,00

403.536,50

2.017.682,50

2014 i alt

1.963.823,00

490.955,75

2.454.778,75

Periode

Underleverandør

Beløb inkl. moms

Moms

Beløb ekskl. moms

1. kvartal 2015

[virksomhed3] ApS

401.860,00

100.465,00

502.325,00

2. kvartal 2015

[virksomhed3] ApS

537.730,00

134.432,50

672.162,50

3. kvartal 2015

[virksomhed3] ApS

240.085,00

60.271,25

301.356,25

4. kvartal 2015

[virksomhed4] ApS

239.800,00

59.950,00

299.750,00

2015 i alt

1.419.475,00

355.118,75

1.775.593,75

Periode

Underleverandør

Beløb inkl. moms

Moms

Beløb ekskl. moms

1. kvartal 2016

[virksomhed4] ApS

288.250,00

72.062,50

360.312,50

2016 i alt

288.250,00

72.062,50

360.312,50

Beløbene er specificeret i vedlagte bilag 5.

Virksomhedens købsmoms nedsættes herefter med følgende beløb:

1. halvår 2014 87.419

2. halvår 2014 403.537

1. kvartal 2015 100.465

2. kvartal 2015 134.433

3. kvartal 2015 60.271

4. kvartal 2015 59.950

1. kvartal 2016 72.062

I alt 918.137

Ud fra det modtagne materiale kan det konstateres, at selskabet har anvendt betalingsdatoerne som bogføringsdato.

SKAT er ikke i besiddelse af selskabets momsafstemninger, men der må efterfølgende være foretaget periodisering, så udgifterne er henført til de enkelte perioder ud fra faktureringstidspunktet.

Dette kan udledes af, at alene moms af udgifter til underleverandører ud fra bogføringsdato udgør 151.139 kr. for 1. kvartal 2015. Selskabet har imidlertid kun angivet en købsmoms på 115.455 kr. for 1. kvartal 2015.

Ovenstående opgørelser er derfor lavet ud fra faktureringsdatoer.

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT finder ikke, at der i revisors bemærkninger er fremkommet nye oplysninger, som ændrer SKATs vurdering af selskabets fradragsret for moms vedrørende de pågældende underleverandører.

Dog vil SKAT i det nedenstående kommentere nogle af revisors bemærkninger.

SKAT har konkluderet, at flere af fakturaernes udformning m.v., bære præg af, at de ikke har et reelt indhold, hvilket revisoren mener er en udokumenteret påstand, idet SKAT alene har påpeget mangler vedrørende dato og nummerering, hvilket intet har at gøre med fakturaernes reelle indhold.

SKAT skal hertil bemærke, at det som beskrevet under punkt 1.1.2. er konstateret, at flere fakturaer fra [virksomhed3] ApS er udskrevet inden arbejdet er udført.

Som eksempel kan nævnes faktura 2661, som er udskrevet 12.10.2014, med følgende tekst:

Opgave udført i perioden: Okt-November

Dato: 20-25.11.2014

Nedrivning på [adresse1].

647 timer til 140 kr/t

SKAT finder i høj grad at dette bærer præg af, at fakturaerne ikke har et reelt indhold, når man allerede den 12.10.2014 kan vide, hvilket antal timer der nøjagtigt skal faktureres for arbejde, som først er udført efterfølgende.

Revisoren anfører, at betalingen først er sket efter arbejdets udførelse, men dette ændrer jo ikke ved det faktum, at faktureringen er sket inden arbejdets udførelse.

Revisor har endvidere fremsendt diverse hoved- og nøgletal m.v. til dokumentation for, at de omhandlede ydelser fra underleverandørerne utvetydigt er leveret til selskabet, idet det faktisk er umuligt, at selskabet skulle kunne have realiseret den fakturerede omsætning uden brug af de pågældende underleverandører.

Det skal i den forbindelse anføres, at SKAT ikke har påstået, at arbejdet ikke skulle være udført.

SKAT er således slet ikke i tvivl om, at der er udført et stykke arbejde, men SKAT finder ikke det er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, hvilket er begrundet under punkt 1.4. ovenfor.

Revisoren henviser, ligesom SKAT, til EU-Dommen C-438/09 Boguslaw, og anfører, at denne afgørelse dokumenterer, at momsregistrerede virksomheder har krav på fradrag for erlagt moms, såfremt fakturakravene i artikel 22, stk. 3, litra b er overholdt, navnlig er det et krav, at leverandøren kan identificeres. Ligeledes anfører revisoren, at det af denne afgørelse må konkluderes, at EU Domstolen lægger mere vægt på det faktuelle og mindre vægt på overholdelse af de formelle regler.

SKAT er helt enig i denne betragtning. SKAT er imidlertid af den opfattelse, at den reelle leverandør ikke kan identificeres, da det ud fra det under punkt 1.1.2. og 1.4. beskrevne findes dokumenteret, eller i alle tilfælde sandsynliggjort, at det ikke er [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, der er de reelle leverandører.

For så vidt angår den indsendte entreprisekontrakt mellem selskabet og [virksomhed3] ApS, jf. vedlagte bilag 7, finder SKAT det påfaldende, at [person4] den 1.4.2014 skulle have indgået en entreprisekontrakt med selskabet udformet på dansk, henset til at [person4] først er tilflyttet Danmark den 14.2.2014.

SKAT finder det endvidere påfaldende, at det af entreprisekontrakten fremgår, at priserne indtil videre er aftalt til at være 165,- pr. afregnet time, når langt hovedparten af de fakturaer, hvoraf der fremgår en timepris, kun lyder på 140,- pr. time i 2014 og 140/160 pr. time i 2015.

For så vidt angår den af revisor refererede byretsdom SKM2014.374.BR, skal SKAT anføre, at det navnlig var vidneforklaringerne og overførselskvitteringerne, der begrundede fradraget.

SKAT er ikke i tvivl om, at betaling for fakturaerne er overført til de pågældende underleverandørers bankkonti, men det kan ikke på nogen både dokumenteres, hvem der reelt har modtaget betalingerne, hvilket SKAT finder er af afgørende betydning for, om fradrag kan godkendes.

For så vidt angår fakturakravene anfører revisoren, at det kun er få af fakturaerne, der ikke opfylder alle fakturakrav, og at den manglende opfyldelse af fakturakravene må opfattes som en bagatel, hvilket på ingen måde kan resultere i, at selskabet nægtes momsfradrag for de modtagne og betalte fakturaer.

SKAT finder heller ikke, at den manglende opfyldelse af fakturakravene alene kan begrunde fradragsnægtelse i denne sag, men den manglende opfyldelse af fakturakravene bestyrker efter SKATs opfattelse den primære påstand, for så vidt angår underleverandørerne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Det skal i den forbindelse anføres, at der er godkendt momsmæssigt fradrag for en række af selskabets betalinger til øvrige underleverandører, uanset fakturakravene ikke er opfyldt i fuldt omfang.

Som ovenfor beskrevet meddeler revisor også, at EU Domstolen lægger mere vægt på det faktuelle og mindre vægt på overholdelse af de formelle regler.

Det mener SKAT bestemt også er sket i denne sag, hvor der som begrundelse for fradragsnægtelse i høj grad er lagt vægt på de faktuelle forhold vedrørende underleverandørerne.

Det kan således konstateres, at der har været en række personer, som har udført et stykke arbejde, som selskabet har viderefaktureret. Det kan dog på ingen måde dokumenteres, hvem disse personer er, og hvad disse har modtaget i løn.

SKAT fastholder herefter de påtænkte ændringer, hvorfor virksomhedens købsmoms nedsættes med følgende beløb:

1. halvår 2014 87.419

2. halvår 2014 403.537

1. kvartal 2015 100.465

2. kvartal 2015 134.433

3. kvartal 2015 60.271

4. kvartal 2015 59.950

1. kvartal 2016 72.062

I alt 918.137

(...)”

SKAT er i forbindelse med høringssvar fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Af side 3 i rådgivers klage fremgår blandt andet følgende:

"Punkterne 1-8 er alle punkter, der alene vedrører [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS og deres bedrag i forhold til unddragelse af betaling af moms og skatter. Det er ikke forhold, hvor ansvaret på nogen måde kan pålægges ([virksomhed1]), idet ([virksomhed1]) på ingen måde har været involveret i oprettelsen eller driften af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. I den forbindelse henvises til det faktum, at SKAT har fået dømt [virksomhed3] ApS v/[person5] for momssvindel ved Retten i [by2] og ved kontrol af [virksomhed4] ApS (Side 7 i SKATsskrivelse bilag 8) har SKAT forhøjet [virksomhed4] ApS "momstilsvar med væsentlige beløb".

Der har således for SKAT ikke været tvivl om, at både [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har drevet momspligtig virksomhed. Hermed følger også jf. momsbekendtgøre/sen at de kunder, som er serviceret af [virksomhed3] ApS og [virksomhed7] ApS, har fradrag for den modsvarende indgående afgift.

Bemærk at [person5] i retten forklarer, at han var alene om den svindel som blev foretaget. Der er altså ikke andre personer involveret i den foretagne svindel, idet SKAT er part i sagen mod [person5] burde de ikke rejse en sag mod ([virksomhed1]), når de er fuldt bekendt med indholdet i dommen.

[person5] er dømt for at have drevet virksomhed uden at betale moms og A-skat for sine ansatte, og blev i Byretten idømt fængselsstraf på 4 år og seks måneder for at have unddraget betaling af moms og A-skat m.v. for i alt 85 millioner. Ved dommen er det bekræftet, at [virksomhed3] ApS har drevet virksomhed, men ikke afregnet skyldig moms og A-skat. Når det på den måde er bekræftet, at [virksomhed3] skal betale moms, skyldes det at selskabet reelt har drevet momspligtig virksomhed Det medfører samtidig, at de kunder som har fået udført arbejde af [virksomhed3] ApS har fradrag for den tilsvarende indgående moms.

Her et uddrag af kommentarerne fra Retten i [by2]:

"Det var både Skat og Bagmandspolitiets hvidvask-sekretariat, der fattede mistanke og anmeldte ham til [by1] Politi sidste efterår. Ved at opsætte mikrofoner og kameraer i mandens kontor i [by3] blev der skaffet beviser. Mange papirer blev hurtigt destrueret, kunne man se.

- Ja, der var gang i makulatoren, lyder det fra [person5].

Han afviser at have samarbejdet med en anden, der også blev anholdt ved politiets aktion i foråret.

Han var alene om det, forklarer han".

SKAT skal hertil bemærke, at man netop finder, at dommen dokumenterer, at [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]) ikke som tidligere anført af både selskabet og rådgiver kan have haft [person4] ([person4]) som kontaktperson hos [virksomhed3] ApS, idet [person5] jo netop har oplyst,

at han var alene om de unddragelser, der blev foretaget. Det er derfor også bemærkelsesværdigt,

at [virksomhed1] tidligere har fremlagt en entreprisekontrakt, jf. bilag 7 til SKATs afgørelse, som fremstår underskrevet af [person4].

Det er korrekt, at [person5] er blevet dømt for udeholdelserne i [virksomhed3] ApS.

[person5] har imidlertid ingen officiel tilknytning til [virksomhed3] ApS, hvorfor den på fakturaerne anførte underleverandør, nemlig [virksomhed3] ApS ikke er identisk med den person, som rent faktisk efterfølgende er blevet dømt for at stå bag leveringerne.

For så vidt angår [virksomhed1]'s samarbejde med [virksomhed4] ApS, oplyser rådgiver i klagen, at det desværre ikke er lykkedes [virksomhed1] at finde samarbejdsaftalen. Samtidig oplyser rådgiver, at kontaktpersonen i det daglige samarbejde har været [person7], som har fungeret som personaleansvarlig for [virksomhed4] ApS.

SKAT skal hertil bemærke, at [virksomhed1] tidligere har oplyst, at kontaktpersonen i [virksomhed4] ApS var [person6], hvilket SKAT ikke har fundet sandsynligt. Nu oplyses det, at kontaktpersonen i det daglige samarbejde har været [person7], uden at det på nogen måde er dokumenteret, hvem denne [person7] er.

For så vidt angår de fremlagte privatforbrugsopgørelser vedrørende [person3] og dennes ægtefælle, finder SKAT, at disse opgørelser er uden betydning for sagen, idet SKAT jo netop er af den opfattelse, at arbejdet er udført, men at det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser, er leveret af fakturaudstederne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

SKAT har således ikke påstået, at beløbene er tilgået [person3] og dennes ægtefælle.

Udover ovenstående finder SKAT ikke, at der i klagen til skatteankestyrelsen fremgår nye oplysninger, hvorfor der henvises til SKATs afgørelse inkl. bilag af 13. september 2017. Bilag 6 hertil er rådgivers indsigelser til SKA Ts forslag til afgørelse. Disse indsigelser er i vidt omfang identiske med rådgivers klage til skatteankestyrelsen, hvorfor SKA Ts bemærkninger hertil allerede fremgår af punkt 1.5. i SKATs afgørelse af 13. september 2017.

(...)”

Skattestyrelsen er i udtalelse af 15. marts 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse, hvorefter klager nægtes fradrag for købsmoms med 918.137 kr. for den påklagede periode.

Nægtelse af fradrag

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder, hvorved der kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten af flere af de omhandlede fakturaer. Der er i vurderingen lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder deres manglende menneskelige og tekniske ressourcer og manglende timesedler. Videre henses der til fakturaernes udfærdigelse, for eksempel, at der ikke er fortløbende fakturanumre, og at der er flere fakturaer med samme fakturanummer. For så vidt angår underleverandøren [virksomhed4] ApS er der heller ikke fremlagt en samarbejdskontrakt.

Skattestyrelsen henser derudover til, at der ikke foreligger mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandørerne ifølge fakturakopierne skulle have udført. Endeligt lægges der vægt på, at underleverandøren [virksomhed3] ApS er kendt i forbindelse med momssvigsarrangement.
Skattestyrelsen kan tilslutte begrundelserne, som angivet i Skatteankestyrelsens indstilling af den 28. februar 2022, hvorefter klager ved fremlæggelsen af fakturaer og dertilhørende oversigt med beskrivelser, ikke findes at have løftet den skærpede bevisbyrde for, at de omtalte underleverandører har leveret de fakturerede ydelser til klager. Skattestyrelsen finder af ovenstående grunde, samt af de grunde anført i den påklagede afgørelse og Skattestyrelsens høringssvar til Skatteankestyrelsen af den 4. januar 2018, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag for købsmoms af de udstedte fakturaer jf. momslovens § 37, stk. 1.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for i alt 918.137 kr. for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016.

Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant anført følgende:

”Som revisor for [virksomhed1] ApS klages hermed over SKATs afgørelse af 13. september 2017 (bilag 8).

SKAT har nægtet fradrag for indgående afgift kr. 918.137. Vores påstand er, at SKAT skal godkende momsangivelserne som indberettet, således at [virksomhed1] ApS (i det følgende benævnt ([virksomhed1])) får fradrag for den angivne indgående afgift. SKATs ændring skal derfor ikke gennemføres, hvilket medfører, at [virksomhed1] ApS får fradrag for indgående afgift kr. 918.137.

Sagen ønskes behandlet af Landsskatteretten.

Bilagsnummerring fortsætter med numre efter SKATs bilagsoversigt på side 22 i bilag 8.

Beskrivelse af selskabet

[virksomhed1] ApS er et selskab, som er etableret i 2011 af [person1], som er gift med [person3]. I 2014 stiftes et holdingselskab, som i dag ejer alle anparterne i [virksomhed1] ApS.

Egenkapitalen i holdingselskabet [virksomhed2] ApS udgjorde pr. 30/6 2016 kr. 5.976.000, og udkastet til årsregnskabet for 2016/17 udviser et overskud på ca. kr. 2.700.000 før skat. Det er således tydeligt, at der er tale om meget seriøse virksomhedsejere, der evner at skabe omsætning og store overskud. Deraf følger også, at der betales store momsangivelser, A-skatter og selskabsskatter til det danske samfund.

Det er ved vurdering af selskabets administrative ressourcer og kompetencer vigtigt at være opmærksom på selskabets størrelse. ([virksomhed1]) er et selskab, hvor direktørens ([person3]) arbejdsopgaver er praktiske på byggepladser, samt styring og vejledning af selskabets ansatte og dets underleverandører. ([virksomhed1]) er således et selskab, hvis succes skyldes [person3] og hans ægtefælles indsats omkring praktiske opgaver, og hvor den daglige bogføring varetages af os.

([virksomhed1]) afleverer løbende alle bilag til bogføring hos os, der bogfører og opbevarer bilagene.

SKATs primære påstand

På side 14 i SKATs afgørelse bilag 8 anfører SKAT ”

Efter SKATs opfattelse kan fakturaerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed7] ApS ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af den pågældende virksomhed.

Ud fra det under 1.1. beskrevne vedrørende [virksomhed3] ApS og fakturaerne derfra, er det således SKATs opfattelse, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af den pågældende virksomhed, uagtet at betaling af fakturaerne har fundet sted.

Det må med baggrund i denne forklaring konkluderes, at årsagen til at SKAT nægter ([virksomhed1]) fradrag for den indgående moms er, at SKAT ikke mener, at ([virksomhed1]) har modtaget en ydelse, til trods for at der foreligger betaling af alle modtagne fakturaer fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

SKAT indikerer ved denne påstand, at den betaling, som er sket til de to underleverandører, i et eller andet omfang efterfølgende er udbetalt til ledelsen af ([virksomhed1]), da det jo ellers ikke giver nogen mening for ([virksomhed1]) at udbetale penge til underleverandører. Bevisbyrden for en sådan påstand påhviler ubetinget SKAT, da det jf. almindelige bevisbyrderegler er sådan, at det er den part, som påstår noget er sket, der har bevisbyrden.

SKATs bevis for deres påstand

SKAT anfører som bevis for deres påstand følgende:

  1. SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.
  2. Den registrerede direktør i [virksomhed4] ApS er indrejst umiddelbart inden selskabet stiftes.
  3. [virksomhed3] ApS kun i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms.
  4. [virksomhed4] ApS har faktureret arbejdskraft inden for flere brancher, blandt andet håndværksydelser, Kørsel, logistik og vagtpersonale, men selskabet har ikke ejet biler og har ikke haft ansatte.
  5. [virksomhed4] ApS kun i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms.
  6. [virksomhed3] har ikke angivet løn.
  7. Stort set alle beløb, der er indbetalt til [virksomhed3] ApS er hævet kontant, eller videreoverført til andre virksomheder eller personer, hvor beløbene er hævet kontant.
  8. Stort set alle de beløb, der er betalt til [virksomhed4] ApS, enten er videreoverført til et vekselbureau via et søsterselskab, eller overført til udlandet.
  9. Der ikke foreligger samarbejdsaftaler med [virksomhed4] ApS, selvom selskabet har afhold store udgifter til [virksomhed4] ApS.
  10. Selskabet har oplyst, at kontaktpersonen ved [virksomhed4] ApS var ”[person6]”, hvilket SKAT ikke finder usandsynligt, da [person6] anses at have været stråmand.
  11. Flere af fakturaerne udformning m.v. bærer præg af, at de ikke har et reelt indhold.
  12. Der ikke foreligger samarbejdsaftaler med [virksomhed3] ApS.
  13. Selskabet har oplyst, at kontaktpersonen ved [virksomhed3] ApS var [person4], hvilket SKAT ikke finder sandsynligt, da [person4] anses for at have være stråmand.

Klagers bemærkninger til SKATs bevis for deres påstand

Overordnet må det anfægtes, at SKAT som ovenfor anført prøver at fremstille sagen på en måde, så man får det indtryk, at ledelsen i ([virksomhed1]) har et ansvar for den måde deres underleverandører driver deres virksomhed. Såfremt der er forhold, som ledelsen i ([virksomhed1]) skulle have været opmærksom på i forhold til deres samarbejdspartnere, og dermed kan drages til ansvar for, bedes SKAT helt specifikt oplyse dette.

Punkterne 1-8 er alle punkter, der alene vedrører [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] service ApS og deres bedrag i forhold til unddragelse af betaling af moms og skatter. Det er ikke forhold, hvor ansvaret på nogen måde kan pålægges ([virksomhed1]), idet ([virksomhed1]) på ingen måde har været involveret i oprettelsen eller driften af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. I den forbindelse henvises til det faktum, at SKAT har fået dømt [virksomhed3] ApS v/[person5] for momssvindel ved Retten i [by2] og ved kontrol af [virksomhed4] ApS (Side 7 i SKATs skrivelse bilag 8) har SKAT forhøjet [virksomhed4] ApS ”momstilsvar med væsentlige beløb”.

Der har således for SKAT ikke været tvivl om, at både [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har drevet momspligtig virksomhed. Hermed følger også jf. momsbekendtgørelsen at de kunder, som er serviceret af [virksomhed3] ApS og [virksomhed7] ApS, har fradrag for den modsvarende indgående afgift.

Bemærk at [person5] i retten forklarer, at han var alene om den svindel som blev foretaget. Der er altså ikke andre personer involveret i den foretagne svindel. Idet SKAT er part i sagen mod [person5] burde de ikke rejse en sag mod ([virksomhed1]), når de er fuldt bekendt med indholdet i dommen.

[person5] er dømt for at have drevet virksomhed uden at betale moms og A-skat for sine ansatte, og blev i Byretten idømt fængselsstraf på 4 år og seks måneder for at have unddraget betaling af moms og A-skat m.v. for i alt 85 millioner. Ved dommen er det bekræftet, at [virksomhed3] ApS har drevet virksomhed, men ikke afregnet skyldig moms og A-skat. Når det på den måde er bekræftet, at [virksomhed3] skal betale moms, skyldes det at selskabet reelt har drevet momspligtig virksomhed. Det medfører samtidig, at de kunder som har fået udført arbejde af [virksomhed3] ApS har fradrag for den tilsvarende indgående moms.

Her et uddrag af kommentarerne fra Retten i [by2]:

”Det var både Skat og Bagmandspolitiets hvidvask-sekretariat, der fattede mistanke og anmeldte ham til [by1] Politi sidste efterår. Ved at opsætte mikrofoner og kameraer i mandens kontor i [by3] blev der skaffet beviser. Mange papirer blev hurtigt destrueret, kunne man se.

- Ja, der var gang i makulatoren, lyder det fra [person5].

Han afviser at have samarbejdet med en anden, der også blev anholdt ved politiets aktion i foråret. Han var alene om det, forklarer han”.

Som det fremgår af side 7 i SKATs skrivelse bilag 8, har SKAT forhøjet [virksomhed4] ApS ”momstilsvar med væsentlige beløb”. Der har således for SKAT ikke været tvivl om, at [virksomhed4] ApS har drevet momspligtigvirksomhed. Hermed følger også jf. momsbekendtgørelsen, at de kunder som er serviceret af [virksomhed7] ApS harfradrag for den modsvarende indgående afgift.

Der er heller ikke nogle af punkterne 1-8, hvor ([virksomhed1]) kan pålægges et ansvar, fordi de ikke var opmærksomme på uregelmæssigheder i samarbejdet mellem [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS leverede de omhandlende ydelser i form af arbejdskraft, og dermed opfyldte [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS en efterspørgsel hos ([virksomhed1]), som derfor betalte for den leverede ydelse.

Vedrørende [virksomhed3] ApS

SKAT anfører, at fakturaerne efter deres begrundelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af den pågældendevirksomhed.

Som begrundelse for SKATs vurdering af, at de pågældende ydelser ikke er leveret til ([virksomhed1]), anfører SKAT følgende, hvor hver enkelt af SKATs argumenter kommenteres:

  1. SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med [virksomhed3] ApS.

Bemærkninger til punkt 1

Det er ikke et krav for opnåelse af momsfradrag, at SKAT kan komme i kontakt med virksomhedernes underleverandører. Hvis SKAT mener det forholder sig som anført af SKAT, bedes dette dokumenteret med henvisning til lov eller praksis.

  1. [virksomhed3] ApS kun i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms.

Bemærkninger til punkt 2

Det er ikke et krav eller for den sags skyld overhovedet muligt for danske virksomheder at føre kontrol med andre virksomheders momsindberetning og betaling af samme. Dette er en opgave som er pålagt SKAT ved lov, hvorfor det alene er SKAT, som kan klandres, at denne kontrol ikke er udført i tilstrækkeligt omfang.

  1. Flere af fakturaerne udformning m.v. bærer præg af, at de ikke har et reelt indhold.

Bemærkninger til punkt 3

Ovenstående er en udokumenteret påstand. SKAT har alene påpeget mangler vedrørende dato og nummerering, dette har intet med fakturaens reelle indhold at gøre. De anførte ydelser er alle udført, hvordan skulle ([virksomhed1]) ellers kunne fakturere deres kunder for den udførte assistance?

  1. Der ikke foreligger samarbejdsaftaler med [virksomhed3] ApS.

Bemærkninger til punkt 4

Som tidligere anført er det fra vores side en misforståelse, at der ikke forelå samarbejdsaftaler, det er ikke tilfældet. Samarbejdsaftalen vedlægges.

  1. Selskabet har oplyst, at kontaktpersonen ved [virksomhed3] ApS var [person4], hvilket SKAT ikke finder sandsynligt, da [person4] anses for at have være stråmand.

Bemærkninger til punkt 5

[person10] har haft kontakt til [person4]. SKATs påstand om at han er stråmand, og at [person10] af den årsag ikke skulle kunne have haft kontakt til ham, ses ikke at være dokumenteret.

  1. [virksomhed3] har ikke angivet løn.

Bemærkninger til punkt 6

Det er ikke et krav eller for den sags skyld overhovedet muligt for danske virksomheder at føre kontrol med andre virksomheders lønindberetninger. Dette er en opgave som er pålagt SKAT ved lov, hvorfor det alene er SKAT, som kan klandres, at denne kontrol ikke er udført i tilstrækkeligt omfang.

  1. Stort set alle beløb, der er indbetalt til [virksomhed3] ApS, er hævet kontant, eller videreoverført til andre virksomheder eller personer, hvor beløbene er hævet kontant.

Bemærkninger til punkt 7

Som anført i mine bemærkninger til punkt 2 og punkt 6, er dette endnu et forhold, som er pålagt SKATs kontrol. Det er alene SKAT som kan klandres den manglende kontrol, ikke [virksomhed3] ApS samarbejdspartnere.

Konklusion på punkterne 1-7

Der er ikke et eneste af punkterne anført af SKAT, som understøtter SKATs opfattelse af, at de anførte ydelser ikke skulle være leveret til ([virksomhed1]). De af SKAT anførte punkter vedrører forhold og kommentarer, som bør rettes til [virksomhed3] ApS ikke til ([virksomhed1]).

Vedrørende [virksomhed4] ApS

SKAT anfører, at fakturaerne efter deres begrundelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af den pågældende virksomhed.

Som begrundelse for SKATs vurdering, at de pågældende ydelser ikke er leveret til ([virksomhed1]) anfører SKAT følgende, hvor hver enkelt af SKATs argumenter kommenteres:

  1. SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med [virksomhed4] ApS.

Bemærkninger til punkt 1

Det er ikke et krav for opnåelse af momsfradrag, at SKAT kan komme i kontakt med virksomhedernes leverandører. Hvis SKAT mener det forholder sig som anført af SKAT, bedes dette dokumenteret med henvisning til lov og/eller praksis.

  1. Den registrerede direktør i [virksomhed4] ApS er indrejst til Danmark umiddelbart inden selskabet stiftes.

Bemærkninger til punkt 2

Oplysning om en direktørs indrejse tidspunkt til Danmark har ingen betydning på ([virksomhed1]) momsfradrag for betalt indgående afgift.

  1. [virksomhed4] ApS har faktureret arbejdskraft inden for flere brancher, blandt andet håndværksydelser, kørsel, logistik og vagtpersonale, men selskabet har ikke ejet biler og har ikke haft ansatte.

Bemærkninger til punkt 3

Hvad en given underleverandør beskæftiger sig med, og hvordan de driver deres virksomhed, kan aldrig være forhold, som andre virksomheder skal involvere sig i.

  1. [virksomhed4] ApS kun i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms.

Bemærkninger til punkt 4

Det er ikke et krav eller for den sags skyld overhovedet muligt for danske virksomheder at føre kontrol med andre virksomheders momsindberetning og betaling af samme. Dette er en opgave som er pålagt SKAT ved lov, hvorfor det alene er SKAT, som kan klandres, at denne kontrol ikke er udført i tilstrækkeligt omfang.

  1. Der ikke foreligger samarbejdsaftaler med [virksomhed4] ApS.

Bemærkninger til punkt 5

Som tidligere anført er det fra vores side en misforståelse, at der ikke forelå samarbejdsaftaler, det er ikke tilfældet. Desværre er det ikke lykkedes ([virksomhed1]) at finde samarbejdsaftalen. Det skal dog bemærkes, at samarbejdet fra [virksomhed4] ApS side har været i overensstemmelse med indgået aftale, ved samarbejdets start.

  1. Selskabet har oplyst, at kontaktpersonen ved [virksomhed4] ApS var [person6], hvilket SKAT ikke finder sandsynligt, da [person6] anses for at have være stråmand.

Bemærkninger til punkt 6

Kontaktperson har i det daglige samarbejde været [person7], som har fungeret som personaleansvarlig for [virksomhed4] ApS.

  1. Stort set alle de beløb, der er betalt til [virksomhed4] ApS, enten er
  2. videreoverført til et vekselbureau via et søsterselskab, eller er
  3. overført til udlandet

Bemærkninger til punkt 7

Det er ikke muligt for andre virksomheder at vide, hvordan en leverandør forvalter beløb som er overført digitalt til den pågældende underleverandørs bankkonto. SKAT anfører på side 7, at ”Det er videre SKATs opfattelse, at [virksomhed4] ApS må have anvendt sortarbejdskraft for at kunne have leveret de fakturerede ydelser”.

Bemærkninger til dette punkt

SKAT anfører således på side 7, at [virksomhed4] ApS har anvendt sort arbejdskraft, for at udføre de anførte ydelser for ([virksomhed1]). Samtidig anfører SKAT, at de pågældende ydelser ikke er udført for ([virksomhed1]). Der er således ingen sammenhænge i SKATs påstande og dokumentation.

Konklusion på punkterne 1-7

Der er ikke et eneste af punkterne anført af SKAT, som understøtter SKATs opfattelse, at de anførte ydelser ikke er leveret til ([virksomhed1]).

Der er heller ikke nogle af ovenstående punkter, hvor ([virksomhed1]) kan pålægges et ansvar, fordi de ikke var opmærksomme på uregelmæssigheder i samarbejdet mellem [virksomhed4] ApS. [virksomhed4] ApS leverede de omhandlende ydelser i form af arbejdskraft, og dermed opfyldte [virksomhed4] ApS en efterspørgsel hos ([virksomhed1]), som derfor betalte for den leverede ydelse.

Som dokumentation for at fakturerede og betalte ydelser til underleverandørerne er leveret til ([virksomhed1]), er der den helt naturlige forretningsgang, hvor de leverede ydelser fra [virksomhed4] ApS viderefaktureres af ([virksomhed1]), hvilket fremgår af ([virksomhed1]) fakturaer. Endvidere dokumenterer nøgletal for perioden 2011/12 – 2015/16 for ([virksomhed1]) utvetydigt, at de omhandlende ydelser fra underleverandørerne er leveret til ([virksomhed1]).

Klagers bevis for deres påstand

([virksomhed1]) har ved deres indberetning af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og skattepligtig indkomst for de år selskabet har eksisteret på alle måder dokumenteret at der drives en seriøs virksomhed, der bidrager massivt til betaling af skatter og moms til den danske stat.

Der vedlægges opgørelse af privatforbruget (bilag 14) for [person3] og [person1] for 2014 – 2016. Som det fremgår heraf har familien på alle måder et ”passende” privatforbrug, der afspejler at begge ægtefæller får en passende løn for deres indsats i ([virksomhed1]). Der er således intet der indikerer, at familien skulle have modtaget penge fra andre kilder end deres egne selskaber.

Der vedlægges bilag 9, hoved- og nøgletal for regnskabsårene 2014/15 og 2015/16, der er udarbejdet med baggrund i de aflagte årsregnskaber (bilag 11 og 12). Endvidere vedlægges bilag 10, hvor de samme hoved- og nøgletal er medtaget, dog er udgifter til underleverandører udeladt af opstillingen.

Efterfølgende opstilling (skema A) er en sammenligning af bilag 9 og bilag 10, der beskriver forskellen i de to opstillinger. På den måde dokumenteres det, at SKATs påstand om, at underleverandørerne ikke skulle have leveret de ydelser, som fremgår af deres fakturering, ikke bare er usandsynlig, men at det faktisk er umuligt, at ([virksomhed1]) skulle kunne have realiseret deres fakturerede omsætning, uden brug af de omhandlende underleverandører.

Som det fremgår af skema A og i kolonnen benævnt Bilag 9 vedrørende 2014/15 har ([virksomhed1]) realiseret et resultat efter løn på 33 % af omsætningen og et resultat før skat på 28 % af omsætningen. Hvis man sammenligner kolonnen benævnt Bilag 9 med kolonnen benævnt Bilag 10 fremgår det, at resultat efter løn ville have udgjort 61 % af omsætningen, såfremt SKATs påstand om, at der ikke var udført ydelser af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, var korrekt. Resultatet før skat ville i dette eksempel udgøre 56 % af omsætningen.

Som beskrevet ovenfor udgør resultatet efter løn 61 % af omsætningen jf. SKATs beregning, hvilket sammenlignet med tidligere år dokumenterer, at det både er usandsynligt og urealistisk, at resultatet efter løn vokser fra 16 % i regnskabsåret 2013/14 til 61 % i regnskabsåret 2014/15. Det er endvidere ligeledes total urealistisk, at en virksomhed i byggebranchen skulle realisere et resultat før skat på 56 % af omsætningen.

Til sammenligning vedlægges [virksomhed8] analyse af byggebranchen (bilag 13), som er udarbejdet i samarbejde med Dansk Byggeri. Heraf fremgår det på side 7, at byggebranchen i 2015 i gennemsnit havde en overskudsgrad på 7,1 %, hvor SKAT til sammenligning mener, at det er realistisk, at ([virksomhed1]) har en overskudsgrad på 56 %. Disse nøgletal burde fjerne enhver tvivl om rigtigheden af de aflagte årsregnskaber og herunder rigtigheden af de afholdte udgifter til underleverandører.

Skema A

Bilag 9

2014/15

%

Bilag 10

2014/15

%

Realiseret 2014/14

%

Realiseret 2012/13

%

Realiseret 2011/13

%

Omsætning

Vareforbrug

8.962.800 100 %

-1.165.300 -13 %

8.962.800 100 %

-1.165.300 -13 %

100 %

-13 %

100 %

-23 %

100 %

-32 %

Dækningsbidrag

Underentrerprenør

Lønninger

7.797.500 87 %

-2.594.300 -29 %

-2.234.700 -25 %

7.797.500 87 %

-102.500 -1 %

-2.234.700 -25 %

87 %

-41 %

-30 %

77 %

-29 %

-30 %

68 %

-23 %

-38 %

Resultat efter løn

2.968.500 33 %

5.460.300 61 %

16 %

17 %

7 %

Kapacitetsomk.

Afskrivninger

Renter

-391.800 -4 %

-36.100 0 %

-8.800 0 %

391.800 -4 %

-36.100 0 %

-8.800 0 %

-3 %

-4 %

-6 %

Renter før skat

2.531.800 28 %

5.023.600 56 %

13 %

12 %

0 %

Der vedlægges en oversigt fra [virksomhed9] A/S indeholdende fakturaer (som SKAT har påpeget ikke var anført adresser) og henvisning til hvor arbejdet anført på fakturaerne er udført (bilag 15).

[virksomhed9] A/S kan kontaktes for en nærmere uddybning, hvis det ønskes dokumenteret at ([virksomhed1]) har benyttet ansatte fra [virksomhed3] A/S og [virksomhed7] ApS ved deres udførsel af opgaver for [virksomhed9] A/S.

Forhold som kendt af SKAT, og som bekræfter samhandel

SKAT anfører på side 4 og 7 i deres afgørelse, at SKAT har gennemført en kontrol af de to underentreprenører og i den anledning har forhøjet disses momstilsvar med væsentlige beløb. Ved denne handling må det opfattes sådan, at SKAT bekræfter, at de pågældende virksomheder har udført momspligtig aktivitet, men ikke angivet og betalt korrekt moms.

SKATs subsidiære påstand – fakturakrav

SKAT anfører som deres subsidiære påstand, at der ikke kan givet fradrag for den indgående afgift, idet kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 ikke er opfyldt. Dette er ikke korrekt hvilket fremgår af følgende redegørelse.

Indledningsvis beskrives virksomhedens administrative systemer og rutiner. Det daglige kontorarbejde varetages af [person1] som er gift med [person3]. [person1] modtager bilag, foretager betalinger og gennemgår kunders indbetalinger for udført arbejde. [person3] gennemgår modtagne fakturaer fra underleverandører, trælasthandler og øvrige samarbejdspartnere. [person3] og [person1] udarbejder sammen fakturaer til ([virksomhed1]) kunder.

Efter modtagelse af bilag indsætter [person1] bilagene i en mappe, som vi modtager og bogfører. Det er vigtigt at være opmærksom på, at bogføring foregår hos os, og [person1], efter at hun har modtaget bilag fra en underleverandør, betaler disse, og så i øvrigt ikke behandler bilagene yderligere.

Bemærkninger til SKATs afgørelse side 15 i bilag 8

Når der som beskrevet i det følgende, er et fakturanummer fra [virksomhed3] ApS, som optræder flere gange er det altså en uopdaget fejl hos både [person1] og os. Hermed sagt, at når en professionel bogholder ansat hos [virksomhed10] A/S ikke bemærker, at et fakturanummer optræder flere gange, er det en fejl, som kan ske alle steder.

Det kan med henvisning til SKATs bilag 1 konstateres, at fakturakravene er opfyldt. Det er således kun få og ubetydelige dato- og fakturanummer fejl, som er sket. I det følgende kommenteres de fejl som SKAT anfører som væsentlige, og som jf. SKATs afgørelse bør medføre, at ([virksomhed1]) nægtes momsfradrag.

SKAT anfører, ”Det er SKATs opfattelse, at samtlige fakturaer fra underleverandører er samlefakturaer, idet de indeholder flere særskilte salg.

Dette er ikke korrekt, da det fremgår af fakturaerne, hvilke byggesager de vedrører, det gælder for følgende fakturaer for 2014/15, (bilag): 1002,1003,1034,1007, 1017,1011, 1066,1074, 1078, 1381, 1313, 1285, 1288, 1277, 1297, 1362, 1232, 1278, 1279, 1247, 1251, 1468, 1455, 1459, 1465, 1671, 1675, 1677, 1607, 1632, 1606, 1622.

Fakturaer for 2015/16 hvor byggesag er anført: 148, 146, 145, 197, 180, 215, 208, 330, 302, 295, 643, 665, 713, 712 og 716.

Fakturaer hvor der ikke er anført byggesag for 2014/15: 1475, 1664, 1452, 1307, 1221, 1330 og 1385

Fakturaer hvor der ikke er anført byggesag for 2015/16: 147, 173, 183 og 717

Med henvisning til bilag 15, er der nu anført byggesag på bilag: 717, 183, 1385, 1307, 1452, 1664, 1475, 147 og 173.

Det fremgår således som ovenfor dokumenteret, at der på langt den overvejende del af fakturaerne er anført byggesag/adresse i forbindelse med de anførte ydelser fra underleverandørerne.

SKAT anfører at, ”Fakturaerne modtaget fra underleverandører ikke indeholder oplysning om leveringsdatoen. Oplysning om leveringsdatoen fremgår ligeledes ikke af underbilag. Fakturaerne opfylder dermed ikke betingelsen i momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 nr. 6 om oplysning om leveringsdato”.

”Typisk indeholder fakturaerne kun oplysning om den måned eller periode, hvor arbejdet er udført”.

Ved leveringsdatoen for en ydelse som er udført over en måned forstås eksempelvis maj måned, dermed er kravet om leveringsdato til fulde opfyldt. Det ville ikke give mening at anføre f.eks. den 31/5 for en ydelse, som er sket alle dagene i maj måned. I langt de fleste tilfælde er fakturadatoen som anført i SKATs krav til indholdet af en faktura i punktet om ”Leveringsdato” opfyldt.

Fakturaer 270 er ikke dateret den 24.6.2014 men den 26.6.2014. Bemærk at de tre fakturaer 270 alle opfylder 9 af de 10 krav til fakturaer, som fremgår af Den Juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.4. Den eneste fejl som [virksomhed3] ApS foretager, er, at fakturaerne ikke får et fortløbende nummer.

Omkring tidspunktet for ([virksomhed1]) betaling af modtagne fakturaer til underleverandører og andre samarbejdspartnere, gælder, at der ikke er nogen fast kutyme herfor. Hvilket gælder for hovedparten af danske virksomheder, de betaler ikke nødvendigvis på fakturaers forfaldstidspunkt.

Faktura 264 har dato den 28.6.2014 er betalt den 23.7.2014, altså den er betalt efter faktura 270, hvilket dokumenterer et naturligt flow i ([virksomhed1]) modtagelse og betaling af fakturaer fra [virksomhed3] ApS.

Det samme gælder for faktura 3021 og 2822, betalingen af ([virksomhed1]) dokumenterer et naturligt flow i modtagelsen af fakturaerne.

Faktura 2661vedrører nedrivning foretaget i perioden 20.-25.11.2014 og betales derfor først den 5.12.2014.

Faktura 2694 vedrører nedrivning i perioden 5.-10.11 og betales derfor først den 11.12.2014.

Omkring SKATs bemærkning om, at nogle af fakturaerne først betales 1 eller 2 måneder efter fakturadatoen henvises til mine bemærkninger ovenfor. Men overordnet opfattes denne bemærkning om at betalingstidspunkt i forhold til fakturering kan være 1 eller 2 måneder efter fakturadato som fuldstændig irrelevant for sagen, da fakturabetalingsfrister konstant overskrides af danske virksomheder.

Faktura 2829 vedrører maleropgave udført i juni måned 2015 og er derfor først betalt den 14.7.2015.

Faktura 2832 vedrører arbejde udført i juni måned 2015, og er derfor først betalt den 14.7.2015.

SKAT anfører ”For en række fakturaerne mangler der ligeledes oplysning om arten og/eller mængden jf. bilag 4.”

Ved en gennemgang af bilag 4 fremgår der af fakturaerne enten timeantal eller en beskrivelse af det udførte arbejde, hvorfor betingelserne til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 også er opfyldt vedrørende dette punkt. Der henvises i øvrigt til bilag 1 og 2, hvor samtlige fakturaer fremgår.

Bemærkninger til Skats afgørelse side 16 i bilag 8

Henvisning til EU-domstolens dom C-438/09Boguslaw J. Dankowski.

Det er på ingen måde korrekt som anført af SKAT, at det af den omhandlende afgørelse kan konkluderes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakraven, ikke er fradragsberettiget. EU-domstolen anfører i deres afgørelse, at NAVNLIG de oplysninger som er nødvendige for at identificere den person som har udstedt fakturaerne er vigtige for at opnå momsfradrag.

Dansk praksis på området for den krævede dokumentation for at opnå momsfradrag kan b.la. udledes af Byrettens afgørelse SKM2014.374.BR, (bilag 16) som er kommenteret under konklusion, og SKM 2017.40 BR (bilag 17) hvor det kan konstateres, at der skal være tale om markante fejl, og der skal reelt mangle dokumentation for betaling til underleverandørerne samt rejses reel tvivl om, hvorvidt den anførte ydelse er leveret, før modtageren nægtes fradrag for den indgående afgift.

I forhold til afgørelse i SKM2017.40 BR (bilag 17) er der følgende meget væsentlige forskelle til denne sag:

Fakturaerne indeholder leveret antal timer.

Fakturaerne indeholder en beskrivelse af det udførte arbejde

Fakturaerne er betalt ved bankoverførsel

Fakturaerne indeholder adresse for det udførte arbejde

Fakturaerne indeholder dato eller periode for arbejdets udførelse

Fakturaerne er alle betalt

Fakturaerne er originale bilag

Endvidere er der følgende øvrige forhold som adskiller sig fra forholdene i SKM2017.40 BR. (bilag 17)

Virksomhedens bogholderi stemmer, der er ingen afvigelser.

Alle betalinger af fakturaer kan dokumenteres og følges fra faktura til betaling og til bogholderi.

Den anførte timepris fra underleverandørerne er mere end 50 % højere end tilfældet i SKM2017.40 BR. (bilag 17)

Ved kontakt til ([virksomhed1]) kunder kan de udførte ydelser bekræftes.

Der er ikke tvivl om, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed7] ApS er udfærdiget af underleverandørerne.

Der er ikke nogen direkte sammenhænge mellem fakturaerne, der er modtaget fra [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS, hvilket var tilfældet i SKM 2017. 40BR. (bilag 17)

SKAT anfører ”Selskabet har endvidere ikke sikret sig, at underleverandørerne har været arbejdsgiverregistreret og haft ansatte”

[person3] har haft kontakt til og samarbejdet med ansatte i [virksomhed3] ApS og i [virksomhed4] ApS, og har således ikke været i tvivl om, at der har været ansatte i selskaberne. Det er ikke et krav i Danmark, at selskaber skal checke deres under leverandørers arbejdsgiverregistrering, hvorfor det ikke er et argument for at nægte momsfradrag.

Bemærkninger til Skats afgørelse side 17 i bilag 8

SKAT anfører i deres bemærkninger til vores skrivelse, hvor jeg oplyser, at SKAT kun har påpeget mangler vedrørende dato og nummering, hvilket intet har at gøre med fakturaernes reelle indhold. Herefter anfører SKAT faktura 2661, som er udskrevet den 12.10.2014 med teksten for udført arbejde 20-25.11 -2014 og datoen er den 12-10-2014 på fakturaen. Dette har jeg kommenteret som en datofejl, altså at [virksomhed3] ApS ikke har rettet datoen på fakturaen inden fakturering. Der er ikke tale om at fakturaen er sendt inden arbejdet er udført, der er alene tale om, at fakturadatoen er forkert. Dette bekræftes også ved at fakturaen betales den 5.12 2017, altså naturligt efter arbejdets udførelse.

Bemærkninger til Skats afgørelse side 18 og 19 i bilag 8

Det fremgår her af SKATs kommentarer, at der ikke forligger tvivl om, at arbejdet på de anførte fakturaer fra underleverandørerne er udført. Det er alene et spørgsmål om, hvem der har udført det pågældende arbejde.

[person3] har gentagne gange overfor mig forklaret og redegjort for det praktiske forløb i samarbejdet med [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, og med baggrund i disse forklaringer, er det meget vanskeligt at forestille sig, at ([virksomhed1]) ikke skulle have anvendt arbejdskraft fra de to underleverandører. Det er desværre vanskeligt at dokumentere, hvilke personer som har udført en konkret arbejdsopgave, og dermed svært at løfte bevisbyrden vedrørende dette. Men hvis Landsskatteretten har et forslag til, hvordan dette kunne ske, hører jeg naturligvis meget gerne forslag hertil.

Med henvisning til at SKAT har fastslået at både [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har udført momspligtig virksomhed, er det imidlertid vanskeligt at forstå, at SKAT samtidig anfører, at de pågældende virksomheder ikke har udført arbejde for ([virksomhed1]). Det kan kun tolkes sådan, at SKAT prøver at få ([virksomhed1]) til at betale for den moms, som SKAT ikke har kunnet inddrive ved de to underleverandører.

Retsregler og praksis

Det kan ikke som anført af SKAT udledes af retsregler og praksis, at ALLE kravene til indholdet af en faktura jf. momsbekendtgørelsens § 58 notorisk skal være opfyldt, for at opnå fradrag for betalt merværdiafgift. Der henvises efterfølgende til afgørelser, som dokumentere, at det ikke forholder sig som SKAT anfører.

Det kan med henvisning til SKATs bilag 1 konstateres, at fakturakravene er opfyldt. Det er således kun få og ubetydelige dato- og fakturanummer fejl, som er sket.

EU-domstolen har i dom af 22. december 2010 i sag C-438/09 (Boguslaw Juliusz Dankowski) udtalt, at:

"Artikel 18, stk.~1, litra a), og artikel 22, stk.~3, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/ EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/18/EF af 14. februar 2006, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af merværdiafgift erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk.~3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser."

SKM2009.325.ØLR (bilag 18)

Denne afgørelse dokumenterer, at der skal være tale om meget alvorlige mangler ved en samhandel, før der nægtes fradrag for den indgående afgift. Afgørelsen er vedlagt som bilag 3, og i stikord fremgår følgende i afgørelsen:

"Skattecentret har fremhævet, at virksomheden ved et brev af 24. september 2004 fra daværende ToldSkat fik meddelelse om, at der ikke i fremtiden kunne gives fradrag for indgående moms af fakturaer fra G1 v/KF, idet det var konstateret, at denne virksomhed var afmeldt fra momsregistrering allerede med virkning fra 31. december 1990 ...

På trods af denne meddelelse fortsatte virksomheden med at tage fradrag i momsregnskabet for udgifterne til G1 v/KF i perioden fra den 1. januar 2004 - 30. september 2004.

SKAT har over for Landsskatteretten tilføjet, at for yderligere at anskueliggøre, hvordan virksomheden stadig agerer rent forretningsmæssigt, skal SKAT henvise til det sendte brev af 2. november 2007 til virksomheden.

Af brevet fremgår, at virksomheden nu køber overfladebehandlingsydelser af en ny underleverandør: CVR nr. ..., G4 Denmark A/S, G4 Ltd., Lithauen. Virksomheden har ingen dansk adresse.

SKAT er i gang med en særskilt efterforskning af de skatte- og afgiftsmæssige forhold i det nævnte udenlandske selskab. Indtil nu har efterforskningen vist, at selskabet G4 Denmark A/S misbruger et CVR nr., som tilhører en anden juridisk person. CVR nr. ... tilhører således ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen G5 Industrilakering A/S. SKAT har besøgt G5 Industrilakering A/S, og det kan på baggrund af dette besøg konstateres, at dette selskab intet kender til G4 Denmark A/S og ikke har nogen forbindelse til det. G4 Denmark A/S eksisterer med andre ord ikke.

Samhandlen mellem virksomheden og G4 Denmark A/S har et meget betydeligt omfang. I perioden 30. september 2004 - 31. marts 2007 har virksomheden købt ydelser (arbejdskraft) til et samlet beløb på 8.114.254 kr. ekskl. Moms hos G4 Denmark A/S. I alle tilfælde er der sket kontant betaling til G4 Denmark A/S. Den kontante betaling er sket til enten en person, der bor i Danmark eller til en TD, der angiveligt bor i Tyskland, og som er ansvarlig leder for selskabets operationer i blandt andet Danmark. Det er ikke lykkedes SKAT at identificere TD, men SKAT kender den person, som bor i Danmark.

Det er tilføjet, at virksomheden i enkelte tilfælde har købt arbejdsydelser af virksomheden: CVR nr. ..., G6 Group GmbH, G6 Industriservice A/S. Dette CVR nr. tilhører ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen G7 Rengøring A/S. SKAT har besøgt G7 Rengøring A/S. På baggrund af besøget kan det konstateres, at selskabet intet kender til G6 Group GmbH, G6 Industriservice A/S og ikke har nogen forbindelse dertil."

C-268/83 Rompelmann

Afgørelsen afsagt af EU Domstolen vedrørende Rompelmans mulighed for momsfradrag dokumenterer ligeledes med al tydelighed, at de formelle regler sjældent hindre momsfradrag, såfremt der overordnet ikke er tvivl om, at der drives erhvervsmæssig virksomhed og der er afholdt udgifter til køb af momsbelagte ydelser.

C-438/09 Boguslaw

Denne afgørelse dokumenterer ligeledes, at momsregistrerede virksomheder har krav på fradrag for erlagt moms, såfremt fakturakravene i artikel 22, stk. 3, litra b er overholdt, navnlig er det et krav, at leverandøren kanidentificeres. Det må af denne afgørelse ligeledes konkluderes, at EU Domstolen ligger mere vægt på det faktuelle og mindre vægt på overholdelse af de formelle regler. Den polske myndighed fik således ikke medhold i deres påstand om, at det var krævet at leverandøren skulle være registreret med hensyn til denne afgift, såfremt Boguslaw skulle have fradrag for den erlagte moms.

Fakturakrav – subsidiær påstand

Konklusion

Den eneste reelle fejl i forhold til de modtagne omhandlende fakturaer er, at få af de modtagne fakturaer fra [virksomhed3] ApS ikke konsekvent er fortløbende nummereret, ligesom fakturadatoen ikke i alle tilfælde harmonerer med afslutning af det udførte arbejde. Dette må absolut opfattes om en bagatel, hvilket på ingen måde kan resultere i, at [virksomhed1] ApS nægtes momsfradrag for de modtagne og betalte fakturaer.

SKAT gør i deres skrivelse opmærksom på, at [virksomhed4] ApS må have anvendt sort arbejdskraft for at have kunnet udføre assistancen for ([virksomhed1]). Samtidig anfører SKAT, at der ikke kan gives momsfradrag for de ydelser, som er leveret af [virksomhed4] ApS, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret til den pågældende virksomhed. Vedrørende [virksomhed3] forholder det sig sådan, at ejeren af dette selskab ved Byretten er dømt for ikke at have afregnet skyldig moms vedrørende fakturerede arbejder. Det må med baggrund i forhøjelsen af de to underleverandørers momsgrundlag (udgående afgift) konkluderes, at SKAT ikke er i tvivl om, at de har udført momspligtig arbejde. Dette gør, at ([virksomhed1]) naturligvis skal have fradrag for den samme modsvarende indgående moms. SKATs holdning udtrykker efter vores opfattelse det faktum, at SKAT udmærket er klar over, at ydelserne er udført, men idet [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS ikke har afregnet deres moms, forsøger SKAT at få ([virksomhed1]) til at dække dette ”tab”.

Det fremgår tydeligt af SKATs afgørelse bilag 8, at SKAT i 2016 og 2017 ved en gennemgang af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS regnskab opdager, at de pågældende selskaber ikke har afregnet moms og A-skat m.v. i overensstemmelse med reglerne. Ud fra denne konstatering nægtes ([virksomhed1]) momsfradrag, med henvisning til diverse uregelmæssigheder i de to selskaber. Det er med baggrund i SKATs viden relativt nemt at være ”bagklog”, og nægte ([virksomhed1]) momsfradrag med henvisning til, at ([virksomhed1]) skulle have været opmærksom på disse uregelmæssigheder. Men virkeligheden er i al sin enkelthed den, at [person3] ved sit lederskab af ([virksomhed1]) forsøger at optimere resultatet af virksomheden, og derfor løbende indlejer diverse mandskab, som han modtager en stor efterspørgsel på. Det er muligt, at SKAT mener, at [person3] burde have udført en større kritisk kontrol af anvendte underleverandører. Men [person3] har sikret, at de pågældende virksomheder har været momsregistreret, hvilket han er blevet oplyst, han skal have bekræftet, hvilket han derfor løbende har gjort. Men hvad skulle [person3] yderligere have fortaget af kontrol? Han har fået arbejdskraft stillet til rådighed, og prisen har været konkurrencedygtig, så derfor har han benyttet sig af muligheden for realisere en avance ved at udleje disse underleverandører til andre virksomheder, eller benytte dem til konkrete opgaver. Det er svært at klandre [person3] for at benytte sig af den mulighed, og nemt for SKAT fremføre diverse forhold som han burde have været opmærksom på og som ikke er lovfæstet.

Hverken [person3] eller [person1] havde mulighed for at kontrollere, hvad de pågældende underleverandører gjorde med de indbetalinger som ([virksomhed1]) foretog til disse, hvilke beløb de angav i moms, hvornår ejerne af selskaberne rejste ind og ud af Danmark, eller hvorvidt [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har benyttet sig af sort arbejdskraft. Det er nemt for SKAT at anføre disse punkter som argument for at nægte momsfradrag, men i praksis umuligt for ([virksomhed1]) at foretage en kontrol, som kun SKAT har mulighed for at gennemføre.

Hvad angår SKATs subsidiære påstand, at ([virksomhed1]) reelt har foretaget udbetaling til de to underleverandører uden at modtage ydelser til gengæld, er det en yderst intimiderende påstand, som SKAT bør underbygge. Netop at denne påstand ikke er underbygget bør føre til, at SKATs afgørelse ændres, således at ([virksomhed1]) får fradrag for den indgående moms af udførte ydelser fra underleverandører. Dette da hele sagen bygger på den påstand, at ([virksomhed1]) ikke har modtaget ydelser til gengæld for deres betaling. Derfor bør dette udsagn underbygges af fakta og ikke som nu, hvor hele sagen er bygget op på en udokumenteret påstand.

Omkring praksis for momsfradrag for betalte ydelser til underleverandører henvises til SKM2014.374.BR.

(bilag 16)

Det fremgår af denne afgørelse, at Skatteministeriet procederede for at sagsøger blev nægtet momsfradrag med baggrund i følgende forhold:

Der var ikke af sagsøger var fremlagt dokumentation for det pågældende fradrag.

Sagsøgeren fremlagde senere en faktura, hvor momsbeløbet ikke var i overensstemmelse med det oprindelige fradrag.

Sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne i momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2.

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for at fakturaen er betalt og præmis 24 i EU-Domstolens afgørelse i C-230/94 Renate Enkler er opfyldt.

Sagsøgeren fra opstart af sagen kun har fremsendt sporadisk dokumentation og ingen grundbilag i form af fakturaer for den omtvistede udgift.

Der er et økonomisk interessesammenfald mellem sagsøgeren og leverandøren.

Den fremlagte faktura ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 5 og 6.

Såfremt der er spørgsmål til det fremsendte, står vi naturligvis til rådighed.

Der ikke på fakturaen er anført antal timer eller timepris.

Byretten afsiger sin dom i overensstemmelse med sagsøgers anbringende og giver fradrag for moms, med følgende begrundelse:

Sagsøger har betalt for den omhandlende ydelse.

Med baggrund i bevisførelse og afgivne forklaringer lægges det til grund, at underleverandøren har udført det pågældende arbejde.

Der ved sagsøgers modtagelse af faktura fra underleverandøren opstod en retlig forpligtigelse til at betale underleverandøren.

Med baggrund i denne afgørelse er der ingen tvivl om, at domstolene giver tilladelse til momsfradrag til trods for, at ikke formelle krav er opfyldt, hvis der foreligger en faktura, som bliver betalt.

Der er således ingen tvivl om, at [virksomhed1] ApS skal tilkendes momsfradrag kr. 918.137 i forbindelse med udgifter afholdt over for deres underleverandører.

Der ønskes mundtlig kontorforhandling med sagsbehandleren i Landsskatteretten.

(...)”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”(...)

Indledningsvis redegøres for, hvad vi mener er årsagen til, at denne sag er rejst af SKAT, og hvorfor vi mener, at sagen aldrig burde have været rejst. Derefter kommenteres SKATs bemærkninger til sagen i skrivelse af 4 januar 2018 og i den forbindelse fremkommer vi med faktuelle forhold i SKATs skrivelser, som vi mener SKAT bør redegøre for.

SKAT, som netop har været udsat for en meget omfattende svindel med udbytteskat, burde være klar over, at der altid vil være personer, som vil forsøge at skabe sig en økonomisk gevinst, ved at bedrage den danske stat, virksomheder og privat personer her i landet. Det er desværre nok et af de vilkår, som vi alle må affinde os med, uanset hvor moralsk forkert, anstødeligt og skræmmende det end måtte være.

Vi lever i et demokrati, hvor vi alle betaler skat og på den måde bidrager til den danske velfærd. Derfor rammer det os alle, når svindlere begår bedrageri mod den danske stat. Når SKAT udbetaler et større milliardbeløb til svindlere, som har formået at snyde SKAT, og dermed uretmæssigt har fået udbetalt indeholdt udbytteskat, er dette et forhold, som skyldes nogle personers evne til at finde et smuthul i den kontrol, som SKAT udfører i forbindelse med deres udbetaling af indeholdt udbytteskat.

Det samme er gældende i den aktuelle sag, hvor det lykkedes svindlere at bedrage SKAT for et større millionbeløb på en måde, hvor svindlen først er blevet opdaget, når den har stået på i en længere periode. De to selskaber [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har foretaget deres svindel ved at udføre arbejde med ansatte, hvor deres fakturering var pålagt moms. Virksomhederne har været korrekt registreret vedr. moms og formentlig også som arbejdsgiver, men har ikke afregnet korrekt moms og A-skat på de ansatte. På den måde er den danske stat blevet snydt for et millionbeløb.

Vi forstår godt, at SKAT er ærgerlig over den svindel, som er foregået med de to underleverandører til [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]). Men som tidligere beskrevet vil der formentlig altid være svindlere, som vil forsøge at finde metoder, hvorpå de kan snyde og bedrage den danske stat for at opnå en økonomisk gevinst. Jeg er naturligvis lige som alle andre dybt forarget, når den danske statskasse bliver lænset for et milliardbeløb, eller som tilfældet i denne sag et millionbeløb. Svindlen sker fordi kriminelle personer er i stand til at finde en metode, hvorved de uretmæssigt kan tilegne sig større beløb med baggrund i den måde, hvorpå SKAT udfører deres kontrol med danske virksomheder. Men det ændrer ikke ved det faktum, at det er svindlerne, som er de kriminelle, og ikke de virksomheder, som i god tro ”samarbejder” med svindlerne.

I den pågældende sag er det med SKATs kendskab til underleverandørernes historik, nu flere år efter svindlen er iværksat, ganske tydeligt, at bagmændene formentlig har oprettet selskaberne alene med henblik på at snyde med modtaget momsbeløb og formentlig også med indeholdt A-skat på ansatte. Men hvis det havde været så nemt at opdage denne svindel for SKAT, så havde SKAT helt sikkert stoppet selskaberne tidligere. Hvorfor SKAT så mener, at ([virksomhed1]) skulle have opdaget denne svindel før SKAT, er vanskeligt at forstå.

Det er vores opfattelse med baggrund i de oplysninger, som SKAT anfører, at bagmændene bag [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS ligesom andre svindlere har forsøgt at skjule deres identitet ved at anvende formænd, som har haft den daglige ledelsesfunktion. Hvis SKAT ønskede at få bekræftet identiteten på de personer, som [person3] i det daglige har samarbejdet med fra de to virksomheder, burde det uden problemer være muligt.

Det er muligt, at der har været småfejl ved de fakturaer, som ([virksomhed1]) har modtaget fra de to underleverandører, men det er absolut i bagatelklassen. Det er helt sikkert, at hvis ikke SKAT var blevet bedraget for disse moms- og skattebeløb, ville SKAT aldrig have nægtet ([virksomhed1]) momsfradrag for de modtagne fakturaer for de to underleverandører. Det er alene fordi SKAT er blevet bedraget, at SKAT nu forsøger at få ([virksomhed1]) til at betale en del af den udgående moms, som de to underleverandører ikke har indbetalt til SKAT i overensstemmelse med reglerne. De fejl, som der har været på de fakturaer, som ([virksomhed1]) har modtaget fra de to underleverandører, ville aldrig i en sag, hvor der ikke var begået

momssvindel have medført, at fakturamodtager ikke havde fået momsfradrag.

Det skal endnu en gang pointeres, at ([virksomhed1]) har i eksisteret i mange år, og altid har formået at skabe store overskud og dermed indbetalt store momsbeløb, A-skat på ansatte og selskabsskat for virksomheden. Det er derfor på alle måde urimeligt, når SKAT forsøger at få en del af det tab, som den danske stat har lidt på de to underleverandører [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS dækket af ([virksomhed1]), ved at nægte selskabet momsfradrag på fakturaer, som ([virksomhed1]) har betalt.

I sagsforløbet, hvor vi har kommunikeret med SKAT og nu modtaget deres bemærkninger til vores klage til Skatteankestyrelsen, er substansen i sagen nu præciseret, hvilket umiddelbart gør det nemmere at diskutere de afgørende dele af sagen, der har medført, at SKAT ikke mener, at ([virksomhed1]) har fradrag for den betalte moms.

Kommentarer til SKATs bemærkninger af 4. januar 2018.

Med henvisning til SKATs brev af 4 januar 2018 mener vi, at det er relevant, at det ”opklares”, hvad SKAT mener, der er for en foregået i denne sag. Årsagen til at vi efterspørger en præcis forklaringen fra SKAT er, at en række af de oplysninger, som kommer fra SKAT, er direkte modstridende i forhold til SKATs konklusion.

Hvis vi kort skal opsummere SKATs forklaring, så anfører SKAT følgende i deres skrivelser:

1. De arbejder, som er faktureret af [virksomhed1] ApS til deres kunder, er udført.

2. [person3] og hans ægtefælle har ikke modtaget beløb i forbindelse med de omhandlende transaktioner.

3. De anførte ydelser på fakturaerne fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS er ikke ydet af de to underentreprenører, men er udført.

4. ([virksomhed1]) har betalt samtlige fakturaer fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS.

5. SKAT har pålagt [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS at betale udgående moms af realiseret omsætning.

6. SKAT nægter ([virksomhed1]) fradrag til trods for, at der er sket betaling af de modtagne fakturaer fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS.

7. SKAT mener ikke at [person3] kan have haft kontakt med [person4], men deres forklaring og begrundelse er meget vanskelig at forstå.

Med henvisning til ovenstående fakta fra SKATs afgørelse og deres brev af 4. januar 2018 ønskes følgende spørgsmål besvaret af SKAT:

Når SKAT har pålagt [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS at betale udgående moms, hvad er det så for en omsætning, de to virksomheder har faktureret med udgående moms? Bemærk at ([virksomhed1]) ifølge SKAT ikke kan få fradrag for den modsvarende indgående moms på de samme fakturaer.

SKAT anfører som bemærkning til vores nøgletal, at SKAT ikke er i tvivl om, at det anførte arbejde er udført. SKAT mener imidlertid ikke, at det er dokumenteret, at det er [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS, som har udført den pågældende assistance. Vores spørgsmål til dette punkt er derfor, hvem SKAT så mener det er, der har udført de pågældende opgaver? Det skal for en god ordens skyld oplyses med henvisning til de udarbejdede nøgletal, at det IKKE muligt, at det udførte arbejde er foretaget af det personale, som er ansat i ([virksomhed1]).

Hvorfor mener SKAT, at ([virksomhed1]) har betalt [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS så store beløb som tilfældet er, når ikke SKAT mener, at de omhandlende underleverandører har udført arbejde for ([virksomhed1])?

Hvem mener SKAT det er, som har udfærdiget og underskrevet entreprisekontrakten med [virksomhed3] ApS?

Hvem mener SKAT det er, der har udarbejdet fakturaerne, som ([virksomhed1]) har modtaget fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS?

(...)”

På kontormøde den 31. januar 2022 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klagerens repræsentant, at der de facto er leveret ydelser til selskabet, hvilket SKAT heller ikke har anfægtet.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for i alt 918.137 kr. for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Bevisbyrden kan skærpes i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold ved fakturaerne og ved underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for i alt 918.137 kr.

Selskabet har som dokumentation for ret til fradrag for købsmoms fremlagt 49 fakturaer fra [virksomhed3] og 9 fakturaer fra [virksomhed4].

Landsskatteretten finder, at der foreligger så usædvanlige omstændigheder i forbindelse med selskabets brug af underleverandører, at der påhviler selskabet en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret tjenestyrelser. Der er herved henset til underleverandørernes forhold, fakturaernes udfærdigelse og den manglende understøttende dokumentation i form af timesedler. Der er endvidere henset til, at [virksomhed3] er kendt for et arrangement med momssvindel.

Retten finder, at selskabet ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der i den påklagede periode er leveret ydelser fra underleverandørerne. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt timesedler, samarbejdsaftale fra [virksomhed4] eller anden lignende dokumentation, som kan understøtte fakturaernes realitet.

Der er endvidere lagt vægt på, at [virksomhed3] er dømt for momssvindel, hvor en person ved navn [person5] har oplyst, at han var alene om at udføre momsunddragelser for [virksomhed3]. Over for SKAT har selskabet oplyst, at [person4] var kontaktperson for [virksomhed3], som ikke er i overensstemmelse med det, som [person5] har oplyst. I den forbindelse bemærkes det desuden, at [person4] tilflyttede Danmark den 14. februar 2014 og udvandrede igen den 13. juni 2016.

For så vidt angår [virksomhed4], har selskabet oplyst, at [person6] og en person ved navn [person7] var kontaktpersoner for [virksomhed4]. For så vidt angår førstnævnte, fremgår af SKATs oplysninger, at han indrejste i Danmark kort tid forud for stiftelsen af [virksomhed4], hvor han var registreret som direktør i perioden 11. december 2014 til 5. oktober 2016. Kontaktpersonen med navnet [person7] er ikke angivet med yderligere oplysninger, hvorfor han ikke kan identificeres.

Ifølge den fremlagte entreprisekontrakt indgået mellem [virksomhed3] og selskabet var der aftalt en pris mellem parterne på 165 kr. per afregnet time. Flere af fakturaerne fra [virksomhed3] indeholder imidlertid timepriser på 140 og 160 kr., hvor andre ikke indeholder oplysninger om timepriser. Sidstnævnte gør sig i øvrigt også gældende for fakturaerne fra [virksomhed4].

Af de udstedte fakturaer fremgår ikke, hvor mange personer der har udført det fakturerede arbejde, ligesom flere af fakturaerne ikke opfylder momsbekendtgørelsens krav til arten og omfanget i forhold til de leverede ydelser, herunder eksempelvis fakturanr. 894 fra [virksomhed4], der alene i tilknytning til arten indeholder beskrivelsen ”Mandskabsudlejning periode 20 januar – 18 februar”. Endvidere er flere af fakturaerne ikke fortløbende. Særligt bemærker retten i den sammenhæng, at der er tre fakturaer fra [virksomhed3], som har samme fakturanummer.

Af den fremlagte oversigt med beskrivelse af fakturaer vedrørende underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed4] fremgår kolonner med fakturadato, fakturanummer, periode, adresse, arbejdsart, antal timer, timepris og beløb. Oversigterne indeholder imidlertid ingen oplysninger om, hvem der har udført arbejdet, hvorfor det ikke er muligt at udlede en sammenhæng til de fremlagte fakturaer. Retten finder derfor, at underleverandørerne ikke på baggrund af oversigterne kan henføres til de leverede ydelser. Retten har herved desuden sammenholdt med oplysningerne fra SKAT, hvor det er oplyst, at der ikke er angivet løn i relation til de leverede ydelser, og der alene i begrænset omfang er angivet og afregnet moms.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, ligesom flere af fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by2]s dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse.