Kendelse af 23-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] I/S v/[person1] og [person2] (herefter virksomheden) blev den 1. januar 2006 registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekode 702040 ”Udlejning af erhvervsejendomme”.

Virksomheden er registreret med ophørsdato den 30. august 2012, jf. CVR.

Virksomheden var i 2012 registreret for halvårlig angivelse af moms.

SKAT har foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar for andet halvår af 2012, grundet manglende indberetning fra virksomheden.

[person2] (herefter interessenten) anmodede den 22. marts 2017 SKAT om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 6. oktober 2017 ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

Vores begrundelse for ikke at genoptage din sag

Vi kan ikke ændre din moms, fordi du har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor du skulle angive den, og fordi du ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der taler for, at vi alligevel ændrer den.

Det forhold, at det var [person1], der sørgede for hele driften, herunder indberetning af moms, er ikke et forhold, der efter vores vurdering kan begrunde en ændring af momsen efter udløbet af den 3-årige ændringsfrist.

Det samme gør sig gældende for det forhold, at du oplyser, at du først i januar 2017 bliver bekendt med virksomhedens momsrestance for 2012. At du ikke har gjort dig bekendt med den foreløbige fastsættelse, der blev foretaget på grund af en manglende indberetning af moms for 2. halvår 2012, er ikke en særlig omstændighed, der efter vores vurdering kan medføre en ændring af momsen efter udløbet af den 3-årige ændringsfrist.

Vedtagelsen af lovforslaget vedrørende udsættelse af forældelsesfristen for fordringer, der pr. 19. november 2015 var til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er ikke en omstændighed, der efter vores opfattelse kan begrunde en ændring af momsen mere end 3 år efter angivelsesfristen for perioden. Det forhold, at kravet ville være forældet, hvis der ikke var blevet vedtaget et lovforslag vedrørende udskydelse af forældelse, er ikke et forhold, der har betydning for den foreløbige fastsættelse, der blev lavet for 2. halvår 2012 og er derfor efter vores vurdering ikke en særlig omstændighed.

Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret din moms.

[...]”.

Virksomhedens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2012 skal imødekommes, idet der er tale om særlige omstændigheder.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”[...]

Min klient ejede i sameje med [person1] I/S [virksomhed1]. Det var [person1] stod for hele driften, herunder bogføring og indberetning af moms. Min klient havde intet med driften at gøre.

Det er først den 9. januar 2017, hvor min klient på egen opfordring modtager en ordentlig oversigt fra SKAT, hun bliver bekendt med, at der er en eventuel momsrestance fra 2012.

Det er for det første kritisabelt SKAT 9. januar 2017 fremsender en opgørelse til [person2], der er fejlbehæftet/ulovlig, da man har påført forældet gæld på opgørelsen. Den forældede gæld bliver først slettet, da min klient klager over opgørelsen.

Det er urimeligt man som skatteyder selv skal kontrollere SKAT’s gældsopgørelse. Den skulle SKAT som et minimum selv have kontrolleret inden den blev fremsendt til min klient.

Der har været et frygteligt rod i inddrivelsen hos SKAT. Min klient er således aldrig blevet rykket for betaling af den skønsmæssigt fastsatte moms for hverken 1. eller 2. halvår 2012. SKAT har aldrig sendt noget til hende, hverken pr. brev eller til hendes e-boks. Hun måtte selv anmode SKAT om at fremsende en opgørelse, som desværre viste sig at være fejlbehæftet/ulovlig med forældet krav.

SKAT skriver følgende i skrivelsen:

”De særlige omstændigheder, som kan begrunde, at vi genoptager sagen, skal være

Begivenheder eller forhold, som du og din rådgiver ikke har haft mulighed for at have indflydelse på, og som gør det urimeligt at fastholde momsen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den forkerte moms skyldes, at udenforstående har bedraget din virksomhed, eller hvis vi har begået grove fejl, da vi fastsatte momsen”

I kølvandet på SKAT's problemer med inddrivelse af fordringer, som bl.a. skyldes svigtende IT-systemer, herunder det i medierne meget omtalte EFI-system, vedtog Folketinget et lovforslag om indførsel af en standsning af forældelsen på de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Loven havde til formål at give SKAT et pusterum til at danne sig et overblik over den kaotiske situation de selv havde bragt sig i og finde en effektiv løsning, uden at eksisterende fordringer går tabt som følge af forældelse i løbet af processen.

Man tilføjer nedenstående § 18 a til den eksisterende Gældsinddrivelseslov.

§ 18 a. For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018.

Den nye Gældsinddrivelseslov trådte i kraft 19. november 2015, Alle krav, der var forældet 19. november 2015 blev ikke udskudt

Hvis loven ikke var blevet vedtaget ville kravet mod min klient for 2. halvår 2012 være forældet.

Vedtagelsen af den nye Gældsinddrivelseslov var en helt ekstraordinær og særlig omstændighed, som hverken min klient eller undertegnede som rådgiver har haft mulighed for at have indflydelse på, og som gør det urimeligt at fastholde det skønsmæssigt ansatte momskrav for 2. halvår 2012.

Det vil være urimeligt SKAT kan fastholde deres krav over for min klient blot ved at få Folketinget til at vedtage et tillæg til den eksisterende Gældsinddriveldseslov, der udskyder forældelsen af gæld, mens man på den anden side ikke vil genoptage det skønsmæssigt ansatte momskrav for 2. halvår 2012.

Vedtagelsen af § 18 a i Gædsinddrivelsesloven svarer til lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvor man blot vedtager love, der beskytter SKAT, når de har brug for tid til at danne sig et overblik over den kaotiske situation de selv har bragt sig i.

Lovforslaget blev under 2. behandling i Folketinget kritiseret for at indebære en række retssikkerhedsmæssige problemer og skabe en øget usikkerhed for borgerne om deres økonomiske situation. Derudover at det fremstår betænkeligt, at SKAT skal tillades denne mulighed for at undgå tab som følge af forældelse på deres fordringer, selvom det er SKAT's egne forhold, der har bragt dem i situationen. De forlængede forældelsesfrister må ikke fremstå som en sovepude, der udskyder, at SKAT får løst sine inddrivelsesproblemer.

Det er i den grad krænkende for rets følelsen hos min klient.

Jeg skal derfor venligst bede Skatteankestyrelsen om at ændre SKAT’s afgørelse, så min klient pga. helt ekstraordinære og særlige omstændigheder får lov til at få genoptaget/ændret angivelsen af momstilsvaret for 2. halvår 2012. Lovforslaget er uden tvivl en helt ekstraordinær og særlig omstændighed, hvilket også fremgår af indlæggene under Folketingsdebatten. Derudover mener flere ordførere det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at give SKAT denne mulighed, hvilket min klient er helt enig i

[...]”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet interessentens anmodningen om genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2012.

Af momslovens § 57, stk. 4, fremgår følgende:

”For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår følgende (uddrag):

Ӥ 31.

...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 31-32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår det blandt andet, at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvis der er begået fejl af SKAT, og fejlen har medført en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller dennes rådgiver har misforstået reglerne eller glemt et fradrag.

Virksomheden var i 2012 registreret med halvårlig betaling af moms, hvorfor angivelsesfristen for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2012 var den 1. marts 2013, jf. momslovens § 57, stk. 4. Den seneste frist for efterangivelse var dermed den 1. marts 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. SKAT modtog anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret den 22. marts 2017, hvilket således ikke var inden for fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en fravigelse af de ordinære frister, har interessenten anført, at det alene var den anden interessent, der stod for driften samt indberetning af moms for virksomheden, hvorfor interessenten først den 9. januar 2017 bliver bekendt med virksomhedens momsrestance for 2012.

Interessenten har desuden gjort gældende, at kravet ville være forældet, såfremt lovforslaget vedrørende udsættelse af forældelsesfristen for fordringer, der pr. 19. november 2015 var til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, ikke var blevet vedtaget.

Landsskatteretten bemærker, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, ifølge forarbejderne er tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

Landsskatteretten bemærker videre, at begge interessenter har pligt til at orientere sig om, hvorvidt virksomhedens momsangivelser er foretaget korrekt.

Det forhold, at kravet ville være forældet, såfremt lovforslaget vedrørende udsættelse af forældelsesfristen for fordringer, der pr. 19. november 2015 var til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, ikke var blevet vedtaget, er ikke et forhold, der har haft betydning for den foreløbige fastsættelse af afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

SKATs afgørelse stadfæstes.