Kendelse af 25-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2018

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift på 57.051 kr., som følge af benyttelse af autocamper på færdselslovens område uden alt campingudstyrets tilstedeværelse.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens køretøj blev den 8. oktober 2015 standset af politiet ved en kontrol på [adresse1] i [by1]. Køretøjet var en Ssang Young Rexton 2,7 XVT aut. med registreringsnummer [reg.nr.1]. Klageren var fører og er registreret ejer af køretøjet. Køretøjet er registreret som såkaldt autocamper med nedsat afgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 5a.

Der var tale om en rutinemæssig kontrol, og da politiet havde afsluttet den politimæssige del af kontrollen, foretog SKAT kontrol af autocamperen.

Autocamperen blev indregistreret første gang den 29. marts 2009.

SKAT konstaterede, at rosetten til fastgørelse af bordben og dermed etablering af spisepladsen ikke var fastmonteret i køretøjets vognbund. SKAT fandt ingen forborede huller til rosetten eller nødvendigt værktøj til at fastgøre rosetten under kontrollen.

Rosetten lå løst i bunden af køretøjet, sammen med grønne luftmadrasser. SKAT fandt ingen skruer til brug for fastgørelse af rosetten, og klageren kunne ikke på kontroltidspunktet fremvise skruerne på SKATs forespørgsel.

Klageren oplyste under kontrollen, at autocamperen var købt som den fremstod på kontroltidspunktet, og klageren har efter kontrollen oplyst overfor SKAT, at han ikke havde fjernet noget af det campingudstyr, som fulgte med autocamperen da han købte den.

Ved brev til SKAT af 10. oktober 2015, oplyste klageren, at han efter hjemkomsten havde fundet plastikposen med de 6 skruer i autocamperen, som skulle bruges til at fastmontere rosetten. Klageren oplyste endvidere, at han kunne fastmontere rosetten, alene med det værktøj der lå i bilen. Klageren havde på kontroltidspunktet fejlagtig troet, at der skulle en boremaskine til for at fastgøre rosetten.

Ved mail af 12. oktober 2015 fremsendte klageren fotos, som han havde taget den 10. oktober 2015, hvoraf de manglende skruer og værktøj fremgår.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet 57.051 kr. i yderligere registreringsafgift, idet SKAT har anset autocamperen for omfattet af registreringsafgiftspligten, jf. registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 4, jf. § 4 i lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013, om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med, at:

”(...)

SKAT har den 20. januar 2012 sendt servicebrevet Tjek, om din autocamper er indrettet efter reglerne til [person1].”

Af servicebrevet fremgår blandt andet dette:

”SKAT vil opfordre dig til at tjekke, om din autocamper opfylder betingelserne, for vi oplever, at mange autocampere ikke er indrettet efter reglerne. Hvis du bliver kontrolleret af SKAT, og din autocamper ikke er indrettet efter reglerne, kan det koste dig en ekstra afgift på op til den normale registreringsafgift for personbiler på 180 %.

Den skal opfylde følgende betingelser:

• Autocamperen skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til ophold og beboelse med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst fire personer.
• Under kørslen skal du altid medbringe udstyr, der er nødvendigt for at etablere sovepladser og bruge køkkenet. Du må heller ikke fjerne fastmonteret udstyr.
• Der må ikke være monteret flere sæder end det antal sæder, bilen er godkendt til som autocamper. Der er typisk tale om et mindre antal sæder end i en almindelig personbil.”

(...)

SKATs bemærkninger

Køretøjet er indregistreret på nedsat registreringsafgift som autocamper/beboelse. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 2, er det en betingelse for denne indregistrering, at køretøjet er konstrueret og indrettet til beboelse, samt har en tilladt totalvægt over 2 tons og er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser til mindst 4 personer.

Det indebærer, at alt campingudstyret skal medbringes ved kørsel og der skal være:

• Maximum 5 siddepladser
• Heraf 2 førersæder og
• 3 sæder, som er vendbare og som er placeret bag førersæderne
• Mindst 4 sovepladser inkl. udstyr til indretning af sovepladser
• Soveplads til 2 personer i vognen, når sæderne klappes sammen og der lægges luftmadrasser på sæderne. Denne opredning måler 107 x 184,2 cm
• Under hævetaget kan der indrettes en soveplads på 112,5 x 190 2 personer
• Fastmonteret køkkenarrangement med tilsluttet vand- og spildevandstank samt spritblus
• Loftshøjde på min.181 cm ved køkkenarrangementet
• Bord på 51 x 41 cm i kabinen.

SKAT anmodede fører om, at fremvise det lovpligtige campingudstyr. Fører kunne ikke fremvise nedenstående, hvorved det kunne konstateres, at udstyret ikke var medbragt i køretøjet under kørslen

• Det nødvendige værktøj og skruer til at fastgøre rosetten i vognbunden og rosetten var ikke fastmonteret.

Indretningen af køretøjet samt evt. tilstedeværende campingudstyr er dokumenteret til sagen med fotos.

Det er en betingelse, at bordet skal kunne fastmonteres i bilen ved hjælp af en roset eller lignende fastgørelsesordning. På kontroltidspunktet var rosetten ikke fastgjort i vognens bund. Forborede huller i vognbunden og de tilhørende skruer kunne heller ikke fremvises for SKAT på kontroltidspunktet og [person1] oplyste på SKATs forespørgsel, at han ikke kunne fastgøre rosetten. Da bordet ikke kunne fastmonteres, kan bilen ikke anses for ikke alene at være konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse på kontroltidspunktet.

En autocamper, der er konstrueret til ophold og beboelse, har en lavere registreringsafgift (en afgift på 60 procent) end almindelige personbiler. Det er derfor en betingelse, at bilen altid er særligt indrettet som autocamper.

SKAT finder, at køretøjet, der er indregistreret som personbil til beboelse (autocamper), har været anvendt i Danmark, uden at betingelserne for indregistrering som personbil til beboelse (autocamper) var opfyldt. Køretøjet er derfor omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer, og skulle derfor have været anmeldt til registrering inden det blev taget i brug efter ombygningen. Ved omregistreringen skulle der endvidere have været betalt yderligere registreringsafgift.

(...)

SKATs bemærkninger til [person1]s kommentarer / indsigelse

En personbil som er registreret med anvendelse beboelse og som er registreret første gang 1. september 2000 skal til enhver tid fremstå som en autocamper blandt andet med et bord, som kan fastmonteres i bilen ved hjælp af en roset eller lignende fastgørelsesordning. SKAT er derfor af den opfattelse, at bordet altid skal kunne fastmonteres.

Ad SKATs kontrolmedarbejder mærkede ikke efter forborede huller på det sted, hvor rosetten skal sidde

SKATs kontrolmedarbejder forsøgte at finde forborede huller i vognbunden for at konstatere, om rosetten til at fastgøre bordet tidligere havde været fastmonteret. På kontroltidspunktet kunne dette ikke konstateres.

Ad [person1] mener ikke, at føreren selv skal kunne samle løse ting

[person1] mener ikke, at føreren selv skal kunne samle løse ting. SKAT finder, at føreren skal oplyse om forhold af betydning for SKATs afgørelse af, om køretøjet skal afgiftsberigtiges i henhold til registreringsafgiftsloven § 26a herunder, at køretøjet er indrettet som en autocamper:

(...)

Ad [person1] mener, at SKAT burde have givet ham mulighed for at sende bud efter en håndværker

SKATs brev Underretning på stedet om kontrolbesøg blev udleveret til [person1] ved kontrollens start. I brevet står der blandt andet: ”Du har ret til at lade dig repræsentere eller bistå ved kontrollen”. SKAT finder således, at [person1] blev orienteret om, at han havde mulighed for at tilkalde bistand under kontrollen. [person1] blev også inden kontrollens start af SKATs kontrolmedarbejder spurgt om han ønskede juridisk eller teknisk bistand.

Ad [person1] mener, at sagen skal afgøres efter praksis og regler, der gjaldt på registreringstidspunktet

SKAT finder ikke, at sagen kan afgøres efter praksis og regler, der gjaldt på registreringstidspunktet. De regler, der er beskrevet i den udleverede pjece P 30 af juni 2015 er ikke nye eller ændrede regler, men en uddybning og en præcisering af hvilket udstyr, der skal være i en autocamper.

Reglerne og praksis vedr. campingbiler er beskrevet i SKATs vejledninger fra 1999 og frem til den særligt lempelige registreringsafgift for campingbiler blev ophævet ved lov nr. 541 af 6. juni 2007. Den beskrevne praksis i disse vejledninger finder fortsat anvendelse for campingbiler, der er anmeldt til registrering efter reglerne om 60 pct. afgift i den dagældende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 5a, stk.1, og som første gang er anmeldt til registrering efter den 15. februar 2007.

[person1]s henvisning til afgørelser

Byrettens afgørelse, som er offentliggjort ved SKM2014.525.BR er ændret ved Østre Landsrets afgørelse, som er offentliggjort ved SKM2015.655.ØLR. De nævnte afgørelser omhandler (som [person1] også oplyser) manglende campingudstyr.

SKAT finder, at når et køretøj er afgiftsberigtiget på nedsat registreringsafgift, må køretøjets ejer / fører være klar over, at der er særlige krav til sådan et køretøj. Når køretøjet ikke kan forevises for SKAT som ikke alene konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse med blandt andet en fastmonteret rosette til at etablere bordet, anser SKAT køretøjet for ombygget med deraf følgende pligt til omregistrering og betaling af yderligere registreringsafgift.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at køretøjet fortsat opfylder betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 2, om autocampere, og at SKAT skal tilbagebetale registreringsafgiften på 57.051 kr., de med omregistreringernes forbundne omkostninger samt sagens omkostninger med tillagt rente.

Til støtte herfor har klageren anført, at:

”(...)

I selve afgørelsen af 03.02.2016 anfører SKAT som begrundelse for at kræve registreringspligt at bilen blev benyttet, uden at alt nødvendigt campingudstyr var medbragt. Denne begrundelse har SKAT ændret ved sin endelige afgørelse til (side 13/15):

”at jeg må være klar over at der er særlige krav til et sådan køretøj.

at når køretøjet ikke kan forevises for SKAT som ikke alene konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse med blandt andet en fastmonteret rosette til at etablere bordet, anser SKAT køretøjet ombygget med deraf følgende pligt til omregistrering og betaling af yderligere registreringsafgift.”

Hele opbygningen af argumentationen med blandt andet henvisning til Højesteretsdomme er faldet til jorden. Og jeg tvivler på at sagen var nået så langt som til nu hvis jeg blot havde fundet skruerne.

For god orden skyld skal nævnes at i SKATs foreslag til afgørelse, nævnt på side 4/15 i sagsfremstillingen gøres det gældende, at jeg ikke havde det nødvendige udstyr med, nemlig værktøj og skruer, hvilket er ændret til den ovenfor anførte.

Jeg mener at det skal det lægges til grund:

at jeg ikke kunne finde skruerne, men det er ubestridt at skruerne var til stede

at det nødvendige værktøj var til stede, som SKAT også havde fat i, samt at dette fremgår af en af de digitale billeder, der blev taget af SKAT.

at jeg blev nægtet adgang til at søge bistand hos en mekaniker under mødet.

at SKAT er af den opfattelse at bordet skal kunne fastmonteres af føreren af bilen

at alt campingudstyr var medbragt, som ovenfor nævnt herunder værktøj og skruer.

Sagen handler herefter alene om hvorvidt jeg personligt på stedet skal kunne montere bordet.

Som det fremgår af min korresponce med SKAT 10.10.2016 og 24.10.2016, samt sagsfremstillingen befandt skruerne og en umbraconøgle(til taget) ikke på den plads i bilen, som jeg troede. Ved efterrationalisering tror jeg, at, da jeg fik skrivelsen af 12. jan. 2012 tænkte, at jeg hellere måtte gemme disse ting et sted, hvor der ikke var fare for at de blev væk og derfor har jeg lagt dem nederst i hjulkasserummet under lamper veste m.v. Og det har jeg helt svedt ud. Jeg har hele tiden være opmærsom på at intet måtte fjernes. Jeg har aldrig haft brug for bordet og har heller ikke intentioner om at bruge det i bilen. Der er altid en bænk eller andet i det fri.

Jeg mener ikke at det forhold at jeg personligt ikke var i stand til at montere bordet kan medføre, at køretøjet er ombygget og ikke længere opfylder betingelserne i registreringsloven.

Det er rigtigt at jeg fik tilbudt at lade mig bistå ved kontrollen. Men på det tidspunkt var der blot tale om kontrol. Jeg troede ikke den gang at jeg skulle fastgøre en rosette. Det var først på dette tidspunkt, at jeg bad om hjælp, idet jeg fejlagtig troede at der skulle en boremaskine til. Og det blev jeg nægtet, selvom jeg havde/har krav på det. Jeg var af den faste overbevisning at der skulle en boremaskine til at skrue.Og dette stykke værktøj havde jeg ikke, så jeg var hjælpeløs, kan man sige. En mekaniker kunne jo sagtens have sat bordet fast, selvom jeg ikke kunne finde skruerne. Men hvis vi var kørt hen på et varmt værksted ville jeg her under ro og varme kunne have foretage det samme jeg gjorde om lørdagen. Jeg synes godt at medarbejderen kunne have hjulpet mig på vej. Om lørdagen var der ikke noget problem, da vi fik pakket ud og jeg i ro og mag og med udendørs tøj kunne arbejde. Alene denne procedurefejl må medføre, at SKAT ikke kan gøre krav gældende. Hjælpen var i hvert fald afgørende for mig.

Til SKATs begrundelse side 13 skal anføres at der i vejledningen juni 2016 alene står at al udstyr skal medbringes, når der køres i bilen (herunder værktøj). Der vel heller ikke pligt til at bruge de madrasser som medbringes.

Der er ikke krav om at jeg selv personligt skal kunne montere bordet. Og det er frivilligt om jeg ønsker at bruge bordet, men det forlanges blot, at man skulle kunne have mulighed for at bruge det.

SKAT henviser til registreringsloven § 26 a. Hertil skal blot anføres at oplysningen skal dog kun gives i det omfang føreren har kendskab hertil. Det var jo netop det jeg ikke havde. På det aktuelle tidspunkt kunne jeg ikke huske det, og derfor har jeg heller pligt.

Det er rigtigt at medarbejderen flere gangs spurgte om jeg kunne fastgøre rosetten og mit svar var nej. Jeg havde jo ikke mulighed når jeg ikke havde boremaskine. PÅ det tidspunkt var det ikke aktuelt at se på bunden. Men hvis jeg havde adgang til en mekaniker ville han uden tvivl have kunnet klaret det for mig. Jeg vil endda vove den påstand, at hvis jeg havde mere tid og ro, varme, mindre stress mindre opgivende ville jeg kunne have fundet ud det det selv. Det skete jo om lørdagen

Jeg anføre, som jeg også skriver, at jeg var af den opfattelse at det handlede om at jeg skulle fastgøre og ikke forevise. Jeg var fokuseret på at fastgøre rosetten idet jeg troede at den skulle have været fastgjort fra starten af. Det bestyrkede medarbejderen mig i og det er også derfor at jeg i min mails til SKAT forbeholdt mig at inddrage importøren/min sælger.

Jeg er oprigtigt ked af at kommunikationen er gået lidt skævt den dag.”

SKATs udtalelse til klage

SKAT har den 2. november 2017 fremsendt en udtalelse til klagen af 12. oktober 2016. Heraf fremgår bl.a., at:

”(...)

SKATs argumentation med blandt andet henvisning til Højesteretsdomme er faldet til jorden

Vi mener ikke, at vores argumentation er faldet til jorden.

Det er ubestridt, at skruerne var til stede

Vi er ikke enige i, at det er ubestridt, at skruerne var til stede. Klageren kunne ikke fremvise skruerne på kontroltidspunktet. At skruerne var til stede den efterfølgende lørdag kan ikke lægges til grund, da det efter SKATs opfattelse er klager, der har bevisbyrden for at dokumentere, at udstyret var til stede på kontrol- /standsningstidspunktet. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet.

Klageren kunne den efterfølgende lørdag i ro og mag finde en plasticpose med de 6 skruer, som skal bruges til at fastgøre foden.

SKAT fastholder, at når nødvendigt værktøj (herunder blandt andet skruerne til at fastmontere rosetten til bordet) ikke kunne fremvises ved ibrugtagningen på færdselslovens område og på kontroltidspunktet, var det ikke muligt utvivlsomt at indrette køretøjet til ophold og beboelse, jf. kravene i loven.

Klageren blev nægtet adgang til at søge bistand hos en mekaniker

Inden kontrollen blev gennemført fik klageren udleveret brevet ”underretning på stedet om kontrolbesøg”, hvoraf det fremgår, at [person1] havde ret til at lade sig repræsentere eller bistå under kontrollen. Det fremgår også af den kontrolførendes notat fra kontrollen af 8. oktober 2015.

Sagen handler herefter alene om, hvorvidt klageren personligt på stedet skal kunne montere bordet

Som nævnt ovenfor fik klageren mulighed for at rekvirere teknisk bistand.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klageren har den 20. november 2017 fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse af 2. november 2017. Heraf fremgår, at:

”Jeg er aldrig blevet gjort bekendt med pjece fra juni 2015, kun med skrivelsen fra jan.2012, som jeg i øvrigt stadig har.”

(...)

”Jeg tager mit udgangspunkt i SKATs afgørelse af 03.02.2016:

At Jeg må være klar over, at der er særlige krav til et køretøj som ovennævnte

At køretøjet ikke havde en fastmonteret rosette til at etablere bordet, og at dette anset for en ombygning med deraf følgende omregistrering og betaling af yderligere registreringsafgift.

Jeg har valgt at gøre det i punktform med fakta og kommentarer blandet sammen med, hvad jeg mener, der skal lægges til grund for afgørelsen:

1. Bilen er registreret den 29.03.2007 med 60 % afgift ifølge toldattest med følgende klausul: ” Den foretagne afgifsberigtigelse gælder kun, så længe den tilladte egenvægt er over 2 ton, og køretøjet utvilvtsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer.” Det betyder, at så længe bilen er som den er godkendt den 29.03.2007, med fastskruet udstyr og løse genstande gælder den da foretagne afgiftberigtigelse.
2. I januar 2012 fik jeg en henvendelse fra SKAT, der konkretiserede betingelserne, og jeg konstaterede, at bilen var indrettet, som det stod i brevet. Jeg har brevet endnu, men det er korrekt citeret i afgørelsen. Jeg kan huske at jeg dengang tænkte, at jeg skulle være opmærksom på, at alt skulle blive i bilen, som da jeg købte den. Dette var jeg også blevet gjort opmærksom på af sælgeren. Ved nærmere eftertanke, tror jeg at det var på det tidspunkt, hvor jeg flyttede umbranøglen til hævning af taget og skruerne i plastikposen til nederst i hjulkasserummet for at undgå, at netop disse blev væk. Umbraconøglen lå ellers i net i siden af bagagerummet og skruerne i en lille pose med sikringer m.v. placeret i en lomme på passagersædet (se senere).Siden har der ikke været flyttet om på tingene indtil den 08.10. 2015. Der har selvfølgelig været rokeret med tingene, når campingbilen blev brugt til camping. Bordet har aldrig været taget i brug som bord i bilen. Bordet er en aftagelig del af køkkenet, når det ikke er i brug. Det er rarere at bruge udendøsfaciliteter. Bilen har kun været i brug om sommeren som camper. Jeg er først blevet gjort bekendt med pjecen fra juni 2015 på kontroltidpunktet, men jeg kan konstatere, at min camper også opfyldte de i denne pjece anførte betingelser. Bordet må og er aftageligt, men skal kunne fastmonteres i bilen ved hjælp af rosette eller anden form for fastgørelse. Jeg har altså i øvrigt 2 muligheder. Jeg har sendt dokumentation for rosetteløsningen. Jeg mener ikke, at der kan stilles krav om, at jeg skal køre rundt med en fastmonteret rosette selv efter SKATs egne regler og ej heller betingelserne i toldattesten eller den praksis, som siden har afspejlet forskellige afgørelser, tværtimod.

a.Hvis det - mod forventning skal lægges til grund, at rosetten skulle have været fastmonteret, så har jeg købt en bil på forkerte forudsætninger, fordi så har bilen jo altid været ulovlig og så har jeg et regreskrav mod forhandleren. I øvrigt har sagen også fået en drejning i forhold til den sitiationen den 08.10.2015. Den gang handlede det om, at jeg ikke evnede og ikke fik mulighed for at få bordet etableret med de medbragte skruer. Jeg blev også bebrejdet i første omgang, at jeg ikke havde værktøj med. Men det havde jeg så. Man kan anføre: hvad skal jeg bruge værktøj til hvis/når forseelsen består i, at rosetten skulle have været være skruet fast, som der står i begrundelsen for afgørelsen. Hvis jeg nu evnede at skrue rosetten fast den pågældende dag, ville jeg så ophæve den ulovlige tilstand.?

3. Men for alle eventuelle skyld så hvad angår de genanvendelige skruer til den medbragte rosette var de til stede, uanset at jeg ikke kunne huske, hvor de lå. Dokumentationen fra lørdagen efter kontroldagen (torsdag) er tilstrækkelig til, at dette må lægges til grund.Der er da heller ikke siden gjort indsigelser herimod. Til forklaring af min manglede opmærksomhed og nærvær, kan jeg oplyse, at vi var på vej hjem, idet jeg dagen efter skulle have resultatet af nogle blodprøver på nogle undersøgelser. De var heldigvis godartet. Det kunne være grund til min manglende skarphed og opmærksomhed og nærværelse.
4. Hvad angår værktøjet er det direkte dokumenteret af toldassistentens foto, at det var tilstede. Der skulle kun bruges en almindelig stjerneskruetrækker og en spids genstand til lige at prikke hul i træpladen, så skruen kunne få fat. Værktøjet havde toldassistenten selv fat i. Det havde jeg ikke åndsnærværelse til at se, men troede, at der skulle bruges en boremaskine, når rosetten skulle skrues fast. Det er korrekt, at jeg gentog nogle gange, at jeg ikke så mig i stand til at fastgøre rosetten, men som sagt var min begrundelse at jeg ikke havde boremaskine. Jeg vil tillade mig at anføre at Toldassistenten godt kunne have rådgivet mig hvad det handlede om.
5. Som følgende af ovenstående bad jeg om, at vi kørte til hen en mekaniker. Han måtte da kunne hjælpe mig, men det blev nægtet. Det var for sent. Men konsekvenserne stod mig ikke klart. Det var først, da det hele var slut og toldassistenten sagde, at hun egentlig kunne klippe pladerne, at det gik op for mig, hvad det handlede om. At bilen var ulovlig indrettet. Det er rigtigt, at jeg fik udleveret et fortrykt papir, hvoraf fremgår at jeg kunne lade mig repræsentere eller bistå under kontrollen. Det havde jeg jo ikke brug for i starten. Hvad skulle jeg bruge det til. Hun måtte kontrollere, alt det hun ville. Retten til hjælp gælder hele kontrolperioden og kan ikke indsnævres til, at man fra starten af, skal gøre den gældende, og hvis ikke, fortaber man muligheden, uanset at politiet skulle vente indtil vi blev færdige.
6. Jeg må indrømme, at jeg fandt det besynderligt at jeg skulle kunne fastgøre rosetten, som jeg havde med, specielt når jeg ikke har savnet den i min brug af campingdelen af bilen. Men jeg vil gøre gældende, at mulighederne foreligger, hvis jeg skulle finde på det eller andre, hvis jeg havde solgt den. (jeg fandt jo ud af, at det var ganske let om lørdagen). Der behøvede end ikke at være forborede huller.
7. Det eneste argument som SKAT kan anføre som begrundelse, for at køretøjet ikke ” også utvivlsomt er indrettet til ophold og beboelse” er, at der ikke fandtes en fastmonteret rosette til at etablere bord. Det mener jeg ikke, der er hjemmel til at forlange. Rosetten har altid som nævnt været løs, også da bilen blev registreret med 60 % - afgift. End ikke i den folder, jeg fik udleveret på stedet mærket ” juni 2015”, som jeg ikke kendte i forvejen, står, at rosetten skal være fastmoteret. Tværtimod. Man behøver vel ikke at have værktøj, hvis det rosetten allerede skal være være fastmonteret. Og så kalde det en ombygning strider imod min forståelse af det danske sprog.
8. Sådan som jeg forstår SKAT så skulle jeg allerede fra købet af have kørt rundt en fast skruet rossette, og hvis jeg ikke har gjort det, har jeg ombygget bilen med den følge at der skal betales fuld registreringsafgift. Den holder ikke. Jeg har dokumenteret, at rosetten kan fastgøres endda meget let, og uden der behøver at være forborede huller. Og det kan gøres igen og igen med de genanvendelige skruer, der medfulgte.
9. For god orden skyld skal anføre, at der ej heller er hjemmel til at forlange, at jeg personligt skal kunne fastmontere rosetten når som helst, hvor som helst og under alle omstændigheder og slet ikke under de omstændigheder, som var til stede ved kontrolbesøget. Jeg skal have lov til at hente/få hjælp.Men rent faktisk var det muligt at fastgøre rosetten ved en simpel montering ved hjælp af medbragt værktøj. Det var jeg åbenbart ikke i stand til under de forhold, der var tilstede ved kontrolbesøget. Ingen overtøj, ingen mental overskud ect.
10. Det væsentlige er, at rosetten og - for den sags skyld køkkenudstyr - er i bilen og er anvendeligt til sit formål, og det kan ikke kræves, at det er en betingelse at udstyret herunder rosetten er monteret.
11. De fleste afgørelser som er nævnt i tidligere i dokumenter har handlet om demonteret fast inventar (midlertidigt pga. kørsel til genbrugsplads) og ikke medbragt løsøre.
12. I min sag har der aldrig været demonteret noget og al løsøre har altid været medbragt og var også medbragt på kontroltidspunktet.
13. Jeg hæfter mig ved 3 afgørelser siden min sag blev indbragt og som SKAT ikke har haft mulighed for at kende, da de fastholdt deres afgørelse nemlig: landskatteretten
A) 24.05.2016 (SKM 2016.315 LSR) der ligner meget min sag ”rosette til montering af bordben/ var ikke monteret. Der var ikke synlige tegn efter en tidligere montering i vognbunden af rosette”. Løsøredele var ikke pakket ud af emballagen. Min rosette var pakket ud, men ikke skruerne, som det kan ses på billederne. Klageren fik medhold i, at det er tilstrækkeligt at rosetten har været til stede i bilen og anvendeligt til sit formål.
B) 05.sept 2016 (SKM2016..LRS407), hvor bordplade,bordben og rosette ikke fandles at være tilstede.
C) 06 oct 2016 (SKM 2017.62.LRS) som er magen til afgørelsen fra 24.05.2016, der begge handler om rosetter. Igen hvis blot bordet i køtetøjet umiddelbart kan opsættes efter en simpel montering af rosette og bordben ved hjælp af medbragt værktøj, anses bordet for anvendeligt til sit formål. I afgørelse fra 06 oct 2016 gør SKAT der en del ud af om skruerne er genanvendelige eller ikke. Landskatteretten synes ikke at tage stilling til denne problematik, men for en god ordens skyld er mine skruer genanvendelige.
14. Jeg mener derfor, at jeg skal have medhold i min klage og SKAT skal ”tilbageregistrere bilen til en camper og tilbage betale den erlagt afgift på 57.051, kr.tillige med renter samt erstatte mig de udgifter som jeg berettiget har afholdt ved min omregistrering til personbil.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det omhandlede køretøj er registreringspligtigt i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1, (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 med senere ændringer) jf. lov om registrering af køretøjer § 2.

Køretøjet er ved første indregistrering afgiftsberigtiget efter de særlige regler i den dagældende § 5a i registreringsafgiftsloven, hvoraf det af stk. 1, 2 og 4, fremgik (uddrag):

”Stk. 1. For køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet, har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser), udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten.

Stk. 2. Køretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, afgiftsberigtiges efter § 4. For køretøjer som nævnt i 1. pkt. med en tilladt totalvægt på mindst 2 t, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf. Afgiften beregnet efter 2. pkt. skal for køretøjets samlede værdi eksklusive afgift dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten.”

(...)

”Stk. 4. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1 og 2, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.”

Den citerede § 5a, stk. 1, i registreringsafgiftsloven er indført ved lov nr. 541 af 6. juni 2007.

Højesteret har ved dom af 17. september 2014 taget stilling til forståelsen af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1. Af dommen fremgår blandt andet:

”(...)

Højesteret finder, at det er i overensstemmelse med lovens ordlyd, forarbejder og formål at stille krav om, at bilens camperudstyr skal medbringes under kørsel i en autocamper, for at den kan anses for ikke alene konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse.

(...)”

Landsskatteretten har ved afgørelse af 24. maj 2016, offentliggjort som SKM2016.315 LSR, udtalt:

”(...)

Landsskatteretten finder ikke, at det kan kræves som betingelse for afgiftsfritagelsen, at rosette og køkkenudstyr altid skal være monteret i bilen. Landsskatteretten finder, at det er afgørende om rosetten og køkkenudstyr har været til stede i bilen og anvendeligt til sit formål, hvilket er tilfældet i nærværende sag.

(...)”

Af den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit E.A.8.1.4.4 fremgår under punktet ”Ad bord”:

”(...)

For campingbiler, der er anmeldt til registrering første gang efter den 1. september 2000, skal der altid under kørsel medbringes et bord (evt. aftageligt).

Efter anvisning skal bordet kunne fastmonteres i bilen ved hjælp af en roset eller lignende fastgørelsesanordning. Dette indebærer, at bordet og nødvendigt værktøj til at fastgøre bordet altid skal medbringes under kørslen.(...)”

Det bemærkes, at der må kunne stilles krav om, at det nødvendige camperudstyr skal medbringes under kørsel.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det i den konkrete sag i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at det nødvendige camperudstyr var medbragt i køretøjet på kontroltidspunktet, den 8. oktober 2015, herunder de genanvendelige skruer og værktøj til fastgørelse af rosetten.

Der er herved lagt vægt på, at klageren få dage efter kontroltidspunktet har beskrevet hvorledes han ved hjemkomsten fandt skruer og værktøj i køretøjet, at klageren har beskrevet anbringelsen af skruer og værktøj i køretøjets hjulkasserummet efter modtagelse af SKATs brev i 2012, om orientering om regler for autocampere, og at der er fremlagte fotos som dokumentation for, at det pågældende camperudstyr befandt sig i køretøjet på kontroltidspunktet.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på klagerens forklaring om, at han ikke siden erhvervelsen af autocamperen har demonteret eller fjernet camperudstyret, herunder ikke har taget camperudstyret ud af køretøjet, hvilket Landsskatteretten ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at betvivle.

Køretøjet anses herefter for ”utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse” og opfyldte derfor betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, på kontroltidspunktet.

Det skal bemærkes, at Landsskatteretten kun har taget stilling til spørgsmålet om registreringsafgiftspligten. Spørgsmålene om de med omregistreringen forbundne omkostninger og omkostningsgodtgørelse afgøres af SKAT.

Klageren gives herefter medhold i den nedlagte påstand.