Kendelse af 07-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2020

Journalnr. 17-0991693

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Virksomhedens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Momstilsvar for året 2011

49.600 kr.

0 kr.

0 kr.

Momstilsvar for året 2012

290.733 kr.

0 kr.

0 kr.

Momstilsvar for året 2013

192.819 kr.

246.601 kr.

237.052 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] drev virksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], (herefter [virksomhed1]) i perioden fra den 1. december 2012 til den 30. august 2014. Virksomheden, der var beliggende på [adresse1], [by1], var momsregistret fra etableringen, men var ikke registeret for A-skat og AM-bidrag. [virksomhed1] var registeret under hovedbranche 412000 ”opførelse af bygninger”.

Virksomhedens indehaver stiftede den 20. november 2013 [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2] beliggende på samme adresse i [by1]. Selskabet, der den 19. juli 2019 er opløst efter konkurs, havde til formål at drive håndværkvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil. [virksomhed2] ApS var registreret under branchekode 433200 ”tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og med bibranche 433900 ”anden bygningsfærdiggørelse”. [virksomhed1]s repræsentant har oplyst, at [virksomhed2] ApS overtog aktiviteterne i virksomheden [virksomhed1].

Virksomhedens indehaver drev desuden den polske virksomhed [virksomhed3] (herefter [virksomhed3]), som er startet den 1. oktober 2010. [virksomhed3] har til formål at udføre tagkonstruktioner og tagdækninger. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at [virksomhed3] blev drevet fra Polen og udførte opgaver i hele Europa.

SKAT har indkaldt [virksomhed1]´s regnskabsmateriale, men har ikke modtaget materialet. SKAT har derfor gennemgået indehaverens bankkonto i [finans1], kontonummer [...41], og konstateret, at der i perioden 18. oktober 2011 til 31. december 2013 er indsat beløb typisk med henvisning til fakturanumre. Der er indgået 275.553 kr. i 4. kvart 2011, 1.615.181 kr. i afgiftsperioden 2012 og 1.071.214 kr. i afgiftsperioden 2013. SKAT har herefter opgjort omsætningen i virksomheden ud fra den forudsætning, at bankindsætningerne hidrører fra erhvervsmæssig aktivitet, og at 80 % af vederlaget udgør momsgrundlaget og 20 % den udgående afgift (salgsmoms). SKAT har således ud fra indsætninger i banken opgjort virksomhedens salgsmoms til i alt 592.390 kr. for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2013 til 592.390 kr. i henhold til momslovens § 4. SKAT har indrømmet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10 % af salgsmomsen. SKATs opgørelse kan sammenfattes således:

År

Bankindsætninger

Salgsmoms

Indtægter

Udgifter

Købsmoms

2011

275.553 kr.

55.111 kr.

220.442 kr.

22.044 kr.

5.511 kr.

2012

1.615.181 kr.

323.036 kr.

1.292.145 kr.

129.214 kr.

32.304 kr.

2013

1.071.214 kr.

214.243 kr.

856.971 kr.

85.697 kr.

21.424 kr.

2.961.948 kr.

592.390 kr.

2.369.558 kr.

236.956 kr.

59.239 kr.

På den baggrund har SKAT opgjort virksomhedens samlede momstilsvar for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2013 til 533.151 kr. Virksomheden havde kun angivet et momstilsvar på 63.875 kr. for perioden 1. april 2013 til 31. oktober 2013, hvorfor SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 469.275 kr.

SKAT har desuden anset virksomheden for i perioden 1. oktober 2011 – 31. december 2013 at have haft ansatte, og SKAT har derfor opkrævet efterbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på henholdsvis

1.079.096 kr. og 170.608 kr. Denne afgørelse er ligeledes påklaget.

Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt årsrapport, saldobalance, og kontokort vedrørende [virksomhed1] for 2013. Der foreligger ikke et regnskab for 2012. På baggrund af bogføringen og momsangivelserne kan virksomhedens momsafregning for 2013 sammenfattes således:

2013

Salgsmoms

Angivet

Efterangivelse

Udskrift af reg.

Konto 1010 salg

1.041.300

260.325

260.325

1-3 kvt.

-310.400

-77.600

77.600

4 kvt.

730.900

182.725

182.725

EU-købsmoms

88.500

95.133

Købsmoms

-13.725

-97.857

-118.406

Momstilsvar

63.875

173.368

237.052

Repræsentanten har desuden fremlagt virksomheden [virksomhed3]s regnskabsbilag, bogføring og indehaverens polske selvangivelser for 2011, 2012 og 2013. Det fremgår heraf, at der er selvangivet indtægter og udgifter vedrørende [virksomhed3]s udførte arbejder i Norge, Danmark og Polen. [virksomhed3] fakturaer til danske kunder indeholder ikke moms, idet kunderne ved momsafregningen skal medtage EU-erhvervelsesmoms vedrørende udgifterne. Der er i øvrigt sket momsafregning og indberettet lønudbetalinger til de Polske myndigheder. Betalingen af [virksomhed3] udskrevne fakturaer, der er medtaget i den polske bogføring og regnskaber, er imidlertid fra den 18. oktober 2011 sket på indehaverens danske bankkonto i [finans1], kontonummer [...41].

SKATs afgørelse

SKAT har ansat virksomhedens momstilsvar til i alt 533.151 kr. for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2013. Som begrundelse herfor er anført følgende i afgørelsen:

”Afgørelse: Vi har ændret din moms, A-skat og AM-bidrag

SKAT har gennemgået de indbetalinger du har modtaget på din bankkonto i [finans1] og på denne baggrund opgjort din moms, A-skat og AM-bidrag.

SKAT har ændret virksomhedens moms for perioden fra 1/10 2011 til 31/12 2013 sådan:

Du har modtaget indbetalinger på din bankkonto i [finans1], der stammer fra erhvervsvirksomhed/ udført arbejde.

SKAT har ud fra indsætninger i banken opgjort virksomhedens salgsmoms til 592.390 kr. i henhold til momslovens § 4. Der henvises til bilag 2.

SKAT har forgæves forsøgt at opnå kontakt med [person1], hvorfor SKAT har skønnet virksomhedens momsbelagte udgifter til at udgøre 10 % af salgsmomsen i henhold til momslovens § 37, svarende til 59.240 kr.

Virksomheden skal herefter betale 533.150 kr. i moms for perioden fra 1/10 2011 til 31/12 2013.

Virksomheden har for perioden fra 1/10 2011 til 31/12 2013 angivet et samlet tilsvar på 63.875 kr.

Resultatet er herefter, at virksomheden skal betale yderligere 469.275 kr. i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstilling og begrundelse afsnit 1.

SKAT har ændret virksomhedens A-skat og AM-bidrag for perioden fra 1/10 2011 til 31/12

2013 sådan:

(...)

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden er ifølge SKATs systemer etableret den 1/12 2012.

Virksomheden er momsregistreret fra etableringen.

Virksomheden er ikke registreret for A-skat og AM-bidrag.

Virksomheden er registreret under hovedbranche 712000 Opførelse af bygninger.

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Moms

1.1.De faktiske forhold

Virksomheden var momsregistreret fra 1/12 2012.

SKAT har modtaget følgende momsangivelser:

Periode

Udgående

Indgående

Tilsvar

4. kvartal 2012

0

0

0

1. kvartal 2013

0

0

0

2. kvartal 2013

31.250

0

31.250

3. kvartal 2013

46.350

13.725

32.625

4. kvartal 2013

0

0

0

[person1] opretter den 17/10 2011 konto i [finans1], konto [...41].

[person1] har modtaget betydelige indbetalinger på kontoen. Bankkontoudskrift er vedlagt som bilag 5. Indsætninger i årene 2011, 2012 og 2013 er opgjort til 2.961.949 kr.

1.2.SKATs begrundelse

1.2.1.Retsregler og praksis,

Lov om merværdiafgiftsloven, LBK nr. 106 af 23/1 2013.

Uddrag fra momsloven

§ 4 (uddrag)

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

§ 33

Afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget.

§ 37 (uddrag)

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk.2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

§ 46, stk. 1 (uddrag)

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

§ 56

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk.2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.

Stk.3. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken videresalget sker.

§ 57 (uddrag)

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

Uddrag fra bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven

Bekendtgørelse nr. 814 af 24/6 2013. (tidligere bekendtgørelse nr. 663 af 16/6 2006)

§ 84 (tidligere § 58)

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Uddrag af opkrævningsloven

(Lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7/12 2010)

§ 5, stk. 1

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 5, stk. 2

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

1.2.2.SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået virksomhedens bankkontoudtog og konstateret betydelige indsætninger.

Indsætninger i bank vedrører perioden fra 18/10 2011 og frem. Virksomheden er registreret fra 1/12 2012. Det er SKATs opfattelse, at der er drevet uregistreret virksomhed fra oktober 2011 og frem til registreringen den 1/12 2012.

Det er SKAT´s opfattelse, at indtægter på bankkontoen vedrører virksomhedens salg. SKAT har forgæves indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale, hvorfor salg ikke kan opgøres ud fra virksomhedens regnskabsmateriale.

I henhold til momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Jf. momslovens § 33 udgør afgiften 25 % af afgiftsgrundlaget.

SKAT har forgæves indkaldt virksomhedens udgiftsbilag. Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 84, hvor det fremgår, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Det er herefter SKAT´s opfattelse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne foretage fradrag for indgående afgift, at der kan fremlægges dokumentation for den afholdte udgift, jf. ovenstående. SKAT kan derfor ikke godkende fradrag for den af virksomheden angivne købsmoms.

Af procesøkonomiske grunde har SKAT skønsmæssigt godkendt et fradrag på 10 % af salgsmomsen, idet det skønnes, at virksomheden har afholdt udgifter til brændstof, kontorhold, arbejdstøj samt øvrige med denne type af virksomhed forbundne udgifter. Ved vurderingen af fradragets størrelse forudsættes, at der er tale om udlejning af mandskabstimer, og at udgiften derfor normalt i det væsentligste består af lønudgifter, der ikke er momsbelagte. Af bankkontoudskrifter fremgår ikke væsentlige driftsudgifter.

Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre virksomhedens salgs- og købsmoms jf. momslovens § 56, stk. 1.

Virksomhedens salgsmoms i en afgiftsperiode er moms af virksomhedens momspligtige leverancer i perioden, jf. momslovens § 56, stk. 2. Virksomhedens købsmoms i en afgiftsperiode, er moms af virksomhedens fradragsberettigede køb i perioden, jf. § 56, stk. 3.

Efter lovens § 57, stk. 1 skal virksomheden efter udløbet af hver afgiftsperiode angive periodens salgs- og købsmoms til SKAT.

SKAT har ud fra indsætninger i banken opgjort virksomhedens salgsmoms til 592.390 kr. i henhold til momslovens § 4. Der henvises til bilag 2.

SKAT har skønnet virksomhedens momsbelagte udgifter til at udgøre 10 % af salgsmomsen i henhold til momslovens § 37, svarende til 59.240 kr.

Virksomheden skal herefter betale 533.150 kr. i moms for perioden fra 1/10 2011 til 31/12 2013.

Virksomheden har for perioden fra 1/10 2011 til 31/12 2013 angivet et samlet tilsvar på 63.875 kr.

Resultatet er herefter, at vi foreslår, at virksomheden skal betale yderligere 469.275 kr. i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

For yderligere specifikation af, hvorledes momsen er beregnet og opgjort, henvises til vedlagte bilag 1 – 3 med underliggende bilag.

1.3.Virksomhedens bemærkninger

Fra [virksomhed4] er der modtaget nedenstående indsigelse mod SKATs forslag af 16. juni 2014:

Deres j.nr. [...1][person1] — bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse af den 16. juni 2014.

Vi har modtaget SKATs skrivelse af den 8. juli 2014 samt den vedlagte aktindsigt i ovennævnte sag.

Vi vil i det følgende fremkomme med vores bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse af den 16. juni 2014 fremlagt som bilag 1.

Efter en nærmere gennemgang af SKATs forslag til afgørelse samt sagens akter i øvrigt kan vi konstatere, at vi er afgørende uenige i det af SKAT anførte, hvorfor vi ikke finder, at der er grundlag for at gennemføre de af SKAT agtede indkomstændringer.

PÅSTAND
Der nedlægges påstand om, at der ikke er grundlag for at gennemføre den varslede ændring af virksomhedens angivelser af moms, A-skat og AM-bidrag for perioden 1. oktober 2011 — 31. december 2013.

Den 1. december 2012 opstartede [person1] en enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1].

Ifølge SKATs forslag til afgørelse blev der i indkomstårene 2011-2013 indsat betydelige beløb på en konto i [finans1] med konto-nr. [...41] tilhørende [person1].

Det er SKATs opfattelse, at [person1] har drevet uregistreret virksomhed fra oktober 2011 og frem til registreringen af den danske virksomhed den 1. december 2012 ud fra en betragtning om, at der i denne periode er indsat betydelige beløb på ovenstående konto. Ifølge SKATs forslag til afgørelse vedrører samtlige indtægter på bankkontoen virksomhedens omsætning.

[person1] er fra Polen. Han taler ikke dansk, hvilket er grunden til at han har haft en række vanskeligheder forbundet med at reagere på SKATs tidligere agterskrivelser vedrørende anmodning om diverse regnskabsmateriale m.v. Den primære kommunikation formidles via hans bogholder, [person2], fra virksomheden [virksomhed5] v/[person2].

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af den 16. juni 2014, at SKAT - alene på baggrund af indsætningernes størrelse — har antaget, at virksomheden må have haft ansatte for at kunne generere en så stor omsætning.

På denne baggrund har SKAT varslet en efterbetaling af A-skat og AM-bidrag på i alt kr. 1.249.704 i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2, jf. bilag 1.

For så vidt angår ovenstående forhold vedrørende indsætningerne på kontoen i [finans1]. har [person1] oplyst, at han har drevet virksomhed både i Polen og i Danmark.

[person1] har videre oplyst, at årsagen til de betydelige indsætninger på bankkontoen i [finans1] skyldes, at både den polske og den danske virksomhed i en midlertidig periode benyttede kontoen i [finans1].

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre den varslede ændring af virksomhedens angivelser af moms, A-skat og AM-bidrag for perioden 1. oktober 2011 - 31. december 2013, idet en del af indsætningerne på kontoen i denne periode relaterer sig til den polske virksomhed, som SKAT ikke har fornøden hjemmel til at beskatte i Danmark.

SKATs forslag til afgørelse er således foretaget på et forkert materielt grundlag, ligesom det kan konstateres, at SKATs varslede indkomstændringer er foretaget på et spinkelt grundlag, som i det hele er foretaget på baggrund af en række indsætninger på kontoen i [finans1] og en række antagelser, som ikke er overensstemmende med de faktiske forhold i nærværende sag.

Såfremt SKAT mod forventning måtte fastholde det foreliggende forslag til afgørelse, bedes SKAT fremsende den kommende afgørelse til undertegnede. Dette med henblik på, at SKATs afgørelse i givet fald vil blive påklaget.

1.4.SKATs endelige afgørelse

SKAT har følgende bemærkninger til den af [virksomhed4] fremsendte indsigelse mod SKATs forslag:

Det anføres, at SKAT´s varslede indkomstændringer er foretaget på et spinkelt grundlag, som i det hele er foretaget på baggrund af en række indsætninger på kontoen i [finans1] og en række antagelser, som ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold i nærværende sag.

At forslaget udelukkende udarbejdes ud fra bankkontoudskrifter kan alene tilskrives virksomheden, idet SKAT ikke har haft adgang til at gennemgå virksomhedens regnskabsmateriale. SKAT indkalder forgæves virksomhedens regnskabsmateriale den 29. januar 2014.

Det anføres, at en del af indsætningerne på kontoen relaterer sig til den polske virksomhed, som SKAT ikke har fornøden hjemmel til at beskatte i Danmark.

SKAT har forgæves indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale. Af bankkontoudskrifter fremgår at indsætninger vedrører erhvervsvirksomhed, idet der ofte i teksten er anført faktura nummer. SKAT har forudsat, at indtægterne vedrører den danske virksomhed. Oplysninger om, at dele af indsætningerne på bankkonto i [finans1] vedrører polsk virksomhed er udokumenteret. I den fremsendte indsigelse fremgår ikke oplysninger om, hvilke indtægter, der kan henføres til hhv. den danske og den polske virksomhed.

Det anføres, at virksomhedens indehaver [person1] ikke taler dansk, hvilket er grunden til, at han har haft en række vanskeligheder forbundet med at reagere på SKATs tidligere agterskrivelse vedrørende anmodning om diverse regnskabsmateriale m.v.

Hertil bemærkes at [person1] efterfølgende har haft mulighed for at indsende regnskabsmaterialet til SKAT. SKAT har 8. juli 2014 besvaret anmodning om aktindsigt. Sammen med andet materiale er SKAT´s indkaldelse af materiale fremsendt til [virksomhed4]. [person1] eller dennes rådgiver har fortsat ikke fundet anledning til at indsende virksomhedens regnskabsmateriale til SKAT.

Jf. ovenstående har SKAT ikke modtaget nye oplysninger, der kan føre til en ændret ansættelse.

Forslag til afgørelse fastholdes herefter.

2. A-skat og AM-bidrag

(..)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2011-2013 på 533.151 kr. nedsættes med 286.550 kr. til 246.601 kr. Som begrundelse herfor har repræsentanten i klagen anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens angivelser af moms, A-skat og AM-bidrag for perioden 1. oktober 2011 – 31. december 2013, idet en del af indsætningerne på kontoen i denne periode relaterer sig til den polske virksomhed, som SKAT ikke har fornøden hjemmel til at beskatte i Danmark.

(...)”

Repræsentanten har desuden i et supplerende indlæg anført følgende:

”Jeg skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har jeg valgt at inkorporere det i klagen anførte i nærværende supplerende indlæg.

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at ændre virksomhedens A-skat, AM-bidrag og momstilsvar for perioden 1. oktober 2011 - 31. december 2013.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1] A-skatte-, AM­ bidrags- og momstilsvar for perioden 1. oktober 2011 - 31. december 2013 nedsættes med kr. 1.536.254.

Påstanden fremkommer således:

Momstilsvar for perioden nedsættes med

kr. 286.550

A-skat for perioden nedsættes med

kr. 1.079.096

AM-bidrag for perioden nedsættes med

kr. 170.608

I alt

kr. 1.536.254

SAGSFREMSTILLING

1 Nærmere om SKATs afgørelse af den 2. november 2014

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 2. september 2014, at der i årene 2011- 2013 er blevet indsat betydelige beløb på en konto i [finans1] tilhørende [person1] (herefter [person1]). I perioden 18. oktober 2011 - 31. december 2013 er der ifølge SKAT indsat i alt kr. 2.961.949.

Efter SKATs opfattelse vedrører samtlige indsætninger på denne bankkonto indtægter i [person1]s virksomhed/virksomheder.

Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvilken konkret virksomhed SKAT omtaler i den forbindelse. SKAT oplyser heller ikke et CVR-nr. eller lignende på virksomheden. Det må dog lægges til grund, at der er tale om [person1]s personligt drevne virksomheder, [virksomhed3] og [virksomhed1].

Af afgørelsen fremgår det dog, at det er SKATs opfattelse, at [person1] har drevet uregistreret virksomhed fra oktober 2011, hvor kontoen i [finans1] oprettedes, og frem til den 1. december 2012, hvor [person1] opstartede sin personligt drevne virksomhed, [virksomhed1].

Som følge heraf foretager SKAT en forhøjelse af [person1]s momstilsvar, hvor SKAT skønner, at der skal opgøres salgsmoms af samtlige indsætninger i den i sagen omhandlede periode. SKAT godkender et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10 pct. af salgsmomsen.

SKAT har endvidere skønsmæssigt opkrævet virksomhederne A-skat og AM­bidrag i årene 2011-2013, idet SKAT er af den opfattelse, at virksomheden ikke har været i stand til at generere en så stor omsætning uden ansatte.

SKAT har skønsmæssigt opgjort virksomhedens lønudgifter til kr. 2.132.601. Det fremgår ikke nærmere, hvorledes SKAT har foretaget dette skøn.

SKAT har herefter opkrævet virksomheden A-skat med kr. 1.079.096 og AM­bidrag med kr. 170.608 for 2011-2013, jf. bilag 1.

Det er [person1]s opfattelse, at indsætningerne på bankkontoen vedrører forskellige virksomheder, hvorfor sagen skal behandles forskelligt afhængig af den enkelte indsætning.

For det første vedrører størstedelen af indsætningerne [person1]s polske virksomhed, [virksomhed3]. Indsætningerne vedrørende [virksomhed3] er bogført, angivet og beskattet i Polen, hvilket fremgår af det polske regnskab, der fremlægges i nærende sag.

For det andet vedrører en mindre del af indsætningerne [person1]s danske virksomhed, [virksomhed1], der først blev stiftet i oktober 2012. Det bemærkes, at de angivelser af momstilsvar, der er foretaget til SKAT, vedrører [virksomhed1]. Dette gælder også en efterangivelse af moms, der er foretaget i februar 2015.

For det tredje vedrører en indsætning på kr. 375.000 ultimo 2013 [person1]s selskab, [virksomhed6] ApS. Indsætningen er fejlagtigt indbetalt på [person1]s bankkonto af en kunde. Det indbetalte beløb blev efterfølgende korrigeret og bogført i [virksomhed6] ApS.

For så vidt angår SKATs forhøjelse af A-skat og AM-bidrag er det [person1]s opfattelse, at der ikke er grundlag for forhøjelsen. Dette er bl.a. begrundet i, at der er afregnet A-skat og AM-bidrag i Polen vedrørende [virksomhed3]s ansatte. SKAT har endvidere ikke begrundet, hvorfor SKAT finder, at [person1] har haft ansatte. Det er således hverken begrundet i forhold til indeholdelsespligt eller hæftelsesspørgsmålet.

1. 2.Nærmere om [person1]

[person1] er fra Polen, hvor han i mange år har arbejdet inden for tømrer- og snedkerfaget. Han har siden 2010 haft tre forskellige virksomheder inden for netop dette fag.

Han har siden 1994 været gift med [person3].

Vielsesattest for [person1] og [person3] fremlægges som bilag 2.

[person1] har betalt skat i Polen, hvilket fremgår af hans og [person3]s selvangivelse, der fremlægges som bilag 3.

3 3Nærmere om [person1]s forskellige virksomheder og selskaber

[person1] havde i den i sagen omhandlede periode tre virksomheder, der alle udførte tømrer- og snedkerarbejde.

Den første virksomhed var en virksomhed ved navn [virksomhed3], der blev opstartet i 2010 i Polen. Efterfølgende opstartede [person1] i 2012 en virksomhed i Danmark ved navn [virksomhed1] v/[person1]. I slutningen af 2013 stiftede [person1] et selskab ved navn [virksomhed6] ApS, der overtog aktiviteterne i [virksomhed1] v/[person1].

Det skal nævnes, at [person1] er fra Polen, og at han ikke taler dansk. Hans manglende danskkundskaber betyder, at [person1] har haft vanskeligheder ved at reagere på SKATs henvendelser og tidligere agterskrivelser m.v. Kontakten mellem [person1] og SKAT har derfor foregået via [person1]s bogholder, [person2] fra virksomheden [virksomhed5] v/[person2].

I de følgende afsnit er hver af virksomhederne og selskabet nærmere beskrevet.

3.1 3.1Nærmere om den polske virksomhed [virksomhed3]

[person1] stiftede den 1. oktober 2010 den polske virksomhed [virksomhed3] (herefter [virksomhed3]}, der blev drevet fra Polen.

Virksomhedsoplysning vedrørende [virksomhed3] fra det polske Ministerstwo Gospodarki (oversat til Økonomiministerium Registreringsbevis) fremlægges som bilag 4.

Af virksomhedsoplysningen fremgår, at virksomheden havde et "Numer NIP" og et "Numer REGON". [virksomhed3]s Numer NIP er [...29], og Numer REGON er [...78].

Begge numre er identifikationsnumre for [virksomhed3] og er påkrævet for at drive virksomhed i Polen.

En beskrivelse af "Numer NIP" og "Numer Regon" udfærdiget af de polske myndigheder fremlægges som bilag 5.

[virksomhed3] udførte opgaver i hele Europa og har bl.a. udførte arbejde i Norge. Til udførelsen af arbejdet havde [virksomhed3] ansatte.

[virksomhed3] havde i Polen en kassevogn af mærket Mercedes-Benz, model Sprinter. Dette fremgår af faktura fra Mercedes-Benz, der fremlægges som bilag 6.

Af denne faktura fremgår, at køberen af kassevognen var "[virksomhed3] ", hvilket er navnet på [person1]s polske virksomhed.

3.2 3.2Nærmere om virksomheden [virksomhed1] v/[person1]

[person1] opstartede den 1. december 2012 en enkeltmandsvirksomhed ved navn [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] (herefter [virksomhed1]).

Selskabsrapport fra www.biq.dk og virksomhedsudskrift fra Erhvervsstyrelsen for [virksomhed1] fremlægges som bilag 7 og 8.

Af både selskabsrapporten og virksomhedsudskriften fremgår bl.a., at virksomheden blev registreret under branchekoden 712000 Opførelse af bygninger.

Virksomheden blev momsregistreret fra stiftelsen, men er ikke registreret for A­ skat og AM-bidrag, idet virksomheden ikke havde ansatte.

3.3 3.3Nærmere om [virksomhed6] ApS

[person1] valgte i slutningen af 2013 at lukke [virksomhed1] for i stedet at drive virksomhed via det nystiftede selskab [virksomhed6] ApS (CVR-nr. [...2]), der blev stiftet den 20. november 2013.

Aktiviteterne fra [virksomhed1] blev overdraget til [virksomhed6] ApS. Selskabsrapport fra www.biq.dk for [virksomhed6] ApS fremlægges som bilag 9.

4 4Nærmere om bankkontoen i [finans1] A/S

I nærværende sag er bankkonto i [finans1] A/S med kontonummer [...41], der er oprettet i [person1]s navn, central, idet SKAT mener, at samtlige indsætningerne på denne bankkonto er omsætning i [virksomhed1].

Kontonummer [...41] blev oprettet den 17. oktober 2011.

Kontoudskrift af kontonummer [...41] for perioden den 18. oktober 2011 - 30. december 2013 fremlægges som bilag 10.

Det er af [person1] oplyst, at bankkontoen oprindeligt blev oprettet efter et krav fra [virksomhed3]s samarbejdspartnere.

Fra tidspunktet hvor bankkontoen oprettes den 17. oktober 2011 og indtil den 31. december 2013, indsattes der i alt kr. 2.961.949 på bankkontoen. Ved indsætningerne på bankkontoen fremgår der typisk et fakturanummer af posteringsteksten. Disse indsætninger er betaling af fakturaer fra virksomhedernes kunder.

Fra oktober 2011 anvendte [virksomhed3] bankkontoen i [finans1] til betaling fra sine kunder i bl.a. Danmark.

I perioden fra den 1. december 2012 til ultimo september 2013 blev bankkontoen også anvendt af [virksomhed1].

Bankkontoen blev således anvendt af både [virksomhed3] og [virksomhed1].

5 Nærmere om virksomhedernes regnskaber

5.1 [virksomhed3]s regnskab

[virksomhed3] har ført regnskab i overensstemmelse med de gældende regler i Polen.

At [virksomhed3] var skattepligtig til Polen, fremgår af et certifikat fra de polske myndigheder, der fremlægges som bilag 11.

Virksomhedens regnskab består bl.a. af en samlet skatteangivelse pr. år samt underbilag hertil, hvoraf hver af de af [virksomhed3] udstedte fakturaer fremgår af.

De samlede skatteangivelser for [virksomhed3] for årene 2011-2013 fremlægges som bilag 12-14.

[virksomhed3]s regnskab består derudover af skatteregnskab over samtlige indtægter og udgifter.

Skatteregnskab over indtægter og udgifter for [virksomhed3] for årene 2012 og 2013 fremlægges som bilag 15 og 16.

En nærmere beskrivelse af udgifterne i [virksomhed3] følger nedenfor under punkt.

I det polske regnskab er ligeledes en angivelse af beregningen af moms af udenlandske fakturaer.

Momsangivelse over udenlandske fakturaer for 2012 og 2013 og samlet momsregnskab fremlægges som bilag 17 og 18a-18b.

Af de samlede skatteangivelser, jf. bilag 12-14, fremgår, at virksomheden havde en omsætning i polske zloty på PLN 279.301,58 i 2011, PLN 955.638,92 i 2012 og PLN 264.06,87 i 2013.

Af underbilagene hertil fremgår, at [virksomhed3] er beskattet af denne omsætning, der blev genereret i den polske virksomhed. Endvidere fremgår det, hvorledes det beskattede beløb er beregnet af hver faktura.

5.1.1 [virksomhed3]s udstedte fakturaer til virksomhedens kunder

[virksomhed3]s regnskab består endvidere af udstedte fakturaer.

En række af [virksomhed3]s udstedte fakturaer 2011 fremlægges som bilag 19. Fakturaer for 2012 og 2013 er fremlagt sammen med SKATs opgørelse over salgsmoms.

Af fakturaerne fremgår, at [virksomhed3] har udstedt fakturaerne til forskellige kunder i forskellige lande. Bl.a. er fakturaerne udstedt til kunder i [Norge], i [by2] i Polen og i Danmark.

En række af fakturaerne består af to fakturaer for det samme fakturerede beløb. Der er således en faktura, hvoraf det fakturerede beløb fremgår i danske kroner, og en faktura, hvori det fakturerede beløb er omregnet til polske zloty.

Et eksempel herpå er betaling for arbejde udført på [virksomhed7] i [by3], jf. bilag 19, side 19. Af den første faktura fremgår, at denne er udstedt den 24. oktober 2011 på kr. 34.000, og at fakturanummeret er 1/10/2/2011. Af den anden faktura fremgår det samme fakturanummer, dato, køber og sælger. I beskrivelsen af ydelsen fremgår, at der er beregnet 0,5905 pct. af kr. 34.000, hvilket i alt giver kr. 20.077.

Fakturaerne, der er udstedt af [virksomhed3] til danske og norske kunder i perioden fra oktober 2011 til december 2013, er indbetalt på bankkontoen i [finans1], jf. bilag 10.

Dette er også tilfældet ved ovenstående eksempel. Det fremgår netop af kontoudtog for bankkontoen i [finans1], jf. bilag 10, at der den 26. oktober 2011 er indbetalt kr. 34.000 med posteringsteksten "Fakt. 1/10/2/2011", hvilket svarer til det fakturerede beløb på fakturanummer 1/10/2/2011.

De lignende indsætninger for 2011, hvor fakturanummer på fakturaen fremgår af posteringsteksten på bankkontoen i [finans1], og hvor det indsatte beløb stemmer med beløbet på fakturaen, er følgende fakturaer: bilag 19, side 17-44.

Som eksempler på indsætninger og fakturaerne, der stemmer overens, er følgende fra 2011. Udover indsætningen på kr. 34.000 den 26. oktober 2011 kan for 2011 nævnes indsætningerne på bankkontoen i [finans1] på kr. 50.000 den 26. oktober 2011, kr. 22.200 den 2. november 2011, kr. 8.200 den 2. november 2011, kr. 8.000 den 16. november 2011, kr. 16.000 den 29. november 2011, kr. 30.684 den 29. november 2011, kr. 11.700 den 9. december 2011, kr. 13.000 den 9. december 2011, kr. 8.000 den 14. december 2011, kr. 5.500 den 14. december 2011, kr. 54.000 den 19. december 2011 og kr. 5.400 den 20. december 2011. Samtlige af disse indsætninger og fakturaer udgør sammenlagt kr. 262.084 i 2011.

5.1.2 [virksomhed3]s udgifter

[virksomhed3] har afholdt en række udgifter i forbindelse med driften af virksomheden.

De afholdte udgifter for 2012 og 2013 fremgår af virksomhedens polske skatteregnskab for 2012 og 2013, jf. bilag 15 og 16.

Skatteregnskabet er bygget op omkring 17 horisontale kolonner.

Kolonne 1 til 6 angiver henholdsvis den vertikale nummerering, datoen, sagsnummeret, kontrahenterne samt en beskrivelse af regnskabsposten.

Herefter angives indtægter i kategorien "Przychod", der består af kolonne 7 til 9. Indtægterne består således af tre underkategorier.

Den første er benævnt "wartosc sprzedanych towarow i us/ug", hvilket vil sige værdien af solgte varer og ydelser. Den anden er benævnt "Pozostale przychody", hvilket vil sige andre indtægter. Den tredje er benævnt "Razem przychody", hvilket vil sige samlede indtægter.

Dernæst angives indkøbsprisen for materialer i kolonne 10. I kolonne 11 angives andre udgifter i forbindelse med anskaffelsen af materialerne.

Derefter angives udgifter i kategorien "Wydatki (koszty)", der består af kolonne 12 til 16. I disse fem kolonner angives fire underkategorier, mens den sidste kolonne er tom.

Den første underkategori hedder "koszty repr. I reklamy objete limitem", hvilket vil sige reklameudgifter. Den anden underkategori hedder "wynagrodzenia w gotowce i w naturze", hvilket vil sige lønninger. Den tredje underkategori hedder "pozostale wydatki", hvilket vil sige andre udgifter. Den fjerde underkategori hedder "razem wydatki", hvilket vil sige samlede udgifter.

Endelig hedder den sidste kolonne, nr. 17, "Uwagi", hvilket vil sige, at der her er mulighed for at indsætte kommentarer.

Således angives [virksomhed3]s udgifter i kolonne 10-16.

Advokatfirmaet har på baggrund af det polske skatteregnskab udarbejdet et støttebilag over samtlige udgifter, som [virksomhed3] har afholdt.

Støttebilag over [virksomhed3]s udgifter fremlægges som bilag 20.

Heraf fremgår, at [virksomhed3] har afholdt betydelige udgifter til bl.a. løn, revision, reparation, forsikringer, anskaffelse af materialer og udstyr, tjenesteydelser, leasing, broafgift, brændstof, kontorhold samt øvrige med denne type af virksomhed forbundne udgifter.

Der er samlet set afholdt udgifter i [virksomhed3] i 2012 for i alt kr. 705.548,81, og kr. 296.567,61 i 2013.

For så vidt angår de enkelte fakturaer og bilag, der ligger til grund for ovenstående udgifter, fremlægges i det følgende en række eksempler på fakturaer m.v. på specifikke udgifter afholdt i [virksomhed3].

Et eksempel herpå er udgifter til [virksomhed3]s varebil.

Som dokumentation på virksomhedens varebil fremlægges en række dokumenter som bilag 21-23.

Bilag 21 er en aftale om leasing af bil indgået mellem leasingselskabet [virksomhed8] SA og [virksomhed3].

Bilag 22 er forsikringsaftalen indgået med det polske forsikringsselskab [virksomhed9] (herefter [virksomhed9]) om forsikring af den bil.

Bilag 23 er to fakturaer fra bl.a. den norske virksomhed [virksomhed10] AS for betaling af vejafgift i Norge.

Et andet eksempel på udgifter er udgifter til maskiner m.v.

Som dokumentation herpå fremlægges som bilag 24 en forsikringsaftale mellem [virksomhed3] og leasingselskabet [virksomhed8] SA om leasing af gravemaskine samt faktura for betaling herpå.

Et tredje eksempel på virksomhedens udgifter er udgifter til revisor.

Som dokumentation herpå fremlægges en række fakturaer som bilag 25.

5.1.3 [virksomhed3]s afregning af skat og moms til de polske skattemyndigheder

Som ovenfor anført blev [virksomhed3] drevet fra Polen, hvorfor [virksomhed3] har afregnet både skat og moms af virksomhedens omsætning, ligesom virksomheden har indberettet løn til sig selv og sine medarbejdere til de polske myndigheder.

For så vidt angår betaling af skat af de udstedt fakturaer, jf. bilag 26, blev dette løbende noteret i et hæfte og afregnet med de polske myndigheder.

Hæfte med notering af beskatning af de fakturerede beløb og kvitteringer på betalingen af skat til de polske myndigheder fremlægges som bilag 26 og 27.

I hæftet er hver af [virksomhed3]s fakturaer noteret, hvilket skete samlet for hver måned. På baggrund af hver måneds udstedte fakturaer er der beregnet et samlet beløb, der skal afregnes i skat til de polske myndigheder. At det beregnede beløb ligeledes indbetales til de polske myndigheder, fremgår af kvitteringerne, jf. bilag 27.

Et eksempel på hvorledes de udstedte fakturaer er noteret og beregnet i hæftet samt indbetalt til de polske myndigheder, er faktureringen for oktober 2011.

På bilag 27, side 12, fremgår, at der er sendt fem fakturaer i oktober 2011 på samlet PLN 83.082,72, hvoraf der betales 5,5 pct. i skat til de polske myndigheder, hvilket i alt udgør PLN 4.570. De noterede fakturaer i hæftet for denne måned er fakturaerne på side 18-26 i bilag 19.

At fakturaerne, der er noteret i hæftet, er de i sagen omhandlede fakturaer, fremgår eksempelvis ved en sammenholdning af fakturaen af den 17. oktober 2011, jf. bilag 19, side 21 og 22, med den tredje linje i hæftet, jf. bilag 27, side 12.

Af fakturaen på side 21-22 i bilag 19 fremgår, at der den 17. oktober 2011 er udstedt en faktura i polske sloty på PLN 12.800,52 svarende til beløbet noteret i hæftet, og på bilag 19, side 21 er det fakturerede beløb angivet i danske kroner, hvilket er kr. 22.000.

At det beregnede beløb til betaling af skat på PLN 4.570, der er beregnet i hæftet, også er betalt til de polske myndigheder, fremgår af kvittering, jf. bilag 26, side 4. At de polske myndigheder har modtaget beløbet fra [virksomhed3], er bekræftet af myndighederne ved stemplet, der fremgår i nederste højre hjørne.

Det fremgår således, at [virksomhed3]s fakturerede beløb er anført i hæftet, og at der er afregnet skat af beløbet.

For så vidt angår afregning af moms foregik det løbende, jf. bilag 17.

Det er væsentligt at bemærke, at bilag 17 indeholder kvitteringer på, at de polske myndigheder har kvitteret for, at [virksomhed3] også har betalt moms.

• • • • ••

De polske myndigheder har foretaget kontrol af [virksomhed3]s afregning af skat og moms, hvilket er noteret i et kontrolhæfte, der fremlægges som bilag 28.

Revisor [person2] har oplyst, at det af kontrolhæftet fremgår, at de polske myndigheder har kontrolleret og godkendt, at der er afregnet skat og moms korrekt til de polske myndigheder.

Dokumentation for afregning af skat for [virksomhed3]s ansatte gennemgås nærmere nedenfor.

5.2 [virksomhed1]s regnskab

[person1] drev kun virksomhed via [virksomhed1] fra slutningen af 2012 til slutningen af 2013, hvorfor der alene er aflagt regnskab for et år for denne virksomhed.

[virksomhed1]s årsrapport for regnskabsåret 2013, saldobalance, kontokort samt virksomhedens momsangivelser/opgørelse fremlægges som bilag 29-32.

Af årsrapporten for regnskabsåret 2013 fremgår, at virksomheden dette år havde en omsætning på kr. 1.041.300, og at virksomheden i samme periode havde et vareforbrug på kr. 393.916. Indregnet heri er udgifter på kr. 354.000 til fremmed arbejde.

Virksomheden havde derudover udgifter til autodrift på kr. 79.617 og administrationsomkostninger på kr. 10.967.

[virksomhed1]s udgifter i regnskabsåret 2013 udgjorde således i alt kr. 484.500, hvilket svarer til 46,5 pct. af omsætningen.

Af [virksomhed1]s kontokort for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013, jf. bilag 31, og af [virksomhed1]s momsopgørelser for 2013, jf. bilag 32, fremgår, at der er angivet salgsmoms for en række fakturaer, hvor beløbet er indsat på bankkontoen i [finans1]. Til illustration heraf gennemgås et eksempel.

Af kontokortet, jf. bilag 31, fremgår under konto 1010, at [virksomhed1] i 3. kvartal 2013 har udstedt fem fakturaer, hvilke er hhv. faktura 2 den 5. august 2013 på kr. 24.000, faktura 3 den 12. august 2013 på kr. 10.000, faktura 4 den 10. september 2013 på kr. 50.000, faktura 5 den 24. september 2013 på kr. 100.000 og faktura 6 den 27. september 2013 på kr. 1.400, hvilket i alt udgør kr. 185.400.

Af momsopgørelsen for 3. kvartal 2013, jf. bilag 32, fremgår, at der er indberettet kr. 46.350 i salgsmoms, hvilket nøjagtigt er den salgsmoms, der skal pålægges fakturaerne, på i alt kr. 185.400. Der er således indberettet salgsmoms for disse fakturaer.

At der er pålagt salgsmoms på disse fakturaer til kunderne, fremgår også af konto 5600 i kontokortet, jf. bilag 31. Af denne konto fremgår, at faktura 2, faktura 3 og faktura 4 er pålagt moms. Det betyder, at på konto 5600 er faktura 2 på kr. 30.000, faktura 3 på kr. 12.500 og faktura 4 på kr. 62.500.

Nogle af disse fakturerede beløb er indbetalt på bankkontoen i [finans1], jf. bilag 10. Det fremgår således af kontoudtoget at der den 9. august 2013 er indbetalt kr. 30.000 med posteringsteksten "Faktura 0212013", den 10. september 2013 er foretaget en indbetaling på kr. 12.500 med posteringsteksten "Faktura, [person4]", og at der ligeledes den 10. september 2013 er indbetalt kr. 62.500 med posteringsteksten "Faktura 04/2013". Disse indbetalinger er således alle pålagt moms.

Af virksomhedens momsopgørelse, jf. bilag 32, for 2013 fremgår, at salgsmomsen er opgjort til kr. 260.325, momsen af EU-køb er opgjort til kr. 95.133, og købsmomsen er opgjort til kr. 118.406. Momstilsvaret er på den baggrund opgjort til kr. 237.052.

Ved den oprindelige opgørelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2013 skete der imidlertid en fejl. [virksomhed1] foretog derfor i 2015 en efterangivelse af salgsmoms for 4. kvartal på kr. 182.725, hvilket svarer til fakturering på kr. 730.900.

Det bemærkes i den forbindelse, at det af [virksomhed1]s regnskab, herunder [virksomhed1]s kontokort, jf. bilag 31, fremgår, at der i 4. kvartal 2013 var faktureret for kr. 730.900.

Efterangivelse af momstilsvar for [virksomhed1] for 4. kvartal 2013 fremlægges som bilag 33.

6 Nærmere om fejlbetaling af faktura til [virksomhed1]

I forbindelse med lukning af [virksomhed1] og stiftelsen af [virksomhed6] ApS blev en af [virksomhed6] ApS' udstedte fakturaer på kr. 375.000 fejlagtigt betalt til bankkontoen i [finans1] den 9. december 2013.

Idet indbetalingen på kr. 375.000 rettelig skulle være indbetalt til [virksomhed6] ApS, er fakturaen bogført hos [virksomhed6] ApS, ligesom det er oplyst, at der er afregnet moms af beløbet hos [virksomhed6] ApS.

Udskrift fra [virksomhed6] ApS' bogføring fremlægges som bilag 34.

Af dette udskrift fremgår, at fakturaen på kr. 375.000 er bogført hos [virksomhed6] ApS den 29. november 2013.

7 Nærmere om udførelsen af opgaverne for virksomhedernes kunder, herunder brugen af ansatte

7.1 Udførelsen af opgaver for [virksomhed3]s kunder

[virksomhed3] havde ansatte i Polen, som udførte virksomhedens opgaver i de forskellige lande, herunder bl.a. i Danmark, Norge og Polen.

Disse var bl.a. [person5], [person6] og [person7].

Ansættelseskontrakt på [person5] og [person6] fremlægges som bilag 35 og 36.

Aflønning af [virksomhed3]s ansatte og [person1] er sket løbende, hvilket fremgår af en række dokumenter fra [virksomhed3]s bogføring.

Dokumentation fra [virksomhed3]s bogføring for aflønning af de ansatte fremlægges som bilag 37.

Disse bilag viser beløbene, der er betalt i skat i forbindelse med aflønningen af de ansatte. At betalingerne vedrører [virksomhed3], fremgår ved, at der på bilagene er noteret [virksomhed3]s Numer NIP, [...29], jf. bilag 4.

For så vidt angår bilag 37 er dette en blanket betegnet PIT-4R, hvoraf det fremgår, hvad [person1] har indberettet i B-skat.

Bilag 37, side 8 ff. er et eksempel på en kvittering fra de polske myndigheder, på at beløbene er betalt. Stemplet nederst i højre hjørne er et stempel fra de polske myndigheder om, at betalingen er foretaget.

Bilag 37, side 15 ff. er eksempler på lønningslister over de ansatte. Heraf fremgår, at [virksomhed3] har aflønnet sine ansatte.

Bilag 37 indeholder endvidere oversigter over betaling af sundhedsbidrag for [person1] og de ansatte i [virksomhed3].

8 Nærmere om de forskellige opgørelser

8.1 SKATs opgørelse af momstilsvar

I SKATs afgørelse af den 2. september 2014 har SKAT opgjort [virksomhed1]s salgsmoms til kr. 592.390.

SKATs opgørelse af salgsmoms med dertilhørende fakturaer fra [virksomhed3] fremgår af SKATs bilag 2, der fremlægges som bilag 38-46.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 2. september 2014, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens angivelser af købsmoms, idet SKAT ikke har modtaget dokumentation for de afholdte udgifter.

SKAT har skønsmæssigt godkendt et fradrag på 10 pct. af salgsmomsen til virksomhedens almindelige driftsmæssige udgifter til brændstof, kontorhold og arbejdstøj m.v.

Ved vurderingen af fradragets størrelse har SKAT lagt til grund, at der er sket udlejning af mandskabstimer, hvorfor udgifterne i det væsentligste består af lønudgifter, ligesom det ikke umiddelbart fremgår af virksomhedens bankkontoudskrifter, at der har været væsentlige driftsudgifter.

Af SKATs afgørelse af den 2. september 2014 fremgår, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt kr. 496.275 for perioden den 1. oktober 2011 - 31. december 2013.

8.2 Sammenholdelse af SKATs opgørelse af momstilsvar og regnskaberne fra virksomhederne

I SKATs opgørelse af salgsmoms, jf. bilag 38-46, har SKAT medregnet alle [virksomhed3]s fakturaer, der er indbetalt på bankkontoen i [finans1].

For så vidt angår SKATs opgørelse af salgsmoms for [virksomhed1] har SKAT beregnet salgsmoms på baggrund af indsætninger på bankkontoen i [finans1].

Ved SKAT opgørelse af den af SKAT påståede manglende indberetning af salgsmoms vedrørende [virksomhed1] har SKAT fratrukket kr. 63.875, der ifølge SKAT har været indberettet.

SKAT har ved denne opgørelse lagt til grund, at [virksomhed1] havde indberettet kr. 31.250 i salgsmoms for 2. kvartal 2013 og kr. 46.350 i salgsmoms for 3. kvartal 2013. Efterangivelsen af momstilsvar på kr. 182.725 er således ikke medtaget i SKATs afgørelse af den 2. september 2014.

ANBRINGENDER

Vedrørende moms

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens angivelser af moms for perioden 1. oktober 2011 - 31. december 2013, idet der er angivet moms af indsætningerne på bankkontoen.

For så vidt angår en stor del af indsætningerne er disse omsætning i den polske virksomhed [virksomhed3], hvor virksomheden har angivet både skat og moms til de polske myndigheder.

For så vidt angår en mindre del af indsætningerne vedrører disse den danske virksomhed [virksomhed1], hvor der er angivet moms.

For så vidt angår en indsætning på kr. 375.000 ultimo 2013 er denne fejlagtigt indbetalt på bankkontoen i [finans1] af en af [virksomhed6] ApS' kunder. Indsætningen blev efterfølgende korrigeret, således at indsætningen blev bogført i [virksomhed6] ApS' regnskab.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at der er grundlag for at forhøje virksomhedernes momsangivelser i Danmark, gøres det gældende, at det af SKAT fastsatte skøn over fradrag for købsmoms beror på forkerte forudsætning, idet det fremgår af det fremlagte regnskab, at alle virksomhederne har haft betydeligt flere udgifter end skønnet af SKAT.

Vedrørende A-skat og AM-bidrag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedernes A-skat og AM-bidrag for perioden 1. oktober 2011 - 31. december 2013, idet der er afregnet skat af lønningerne til de ansatte i [virksomhed3], og idet [virksomhed1] alene har benyttet sig af underentreprenører til udførelsen af opgaver for sine kunder.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKATs afgørelse af den 2. september 2014 lider af en hjemmelsmangel for så vidt angår SKATs adgang til at pålægge [person1] indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag, idet SKAT har undladt at foretage en selvstændig vurdering af - samt fremkomme med en begrundelse for - hvorvidt [person1] har udvist forsømmelighed i relation til angivelsen af A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, hvilket er en betingelse for at pålægge et hæftelsesansvar.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

1 Vedrørende moms

I SKATs afgørelse af den 2. november 2014 er det antaget, at [person1] har drevet virksomhed, hvor omsætningen er indsat på bankkontoen i [finans1]. SKAT har derfor ikke taget højde for, at indsætningerne vedrører forskellige virksomheder, der skal behandles på forskellig vis.

Der er i sagen fremlagt dokumentation for, at [person1] i årene 2011-2013 har drevet tre forskellige virksomheder, hvilke er [virksomhed3], [virksomhed1] og [virksomhed6] ApS.

At indsætningerne på bankkontoen i [finans1], jf. bilag 10, vedrører de forskellige virksomheder, fremgår bl.a. både af SKATs momsopgørelse benævnt bilag 2, jf. bilag 38-46, samt de i sagen fremlagte fakturaer, jf. bilag 19.

Dog har SKAT antaget, at en indsætning den 9. december 2013 på kr. 375.000 er omsætning i [virksomhed1]. Som anført under sagsfremstillingens punkt 6 er dette en fejlindbetaling foretaget af en af [virksomhed6] ApS' kunder, hvorfor indsætningen ikke udgør omsætning i [virksomhed1].

Idet indsætningerne og faktureringerne vedrører omsætning i tre forskellige virksomheder, vil indsætningerne i det følgende også behandles herefter.

1.1 [virksomhed3]

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af en stor del af indsætningerne på bankkontoen i [finans1], idet indsætningerne vedrører omsætning i [virksomhed3], der allerede er angivet moms af i Polen.

En stor del af indsætningerne på bankkontoen er betaling af nogle af [virksomhed3]s fakturaer. Af SKATs afgørelse fremgår alene, at SKAT ikke finder, at der er angivet moms af de fakturerede beløb, og SKAT har i den forbindelse anført, at det ikke er dokumentation, at indsætningerne vedrører [virksomhed3]. I den forbindelse har SKAT anført følgende i afgørelsen:

"Af bankkontoudskrifter fremgår at indsætninger vedrører erhvervsvirksomhed, idet der ofte i teksten er anført faktura nummer. SKAT har forudsat, at indtægterne vedrører den danske virksomhed. Oplysninger om, at dele af indsætningerne på bankkonto i [finans1] vedrører polsk virksomhed er udokumenteret."

SKAT har således truffet afgørelse, på baggrund af at SKAT fandt det udokumenteret, at indsætningerne er betalinger for [virksomhed3], og at der ikke er angivet moms heraf.

I nærværende indlæg er [virksomhed3]s regnskab fremlagt, hvoraf det fremgår, at der netop er afregnet korrekt skat og moms af fakturaerne i Polen, hvor virksomheden drives fra. [virksomhed3] har således i overensstemmelse med de polske regler angivet moms, hvilket også er bekræftet af de polske myndigheder i kontrolhæftet, jf. bilag 28.

Det er væsentligt at bemærke, at fakturaerne, der ligger til grund for indsætningerne på bankkontoen vedrørende [virksomhed3], fremgår af [virksomhed3]s regnskab m.v., hvorfor der også er angivet og afregnet korrekt moms af disse fakturaer og indsætninger.

Det kan således konstateres, at der er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed3] har angivet moms af indsætningerne på bankkontoen, hvorfor der ikke er grundlag for forhøjelsen i SKATs afgørelse af den 2. september 2014.

1.2 [virksomhed1]

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af en mindre del af indsætninger på bankkontoen i [finans1], idet disse vedrører omsætning i [virksomhed1], for hvilket der er afregnet moms.

Af momsopgørelse vedrørende 2013 og efterangivelsen af moms, jf. bilag 32 og 33, sammenholdt med [virksomhed1]s kontokort for 2013 og fakturaerne vedrørende [virksomhed1] fremgår, at der er angivet moms af indsætningerne på bankkontoen i [finans1].

Der er derfor ikke grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse vedrørende indsætninger og fakturaer udstedt til [virksomhed1].

1.3 [virksomhed6] ApS

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af indsætningen på kr. 375.000 den 9. december 2013, idet indsætningen er omsætning i [virksomhed6] ApS. Indsætningen er fejlagtigt indbetalt af en af [virksomhed6] ApS' kunder, men er på korrekt vis bogført i [virksomhed6] ApS, hvor der ligeledes er afregnet moms.

Som anført under punkt 3 lukkede [person1] sin virksomhed [virksomhed1] i slutningen af 2013 for derefter at drive virksomhed i selskabsform, hvorfor han den 20. november 2013 stiftede [virksomhed6] ApS. I den forbindelse overdrog [person1] også aktiviteterne i [virksomhed1] til [virksomhed6] ApS.

I overgangen fra at drive virksomhed i personligt regi til at drive virksomhed i selskabsform havde en af [virksomhed6] ApS' kunder fejlagtigt indbetalt en faktura på kr. 375.000 til bankkontoen i [finans1], jf. bilag 10. Dette skete blot 19 dage efter stiftelsen af [virksomhed6] ApS.

Den fejlagtige indbetaling blev efterfølgende korrigeret og korrekt bogført i [virksomhed6] ApS. Dette fremgår af udskrift fra [virksomhed6] ApS' bogføring, jf. bilag 34, hvoraf det fremgår, at fakturaen på kr. 375.000 er bogført.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at SKAT ikke har grundlag for at beskatte [person1] af indsætningen på kr. 375.000, idet indsætningen vedrører omsætningen i [virksomhed6] ApS.

1.4 Fradrag for købsmoms

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at der er grundlag for at forhøje virksomhedernes momsangivelser i Danmark, gøres det gældende, at det skønsmæssigt fastsatte fradrag for købsmoms på 10 pct. beror på forkerte forudsætning, idet det af de fremlagte regnskaber fremgår, at alle virksomhederne har haft betydeligt flere udgifter end skønnet af SKAT.

1.4.1 Retsgrundlag

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underentreprenører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer - udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift.

Følgende fremgår af momslovens§ 37, stk. 1 og 2;

"Virksomheder registreret efter§§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,210 herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter§ 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land ,

3)den afgift, som efter§ 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU , jf. dog § 69, stk. 2, og

4)den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7."

Det følger således af momslovens§ 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

I nærværende sag har både [virksomhed3] og [virksomhed1] afholdt omkostninger til diverse udgifter.

SKAT har i afgørelsen af den 2. september 2014 skønsmæssigt ansat disse omkostninger til at udgøre 10 pct. af indsætningerne på bankkontoen i [finans1], hvilket ifølge SKAT svarer til 10 pct. af omsætningen i virksomhederne. På den baggrund har SKAT indrømmet et skønsmæssig fradrag for købsmoms til 10 pct.

1.4.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at SKATs skøn over afholdte udgifter beror på et forkert grundlag, idet der er fremlagt dokumentation for, at både [virksomhed3] og [virksomhed1] har haft flere driftsomkostninger end skønnet af SKAT.

For så vidt angår [virksomhed3] fremgår det af [virksomhed3]s regnskaber for 2012 og 2013, jf. bilag 15 og 16, at der er afholdt udgifter i et betydeligt omfang.

Der er samlet set afholdt udgifter for kr. 705.548,81, og kr. 296.567,61 i 2013, hvilke bl.a. er udgifter til varebil, maskiner og revisor, jf. bilag 21 -25.

De af [virksomhed3] afholdte udgifter er specificeret i [virksomhed3]s polske skatteregnskab, jf. bilag 15 og 16. For overskueligheds skyld er disse nærmere beskrevet i det udarbejdede støttebilag, jf. bilag 20, hvoraf det fremgår, at udgifterne dækker over bl.a. revisor, materialer, løn til medarbejdere og andre udgifter forbundet hermed.

Der er således afholdte udgifter i et betydeligt omfang, hvilket langt overstiger det, som SKAT har skønnet, er anvendt i virksomheden. Ved fastsættelse af fradrag for købsmoms bør der i stedet tages højde for de reelt anvendte udgifter hos [virksomhed3].

For så vidt angår [virksomhed1] fremgår det af virksomhedens årsrapport for regnskabsåret 2013, at virksomheden havde udgifter til driftsomkostninger for i alt kr. 484.500 og en omsætning på kr. 1.041.300. [virksomhed1] har således haft betydelige driftsomkostninger forbundet med driften af virksomheden.

Ved SKATs skøn over fradrag for købsmoms har SKAT ikke taget udgangspunkt i de faktisk afholdte udgifter. Dette gælder både for så vidt angår [virksomhed3] og [virksomhed1]. Der er i nærværende indlæg fremlagt dokumentation, hvoraf det fremgår, hvilke udgifter [virksomhed3] og [virksomhed1] har haft.

På baggrund heraf gøres det gældende, at der ved skønnet af fradrag for købsmoms for de to virksomheder skal tages højde for de reelt afholdte udgifter.

2 A-skat og AM-bidrag

SKAT har i afgørelsen af den 2. september 2014 fundet, at [person1] har benyttet sig af ansatte til udførelsen af opgaver for sine virksomheder, idet [person1] ikke alene har kunnet genere den omhandlede omsætning. På den baggrund har SKAT fundet, at [person1] er indeholdelsespligtig af samt hæfter for lønningerne.

For så vidt angår [virksomhed3] er det korrekt, at [virksomhed3] har haft ansatte, hvilket nærmere fremgår under sagsfremstillingens punkt 7.1. I nærværende indlæg er således fremlagt dokumentation for [virksomhed3]s ansatte samt for betalingen af skat og sundhedsforsikring m.v. af disse lønninger. Dette er sket i overensstemmelse med de polske skatteregler.

For så vidt angår [virksomhed1] har virksomheden alene benyttet sig af underentreprenører, hvilket også fremgår af virksomheds årsrapport for 2013.

2.1 Indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag

2.2 Retsgrundlag

A-skat udgør en foreløbig indkomstskat af A-indkomsten, som arbejds- eller hvervgiveren for en skattepligtig indkomstmodtager skal indeholde, beregne, indberette og betale på baggrund af A-indkomsten på vegne af den skattepligtige indkomstmodtager. Indeholdelse af A-skat skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst.

Ved opgørelsen af A-indkomsten skal den indeholdelsespligtige se bort fra beløb, som den indeholdelsespligtige skal tilbageholde ved lønudbetalingen, herunder bl.a. AM-bidraget af vederlaget.

I medfør af kildeskattelovens§ 46, stk. 1. 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Efter denne bestemmelse er arbejdsgiveren indeholdelsespligtig af A-skat ved enhver udbetaling af A-indkomst.

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at A-indkomsten henregnes til enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Herudover har skatteministeren i medfør af § 43, stk. 2, bemyndigelse til at angive, at visse nærmere opregnede indkomstarter, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1, skal henregnes til A-indkomst. De ydelser, der efter denne bestemmelse er gjort til A-indkomst, fremgår af § 18 i BEK nr. 1159 af den 3. december 2012 (kildeskattebekendtgørelsen).

Det er vigtigt at holde sig for øje, at hovedkriteriet for, om en indkomst kan kvalificeres som A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, er, hvorvidt indkomsten udgør et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Herudover er det som udgangspunkt en betingelse for at anse en udbetaling for A-indkomst, at udbetalingen foretages af en person eller et selskab m.v., der har processuelt hjemting i Danmark i medfør af retsplejelovens bestemmelser herom, jf. kildeskattelovens § 44, stk. 1, litra b. I det omfang ovenstående betingelser er til stede, da skal der indeholdes A-skat af vederlaget i medfør af kildeskattelovens §§ 43, stk. 1, og 44, stk. 1, litra b.

Kildeskattelovens bestemmelser regulerer ikke nærmere, hvad der omfattes af begrebet "personligt arbejde i tjenesteforhold", hvorfor der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Endvidere normerer bestemmelserne i kildeskatteloven ikke bevisbyrdens placering, hvorfor de almindelige bevisbyrderegler om fri bevisbedømmelse gælder, i relation til hvorvidt den pågældende skatteyder kan anses for at være indeholdelsespligtig.

Som altovervejende udgangspunkt er det således SKAT, der skal bevise, at den pågældende skatteyder er indeholdelsespligtig af A-skat ud fra en konkret vurdering af sagens nærmere omstændigheder.

Som anført ovenfor afhænger indeholdelsespligten i væsentligt omfang af, hvorvidt der er tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. På denne baggrund er det relevant at foretage en afgrænsning af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed over for almindelige lønmodtagere.

• • • • • •

Det fremgår hverken af kildeskatteloven, personskatteloven eller AM-bidragsloven, på hvilken måde der skal foretages en afgrænsning af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed over for lønmodtagere.

Vurderingen af, om der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold eller en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven, afsnit 3.1.1. Det fremgår både af dette cirkulære samt af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.C.1.2.1, at afgrænsningen af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed over for lønmodtagere skal foretages på samme måde, uanset i hvilken relation inden for skattelovgivningens område spørgsmålet måtte være relevant.

I cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1, er angivet nogle retningslinjer til brug for afgrænsningen mellem selvstændig erhvervsvirksomhed og indkomstmodtagere, der står i et tjenesteforhold til en hvervgiver. Følgende fremgår bl.a. af cirkulærets afsnit 3.1.1.:

"Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud."

Til brug for sondringen mellem selvstændig erhvervsvirksomhed og indkomstmodtagere, der står i et tjenesteforhold til en hvervgiver, kan tillige henvises til Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.C.1.2.1, som i vidt omfang indeholder de samme betragtninger som angivet i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven. Følgende fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning;

"Selvstændig

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der ofr egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Det er en forudsætning, at

virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode

virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang.

Det er uden betydning, om den skattepligtige har indkomst som lønmodtager ved siden af sin virksomhed.

Lønmodtager

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En lønmodtager er desuden kendetegnet ved at udføre arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. (...)

Når der skal afgrænses

I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, fordi indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og helt for dennes regning.

Der kan dog i praksis være tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændigt erhvervsdrivende.

I tvivlstilfælde afgørelsen ske på grundlag af en samletbedømmelse af en række momenter i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, arbejdet udføres for.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse. (...)"

Herudover angiver cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven i afsnit 3.1.1, at den pågældende skattemyndighed skal tage selvstændigt stilling til spørgsmålet, uanset om spørgsmålet eventuelt har været behandlet af en anden skattemyndighed. Landsskatteretten er således forpligtet til at foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed eller en lønmodtager, hvilket bl.a. kan ske ud fra nedenstående kriterier.

Det fremgår af cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven, afsnit 3.1.1.2, samt af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.C.1.2.1, at der i vurderingen af hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed eller en lønmodtager, bl.a. kan lægges vægt på følgende kriterier;

"Kriterier, der taler for tjenesteforhold

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, i hvilket omfang,

hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol

indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver

der er indgået aftale mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren om løbende arbejdsydelse

indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren

indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel

vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold

(timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord

mv.)

vederlaget udbetales periodisk

hvervgiveren afholder udgifterne i forbinde/se med udførelsen af arbejdet

vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren

indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter fe rieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

Kriterier, der taler for selvstændig erhvervsvirksomhed

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre

hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold

indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre

indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko

indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp

vederlaget betales efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet

indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere

indkomsten afhænger af et eventuelt overskud

indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende

indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse

indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne

indkomstmodtagerens erhvervsudøve/se kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og om indkomstmodtageren har fået en sådan tilladelse

indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art

indkomstmodtageren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms

ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren."

Det er ligeledes præciseret, både i cirkulæret og Den juridiske vejledning, at ingen af de ovennævnte kriterier i sig selv er afgørende for vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold eller en selvstændig erhvervsvirksomhed, idet der i hver enkelt sag skal foretages en samletkonkret vurdering. Det er desuden angivet, at kriterierne ikke har lige stor betydning i alle situationer, da det i praksis kan forholde sig sådan, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for, at det er et tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I alle tilfælde vil afgørelsen afhænge af en samlet konkret vurdering.

Det er videre angivet, at det i princippet er forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Såfremt der er flere hvervgivere, kan indkomstmodtageren godt modtage indkomst som lønmodtager og som selvstændigt erhvervsdrivende samtidig, idet det er det enkelte forhold, der skal bedømmes individuelt. Det er dog præciseret, at der ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv.

• • • • • •

I medfør af § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag opkræves skattepligtige personer til Danmark et AM-bidrag på 8 pct. af beregningsgrundlaget herfor uden fradrag.

AM-bidraget blev indført som et væsentligt led i 1993-skatteomlægningen, navnlig med et formål om at synliggøre finansieringen af offentlige, arbejdsmarkedsrelaterede opgaver, som blev nærmere opregnet i loven. AM-bidraget blev opkrævet hos lønmodtagerne m.fl. af deres bruttoindkomst.

Fra og med indkomståret 2008 blev den særlige arbejdsmarkedsfond afskaffet, hvilket medførte, at øremærkningen af AM-bidraget til at finansiere bestemte arbejdsmarkedsrelaterede udgifter ligeledes bortfaldt. Bidraget blev herefter til en almindelig indkomstskat.

Med virkning fra og med indkomståret 2011 er der med lov nr. 471 af den 12. juni 2009 kommet endnu en ændring på området, hvorefter AM-bidragsloven er blevet yderligere integreret i det almindelige personbeskatningssystem. I modsætning til de tidligere love indeholder den nuværende AM-bidragslov alene bestemmelser om grundlaget for betaling af AM-bidrag, hvorimod reglerne om indeholdelse af AM-bidrag er blevet overført og indsat i nye særlige bestemmelser i kildeskattelovens §§ 49A-49D, og reglerne om opkrævning af AM-bidrag nu fremgår af opkrævningslovens kapitel 2, jf. AM-bidragslovens§ 7. Herudover har den nye AM-bidragslov medført, at visse tidligere fritagelser, der havde sammenhæng til AM-bidraget som et socialt bidrag, er blevet afskaffet.

2.3 Den konkrete sag

2.3.1 [virksomhed3]

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at opkræve manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for arbejde udført i virksomheden [virksomhed3], idet der er indeholdt og betalt skat af lønningerne til [virksomhed3]s ansatte til de polske myndigheder.

I nærværende indlæg er der fremlagt dokumentation for, at [virksomhed3] havde ansatte. Disse var bl.a. [person5], [person6] og [person7]. Endvidere er der fremlagt dokumentation for, at disse blev aflønnet i Polen, ligesom der blev indeholdt og betalt skat af disse lønninger, jf. bilag 37.

At der er betalt skat af lønningerne til de polske myndigheder, fremgår af bilag 37, der er en kvittering fra de polske myndigheder om, at betalingen er foretaget.

Det kan således konstateres, at der utvivlsomt er indeholdt og betalt skat af [virksomhed3]s ansattes lønningerne til de polske myndigheder.

Som anført ovenfor fremgår det af kildeskattelovens § 44, stk. 1, litra b, at det er en betingelse for at anse en udbetaling for A-indkomst, at udbetalingen foretages af en person eller et selskab m.v., der har processuelt hjemting i Danmark i medfør af retsplejelovens bestemmelser herom.

Denne betingelse er ikke opfyldt for [virksomhed3], der har udbetalt lønnen til sine ansatte, hvorfor beløbene ikke anses for A-indkomst.

Idet udbetalingerne til [virksomhed3]s ansatte ikke kan anses for A-indkomst efter kildeskattelovens§ 44, stk. 1, litra b, skal [virksomhed3] ikke indeholde A-skat efter kildeskattelovens§ 46, stk. 1 og AM-bidrag efter AM-bidragslovens§ 7.

Der er derfor ikke grundlag for at beskatte [person1] af lønninger til [virksomhed3]s ansatte.

2.3.2 [virksomhed1]

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge [person1]s virksomheder manglende indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og AM-bidragslovens§ 7, idet SKAT bl.a. har undladt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i henhold til cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1. Endvidere er SKAT ikke fremkommet med objektiv dokumentation, observationer el. lign., som understøtter SKATs antagelse om, at der har været udbetalt løn, som ikke er indberettet. SKAT har dermed ikke løftet bevisbyrden for at pålægge indeholdelsespligt i nærværende sag.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 2. september 2014, at SKAT - alene på baggrund af indsætningernes størrelse - har antaget, at [person1] må have haft ansatte for at kunne generere virksomhedens omsætning.

Det er korrekt, at [person1] ikke alene har kunnet generere [virksomhed1]s omsætning. Som anført i [virksomhed1]s årsrapport for 2013, jf. bilag 29, fremgår det netop, at [virksomhed1] har benyttet sig af underentreprenører. Dette år havde [virksomhed1] udgifter til fremmed arbejde for kr. 354.000.

Det fremgår ikke nærmere af SKATs afgørelse, hvorfor SKAT finder, at opgaverne er løst af netop ansatte, og ikke af underentreprenører, som det fremgår af årsrapporten for 2013.

SKAT har ingen konkrete beviser, eksempelvis i form af observationer eller lignende, på at der har været ansatte i virksomheden.

Der er heller ikke forsøgt foretaget en vurdering af, om der er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i henhold til cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.

SKAT har alene konstateret, at opgaverne ikke kunne udføres af [person1] selv.

På den baggrund kan det konstateres, at SKAT på ingen måde har løftet bevisbyrden for, at [person1] har benyttet sig af ansatte. SKAT har dermed heller ikke løftet bevisbyrden for, at [person1] er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.

At det også er korrekt, at [virksomhed1] ikke har benyttet sig af ansatte, men derimod af underentreprenører, understøttes også bl.a. af, at [virksomhed1] ikke har haft kontinuerligt arbejde i Danmark.

Dette fremgår bl.a. af kontokort for [virksomhed1], jf. bilag 31, hvor [virksomhed1]s faktureringer viser, at virksomheden kun i få perioder har haft opgaver for kunder. Idet [virksomhed1] således ikke har haft løbende opgaver for kunder i Danmark, har [virksomhed1] heller ikke haft behov for løbende mandskab. Derimod har [virksomhed1] haft behov for at indhente mandskab, når virksomheden havde opgaver, hvorfor det er naturligt, at [virksomhed1] har benyttet underentreprenører.

Som anført ovenfor fremgår det i flere af momenterne i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1, at et væsentligt kendetegn ved et ansættelsesforhold er det kontinuerlige forhold mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Idet der ikke har været opgaver hos [virksomhed1], der har kunne genere arbejde til et løbende og kontinuerligt forhold mellem [virksomhed1] og mandskabet, kan [virksomhed1] heller ikke have benyttet sig af ansatte.

På den baggrund kan det konstateres, at [virksomhed1] ikke har haft ansatte, men alene har benyttet sig af underentreprenører, til de opgaver virksomheden havde.

2.4 Hæftelse for A-skat og AM-bidrag

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at der er grundlag for at anse [person1] for indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, gøres det gældende, at SKAT ikke har grundlag for at pålægge [person1] hæftelse for A-skat og AM-bidrag i medfør af kildeskattelovens§ 69, stk. 1, idet SKAT ikke har truffet særskilt afgørelse om spørgsmålet vedrørende hæftelse.

SKAT har endvidere ikke løftet bevisbyrden for, at [person1] betalte beløb til ansatte, eller i øvrigt løftet bevisbyrden for, at [person1] har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

2.4.1 Retsgrundlag

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit G.A.3.3.7.2.2 om hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag, at den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som udgangspunkt hæfter solidarisk for ikke-indeholdte A-skatter og AMbidrag.

Videre fremgår, at beløbene enten kan opkræves hos lønmodtageren i medfør af kildeskattelovens § 68 og AM-bidragslovens § 7 eller hos den indeholdelsespligtige i medfør af kildeskattelovens§ 69, stk. 1, og AM-bidragslovens§ 7.

Det er udtrykkeligt angivet i Den juridiske vejledning, at det som udgangspunkt er lønmodtageren, der hæfter for ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, hvilket medfører, at ikke-indeholdte beløb som hovedregel opkræves hos lønmodtageren.

Kravet kan dog også rettes mod den indeholdelsespligtige i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og AM-bidragslovens§ 7. Af kildeskattelovens§ 69 fremgår dog udtrykkeligt, at den indeholdelsespligtige kun kan være ansvarlig for betalingen, såfremt denne har udvist forsømmelighed.

Ved vurderingen af hvorvidt den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, er det af betydning, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed er omfattet af kildeskatteloven. Der skal således foretages en vurdering af, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed kan anses som lønudbetalinger.

I den forbindelse skal henvises til UfR 1977.844 og TfS 2002, 844, hvor skattemyndighederne/ domstolene i de enkelte sager konkret har fastslået, at der er tale om et lønmodtagerforhold, og at selskaberne dermed var indeholdelsespligtige i forhold til A-skatter og AM-bidrag, men at dette ikke automatisk førte til, at der var udvist forsømmelighed i kildeskattelovens § 69, stk. 1 's forstand.

Det gøres gældende, at samme retsanvendelse skal anvendes i nærværende sag.

Af Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit G.A.3.3.7.2.2, fremgår direkte, at der i tilfælde af undskyldelig uvidenhed ikke bør pålægges den indeholdelsespligtige en hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger. En reel vurdering af, hvorvidt der er tale om forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, skal derfor selvsagt foretages.

2.4.2 Den konkrete sag

Uanset om Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person1] har benyttet sig af ansatte og er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, er dette ikke ensbetydende med, at [person1]' udviste adfærd kan kvalificeres som forsømmelig med deraf følgende hæftelsesansvar.

Det gøres gældende, at der på intet tidspunkt har foreligget en rimelig klarhed i nærværende sag om dette.

For så vidt angår [virksomhed3] har [person1] haft en berettiget forventning om, at han ikke skulle indeholde A-skat og AM-bidrag til de danske myndigheder, eftersom [virksomhed3] drev sin virksomhed i Polen, hvor de ansatte ligeledes var ansat.

[person1] har derfor på ingen måde udvist forsømmelighed, hvorfor [person1] således ikke hæfter for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for lønninger forbundet med arbejde udført for [virksomhed3].

For så vidt angår [virksomhed1] har [person1] hele tiden været af den opfattelse, at det mandskab, der blev benyttet i [virksomhed1], var underentreprenører.

Ved Skatteankestyrelsen vurdering af ovenstående spørgsmål om indeholdelsespligt, har Skatteankestyrelsen - uanset udfaldet heraf - måttet foretage en vurdering af, hvorvidt [virksomhed1]s mandskab har været ansatte eller underentreprenører. Selve denne vurdering er af væsentlig betydning for udfaldet af hæftelsesspørgsmålet, idet [person1] netop ikke har udvist forsømmelighed, hvis der reelt er tvivl om spørgsmålet om indeholdelsespligt.

De forhold, der fremgår af sagen, tyder alene på, at [virksomhed1] har benyttet sig af underentreprenører, hvorfor [person1] derfor har været af den overbevisning, at han har benyttet mandskabet som underentreprenører.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at uanset om Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person1] er indeholdelsespligtig, gøres det gældende, at [person1] ikke har udvist forsømmelighed, idet det på ingen måde er klart, at der forelå et lønmodtagerforhold.

2.5 Manglende begrundelse for hæftelse af A-skat og AM-bidrag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKATs afgørelse af den 2. september 2014 lider af en hjemmelsmangel for så vidt angår SKATs adgang til at pålægge [person1] indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag, idet SKAT har undladt at foretage en selvstændig vurdering af - samt fremkomme med en begrundelse for - hvorvidt [person1] har udvist forsømmelighed i relation til angivelsen af A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, hvilket er en betingelse for at pålægge et hæftelsesansvar.

Som anført ovenfor består spørgsmålet om betaling af A-skat og AM-bidrag for det første af, om [person1] er indeholdelsespligtig af A-indkomst og AMbidrag,og for det andet af, om [person1] også hæfter herfor. Der skalsåledes foretages to separate vurderinger.

I SKATs afgørelse af den 2. september 2014 er alene anført følgende vedrørende begrundelsen for, at [person1] har benyttet ansatte:

"Virksomheden har efter SKA T's opfattelse ikke kunnet generere en så stor omsætning, der antageligt i det væsentligste har bestået i udlejning af mandskab, uden ansatte."

Denne begrundelse er mangelfuld. At SKAT alene har foretaget en sammenslutning mellem, at en høj omsætning betyder, at der har været brug af ansatte, kan ikke kategoriseres som en begrundelse. Dette er alene en iagttagelse, som på ingen måde kan udgøre en begrundelse i sig selv. Denne sammenslutning kan særligt ikke anvendes som eneste argument for brug af ansatte, når afgørelsen· vedrører opgaver inden for de håndværksmæssige brancher, hvor underentreprenører benyttes i stort omfang.

For så vidt angår SKATs begrundelse for, at [person1] hæfter for A-skat og AM-bidrag, har SKAT alene anført følgende:

"Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter selskabet for A-skat og AM-bidrag af de ansattes løn"

SKAT har således slet ikke begrundet opfattelsen af, at [person1] hæfter for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, men har alene anført to bestemmelser uden nærmere at begrunde, hvorfor disse bestemmelser finder anvendelse i nærværende sag.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt [person1] har benyttet ansatte, betyder det, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [person1] er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.

For så vidt angår spørgsmålet om manglende begrundelse af hæftelsesansvar betyder det, at betingelsen for at SKAT kan pålægge [person1] hæftelsesansvar, ikke er opfyldt.

På baggrund heraf af kan det således konstateres, at SKATs afgørelse af den 2. september 2014 lider hjemmelsmangel, hvorfor der ikke er grundlag for den foretagne forhøjelse.”

Repræsentanten har i et indlæg af den 25. oktober 2019 anført følgende:

”Jeg har som repræsentant for [person1] i ovennævnte sag modtaget Skatteankestyrelsens skrivelse af den 10. september 2019 med anmodning om yderligere materiale samt vedlagt referat af kontormødet den 6. september 2019. Jeg skal herved fremkomme med mine bemærkninger til det fremsendte.

1 Fakturaer i læsbar stand

Af Skatteankestyrelsens mødereferat af den 10. september 2019 fremgår det, at det er aftalt, at [person1] fremsender de i sagen ulæselige fakturaer i læsbar stand. Det fremgår ikke nærmere af Skatteankestyrelsens skrivelse, hvilke fakturaer, der er i ulæsbar stand, men ud fra min gennemgang, må det dreje sig om følgende:

(...)

Ovenstående fakturaer fremlægges som bilag 57.

(...)

2 Forklaring på transaktionssporet i det polske skatteregnskab for 2. kvartal 2012 og frem.

Af Skatteankestyrelsens skrivelse fremgår det, at der skal indsendes forklaring på transaktionssporet i det polske skatteregnskab for 2. kvartal 2012 og frem.

”Det er oplyst af revisor [person2], at transaktionssporet i hele den omhandlede periode er den samme, hvorfor jeg i det følgende kun vil fremkomme med eksempler.

Bilag 15 og 16 vedrører skatteregnskab over indtægter og udgifter for [virksomhed3] for henholdsvis 2012 og 2013, og bilag 40 er SKATs opgørelse over indsætninger på den omhandlede bankkonto for 2. kvartal 2012 og frem. Det bemærkes, at revisor [person2] har oplyst, at posteringen, jf. bilag 40, med teksten ’POWSZECHNA KASA OSZCZ’ er en indsætning fra [virksomhed1]s konto i Polen.

På bilag 15, side 4, fremgår det, at der er bogført en faktura på fakturanummer 2/04/Z/2012 den 20. april 2012 på 28.140 polske zloty. Af bilag 40 fremgår det, at der er indsat kr. 52.800 på den omhandlede bankkonto med teksten ’Faktura 2/04/2012’. Der er således tale om det samme fakturanummer og samme beløb (omregnet fra polske zloty til danske kroner), hvilket viser, at indbetalingerne på bankkontoen er bogført i det polske skatteregnskab.

Fakturaen, der ligger til grund for indbetalingen og posteringen, er på ny fremlagt ovenfor, jf. bilag 57.

Ovenstående anses som svar på Skatteankestyrelsens skrivelse af den 10. september 2019, punkt 2.

3 [virksomhed6] ApS

3.1 Forklaring på, samt dokumentation for momsangivelsen på kr.291.250 i perioden 20. november 2013 - 31. marts 2014

Af Skatteankestyrelsens skrivelse fremgår det, at der skal indsendes forklaring på, samt dokumentation for momsangivelsen på kr. 291.250 i perioden 20. november 2013 til 31. marts 2014.

Som svar herpå fremlægges kontokort for [virksomhed6] ApS samt faktura til en af [virksomhed6] ApS’ kunder og fakturaer til [virksomhed6] ApS som bilag 58, 59 og 60. Det bemærkes, at fakturaen vedrørende indsætningen på kr. 375.000 fremlægges nedenfor.

Det er af revisor [person2] oplyst, at det af kontokortet fremgår, at momsangivelsen for 4. kvartal 2013 er samlet med 1. kvartal 2014.

3.2 Faktura vedrørende indsætningen på kr. 375.000

Af Skatteankestyrelsens skrivelse fremgår det endvidere, at der skal indsendes fakturaen vedrørende indsætningen på kr. 375.000.

Advokatfirmaet har fra revisor [person2] modtaget denne faktura, der fremlægges som bilag 61.

3.3 Dokumentation for udligning af mellemregningen på kr. 375.000

Af Skatteankestyrelsens skrivelse fremgår det endvidere, at der skal indsendes dokumentation for udligning af mellemregningen på kr. 375.000.

Det er af revisor [person2] oplyst, at det af det fremlagte materiale kan udledes, at der sker en udligning af mellemregningen.

3.4 Oplysninger om de underleverandører [virksomhed1] har anvendt samtdokumentation for udgifterne

Af Skatteankestyrelsens skrivelse fremgår det endvidere, at der skal indsendes oplysninger om de underleverandører, som [virksomhed1] har anvendt samt dokumentation for udgifterne.

Af regnskabet, jf. bilag 29 fremgår det, at [virksomhed1] havde udgifter til fremmed arbejde for kr. 354.000.

Af bilag 31, side 2, fremgår det, hvilke underleverandører [virksomhed1] har anvendt. Ved samtlige af posteringerne fremgår der et fakturanummer samt et navn, hvilket eksempelvis er ’[person8] f.1/10/z/2013’ eller ’[person9] f. 1/07/2013’

For så vidt angår postering vedrørende [person9] vedrører dette opgaver, der er udført i selskabet [virksomhed11], CVR-nummer [...3].

Udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed11] fremlægges som bilag 62.

Af dette udskrift fremgår det, at [virksomhed11] var ejet af [person9], og at virksomheden i 4. kvartal 2013, hvor virksomheden udførte opgaver for [virksomhed1], havde 10-19 medarbejdere.

Eksemplet viser således, at det var underleverandører, der udførte opgaver for [virksomhed1], hvilket også stemmer overens med det anførte i [virksomhed1]s regnskab.

At underleverandørerne udførte opgaver for [virksomhed1] fremgår også af tre eksempler på fakturaer, der fremlægges som bilag 63.

Disse tre fakturaer vedrører de tre første posteringer, der fremgår af bilag 31, side 2, konto 1321.”

Skattestyrelsens udtalelser

Skattestyrelsens har den 12. december 2018 afgivet følgende udtalelse:

”I har bedt om at få Skattestyrelsens bemærkninger til supplerende indlæg af 28/11 2018 fra [virksomhed4] i klagesagen om:

(...)

Vi har følgende kommentarer til det supplerende indlæg:

Det supplerende indlæg indeholder bilag 2 til 46 bestående af samlet 729 sider. Væsentlige dele af bilagsmaterialet er på polsk, hvorfor Skattestyrelsen ikke umiddelbart har mulighed for at gennemgå og fremkomme med bemærkninger, til denne del af bilagsmaterialet. I dele af det supplerende indlæg gennemgås eller henvises til bilag, der er på polsk. Skattestyrelsen har ligeledes ikke mulighed for at fremkomme med bemærkninger til denne del af materialet.

En væsentlig del af det udførte arbejde er ifølge fakturaer vedlagt som bilag 19 og bilag 38 til 44 udført i Danmark.

Udenlandske virksomheder skal anmelde sig i RUT, hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark. Skattestyrelsen har ved søgning i RUT-registeret konstateret, at der ikke er sket indberetning/anmeldelse til RUT. Som bilag 1 vedlægges kopi af søgning i RUT-registeret.

På side 3, 2. afsnit anføres, at indsætning på 375.000 kr. vedrører [virksomhed6] ApS. Indsætningen sker den 9/12 2013 og dermed vil faktura udstedt af [virksomhed6] ApS formodentlig være udstedt den 9/12 2013 eller før denne dato. [virksomhed6] ApS har ikke angivet moms for 4. kvartal 2013.

På side 11, afsnit 2 henvises til årsrapporten for regnskabsåret 2013, hvor der fremgår vareforbrug på kr. 393.916 kr. Vareforbrug består af konto 1310, 1321, og 1324. Skattestyrelsen har ikke modtaget det tilhørende bilagsmateriale.

På side 14, afsnit 5 anføres:" SKAT har ved denne opgørelse lagt til grund, at [virksomhed1] havde ind­ berettet kr. 31.250 i salgsmoms for 2. kvartal 2013 og kr. 46.350 i salgsmoms for 3. kvartal 2013. Efterangivelse af momstilsvar på kr. 182.725 er således ikke medtaget i SKATs afgørelse af 2. september 2014".

Indledende bemærkes, at de 182.725 kr. er salgsmoms og ikke momstilsvar. Efterangivelse indgår ikke i SKATs opgørelse, da den er dateret den 23/2 2015. Der henvises til bilag 33. Den udarbejdede efterangivelsesblanket er ikke angivet og fremgår således ikke af Skattestyrelsens systemer. Efterangivelsen indikerer, at der er enighed om, at virksomhedens oprindelige momsangivelse for 4. kvartal 2013 er forkert. Virksomheden har for 4. kvartal 2013 angivet moms med 0 kr. i både salgs­ og købsmoms, se bilag 32, side 5. Af bilag 33 fremgår efterangivelse for 4. kvt. 2013 med momstilsvar på 173.368 kr.

Som bilag 29 er vedlagt årsrapport for år 2013 for virksomheden [virksomhed1]. Af bilag 29, side 8 fremgår skattemæssigt resultat med 559.200 kr. [person1] har ikke selvangivet overskud af virksomhed for år 2013. Kopi af årsopgørelsen er vedlagt som bilag 2.”

Skattestyrelsens har desuden den 21. august 2019 afgivet følgende udtalelse:

”Skattestyrelsen har den 26/7 2019 fra Skatteankestyrelsen modtaget supplerende indlæg nr. 2, dateret den 28/1 2019 fra [virksomhed4], der indeholder bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 12/12 2018.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til det fremsendte indlæg:

Vedr. Registeret for Udenlandske Tjenesteydelse (RUT)

Udenlandske tjenesteydere (udstationerede medarbejdere og selvstændig erhvervsdrivende), der udfører arbejde i Danmark, skal anmelde det i RUT. Skattestyrelsen har ikke kunnet konstatere, at den polske virksomhed har foretaget anmeldelse til RUT.

[virksomhed6] ApS moms 4. kvt. 2013

I Skattestyrelsens bemærkninger til supplerende indlæg af28/11 2018 fra [virksomhed4] har Skattestyrelsen anført, at [virksomhed6] ApS ikke har angivet moms for 4. kvt. 2013. Som bilag 47 indsendes kvittering for indberetning af moms. Som periode fremgår 20/11 2013 til 31/3 2014. [virksomhed4] finder det betænkeligt og finder at der nærmere bør redegøres herfor.

Af Skattestyrelsens systemer fremgår, at momsperioden 4. kvt. 2013 ikke eksisterer. Se bilag 1. Af Skattestyrelsens systemer fremgår, at efterangivelse fremsendt som bilag 47 er indberettet i 1. kvt. 2014, uanset dele af beløbet vedrører perioden 20/11 2013 til 31/12 2013. Det er således korrekt, som anført af [virksomhed4], at der er angivet moms for 4. kvt. 2013, dog er momsen for perioden indberettet i 1. kvt. 2014.

Vedr. udgående moms 4. kvt. 2013

Som bilag 33 i 1. supplerende indlæg, har [virksomhed4] indsendt momsangivelse for 4. kvt. 2013. Efterangivelsen er dateret den 23/2 2015 og er dermed udarbejdet efter Skattestyrelsens (tidl. SKATs) afgørelse af2/9 2014.

Efterangivelsen fremgår ikke af Skattestyrelsens systemer. Her fremgår at virksomheden har angivet udgående moms med 0 kr. den 11/2 2014. I angivelse for 4. kvt. 2013, dateret den 23/2 2015 fremgår udgående moms med 182.725 kr. Af bilag 48, kontokort for år 2013, konto 6902 fremgår udgående moms med 260.325 kr. Der er således en difference på 77.600 kr.

Overskud af virksomhed

Af bilag 56, sidste side fremgår regnskabsmæssigt resultat efter renter med 556.800 kr. Af bilag 29, side 8 fremgår skattemæssigt resultat med 559.200 kr. Diff. på 2.400 kr. vedrører private andele af bil, vareforbrug eller andet jf. feltnr. 676.

Overskuddet fremgår ikke af Skattestyrelsens systemer.

I øvrigt

For både overskud af virksomhed for år 2013 og momsefterangivelse for 4. kvt. 2013 oplyses, at det må bero på en fejl, da selvangivelse og efterangivelse er indsendt med posten. Det bemærkes, at selvangivelse og efterangivelse formodentlig ikke er indsendt samtidig, da selvangivelsen er dateret den 1/7 2014 og efterangivelsen er dateret den 23/2 2015.

Skattestyrelsen finder det bemærkelsesværdigt, at [person1]/virksomheden undlader at reagere på, at det indsendte materiale ikke giver anledning til ændring af momstilsvar og ændring af selvangivelse/årsopgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

[person1] drev virksomheden [virksomhed1] i perioden fra den 1. december 2012 til den 30. august 2014. SKAT har indkaldt [virksomhed1]´s regnskabsmateriale, men har ikke modtaget materialet. SKAT har derfor gennemgået indehaverens bankkonto i [finans1], kontonummer [...41], og konstateret, at der i perioden 18. oktober 2011 til 31. december 2013 er indsat beløb typisk med henvisning til fakturanumre. Der er indgået 275.553 kr. i 4. kvart 2011, 1.615.181 kr. i afgiftsperioden 2012 og 1.071.214 kr. i afgiftsperioden 2013. SKAT har herefter opgjort omsætningen i virksomheden ud fra den forudsætning, at bankindsætningerne hidrører fra erhvervsmæssig aktivitet, og at 80 % af vederlaget udgør momsgrundlaget og 20 % den udgående afgift (salgsmoms). Der er indrømmet et skønsmæssigt fradrag for indgående afgift (købsmoms) på 10 % af salgsmomsen, hvorefter SKAT har opgjort virksomhedens samlede momstilsvar for perioden 1. oktober 2011 til 31. december 2013 til 533.151 kr. Nettoresultatet af SKATs indtægts- og udgiftsberegning er herefter godkendt fratrukket som lønudgifter, hvorved det skattemæssige resultat for årene 2011, 2012 og 2013 reelt er forudsat at udgøre 0 kr.

Skattestyrelsen har påpeget, at indehaveren ikke har selvangivet noget resultat af virksomheden, men SKAT har ikke foretaget nogen indkomstansættelser vedrørende virksomhedens indehaver for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, men alene foretaget momsændringer og opkrævet efterbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten kan derfor alene tage stilling til, hvorvidt indehaveren, der er en afgiftspligtig person, har drevet uregistreret virksomhed i Danmark forud for registreringen den 1. december 2012 af virksomheden [virksomhed1] i Danmark. Dernæst skal retten tage stilling til, hvilke udgående og indgående afgifter [virksomhed1] skal afregne for den omhandlede periode.

Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt dokumentation for at [virksomhed1]s indehaver siden den 1. oktober 2010 har drevet den polske virksomhed [virksomhed3]. Der er fremlagt [virksomhed3]s regnskabsbilag, bogføring og indehaverens polske selvangivelser for 2011, 2012 og 2013. Skatteankestyrelsen har efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsbilag, bogføring og indehaverens polske selvangivelser for 2011, 2012 og 2013 konstateret, at der er selvangivet indtægter og udgifter vedrørende [virksomhed3]´s udførte arbejder i Norge, Danmark og Polen. Den polske virksomhed har ikke foretaget anmeldelse til RUT-registeret, uanset virksomheden har udført arbejder i Danmark. [virksomhed3] fakturaer til danske kunder indeholder ikke moms, idet kunderne ved momsafregningen skal medtage EU-erhvervelsesmoms (reverse charge) vedrørende udgifterne. Der er sket momsafregning og indberettet lønudbetalinger til de Polske myndigheder. Betalingen af [virksomhed3] udskrevne fakturaer, der er medtaget i den polske bogføring og regnskaber, er fra den 18. oktober 2011 sket på en bankkonto i [finans1], kontonummer [...41].

På baggrund af ovenstående oplysninger finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at [virksomhed1]s indehaver har drevet uregistreret virksomhed i Danmark forud for registreringen den 1. december 2012. Det er herved lagt til grund, at det er den polske virksomhed, der har udført arbejderne i Danmark i 2011 og 2012, uanset den ikke var anmeldt til RUT-registeret. De påklagede ansatte momstilsvar for 2011 og 2012 på henholdsvis 49.600 kr. og 290.733 kr. nedsættes derfor til 0 kr.

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen fremlagt [virksomhed1]s årsrapport, saldobalance, kontokort, salgs- og købsfakturaer for 2013. Der foreligger ikke et regnskab for 2012, idet der ikke efter det oplyste har været nogen indtægter og udgifter i 2012. Af årsrapporten for 2013 fremgår det, at virksomheden havde en omsætning på 1.041.300 kr., og et vareforbrug på 393.916 kr. heraf udgifter på 354.000 kr. til fremmed arbejde. Virksomheden har ikke i 2013 afholdt lønudgifter, men har ifølge regnskabsmaterialet anvendt polske underleverandører, der har udstedt fakturaer uden moms, idet [virksomhed1] skal medtage EU-erhvervelsesmoms vedrørende udgifterne. Landsskatteretten lægger på baggrund af en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale til grund, at den i bogføringen og regnskabet for 2013 opgjorte salgsmoms på 260.325 kr., EU-erhvervelsesmoms på 95.133 kr. og købsmoms på 118.406 kr. (inkl. EU-erhvervelsesmoms) svarer til de momsbeløb, der fremgår af repræsentantens bilag 32. Bilaget er en udskrift af virksomhedens registrerede momsangivelser for perioden 1. januar - 31. december 2013, hvoraf der fremgår et momstilsvar på i alt 237.052 kr. Udskriften inkluderer således beløbene i en efterangivelse af 23. februar 2015, samt beløbene i de 2 tilsvarende udskrifter momsangivelser for 2. og 3. kvartal 2013, hvor salgs- og købsmomsen er opgjort til henholdsvis i alt 77.600 kr. og 13.725 kr. svarende til det momstilsvar på 63.875 kr. som SKAT har forudsat ved afgørelsen.

Betalingen af [virksomhed1]s udskrevne fakturaer er ligeledes sket på en bankkonto i [finans1], kontonummer [...41]. På kontoen er der den 9. december 2013 indgået 375.000 kr. vedrørende en faktura udskrevet af [virksomhed6] ApS den 29. november 2013. Fakturaen, der er udstedet til [virksomhed12] ApS, er på 300.000 kr. + moms på 75.000 kr. [virksomhed1] har omposteret den fejlagtige bankindbetaling, og Skattestyrelsen har i en udtalelse af 21. august 2019 bekræftet, at [virksomhed6] ApS´s momsbeløb for 4. kvartal 2013 er medtaget i momsangivelsen for 1. kvartal 2014. [virksomhed2] ApS har således momsangivet den omhandlede faktura, hvor betalingen fejlagtigt er indgået på [virksomhed1]s bankkonto.

På baggrund af ovenstående oplysninger finder Landsskatteretten, at [virksomhed1]s momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013 skal ansættes til 237.052 kr. i overensstemmelse med virksomheden bogføring og beløbsangivelserne i den fremlagte udskrift af virksomhedens registrerede momsangivelser for perioden.