Kendelse af 28-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

SKAT har afkrævet virksomheden 37.026 kr. i yderligere registreringsafgift, da SKAT anser køretøjet for omfattet af registreringsafgiftspligten, idet køretøjet er anvendt til privat personbefordring, som er virksomheden uvedkommende, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Politiet har den 25. maj 2017 (Kr. Himmelfartsdag) standset en mandskabsvogn af mærket Mercedes Benz med det danske registreringsnummer [reg.nr.1], stelnummer [...], med en kilometerstand på 387.674. Føreren af køretøjet var klager, [person1]. Køretøjet blev standset på [adresse1], [by1] kl. 19.03. Passagerer i køretøjet var [person2], [adresse2], [by1] og [person3], [adresse3], [by1].

Klageren oplyste på kontroltidspunktet, at han var ejer af [virksomhed1], der er en enkeltmandsvirksomhed. Klageren forklarede hertil, at virksomheden var ved at bygge flere huse i nærheden, som de havde været ude for at besigtige. Klageren og passagerne var iført civilt tøj.

Det blev på kontroltidspunktet konstateret, at [person2] sad på køretøjets passagersæde, og [person3] sad på sædet bag forreste passagersæde. Klageren forklarede, at passagererne var hans hustru og datter. Datteren lavede regnskab i firmaet, men det var ulønnet. Hustruen var ikke ansat i firmaet, og hun oplyste, at hun tjente sine egne penge.

SKATs afgørelse

SKAT har afkrævet virksomheden 37.026 kr. i yderligere registreringsafgift, da SKAT anser køretøjet for omfattet af registreringsafgiftspligten, idet køretøjet er anvendt til privat personbefordring, som er virksomheden uvedkommende, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

SKAT har bl.a. anført:

”[...]

SKAT har den 25. maj 2017 ved en kontrol foretaget af [politiet] på [adresse1], [by1] konstateret, at følgende køretøj [...] blev anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skulle derfor have været afgiftsberigtiget med fuld afgift.

[...]

SKAT finder, at du, som ejer af køretøjet, har handlet som minimum groft uagtsomt, at du har befordret 2 personer, som ikke var ansat i virksomheden, i virksomhedens mandskabsvogn, som er fritaget for registreringsafgift, og som derfor udelukkende må anvendes til transport af virksomhedens mandskab og materiel mellem virksomhedens arbejdspladser.

[...]”

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling, at:

”[...]

Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 skal køretøjet være utvivlsomt konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

SKAT anser ud fra en samlet vurdering den på gældende kørsel for privat. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:

-[person2], ejers hustru, som ikke er ansat i virksomheden. Det er konstateret, at [person2] er selvstændig erhvervsdrivende.

-[person3], ejers datter

SKAT finder, at køretøjet, der er afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn, har været anvendt i Danmark i strid med betingelserne for denne afgiftsfritagelse og indregistrering. Køretøjet er derfor omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer, og det skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til andre formål end transport mellem virksomhedens arbejdspladser af mandskab og materiel. Ved omregistreringen skulle der endvidere have været betalt registreringsafgift.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klager har nedlagt påstand om, at han ikke skal svare registreringsafgift af motorkøretøjet.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”[...]

Undertegnede er uenig i SKATs vurdering af, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn. [person4] er ligeledes uenig i SKATs afgørelse omkring, at [person4] som ejer har handlet groft uagtsomt ved at transportere 2 personer, som ikke var ansat i virksomheden, i virksomhedens mandskabsvogn.

Undertegnede skulle d. 25. maj 2017 planlægge arbejde til d. 26. maj 2017 på et projekt i [adresse4], [by1]. [person4]. kørte fra [adresse2] (som er firma- og privatadresse) til [adresse4] (byggeprojekt). [person4]. skulle aflevere en pose fliselim, som skulle anvendes om fredagen samt have et overblik over, hvor langt arbejdet var ift. tidsplanen. Herefter kørte [person4] tilbage til [adresse2], hvor [person4] blev stoppet på [adresse1].

Undertegnede har siden marts 2017 været delvis sygemeldt grundet indlæggelse med meningitis og blodpropper i hjernen, hvilket har medført nogle kognitive funktionsnedsættelser ift. bl.a. hukommelse, overblik, planlægning og organisering samt strukturering af tid. Undertegnede går til genoptræning med Ergoterapeut, hvor der bl.a. er fokus på at indlære nogle strategier ift. denne del af arbejdet – det har været en udfordring for [person4] at få indarbejdet nogle gode strategier for planlægning, organisering og strukturering, hvorfor [person4] i en periode har haft brug – og fortsat har brug for – hjælp til dette fra min samlever og datter. Af denne årsag kørte samlever og datter med til [adresse4] d. 25. maj 2017.

[person4] mener ikke, at tidspunktet er udenfor den normale arbejdstid, da planlægning skal ske inden næste morgen. Der skal være tid til at give eksterne samarbejdspartnere som f.eks. tømrer, VVS, malere m.v. besked, hvis tidsplanen ikke overholdes. Det var på daværende tidspunkt – og fortsat – svært for [person4] at planlægge arbejdet mere end en dag ad gangen grundet ovenstående udfordringer.

Da der ikke skulle foretages noget fysisk murerarbejde, var [person4] klædt i fritidstøj. [person4]s samlever og datter udfører ikke i arbejdsopgaver, der kræver arbejdstøj.

Undertegnede vurderede forud for kørslen, at det var i virksomhedens erhvervsmæssige interesse, at samlever og datter transporteres i mandskabsvognen. Herudover vurderede [person4], at samlever og datter aktuelt fungerer som ulønnet personale (frivilligt), hvorfor det var [person4]s vurdering, at de var omfattet af begrebet ”personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed” ifølge registreringsafgiftsloven og at det var i virksomhedens interesse, at de blev transporteret i mandskabsvognen.

Da formålet med kørslen var at aflevere materiale, så det var klar til fredag samt skabe et overblik ift. at kunne planlægge fredagens arbejde, mener [person4]. ikke, at transporten kan vurderes som privat.

[...]”

SKATS udtalelse

Det fremgår af SKATs høringssvar af 1. november 2017, at:

”[...]

SKAT finder forsat, at kørslen den 25. maj 2017 ikke er overensstemmende med anvendelsesområdet for en mandskabsvogn, og det indstilles, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Indehaver har anført i klagen, at såvel hans ægtefælle som datter var med i køretøjet den pågældende dag, da han har været delvist sygemeldt. Indehaver anfører, at han forud for kørslen havde vurderet, at såvel samlever som datters tilstedeværelse i køretøjet vurderedes at være i virksomhedens erhvervsmæssige interesse.

Der fremgår dog intet herom i den udtalelse, som han har givet til politiet i forbindelse med standsningen. Det er i den forbindelse oplyst, at ægtefællen har sit eget arbejde, og at datteren ikke er ansat i virksomheden, men udfører ulønnet arbejde, da hun laver virksomhedens regnskab. Hun var ikke i køretøjet i denne jobfunktion.

Det er ligeledes oplyst, at de har været ude og besigtige det byggeri, som virksomheden arbejdede på. Der er ikke oplyst, at der er leveret materialer til byggeriet, som det fremgår af klagen.

[virksomhed1] er en enkeltmandsvirksomhed, som ikke er registreret som arbejdsgiver. Der er således ingen ansatte i virksomheden, der skal anvende det fliselim, som indehaver anfører skulle anvendes om fredagen, da det alene er indehaver, som udfører arbejde for virksomheden. SKAT finder derfor, at kørslen ikke kan begrundes med, at indehaver skulle levere den omhandlede fliselim.

SKAT finder, at såvel ægtefællen som datteren er at anse som ikke ansatte i virksomheden, og de kan derfor ikke befordres i en afgiftsfri mandskabsvogn, som udelukkende må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens virksomhed.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om mandskabsvogne fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 (lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017). En mandskabsvogn er herefter fritaget for afgift, hvis den utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat befordring.

Af SKATs punktafgiftsvejledning E.A.8.1.3.6 fremgår, at mandskabsvogne kan anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse. Privat personbefordring er ikke tilladt. Yderligere fremgår det, at ulønnet personale (frivillige) er omfattet af begrebet ”personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed” såfremt det er i virksomhedens interesse, at den frivillige transporteres i mandskabsvognen.

Hvis betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere er opfyldt, skal bilen afgiftsberigtiges efter reglerne for person- eller varebiler i registreringsafgiftslovens §§ 4-5e.

Henset til, at der befandt sig en person (klagerens ægtefælle) i køretøjet, der ikke var ansat i virksomheden og tillige ikke kan anses som værende ulønnet personale (frivillig) i virksomheden, anses betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere for at være opfyldt. Der skal derfor svares afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5e.

Det har i denne situation ikke betydning, hvorvidt kørslen hovedsageligt blev foretaget til en transportopgave, der ville opfylde betingelserne for kørsel, jf. registreringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.