Kendelse af 03-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2023

Journalnr. 17-0990680

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 608.651 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 samt forhøjet selskabets angivelse af varekøb i udlandet (rubrik A) med 873.885 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er et anpartsselskab med [person1], som hovedanpartshaver. Selskabet er opstartet den 8. august 2006 og er registreret med branchekoden 642020 ”ikke-finansielle holdingselskaber”, og selskabets formål er handel og investering og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har været registreret for moms fra den 1. december 2015 og afregner moms kvartalsvis. Selskabets repræsentant har anført, at selskabet driver momspligtig virksomhed ved at udføre administrationsopgaver for dets datterselskab samt ved at købe og sælge luksusbiler.

Køb og salg af Bentley

Selskabet har fremlagt købsaftale af den 22. juli 2016 vedrørende selskabets køb af bil af mærket Bentley Continental GT W 12 i Tyskland. Købsprisen udgør 117.300 EUR svarende til 873.885 kr. ekskl. moms.

Bilen er solgt uden moms, da der er tale om et EU-varekøb. Der fremgår følgende af købsaftalen:

”Netto Export §4, Nr. 1b, 6a UStG”

Selskabets tidligere revisor har oplyst, at købsprisen efterfølgende blev korrigeret til 117.200 EUR. Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at det formentlig skyldtes et mindre afslag grundet en mindre mangel ved bilen.

Bilen blev ved registreringssyn den 29. juli 2016 vurderet som en personbil med anvendelse ”privat personkørsel”. Den 9. august 2016 blev bilen solgt af selskabet til [virksomhed2] A/S, [adresse1], [by1]. Det fremgår af fakturanummer 0003, at bilen blev solgt for 978.750 kr. inkl. moms. Momsen heraf udgør 195.750 kr. SKAT har oplyst, at selskabet for perioden har angivet salgsmoms med 195.750 kr.

Bilen blev den 12. august 2016 indregistreret på ny med [virksomhed2] A/S som ejer og [person1] som bruger.

Selskabets tidligere revisor har forklaret, at ovenstående handel var en fejl, og at handlen er gået tilbage 2 måneder senere til samme beløb. Der er ikke efterfølgende udstedt kreditnota for beløbet.

Ifølge SKAT har selskabet den 31. oktober 2016 i henhold til fakturanummer [...]91 købt bilen tilbage for 978.750 kr. Selskabet har angivet købsmoms med 195.750 kr. for perioden 1. oktober 2016 til 31. december 2016.

Selskabet har oplyst, at bilen i marts 2017 blev overdraget til leasingselskab til en pris i overensstemmelse med anskaffelsessummen. Salgsmoms af denne handel vil ifølge selskabet indgå i momsangivelsen for 1. halvår 2017. Der er ikke fremlagt faktura vedrørende denne handel. Repræsentanten har fremlagt leasingkontrakt indgået mellem [person1] og [virksomhed2] A/S for perioden den 24. marts 2017 til 23. oktober 2017 samt en leasingkontrakt om forlængelse af denne aftale.

SKAT har oplyst, at bilen har været anvendt til privat kørsel i sommerhalvåret 2016 og har været afmeldt registrering i vinterhalvåret.

Køb af Porsche Panamera

Selskabet har oplyst, at selskabet i december 2010 har indkøbt bilen Porsche Panamera Turbo til en købesum på 701.176 kr. ekskl. moms. Bilen er i 2016 solgt til leasingselskabet.

Selskabet har fremlagt fakturanummer 0004 udstedt af [virksomhed1] ApS dateret den 21. august 2016. Af fakturaen fremgår det, at selskabet har solgt bilen Porsche Panamera Turbo til 300.000 kr. ekskl. moms. Momsen heraf udgør 75.000 kr. Køberen er [virksomhed3].

Af faktura 0004 fremgår følgende:

NOTE:

Der er aftalt et aconto beløb på kr. 35.000 + moms til omgående betaling. Dette beløb vil blive fratrukket denne faktura ved levering og endelig betaling den 16/1-2017. Skulle køber mod forventning ikke kunne gennemfører købet den 16/1-2017 – vil aconto betalingens fulde beløb tilfalde sælger.

Bilen er købt som beset og solgt engros til CVR nummer.”

Af fakturaen fremgår, at fakturaen er forfalden til betaling den 16. januar 2017.

Ud fra det af SKAT oplyste var selskabet ikke ejer af bilen den 21. august 2016, hvor den blev solgt til [virksomhed3]. Repræsentanten er i forbindelse med kontormøde blevet bedt om at undersøge sammenhængen. Repræsentanten har i mail af 12. maj 2022 anført følgende:

”Som det ses af vedhæftede salgsfaktura, er bilen solgt med senere levering. Dette forklarer at bilen er blevet faktureret inden købet fra leasingselskabet.”

Selskabet køber bilen af [virksomhed2] den 19. september 2016 ved fakturanummer 2059458. Købesummen er 640.900 kr. og heraf udgør momsen 128.180 kr.

SKAT har oplyst, at selskabet i 2. halvår 2016 angav salgsmoms på 8.750 kr. vedrørende et depositum.

SKAT har oplyst, at bilen i perioden 16. december 2010 til 12. august 2016 blev indregistreret i sommerhalvåret og afmeldt igen i vinterhalvåret. Bilen har i perioden ud fra det oplyste været ejet af forskellige leasingselskaber, og bruger af bilen har været enten selskabets hovedanpartshaver [person1] eller dennes samlever [person2].

Der er fremlagt leasingaftale fra [virksomhed2] vedrørende perioden 14. april 2016 til 13. december 2016. Det fremgår af aftalen, at leasingtager er [person1]. Selskabets tidligere revisor har oplyst, at leasingaftalen blev opsagt inden udløb.

Selskabet har angivet købsmoms på 128.180 kr. i perioden fra 1. juli 2016 til 30. september 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016 med i alt 608.651 kr. grundet forhøjelse af salgsmoms samt ikke godkendt fradrag for købsmoms.

SKAT har endvidere forhøjet selskabets angivelse af varekøb i udlandet (rubrik A) med 873.885 kr. for perioden.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”1. Erhvervelsesmoms ved køb af Bentley

...

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har købt en bil, Bentley Continental GT W 12 hos en tysk momsregistreret virksomhed uden moms.

Udgangspunktet for handel mellem to momsregistrerede virksomheder, som er beliggende i hver sit EU land, er, at de kan handle med hinanden uden moms.

Det betyder, at sælger ikke skal opkræve moms, men at køber skal beregne moms af købet (erhvervelsesmoms), og momsen skal angives på købers momsangivelse.

Hvis købet vedrører den momspligtige aktivitet, og hvis tilsvarende køb i Danmark er fradragsberettiget efter momslovens bestemmelser, er der fradrag for den beregnede erhvervelsesmoms i den almindelig købsmoms.

Det fremgår af faktura nr. 2016-061, at handlen er sket med ”netto export § 4 nr. 1b, 6a UStG, som betyder, at salget skal behandles som en almindelig EU handel.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet har foretaget en EU-erhvervelse og skal betale erhvervelses- moms ved køb af Bentley Continental GT W 12.

Der skal derfor beregnes erhvervelsesmoms af købsprisen, som omregnet til danske kroner er 873.885 kr. (117.300 EURO x 7,45). Momsen beregnes til 25 % af 873.885 kr., og er 218.471,25 kr. (afrundet til 218.471 kr.).

SKAT foreslår derfor, at varekøbet angives i rubrik A med 873.885 kr. jævnfør momsbekendtgørelse § 77 stk. 2. Endvidere foreslår SKAT, at erhvervelsesmomsen med 218.471 kr. skal angives i rubrikken ”moms af varekøb i udlandet” på momsangivelsen.

1.5 SKATs endelige afgørelse

[virksomhed4] har på selskabets vegne fremsendt bemærkninger pr. mail til SKATs forslag af den 7. juni 2017, men er ikke fremkommet med bemærkninger til den beregnede erhvervelsesmoms.

Vi fastholder derfor den foreløbige afgørelse i SKAT forslag af den 7. juni 2017 Det er SKATs opfattelse, at selskabet har foretaget en EU-erhvervelse og skal betale erhvervelsesmoms ved køb af Bentley Continental GT W 12.

SKAT forhøjer derfor virksomhedens angivelse i rubrik A med 873.885 kr.

Endvidere forhøjer SKAT virksomhedens ”moms af varekøb i udlandet” med erhvervelsesmoms

218.471 kr.

2. Ikke fradragsret for erhvervelsesmoms ved køb af Bentley.

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgangspunktet for den beregnede erhvervelsesmoms er, at hvis betingelserne for fradrag for et tilsvarende køb i Danmark er opfyldt, kan erhvervelsesmomsen fratrækkes, som almindelig dansk købsmoms, og beløbet bliver tillagt købsmomsen.

Momslovens § 42 stk. 1 nr. 6 anfører, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører ”anskaffelses og drift af personbilmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer”.

I forbindelse med indførsel af Bentley Continental GT W 12 til Danmark foretages registreringssyn af bilen. Ved dette syn er den registreret som en personbil med anvendelsen privat personkørsel se bilag nr. 3.

Da der i sagens natur er tale om køb af en personbil, er det SKATs opfattelse, at der ikke kan opnås fradrag for den beregnede erhvervelsesmoms på 218.471 kr., jævnfør momslovens § 42 stk. 1 nr. 6.

Som en undtagelse til hovedreglen er der i momslovens § 42 stk. 6, fastsat, at virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer eller som driver køreskole, alligevel kan fradrage moms af indkøb m.v. til disse formål, selvom virksomhederne anvender almindelige personbiler. Begrundelsen er, at der er tale om erhverv, hvor køretøjerne udgør selve genstanden for virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Det forhold, at selskabet har købt og solgt to biler, gør ikke, at selskabet kan anses for at forhandle biler. Selskabets momspligtige aktiviteter består ikke i at forhandle motorkøretøjer, men i udførelse af administrationsservice.

SKAT anser således ikke selskabet, som forhandler af biler. Vi har i den forbindelse endvidere hen set til hensigten med køb af den pågældende Bentley Continental GT W 12. Hensigten var og er, at hovedanpartshaver [person1] i [virksomhed1] ApS køber en personbil til privatkørsel. Bilen bliver solgt til [virksomhed2] A/S, og hovedanpartshaver CPR-nr. [...][person1] bliver registreret som bruger. [virksomhed1] ApS, er ikke registreret som bruger.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet på baggrund af ovenstående ikke kan opnå fradrag for erhvervelsesmomsen vedrørende køb af Bentley Continental GT W 12 md 218.471 kr., da der ikke er fradrag for personbil jævnfør momslovens § 42 stk. 1 nr. 6. og selskabet ikke anses som forhandler jf. momslovens § 42 stk. 6.

Selskabet har ikke fratrukket erhvervelsesmomsen, så der foretages ingen ændringer.

2.5 SKATs endelige afgørelse

[virksomhed4] har på selskabets vegne fremsendt bemærkninger pr. mail til SKATs forslag af den 7. juni 2017 se under punkt 1.1 i denne afgørelse.

Selskabet er af den opfattelse, at de har fradragsret for den beregnede erhvervelsesmoms, da de mener, at momslovens § 37 stk. 1 og momslovens § 42 stk. 6, hjemler at moms af indkøb, som anvendes til momspligtige aktiviteter, berettiger til momsfradrag.

[virksomhed4] har henvist til flere domme, som behandler økonomisk virksomhed. SKAT anfægter ikke, at selskabet driver økonomisk virksomhed, men derimod fradragsretten for køb af bilen.

SKATs er af den opfattelse, at momslovens § 37 stk.1 er hovedreglen vedrørende fradragsret, og det fremgår, at der er fradragsret for moms vedrørende køb af varer og ydelser, som vedrører den momspligtige virksomhed. Undtagelsen til hovedreglen er momslovens § 42 stk. 1 nr. 6, der anfører, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører ”anskaffelses og drift af personbilmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer”.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet på baggrund af ovenstående ikke kan opnå fradrag for erhvervelsesmomsen vedrørende køb af Bentley Continental GT W 12 med 218.471 kr., da der ikke er fradrag for køb af en personbil jævnfør momslovens § 42 stk. 1 nr. 6. og da selskabet ikke anses som forhandler jf. momslovens § 42 stk. 6. Formålet med anskaffelsen af Bentley er, at hovedanpartshaver har en bil til rådighed til privat kørsel.

På baggrund heraf fastholder vi den foreløbige afgørelse i SKAT forslag af den 7. juni 2017.

Selskabet har ikke fratrukket erhvervelsesmomsen, så der foretages ingen ændringer.

3. Uretmæssig opkrævet moms ved salg af Bentley.

...

3.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

En momspligtig persons videresalg af driftsmidler er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 2, når anskaffelsen eller anvendelsen har været undtaget fra retten til fradrag for købsmomsen efter bestemmelser i momslovens kapitel 9. Det gælder f.eks. anskaffelse og drift af personbiler efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Det er SKATs vurdering, at den salgsmoms på i alt 195.750 kr., som selskabet har opkrævet på faktura 003 af den 9. august 2016, er opkrævet uretmæssigt, jf. momslovens § 13, stk. 2, da selskabet ikke har kunnet opnå fradrag, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6. og 42 stk. 6 (se punkt 2 i dette forslag).

Virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb, eller på anden måde angiver, at fakturabeløbet indeholder moms, skal indbetale det momsbeløb, virksomheden har opkrævet hos sine kunder til SKAT.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis virksomheden berigtiger fejlen over for køberen. Dette kan ske ved at tilbagekalde den oprindelige faktura ved udstedelse af en kreditnota og erstatte den med en korrekt faktura til berigtigelse af fejlen.

SKAT kan ikke pålægge en leverandør at udstede kreditnota efter momslovens § 52a, stk. 7, når moms er opkrævet uberettiget. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Det er en forudsætning for parternes indbyrdes afgørelse af mellemværendet, at der udstedes en kreditnota, der annullerer den oprindelige faktura, og at der udstedes en ny korrekt faktura.

Hvis dette ikke sker, må leverandøren indbetale momsbeløbet til SKAT.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet skal angive og afregne den salgsmoms, de har anført på deres faktura 0003 af den 9. august 2016. Vi ændrer således ikke selskabets salgsmoms på 195.750 kr. vedrørende perioden fra den 1. juli 016 til 30. september 2016.

Såfremt selskabet berigtiger fejlen overfor køber, jf. ovenstående betingelser, kan selskabet indenfor den almindelige forældelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 31, bede SKAT om genoptagelse vedrørende den indbetalte salgsmoms.

3.5 SKATs endelige afgørelse

[virksomhed4] har på selskabets vegne fremsendt bemærkninger pr. mail til SKATs forslag af den 7. juni 2017. Selskabets er af den opfattelse, at SKATs forslag til afgørelse er i strid med momsrettens princip om afgiftsneutralitet, når der handles vare og tjenesteydelser mellem momsregistrerede virksomheder.

SKAT er af den opfattelse, at forslag af den 7. juni 2017 ikke er i strid med momsrettens princip om afgiftsneutralitet, da der ikke er lovhjemmel til selskabets foretagne dispositioner. SKAT har oplyst, fejlen kan blive berigtiget over for køberen ved udstedelse af en kreditnota og udstedelse af en ny faktura.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet skal angive og afregne den salgsmoms, de har anført på deres faktura 0003 af den 9. august 2016. Vi ændrer således ikke selskabets salgsmoms på 195.750 kr. vedrørende perioden fra den 1. juli 016 til 30. september 2016.

Såfremt selskabet berigtiger fejlen overfor køber, jf. ovenstående betingelser, kan selskabet indenfor den almindelige forældelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 31, bede SKAT om genoptagelse vedrørende den indbetalte salgsmoms.

Vi fastholder derfor den foreløbige afgørelse i SKAT forslag af den 7. juni 2017.

4. Tilbagekøb af Bentley.

...

4..4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomheder kan jævnfør momslovens § 42 stk. 1 nr. 6 ikke fradrage moms af indkøb m.v., som vedrører anskaffelses og drift af personmotorkøretøjer (personbiler og motorcykler), der er indrettet til befordring af ikke mere end ni personer.

Selskabet har i mail af den 5. april 2017 oplyst, at de er af den opfattelse, at den pågældende Bentley Continental GT W12 ikke skal anses som en personbil, men den er en helt almindelig vare med fradrag ved køb af denne vare.

Begrundelsen for, at SKAT anser den indkøbte Bentley for en personbil og ikke en vare, er truffet på baggrund af, at bilen ved indførsel til Danmark i forbindelse med registreringssyn er registreret som ”en personbil” og anvendelsen er ”privat personkørsel”. Bilen er produceret/”født” som en personbil, og den er i sagens natur en personbil.

Endvidere har SKAT henset til, at formålet og hensigten med køb af Bentley er at have en bil til rådighed til privat kørsel. Bentley bliver købt af [virksomhed1] ApS/ [person1] i Tyskland, som sælger den videre til [virksomhed2]. Derefter er [virksomhed2] ejer af bilen, og hovedanpartshaver [person1] er bruger af bilen, og anvender den til privat kørsel. Selskabet står ikke opført, som bruger af bilen i motorregistreret.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, således ikke kan opnå fradrag i forbindelse med tilbagekøbet af den pågældende Bentley.

Som en undtagelse til hovedreglen er det i momslovens § 42 stk. 6 fastsat, at virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer eller som driver køreskole, alligevel kan fradrage moms af indkøb m.v. til disse formål, selvom virksomhederne anvender almindelige personbiler.

Begrundelsen er, at der er tale om erhverv, hvor køretøjerne udgør selve genstanden for virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Det forhold, at selskabet har købt og solgt to biler, gør ikke, at selskabet kan anses for at forhandle biler. Selskabets momspligtige aktiviteter består ikke i at forhandle motorkøretøjer, men i udførelse af administrationsservice.

SKAT har henset til, at hensigten med køb af Bentley Continental GT W 12 er, at hovedanpartshaver [person1] i [virksomhed1] ApS har købt en personbil til privatkørsel, som på et senere tidspunkt bliver solgt til [virksomhed2] A/S. Hovedanpartshaver CPR-nr. [...][person1] bliver registreret som bruger, og i oktober måned 2016 bliver bilen købt tilbage fra [virksomhed1] ApS.

SKAT har således kunne konstatere, at bilen kun bliver anvendt til privat kørsel i sommerhalvåret, og er afmeldt i vinterhalvåret.

På baggrund af ovenstående, er det SKAT opfattelse, at selskabet ikke kan opnå fradrag ved køb af Bentley Continental GT W 12. SKAT forslår derfor, at selskabets købsmoms for 4. kvartal reduceres med 195.750 kr.

4.5 SKATs endelige afgørelse

[virksomhed4] har på selskabets vegne fremsendt bemærkninger pr. mail til SKATs forslag af den 7. juni 2017.

Selskabet er af den opfattelse, at det har fradragsret ved tilbagekøb af Bentley (registreringsnummer [reg.nr.1]), da det mener, at momslovens § 37 stk. 1 og momslovens § 42 stk. 6, hjemler at moms af indkøb, som anvendes til momspligtige aktiviteter, berettiger til momsfradrag.

[virksomhed4] har henvist til flere domme, som behandler økonomisk virksomhed. SKAT anfægter ikke, at selskabet driver økonomisk virksomhed, men derimod fradragsretten for køb af bilen.

SKAT er af den opfattelse, at momslovens § 37 stk. 1 er hovedreglen vedrørende fradragsret, og det fremgår, at der er fradragsret for moms vedrørende køb af varer og ydelser, som vedrører den momspligtige virksomhed. Undtagelsen til hovedreglen er momslovens § 42 stk. 1 nr. 6 der anfører, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører ”anskaffelses og drift af personbilmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer”.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet på baggrund af ovenstående ikke kan opnå fradrag for købsmomsen vedrørende køb af Bentley Continental GT W 12 med 195.750 kr. kr., da der ikke er fra- drag for køb af en personbil jævnfør momslovens § 42 stk. 1 nr. 6. og da selskabet ikke anses som forhandler jf. momslovens § 42 stk. 6. Formålet med anskaffelsen af Bentley er, at hovedanpartshaver har en bil til rådighed til privat kørsel. SKAT har således kunne konstatere, at bilen kun bliver anvendt til privat kørsel i sommerhalvåret, og er afmeldt i vinterhalvåret. Bentley Continental GT W 12 bliver afmeldt i motorregisteret med gyldig nummerplader den 10. oktober 2016, og bliver den 24. marts 2017 registreret med gyldig nummerplade BL 63042(der foretages en omregistrering).

SKAT fastholder derfor den foreløbige afgørelse af den 7. juni 2017, hvor selskabets købsmoms for 4. kvartal reduceres med 195.750 kr.

5. Køb af Porsche Panamera Turbo.

...

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomheder kan jævnfør momslovens § 42 stk. 1 nr. 6 ikke fradrage moms af indkøb m.v., som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer(personbiler og motorcykler), der er indrettet til befordring af ikke mere end ni personer.

Selskabet er af den opfattelse, at den pågældende Porsche Panamera Turbo ikke skal anses som en personbil, men den er en helt almindelig vare. Hvor selskabet har fradrag ved køb af denne vare.

Begrundelsen for, at SKAT anser den indkøbte Porsche Panamera Turbo for en personbil og ikke en vare, er truffet med udgangspunkt i at bilen i sagens natur er en personbil, der i sommerhalvåret i perioden fra den 16. december 2010 og indtil den 12. august 2016 har været anvendt til privatkørsel.

Det er således SKATs opfattelse, at selskabet jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 ikke kan opnå fradrag for købsmomsen i forbindelse med anskaffelse af den pågældende Porsche.

Som en undtagelse til hovedreglen er det i momslovens § 42 stk. 6 fastsat, at virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer eller som driver køreskole, alligevel kan fradrage moms af indkøb m.v. til disse formål, selvom virksomhederne anvender almindelige personbiler.

Begrundelsen er, at der er tale om erhverv, hvor køretøjerne udgør selve genstanden for virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Det forhold, at selskabet har købt og solgt to biler, gør ikke, at selskabet kan anses for at forhandle biler. Selskabets momspligtige aktiviteter består ikke i at forhandle motorkøretøjer, men i udførelse af administrationsservice.

SKAT anser ikke selskabet som forhandler, da Porsche Panamera Turbo i perioden fra 16. decem- ber 2010 og indtil den 12. august 2016 har været anvendt af henholdsvis hovedanpartshaver [person1] eller samlever [person2] til privat kørsel, og kan derfor ikke være omfattet af undtagelsen i § 42 stk.6.

Det er således SKATs opfattelse, at selskabet ikke kan opnå fradrag ved køb af Porsche Panamera Turbo. SKAT forslår derfor, at selskabets købsmoms for 3. kvartal 2016 reduceres med 128.180 kr.

5.5. SKATs endelige afgørelse

[virksomhed4] har på selskabets vegne fremsendt bemærkninger pr. mail til SKATs forslag af den 7. juni 2017.

Selskabet anser, at det har fradragsret ved køb af Porsche Panamera Turbo, da det mener, at momslovens § 37 stk. 1 og momslovens § 42 stk. 6, hjemler at moms af indkøb, som anvendes til momspligtige aktiviteter, berettiger til momsfradrag. Selskabet er af den opfattelse, at den pågældende Porsche Panamera Turbo ikke skal anses som en personbil, men er en helt almindelig vare. Selskabet har derfor fradragsret ved køb af denne vare.

[virksomhed4] har henvist til flere domme, som behandler økonomisk virksomhed. SKAT anfægter ikke, at selskabet driver økonomisk virksomhed, men derimod fradragsretten for køb af bilen

Endvidere mener selskabet, at det forhold, at det er [person1] eller [person2], der er leasingtager hos de på gældende leasingselskaber og leaser den pågældende Porsche Panamera Turbo, ingen betydning har for denne sag.

SKAT er af den opfattelse, at momslovens § 37 stk. 1 er hovedreglen vedrørende fradragsret, og det fremgår, at der er fradragsret for moms vedrørende køb af varer og ydelser, som vedrører den momspligtige virksomhed. Undtagelsen til hovedreglen er momslovens § 42 stk. 1 nr.6 der anfører, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører ”anskaffelses og drift af personbilmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer”.

SKAT anser ikke selskabet som forhandler, da den pågældende Porsche Panamera Turbo i perioden fra 16. december 2010 og indtil den 12. august 2016 har været anvendt af henholdsvis hovedanpartshaver [person1] eller samlever [person2] til privat kørsel. Bilen kan derfor ikke være omfattet af undtagelsen i § 42 stk. 6.

Endvidere er SKAT af den opfattelse, at det har betydning i sagen, at det er hovedanpartshaver [person1] eller samlever [person2], som har anvendt bilen til privat kørsel. Da hensigten med købet har været at erhverve en bil, som skal anvendes til privat kørsel. Bilen er blevet solgt til de respektive leasingselskaber og er leaset tilbage af henholdsvis [person1] og [person2], og har været afmeldt med gyldig registrering i vinterhalvåret. Bilen har anvendt til privat kørsel i sommerperioderne.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet på baggrund af ovenstående ikke kan opnå fradrag for købs-momsen vedrørende køb af Porsche Panamera Turbo med 128.180 kr. kr., da der ikke er fradrag for personbil jævnfør momslovens § 42 stk. 1 nr. 6, og da selskabet ikke anses som forhandler jf. momslovens § 42 stk. 6.

SKAT fastholder derfor den foreløbige afgørelse af den 7. juni 2017, hvor selskabets købsmoms for 3. kvartal reduceres med 128.180 kr.

6. Salg af Porsche og uretmæssig opkrævet moms ved salg af en Porsche.

...

6.4 SKAT´s bemærkninger og begrundelse

En momspligtig persons videresalg af driftsmidler er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 2, når anskaffelsen eller anvendelsen har været undtaget fra retten til fradrag for købsmomsen efter bestemmelser i momslovens kapitel 9. Det gælder f.eks. anskaffelse og drift af personbiler efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Det er SKATs vurdering, at den salgsmoms på i alt 75.000 kr., som selskabet har opkrævet på faktura 003 af den 9. august 2016, er opkrævet uretmæssigt, jf. momslovens § 13, stk. 2, da selskabet ikke har kunnet opnå fradrag, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6. og § 42 stk. 6.

Virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb, eller på anden måde angiver, at fakturabeløbet indeholder moms, skal indbetale det momsbeløb, virksomheden har opkrævet hos sine kunder til SKAT.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis virksomheden berigtiger fejlen over for køberen. Dette kan bl.a. ske ved, at tilbagekalde den oprindelige faktura og erstatte den med en korrekt faktura eller ved at udstede kreditnota til berigtigelse af fejlen.

SKAT kan ikke pålægge en leverandør at udstede kreditnota efter momslovens § 52a, stk. 7, når moms er opkrævet uberettiget. Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Det er en forudsætning for parternes indbyrdes afgørelse af mellemværendet, at der udstedes en kreditnota, der annullerer den oprindelige faktura, og at der udstedes en ny korrekt faktura.

Hvis dette ikke sker, må leverandøren indbetale momsbeløbet til SKAT.

Såfremt selskabet berigtiger fejlen overfor køber, jf. ovenstående betingelser, kan selskabet indenfor den almindelige forældelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 31, bede SKAT om genoptagelse vedrørende den indbetalte salgsmoms.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet skal angive og afregne den salgsmoms, de har anført på deres faktura 0004 af den 21. august 2016 med 75.000 kr.

Da selskabet kun har angivet salgsmoms med 8.750 kr. vedr. depositum, forslår vi, at selskabets salgsmoms forhøjes med 66.250 kr. fra 8.750 kr. til 75.000 kr. for perioden fra 1. juli 2016 til 30. september 2016.

6.5. SKATs endelige afgørelse

[virksomhed4] har på selskabets vegne fremsendt bemærkninger pr. mail til SKATs forslag af den 7. juni 2017. Selskabets er af den opfattelse, at SKATS forslag til afgørelse er i strid med momsrettens princip om afgiftsneutralitet, når der handles vare og tjenesteydelser mellem momsregistrerede virksomheder.

SKAT er af den opfattelse, at forslag af den 7. juni 2017 ikke er i strid med momsrettens princip om afgiftsneutralitet, da der ikke er lovhjemmel til selskabets foretagne dispositioner. SKAT har oplyst, fejlen kan blive berigtiget overfor køberen ved at tilbagekalde den oprindelige faktura ved udstedelse af en kreditnota og en ny faktura.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis virksomheden berigtiger fejlen over for køberen. Dette kan ske ved, at tilbagekalde den oprindelige faktura ved udstedelse af en kreditnota og erstatte den med en korrekt faktura til berigtigelse af fejlen.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet skal angive og afregne den salgsmoms, de har anført på deres faktura 0003 af den 9. august 2016. Vi ændrer således ikke selskabets salgsmoms på 195.750 kr. vedrørende perioden fra den 1. juli 016 til 30. september 2016.

Såfremt selskabet berigtiger fejlen overfor køber, jf. ovenstående betingelser, kan selskabet indenfor den almindelige forældelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 31, bede SKAT om genoptagelse vedrørende den indbetalte salgsmoms.

Vi fastholder den foreløbige afgørelse i SKAT forslag af den 7. juni 2017.”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 12. oktober 2017 fremgår følgende:

” Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstilling og som har betydning for SKATs afgørelse.

Det er forsat SKATs opfattelse, at virksomheden ikke har momsfradragsret efter henholdsvis momslovens § 42 stk. 1, nr. 6 og § 42 stk. 6.

SKATs bemærkninger til klagen af den 6. september 2017.

Selskabets momsrådgiver [person3] fra [virksomhed4] har anført, at selskabets momspligtige aktivitet er administrationsopgaver for datterselskaber, samt at købe og sælge luksusbiler.

SKATs har i forbindelse med kontrollen konstateret, at selskabet er blevet momsregistret igen fra den 1. december 2015, da selskabet tidligere har været momsregistreret. Der har kun været køb og salg af de nævnte to biler, som er henholdsvis Bentley Continental GT W 12 og Porsche Panamera Turbo for perioden fra 1. december 2015 til 31. december 2016.

Efter det oplyste har hovedaktionæren andre selskaber, hvor der tidligere er foretaget køb og salg af biler. Med hensyn til vurdering af fradragsretten er der henset til, hvad formålet og hensigten med købene har været.

SKAT er af den opfattelse, at formålet og hensigten har været at sælge bilerne videre til [virksomhed2], og derefter har hovedaktionæren og samlever leaset bilerne til privat kørsel. Selskabet har ikke været bilforhandler i henhold til momsloven.

[person3] anfører, at SKAT deler momsrådgiverens og klientens opfattelse, at selskabet driver økonomisk virksomhed med køb og salg af biler.

Det tilbageviser SKAT, da det fremgår klart af side 8 og 9 i afgørelsen, at SKAT mener, at selskabet ikke driver økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, da selskabet ikke er forhandler jævnfør momslovens § 42. stk. 6. Det beror på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, om et selskab/en virksomhed kan anses for at drive økonomisk virksomhed som autoforhandler. SKAT har ikke fundet, at dette var tilfældet i den aktuelle sag.

Der er i det fremsendte materiale vedr. klagen vedhæftet en mail korrespondance mellem hovedaktionæren [person1] og en person ved navn [person4]. [person4] forespørger, om [person1] kan skaffe [person4] en ny firma bil.

SKAT har ikke set denne mail korrespondance før. Denne mail korrespondance har ikke indflydelse på SKATs afgørelse i forhold til selskabet.

Endvidere anfører [person3] fra [virksomhed4], at momslovens § 42 stk. 1 nr. 6. omfatter personbiler, som højest kan transportere 9 personer, og som er indregistreret med hvide nummerplader, og at der er betalt registreringsafgift.

SKAT tilbageviser, at kravet i momslovens § 42 stk. 1 nr. 6 er, at personbilen skal være indregistreret med hvide nummerplader, og der skal være betalt registreringsafgift. Det fremgår af momslovens§ 42 stk. 1 nr. 6, at der skal være tale om et personmotorkøretøj, der er ind rettet til befordring af ikke mere end 9 personer. Det fremgår ikke af lovteksten i § 42 stk. 1 nr. 6, at bilen skal være indregistreret med hvide plader, og at der skal være betalt registreringsafgift. Men bilen skal være "født" som en personbil.

Som anført indledningsvis finder SKAT ikke grundlag for en ændret indstilling til sagen vedrørende 3. kvartal og 4. kvartal 2016.”

Klagerens opfattelse

Der er fremsat påstand om, at selskabet har fradragsret for erhvervelsesmoms ved indkøb af Bentley i Tyskland, at selskabet har momsfradrag ved køb af biler, samt at selskabet er berettiget til at opkræve moms ved videresalg af biler.

Selskabet har som begrundelse herfor anført følgende:

”Baggrund

[virksomhed1] ApS driver momspligtig virksomhed ved at udføre administrationsopgaver for dets datterselskaber samt ved at købe og sælge luksusbiler.

Selskabet er momsregistreret, og et pt. registreret med en branchekode for ikke finansielle holdingselskaber.

Selskabet har de seneste par år købt luksusbiler i Tyskland, solgt disse til danske leasingselskaber, tilbagekøbt bilerne og solgt disse. Selskabet vil fremadrettet fortsætte med denne aktivitet.

Selskabet køber ikke bilerne ind til lager hvorfor selskabet ikke har nogen lagerbeholdning af biler.

Selskabet benytter ikke de indkøbte biler til egne formål i virksomheden.

Selskabet har modtaget henvendelser fra folk i hovedaktionær [person1]s netværk som tillige ønsker at selskabet finder den rette bil i Tyskland med henblik på leasing via f. eks [virksomhed2] A/S.

SKAT har i forbindelse med en kontrol af selskabets regnskabsmateriale vurderet, at selskabets aktivitet med køb og salg af biler ikke er en aktivitet som berettiger til momsfradrag eftersom SKAT mener, at momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, finder anvendelse.

SKAT deler dog vores og klientens opfattelse af, at selskabet driver økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, men mener, at momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, finder anvendelse eftersom leasingtager hos [virksomhed2] A/S er hovedaktionær [person1] og [person2].

Tillige tillægger SKAT det betydning, at de biler som selskabet køber er vurderet som personbiler med anvendelsen privat personkørsel. Dette på trods af, at bilerne ikke er indregistreret, og der ikke er betalt dansk registreringsafgift.

Påstand

Indledningsvis skal vi henvise til vores bemærkninger som vi og klienten fremsendte til SKAT i forbindelse med modtagelsen af SKATs forslag til afgørelse.

Disse bemærkninger er vedlagt i kopi.

Det er vores og klientens påstand, at [virksomhed1] ApS har fradragsret for momsen som selskabet skal beregne ved købet af bilen Bentley Continental i Tyskland, og at selskabet ved det efterfølgende salg skal opkræve dansk moms.

Selskabet har erhvervet bilen ved et EU-varekøb hvorved selskabet er forpligtet til at beregne erhvervelsesmoms. Den beregnede erhvervelsesmoms er fradragsberettiget som almindelig købsmoms eftersom selskabet alene har erhvervet bilen med henblik på videresalg.

I forbindelse med videresalget af bilen skal [virksomhed1] ApS opkræve moms, da dette er udtryk for en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Af momslovens § 4, stk. 1, som definerer den momspligtige transaktion fremgår, at "der betales afgift af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering".

Den momspligtige transaktion er således kendetegnet ved:

Der skal være leveret en vare eller en tjenesteydelse Det leverede skal ske mod vederlag

[virksomhed1] ApS erhverver biler fra Tyskland uden registreringsafgift, og sælger disse biler videre til tredjemand (eksempelvis [virksomhed2] A/S) uden registrering afgift.

Selskabet optræder dermed som en afgiftspligtig person der driver økonomisk virksomhed.

Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår følgende:

Virksomheder registreret efter§§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet (artikel 168) har følgende ordlyd:

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager

transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a. den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

b. den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27

c. den moms, som skal betales for erhverve/se af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b) nr. i)

d. den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22

e. den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer."

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 har følgende ordlyd:

§ 42. Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører (...)

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

I SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.11.6.2, fremgår følgende om bestemmelsen:

"Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 omfatter som udgangspunkt biler, som kan transportere højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide nummerplader (egen understregning). Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der efter registreringsafgiftsloven er betalt

fuld afgift (almindelige personvogne),
nedsat afgift (hyrevogne) eller
slet ingen afgift, fordi de er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner)"

Henset til ovenstående, er det vores klare opfattelse, at SKATs argumentation om, at [virksomhed1] ApS ikke kan opnå momsfradrag efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, ikke er korrekt.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på indkøb af personbiler hvor der er betalt registreringsafgift på købstidspunktet, og som er indkøbt til brug i virksomheden, og som kan anvendes til lovlig kørsel på færdselslovens område.

køber alene biler med henblik på videresalg, hvorfor momslovens § 42, stk. 6, finder anvendelse.

I henhold til denne bestemmelse kan virksomheder der forhandler køretøjer som er indkøbt med henblik på videresalg fradrage momsen på anskaffelse og drift.

Momslovens § 37, stk. 1, og momslovens § 42, stk. 6, hjemler at moms af indkøb som skal anvendes til momspligtige aktiviteter, berettiger til momsfradrag. Bestemmelserne siger intet om omfanget (blot at der skal være tale om økonomisk aktivitet), eller at der skal være tale om en virksomhed som er registreret med en branchekode inden for automobilbranchen, før der kan opnås momsfradrag.

Efter vores opfattelse, er SKATs afgørelse i strid med momsrettens princip om afgiftsneutralitet når der handles varer og tjenesteydelser mellem momsregistrerede virksomheder.

[virksomhed1] ApS driver selvstændig økonomisk virksomhed - tillige med køb og salg af biler- hvorfor selskabet er berettiget til at sælge de indkøbte biler med tillæg af moms, ligesom selskabet kan fradrage købsmomsen, herunder den beregnede erhvervelsesmoms.

Det er således korrekt, at [virksomhed1] ApS har pålagt moms ved salget af Bentley Continental GT og Porsche Panamera samt fradraget moms ved købet af disse biler.”

Selskabet er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Vi skal fastholde vores påstand om, at selskabet [virksomhed1] ApS driver økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og at selskabet er berettiget til at fradrage moms på køb af biler, ligesom selskabet er forpligtet til at opkræve moms ved salget af biler.

Det er et faktum, at selskabet driver momspligtig virksomhed ved at udføre administrationsydelser mod vederlag, og ved at købe og sælge biler til tredjemand.

Vi kan således ikke tiltræde SKATs udtalelse omhandlende, at selskabet ikke driver økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, samt SKATs henvisning til momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, og momslovens § 42, stk. 6.

Økonomisk virksomhed

I vores klage har vi gjort rede for begrebet økonomisk virksomhed.

I tilknytning hertil skal vi fremhæve to EU-domme samt to styresignaler som præciserer, at virksomhed som udøves lejlighedsvis tillige anses som økonomisk virksomhed.

Sag C- 62/12 – Galin Kostov

Sagen omhandler Galin Kostov som driver virksomhed som privat foged i Bulgarien. Han er momsregistreret og afregner moms af sine ydelser. Galin påtager sig en opgave som mandatar for et selskab. Galin modtager et beløb på 50.000 BGN for sit arbejde. De bulgarske skattemyndigheder mener, at Galin er momspligtig af vederlaget selvom dette ikke udspringer af hans arbejde som privat foged. Galin mener ikke at beløbet er momspligtigt, da vederlaget ikke udspringer af hans virksomhed som foged.

Sagen bliver forelagt for EU-domstolen som skal tage stilling til om momsdirektivets artikel 9, stk. 1, skal fortolkes således, at en person, der er momspligtig af sin virksomhed som selvstændig foged, også skal anses for ”afgiftspligtig” af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvist.

Domstolen udtaler følgende jf. præmis 31:

”Henset til det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 9, stk. 1, skal fortolkes således, at en fysisk person, der allerede er momspligtig af sin virksomhed som selvstændig foged, skal anses for ”afgiftspligtig” af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvis, på betingelse af, at denne virksomhed udgør virksomhed i henhold til momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit”.

Sag C- 219/12 – Thomas Fuchs

Sagen omhandler Thomas Fuchs fra Østrig som har installeret et netstyret solcelleanlæg på sin private ejendom hvor produktionen af el på anlægget er mindre end det samlede forbrug af el i den private ejendom.

Spørgsmålet som domstolen skulle tage stilling til var, hvorvidt den lejlighedsvise leverance af el til nettet er omfattet af begrebet økonomisk virksomhed når produktionen af el de facto var mindre end det samlede forbrug i den private ejendom.

Domstolen udtalte, at leverancen af el var omfattet af momslovens bestemmelser da der var tale om økonomisk aktivitet. Domstolen udtaler endvidere at direktivet bygger på den tanke at afgifter, som i tidligere led har været pålagt goder eller tjenesteydelser, der er anvendt af en afgiftspligtig person med henblik på den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, kan fradrages.

Fradraget for indgående afgifter er knyttet til opkrævningen af udgående afgifter. I det omfang goder eller tjenesteydelser anvendes til transaktioner, der afgiftsbelægges i senere led, er det nødvendigt med et fradrag for den afgift, der har været pålagt transaktionerne i tidligere led, for at undgå dobbelt påligning af afgift.

Ovenstående udtalelser fra domstolen i sag C-219/12 har således medført, at SKAT i dag anser at private som installerer solcelleanlæg på private ejendomme, og som lejlighedsvis sælger el til nettet, er at betragte som afgiftspligtige person der driver økonomisk virksomhed, og dermed at disse har fuld eller delvis fradragsret for momsen på indkøb der knytter sig til installation og driften. Se SKM2013.818.

SKAT har tilmed også udsendt et styresignal offentliggjort i SKM2016.536 hvori det anføres at private bilejere, der lejlighedsvis udlejer deres private personbil, skal momsregistreres, hvis den årlige omsætning overstiger 50.000 kr. årligt.

SKM2016.536 er endda anført i den juridiske vejledning afsnit D.A.11.6 under afsnittet omhandlende bilforhandlere, biludlejere og køreskoler.

Henset til ovenstående er aktiviteten med køb og salg af biler i [virksomhed1] ApS omfattet af begrebet økonomisk virksomhed. Som det tilmed fremgår af de faktiske omstændigheder, er det selskabets hensigt at øge intensiteten. Kriteriet om indtægter af en vis varig karakter er allerede opfyldt ved at der løbende købes og sælges biler.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6

SKAT tilbageviser, at momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 kræver at bilen er indregistreret med hvide nummerplader.

Af SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.11.6.2 fremgår følgende vedrørende momslovens § 42, stk. 1, nr. 6:

”Købsmomsen ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer (personbiler og motorcykler), der er indrettet til befordring af højst ni personer, kan ikke fradrages i momsregnskabet. Se ML § 42, stk. 1, nr. 6.

ML § 42, stk. 1, nr. 6 omfatter som udgangspunkt biler, som kan transportere højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide nummerplader. Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der efter registreringsafgiftsloven er betalt

fuld afgift (almindelige personvogne),
nedsat afgift (hyrevogne) eller
slet ingen afgift, fordi de er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner).

Henset til ovenstående uddrag fra SKATs juridiske vejledning, er [Skattecentrets] påstand således fejlagtigt (i modstrid med SKATs generelle opfattelse) eftersom bestemmelsen omfatter biler som er registreret med hvide nummerplader.

De biler som [virksomhed1] ApS har købt og solgt, og som selskabet fremadrettet agter at købe og sælge, vil ikke være indregistreret med hvide nummerplader, og der er ej heller betalt registreringsafgift. Bilerne bliver først indregistreret når disse er købt af et leasingselskab (eksempelvis [virksomhed2] med henblik på udlejning).

[Skattecentrets] brug af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, til nægtelse af momsfradrag er således fejlagtig.

Momslovens § 42, stk. 6

SKATs påstand om, at tillige ikke er en forhandler, jf. momslovens § 42, stk. 6, er også fejlagtigt.

Momslovens § 42, stk. 6, er en undtagelse til momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 som omhandler personbiler indregistreret med hvide nummerplader.

Det forhold, at [virksomhed1] ApS ikke er registreret som bilforhandler og intet varelager har, gør ikke, at selskabet kan undlade at opkræve moms ved salg af biler, ligesom selskabet ikke har fradragsret for momsen, herunder erhvervelsesmomsen ved køb af biler i udlandet.

Det som er afgørende for momspligten, og momsfradragsretten er hvorvidt selskabet driver økonomisk virksomhed.

Netop begrebet afgiftspligtig person der handler i denne egenskab/økonomisk virksomhed er opfyldt.

Vi skal i den forbindelse henvise til SKM2016.536 som er omtalt ovenfor i afsnittet omhandlende økonomisk virksomhed og momspligt.

Afsluttende bemærkninger

Vi finder at SKATs afgørelse baserer sig på forkerte antagelser samt brug af ikke relevante bestemmelser.

Afgørelsen er således i strid med momsrettens neutralitetsprincip ved handler mellem momsregistrerede virksomheder. Den moms som [virksomhed1] ApS er pligtig til at betale ved køb kan fradrages eftersom den efterfølgende leverance til leasingselskaber er udtryk for økonomisk virksomhed.”

Selskabet har i forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens indstilling anført følgende bemærkninger i skrivelse af 28. september 2022:

” Vi skal fastholde vores og klientens påstand om, at selskabet [virksomhed1] ApS, har fradragsret for momsen i forbindelse med købet af bilen af mærket Bentley, og at selskabet skal opkræve moms ved videresalg af bilen til selskabet [virksomhed2]. Ligeledes er vi at den klare opfattelse af salget af bilen af mærket Porsche Panemera, er udtryk for en momspligtig transaktion ligesom der også er fradragsret for momsen på købet.

Det er således med rette, at [virksomhed1] ApS har opkrævet moms af de omtalte leverancer af biler, og selskabet er berettiget til at fradrage momsen på indkøbet af disse.

Når en afgiftspligtig person (i dette tilfælde [virksomhed1] ApS) erhverver en vare fra et andet EU-land, skal der beregnes dansk erhvervelsesmoms af købet, jf. momslovens § 11 og § 22.

Når den afgiftspligtige person benytter den indkøbte vare til et momspligtigt videresalg, er der også fradragsret for den beregnede erhvervelsesmoms. Dette fremgår direkte af momslovens § 37, stk. 2, nr. 2.

I den konkrete situation er der faktuelt tale om erhvervelse af en vare, og denne vare videresælges til en anden afgiftspligtig person ([virksomhed2]).

Selskabet [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] er ikke interesseforbundne, og der er således tale om køb og salg mellem to uafhængige parter.

Varen (en bil af mærket Bentley Continental), købes af selskabet [virksomhed1] ApS med henblik på et videresalg til selskabet [virksomhed2].

Bilen bliver i forbindelse med erhvervelsen registreret i CMR som en personbil, men bilen bliver IKKE indregistreret til personkørsel på færdselslovens område. Det betales således ikke nogen registreringsafgift, og bilen får IKKE status af en personbil registreret med hvide nummerplader.

Bilen er alene en vare (registreret som en personbil).

Vi mener ikke, som anført af Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen, at der er tale om indkøb af en personbil, hvor der ikke er fradragsret for momsen på indkøbet, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit D.A.11.6.2 fremgår følgende:

”ML § 42, stk. 1, nr. 6 omfatter som udgangspunkt biler, som kan transportere højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide nummerplader (egen understregning). Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der efter registreringsafgiftsloven er betalt

fuld afgift (almindelige personvogne),
nedsat afgift (hyrevogne) eller
slet ingen afgift, fordi de er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner)”

Ovenstående afsnit fremgik tillige af den juridiske vejledning i 2016.

Når Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen anfører at købet Bentley’en er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, omhandlende ingen fradragsret, er dette faktuelt forkert.

Det afgørende kriterium for hvorvidt et indkøb kan blive omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, er om bilen kan anvendes til kørsel på færdselslovens anvendelsesområde – dvs. registreret og forsynet med hvide nummerplader.

Skatteankestyrelsens henvisning til bestemmelsens tilblivelse, er ikke aktuelt eftersom det på dette tidspunkt ikke var muligt at betale forholdsmæssig registreringsafgift, og dermed ikke skete nogen handel med ej indregistrerede personbiler til leasingselskaber.

I øvrigt er det forkert af Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen at anføre, at bilen er omfattet af bestemmelsen eftersom anvendelse af Bentley’en som personbil (kørsel på færdselslovens område med hvide nummerplader) alene sker hvor ejerskabet af Bentley’en er hos [virksomhed2], og hvor [person1] er leasingtager.

Der kan faktuelt ikke ske nogen kørsel/benyttelse (som personbil på hvide nummerplader) mens [virksomhed1] ApS ejer bilen. Der er alene tale om en lagervare.

Derfor er det vores klare opfattelse og påstand, at indkøbet af bilen af mærket Bentley, er omfattet af momslovens § 37, stk. 2, nr. 2

Skatteankestyrelsens henvisning til domstolens udtalelses i sag 230/94, er misvisende eftersom denne sag omhandler en personlig drevet virksomhed hvor der var tale om indkøb af et personmotorkøretøj (autocamper) der var indregistreret til lovlig kørsel i Tyskland, og hvor autocamperen faktuelt blev benyttet af virksomhedens indehaver og dennes ægtefælle.

Det forhold, at [person1] som hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S indgår en leasingaftale med selskabet [virksomhed2] A/S, er ikke udtryk for at varen er benyttet til et formål omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Skatteankestyrelsens henvisning til at [virksomhed1] A/S ikke er en forhandler af biler, er også fejlagtig.

Det er et faktum, at der er købt og solgt biler - både en Porsche Panemera, en Bentley Continental, en Audi Q5, og forespurgt på levering af en Mercedes AMG. Vi skal henvise til vedhæftede bilag.

Momslovens § 42, stk. 6, er en undtagelse til § 42, stk. 1, nr. 6, og omhandler fradragsret for moms på indkøb og drift af personbiler (betalt afgift og registreret med hvide nummerplader).

Indkøb af personbiler (uden afgift og uden hvide nummerplader), omfattes af de almindelige fradragsregler (momslovens §§ 37-38).

Er indkøbene af de omtalte biler mod forventning omfattet af begrebet en personbil registreret med hvide nummerplader, er indkøbene foretaget med henblik på videresalg, og omfattet af fradragsret og momspligtig ved salg, jf. momslovens § 42, stk. 6.

Dette begrundes med:

- Der ikke krav om særlig registrering af virksomheden som forhandler eller udlejer af biler.
- Der er faktuelt indkøbt og videresolgt biler til tredjepart
- Bilerne er ikke benyttet til egne formål i [virksomhed1] ApS
- Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen har i kendelse (jnr. 15-3289671) meddelt et revisionsfirma, at firmaet ved at lease én bil, og videreudleje bilen til én bestemt partner i firmaet momsmæssigt skulle betragtes som et leasingselskab – uagtet udlejningen skete i partnerens interesse, og til kørselsformål i revisionsfirmaets virke.
- Der er tale om indtægter af en vis varig karakter – selskabet har faktuelt foretaget flere salg af personmotorkøretøjer.

Som anført indledningsvist af Skatteankestyrelsen lægges det ubestridt til grund at selskabet [virksomhed1] A/S driver økonomisk virksomhed.

Efter vores opfattelse er det derfor unødvendigt at foretage en vurdering af om selskabets køb og salg af biler udgør økonomisk virksomhed. [virksomhed1] A/S leverer mod vederlag biler til [virksomhed2].

Når Skatteankestyrelsen afslutningsvis anfører selskabet ikke løftet bevisbyrden for at indkøbet af bilerne er sket med henblik på videresalg, og opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, er dette i strid med domstolens udtalelse i sag C-62/12 (Galin Kostov).

Her anføres det af domstolen, at lejlighedsvis salg af varer og ydelser (af anden art end det som virksomheden normalt leverer) er udtryk for økonomisk virksomhed. Således fremgår følgende af dommens præmis 31:

”Henset til det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 9, stk. 1, skal fortolkes således, at en fysisk person, der allerede er momspligtig af sin virksomhed som selvstændig foged, skal anses for ”afgiftspligtig” af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvis, på betingelse af, at denne virksomhed udgør virksomhed i henhold til momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit”.

[virksomhed1] ApS har faktuelt købt og solgt biler i 2016, 2017 og 2018, og drevet økonomisk virksomhed med opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Vi skal fastholde påstanden om [virksomhed1] ApS har fradragsret for momsen på erhvervelse og indkøb af biler, og er momspligtige ved et videresalg af bilerne. Vi skal tillige fastholde vores begæring om et retsmøde i sagen.”

Selskabet har sammen med ovenstående bemærkninger indsendt en mail dateret den 27. juni 2017 vedrørende en henvendelse fra [person4] til selskabet angående køb af ny firmabil af mærket Mercedes C63 AMG Coupe.

Selskabet har endvidere fremlagt fakturanummer 0017 dateret den 2. februar 2018 vedrørende selskabets salg af brugt Audi Q5 til [virksomhed5] ApS. Købesummen udgør 288.000,00 kr. og bilen af solgt uden moms. Det fremgår a fakturaen, at ”køber ikke har fradrag for momsen”.

Retsmøde

Selskabets repræsentant anførte bl.a., at bilerne ikke er indregistreret og ikke har hvide nummerplader, hvorfor der ikke er tale om en personbil i momslovens forstand. Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, finder således ikke anvendelse.

Det er i stedet momslovens § 37, stk. 1, der finder anvendelse. Subsidiært, momslovens § 42, stk. 6. Man skal ikke være registreret som forhandler for at være omfattet af momslovens § 42, stk. 6. Selskabet har handlet 3 biler og er derfor omfattet af forhandlerbegrebet.

Skattestyrelsen anførte bl.a., at der er tale om personbiler, der er indrettet til personer under 9 personer. Derudover er der lagt vægt på, at bilerne er registreret som personbiler med privatkørsel som anvendelse. Der er tale om en personbil efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6. Skattestyrelsen påpegede, at det ikke fremgår af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at der skal være tale om en bil på hvide nummerplader.

Selskabet har ikke godtgjort, at der skulle ske videresalg med henblik på en fortjeneste.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om SKAT med rette har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Salgsmoms

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det lægges ubestridt til grund, at selskabet driver momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Selskabets aktiviteter består af administration for dets datterselskab, og der er i den relevante periode foretaget køb og salg af to personbiler.

Af momslovens § 13, stk. 2, fremgår, at levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomheden, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, jf. momslovens § 46, stk. 7.

Det følger af momslovens § 52 a, stk. 6 og 7, at afgiftspligtige personer, som ikke er registreret, eller som ikke leverer afgiftspligtige varer eller ydelser, ikke må udstede fakturaer påført moms. Såfremt der alligevel udstedet en faktura påført moms, skal momsen afregnes til told- og skatteforvaltningen.

Porsche Panamera

Selskabet har den 21. august 2016 udstedt fakturanummer 0004 vedrørende salg af Porsche Panamera Turbo til en salgssum på 375.000 kr., hvoraf moms udgør 75.000 kr.

SKAT har ved afgørelsen af 11. juli 2017 forhøjet selskabets salgsmoms for perioden med 66.250 kr. Selskabet har for perioden alene angivet salgsmoms med 8.750 kr. svarende til moms af depositum/aconto beløb på 35.000 ekskl. moms, i alt 43.750 inkl. moms.

Bentley

Selskabet har den 9. august 2016 udstedt fakturanummer 0003 vedrørende salg af Bentley Continental GT til [virksomhed2] til en salgssum på 978.750 kr., moms udgør 197.750 kr. Selskabet har angivet momsen heraf i 3. kvartal 2016. SKAT har ved afgørelsen fastholdt den angivne salgsmoms på 197.750 kr.

Landsskatteretten finder, at SKAT med rette har forhøjet selskabets salgsmoms med 66.250 kr. i relation til salg af Porsche Panamera, og at det er med rette, at SKAT ikke har ændret selskabets angivne salgsmoms på 197.750 kr. i relation til Bentley Continental GT.

Der er herved henset til, at der er tale om en afgiftspligtige leverance, som selskabet har leveret, hvorpå der i fakturaen er pålagt salgsmoms. Retten finder, at selskabet skulle have angivet den udgående afgift, jf. momslovens § 46, stk. 7.

Det faktum, at salgsmomsen er opkrævet uretmæssigt, idet momspligtige personers videresalg af driftsmidler er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 2, kan ikke føre til et andet resultat, idet der ikke ses at være sket tilbagekaldelse af fakturaerne eller udstedt kreditnota til berigtigelse af fejlen.

På baggrund af ovenstående og af de af SKAT anførte grunde stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse på disse punkter.

Erhvervelsesmoms

Det følger af momslovens § 11, stk. 1, at der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a.

Af momslovens § 22, stk. 1, fremgår, at stedet for erhvervelse af en vare fra et andet EU-land er her i landet, når varen befinder sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen.

Det følger endvidere af momslovens §§ 31 og 33, at afgiftsgrundlaget ved en EU-erhvervelse er vederlaget for varen og afgiften udgør 25 % heraf.

Af momsbekendtgørelsens § 77 følger, at virksomheder på momsangivelsen skal oplyse udenlandshandel med varer og tjenesteydelse under rubrik A.

Selskabet har fra en tysk sælger indkøbt en bil af mærket Bentley til en købesum på 117.200 EUR den 22. juli 2016. Købesummen udgør 873.885 kr. efter omregning til danske kroner med kurs 7,45.

Landsskatteretten finder, at der er tale om en EU-erhvervelse, hvor der skal beregnes erhvervelsesmoms af købsprisen. Der er herved lagt vægt på, at det er anført på fakturaen, at handlen er sket med ”netto export § 4, nr. 1b, 6a UStG”. Købsprisen udgør omregnet til danske kroner 873.885 kr. skal angives på rubrik A på momsangivelsen og momsen heraf udgør 218.471 kr., som skal angives i rubrikken ”moms af varekøb i udlandet”.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

For så vidt angår fradragsretten for erhvervelsesmomsen, henvises der til behandling af punktet nedenfor.

Købsmoms

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Af momslovens § 37, stk. 2, nr. 2, følger, at den fradragsberettigede afgift er den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Det fremgår af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb og drift, som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

Af momslovens § 42, stk. 6, fremgår, at virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, kan fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål. Bestemmelsen har hjemmel i stand-still klausulen i momssystemdirektivets art. 176.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, stammer fra dagældende § 16, stk. 3, litra f, i lov nr. 102 af 31. marts 1967, om almindelig omsætningsafgift. Efter bemærkningerne til lovforslaget er bestemmelsen begrundet i vanskeligheder med hensyn til afgrænsningen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og risikoen for misbrug.

For så vidt angår fradrag for afgiften til indkøb m.v. for virksomheder, der forhandler personkøretøjer, stammer denne del af bestemmelsen i § 42, stk. 6, fra dagældende § 18, stk. 5 i lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætningsafgift. Det fremgår af lovforarbejderne til § 18, stk. 5, at:

”Ved bestemmelsen i stk. 5, der ikke findes i de tidligere lovforslag, præciseres det, at registrerede virksomheder, der befordrer personer mod betaling, f.eks. ved hyrevognskørsel og rutebildrift, eller som udlejer personbiler, kan medregne afgiften af indkøb m.v. til disse formål til virksomhedens indgående afgift, idet de skal svare afgift af omsætningen ved denne virksomhed”

Det følger således af forarbejderne til bestemmelsen, at denne er indsat for at sikre, at der kan foretages fradrag for indkøb m.v. til bl.a. virksomheder, der forhandler og udlejer personbiler, fordi der skal svares afgift af omsætningen ved denne virksomhed.

Selskabet er i henhold til ovenstående fundet betalingspligtige af erhvervelsesmomsen i relation til køb af Bentley til en købesum på 117.200 EUR den 22. juli 2016. Momsen heraf udgør 218.471 kr. Selskabet har i forbindelse med klagesagen anført, at der er ret til fradrag for erhvervelsesmomsen.

Selskabet har i henhold til fakturanummer [...]91 dateret den 31. oktober 2016 købt bilen tilbage for 978.750 kr. Selskabet har angivet købsmoms med 195.750 kr. for 4. kvartal 2016.

Selskabet har endvidere solgt en bil af mærket Porsche Panamera den 21. august 2016 til en pris på 375.000 kr. inkl. moms. Efter det oplyste er selskabet ikke registreret som ejer på dette tidspunkt. Selskabet køber bilen den 19. september 2016 af [virksomhed2] A/S. Bilen er ud fra det oplyste ejet af forskellige leasingselskaber i perioden 2010-2016 og er registreret med selskabets hovedanpartshaver eller dennes samlever som bruger. Det fremgår af fakturanummer 2059458, at bilen er købt af selskabet til 640.900 kr., og at momsen heraf udgør 128.180 kr. Momsbeløbet er fratrukket af selskabet i 3. kvartal 2016.

Købene anses for at være inden for anvendelsesområdet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, idet der er tale om personbiler, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer.

EF-Domstolen har i sag C-230/94 (Renate Enkler) udtalt følgende i præmisserne 26-28:

”26. I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27. Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for ”økonomisk virksomhed”, som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28. I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.”

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke kan anses for omfattet af momslovens § 42, stk. 6, hvorfor der ikke kan opnås fradrag for købsmoms for selskabets indkøb af biler i perioden. Selskabet er efter rettens opfattelse ikke forhandler. Der er herved henset til godets art, omfanget af aktiviteterne, samt at bilerne er solgt til leasingselskaber og herefter leaset af selskabets hovedanpartshaver personligt. Der er endvidere henset til, at begge biler har været indregistreret og anvendt til privat kørsel i sommerhalvåret 2016 og har været afmeldt registrering i vinterhalvåret 2016. Den faktiske benyttelse af bilerne ses således ikke at være som led i momspligtig virksomhed med køb og salg af biler.

Selskabet ses ikke at have løftet bevisbyrden for, at selskabet har indkøbt biler med henblik på videresalg og opnåelse af indtægter af en vis varig karakter i den relevante periode.

På baggrund af ovenstående og af de af SKAT anførte grunde stadfæster Landsskatteretten afgørelsen på dette punkt, således at selskabets købsmoms reduceres med henholdsvis 128.180 kr. i 3. kvartal 2016 og 195.750 kr. i 4. kvartal 2016.

Landsskatteretten stadfæster endvidere SKATs afgørelse i relation til, at der ikke kan godkendes fradrag for erhvervelsesmoms på 218.471 kr. ved køb af Bentley i Tyskland.