Kendelse af 13-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Klagen skyldes, at SKAT har svaret ”nej” til følgende spørgsmål, stillet på vegne af [virksomhed1] A/S:

”Kan SKAT bekræfte, at selskabet kan sælge lejligheden beliggende [adresse1], 2. tv., uden tillæg af moms, jf. momslovens § 13, stk. 2?”

Landsskatteretten ændrer SKATs besvarelse fra ”nej” til ”ja”.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter benævnt selskabet) er registreret under branchekode ”683210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis” og bibranchekode ”682040 Udlejning af erhvervsejendomme”. Selskabets formål er investering, udvikling og administration af fast ejendom og dertil knyttede aktiviteter.

Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

”[...]

Baggrund for anmodningen

I efteråret 2016 anmodede vi på vegne af vores klient om et bindende svar på salg af lejligheder i henhold til momslovens § 13, stk. 2.

SKAT udtalte (jf. brev af 16. januar 2017), at det stillede spørgsmål var af teoretisk karakter, hvorfor SKAT afviste anmodningen.

Denne anmodning er indsendt, fordi selskabet sidenhen har modtaget en opsigelse på et lejemål, og selskabet ønsker nu at sælge lejligheden.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S er ejet af [virksomhed2] ApS (50 %), [virksomhed3] ApS (25 %), [virksomhed4] ApS (12,5 %) og [virksomhed5] ApS (12,5 %).

Selskabets eneste aktiv er ejendommen [adresse1] i [by1]. Finansiering af ejendomskøb samt opførelse af ny bygning er sket dels ved lån fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS samt ved realkreditlån.

[virksomhed1] A/S erhvervede ejendommen [adresse2], [by2] med overtagelse d. 1/12 2012. Ejendommen var jf. købsaftalen fri for lejemål på overtagelsesdagen.

Ejendommen var ikke momsregistreret på overtagelsesdagen.

Da [virksomhed1] erhvervede ejendommen fra et dødsbo, var det anført i købsaftalen, at “Ejendommen erhverves med henblik på følgende anvendelse: Nedrivning med henblik på opførsel at etageboliger.”

Der var ikke tillagt moms af købesummen ved erhvervelsen.

Ejendommen bestod af 3 bygninger:

Bygning 1 (villa) Udlejet til beboelse u/moms

Garageanlæg 1 Garager er udlejet enkeltvis med tillæg af moms

Garageanlæg 2 Garager er udlejet enkeltvis med tillæg af moms

[virksomhed1] A/S nedrev ikke eksisterende bygninger før i år 2015. Bygningerne blev udlejet af [virksomhed1] A/S fra købsdatoen og indtil nedrivning jf. ovenfor.

I 2015 blev opførelsen af ny boligudlejningsejendom indeholdende 6 beboelseslejligheder påbegyndt.

Lejlighederne er opdelt i ejerlejligheder.

Selskabet har opført ejendommen som en udlejningsejendom med det formål at drive udlejningsvirksomhed. Der er ikke ved opførelsen foretaget momsfradrag for byggeudgifterne.

Budget 2017 for ejendommen er vedhæftet til orientering.

Ejendommen stod færdig i juli måned 2016, og alle lejligheder er udlejet på almindelige lejekontrakter uden tidsbegrænsning og uden forkøbsret. Lejerne er flyttet ind den 1/8 (5 lejere) og 1/9 2016 (1 lejer).

Til orientering vedhæftes kopi af lejekontrakten for [adresse1], 2. tv.

Den 18. januar 2017 har selskabet modtaget en opsigelse fra en lejer (vedhæftet).

Eftersom prisen på ejerlejligheder er attraktiv i øjeblikket, ønsker selskabet at sælge den ledige lejlighed.”

Den medsendte kopi af lejekontrakten for lejer af [adresse1], 2. tv., (navn undladt), er den samme, som blev indsendt i forbindelse med selskabets tidligere anmodning om bindende svar. Anmodningen blev, som også anført i nærværende anmodning, afvist den 16. januar 2017, da SKAT på daværende tidspunkt vurderede, at spørgsmålet om salg af lejligheden var af teoretisk karakter.

Spørger modtager herefter den 18. januar 2017 en opsigelse fra lejer (navn undladt). Af opsigelsen fremgår det, at lejer fraflytter pr. 1. maj 2017.

Da vi i forbindelse med sagsbehandlingen af selskabets nye anmodning den 16. juli 2017 kan konstatere, at lejer (navn undladt) fortsat har folkeregisteradresse på [adresse1], 2. tv., beder vi jer om at oplyse, hvorvidt det er lejer, som køber lejligheden.

I oplyser den 16. august 2017, at lejer nu er fraflyttet og at lejer ikke er køber af lejligheden.

Herudover har vi efter anmodning modtaget kopi af de øvrige lejekontrakter i ejendommen samt kopi af annonceringen i forbindelse med udlejningen, ansøgning samt projektskitse fremsendt til [by1] Kommune i forbindelse med byggeriet og kopi af byggetilladelsen.

[...].”

Der er fremlagt lejekontrakter vedrørende samtlige lejemål i ejendommen. Af lejekontrakt vedrørende [adresse1] st. th., st. tv., 1. th., samt 2. th. fremgår en uopsigelighedsperiode på 12 måneder for lejer, hvorefter lejeren kan opsige lejemålet med tre måneders varsel. Lejekontrakten indeholder hverken en forkøbsret eller køberet for lejeren.

Af lejekontrakt vedrørende [adresse1], 2. tv., fremgår en uopsigelighedsperiode på 6 måneder, hvorefter lejeren kan opsige lejemålet med tre måneders varsel. Lejekontrakten indeholder hverken en forkøbsret eller køberet for lejeren. Lejer opsagde lejligheden pr. 31. januar 2017 med fraflytning pr. 1. maj 2017.

Selskabet har herudover fremlagt udlejningsbudget for 2017 og annonceringsmateriale fra [virksomhed6], hvoraf det fremgår at lejlighederne udbydes til udlejning.

Repræsentanten har fremlagt en beboeroversigt af 6. maj 2019, hvoraf det fremgår, at samtlige lejemål er udlejet.

Af selskabets årsrapport for 2015 fremgår endvidere følgende:

Hovedaktiviteter

Selskabet foretager investering, udvikling og administration af fast ejendom og dertil knyttede

aktiviteter.

Udvikling i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold

Selskabet udvikler/bygger i øjeblikket et boligudlejningsprojekt i [by2]. Ejendommen forventes at stå klar til indflytning medio/ultimo juli 2016. I forbindelse med en lang proces omkring opnåelse af byggetilladelse fra [by1] Kommune har selvskabet tabt mere end halvdelen af selskabskapitalen. Denne forventes imidlertid fuldstændig retableret i forbindelse med færdiggørelse af byggeriet og udlejning heraf. (...).”

SKATs afgørelse

SKAT har ved bindende svar af 12. september 2017 besvaret selskabets spørgsmål med ”nej”, således, at selskabets salg af ejendommen beliggende [adresse1], 2. tv., [by2], ikke kan sælges uden tillæg af moms.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende (uddrag):

”[...]

Spørger er i nærværende sag et aktieselskab, som har købt en ejendom med henblik på nedrivning af bygningen på arealet, hvorefter spørger har opført 6 ejerlejligheder. Spørger anses dermed som en afgiftspligtig person, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Salg af fast ejendom er afgiftsfritaget, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9. Fritagelsen gælder dog ikke salg af nye bygninger med eventuel tilhørende jord samt byggegrunde.

Levering af en ny bygning med tilhørende grund er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.

Ud fra det oplyste lægges det til grund, at leveringen af spørgers ejerlejlighed sker mindre end 5 år efter dagen for bygningens færdiggørelse, og at der derfor er tale om en ny bygning, jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2.

Levering af en bygning, der alene har været anvendt i forbindelse med momsfritaget udlejning, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, eller hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er ikke momspligtig, jf. momsloven § 13, stk. 2.

Momslovens § 13, stk. 2, er en undtagelse til hovedreglen om momspligtig levering i momslovens § 4. EU-domstolen har i flere tilfælde udtalt, at undtagelser fra momspligten skal fortolkes indskrænkende, jf. eksempelvis sag C-461/08, Don Bosco, præmis 25. Dette er i overensstemmelse med dansk retspraksis.

EU-domstolen har ligeledes i sagerne C-543/11, Maasdriel, præmis 32, og C-326/11, J.J.Komen, præmis 33, udtalt, at parternes erklærede hensigt vedrørende pligten til at betale moms af en transaktion skal tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder under forudsætning af, at de understøttes af objektive beviselementer.

En afgiftspligtig person, som handler i denne egenskab, må, hvis han påberåber sig undtagelsesreglen i momsloven § 13, stk. 2, kunne forelægge sådanne objektive beviselementer, at det kan anses for godtgjort, at salget er omfattet af undtagelsesreglen.

I nærværende sag er det oplyst, at de 6 lejligheder, herunder lejligheden, som anmodningen vedrører, udelukkende er opført med henblik på udlejning.

Der er oplyst at årsagen til, at lejligheden nu i stedet ønskes solgt er, at prisen på ejerlejligheder i øjeblikket er attraktiv.

Spørger ønsker således at sælge lejligheden efter en udlejningsperiode på under 1 år.

Det er SKATs opfattelse, at ejerlejligheden på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kan anses for opført alene med hensigt på udlejning, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Vi har tillagt det afgørende vægt, at ejendommen allerede i forbindelse med opførelsen blev opdelt i ejerlejligheder. Se SKM2016.359.SR.

Herudover begynder spørger allerede inden der er gået et halvt år at undersøge de momsmæssige konsekvenser af et salg af lejligheden, jf. spørgers tidligere anmodning om bindende svar.

Efter en samlet vurdering af den konkrete sag finder SKAT det således ikke godtgjort, at ejendommen, herunder lejligheden beliggende [adresse1], 2. tv, er opført udelukkende med henblik på udlejning.

Vi henviser videre til Skatterådets praksis, se SKM2016.359.SR, SKM2016.289.SR og SKM2016.105.SR.

Vi kan således ikke i et bindende svar bekræfte, at spørger kan sælge [adresse1], 2. tv. momsfrit med henvisning til momslovens § 13, stk. 2.

Der er ved mail af 8. september 2017 indsendt bemærkninger til vores udkast til bindende svar.

Jeres bemærkninger til udkastet ændrer ikke vores opfattelse.

Vi har foretaget en vurdering af den konkrete sag på baggrund af de foreliggende forhold. Vi fastholder, at svaret på spørgsmål om momsfrit salg efter momslovens § 13, stk. 2 er ”Nej”.

Spørgsmålet besvares med et ”Nej”.

[...].”

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs besvarelse ændres til et ”ja”, således at den omhandlede ejendom kan sælges momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende (uddrag):

”[...]

Vi er af den opfattelse, at salget kan ske momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 2, eftersom selskabet driver udlejningsvirksomhed, alene har opført og anvendt lejligheden til momsfritaget udlejningsaktivitet.

Det forhold, at ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, og at salget af lejligheden sker mindre end 1 år fra færdiggørelsen/ibrugtagningen, mener vi ikke har nogen betydning henset til:

Hovedparten af de udlejningsejendomme der bliver opført i dag opdeles i ejerlejligheder fra begyndelsen.
Det forhold at en lejer fraflytter inden der er gået et år, mener vi ej heller har betydning når der i øvrigt er indgået en almindelig tidsubegrænset udlejningsaftale.
Selskabets eneste aktivitet er at drive en udlejningsejendom.

Øvrige bemærkninger fremgår af sagen.

[...].”

Repræsentanten har på kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 7. maj 2019 oplyst, at samtlige lejemål er udlejet, og at selskabet ikke har solgt den omhandlede lejlighed.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag til afgørelse har været sendt til udtalelse ved selskabets repræsentant.

Heraf fremgår blandt andet følgende (uddrag):

”(...)

På kontormødet den 7. maj 2019 redegjorde vi for vores påstande om, at et salg vil kunne ske momsfrit jf. momslovens § 13, stk. 2.

Der blev fremlagt oplysninger om ejendommens drift, herunder at der har været skift i lejere – men intet salg af lejligheder. Vores klient driver således fortsat udlejningsvirksomhed.

Da vores klient forinden opførelsen drev udlejningsvirksomhed, har opført udlejningsboliger, og anvendt lejlighederne til udlejning, er vi af den klare opfattelse, at et salg vil kunne ske momsfrit.

Da hensigten og formålet med erhvervelsen, opførelsen, og driften har været udlejningsvirksomhed (og dette kan dokumenteres), bør et salg af lejligheden kunne ske uden moms.

(...).”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse har været sendt til udtalelse hos Skattestyrelsen.

Heraf fremgår følgende:

”Formalitet

Anmodningen om bindende svar vedrører spørgsmålet, om lejligheden [adresse1], 2. tv, kan sælges momsfrit.

I anmodning om bindende svar oplyses, at klager har modtaget en opsigelse på lejligheden, og at klager ønsker at sælge lejligheden.

På et møde i Skatteankestyrelsen har klager oplyst, at den pågældende lejlighed er genudlejet.

Det fremgår af [virksomhed7] hjemmeside, at hele udlejningsejendommen, [adresse1], er til salg hos Colliers.

Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Ifølge § 24, stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".
Da det på nuværende tidspunkt står klart, at klagen ikke vedrører en konkret disposition, som spørger enten har foretaget eller påtænker at foretage, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en besvarelse af spørgsmålet ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at klagen bør afvises. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse, SKM2011.641.SR.

Realitet

Skattestyrelsen er blevet informeret om, at Skatteministeriet ikke indbringer Landsskatterettens sager offentliggjort som SKM2019.294.LSR og SKM2019.295.LSR for domstolene.

Problemstillingen i disse to sager synes at være sammenlignelig med nærværende sag.

Skattestyrelsen har på den baggrund ingen bemærkninger til realiteten i sagerne. ”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse samt Skattestyrelsens udtalelse til sagsfremstillingen og forslag til afgørelse har været sendt til udtalelse hos selskabets repræsentant.

Heraf fremgår blandt andet følgende (uddrag):

”[...]

Skattestyrelsens afsluttende bemærkninger hvorved de indstiller at det bindende svar bør afvises, kan ikke tages til følge.

Vores klient ville have solgt lejligheden såfremt Skattestyrelsen (SKAT) havde svaret ja.

Vores klient kan nu benytte det bindende svar og dets retsvirkning såfremt lejligheden bliver ledig, og skal sælges inden der er gået 5 år fra første indflytning. ”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har svaret ”nej” til det stillede spørgsmål.

Der skal således tages stilling til, hvorvidt selskabet kan sælge ejendommen beliggende [adresse1], 2. tv., [by2], momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 8.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, fremgår følgende:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen...

(...)

Stk. 2. Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.

(...).”

Momslovens § 13, stk. 2, implementerer momssystemdirektivets artikel 136, der har følgende ordlyd:

“Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a. levering af varer, der udelukkende har været anvendt i forbindelse med sådanne former for virksomhed, som er fritaget for afgift i medfør af artikel 132, 135, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, samt artikel 380-390b, såfremt disse varer ikke har givet ret til fradrag

b. levering af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra fradragsretten i medfør af artikel 176.”

EU-Domstolen har i de forenede sager C-18/05 og C-155/05 (Salus og VMB Hospital), udtalt følgende vedrørende første sætningsled i sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra c), nu momssystemdirektivets artikel 136, litra a, jf. præmisserne 28, 29, og 30:

“28. Hvad særligt angår første sætningsled i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra c), pålægger denne medlemsstaterne at afgiftsfritage levering af goder, der udelukkende har været anvendt i forbindelse med sådanne former for virksomhed, som i medfør af artikel 13 er fritaget for afgift, såfremt disse goder ikke har givet ret til fradrag (jf. i denne retning dommen i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 12).

29. Domstolen har desuden fastslået, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra c), har til formål at undgå dobbelt afgiftsbelastning i strid med det princip om afgiftsmæssig neutralitet, som ligger til grund for det fælles momssystem (dommen i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 15).

30. Det første sætningsled i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra c), giver således mulighed for ved den fritagelse, som det foreskriver, at undgå, at videresalg af goder gøres til genstand for en ny afgiftspålæggelse, når de forudgående er erhvervet af en afgiftspligtig person til brug for en form for virksomhed, der er fritaget i henhold til artikel 13, og momsen derfor ved denne erhvervelse er endeligt erlagt uden mulighed for fradrag heraf.”

Det følger således af momslovens § 13, stk. 2, at levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.

Formålet med bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 2, er således, at videresalg af varer er fritaget for moms, når varerne forudgående er købt af en afgiftspligtig person til brug for dennes afgiftsfritagne aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, og når momsen ved det forudgående køb er endelig erlagt uden mulighed for fradrag heraf.

I henhold til det oplyste, erhvervede selskabet ejendommen beliggende [adresse2], [by2] med overtagelse den 1. december 2012 med henblik på at nedrive den eksisterende bygning og opføre en ejendom med 6 lejligheder. På overtagelsestidspunktet bestod ejendommen af en villa og to garageanlæg. Villaen blev efter overtagelsen i 2012 udlejet momsfrit til beboelse, mens garageanlæggene blev udlejet særskilt med moms. Selskabet udlejede ejendommene frem til nedrivning i 2015.

Ifølge det oplyste påbegyndte selskabet nedrivningen af den eksisterende bebyggelse i 2015. Den nye ejendom var færdigopført i juli 2016 og bestod af 6 lejligheder. Fire lejligheder blev udlejet pr. 1. august 2016, mens en lejlighed blev udlejet pr. 1. september 2016 og yderligere en lejlighed blev udlejet pr. 15. marts 2017.

Ejendommen består af 6 lejligheder. Det er oplyst, at samtlige lejligheder efter opførelsen blev udlejet på almindelige markedsvilkår, uden tidsbegrænsning og uden nogen købsoption for lejeren. Der henvises herved til de fremlagte lejekontrakter. Af lejekontrakterne for 5 lejemål fremgår en uopsigelighedsperiode på henholdsvis 6 og 12 måneder for lejer, mens der for et lejemål ikke er en uopsigelighedsperiode for lejer.

Selskabet har oplyst, at selskabet ikke har taget fradrag for den indgående moms i forbindelse med opførelsen af ejendommen, idet hensigten på dette tidspunkt var, at lejlighederne skulle udlejes til boligformål, jf. § 37, stk. 1, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Videre har selskabet oplyst, at markedspriserne på ejerligheder medførte, at selskabet overvejede at sælge den omhandlede lejlighed.

For så vidt angår den konkrete lejlighed beliggende [adresse1], 2. tv., [by2], har selskabet oplyst, at denne var udlejet i perioden 1. august 2016 til 1. maj 2017. Lejemålet blev opsagt af lejer.

Landsskatteretten bemærker, at ifølge det oplyste var selskabets hovedaktivitet på erhvervelses- og opførelsestidspunktet udlejning af fast ejendom. Den omhandlede ejendom er ifølge det oplyste opført som led heri med henblik på udlejning til boligformål. Samtlige lejligheder i ejendommen har efter opførelsen været udlejet til boligformål på almindelige markedsvilkår, uden tidsbegrænsning og uden nogen købsoption for lejeren. Den konkrete lejlighed har været udlejet momsfrit som bolig i perioden 1. august 2016 til 1. maj 2017, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Videre har selskabet oplyst, at selskabet ikke har taget fradrag for den indgående moms i forbindelse med opførelsen af ejendommen, jf. § 37, stk. 1, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

På baggrund af en konkret vurdering af de oplyste faktiske forhold, finder Landsskatteretten, at selskabets salg af lejligheden beliggende [adresse1], 2. tv., [by2], er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 2. Der er herved særligt henset til, at den omhandlede lejlighed ifølge det oplyste alene har været anvendt i forbindelse med selskabets momsfritagne udlejningsaktivitet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, ligesom selskabet ikke har haft adgang til fradrag af den indgående moms efter momslovens kapitel 9 ved anskaffelsen eller anvendelsen af denne.

Landsskatteretten bemærker til det af Skattestyrelsen anførte vedrørende afvisning af klagen, at selskabet forsat er ejer af ejendommen, og at besvarelsen af det stillede spørgsmål derfor – uanset at ejendommen aktuelt er genudlejet – forsat er relevant for selskabet. Der er således ikke grundlag for at afvise klagen.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs besvarelse til ja.