Kendelse af 04-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2021

Faktiske oplysninger

[person1] stiftede den 15. september 2006 virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1], og drev frem den 16. oktober 2014 indkomståret/indkomstårene xxx restaurant, registreret med branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed)

Restauranten sælger mad ud af huset blandt andet via [virksomhed2], hvor kunderne kan bestille take-away via internettet. Betaling sker enten elektronisk i forbindelse med bestillingen eller kontant ved levering eller afhentning af ordren.

Der er ikke fremlagt regnskab for 2011. Klagerens repræsentant har oplyst, at regnskabet er brændt.

Af regnskabet for 2012 fremgår, at der i det forudgående år, 2011, var en omsætning på 714.931 kr. og et resultat før renter på 124.290 kr. Det fremgår desuden, at virksomheden havde en omsætning på 392.690 kr. og et driftsresultat før renter på 14.845 kr. i 2012.

Af virksomhedens regnskab for 2013 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 650.932 kr. og et driftsresultat før renter på -6.741 kr.

Det fremgår af kontospecifikationerne for 2011, 2012 og 2013, at omkostninger til [virksomhed2] er bogført kvartalsmæssigt. Omsætningen i virksomheden er ligeledes bogført kvartalsvis, men det fremgår ikke af bogføringen, hvilke dage omsætningsbeløbene vedrører. Der blot er anført en række forskellige bilagsnumre og beløb uden angivelse af, om beløbet hidrører fra [virksomhed2]. Alle dages indtægter i første kvartal 2013 har bogføringsdatoen den 31. marts 2013.

Der fremgår således ikke bogført hverken kreditsalg eller kontantsalg fra [virksomhed2].

Virksomhedens kassebeholdning, konto 7100, er ligeledes bogført kvartalsmæssigt. Den 31. marts 2011 var kassebeholdningen negativ med -10.244,03 kr.

Af konto 8010, virksomhedens kassekredit fremgår, at der ikke er bogført posteringer i løbet af året, men kun ved årets afslutning.

Af afregninger fra [virksomhed2] fremgår, at virksomhedens salg via [virksomhed2] afregnes hver. 14. dag. Det fremgår af kvitteringerne, at [virksomhed2] samtidig overfører omsætningen til virksomhedens konto fratrukket et administrationsgebyr og et transfee.

Af afregning fra [virksomhed2] af 31. marts 2013 fremgår, at der er afregnet omsætning med i alt 19.710 kr. for perioden 16-31. marts 2013 fratrukket administrationsgebyr og transfee på i alt 3.375,30 inkl. moms. Omkostningerne fremgår bogført på konto 4105 den 30. september 2013 med henvisning til bilag 87.

Af afregning fra [virksomhed2] af den 15. august 2013 fremgår, at der er afregnet omsætning med i alt 20.575 kr. for perioden 1-15. august 2013 fratrukket administrationsgebyr og transfee på i alt 3.404,14 inkl. moms. Omkostningerne fremgår bogført på konto 4105 den 31. marts 2013 med henvisning til bilag 174.

Af afregning fra [virksomhed2] af den 31. august 2013 fremgår, at der er afregnet omsætning med i alt 19.035 kr. for perioden 16-31. august 2013 fratrukket administrationsgebyr og transfee på i alt 3.032,60 inkl. moms. Omkostningerne fremgår bogført på konto 4105 den 30. september 2013 med henvisning til bilag 114.

Af afregning fra [virksomhed2] af 15. oktober 2013 fremgår, at der er afregnet omsætning med i alt 15.970 kr. for perioden 1-15. oktober 2013 fratrukket administrationsgebyr og transfee på i alt 2.605,75 kr. inkl. moms. Omkostningerne fremgår bogført på konto 4105 den 30. september 2013 med henvisning til bilag 34.

Virksomhedens kontoudtog og det underliggende bilagsmateriale for virksomhedens omsætning, herunder kasserapporter og z-bonner er ikke fremlagt.

SKAT har på baggrund af afregningerne fra [virksomhed2] for indkomstårene 2011-2013 opgjort, at der via [virksomhed2] er solgt for henholdsvis 312.376 kr. ekskl. moms i 2011, 290.400 kr. ekskl. moms i 2012 og 394.148 kr. ekskl. moms i 2013.

SKAT traf, i overensstemmelse med SKATs forslag af 10. marts 2015, afgørelse i sagen den 9. april 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens udgående afgift (salgsmoms) med 78.094 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2011 - 31. december 2011, med 72.600 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2012 - 31. december 2012 og med 98.537 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2013 - 31. december 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1.. Omsætning, som ikke er indtægtsregistreret

1.1. De faktiske forhold

Du har indsendt dit regnskabsmateriale for perioden 01.01.12 – 30.09.14. Regnskabsmaterialet vedr. perioden 01.01.11 – 31.12.11er brændt, men SKAT har modtaget EDB-bogføring fra din revisor.

SKAT har i brev af 19. november 2014 anmodet dig om at indsende yderligere materiale i form af revisionsstrimler fra-kasseapparat og transaktionslister for dankort vedr. perioden 01.01.11 – 30.09.14. Dette materiale er ikke modtaget.

SKAT har rekvireret salgsoplysninger fra [virksomhed2] for den omhandlede periode.

SKAT har ved gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret følgende:

I henhold til SKATs konstateringer ved gennemgangen af dit regnskabsmateriale og foreliggende oplysninger, er SKAT af den opfattelse, at regnskabet ikke er foretaget på grundlag af en løbende bogføring, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1 og 2 (se under punkt 1.3.)

SKAT er ligeledes af den opfattelse, at der, ud fra de foreliggende oplysninger, ikke foretages effektive daglige kasseafstemninger.

Ved gennemgang af regnskabsmateriale og foreliggende oplysninger har SKAT konstateret, at salg fra [virksomhed2] ikke er blevet indtægtsført. SKAT har lavet en opgørelse over den omsætning, som mangler at blive indtægtsført, og hvor der, som følge deraf, ikke er afregnet salgsmoms, jf. bilag 1.

Eksempel på, at omsætning fra [virksomhed2] ikke er indtægtsført. [virksomhed2] kan ikke være registreret på z-bon, som bliver bogført, da omsætning fra [virksomhed2] overstiger dagens omsætning, som er slået i kassen.

(...)

SKAT har konstateret, omsætning vedrørende [virksomhed2] ikke er indtægtsført. SKAT har lavet opgørelse over de udeholdte indtægter og momsen heraf, jf. bilag 1.

Såfremt der havde været foretaget daglige kasseafstemninger samt løbende afstemning af kassekredit, ville virksomheden have konstateret den manglende bogføring af omsætningen fra [virksomhed2]. 14-dages-afregninger fra [virksomhed2] i virksomhedens regnskabsmateriale har alene været brugt til at bogføre omkostningerne/gebyrerne til [virksomhed2].

Der er i den gennemgåede periode ikke registreret nogen kassedifferencer og der fremgår hverken kreditsalg (dankort) eller kontantsalg via [virksomhed2] i bogføringen. Hvis kreditsalget fra [virksomhed2] havde været slået i kassen, skulle salget fremgå af de daglige kasseafstemninger, som en kassedifference eller særskilt post i afstemningen, da-kassen ellers ikke ville stemme pga. at pengene ikke fysisk er kommet i kassen. Der er, som tidligere skrevet, ikke registreret kassedifferencer i bogføringsmaterialet, som kan sandsynliggøre, at salget fra [virksomhed2] løbende er blevet registreret i kassen, jf. ligeledes eksempler på, at omsætning fra [virksomhed2] overstiger omsætningen, som er slået i kassen.

Ændring af skat vedrørende indkomståret 2014 skal medtages på selvangivelsen. SKAT følger op på om ændringen bliver foretaget ellers foretager SKAT efterfølgende ændringen.

(...)

Ovenstående punkter vedrørende afgifter (moms) er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr.3, fordi det anses, at der som minimum er handlet groft uagtsomt ved, at der ikke er afgivet korrekte oplysninger vedrørende afgiftstilsvaret til de danske skattemyndigheder, hvorfor forældelse af ansættelsesfristerne suspenderes.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs skønsmæssige forhøjelser af den udgående afgift (salgsmoms) for afgiftsperioderne 1. januar 2011 - 31. december 2011, 1. januar 2012 - 31. december 2012 og 1. januar 2013 - 31. december 2013 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

”..

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

Atder ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte ændring af virksomhedens skatte- og momstilsvar, idet virksomheden ikke har haft en omsætning svarende til SKATs forhøjelse,

At den skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momstilsvar ikke er fastsat i forhold til [person1]s konkrete forhold og således udøvet på et forkert grundlag,

At sammenlægning af [person1]s privatforbrug og SKATs skønsansættelse for de enkelte indkomstår 2011-2013 giver et særdeles unaturligt højt privatforbrug, hvorfor skønsansættelserne er udøvet på et forkert grundlag.

—o0o—

Der er for [person1] udarbejdet en privatforbrugsberegning for indkomstårerne 2011-

2013, der særligt indikerer, at SKATs skønsmæssige ansættelser af virksomhedens resultat og moms er ukorrekte og urealistiske, idet fastholdelse af ansættelserne vil medføre et uforholdsmæssigt højt privatforbrug.

I indkomståret 2011 er [person1]s privatforbrug udregnet til kr. 117.178, se bilag 3.

I indkomståret 2012 er [person1]s privatforbrug udregnet til kr. 28.038, se bilag 4.

I indkomståret 2013 er [person1]s privatforbrug udregnet til kr. 233.514, se bilag 5.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 22. december 2011 journalnr. 11-02005, se bilag 6, at Landsskatteretten accepter et privatforbrug på ca. kr. 116.000. I sagen havde SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på kr. 70.000 med tillæg af moms, kr. 17.500 og ud fra en konkret vurdering og med henblik på det beregnet privatforbrug nedsatte Landsskatteretten SKATs skønsmæssige forhøjelse.

Ud fra ovennævnte Landsskatteretskendelse kan det konkluderes, at SKATs ansættelser for indkomstårerne 2011-2013 i særdeleshed er sat urimeligt højt. Der skal endvidere særligt ses på indkomstårerne 2011 og 2013, hvor [person1] har et særdeles rimeligt og positivt privatforbrug, kr. 233.514 for indkomståret 2011 og kr. 117.178 for indkomståret 2013. SKATs ansættelser,

kr. 312.376 for indkomståret 2011 og kr. 394.148 for indkomståret 2013 vil herefter fordoble privatforbruget. Privatforbruget for [person1] vil således blive unaturligt højt efter SKATs forhøjelser.

Endvidere skal det af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det af Landsskatterettens kendelse af 14. november 2011, journalnr. 11-03076, se bilag 7 fremgår, at Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering anså, at der i sagen var tale om et uforholdsmæssigt højt privatforbrug, hvorfor Landsskatteretten nedsatte Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens omsætning. Landsskatteretten lagde vægt på, at en forhøjelse på kr. 250.000 i særligt indkomstårerne 2005 og 2006 medførte et uforholdsmæssigt højt privatforbrug, idet privatforbruget da lød på kr. 493.310 i indkomståret 2005 og på kr. 406.327 i indkomståret 2006.

Ud fra ovenstående Landsskatteretskendelse skal det af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at der i nærværende sag er tale om større forhøjelser på hen holds vis kr. 312.376, kr. 290.400 og kr. 394.148 og dertil momstilsvar på kr. 78.094, kr. 72.600 og kr. 98.537. Derfor skal det endnu en gang af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at forhøjelserne særligt i indkomstårerne 2011 og 2013 vil medføre et uforholdsmæssigt højt privatforbrug, idet privatforbruget vil lyde på kr. kr. 545.894 i indkomståret 2011 og kr. 511.326 i indkomståret 2013. Set i forhold til ovenstående

Landsskatteretskendelse foreligger der i nærværende sag en urimelig forhøjelse af [person1]s omsætning, når der ses i forhold til privatforbrugsberegningerne.

Afsluttende

Ud fra det ovenstående foreligger der således en særdeles mangelfuld begrundelse fra SKAT, som vil få indflydelse på klagesagens udfald idet [person1]s skattetilsvar skal nedsættes med følgende:

Indkomståret 2011 skal nedsættes med i alt kr. 312.376

Indkomståret 2012 skal nedsættes med i alt kr. 290.400

Indkomståret 2013 skal nedsættes med i alt kr. 394.148

Endvidere skal [person1]s momstilsvar nedsættes med følgende:

Indkomståret 2011 skal nedsættes med i alt kr. 78.094

Indkomståret 2012 skal nedsættes med i alt kr. 72.600

Indkomståret 2013 skal nedsættes med i alt kr. 98.537

SKATs skønsmæssige afgørelse er derfor ikke materiel korrekt og SKATs skatte- og momstilsvaransættelser vil give et unaturligt højt privatforbrug for [person1]s, der på intet tidspunkt har ”nydt af” et sådan højt privatforbrug i indkomstårerne 2011-2013.

(...)

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet - Begrundelse

Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver pågældende part medhold.

Ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 skal en begrundelse for en afgørelse henvise til relevante retsregler, ligesom begrundelsen, i det omfang, at afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Derudover skal der i afgørelsen redegøres for de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning i afgørelsen.

SKAT har i afgørelsen henvist til og gengivet ordlyden af det relevante regelsæt i bogføringsloven ligesom der er henvist til statsskattelovens § 4.

SKAT har endvidere redegjort for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund i afgørelsen.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKAT har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt i henhold til kravene hertil i forvaltningslovens § 22 og 24.

Materielt

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag efter momslovens § 4.

Afgiftspligten indtræder på leveringstidspunktet. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1-3.

Betaling af moms påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en momspligtig levering af varer eller ydelser her i landet. Det fremgår af momsloven § 46.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen af afgiftens berigtigelse. Det fremgår af momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 og 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Momsregistrerede virksomheder skal for hver momsperiode opgøre den udgående og indgående moms. Forskellen mellem udgående og indgående moms er virksomhedens momstilsvar jf. momslovens § 56, stk. 1.

For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse af momstilsvar efter § 57, stk. 4, skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har overholdt regnskabskravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen om et løbende ført og afstemt kasseregnskab. Som konsekvens deraf, er det ikke muligt at efterprøve og afstemme regnskabets rigtighed. Virksomhedens regnskab kan derfor ikke danne et korrekt grundlag for ansættelsen af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 - 31. december 2013. SKAT har derfor været berettiget til at foretage virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato fundet, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2011-2013, da SKAT har konstateret, at indehaveren har udeholdt omsætning oppebåret ved salg af take-away gennem [virksomhed2], og derved har oppebåret skattepligtig indkomst, som ikke er henført til beskatning.

Retten finder i konsekvens heraf ligeledes, at indehaveren, der drev momspligtig virksomhed, skal afregnes moms af omsætningen. SKATs har opgjort virksomhedens salgsmoms til 20 % af omsætningen, svarende til 78.094 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 – 31. december 2011, 72.600 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 – 31. december 2012 og 98.537 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 – 31. december 2013. Der er ikke grundlag til at nedsætte SKATs forhøjelse af virksomhedens salgsmoms.

Landsskatteretten bemærker, at forhøjelserne for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2011 er fortaget ud over den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Retten finder dog, at forhøjelserne er fortaget med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet virksomhedens indehaver som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at afgive korrekte oplysninger vedrørende afgiftstilsvaret til SKAT.

Henset til at klageren ikke vendte tilbage på SKATs materialeforespørgsel, finder Retten, at SKAT først kom til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen fra fristen i § 31 den 25. november 2014, hvor SKAT modtog omsætningsopgørelserne fra [virksomhed2].

Da SKAT har fremsendt forslaget med ændring af klagerens skatte- og momsansættelse den 10. marts 2015, anses kravet om overholdelse af reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1-2. pkt., for opfyldt.

SKATs har truffet afgørelse den 9. april 2015, hvorved der er gået mindre end 3 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT varslede forhøjelsen overfor klageren, og SKAT har således overholdt skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Det er herefter berettiget, at SKAT har genoptaget indkomståret 2011 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.