Kendelse af 01-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2021

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører SKATs fastsættelse af momstilsvar for 1.- 4. kvartal 2013 og 1. – 4. kvartal for 2014. Det bemærkes, at SKATs påklagede afgørelse af 31. juli 2017 foruden momstilsvar også vedrører klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 (behandlet under sagsnr. [...]).

Det fremgår af CVR-registeret, at klageren den 1. juli 2004 har stiftet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] og branchekode 7430000 Oversættelse og tolkning fra den dato. Klageren er anført som direktør i selskabet. Der er afsagt konkursdekret den 10. juni 2014 af Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling, og konkursbehandlingen er afsluttet den 21. januar 2015.

Det fremgår af R75, at klageren i indkomståret 2013 har været ansat hos [virksomhed2], [organisation1] og [virksomhed1] ApS, hvor der til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på henholdsvis 10.101 kr., 27.285 kr., og 59.670 kr.

Det fremgår af R75, at klageren i indkomståret 2014 har været ansat hos [organisation1] og [virksomhed3] A/S, hvor der til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på henholdsvis 17.749 kr. og 31.175 kr. Det fremgår tillige af R75, at klageren i perioden 1. september 2014 til 30. september 2014 har været ansat hos [virksomhed4] ApS, hvor der til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på 14.910 kr.

SKAT har opgjort momstilsvaret kvartalsvis for afgiftsperioderne 1. januar 2013 til 31. december 2013 og 1. januar 2014 til 31. december 2014. Momstilsvaret er fordelt på følgende måde: 9.575 kr. i 1. kvartal 2013, 10.010 kr. i 2. kvartal 2013, 15.000 kr. i 3. kvartal 2013 og 30.829 kr. i 4. kvartal 2013 samt 36.980 kr. i 1. kvartal 2014, 20.150 kr. i 2. kvartal 2014, 13.400 kr. i 3. kvartal 2014 og 101.601 kr. i 4. kvartal 2014.

SKAT har den 21. september 2016 anmodet klageren om materiale i form af bankkontoudskrifter og lønsedler.

SKAT har den 12. oktober 2016 sendt en ny anmodning om materiale til klageren.

SKAT har den 24. oktober 2016 anmodet [finans1] om bankkontoudskrifter.

SKAT har den 9. november 2016 modtaget bankkontoudskrifter fra [finans1] for 2013.

SKAT har den 21. december anmodet [finans1] om bankkontoudskrifter for 2014 og 2015.

SKAT har den 10. marts 2017 modtaget bankkontoudskrifter for 2014.

SKAT har den 26. april 2017 udsendt forslag til afgørelse.

Klagerens revisor har den 18. maj 2017 anmodet om fristforlængelse uden at fastsætte en dato. Klagerens revisor har den 8. juni 2017 bedt om udsættelse af fristen for indsendelse af materiale til den 15. juli 2017.

Klagerens revisor har den 12. juni 2017 anmodet om forlængelse af fristen til at indsende materiale til den 15. juli 2017 og samtidig accepteret, at SKAT kan træffe afgørelse senest den 31. juli 2017.

Der er den 17. juli 2017 afholdt møde mellem klagerens revisor og SKAT.

SKAT har den 18. juli 2017 truffet afgørelse vedrørende skattepligtig indkomst og moms for selskabet [virksomhed1] ApS, hvori klageren er hovedanpartshaver og direktør. Det fremgår heraf, at selskabet ikke har selvangivet for indkomstårene 2012 og 2013. SKAT har ikke modtaget regnskabsmateriale, hvorfor SKAT skønsmæssigt har opgjort den skattepligtige indkomst til 124.828 kr. og momstilsvar for 2013 til 11.207 kr. med udgangspunkt i selskabets bankkontoudskrifter. SKAT har anset den udeholdte omsætning som skattepligtig hos selskabet. Derudover har SKAT forhøjet momstilsvaret. Omsætningen inklusive moms på 136.035 kr. har SKAT anset for maskeret udlodning til klageren, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning og manglende moms ikke har passeret klagerens private økonomi.

SKAT har den 31. juli 2017 truffet den påklagede afgørelse.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 327.067 kr. i indkomståret 2013 og 508.007 kr. i indkomståret 2014:

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klagerens revisor har på mødet den 17. juli 2017 oplyst, at der har været en sammenblanding af klagerens privatkonto og sønnens selskab [virksomhed4] ApS’ økonomi, idet det oplyses, at de har haft en form for fællesøkonomi. Det er oplyst, at sønnen via selskabet [virksomhed4] ApS’ mellemregningskonto har overført penge til klagerens konto til brug for betaling af private regninger og udgifter for husstanden. Der blev på mødet fremlagt 2 kontospecifikationer vedrørende mellemregningen mellem [virksomhed4] ApS og klageren.

Det blev endvidere oplyst, at indsætningerne på klagerens konto på 17.000 kr. henholdsvis den 2. september 2014 og 2. oktober 2014 er løn, som er oplyst til SKAT. Der blev til dokumentation heraf fremlagt en kontospecifikation over skyldig løn fra [virksomhed4] ApS.

Klagerens revisor har til SKAT oplyst, at indsætningen den 9. juni 2013 på 125.600 kr. stammer fra et lån, som klageren har optaget i Tyrkiet. Repræsentanten har fremlagt en tilbagebetalingsoversigt på tyrkisk, der løber fra den 25. juli 2013 til 25. juni 2016.

Derudover har klagerens revisor oplyst, at en del af kontantindsætningerne stammer fra private lån. Revisoren har fremlagt kopi af låneaftale på 20.000 kr. indgået den 15. december 2013 med [person1]. Långiver er ifølge aftalen [person1]. Den pågældende låneaftale er underskrevet af både långiver og klageren. Underskrifterne er ikke dateret. Det fremgår af låneaftalen, at lånet er rentefrit og skal tilbagebetales senest den 31. december 2014. Derudover fremgår det, at beløbet på 20.000 kr. vil blive overført til klagerens konto senest den 20. december 2013. Der er ikke fremlagt kontoudtog, der viser overførslen mellem parterne. Der er heller ikke fremlagt kontoudtog eller andet materiale, der viser, at lånet på 20.000 kr. er tilbagebetalt.

Revisoren har endvidere oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe lånebeviser fra långiverne på alle lånene, da långiverne er på ferie. Der er ikke fremlagt lånebeviser eller andet dokumentation herfor udover ovennævnte låneaftale.

Klagerens repræsentant har den 21. april 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at han ikke har indsendt materiale siden klagen, da klageren ville fremskaffe dokumentation blandt andet for et lån i en tyrkisk bank. Repræsentanten oplyste tillige, at der var dokumentation, som SKAT ville have verificeret, men at SKAT aldrig havde taget fat i banken herfor.

Klagerens repræsentant har telefonisk den 18. maj 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at det på grund af Corona ikke har været muligt at fremskaffe dokumenter fra udlandet, da man skal møde personligt op for at afhente og få stemplet dokumenterne. Repræsentanten oplyste, at klageren håber på at kunne rejse efter den 8. juni 2020 for at hente dokumenterne. Derudover har repræsentanten oplyst, at han har været i kontakt med ambassaden, der har oplyst, at de kan verificere dokumenterne, når de er oversat til engelsk. Repræsentanten vil eftersende dokumenterne til Skatteankestyrelsen.Repræsentanten har fremlagt en skrivelse fra [finans2] A.S vedrørende klagerens optagelse af forbrugslån, der er underskrevet af vicedirektør [person2] og fuldmægtig [person3], en afbetalingsplan for lånet og en betalingsoversigt på lånet for perioden 25. juli 2013 til 25. juni 2016 på tyrkisk. Ovenstående dokumenter er ved tolk oversat og vedlagt på dansk. Repræsentanten har ikke fremlagt en underskrevet låneaftale eller dokumentation for de månedlige afdrag på lånet.

Klagerens repræsentant har den 5. oktober 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at han har talt med bankdirektøren i den tyrkiske bank. Repræsentanten oplyste, at bankdirektøren havde oplyst, at det var interne dokumenter, som kunne udleveres, hvis offentlige myndigheder henvender sig og anmoder herom. Repræsentanten oplyste, at bankdirektøren kan lave en bekræftelse på lånet med datoer, og hvornår lånet er tilbagebetalt.

Klagerens repræsentant har den 16. oktober 2020 fremlagt en skrivelse fra [finans2] A.S vedrørende klagerens optagelse af forbrugslån, der er underskrevet af vicedirektør [person2] og fuldmægtig [person3], en afbetalingsplan for lånet og en betalingsoversigt på lånet for perioden 25. juli 2013 til 25. juni 2016 på tyrkisk. Det fremgår af rate- og betalingsplanerne, at afdrag på lånet starter den 25. juli 2013 og forfalder til betaling den 25. i hver måned i 36 måneder. Ovenstående dokumenter er ved tolk oversat og vedlagt på dansk.

Klagerens repræsentant har den 16. november 2020 fremlagt et brev fra [finans1] af 5. juli 2013, hvorved [finans1] oplyser klageren, at der er modtaget 125.100 kr. Det fremgår af brevet, at der er et gebyr på 40 kr., og at der den 5. juli 2013 på konto [...45] er indsat 125.060 kr. Det fremgår tillige af brevet, at ordregiveren er [person4], og at den ordregivende bank er [finans2].

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet det uregistrerede momstilsvar med 65.413 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 og med 101.601 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”[...]

2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

På baggrund af afholdt kontormøde den 17. juli 2017 hos SKAT i [by1], anerkender SKAT, at du ikke skal beskattes af følgende indsætninger på din konto, hvilket medfører, at tidligere opgjort skønnet salgsmoms nedsættes med 6.000 kr. for 2013 og 8.486 kr. for 2014.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at der ikke skal beregnes salgsmoms af indsætning fra Tyrkiet på 125.060 kr. idet SKAT anser, at denne indtægt skal beskattes som anden personlig indkomst som tidligere nævnt på side 7.

Det er SKAT´s opfattelse at, du har drevet uregistreret virksomhed, Virksomheden har ikke været registreret, til trods for registreringsgrænsen på 50.000 kr. i henhold til momslovens § 48.

Det er SKATs opfattelse, at du i 2013 og 2014 har drevet økonomisk virksomhed og derfor er momspligtig efter momslovens § 3

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet med henvisning til momslovens § 4, stk. 1. Når virksomheder anfører udgående afgift på sine fakturaer, skal den betale den opkrævende udgående afgift med henvisning til momslovens § 46, stk. 1 og 7.

Momsregistrerede virksomheder har mulighed for at fradrage indgående afgift af virksomhedens indkøb m.v. af vare og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomheden leverancer med henvisning til momslovens § 37, stk. 1.

Med udgangspunkt i dine bankudskrifter fra [finans1] har SKAT opgjort en skønsmæssig omsætning for 2013 og 2014, der anses for værende skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Virksomhedens salgsmoms er herefter opgjort skønsmæssigt med henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 2:

Talmæssig opgørelse for 2013.

Salgsmoms skønsmæssig opgjort af SKAT 65.413kr.

Talmæssig opgørelse for 2014.

Salgsmoms skønsmæssig opgjort af SKAT 101.601 kr.

Opgørelsen som SKAT har lavet på baggrund af dine bankudskrifter fra [finans1], fremgår af bilag nr. 1 til nr. 3, der er vedlagt denne skrivelse

Det er en generel betingelse for, at kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumentation kan fremlægges forskriftsmæssige faktura, med henvisning til momslovens § 37 og momsbekendtgørelsen § 58. Da du ikke har fremlagt dokumentation for købsmoms, kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms.

Vedrørende forældelsesfristen for momsperioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.

Momsperiode, fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 er forældet efter skatteforvaltningslovens § 31. Den ordinære frist for, at kunne fortage ændringer af afgiftsgrundlaget findes i skatteforvaltningslovens § 31 og hvor SKAT har varslet ansættelsesændringen efter fristen i denne bestemmelse.

Det er SKATs opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32. stk. 1 nr. 3. Endvidere er det SKAT opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsom idet du har undladt, at angivet korrekte momsoplysninger.

Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1. kan en ekstraordinær genoptagelse kun foretages hvis betingelserne omkring 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2 er overholdt.

6- måneders fristen regnes fra det tidspunkt hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

SKAT anser kundskabstidspunktet for at være den 9. november 2016, hvor SKAT modtog de sidste bankudskrifter fra selskabets bank.

Den absolutte frist for SKAT til at foretage en ændring af afgiftsgrundlaget efter de ekstraordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3, er 3 måneder efter fremsendt forslag.

SKAT har den 26. april 2017 fremsendt forslag til ændring af afgiftsgrundlaget. Frist for at fortage ændringen var dermed den 26. juli 2017.

Din revisor har pr. mail den 12. juni 2017 anmodet om fristforlængelse til den 31. juli 2017.

Denne anmodning er imødekommet, idet det fremgår af skatteforvaltningsloven § 32 stk. 2 at

” har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes”

Den absolutte frist for SKAT til, at foretage en ændring af afgiftsgrundlaget for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 er derfor i dette tilfælde den 31. juli 2017.

[...]”

Skattestyrelsen har i høringssvaret til Skatteankestyrelsen den 14. november 2017 følgende bemærkninger:

”[...]

Af klagen fremgår følgende

SKAT har følgende kommentarer til klagen:

Vedrørende ovennævnt punkt 1.

Fra perioden 21. september 2016 til den 26. april 2017, hvor SKATs forslag blev udsendt, har klager

ikke reageret på SKATs skrivelser. Klager har i denne periode ikke været repræsenteret af en

repræsentant. Den 26. april 2017 sender SKAT forslag til klager, med indsigelsesfrist til den 19. maj

2017.

Den 18. maj 2017 bliver SKAT pr. mail kontaktet af repræsentant [person5], med anmodning om fristforlængelse til efter den 19. maj 2017.

Endvidere bad repræsentant [person5] om, at få tilsendt de bankudskrifter som SKAT har indhentede med henvisning til skattekontrolloven§ 8 D.

Samme dag tog SKAT telefonisk kontakt til repræsentant [person5], hvor SKAT oplyste, at en fristforlængelse kunne imødekommes.

Endvidere oplyste SKAT, at der skulle indsendes en samtykkeerklæring til SKAT før vi kunne sende bankudskrifterne til [person5].

Efter modtagelsen af samtykkeerklæringen sendte SKAT den 30. maj 2017 samtlige af de bankudskrifter SKAT havde modtaget.

Den 8. juni 2017 modtog SKAT en mail fra klagers repræsentant [person5], med anmodning om udsættelse til den 15. juli 201 7.

Den 13. juli 2017 telefon med [person5], hvor han oplyste, at den 15. juli 2017 var en lørdag og om det var muligt, at han kom til møde hos SKAT i [by1] mandag den 17. juli 2017, hvor han ligeledes ville medbringe materiale. Denne anmodning godkendte SKAT pr. telefon den 13. juli 2017.

Den 17. juli 2017, blev der afholdt møde hos SKAT i [by1], og den 20. juli 2017 modtog SKAT mail fra [person5].

De oplysninger der fremkom i denne mail, har SKAT taget stilling til med henvisning til kendelse af 31. juli 2017 under punkt 1. 2. Dine bemærkninger på side 4 og punkt 1. 3. SKATs bemærkninger og begrundelser på side 5.

Det er SKATs opfattelse, jævnføre ovenstående sagsforløb, at SKAT i hele sagsforløbet har været samarbejdsvillig.

Vedrørende punkt 2.

Den 8. juni 2017 modtager SKAT en mail fra [person5], med anmodning om fristforlængelse med indsendelse af materiale til den 15. juli 2017. SKAT godkender denne anmodning den 9. juni 2017 men oplyste i samme mail, at SKAT ligeledes skulle have en anmodning om fristforlængelse med henvisning til skatteforvaltningsloven§ 32 stk. 2

Den 9. juni 2017, modtager SKAT efterfølgende en mail fra [person5], hvoraf følgende fremgår:

" I min skrivelse anmoder jeg om at få en frist frem til 15. juli 2017, som også er denne dato for indsendelse af materiale vedr. sagen til Skat.

Jeg må godt nok indrømme at det er første gang i 19 år, at jeg får lov til at fastsætte en dato for hvornår SKAT MA UDSENDE EN KENDELSE!!!!!!!

Hvis det stadig ikke er i orden må De altså give mig et kald over telefonen, så må vi tage den der. "

Den 12. juni 2017 sendte SKAT følgende mail til [person5]:

Jeg har først mulighed for, at kontakte dig telefonisk efter kl. 12. 00 i dag. Inden jeg kontakter dig kan du lige læse det der står i Juridiske vejledning 2017 afsnit A.A. 8.2.1.1.3

Af den Juridiske vejledning 2017 afsnit A.A. 8. 2. 1. 1. 3 fremgår blandt andet følgende:

''Afgørelsesfristen kan på begæring af borgeren/virksomheden, men ikke på SKATs initiativ, forlænges, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser.

Der er fastsat helt enslydende bestemmelser herom vedrørende indkomstskatter, moms og afgifter.

Se SFL § 26, stk. 1, 4. pkt. og SFL § 31, stk. 1, 4. pkt. Betingelserne for bestemmelsernes anvendelse er således identiske. Se A.A.8.2.1.1.3., A.A.8.2.1.2.3., A.A.8.3.1.1.3 og A.A.8.3.1.2.3.

Det skal kunne dokumenteres, at det er borgeren, der har taget initiativet til, at ansættelsesfristen forlænges. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det kan dokumenteres, at der er aftalt indsendelse af yderligere materiale kort før ansættelsesfristens udløb, hvis det ikke kan dokumenteres, at der er anmodet om forlængelse af fristen.

Østre Landsret har i en sag anset en ansættelse for ugyldig, da en aftale om indsendelse af yderligere materiale, ikke kunne anses for en anmodning om yderligere udsættelse af fristen for skatteansættelse. Der havde før et møde med skatteforvaltningen den 17. august været en række udsættelser af borgerens frist for at fremsætte bemærkninger. På mødet den 17. august blev det aftalt, at der skulle fremsendes yderligere materiale. Uanset, at der var kort tid til ansættelsesfristens udløb, kunne denne aftale ikke anses for en anmodning om yderligere fristforlængelse. Der blev henvist til, at det af motiverne til SSL § 35, stk.], fremgår, at en aftale om udskydelse af fristen for skatteansættelsen har til formål at give borgeren bedre tid til at varetage sine interesser. Se SKM2007.50.ØLR"

Den 12. juni 2017 modtog SKAT følgende mail fra [person5]:

" Som fortsættelse af vor telefonsamtale vil jeg hermed anmode om en frist forlængelse til indsendelse af materiale til d.15. juli 2017. Der anmodes samtidig om at Skat kan træffe afgørelse senest 31. juli 2017".

Som det fremgår af SKATs afgørelse af 31. juli 2017 på side 11 under punkt 2.2.3, var den absolutte frist for SKAT til, at fortage en ændring af afgiftsgrundlaget den 31. juli 2017.

Af kendelsen på side 11 fremgår der følgende: "Den absolutte frist for SKAT til at foretage en ændring af afgiftsgrundlaget efter de ekstraordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens§ 32 stk. 1 nr. 3, er 3 måneder efter fremsendt forslag.

SKAT har den 26. april 2017 fremsendt forslag til ændring af afgiftsgrundlaget. Frist for at fortage ændringen var dermed den 26. juli 2017.

Din revisor har pr. mail den 12. juni 2017 anmodet om fristforlængelse til den 31. juli 2017.

Denne anmodning er imødekommet, idet det fremgår af skatteforvaltningsloven § 32 stk. 2 at

"har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at

foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlænge/se imødekommes"

[...]”.

Skattestyrelsen har telefonisk den 2. juli 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at de har modtaget den endelige klage, men at der ikke er kommet noget nyt frem siden deres udtalelse i 2017.

Skattestyrelsen er den 13. november 2020 kommet med følgende udtalelse til repræsentantens bemærkninger og bilag af 16. oktober 2020:

”[...]

I har bedt om at få vores udtalelse til repræsentantens bemærkninger og det materiale som repræsentanten har indsendt.

[...]

Vi har gennemgået repræsentantens bemærkninger og det indsendte materiale. Vi mener ikke at det giver anledning til ændringer af skatteansættelsen.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen senest anført følgende:

Dokumentet er blevet signeret af en godkendt tolk [person6] (tolke nr. [...]).

Der kan herefter ikke foreligge tvivl om, at lånet blev optaget i Tyrkiet og kr. 125.060 der blev overført fra Tyrkiet d. 9. juli 2013, var et lån og derved ikke var en indkomst.”

Vi har følgende bemærkninger til ovenstående bemærkninger fra repræsentanten:

Vi har gennemgået lånedokumentet med tilhørende betalingsoversigt, som repræsentanten har indsendt:

Vi har følgende bemærkninger til ovenstående:

[...]”

Skattestyrelsen har den 9. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til repræsentantens bemærkninger og bilag af 16. november 2020:

”[...]

I har bedt om at få vores udtalelse til repræsentantens bemærkninger og det materiale som repræsentanten har indsendt:

[...]

Vi har gennemgået repræsentantens bemærkninger og det indsendte materiale. Vi mener ikke at det giver anledning til ændring af skatteansættelsen.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen senest anført følgende:

Vi har følgende bemærkninger til ovenstående bemærkninger fra repræsentanten:

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at momstilsvaret skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2013 og 2014.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til et beløb efter Landsskatterettens skøn.

Klageren har anført følgende:

”[...]

Indledende bemærkninger

Jeg skal herved på vegne af min klient [person4] påklage afgørelse truffet af SKAT den 31. juli 2017 idet min klient er uenig i det af SKAT fremlagte.

Min klients revisor [person5] har været i korrespondance med SKAT i forbindelse hermed, ligesom der er afholdt møde heromkring. Min klient har gjort rede for forløbet, ligesom særlig revisor har været samarbejdsvillig i hele processen, herunder gjort rede for pengestrømmen mm.

SKAT har dog ikke været samarbejdsvillig og afvist ethvert samarbejde i dette forløb. Idet revisor ikke kunne tyde en mening i at fortsætte korrespondancen, blev korrespondancen afbrudt. Som resultat heraf har SKAT truffet afgørelse af 31. juli 2017.

Jeg skal i det hele henvise til korrespondancen med revisor, ligesom undertegnede vil fremsende dokumentation og oplysninger i takt med, at undertegnede modtager dette.

Min klient har først dags dato taget kontakt til undertegnede og revisor er ikke træfbar grundet ferie. Nærværende skrivelse er fremsendt for at gøre indsigelse og bryde klagefristen på 3 måneder.

[...]”.

Klagerens repræsentant har den 20. maj 2020 fremsendt den endelige klage:

”[...]
Endelig over afgørelse truffet af SKAT den 31. juli 2017 vedr. ændring

af min klients moms og skat for indkomstårene 2013 og 2014

[...]

Indledende bemærkninger

Jeg skal herved fremsende endelig klage på vegne af Klager, [person4].

Som anført telefonisk, har min klient ikke haft mulighed for at afhente bilag fra banken i Tyrkiet, idet disse alene udleveres personligt.

Min klient har ikke haft mulighed for udrejse, idet vi som bekendt desværre er en del påvirket af coronakrisen. Det skal dog holdes in mente, at min klient allerede i forbindelse med korrespondancen med Skattestyrelsen fremsendte en række bilag vedr. lån, samt en betalingsoversigt fra den tyrkiske bank, [finans2], som er delvis statsejet, en slags pendant til [finans1].

Skattestyrelsen har anmodet om en signeret og evt. stemplet version af dokumentet, der samtidig dokumenterer, at netop kr. 125.060 er overført til Klagers konto i Danmark.

Hertil skal anføres, at det ikke er sædvanligt, at sådanne dokumenter stemples og signeres. Der er tale om et digitalt dokument, hvor bankens oplysninger står nederst. Originalerne signeret af min klient, opbevares af banken. Dokumentet udarbejdes i et originalt eksemplar og opbevares af banken. Dernæst udleveres en usigneret kopi til kunden, idet det alene er banken der har interesse i at opbevare dokumentet med kundens underskrift, som dokumentation for gældsforholdet.

Banken har oplyst, at de ikke udleverer kopier af originaler. Det er oplyst, at det udleverede er sædvanlig dokumentation for gældsforholdet. Alternativet ville være falskneri.

Det forekommer Klager uforståeligt, at Skattestyrelsen ikke har valgt at kontakte banken, for at opnå bekræftelse på gældsforholdet. Det ses i sager, hvor

Skattestyrelsen har interesse heri, pga. evt. mistanke om at en skatteborger kan have aktiver i udlandet. I disse sager afholder Skattestyrelsen sig ikke fra, at kontakte bankerne. Særligt den pågældende bank vil være samarbejdsvillig, pga. ejerstrukturen i banken.

Skattestyrelsen henviser formentlig til, at bevisbyrden skal løftes af Klager. Klager har fremsendt dokumentation, hvorfor Skattestyrelsen som myndighed bør gøre en indsats, for at opnå den materielt rigtige afgørelse.

Det ses ikke at være tilfældet i nærværende sag. Omend det vil blive beskrevet mere detaljeret nedenfor, skal det på dette sted for god ordens skyld nævnes, at den optagne gæld er større end det til Danmark overførte beløb. Den fremsendte betalingsoversigt er således en oversigt, der viser hovedstol, renter og afdrag m.v.

Klager vil forsøge at opnå en stemplet version, såfremt dette er muligt ved personligt fremmøde, efter coronakrisen. Herefter vil muligheden for oversættelse hos en godkendt translatør tillige undersøges.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke mulighed for at indhente yderligere dokumentation.

Der foreligger i sagen endvidere dokumentation fra [person1], vedr. optagelse af lån. Der foreligger dels transaktionsspor, idet pengene er overført via banken med navns nævnelse og dels foreligger den i sagen vedhæftede låneaftale.

Skattestyrelsen bør således godkende såvel overførsel fra [person1] samt overførsel fra Tyrkiet og derved ikke beskatte Klager herfor.

Der vil blive fremsendt yderligere, i takt med at undertegnede modtager dette.

Påstand

Den ekstraordinære genoptagelse er ugyldig, idet Klager ikke har handlet groft Uagtsomt

Såfremt genoptagelsen opretholdes, påberåbes følgende:

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at overskuddet for indkomståret 2013 ikke skal forhøjes skønsmæssigt, hvorfor det forhøjes med kr. 0

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at momsen for indkomståret 2013 ikke skal forhøjes skønsmæssigt, hvorfor det forhøjes med kr. 0

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at der ikke har været maskeret udlodning i 2013, hvorfor forhøjelsen afvises i sin helhed.

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at Klager ikke skal forhøjes for anden personlig indkomst i indkomståret 2013, hvorfor forhøjelsen skal være

kr. 0.

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at overskuddet for indkomståret 2014 ikke skal forhøjes skønsmæssigt, hvorfor det forhøjes med kr. 0

Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende, at momsen for indkomståret 2014 ikke skal forhøjes skønsmæssigt, hvorfor det forhøjes med kr. 0

Subsidiært skal forhøjelserne nedsættes til et beløb efter Landsskatterettens

Skøn

Mere Subsidiært skal maskeret udlodning nedsættes med Klagers tilgodehavende på selskabet på kr. 76.985, hvorfor forhøjelsen for maskeret udlodning

udgør kr. 59.050.

Sagsfremstilling

Nærværende endelige klage er foranlediget af, at Skatteankestyrelsen har anmodet om endelig klage i sagen, idet den i modsat fald vil blive afvist i sin helhed.

Klagen fremsendes, men det bemærkes, at Klager desværre ikke er i besiddelse af det af Skattestyrelsen ønskede regnskab. Klager gør dog sit bedste for at fremskaffe dette, herunder en stemplet låneopgørelse fra Tyrkiet.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at Klager på intet tidspunkt har udøvet uregistreret virksomhed, hvorfor det af Klager og Dennes revisor anførte fastholdes i sin helhed. Klager har på møde redegjort for bevægelserne på Dennes konto, ligesom der er blevet udleveret låneaftaler m.v.

Dette har dog resulteret i, at Skattestyrelsen har fastholdt langt størstedelen af forhøjelserne, hvorfor klagen i nærværende sag blev nødvendiggjort.

Vedr. lån fra [person1]

Klager har i forbindelse med møde hos Skattestyrelsen fremlagt dokumentation for lån opnået ved [person1]. Der foreligger en låneaftale som dokumentation, ligesom der tillige bliver overført penge til kontoen som anført, med henvisning til navnet [person1].

Skattestyrelsen afviser at der er tale om et lån, med henvisning til at følgende krav ikke anses som opfyldte:

At dokumenterne ikke bærer præg af at være udarbejdet efterfølgende (eks. I forbindelse med SKATs anmodning om materiale)

Dette må anses som stærkt problematisk, idet pengeoverførslen netop er dokumenteret ved kontooverførsel. At der ikke er forhold der taler for, at kreditor ikke har haft mulighed for at yde et lån på kr. 20.000. At der foreligger lånedokument. At dokumentet ikke bærer præg af at være udarbejdet senere i forbindelse med skattesagen.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen ikke har gjort sig ulejlighed ved at bede om dokumentation for tilbagebetaling af pengene. Det være sig skriftlig eller mundtlig bekræftelse fra [person1] på, at lånet er tilbagebetalt.

Betingelserne er netop opfyldte og Skattestyrelsen har på intet tidspunkt dokumenteret, end sandsynliggjort, at der ikke er tale om et låneforhold.

Allerede af Denne årsag anses Skattestyrelsen forpligtet til at godkende låneaftalen.

Klager har ikke sendt øvrige lånedokumenter, idet Skattestyrelsen ikke har anmodet herom og afvist låneforholdet. Der er derfor ikke set grundlag for at fremsende yderligere dokumentation vedr. øvrige lån.

Skattestyrelsen er således forpligtet til at godkende samtlige lån, idet de alle opfylder ovenstående krav.

Vedr. lån optaget i Tyrkisk bank

Den 9. juli 2013 bliver der overført DKK 125.060 til Klagers konto, fra Tyrkiet.

Det er ikke bestridt, at pengene er overført fra Tyrkiet. Skattestyrelsen anser det dog ikke som dokumenteret, at DKK 125.060 stammer fra de lånte midler, ligesom Skattestyrelsen efterspørger dokumentation på pengestrømmen.

Der er en vis forståelse for Skattestyrelsens skepsis, idet dokumentet er affattet på Tyrkisk, hvorfor det ikke kan forventes, at Skattestyrelsen har ressourcerne til at oversætte og forstå dokumentet. Det samme gør sig i øvrigt gældende ift. Skatteankestyrelsen.

Det foreslås derfor, at dokumentet oversættes ved godkendt translatør, såfremt dette har betydning i sagen. Omvendt vil det blive anset som spild af ressourcer, såfremt dokumentet afvises pga. manglende underskrifter. I så fald skal det undersøges, om Klager kan fremskaffe et signeret dokument fra den Tyrkiske bank, når Coronakrisen er overstået og Klager igen har mulighed for at rejse til Tyrkiet. Banken er dog afvisende overfor, at fremsende sådan dokumentation, idet der er tale om interne dokumenter.

Som anført ovenfor, kunne Skattestyrelsen passende have kontaktet banken og anmodet om bekræftelse på låneaftalen. Dette ses i sager, hvor det er i Skattestyrelsens interesse.

Det bør være i Skattestyrelsens interesse, at komme frem til den materielt rigtige afgørelse. Om end Skattestyrelsen måtte være af den opfattelse, at Klager måtte bære bevisbyrden.

For god ordens skyld og for at give Skatteankestyrelsen den bedste forståelse på foreliggende grundlag, vil jeg i det følgende forsøge at oversætte og kort gøre rede for betalingsoversigten.

Øverst fremgår det, at der er tale om en betalingsplan opdelt i rater

Der fremgår et kontonummer (hesap) og at det tilhører Klager [person4].

Vade betyder forfald

Anapara betyder hovedbeløb (dvs. rate uden renter m.v.).

Faiz betyder renter

Fon + vergi er diverse gebyrer og skatter

Toplam betyder samlet og udgør således det samlede ratebeløb inkl. renter og gebyrer

Kalan Anp. (kalan anapara) betyder resterende hovedstol.

Der er tale om en ÅOP på 12,9384 procent.

Nederst fremgår det, at der er tale om en konto, der bliver oprettet i forbindelse med

lånet. At det anbefales at man betaler i tide, idet der ellers vil blive påført inkassoomkostninger mv.

Dokumentet er udarbejdet af [finans2].

Afdeling [...] i [by3], Tyrkiet.

Det skal for god ordens skyld. Oplyses, at der er lånt TRY 80.000. Beløbet nedskrives alene med anapara (dvs. raterne uden renter m.v.), hvorefter kalan anp. (resterende hovedstol) opnås.

Pengene fra denne ”lånekonto” kan således blive hævet og indbetalt som ønsket. Betalignsplanen angiver dog forfaldsdatoen.

Øverst er anført daværende kurs 0,342, hvilket viser at hovedstolen 80.000 TRY er lig med DKK 233.918.

Der er således dokumentation på et lånebeløb, der overstiger det overførte beløb. Idet der er dokumentation for lånet og Skattestyrelsen ej bestrider at pengene stammer fra Tyrkiet, anses det som problematisk, at Skattestyrelsen ej godkender lånet.

Det samme gør sig gældende vedr. de øvrige lån.

Skattestyrelsen er således forpligtet til at godkende samtlige lån anført af Klager.

Uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen anfører, at Klager har drevet uregistreret virksomhed. Dette skal henføres til, at Skattestyrelsen ikke godkender lån m.v. og øvrige forklaringer som Klager er fremkommet med. Dette medfører således, at der ifølge Skattestyrelsen er handlet groft uagtsomt, hvilket derved bevirker, at Skattestyrelsen kan foretage ekstraordinær genoptagelse.

Det skal bemærkes, at Klager på intet tidspunkt har drevet uregistreret virksomhed.

Dette er ikke dokumenteret, end sandsynliggjort.

Det anses som en begrundelse Skattestyrelsen anvender, for at opnå en ekstraordinær genoptagelse. Den ekstraordinære genoptagelse anses således som ugyldig.

Maskeret udlodning

Skattestyrelsen anfører, at der er udeladt omsætning for [virksomhed1], hvilket må anses som værende maskeret udlodning.

Dette afvises i sin helhed, idet Klager ikke har haft et overskud i selskabet, der skal beskattes, ligesom der ikke er grundlag for moms.

Hertil kommer, at Klager havde et tilgodehavende på kr. 76.985.

Såfremt Skatteankestyrelsen skulle godkende det maskerede udbytte anført af Skattestyrelsen, skal dette nedsættes med kr. 79.865, hvorfor forhøjelsen for maskeret udlodning udgør kr. 59.050.

Anbringender

Til støtte for Klagers påstand gøres gældende;

at Klager ikke har handlet groft uagtsomt

at Skattestyrelsen derved ikke er berettiget til en ekstraordinær genoptagelse.

at Klager aldrig har drevet uregistreret virksomhed

at Skattestyrelsen end ikke har sandsynliggjort, at Klager har drevet uregistreret virksomhed

at Klager optog lån hos diverse långivere, hvilket tillige fremgår af kontooversigten med angivelse af navn

at Klager har udleveret dokumentation for lån hos [person1] og vil fremsende yderligere ved behov herfor

at Skattestyrelsen har modtaget betalingsoversigt fra [finans2], der har tilbudt Klager lån

at Skattestyrelsen ikke har bestridt, at pengene stammer fra Tyrkiet

at Klager har dokumenteret lån i perioden, der overstiger det overførte beløb

at Skattestyrelsen er således forpligtet til at anerkende, at DKK 125.060 er overført som lån, hvorfor beløbet ikke skal beskattes som indkomst

at Klager ikke har foretaget maskeret udlodning

at Klager har et tilgodehavende på kr. 76.985 hos [virksomhed1], der skal fradrages, såfremt Skatteankestyrelsen måtte komme frem til, at der er tale om maskeret udlodning

at Skatteankestyrelsen derved bør afgøre sagen efter Klagers påstand(e)

Afsluttende bemærkninger

Afslutningsvist skal anføres, at Klager desværre ikke har mulighed for at sende yderligere materiale for nuværende. Grundet fristen for fremsendelse af endelig klage, fremsendes nærværende.

Der vil blive fremsendt yderligere, såfremt jeg modtager dette, ligesom Skatteankestyrelsen tillige er velkommen til at bede om specifik materiale efter ønske.

Undertegnede ønsker at blive hørt, såfremt der måtte opstå yderlgiere.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 16. oktober 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen af 23. september 2020:

”[...]

Bemærkninger

Jeg skal herved anføre, at Klager fastholder det i Klage samt øvrige skrivelser anførte, ligesom påstande og anbringender fastholdes i sin helhed.

Klager er uenig i Skattestyrelsens forslag, men er alene blevet tildelt fristforlængelse frem til 16. oktober 2020. Det medgives, at klagen har vært længe undervejs og Klager har haft mulighed for at fremsende yderligere. Dog har

Klager ikke haft det fulde overblik vedr. krav til dokumentation, idet Klager var af den overbevisning at der var fremsendt dokumentation for en række låneforhold samt lånt fra Tyrkiet. Dette fandtes utilstrækkeligt, hvorfor Klager ville ønske at have muligheden for at fremskaffe yderligere. Klager er dog blevet tildelt en kort frist, idet det vil være umuligt at fremskaffe yderligere i disse coronatider, ved en så kort frist.

Klager har dog været i dialog med den tyrkiske bank og har helt ekstraordinært modtaget dokumentation på, at lånet blev optaget, samt hvilken konto pengene blev overført til. Der er endvidere vedhæftet betalingsoversigt, der tillige dokumenterer forholdet. En bekræftelse, der er signeret af en medarbejder samt en vicedirektør (Bilag A).

Dokumentet er blevet signeret af en godkendt tolk [person6] (tolke nr. [...]).

Der kan herefter ikke foreligge tvivl om, at lånet blev optaget i Tyrkiet og kr. 125.060 der blev overført fra Tyrkiet d. 9. juli 2013, var et lån og derved ikke var en indkomst.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 16. november 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

”Vedhæftet er dokumentation fra [finans1]. Her dokumenteres, at pengene er modtaget fra den tyrkiske [finans2] på foranledning af Klager. Dette er banken, hvor lånet blev optaget og den tidligere dokumentation blev fremsendt fra. Der kan herefter ikke herske tvivl om, at der er tale om en overførsel i forbindelse med optagelse af et lån i et tyrkisk bank.”

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på mindst 50.000 kr. årligt skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtige. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår blandt andet heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomheden anses for momspligtig i henhold til momslovens § 3, hvoraf fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger af momslovens § 47, stk. 5, 2. og 3. pkt., at nystartede virksomheder registreres med kvartalet som afgiftsperiode, medmindre virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr. Retten finder, at pligten til at lade virksomheden registrere er indtrådt i 1. kvartal 2013. I 1. kvartal 2013 er der indgået 47.873 kr. på klagerens konto, og den 24. april 2013 er der indgået 15.000 kr. på klagerens konto eller i alt

62.873 kr. på klagerens konto pr. 24. april 2013. Retten finder, at det allerede i 1. kvartal 2013 må have stået klageren klart, at virksomhedens omsætning ville overstige 50.000 kr. i 2013, hvorfor virksomheden er momspligtig fra 1. kvartal 2013, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., og momslovens § 48, stk. 1.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014, jf. sagsnr. [...], som dermed danner grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. januar 2013 til 31. december 2013 og 1. januar 2014 til 31. december 2014.

Det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, som ikke har kunnet afstemmes med indtægtsført omsætning, idet klageren ikke er registreret med selvstændig virksomhed, ligesom klageren ikke har indsendt udarbejdet regnskabsmateriale. Ud fra karakteren af indsætningerne samt antallet og størrelsen heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at være omsætning i den uregistrerede virksomhed.

Retten finder derfor, at SKAT med rette har anset bankindsætningerne på i alt 327.067 kr. for indkomståret 2013 og på i alt 508.007 kr. for indkomståret 2014 som omsætning i klagerens virksomhed, hvoraf der skal afregnes salgsmoms, jf. momslovens § 4.

Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for pengestrømmene, herunder et fyldestgørende regnskab, således at det er muligt at konstatere, hvor eller fra hvem pengene stammer, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ekstraordinær genoptagelse

Det fremgår af daværende momslovs § 57, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013) at momsregistrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Det lægges til grund, at virksomheden skulle have afregnet moms kvartalsvis, jf. dagældende momslovs § 47, stk. 5.

For så vidt angår afgiftsperioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 fremgår det yderligere af dagældende momslovs § 57, stk. 3, at virksomhedens momsangivelse efter stk. 1 skal foretages henholdsvis senest 1. måned og 10 dage for 1. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal, og senest 1. måned og 17 dage for 2. kvartal 2013 efter afgiftsperiodens udløb for 2013. For så vidt angår afgiftsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 fremgår det af dagældende momslovs § 57, stk. 3, at virksomhedens momsangivelse skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb for 1. – 4. kvartal 2014, for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt.

Virksomheden skulle således have angivet moms senest den 10. maj 2013 for 1. kvartal 2013, 17. august 2013 for 2. kvartal 2013, 10. november 2013 for 3. kvartal 2013 og 10. februar 2014 for 4. kvartal 2013.

Virksomheden skulle have angivet moms senest den 1. juni 2014 for 1. kvartal 2014, 1. september 2014 for 2. kvartal 2014, 1. december 2014 for 3. kvartal for 2014 og 1. marts 2015 for 4. kvartal 2014.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke af egen drift afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. pkt.

Da Skattestyrelsen fremsendte deres forslag til afgørelse den 24. april 2017 og efterfølgende fastsatte afgiftstilsvaret den 31. juli 2017, er fristen for ordinær genoptagelse således udløbet for 1. – 4. kvartal 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Fristen for genoptagelse af 1.-4. kvartal 2014 er efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, overholdt, idet fristen for at afsende varsel om ændring af afgiftstilsvar var den 1. juni 2017, og fristen fastsættelsen af afgiftstilsvaret var senest den 1. september 2017 for 1. kvartal 2014.

Spørgsmålet om ændringen af momsfastsættelsen for 1. – 4. kvartal 2013 skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten finder, at klagerens undladelse af at angive moms af de konstaterede bankindsætninger anses for mindst groft uagtsomt. Retten har tillagt det vægt, at det ud fra karakteren af indsætningerne samt antallet og størrelsen heraf anses for berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at være omsætning i den uregistrerede virksomhed.

Det er herefter rettens opfattelse, at grundlaget for at ændre momstilsvarene i 2013 i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er til stede.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

SKAT anmodede henholdsvis den 21. september 2016 og 12. oktober 2016 klageren om materiale. SKAT anmodede den 24. oktober 2016 [finans1] om bankudskrifter, da klageren ikke indsendte materialet. SKAT modtog den 9. november 2016 og den 10. marts 2017 bankkontoudskrifter for henholdsvis 2013 og 2014. Det lægges til grund, at SKAT tidligst den 9. november 2016 blev bekendt med, at klageren i indkomståret 2013 havde modtaget indsætninger på sine konti. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at SKAT tidligst den 9. november 2016 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, 1. pkt. Da SKAT fremsendte agterskrivelsen den 24. april 2017, var varslingsfristen således overholdt.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, gengivet i U.2018.360H, som fastslår, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Fristen i § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ændringen af afgiftstilsvar skal være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, anses som udgangspunkt ikke at være overholdt, idet SKAT har truffet afgørelse den 31. juli 2017.

Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3 pkt., at hvis det har betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Klagerens revisor har den 12. juli 2017 anmodet om fristforlængelse til den 15. juli 2017 og samtidig anmodet SKAT om at træffe afgørelse senest den 31. juli 2017. Retten har lagt vægt på, at fristforlængelsen er foretaget på revisorens anmodning for at kunne varetage klagerens interesser. Retten finder derfor, at SKATs afgørelse den 31. juli 2017 er rettidig, og at SKAT derfor har været berettiget til at genoptage 1. – 4. kvartal 2013 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32.

Landsskatteretten finder herefter, at ændringen af momstilsvaret for perioden 1. – 4. kvartal 2013 er foretaget med rette.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs afgørelse.