Kendelse af 28-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Klagen skyldes, at SKAT har anset [person1] for at drive uregistreret afgiftspligtig virksomhed med tolketjeneste, og at SKAT på baggrund heraf har ansat et samlet momstilsvar på 1.019.999 kr. for perioderne 1. januar 2007 til 31. december 2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ifølge CVR har [person1] (herefter benævnt klageren) drevet virksomhed med tolketjeneste i perioden fra den 3. januar 1998 til den 31. december 2002 under navnet [virksomhed1] med CVR-nr. [...1].

I forbindelse med SKATs gennemgang af årsregnskabet for virksomheden [virksomhed2] har SKAT konstateret, at der er udstedt 7 fakturaer til [virksomhed2] i perioden 1. december 2007 til 1. november 2008 vedrørende tolketjeneste. Fakturaerne er udstedt af [virksomhed3] med angivelse af CVR-nr. [...2] og underskrevet af klageren, ligesom klagerens kontonummer fremgår af fakturaerne.

SKAT har i den forbindelse anmodet klageren om at fremsende materiale, herunder årsregnskab for virksomheden, fakturaer, bankudskrifter samt en redegørelse for, hvorfor der er udstedt fakturaer med moms.

SKAT har ikke modtaget det efterspurgte materiale, hvorfor SKAT den 1. april 2011 har rekvireret kontoudskrifter for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 hos klagerens bank. Den 29. april 2011 modtog SKAT udskrift fra [finans1] over klagerens konto nr. [...41].

Af bankudskrifterne for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 fremgår det, at der er foretaget indsætninger og overførsler på klagerens konto. SKAT har sammenholdt de fremlagte fakturaer udstedt til [virksomhed2] fra [virksomhed3] med bankudskrifterne og konstateret, at beløbene på fakturaerne er afregnet til klagerens konto.

For perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 er der indsat 1.027.214,29 kr. på klagerens konto.

For perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 er der indsat 1.996.128,24 kr. på klagerens konto.

For perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 er der indsat 2.333.547,18 kr. på klagerens konto.

Med udgangspunkt i udskrifterne for bankkonto nr. [...41] i [finans1] samt de fremlagte fakturaer, som klageren har udstedt, har SKAT opgjort et momstilsvar vedrørende tolke-/rådgivningsvirksomhed for perioderne 1. januar 2007 til 31. december 2009 således:

På baggrund heraf fandt SKAT, at klageren i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 har drevet uregistreret afgiftspligtig virksomhed. Den 7. juli 2011 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse, hvor momstilsvaret blev ansat til samlet 1.019.999 kr.

Klageren har oplyst til SKAT, at han ikke har noget at gøre med de fakturaer, som [virksomhed3] har udstedt til [virksomhed2]. Klageren har til SKAT oplyst, at han er stoppet med tolkevirksomheden i begyndelsen af 2007, og at han ingen intention har om at starte op igen, dog har han indimellem tolket lidt og oplyst, at hans andel kun udgør 1/3 eller 1/4 af de udstedte fakturaer, mens resten er hans tidligere ægtefælles. Endvidere har klageren oplyst, at hans andel af ovennævnte honorarer er angivet på hans selvangivelse.

Klageren har videre oplyst, at indsætninger fra [virksomhed4] og [[person2]] stammer fra et lån.

Ved en straffedom den 14. december 2012 blev klageren ved Retten i [by1] kendt skyldig i overtrædelse af straffeloven vedrørende den manglende indbetaling af moms. Østre Landsret frifandt dog efterfølgende klageren for straf i en ankedom afsagt den 25. maj 2016. Dette skete blandt andet på baggrund af en udtalelse fra SKAT til Statsadvokaten, hvoraf fremgår følgende:

”(...)

Efter en mailkorrespondance den 15. april 2016, er SKAT blevet gjort opmærksom på, at brevet dateret den 25. januar 2016 kan rejse tvivl om SKATs holdning til sagen. Det skal derfor præciseres, at SKAT mener, at sagen skal opgives/lukkes/afsluttes på følgende baggrund:

SKAT har læst de vedlagte rapporter, hvoraf fremgår de tiltag politiet har foretaget i forbindelse med yderligere efterforskning af sagen. De bilag, der henvises til i efterforskningsrapporterne har ikke været fremsendt til SKAT og der er derfor ikke særskilt taget stilling til disse.

Det anføres i brevet til SKAT, at det i forbindelse med en gennemgang af 16 kasser regnskabsmateriale hos [region1] ikke er lykkes at finde bilag, som sandsynliggør, at [person1] har tolket, herunder især ikke i samme omfang, som det fremgår af SKATs tiltalebegæring af 14. december 2012. Ej heller er der fundet beviser for, at hans hustru [[person3]], som er den reelle ejer af virksomheden [virksomhed3], har tolket.

Der har i forbindelse med efterforskningen også være kontakt til [virksomhed4] [v/[person4]], hvor politiet har modtaget fakturaer på i alt 1.620.652 kr. - disse bilag er underskrevet som fakturaer af [person1]. SKAT er blevet informeret om, at disse bilag ikke vil kunne bruges i ankesagen.

SKAT har i sit sagsnotat "Beskrivelse af straffesag", som er vedlagt tiltalebegæringen af 14. december 2012, gjort opmærksom på, at SKAT kun har været i besiddelse af kontoudtog og 7 fakturaer, som [person1] har underskrevet, og at det derfor kunne være nødvendigt, at indkalde yderligere dokumentation til bevis for, at han har ydet tolkebistand.

På det foreliggende grundlag er det derfor SKATs vurdering, at der ikke kan føres bevis for, at de indsætninger på kontoen der hidrører fra [region1] og [[person4].] vedrører tolkevirksomhed. Disse posteringer udgør den største del af de posteringer, som SKAT har medtaget i tiltalebegæringen.

(...)

Statsadvokaten har ved brev af 25. april 2016 udtalt følgende til Østre Landsret (uddrag):

”(...)

Henset til SKATs brev af 18. april 2016 er det anklagemyndighedens påstand i nærværende sag, at tiltalte skal frifindes, idet de efter det aflyste retsmøde af 23. april 2015 iværksatte efterforskningsskridt og gennemgangen heraf indikerer, at tiltalte ikke er skyldig i den rejste tiltale (...).”

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 11. august 2011 anset klageren for at drive afgiftspligtig tolkevirksomhed, og SKAT har som følge heraf ansat et samlet momstilsvar til 1.019.999 kr. for perioderne 1. januar 2007 til 31. december 2009.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

”(...)

Skats forslag til ændringer af din moms for perioden 1/1-2007 - 31/12-2009

Periode 1/1 -31/12-2007

Efterbetalinger af moms med 195.170 kr. j f. nedenstående sagsfremstilling

Periode 1/1 -31/12-2008

Efterbetalinger af moms med 379.264 kr. jf. nedenstående sagsfremstilling

Periode 1/1 -31/12-2009

Efterbetalinger af moms med 445.485 kr. jf. nedenstående sagsfremstilling.

Sagen vil efterfølgende blive oversendt til ansvarsvurdering efter skattekontrollovens bestemmelser.

(...)

Moms

På baggrund af den opgjorte omsætning jf. bilag 1-3 har Skat opgjort virksomhedens momstilsvar for indkomstårene 2007-2009 således:

Skat har ikke modtaget udgiftsbilag fra virksomheden og det er derfor ikke muligt, at opgøre virksomhedens fradragsberettigede afgifter.

Skat har derfor skønsmæssigt godkendt virksomhedens købsmoms svarende til 5 % af den opgjorte salgsmoms svarende til det skønnede afholdte kontorholdsudgifter.

Virksomhedens momstilsvar er ikke angivet i hele afgiftsperioden. Virksomheden har for hele afgiftsperioden undladt at indsende momsangivelser.

Modtagne honorarer for dine tolkeydelser/rådgivning er afgiftspligtige jf. Momslovens § 4

I henhold til Momslovens § 56, stk. 1, skal momsregistrerede virksomheder for hver afgiftsperiode opgøre salgs-/ købsmoms. Forskellen mellem salgs-/ købsmoms er virksomhedens momstilsvar.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens salgs- og købsmoms, jf. Momslovens § 57, stk. 1.

Skat anser også forældelsesfristen vedrørende dit afgiftstilsvar for at være suspenderet og har foretaget ændring/ekstraordinær ændring af dit afgiftstilsvar for perioden 1/1-2007 – 31/12-2009 jf. bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 31, § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2., Momslovens § 47, stk. 5 og straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

(...)”

SKAT har ved brev af 8. juli 2016 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Den 11. juni 2014 blev [person1] dømt af Retten i [by1] for overtrædelse af skattekontrol­ loven og momsloven.

Forud for og under retsmødet havde den beskikkede forsvarer anmodet om udsættelse af sagen med henblik på indhentelse af de underliggende tolkebilag, således at det kunne dokumenteres om det reelt var [person1], der havde tolket og derved opnået en fortjeneste. SKAT havde sammen med tiltalebegæringen af 14. december 2012 fremsendt notatet "Beskrivelse af straffesag", hvoraf det fremgik, at vi kun var i besiddelse af 7 fakturaer og at der evt. kunne indhentes yderligere fakturaer, hvis anklagemyndigheden anså det for at være nødvendigt med yderligere beviser i straffesagen.

Forud for retsmødet i Østre Landsret havde efterforskeren i sagen opdaget nye bilag fra [region1] vedr. tolkning, hvorfor sagen blev udsat med henblik på yderligere efterforskning, herunder indhentelse og gennemgang af eventuelle underliggende tolkebilag.

Politiet blev oplyst, at bilagene for 2007 og 2008 var destrueret, men at der i arkivet stod 16 papkasser med diverse bilag fra de tolke, der var anvendt i [region1] i 2009. Det anføres i brevet til SKAT, at det i forbindelse med en gennemgang af 16 kasser regnskabsmateriale hos [region1] ikke er lykkes at finde bilag, som sandsynliggør, at [person1] har tolket, herunder især ikke i samme omfang, som det fremgår af SKATs tiltalebegæring af 14. december 2012. Ej heller er der fundet beviser for, at hans hustru [[person3]], som er den reelle ejer af virksomheden [virksomhed3], har tolket.

Der har i forbindelse med efterforskningen være kontakt til [virksomhed4] [[person4]], hvor politiet har modtaget fakturaer på i alt 1.620.652 kr. - disse bilag er underskrevet som fakturaer af [person1]. SKAT er blevet informeret om, at disse bilag ikke vil kunne bruges i ankesagen.

SKAT har herefter på det foreliggende grundlag vurderet, at der ikke kan føres bevis for, at de indsætninger på kontoen der hidrører fra [region1] og [[person2]] vedrører tolkevirksomhed.

SKAT skal bemærke, at den absolutte hovedregel er, at anklagemyndigheden har bevisbyrden for alle elementerne i bevistemaet. Beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er rimelig tvivl om tiltaltes skyld, og bevisvurderingen skal foregå på et objektivt grundlag. Det er således ikke nok til domfældelse, at man kan være subjektivt overbevist om tiltaltes skyld, hvis der objektivt er tvivl om bevis. Selvom anklageren har bevisbyrden, kan tiltalte komme i en situation, hvor bevisbyrden reelt bliver rykket over på pågældende, hvis vedkommende vil sandsynliggøre en anden udlægning af beviserne.

Fordeling af bevisbyrde adskiller sig fra en civil retssag, hvor hovedreglen er, at den der nedlægger en påstand, har bevisbyrden for, at den er rigtig. Det betyder, at skatteyder typisk har bevisbyrden for, hvorfor han/hun vil have beregningsgrundlaget for skat eller afgifter nedsat.

Det er SKATs vurdering, at dommen fra Østre Landsret ikke kan lægges til grund i forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen, da det er [person1], der har bevisbyrden for at de penge, der er gået ind på hans konto i 2007-2009 ikke hidrører fra skattepligtig indkomst ligesom han har bevisbyrden for eventuelle fradrag, han skulle have haft i den forbindelse.

Der henvises til vedlagte uddrag af Juridisk Vejledning 2016, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5., hvor det er anført, at gennemførelse af ansættelsessagen ikke er betinget af, at der fastsættes straf ansvar. Der henvises til SKM2013.910BR, SKM2012.12ØLR, SKM2009.172VLR, SKM2011.209HR, SKM2011.211HR.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at momstilsvaret ansættes til 0 kr., idet klageren ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 er ugyldig.

Til støtte herfor er der anført følgende:

”(...)

Vedr, Deres skrivelse, om at ændre min skat. og moms, for indkomstårene, 2007-2009, om Deres påstand, omat jeg har haft en langt højere indtægt, end det at jeg har angivet.

Jeg har ikke kunne skrive til Dem, pga. dødsfald i min familie har jeg ikke været i Danmark i langt tid og jeg kanse at De har bestilt konto udtog, fra min bank, men sandheden er noget andet, jeg har, for det første lånt et beløb på. kr.3.117761,-kr. af [[person4]], for at lave foretning med, og for det andet af det resterende beløb er, dvs. at [[person3]] indtægt på,kr:570.766,-kr. har hun allerede indberettet, for indkomst årene, fra, 2007-2009.år, og det - resterende har været min indtægt, hvor jeg allerede, for indkomståret 2007.år indberettet, kr. 146956,-kr. og hvis det et resterende beløb derudover så er det min indtægt.!!!

Jeg prøvede på lave foretning, med det penge til Deres orientering, men jeg tabtte omkring460.000,-kr, og måttederfor hæve min tre børns opsparing, omkring på 320.000,-kr, og hvor jeg i dag stadigvæk skylde, 120.000,-kr. væk, deter realitetten af en mislykket foretning, og stor skuffelse, og samt yderligere hoved pind, for mig selv, samt mine børn.

LÅN-[person4].3300.000,-kr

[[person3]] indtægt, for indkom 2007-2009570.776,-kr

Min indt, for 2007146.956,-kr

(...)”

Supplerende har repræsentanten ved brev af 14. september 2017 anført følgende (uddrag):

”(...)

Som [person1] har redegjort for i sin klage, så vedrørte indsætningerne på hans bankkonto dels indbetalinger vedrørende hans fraskilte ægtefælle, [person5] virksomhed dels lån fra [virksomhed4]. Dette var også nøjagtigt, hvad [person1] forklarede i byretten, jf. bilag 6. [person1]s forklaring blev understøttet af de øvrige forklaringer, der blev afgivet - bortset fra [[person4]].

Den politimæssige efterforskning viste, at ingen af de fakturaer [[person2]] / [virksomhed4] havde indgivet til politiet/SKAT, og som dannede grundlag for SKATs afgørelse og straffesagen, kunne genfindes hos [region1] - for hvem der efter de indleverede fakturaer skulle være tolket. Ligesom politiet hos [region1] ikke kunne identificerer tolkninger i 2007-2009, som skulle være udført af [person1] eller [virksomhed3].

Det gøres på den baggrund gældende, at [[person2]] forklaring for byretten ikke kan tillægges nogen bevismæssig værdi.

Derimod må Landsskatteretten lægge til grund, at de foretagne indbetalinger på [person1]s bankkonto for størstedelens vedkommende var lån fra [[person2]] til brug for et bygge­projekt i Tyrkiet, mens resten var indbetalinger vedrørende [[person3]]. Byggeprojektet løb i øvrigt ud i sandet.

SKAT fremsendte materialeindkaldelse til [person1] 19. november 2010. Der var fastsat frist for fremsendelse af materiale til 13. december 2010.

SKAT fremsendte derefter forslag til afgørelse 7. juli 2011.

[person1] afmeldte sin virksomhed 3. februar 2003, jf. bilag 10. [person1] har siden da været lønmodtager.

Momsdelen

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse [person1] for at have drevet momspligtig virksomhed i årene 2007-2009. Bevisbyrden herfor påhviler SKAT og med forløbet for domstolene og den efterforskning, der blev gennemført af politiet, er der - i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder - ikke nogen holdepunkter for at antage dette - endsige for at SKAT kan løfte sin bevisbyrde herfor.

Det gøres derfor af den grund gældende, at de foretagne momsansættelser i afgørelsen af 11. august 2011 skal nedsættes til 0 kr.

Det skal under videre gøres gældende, at forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2007, hvor der blev fremsendt agterskrivelse 7. juli 2011 (bilag 4), er sket efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. SKAT har hverken i agterskrivelsen eller i sin afgørelse reelt begrundet, hvorfor SKAT mener, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Denne del af ansættelsen er derfor allerede af denne grund ugyldig, jf. SFL § 32 og forvaltningslovens §§ 22 og 24.

(...)”

Repræsentanten har den 14. september 2018 fremsendt følgende bemærkninger til sagen (uddrag):

”(...)

Det skal om indsætningerne på kontoen af Dr. [person6] i 2007 oplyses, at der er tale om leje indtægter, hvor Dr. [person6] i en kort periode benyttede [person1]s lejlighed til sig og sin familie. Henset til omfanget af udlejningen og til at lejligheden var møbleret gøres det gældende, at lejeindtægten ikke skattepligtig.

(...)”

Skattestyrelsens bemærkninger

Skattestyrelsen har ved brev af 7. januar 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen fastholder at vores afgørelse er gyldig, og at vi har overholdt fristerne i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1-2.

Klager har fået indsat over 5 mio. kr. på sin private bankkonto i 2007-2009 uden nærmere at kunne dokumentere hvor disse indsætninger stammer fra, herunder at der er tale om private dispositioner.

Klager har ligeledes oplyst, jf. daværende SKATs afgørelse side 3, at klager har tolket lidt i løbet af 2007, samt at klager har tolket lidt for klagers tidligere ægtefælle, og at klagers andel af honoraret udgjorde 1/3-1/4 del. Videre har klager underskrevet de fakturakopi fundet af politiet i forbindelse med ransagningen.

Det bemærkes at SKATs forslag til afgørelse har været i høring hos klager den 7. juli 2011, uden at denne er kommet med bemærkninger til denne.

Skattestyrelsen fastholder at klager eller nogle på dennes vegne mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at vi derfor har været berettiget til at opgøre momstilsvaret skønsmæssigt.

At klager er frifundet i en straffesag findes ikke at have betydning i denne sag. Det er ikke et krav, at der gøres et strafansvar gældende mod den afgiftspligtige. Uanset at der ikke rejses en straffesag eller der er sket frifindelse i denne, kan myndighederne stadig forhøje momstilsvaret, da udfaldet i straffesagen kan afhænge af straffesagens særlige karakter. I denne sag fandt anklagemyndigheden ikke at kunne bevise den tiltaltes skyld på et objektivt grundlag.

Ved vurderingen af en straffesags betydning for en materiale skattesag skal der ses på den bevisbedømmelse, som der blev foretaget i straffesagen samt formuleringen af præmisserne i straffesagen.

Det bemærkes at det ud fra det oplyste i straffesagen ses de momsmæssige problemstillinger ikke at have være behandlet i straffesagen, hvorfor vi ikke anser hverken Byretten eller Østre Landsret for at have taget stilling til klagerens moms- eller beskatningsgrundlag, men alene til, at det kan dokumenteres, at klageren har begået et strafbart forhold.

Vi henviser til f.eks. SKM2013.910.BR og SKM2011.585.BR, hvor borgeren i begge sager var frifundet i byretten i den tilsvarende straffesag.

Se også til Højesterets dom jf. SKM2011.209.HR. Borgeren var frifundet i straffesagen om nogle skønnede forhøjelser vedrørende en virksomhed. Uanset dette var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at gennemføre de skønnede forhøjelser efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret henviste til, at det påhvilede borgeren at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser var urimelige eller forkerte. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, kunne det ikke tillægges betydning, at der var sket frifindelse i straffesagen.

Vi henviser videre til daværende SKATs indlæg fra 8. juli 2016 i sagen.

Materielt

Vi fastholder også at klager har drevet selvstændig økonomisk virksomhed uden at lade denne registrere hos myndighederne og afregne moms. Vi har derfor kunne opgøre tilsvaret skønsmæssigt, jf. vores afgørelse samt ovenstående bemærkninger.

Momspligtige skal angive moms til Skattestyrelsen. Momspligtig skal videre udarbejde et årsregnskab udarbejde på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Momsregnskabet skal udgøre en integreret del af regnskabet og bogføringen. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan momstilsvaret fastsættes skønsmæssigt.

Det fremgår af klagers kontoudtog fra klagers bank, at der i 2007-2009 er foretaget en lang række indsættelser af midler på bankkontoen, svarende til ca. 5,3 mio. kr.

Klager oplyser også jf. SKATs afgørelse, at denne har oppebåret indtægter svarende til 1/3-1/4 del af ægtefælles indtægter, lige som at klager har drevet virksomhed i starten af 2007.

Momsen af disse indtægter ses ikke afregnet til myndighederne, hverken af klager eller dennes tidligere ægtefælle.

Det må således kunne lægge til grund, at klagers konto er anvendt til momspligtige aktiviteter, uden at klager har afregnet momsen til Skattestyrelsen. Vi henviser til teksterne på indsætningerne f.eks. ”[...]” samt øvrige bemærkninger i sagen.

På den baggrund er det vores opfattelse, at det påhviler klager at dokumentere eller sandsynliggøre, at de indsatte beløb på hans bankkonti stammer fra midler, der ikke er omfattet af momslovens bestemmelser, f.eks. opsparing, eller fra midler, der ikke er momspligtige, f.eks. lån.

Vi fastholder videre at der ikke er fremlagt materiale, der kan begrunde en ændret ansættelse. Der er lagt vægt på, at klageren ikke ses at have fremlagt dokumentation for de i klagen fremførte påstande. Efter vores opfattelse har klager ikke løftet bevisbyrden.

Vi fastholder derfor vores afgørelse.

I det den talmæssig opgørelse ikke ses bestridt indstiller vi stadfæstelse af denne.

(...).”

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten anførte virksomhedens repræsentant blandt andet, at afgørelsen er ugyldig på formaliteten, ligesom virksomhedens indehaver i realiteten heller ikke er momspligtig af de foretagne bankindsætninger, som vedrører lån samt ægtefælles indkomst.

Der er foretaget en meget grundig efterforskning fra Statsadvokatens side i forbindelse med den tidligere straffesag imod indehaveren vedrørende det nøjagtig samme forhold. Indehaveren blev frifundet for straf i Østre Landsret, hvilket, efter repræsentantens opfattelse, skal have afsmitning på sagerne ved Landsskatteretten. [[person4]], som har indbetalt hovedparten af pengene på bankkontoen, har i byretten forklaret, at han ikke havde foretaget udlån til indehaveren. Denne forklaring var ifølge repræsentanten ved Landsretten blevet fuldkommen tilsidesat, og [[person2]] var dermed stemplet som utroværdig. Hans forklaring kan derfor ikke tillægges vægt i nærværende sag.

Repræsentanten anførte herudover blandt andet, at Skattestyrelsen ikke har påvist, at indehaveren har drevet momspligtig virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har anset klageren for at drive uregistreret afgiftspligtig virksomhed i perioderne 1. januar 2007 til 31. december 2009, og at SKAT som følge heraf har ansat et momstilsvar på 1.019.999 kr.

Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 47, stk. 5, § 56, stk. 1 og § 57, stk. 3 (dagældende):

”§ 47, Stk. 5. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter § 57, stk. 3. Hvis virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt, registreres virksomheden dog med kalendermåneden som afgiftsperiode efter § 57, stk. 2. Hvis de forventede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr., skal virksomheden oplyse dette ved anmeldelsen til registrering. Ændringer i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen.

(...)

§ 56

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

(...)

§ 57, Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb.”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 (uddrag):

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt...”.

Følgende fremgår af bemærkninger til lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 til Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3, som er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1 nr. 3:

”(...) Forslaget svarer til den tilsvarende bestemmelse i Skattestyrelsesloven vedrørende skatteansættelser, jf. forslaget til § 35, stk.1, nr. 5. Myndighederne vil således ikke være bundet af de ordinære frister for ændring af afgiftstilsvaret, eksempelvis hvor den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, eller hvor den pågældende har drevet uregistreret virksomhed (...)”

SKAT har i forbindelse med en gennemført kontrol hos virksomheden [virksomhed2] konstateret, at der er udstedt 7 fakturaer til [virksomhed2] i perioden 1. december 2007 til 1. november 2008 vedrørende tolketjeneste med et samlet beløb på 117.640,25 kr. Fakturaerne er udstedt af [virksomhed3] med angivelse af CVR-nr. [...2] og underskrevet af klageren, ligesom klagerens kontonummer fremgår af fakturaerne.

Videre er det af politiet i brev af 18. april 2015 oplyst, at der hos [virksomhed4] er fundet fakturaer udstedt og underskrevet af klageren med et samlet beløb på 1.620.652 kr.

I henhold til de af SKAT indhentede kontoudskrifter for klagerens bankkonto kan det for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 konstateres, at der samlet er indsat 5.356.889,71 kr. på kontoen. Indsætningerne stammer blandt andet fra offentlige institutioner og indbetalinger fra [virksomhed4]/[person4].

Klageren har i de omhandlede perioder ikke været momsregistreret. Klageren har videre ikke ført regnskab over indgående og udgående moms, ligesom den på fakturaerne anførte moms heller ikke er blevet indbetalt til SKAT.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at klageren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed som tolk, jf. momslovens § 3, stk. 1, og at disse ydelser er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Retten har herved henset til de fremlagte fakturaer vedrørende tolkeydelser leveret af klageren til [virksomhed2], at fakturaerne er underskrevet af klageren og indbefatter moms, ligesom betaling af fakturaerne er indgået på klagerens konto.

Herudover er der henset til, at der er sket indbetaling af beløb på klagerens konto, som efter rettens opfattelse også må anses for at udgøre vederlag for leverede tolkeydelser.

Det bemærkes herved, at Landsskatteretten ikke finder det ikke dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at der er tale om indkomst, der hidrører fra klagerens tidligere ægtefælles virksomhed.

For så vidt angår indbetalinger fra [virksomhed4] og [person4] finder retten ikke, at klageren har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at de indbetalte beløb udgør et lån. Der er herved henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation til støtte herfor, eksempelvis et lånebevis.

Hvad angår indbetalinger fra Dr. [person6] i 2007 finder retten ikke, at det er dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at disse indbetalinger udgør betaling af husleje. Det af repræsentanten anførte herom kan derfor ikke føre til et ændret resultat.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret afgiftspligtig virksomhed, og at SKAT på baggrund heraf har ansat et momstilsvar for perioderne 1. januar 2007 til 31. december 2009.

Landsskatteretten finder videre, at det er med rette, at SKAT har genoptaget afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Der er herved henset til, at klageren ved at drive uregistreret afgiftspligtig virksomhed har handlet groft uagtsomt.

Endvidere finder Landsskatteretten, at SKAT ved varsel af 7. juli 2011 og efterfølgende afgørelse af 11. august 2011 har handlet inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, idet SKAT den 29. april 2001 modtog kontoudskrifter fra [finans1].

For så vidt angår det af repræsentanten anførte, finder retten ikke, at SKATs afgørelse lider af en begrundelsesmangel, idet SKAT har henvist til reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Herudover har SKAT henvist til begrundelsen for afgørelsen som helhed. Repræsentantens påstand om ugyldighed for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 imødekommes derfor ikke.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse i dens helhed.