Kendelse af 08-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] blev startet den 1. april 2010 og beskæftiger sig med kontorbeplantning, planteservice og salg af planter og krukker.

Virksomheden har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til arbejdstøj med 2.833,15 kr. ekskl. moms. Moms er fratrukket med 708 kr.

Som dokumentation for udgifterne er der fremlagt følgende bilag:

I forbindelse med SKATs sagsbehandling har virksomhedens repræsentant anført følgende:

”Omkostninger til servicebukser er at betragte som specialbeklædning med mange opbevaringsmuligheder til værktøj m.v. ligesom tøjet bliver belastet af kemikalier i form af gødning, klor og afkalkning (syre).

Det er således ikke noget alternativ til sædvanlig påklædning. (...)”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 708 kr. vedrørende udgifter til arbejdstøj i afgiftsperioden 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

5. Arbejdstøj

(...)

SKATs forslag

Du kan fratrække de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst, dvs. de udgifter der knytter sig direkte til virksomhedens indkomst. Se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til tøj er normalt en privat udgift, som ikke kan fratrækkes. Se statsskattelovens § 6, stk. 2.

Du kan dog fratrække merudgifter til specielbeklædning med karakter af egentlig arbejdstøj, som ikke er egnet til privat brug og som påfører dig merudgifter i forhold til, hvad der er almindeligt forekommende for en person i arbejde. Specielbeklædning er f.eks. uniformer, kitler, særligt arbejdstøj med stor slidstyrke, sikkerhedsbeklædning m.v.

Der kan ikke godkendes fradrag for arbejdstøj, da SKAT ikke anser dig for at have merudgifter til tøj i forhold til, hvad der er almindeligt forekommende for en person i arbejde.

Afgørelse

SKAT medgår, at servicebukser er at betragte som specialbeklædning. Der kan godkendes fradrag for udgifter til specialbeklædning, når du har merudgifter i forhold til, hvad der er almindelig forekommende for en person i arbejde.

SKAT anser dig ikke for at have merudgifter til tøj ud over, hvad der er normalt forekommende for en person i arbejde. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifter til arbejdstøj, selvom der er tale om specialbeklædning.

SKAT fastholder herefter det tidligere forslag.

SKAT forhøjer din indkomst med 2.833 kr.

Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og § 6, stk. 2.

Der kan ikke godkendes fradrag for købsmoms efter momslovens § 37.

SKAT nedsætter din købsmoms med 708 kr.

(...)”

SKAT har i en udtalelse til klagen anført følgende:

”(...)

Ad punkt 5:

Det er fortsat SKATs opfattelse, at [person1] ikke har merudgifter til specialbeklædning, der ligger ud over størrelsen på udgiften til tøj, som er almindeligt forekommende for en person i arbejde. Der skal også tages hensyn til sparet forbrug på almindeligt tøj, som spares for slid.

Det er korrekt, at en arbejdsgiver kan fratrække moms af arbejdstøj, som stilles til rådighed for de ansatte. Det er et krav, at virksomheden ejer arbejdstøjet.

[person1] driver enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. Virksomhedens udgifter til arbejdstøj er udgifter til hendes eget arbejdstøj. [person1] er således ejer af tøjet, og det er ikke kun til rådighed for hende mens hun driver virksomheden. [person1]s forhold kan derfor ikke sidestilles med en virksomhed, som stiller arbejdstøj til rådighed for de ansatte mens de arbejder for virksomheden.

SKAT skal herefter fastholde, at der ikke kan godkendes fradrag for servicebukser, sko og shorts på i alt 2.833 kr. og moms på 703 kr. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og § 6, stk. 2 og momslovens § 37.”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til arbejdstøj med 708 kr. i afgiftsperioden 2015.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Ad punkt. 5 - Arbejdstøj.

Indledningsvis vil jeg udtrykke glæde over, at vi er enige med SKAT i, at arbejdsbukserne er specialbeklædning med mange værkstøjslommer og knæpuder. Imidlertid er vi ikke enige i, at servicebukserne ikke er dyrere end almindelig påklædning. Under normale omstændigheder koster bukserne væsentligt mere; men der var tale om et specielt tilbud, hvor der blev købt 7 par på en gang.

Med hensyn til moms af arbejdsdragt har vi forespurgt ved en række af vor klients konkurrenter, der alle har ansatte, og i alle tilfælde betaler arbejdsgiveren for beklædning herunder beklædning, hvorfor fradrag for indgående moms er berettiget. Der henvises til momslovens§ 37. stk. 1 samt juridisk vejledning afsnit D.A.11.3.”

Virksomheden er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Med hensyn til momsfradrag for arbejdstøj er vi stort set enige; dog med den undtagelse, at SKAT begrunder den nægtede fradrag med at, det er virksomheden, der ejer arbejdstøjet.

SKAT anfører endvidere, at det er [person1], der ejer arbejdstøjet.

Det anføres også, at der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Dette må nødvendigvis betyde, at det er [person1]s ejendom indtil kassation i lighed med alle andre aktiver og passiver, da en enkeltmandsvirksomhed netop ikke ejes af andre.

Det fremgår tydeligt af SKATs juridisk vejledning punkt D.A.11.3., at der netop i denne situation kan indrømmes fradrag for momsen af arbejdstøj, idet der refereres:

Arbejdstøj, uniformer og sportstøj

Der er derfor fradragsret for arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som bruges af personalet under arbejdet. Det samme gælder for arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til rådighed for personalet uden at kræve betaling for det.

Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til rådighed for personalet. Se Mn. 227/69 og Mn. 807/82.

Som tidligere oplyst har vi taget kontakt til nogle af [person1]s større kolleger/konkurrenter, der har ansatte, og fået bekræftet, at det er sædvane i branchen, at arbejdsgiver afholder omkostningen til medarbejdernes arbejdstøj. Dette er ikke bestridt af SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37, påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er som udgangspunkt en privat udgift, som ikke kan anses at være afholdt som led i virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at virksomheden har sandsynliggjort, at der har været øget slid på arbejdsbukserne, og at der har været merudgift forbundet hermed, hvorfor udgiften til arbejdsbukser må anses at være afholdt som led i virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Der godkendes derfor fradrag for købsmoms med 543 kr. vedrørende udgifter til arbejdsbukser. Landsskatteretten finder derimod, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms af udgifterne til sko og shorts.

SKATs afgørelse ændres herefter, idet der godkendes fradrag med 543 kr.