Kendelse af 27-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 124.406 kr. for perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2016, idet SKAT har anset selskabet som en afgiftspligtig person, der ved salgene af to grunde beliggende [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1], handlede i egenskab heraf.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab, som havde startdato den 15. juli 2004. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 683210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis. Det fremgår af CVR, at selskabets formål er ”... at foretage investeringer i værdipapirer og ejendomme m.v., at drive administrations virksomhed samt som holdingselskab at være det koordinerende led mellerm ejerskab og [virksomhed2] A/S.”.

Selskabet blev momsregistreret den 1. december 2004.

I 2005 købte selskabet 15 grunde, som blev finansieret ved lån. Transaktionerne var på købstidspunktet momsfritagne.

Selskabet byggemodnede grundene.

I 2006, 2007 og 2008 solgte selskabet samlet 11 af de 15 grunde.

Det er oplyst af selskabets repræsentant, at selskabet i perioden frem til 31. december 2008 havde momspligtig omsætning hidrørende fra levering af administrative ydelser. I perioden fra 1. januar 2009 og fremefter havde selskabet ikke momspligtig omsætning men beskæftigede sig udelukkende med formueforvaltning af egne midler. Selskabet ejede på tidspunktet ikke anden fast ejendom end de resterende 4 grunde. Selskabet blev ikke afmeldt fra momsregistrering.

Det fremgår af en salgsaftale af 15. april 2015 og en salgsaftale af 14. december 2015, at selskabet solgte to grunde beliggende [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1], til henholdsvis 325.000 kr. og 320.000 kr. Førstnævnte grund blev overdraget den 1. maj 2015, og sidstnævnte grund blev overdraget den 1. januar 2016. Der fremgår af salgsaftalerne, at selskabet ikke opkrævede moms.

Det er oplyst af selskabets repræsentant, at selskabet forud for salgene udtog grundene, således at disse overgik til at udgøre investeringsgrunde. Som dokumentation herfor har repræsentanten fremlagt selskabets årsregnskab for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015.

Det fremgår af selskabets årsrapport for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009, at selskabet havde anlægsaktiver i form af ejendomme til en værdi af 1.764.428 kr. Det fremgår af selskabets årsrapport for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, at selskabet havde anlægsaktiver i form af grunde og bygninger til en værdi af 1.764.428 kr. i 2014 og 600.005 kr. i 2015.

Det er oplyst af selskabets repræsentant, at selskabet ikke anvendte grundene i perioden fra købstidspunktet i 2005 til leveringstidspunkterne i 2015 og 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 124.406 kr. for perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2016, idet SKAT har anset selskabet som en afgiftspligtig person, der ved salgene af to grunde beliggende [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1], handlede i egenskab heraf.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”...

SKAT fastholder, at salg af selskabets grunde anses for momspligt efter momslovens § 4, stk. 1 jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9b.

I har oplyst, at selskabet er et holdingselskab, hvis momspligtige aktiviteter udelukkende har bestået i administrative ydelser, som nu er afviklet. Ligesom investering i værdipapirer for egne midler, må de to byggegrunde anses for at udgøre en del af investeringsaktiviteterne.

Selskabet har købt 15 grunde i 2005, hvor hovedparten er solgt kort tid efter, i 2006, 2007 og 2008. Grundene må derfor anses for at være købt med henblik på salg, og som følge heraf også som led i en økonomisk aktivitet. Det fremgår af købsaftaler mm., at de to grunde der sælges i 2015 og 2016, er byggemodnede.

Selskabet har været registreret med en branchekode inden for ejendomsområdet: 68.32.10 administration af fast ejendom på kontraktbasis. Samtidig har virksomheden været momsregistreret siden 1. december 2004.

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabet, ud fra salgsaktiviteten, driver økonomisk virksomhed med henblik på at opnå indtægter af vis varig karakter, jf. momslovens § 4. Pr. 1. januar 2009 er der 4 grunde tilbage. Selvom der har været stagnation af salget, anser SKAT ikke de tilbageværende 4 grunde for at være overgået fra at være en del af en økonomisk virksomhed til at blive passiv investering. Vi lægger ved vurderingen også vægt på, at grunden er erhvervet for lånte midler, som det fremgår af regnskabet for 2005.

Jeres rådgiver (navn udeladt) henviser i sin mail af 2. august 2017, til SKM2014,72.SR, hvor Skatterådet fandt, at et antal grunde var erhvervet som led i passiv investering. I sagen blev der foretaget nedrivning af gamle faldefærdige bygninger på to af de erhvervede grunde. Rådgiver mener ikke, at en gennemført byggemodning kan udelukke, at grundene kan anses for at udgøre en passiv investering, og henviser til nedrivningen i det omtalte bindende svar.

SKAT bemærker hertil, at der i det omtalte bindende svar blev følgende lagt til grund:

- I selskabets tilfælde er grundene erhvervet for lånte midler

- I jeres tilfælde er grundene erhvervet som led i en kommerciel aktivitet, idet grundene umiddelbart efter erhvervelsen udbydes til salg

SKAT finder på baggrund af ovenstående kommentarer ikke, at forholdene i SKM2014.72.SR er sammenlignelige med forholdene i selskabets aktuelle sag.

Derimod finder SKAT, at forholdene i selskabets tilfælde er sammenlignelige med forholdene i SKM2017.475.SR, som er offentliggjort efter at SKAT har udsendt forslaget.

Med henvisning til SKM2017.475.SR er det fortsat vores opfattelse, at byggemodning anses for at have taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af en grund gennem mobilisering af midler, der i et sådant omfang kan anses for at være økonomisk virksomhed ved salget. Det ændrer efter vores opfattelse ikke på vurdering af momspligt, at grundene først sælges flere år efter byggemodningen.

Sagen omhandler et antal grunde, hvor hovedparten sælges i 2006 og 2007. Herefter resterer to grunde, som spørger påtænker at sælge fra 2017 og frem. Skatterådet finder ikke, at det kan ændre på vurderingen af momspligt, at spørger har ejet byggegrundene i flere år efter byggemodningen uden at sælge dem. I det bindende svar har der i 9-10 år ikke været salg. I selskabets tilfælde er der forløbet 6 år, hvor der ikke har været salg.

Fejlagtigt ikke afregnet salgsmoms, opkræves som udgangspunkt med 20 % af det modtagne vederlag, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.8.1.1.12. Momsen skal afregnes i den momsperiode, hvor leveringen finder sted, jf. momslovens § 23. Leveringen finder sted på det tidspunkt, hvor ejendomsretten overdrages til køber.

Der er indsendt dokumentation for udgifter til ejendomsmægler vedrørende [adresse1]. Der er godkendt momsfradrag herfor og det indgår i den samlede opgørelse ovenfor. Selskabet har haft mulighed for at indsende yderligere dokumentation for udgifter for at opnå godtgørelse i henhold til overgangsreglerne. Det har de ikke gjort brug af.

SKAT opkræver moms af salget af grundene [adresse2] og 10, 4660 St. Heddinge. Momsen udgør 124.406 kr. i henhold til momslovens § 4, stk. 1, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 litra b.

(...)”.

Under sagens behandling har SKAT den 16. november 2017 bl.a. videre anført følgende:

”...

Rådgiveren anfører fortsat i klagen, at selskabet er et holdingselskab, hvis momspligtige aktiviteter udelukkende har bestået i administrative ydelser, som nu er afviklet. Ligesom investering i værdipapirer for egne midler, må de to byggegrunde anses for at udgøre en del af investeringsaktiviteterne.

Rådgiver bekræfter i klagen, at grundene er indkøbt med henblik på salg som led i økonomisk virksomhed. SKAT fastholder dermed, at grundene er indkøbt og byggemodnet med henblik på salg, og som følge heraf også som led i en økonomisk aktivitet. Salget var på daværende ikke momspligtigt, men uden tvivl har virksomheden udøvet økonomisk virksomhed. Selvom der har været stagnation af salget, anser SKAT ikke de tilbageværende 4 grunde for at være overgået fra at være en del af en økonomisk virksomhed til at blive passiv investering. Vi lægger ved vurderingen også vægt på, at grunden er erhvervet for lånte midler, som det fremgår af regnskabet for 2005. Der er efterfølgende fra 1. januar 2011 indført momspligtigt på salg af byggegrund i henhold til momslovens § 13, stk. 1, litra 9b, og der skal afregnes moms uanset om selskabet har eller ikke har haft momspligtig aktivitet i en periode, idet de utvivlsom har været indkøbt som led i deres økonomiske virksomhed.

Selskabet har været registreret med en branchekode inden for ejendomsområdet: 68.32.10 administration af fast ejendom på kontraktbasis og været momsregistreret siden 1. december 2004. Selskabet har aldrig været afmeldt for moms. Rådgiver anfører i klagen, at der har været indsendt 0-angivelser siden afvikling af aktiviteten i 2009. SKAT kan påvise i vores systemer, at der har været indsendt en negativ angivelse i 1. halvår 2012 på 27.727 kr. Angivelsen har ikke af SKAT været kontrolleret, men det må tyde på, at selskabet har haft opfattelse af, at de har udøvet økonomisk virksomhed, for at kunne opnå momsfradrag.

Rådgiver påpeger i klagen, at sagen i SKM2017.475.SR kun delvis er sammenlignelig med den aktuelle sag, fordi afgørelsen omhandler en privatperson og spørgsmålet om grundene er udtaget til privat anvendelse. Det er SKATs opfattelse, at det er denne sag uvedkommende, at der er tale om en privatperson. Efter vores opfattelse, er de samme kriterier lagt til grund for vurderingen for økonomisk virksomhed.

SKAT fastholder fortsat, at selskabet har taget aktive skridt i forbindelse med byggemodning af 17 byggegrund, som anses for økonomisk virksomhed. At selskabet beholder 4 byggegrunde efter et større salg i 2006-2008 vil ikke gøre den til passiv investering og ændret status fra momspligt til efterfølgende at være momsfrie. Som det også fremgår i SKM2017.475.SR er der ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om økonomisk virksomhed på tidspunktet for byggemodning af grundene, hvilket rådgiver tillige anfører i klagen, at han er enig i.

Rådgiver henviser endvidere til SKM2002.123.LSR, hvor han anfører at hvis en byggegrund kan opretholde en momsregistrering og give adgang til momsfradrag, vil det ikke være i overensstemmelse med SKM2002.123.LSR.

Hertil kan SKAT kommentere, at der i den pågældende sag var tale om et holdingselskab, hvor der ikke længere var momspligtig aktivitet. Ser man i forhold til denne sag, så vil besiddelse af en grund ikke udløse momsfradrag hvert år, medmindre der var afholdt udgifter, som direkte knytter sig til den momspligtige aktivitet i henhold til momslovens § 37.

Spørgsmålet om fradragsret for fællesomkostninger, har ikke været drøftet i denne sag. SKAT er enig i, at selskabet vil kunne opnå delvis momsfradrag for fællesomkostninger for de år, hvor der reelt har været anvendt et ressourcetræk på den momspligtige aktivitet. Fradraget skal opgøres efter et skøn efter momslovens § 38, stk. 2, idet selskabet også har investering af værdipapirer, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Det har ikke været muligt for SKAT at opgøre et eventuelt fradrag.

Der er indsendt dokumentation for udgiften til ejendomsmægler vedrørende [adresse1]. Der er godkendt momsfradrag herfor og det indgår i den samlede opgørelse. Selskabet har haft mulighed for at indsende yderligere dokumentation for udgifter for at opnå godtgørelse i henhold til overgangsreglerne. Det har de ikke gjort brug af.

SKAT fastholder, at salg af selskabets grunde anses for momspligt efter momslovens § 4, stk. 1 jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9b.

(...)”.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar skal bortfalde.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

Påstand

Der nedlægges påstand om, at salget af de to byggegrunde falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet begge byggegrunde på salgstidspunktet har karakter af investeringsgrunde.

...

Vores opfattelse

Efter praksis var der tale om økonomisk virksomhed, da [virksomhed1] i 2005 anskaffede et areal med henblik på byggemodning og efterfølgende salg af 15 byggegrunde. At aktiviteten på daværende tidspunkt var fritaget for moms efter momslovens §13 ændrer ikke på karakteren af økonomisk virksomhed.

Men da det ikke lykkes, at bortsælge samtlige grunde, vælger selskabet at beholde de sidste 4 grunde. Spørgsmålet er herefter, om selskabet vedbliver at drive økonomisk virksomhed, når der henholdsvis 7 og 8 år efter det seneste salg af grunde sælges yderligere 2 byggegrunde.

Her må der lægges vægt på flere forhold:

Det er samlet vores opfattelse, at de 4 byggegrunde på tidspunktet for selskabets ophør med at drive momspligtig virksomhed i 2009, samtidig er overgået til at udgøre investeringsgrunde, som har udgjort en del af selskabets samlede portefølje af investeringsobjekter, herunder værdipapirer m.v.

Når der sælges en grund i 2015 og yderligere en grund i 2016 er dette ikke udtryk for, at selskabet har drevet økonomisk virksomhed i perioden 2009 - 2015/16. Hvis dette var tilfældet, ville selskabet være berettiget til at fradrage moms vedrørende drift, revisorbistand m.v. i denne periode med den begrundelse, at selskabet besad 4 byggegrunde, som ville medføre momspligt i forbindelse med et eventuelt senere salg. Dette er absurd, og i stedet må den økonomiske virksomhed anses for at være indstillet i 2009.

Herudover må det anses for udelukket, at en tidligere økonomisk virksomhed kan anses for at være genoptaget i kraft af to salg af byggegrunde, som er gennemført i to på hinanden følgende år.

SKAT henviser til SKM2017.475.SR.

Hertil bemærkes for det første, at denne sag kun er delvist sammenlignelig, idet der i den pågældende sag var tale om en privatperson, som havde til hensigt at bortsælge to byggegrunde, og hvor spørgsmålet i sagen angik, hvorvidt de to byggegrunde var udtaget til privat anvendelse. Herudover er det korrekt, at Skatterådet finder, at en økonomisk virksomhed kan "bevares" i en periode på ca. 10 år, uden at der pågår aktiviteter af nogen art.

For det andet er vi på ingen måde enige i det bindende svar, som i realiteten kan føre til, at besiddelse af en byggegrund, som er erhvervet som led i en økonomisk virksomhed, kan begrunde opretholdelse af en momsregistrering, og samtidig adgang til momsfradrag, i en principielt ubegrænset periode. Dette er ikke i overensstemmelse med den praksis, som Landsskatteretten har lagt, se hertil SKM2002.123.LSR vedrørende et holdingselskab, som løbende foretager momsfradrag for afholdte omkostninger vedrørende en periode, hvor selskabet ikke har momspligtige aktiviteter.

Afrunding

Hvis afgørelsen fra SKAT følges, vil det føre til, at virksomheder, som afvikler deres momspligtige aktiviteter, men bevarer lager, aktiver eller byggegrunde, som potentielt kan blive solgt på et senere tidspunkt, har adgang til at forblive momsregistreret, og løbende foretage momsfradrag for afholdte omkostninger.

Dette vil stride mod hele grundtanken bag momssystemet. I stedet bør retten bekræfte den praksis, som blev udmøntet via afgørelsen fra 2002, jf. ovenfor, og som i nærværende sag betyder, at et holdingselskab, som bortsælger to byggegrunde i to på hinanden følgende år, har afviklet sin økonomiske virksomhed, når salget sker 7 og 8 år efter de seneste gennemførte salg af byggegrunde. Dermed er de resterende byggegrunde overgået til selskabets almindelige virksomhed, som i nærværende sag omfatter investeringsaktiviteter.

(...)”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 10. januar 2018 bl.a. videre anført følgende:

”...

Spørgsmålet i nærværende sag er, om byggegrunde, som er erhvervet som led i en økonomisk virksomhed, hvilket vi ikke bestrider er tilfældet i nærværende sag, kan ændre karakter, når den økonomiske virksomhed er afviklet, og når der efter afvikling af den økonomiske karakter er gået 6 år, hvor de resterende 4 byggegrunde blot har henligget som en passiv investering.

SKAT fastholder deres henvisning til SKM2017.475.SR, vedrørende en privatpersons salg af byggegrunde, der sker ca. 10 år efter personens seneste salg af byggegrunde.

Vi er som nævnt i klagen ikke enige i Skatterådets vurdering af sagen, som i realiteten fører til, at aktiver, som er indkøbt til en økonomisk virksomhed, og som ikke efter afvikling af de momspligtige aktiviteter overgår til anden anvendelse (udtages til privat eller uvedkommende brug), fører til at den økonomiske aktivitet bevares. Dette vil føre til, at virksomheder, som afvikler deres aktiviteter, kan fastholde en momsregistrering og dermed deres adgang til momsfradrag, hvis de blot sikrer, at der resterer et lager af usolgte varer, aktiver, byggegrunde m.v.

Vi skal derfor fastholde, at besiddelse af byggegrunde, som er erhvervet som led i en økonomisk virksomhed, ikke kan begrunde opretholdelse af en momsregistrering, og samtidig adgang til momsfradrag, i en principielt ubegrænset periode. Dette er i fuld overensstemmelse med den praksis, som Landsskatteretten har anlagt ved sin afgørelse, SKM2002.123.LSR vedrørende et holdingselskab, som løbende foretager momsfradrag for afholdte omkostninger vedrørende en periode, hvor selskabet ikke har momspligtige aktiviteter. Vi finder at denne afgørelse helt korrekt giver en "naturlig" begrænsning for, hvor længe en økonomisk virksomhed kan opretholdes, når de momspligtige aktiviteter er ophørt.

Endelig anfører SKAT, at der i 2012 er indsendt en negativ momsangivelse på 27.727 kr. Selskabets daværende direktør og ejer afgår ved døden i januar 2012, og vi antager, at der er tale om en korrektion i forbindelse med en gennemgang i forbindelse med det nye ejerskab. Det bemærkes, at der ikke er momspligtige indtægter i den nævnte periode, hvorfor det efter vores opfattelse ikke kan tillægges betydning i forhold til nærværende sag.

(...)”.

Skattestyrelsens (tidligere SKAT) bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 9. juli 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 29. juni 2020 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Skattestyrelsen har i afgørelsen anset klager for at have solgt 2 byggegrunde som led i økonomisk virksomhed, og har opkrævning af salgsmoms ved salg af byggegrund.

Under henvisning til bl.a. SKM2008.129.ØLR og SKM2017.475.SR fastholder Skattestyrelsen vores afgørelse.

Som der er det fremgår af i sagen, var klagers formål at fortage investeringer i værdipapirer og ejendommen, under branchekoden administration af fast ejendom på kontrakt.

Det må lægges ubestridt til grund, at de 15 byggegrunde er byggegrunde i § 13, stk. 1 nr. 9, litra b, jf. bekendtgørelsens § 56, stk. 1s forstand og at disse er byggemodnet af klager. Videre må det lægges ubestridt til grund, at klager anskaffede byggegrundene som led i økonomisk virksomhed, jf. § 3 stk. 1.

Eftersom grundene er anskaffet som led i klagers økonomiske virksomhed, fastholder Skattestyrelsen, at også afståelsen er sket som led heri. Det forhold, at klager først sælger 2 af grundene 8 år efter anskaffelsen, medfører ikke, at grundene ændrer karakter til en passiv investering, der ikke udgør økonomisk virksomhed. Vi henviser SKM2008.129.ØLR og SKM2014.72.SR sammenholdt med SKM2010.445.SKAT.

Det forhold, at byggemodningen fandt sted, inden reglerne om momspligt på fast ejendom blev indført, kan ikke medføre, at der ikke er momspligt ved salget.

Endvidere ses klager ikke at have udtaget grundene til private formål eller til formål uden for lovens anvendelsesområdet, jf. § 8, stk. 2.

At grundene har ligget uden salgsbestræbelser eller lignende medfører ikke, at de kan anses som anskaffet som led i passiv investering, jf. SKM2017.475.SR.

Skattestyrelsen fastholder, at klager er en momspligtig person, der ved salget af byggegrundene handler i denne egenskab, hvorfor salget er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.

(...)”.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabets repræsentant har den 1. september 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”...

Vi fastholder, at [virksomhed1] med rette har solgt de to byggegrunde uden at afregne moms af salgsprisen. Der er tale om byggegrunde, som er overgået til at udgøre en passiv investering efter at selskabets afgiftspligtige virksomhed er afviklet.

Sagen er ganske principiel. Retten skal tage stilling til, om en virksomhed, som anskaffer og byggemodner 15 byggegrunde i 2005, og herefter sælger de 11 byggegrunde i perioden 2006 - 2008, hvorefter selskabet ophører med at drive afgiftspligtige aktiviteter, skal afregne moms af salget af de sidste grunde. Dette rejser nogle principielle spørgsmål:

Det er fortsat vores opfattelse, at et selskab, hvis afgiftspligtige aktiviteter blev afviklet i 2009, hvorefter selskabet har fungeret som et traditionelt holdingselskab og dermed en ikke afgiftspligtig person, ikke træder ind i afgiftspligten igen, når de 7 år efter gennemfører et salg af en byggegrund, og igen i det følgende år foretager endnu et salg af en byggegrund, når der er tale om byggegrunde, som har været i selskabets eje siden 2005.

De resterende byggegrunde må anses for at have skiftet karakter til at udgøre investeringsgrunde, som holdingselskabet har haft som anlægsaktiver og som har været en del af selskabets samlede investeringsaktiviteter. Når de sælges enkeltvis, er der tale om enkeltstående salg af byggegrunde, som jævnfør direktivets artikel 9, stk. 1, ikke er udtryk for økonomisk virksomhed.

At selskabet har opretholdt sin momsregistrering har ikke betydning for denne vurdering. Momsregistreringen har i sig selv ikke betydning, når realiteten er, at der er indsendt 0-angivelser i perioden 2009 og frem. Skatteankestyrelsens henvisning til at man ikke har underrettet told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47, stk. 6, kan derfor ikke tillægges betydning.

(...)”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde repræsentanten påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar skal bortfalde og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anførte videre, at selskabet ikke kunne udtage byggegrundene, da selskabet erhvervede byggegrundene uden moms og som følge heraf ikke tog fradrag. Repræsentanten anførte endvidere, at SKM2008.129.ØLR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet sælgeren var en afgiftspligtig person, og idet den sidste bus blev solgt alene et halvt år efter, at aktiviteten blev stoppet. Forespurgt af retsformanden bekræftede repræsentanten, at selskabet ikke blev afmeldt fra momsregistrering i 2009, hvor selskabet ifølge repræsentanten stoppede sin momspligtige aktivitet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte yderligere, at man er enig med repræsentanten i, at selskabet ikke kunne udtage byggegrundene. Skattestyrelsen oplyste, at selskabet i 2018 og 2019 angav salgsmoms. Momsen i 2018 vedrørte salg af yderligere en byggegrund. Skattestyrelsen henviste til SKATs styresignal offentliggjort i SKM2010.445.SKAT om lønsumsafgift og finansielle virksomheder, ifølge hvilken virksomheder kan have passiv kapitalanbringelse, hvor finansieringen sker ved egen kapital, der føres et særskilt regnskab, og aktiviteten ligger uden for den kommercielle aktivitet. Disse betingelser er ikke opfyldt i nærværende sag. Endelig bemærkede Skattestyrelsen, at selskabet ville have ret til fradrag for byggemodningen, jf. overgangsreglen ved lovændringen i 2009.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 124.406 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016, idet SKAT har anset selskabet som en afgiftspligtig person, der ved salgene af to grunde beliggende [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1], handlede i egenskab heraf.

Der skal således tages stilling til, om selskabet var at anse som en afgiftspligtig person, der handlede i denne egenskab ved salgene af de to grunde – som anført af SKAT, eller om der – som anført af repræsentanten – var tale om salg af investeringsgrunde, som ikke stod i forbindelse med selskabets økonomiske virksomhed, hvorfor selskabet ikke var at anse som afgiftspligtig person.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Følgende fremgår af artikel 9, stk. 1:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3 er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, fritages følgende varer og ydelser for afgift:

”Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

Af momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse”.

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 6, at virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed, skal underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.

Af EU-Domstolens praksis fremgår det, at erhvervelse og salg af et gode ikke udgør udnyttelse af en vare med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter som omhandlet i direktivet, da det eneste afkast af sådanne transaktioner er et eventuelt udbytte ved salget af varen. Sådanne transaktioner kan således i princippet ikke i sig selv være økonomisk virksomhed i direktivets forstand. En indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret betragtes således ikke i sig selv som økonomisk virksomhed, jf. f.eks. de forenede sager C-180/10 og C-181/10 (Slaby og Kuc), præmis 35.

Anderledes forholder det sig imidlertid ifølge dommens præmisser 39-41, hvis indehaveren aktivt tager skridt mod en økonomisk udnyttelse af en grund gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder som omtalt i momsdirektivets artikel 9, stk. 1. Sådanne aktive skridt kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejde på arealerne og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Da disse tiltag sædvanligvis ikke indgår som led i personlig formueforvaltning, kan levering af et grundstykke til bebyggelse i et sådant tilfælde ikke betragtes som en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret.

Ifølge det oplyste er selskabet registreret i CVR under branchekoden 683210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis. Selskabets formål er bl.a. at foretage investeringer i værdipapirer og ejendomme.

Videre er det oplyst, at selskabet i 2005 købte 15 grunde, som alle blev finansieret ved lån. Selskabet byggemodnede grundene. I 2006, 2007 og 2008 solgte selskabet samlet 11 grunde. Fra den 1. januar 2009 og fremefter havde selskabet ikke momspligtig omsætning, idet selskabet udelukkende beskæftigede sig med formueforvaltning af egne midler. Selskabet blev i den forbindelse ikke afmeldt fra momsregistrering. Selskabet overdrog de i denne sag omhandlede grunde henholdsvis den 1. maj 2015 og den 1. januar 2016.

Det fremgår af selskabets årsrapport for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009, at selskabet havde anlægsaktiver i form af ejendomme til en værdi af 1.764.428 kr. Det fremgår af selskabets årsrapport for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, at selskabet havde anlægsaktiver i form af grunde og bygninger til en værdi af 1.764.428 kr. i 2014 og 600.005 kr. i 2015.

Det er oplyst af selskabets repræsentant, at selskabet ikke anvendte grundene i perioden fra købstidspunktet i 2005 til leveringstidspunkterne i 2015 og 2016.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse ubestridt til grund, at grundene udgjorde byggegrunde, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet i den omhandlede periode var at anse som en afgiftspligtig person, der drev økonomisk virksomhed i forbindelse med salg af byggegrunde, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der er herved henset til, at selskabet erhvervede byggegrundene med det formål at sælge dem, at selskabet forud for salgene byggemodnede grundene, og at selskabet dermed drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. herved EU-Domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og 181/10 (Slaby og Kuc), præmisserne 39-41. Landsskatteretten bemærker herved, at selskabet ikke underrettede told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47, stk. 6, om det påståede ophør af den registreringspligtige virksomhed ved udgangen af 2009.

Videre finder Landsskatteretten på det foreliggende grundlag, at selskabet handlede i egenskab af afgiftspligtig person ved salgene af byggegrundene, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Der er herved henset til, at selskabet ikke har dokumenteret, at de omhandlede transaktioner – salgene af byggegrundene – ikke skete som led i den afgiftspligtige virksomhed. Landsskatteretten bemærker herved, at selskabet ikke i tiden frem til salgene af byggegrundene blev afmeldt fra momsregistrering.

Det af repræsentanten fremhævede bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2014.72.SR og afgørelsen fra Landsskatteretten offentliggjort som SKM2002.123.LSR ændrer ikke herved.

Det er således med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 124.506 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016, idet SKAT har anset selskabet som en afgiftspligtig person, der ved salgene af to grunde beliggende [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1], handlede i egenskab heraf. Transaktionerne er dermed momspligtige, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.