Kendelse af 19-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde for en række af virksomhedens underleverandører. SKAT har som følge heraf ændret virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016 med samlet 1.824.043 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/ [person1], CVR nr. [...1], herefter virksomheden, har været momsregistreret siden den 14. september 2000. Virksomheden er et tømrerfirma, der drives som en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden er registreret med branchekode 433200, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

SKAT har i forbindelse med kontrol af et selskab, som virksomheden har benyttet som underleverandør, fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens selvangivelse af fremmed arbejde. Virksomheden har for indkomståret 2014 indberettet fremmed arbejde for i alt 3.409.089 kr. og for indkomståret 2015 i alt 2.627.743 kr.

Virksomhedens indehaver kom i 2013 i kontakt med [virksomhed2] A/S som er et hovedentreprenørfirma fra [by1]området, som i perioden påtog sig en række opgaver i og omkring hovedstaden.

Virksomheden fik i den forbindelse til opgave, at komme med håndværkere, som var påkrævet til opfyldelse af kontrakter, som [virksomhed2] A/S havde indgået med forskellige bygherrer i hovedstadsområdet.

Ifølge det oplyste er det [virksomhed2] A/S, der som hovedentreprenør indgik aftale med bygherre og varetog materialekøb.

Det var formænd ansat af [virksomhed2] A/S, som førte tilsyn med arbejdets udførelse efterhånden som det skred frem. Det var samme formand, der på pladsen godkendte timesedler, som de forskellige underleverandører løbende udfyldte. Timesatsen for arbejdet blev løbende aftalt mellem virksomheden og [virksomhed2] A/S.

Virksomheden tog ikke kopi til eget brug af ugesedlerne, men har til brug for skattesagen indhentet kopier af ugesedlerne hos [virksomhed2] A/S, som efterfølgende er fremsendt til SKAT.

Der er ikke fremlagt en skriftlig samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed2] A/S.

Virksomheden har bogførte indtægter i 2014 for i alt 4.917.126,29 kr. inkl. moms, og virksomheden har haft udgifter til fremmed arbejde for i alt 4.261.361,44 kr. inkl. moms.

Tilsvarende har virksomheden bogførte indtægter i 2015 for i alt 4.393.843,56 kr. inkl. Moms, og virksomheden har haft udgifter til fremmed arbejde for i alt 3.284.678,15 kr. inkl. moms.

Underleverandører

Virksomheden benyttede i perioden 2014-2016 følgende underleverandører af fremmed arbejdskraft:

Navn:

Bemærkninger:

1)

[virksomhed3] v/ [person2], CVR-nr.: [...2]

Ophørt den 16. marts 2016

2)

[virksomhed4], CVR-nr.: [...3]

Ophørt den 25. oktober 2016

3)

[virksomhed5] v/[person3]

Ophørt den 17. november 2014

4)

[virksomhed6], CVR-nr.: [...4]

Under konkurs

Navneændring den 28. februar 2017 til ’[virksomhed7]

Fradrag godkendt af SKAT

5)

[virksomhed8] ApS, CVR-nr.: [...5]

Fradrag godkendt af SKAT

6)

[virksomhed9] ApS, CVR-nr.: [...6]

Under konkurs

17 august – 27. september 2016: under tvangsopløsning

7)

[virksomhed10] v/[person4], CVR-nr.: [...7]

Fradrag godkendt af SKAT

8)

[virksomhed11] v/[person5], CVR-nr.: [...8]

Fradrag godkendt af SKAT

9)

[virksomhed12] ApS, CVR-nr.: [...9]

Ophørt den 23. januar 2015

10)

[virksomhed13] – cvr [...10]

Under konkurs

11)

[virksomhed14] ApS – cvr [...11]

Under konkurs

12)

[virksomhed15] ApS – cvr [...12]

Under konkurs

13)

[virksomhed16] ApS – cvr [...13]

Under konkurs

14)

[virksomhed17] ApS – cvr [...14]

Under konkurs - Fradrag godkendt af SKAT

15)

[virksomhed18] – cvr [...15]

Under konkurs

16)

[virksomhed19] IVS – cvr [...16]

Under konkurs

17)

[virksomhed20] ApS – cvr [...17]

Under konkurs

18)

[virksomhed21] ApS – cvr [...18]

Under konkurs

19)

[virksomhed22] – cvr [...19]

Ophørt 6. april 2017

20)

[virksomhed23] ApS – [...25]

Aktivt – [virksomhed24] - Fradrag godkendt af SKAT

21)

[virksomhed25] – cvr [...20]

Aktiv – Enkeltmandsvirksomhed - Fradrag godkendt af SKAT

22)

[virksomhed26] - cvr [...21]

Fradrag godkendt af SKAT

23)

[virksomhed27] – cvr [...22]

Fradrag godkendt af SKAT

24)

[virksomhed28] – cvr [...23]

Fradrag godkendt af SKAT

SKAT har i afgørelsen af 16. juni foretaget følgende undersøgelser vedrørende de ikke godkendte underleverandører:

”...

SKAT har foretaget kontrol/undersøgelse af nedenstående virksomheders underleverandører.

I nedenstående er indarbejdet SKATs bemærkninger efter modtagelsen af revisors indsigelse og efter afholdt møde.

Ikke godkendte fradrag:

[virksomhed3] – cvr [...2]

Virksomheden er registreret som: Opførelse af bygninger.

Virksomhedens indehaver er indrejst fra Rumænien den 13. november 2013. Den 4. december 2013, 3 uger efter indrejse i Danmark, bliver virksomheden [virksomhed3] registreret for moms - ikke A-skat/AM-bidrag.

Virksomheden har angivet moms, men virksomhedens fakturaer kan ikke indeholdes i den angivne salgsmoms.

Der har været sendt en mail til SKAT i september 2014, fra ovenstående firma, som er skrevet på dansk, hvilket virker usandsynligt når indehaver er fra Rumænien.

På fakturaerne er anført antal timer på rengøring, håndmand, mandetimer og håndværker. Men ikke hvor arbejdet er udført henne. Man kan ikke ud fra timesedlerne, se hvem der arbejder.

Pengene der er gået ind på virksomhedens konto og er kort tid efter hævet kontant.

[virksomhed3] er kendt i kædesvig sammenhænge.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontaktperson er [person6] – arbejdet er udført på [virksomhed29] – der er datterselskab til [virksomhed30].

SKATs yderligere bemærkninger:

Der er ingen person if. Cpr registret der hedder [person6] og ingen ansatte i firmaet. SKAT har ikke kunne få kontakt med virksomheden.

[virksomhed4] – cvr. [...3]

Virksomheden er registreret som: Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser

Virksomhedens ejer er [person7], som er indrejst til Danmark den 6. marts 2014 fra Rumænien. Virksomheden er registreret 1. juli 2014.

SKAT har fået post retur fra den opgivne adresse med ubekendt adresse.

Virksomheden har i ikke angivet moms, A-skat og AM- bidrag.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Pengene der går ind på virksomhedens konto bliver straks efter overført til et vekselbureau.

Der er angivet sagsnummer men SKAT har ikke fået dokumentation/specifikation for denne sagsstyring.

SKAT har behandlet virksomheden vedrørende kædesvig.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt person var [person8]. Arbejdet er udført hos [virksomhed31] og [virksomhed29]

SKATs yderligere bemærkninger:

SKAT kan ikke identificere [person8]. På timesedlerne kan man ikke se hvem der arbejder der.

[virksomhed5] – cvr [...24]

Virksomheden er registreret som: Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed

Virksomhedens ejer er [person3], som er indrejst til Danmark den 30. september 2014.

Virksomheden er ikke registreret med A-skat og AM-bidrag.

SKAT har kontrol af virksomheden vedrørende kædesvig.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

På nogle af fakturaerne er der angivet sagsnummer.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte: Der foreligger serviceaftale med firmaet. Kontakt person er [person9] firmaet blev anbefalet af [person14] fra [virksomhed12].

SKATs yderligere bemærkninger:

Der er ingen ansatte i virksomheden der hedder [person9]. Man kan ikke identificere de personer der er anført på de fremsendte timesedler.

[virksomhed9] ApS – cvr [...6]

Virksomheden er registreret som: Kombinerede serviceydelser

Virksomheden er stiftet den 14. november 2014 med direktør [person10], med moms – ikke A-skat og AM-bidrag. Virksomheden har ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag. SKAT har foretaget kontrol i virksomheden i forbindelse med kædesvig.

Virksomheden er ukendt på adressen.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt person i firmaet er [person11]. Firmaet er blevet anbefalet fra arbejdspladser.

SKATs yderligere bemærkninger:

Der er ingen ansatte i virksomheden der hedder [person11]. Timesedlerne er anført med 8 dage a 6 timer i alt 48 timer. Der er anført [person12] som ansat. Fakturaen lyder på 155 timer.

[virksomhed12] ApS – cvr [...9]

Virksomheden er registreret som: Kombinerede serviceydelser

Virksomheden er stiftet den 8. februar 2014 og er af SKAT afmeldt den 23. januar 2015. Ejer er [person13] som er indrejst fra Rumænien den 2. december 2013 og udrejst til Rumænien den 1. april 2014. Virksomheden har været registreret fra 1. december 2014 – 31. december 2014 for A-skat og AM-bidrag. SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

SKAT har udført kontrol for involvering af kædesvig og virksomheden er ukendt på den adresse der er opgivet som firmaets adresse.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt er [person14] der foreligger samarbejdsaftale.

SKATs yderligere bemærkninger:

SKAT kan ikke identificere [person14]. SKAT kan ikke identificere de personer der er anført på time/arbejdssedlerne.

[virksomhed13] – cvr [...10]

Virksomheden er registreret som: Opførelse af bygninger.

Virksomheden er stiftet af [virksomhed32] ApS den 15. oktober 2013.

SKAT har udført kontrol af virksomheden og virksomheden er kendt i kædesvig sammenhænge.

Der er ikke på de modtagene bilag specificeret hvilket arbejde der er udført, kun tømre efter aftale med [person1], eller hvornår arbejdet er udført.

Selskabet er under konkursbehandling 8. juni 2016.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontaktperson er [person15]. Virksomheden er anbefalet på arbejdspladsen. Der er udsendt faktura ca. på ugevis.

SKATs yderligere bemærkninger:

SKAT kan ikke se at [person15] er ansat i firmaet. Der er ikke indberettet ansatte i maj, juli og august 2015 hvor der er timesedler fra. Firmaet bruger underleverandører som er uregistrerede.

[virksomhed14] ApS – cvr [...11]

Virksomheden er registreret som: Opførelse af bygninger

Virksomhedens indehaver er [person16], som er indrejse til Danmark den 28. november 2014 og selskabet er stiftet 23. januar 2015.

SKAT har udført kontrol af virksomheden, i forbindelse med kædesvig, og det er SKAT’s opfattelse at der ikke er udført et egentligt og reelt arbejde der er viderefaktureret.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Selskabet har ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag.

Penge der indgår i på selskabets bankkonto overføres til udlandet.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Anbefalet af en på arbejdspladsen boede i [by2].

SKATs yderligere bemærkninger:

Ingen oplysninger om kontaktperson. SKAT kan ikke se på timesedlerne hvem der egentlig har udført arbejdet.

[virksomhed15] ApS – cvr [...12]

Virksomheden er registreret som: Vikarbureauer

Virksomheden er stiftet den 28. februar 2014 af [person17]. Virksomheden har ikke angivet moms. SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

SKAT har kontrol af virksomheden i kædesvig sammenhænge.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt er [person18]. Der foreligger samarbejdsaftale.

SKATs yderligere bemærkninger:

Samarbejdsaftalen er underskrevet af [person19]. Der er ingen [person19] eller [person20] der er ansat i firmaet. SKAT kan ikke identificere dem eller dem der er anført på timesedlerne. Telefonnummeret der bliver anvendt er et taletidskort.

[virksomhed16] ApS – cvr [...13]

Virksomheden er registreret som: Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.

Virksomhedens stifter er [person21].

Der er ikke angivet moms, A-skat eller AM bidrag i virksomheden. Sagen er under behandling i SKAT vedrørende kædesvig, og har ikke reageret på SKATs skrivelse.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Der foreligger samarbejdsaftale og kontaktpersonen var [person22]. Arbejdet var i [by3] og [virksomhed30]. På mødet blev oplyst at de var underleverandører til [virksomhed8] og [virksomhed13] samt ansatte hos [virksomhed16] selv, der blev anvendt.

SKATs yderligere bemærkninger:

[person21] har været forsvundet på folkeregistret siden 1. juli 2015.

[person22] der findes ingen med det navn på folkeregistret.

Man kan ikke identificere de personer der en anført på timesedlerne.

[virksomhed17] ApS – cvr [...14]

Virksomheden er registreret som: Vikarbureauer

Virksomheden er stiftet den 1. maj 2014 af ApS [virksomhed33] og direktør er [person23]. Virksomheden er under konkursbehandling fra den 3. oktober 2016.

SKAT har tvangsafmeldt selskabet med virkning fra den 15.04.2016, som følge af manglende indberetning af moms.

En del af indsætninger i virksomhedens bank er overført til udlandet.

SKAT har behandlet virksomheden i kædesvig sammenhænge.

Der er anført et sagsnummer på fakturaen.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt person er [person24].

SKATs yderligere bemærkninger:

På den medsendte følgeseddel er navnet [person25]. Den ansvarlige person i perioden er [person23]. Man kan ikke identificere de personer der en anført på timesedlerne

[virksomhed20] ApS – cvr [...17]

Virksomheden er registreret som: Kombinerede serviceydelser

Virksomheden er stiftet 11. december 2014 af [virksomhed34] ApS.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Virksomheden har ikke angivet moms og A-skat.

De penge der bliver overført til virksomhedens bankkonto bliver flere af pengene overført til et vekselbureau.

Selskabet er taget under tvangsoplysning den 21. oktober 2016.

Virksomheden er kendt i kædesvig sammenhæng.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt er [person26] [...]. Er anbefalet fra byggepladserne.

SKATs yderligere bemærkninger:

Telefonnummeret er et taletidskort. SKAT kan ikke identificer [person26] eller de andre personer der er anført på time/arbejdssedlerne.

[virksomhed21] ApS – cvr [...18]

Virksomheden er registreret som: Kombinerede serviceydelser

Virksomheden er stiftet 15. december 2014. Stifter er [person27] som er indrejst fra Litauen den 11. november 2014.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Der overføres som oftest beløb til større vekselbureauer efter indsætningerne.

Selskabet har ikke angivet moms og er kendt i kædesvig sammenhæng. Selskabet er ukendt på adressen.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt er [person28] [...]. Er anbefalet fra byggepladserne.

SKATs yderligere bemærkninger:

Telefonnummeret er et taletidskort. SKAT kan ikke identificer [person28] eller de andre personer der er anført på time/arbejdssedlerne.

[virksomhed22] – cvr [...19]

Virksomheden er registreret som: Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling

Virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed den 22. juni 2015 af [person29] som har været uden fastbopæl siden 27. november 2015 og er indrejst til Danmark 25. november 2014 fra Portugal. SKAT kan ikke få kontakt med virksomheden.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Alle indsatte beløb bliver hævet kontant.

Virksomheden har ikke angivet moms, A-Skat og AM-bidrag. SKAT kan ikke få kontakt til virksomheden.

Selskabet er udtaget til kontrol af kædesvig.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt er [person30] [...]. Er anbefalet fra byggepladserne.

SKATs yderligere bemærkninger:

Telefonnummeret er et taletidskort. SKAT kan ikke identificer [person30] eller de andre personer der er anført på time/arbejdssedlerne.

[virksomhed18]’s – cvr [...15]

Virksomheden er registreret som: Vikarbureauer

Virksomheden er stiftet 1. december 2015 af [person31] som er indrejst fra Spanien den 27. oktober 2015.

Pengene der går ind på virksomhedens bankkonto er videreført til et vekselbureau. SKAT har ikke kunne få kontakt med selskabet og der er ikke angivet moms.

SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Selskabet er kendt i kædesvig sammenhæng.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt er [person32] [...]. Er anbefalet fra byggepladserne.

SKATs yderligere bemærkninger:

Telefonnumret er et taletidskort. SKAT kan ikke identificer [person32] eller de andre personer der er anført på time/arbejdssedlerne.

[virksomhed19] IVS – cvr [...16]

Virksomheden er registreret som: Opførelse af bygninger

Virksomheden er registreret med moms den 28. september 2015. Stifter er [person33] som ikke har haft nogen fast bopæl siden 1. juni 2014. Virksomheden har ikke indsendt angivelser og er ikke registreret med A-skat og AM-bidrag. SKAT har modtaget time/arbejdssedler den 20. december 2016.

Virksomheden er under bobehandling pr. 10. august 2016, og er kendt i kædesvig sammenhæng.

Revisor/[virksomhed1]s bemærkninger jf. vedlagte:

Kontakt er [person19] [...]. Er anbefalet fra byggepladserne.

SKATs yderligere bemærkninger:

Telefonnummeret er et taletidskort SKAT kan ikke identificer [person19] eller de andre personer der er anført på time/arbejdssedlerne. SKAT kan ikke identificere hvem der har underskrevet for [virksomhed35] ApS.

...”

SKAT har ikke anerkendt fradrag for købsmoms af udgifter til fremmed arbejde for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 vedrørende følgende fakturaer:

Dato

Bogføringsbilag

Faktura nr.

Beløb inkl. moms

Beløb ekskl. moms

Moms

[virksomhed3] v/ [person2][...2]

06-05-2014

2

4155

37.400,00 kr.

29.920,00 kr.

7.480 kr.

22-05-2014

3

4156

128.421,88 kr.

102.737,50 kr.

25.664,38 kr.

I alt

165.821,88 kr.

132.657,5 kr.

33.164,38 kr.

[virksomhed4] [...3]

27-08 2014

147 (ikke bogført i overrenstemmelse med fakturadato)

4229

67.700,00 kr.

54.160,00 kr.

13.540,00 kr.

[virksomhed5] [...24]

03-06-2014

6

1053

187.687,50 kr.

150.150,00 kr.

37.537,00 kr.

23-06-2014

8

1078

66.537,50 kr.

53.230,00 kr.

13.307,50 kr.

17-07-2014

166

1110

267.587,50 kr.

214.070,00 kr.

53.517,50 kr.

17-07-2014

167

1111

243.950,00 kr.

195.160,00 kr.

48.790,00 kr.

31-07-2014

168

1120

236.993,75 kr.

189.595,00 kr.

47.398,75 kr.

31-01-2014

169

1121

227.375,00 kr.

181.900,00 kr.

45.475,00 kr.

11-08-2014

170

1129

306.425,00 kr.

245.140,00 kr.

61.265,00 kr.

11-08-2014

171

1130

308.762,50 kr.

247.010,00 kr.

61.752,50 kr.

27-08-2014

172

1159

201.450,00 kr.

161.160,00 kr.

40.290,00 kr.

27-08-2014

173

1158

103.925,00 kr.

83.140,00 kr.

80.785,00 kr.

09-09-2014

174

1176

147.450,00 kr.

117.960,00 kr.

29.490,00 kr.

19-09-2014

175

1187

125.800,00 kr.

100.640,00 kr.

25.160,00 kr.

I alt

2.423.943,75 kr.

1.939.155,00 kr.

484.788,75 kr.

[virksomhed9] ApS [...6]

22-12-2014

145

4201

46.600,00 kr.

37.200,00 kr.

9.300,00 kr.

[virksomhed12] ApS [...9]

30-06-2014

9

2040

166.368,75 kr.

133.095,00 kr.

33.273,75 kr.

30-06-2014

10

2041

247.775,00 kr.

198.220,00 kr.

49.555,00 kr.

I alt

414.143,75 kr.

331.315,00 kr.

82.828,75 kr.

Af virksomhedens bogføring vedrørende perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 fremgår det, at virksomhedens udgifter til fremmed arbejde er opgjort til 4.261.361,44 kr.

SKAT har efter et møde med virksomheden og dennes repræsentant godkendt fradrag for underleverandørerne [...], [virksomhed8], [virksomhed10], [virksomhed11] og [virksomhed28].

Ikke godkendt købsmoms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 udgør ifølge SKATs afgørelse herefter 623.622 kr.

SKAT har ikke anerkendt fradrag for købsmoms af udgifter til fremmed arbejde i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 vedrørende følgende fakturaer:

Dato

Bogføringsbilag

Faktura nr.

Beløb inkl. Moms

Beløb ekskl. moms

Moms

[virksomhed13] [...10]

14-05-2015

149

251

19.200,00 kr.

15.360,00 kr.

3.840,00 kr.

23-05-2015

149

257

-600,00 kr.

-480,00 kr.

-120,00 kr.

23-05-2015

151

258

25.265,63 kr.

20.212,50 kr.

5.053,13 kr.

03-06-2015

155

261

15.618,75 kr.

12.495,00 kr.

3.123,75 kr.

08-06-2015

264

13.475,00 kr.

10.780,00 kr.

2.695,00 kr.

11-06-2015

265

21.131,25 kr.

16.905,00 kr.

4.226,25 kr.

18-06-2015

273

8.728,13 kr.

6.982,50 kr.

1.745,63 kr.

28-06-2015

281

19.687,50 kr.

15.750,00 kr.

3.937,50 kr.

06-07-2015

282

2.812,50 kr.

2.250,00 kr.

562,50 kr.

09-08-2015

318

26.337,50 kr.

21.070,00 kr.

5.267,50 kr.

14-08-2015

326

-10.412,50 kr.

-8.330,00 kr.

-2.082,5 kr.

14-08-2015

327

24.500,00 kr.

19.600,00 kr.

4.900,00 kr.

20-08-2015

335

-1.225,00 kr.

-980,00 kr.

245,00 kr.

03-09-2015

343

29.706,25 kr.

23.765,00 kr.

5.941,25 kr.

14-09-2015

355

14.546,88 kr.

11.637,50 kr.

2.909,38 kr.

17-09-2015

359

22.662,50 kr.

18.130,00 kr.

4.532,50 kr.

27-09-2015

374

23.275,00 kr.

18.620,00 kr.

4.655,00 kr.

01-10-2015

379

20.825,00 kr.

16.600,00 kr.

4.165,00 kr.

09-10-2015

390

7.350,00 kr.

7.350,00 kr.

5.880,00 kr.

17-10-2015

392

38.128,13 kr.

30.502,50 kr.

7.625,63 kr.

23-10-2015

397

68.600,00 kr.

54.880,00 kr.

13.720,00 kr.

26-10-2015

400

-3.521,88 kr.

-2.817,50 kr.

-704,38 kr.

06-11-2015

273

405

70.437,50 kr.

56.350,00 kr.

14.087,50 kr.

03-11-2015

274

407

80.237,50 kr.

64.190,00 kr.

16.047,50 kr.

274

408

-9.187,50 kr.

-7.350,00 kr.

-1.837,50 kr.

25-11-2015

277

409

58.187,50 kr.

46.550,00 kr.

11.637,50 kr.

26-11-2015

279

411

71.968,75 kr.

57.575,00 kr.

14.393,75 kr.

279

412

-4.593,75 kr.

-3.675,00 kr.

-918,75 kr.

13-12-2015

280

413

79.012,50 kr.

63.210,00 kr.

15.802,50 kr.

15-12-2015

282

417

64.312,50 kr.

51.450,00 kr.

12.862,50 kr.

282

421

-3.981,25 kr.

3.185,00 kr.

-796,25 kr.

15-12-2015

287

418

62.934,38 kr.

50.347,50 kr.

12.586,88 kr.

19-12-2015

290

426

54.512,50 kr.

43.610,00 kr.

10.902,50 kr.

I alt

909.931,19 kr.

727.944,95 kr.

181.986,24 kr.

[virksomhed14] ApS [...11]

09-10-2015

267

1072

148.912,50 kr.

119.130,00 kr.

29.782,50 kr.

23-10-2015

270

1085

75.075,00 kr.

60.060,00 kr.

15.015,00 kr.

I alt

223.987,50 kr.

179.190,00 kr.

44.797,50 kr.

[virksomhed16] ApS [...13]

25-06-2015

165

1012

100.625,00 kr.

28-06-2015

166

1011

128.287,50 kr.

17-07-2015

170

1055

158.812,50 kr.

28-09-2015

261

1231

93.843,75 kr.

27-09-2015

262

1230

95.018,75 kr.

I alt

576.587,50 kr.

461.270,00 kr.

115.317,50 kr.

[virksomhed4] [...3]

23-04-2015

141

1137

126.368,75 kr.

I alt

126.368,75 kr.

101.095,00 kr.

25.273,75 kr.

[virksomhed17] ApS [...14]

25-05-2015

123.843,75 kr.

99.075,00 kr.

24.768,75 kr.

[virksomhed15] ApS [...12]

02-12-2015

284

1052

170.071,88 kr.

11-12-2015

285

1051

125.193,75 kr.

31-12-2015

408

1054

187.687,50 kr.

I alt

482.953,13 kr.

386.362,50 kr.

96.590,63 kr.

Af virksomhedens bogføring vedr. perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 fremgår det, at virksomhedens udgifter til fremmed arbejde er opgjort til 3.221.174,32 kr. inkl. moms.

SKAT har efterfølgende godkendt købsmoms for [virksomhed8] ApS, [virksomhed27], [virksomhed10], [virksomhed26] og [virksomhed17].

Ikke godkendt købsmoms for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 udgør ifølge SKATs afgørelse herefter 488.734 kr.

SKAT har ikke anerkendt fradrag for købsmoms af udgifter til fremmed arbejde i perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016 vedrørende følgende fakturaer:

Dato

Bogføringsbilag

Faktura nr.

Beløb inkl. Moms

Beløb ekskl. moms

Moms

[virksomhed13] [...10]

24-12-2015

15.618,75 kr.

08-01-2016

9.800,00 kr.

29-01-2016

12.862,50 kr.

I alt

38.281,50 kr.

30.625,00 kr.

7.656,25 kr.

[virksomhed18] [...15]

21-03-2016

187.593,75 kr.

21-03-2016

62.578,31 kr.

22-03-2016

156.381,25 kr.

07-04-2016

218.700,00 kr.

I alt

625.253,31 kr.

500.202,65 kr.

125.050,66 kr.

[virksomhed19] IVS [...16]

14-04-2016

59.737,50 kr.

14-04-2016

116.156,25 kr.

18-04-2016

98.800,00 kr.

25-04-2016

124.918,75 kr.

02-05-2016

76.050,00 kr.

02-05-2016

122.947,50 kr.

02-05-2016

101.175,00 kr.

04-05-2016

112.437,50 kr.

04-05-2016

110.812,50 kr.

19-05-2016

105.840,00 kr.

19-05-2016

82.530,00 kr.

24-05-2016

76.312,00 kr.

24-05-2016

57.956,25 kr.

25-05-2016

111.937,50 kr.

25-05-2016

116.437,50 kr.

I alt

1.474.348,25 kr.

1.179.478,60 kr.

294.869,65 kr.

[virksomhed20] ApS [...17]

01-03-2016

107.400,00 kr.

10-03-2016

159.343,75 kr.

10-03-2016

131.531,25 kr.

09-02-2016

125.500,00 kr.

I alt

523.775,00 kr.

419.020,00 kr.

104.776,00 kr.

[virksomhed21] ApS [...25]

01-02-2016

75.000,00 kr.

19-02-2016

125.156,25 kr.

22-02-2016

156.256,25 kr.

I alt

356.412,50 kr.

285.130,00 kr.

71.282,50 kr.

[virksomhed22] [...19]

07-06-2016

156.234,38 kr.

07-06-2016

44.500,00 kr.

10-06-2016

115.212,50 kr.

13-06-2016

111.875,00 kr.

13-06-2016

112.437,50 kr.

I alt

540.259,38 kr.

432.207,50 kr.

108.051,88 kr.

SKAT har efterfølgende godkendt købsmoms for [virksomhed23], [virksomhed25], [virksomhed10] og [virksomhed26].

Ikke godkendt købsmoms for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016 udgør ifølge SKATs afgørelse herefter 711.687,94 kr.

SKAT har herefter samlet set nægtet fradrag for i alt 1.954.937,45 kr. ud af 2.627,742,50 kr. vedrørende udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2015.

Fakturaerne indeholder generelt oplysninger om udstederen og modtageren, herunder adresse- og CVR-oplysninger, ligesom der typisk fremgår betalingsoplysninger. Størstedelen af fakturaerne indeholder desuden en beskrivelse af hvor, eller i forbindelse med hvilket projekt, arbejdet er blevet udført. Det fremgår typisk ikke hvem eller hvornår arbejdet er udført, selvom der ofte er anført hvilken type håndværk (elektiker, arbejdsmænd osv.) der er blevet udført. Somme tider er der blot anført et fornavn, et antal timer og en timepris.

Repræsentanten har forklaret, at klageren i 2013 kom i kontakt med [virksomhed2] A/S, som er et hovedentreprenørfirma fra [by1]området. [virksomhed2] A/S havde nogle gode kundekontakter i hovedstadsområdet, men manglede håndværkere til at udføre arbejdet.

Da indehaveren havde gode kontakter til andre håndværkerfirmaer, indgik parterne et samarbejde, hvorefter [virksomhed2] A/S skulle indgå aftale med bygherrerne, sørge for materiale til opgaverne, samt stille deres egne håndværkere til rådighed. Virksomheden skulle herefter sørge for de resterende håndværkere, der var påkrævet til de enkelte opgaver. Antallet af håndværkere blev justeret løbende, og virksomheden og [virksomhed2] A/S aftalte en timeløn for underentreprenørerne. Ifølge det oplyste, var det [virksomhed2] A/S, der som hovedentreprenør indgik aftale med bygherre og varetog materialekøb.

Virksomheden har fremlagt timesedler som understøttende dokumentation for underleverandørernes timeforbrug. Indehaveren har forklaret, at timesedlerne blev brugt ved udarbejdelse af faktura til [virksomhed2] A/S, hvor de blev godkendt af pladsformanden. Det var [virksomhed2] formænd, der løbende førte tilsyn med arbejdet. Timesedlerne blev opbevaret af [virksomhed2] A/S. Virksomhedens indehaver tog ikke kopier af ugesedlerne til eget brug, men har til brug for klagesagen indhentet kopier af ugesedlerne hos [virksomhed2] A/S.

Om relationen til [virksomhed2] A/S har indehaveren desuden forklaret, at der ikke blev indgået en skriftlig aftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1], ligesom der heller ikke findes mailkorrespondance eller andet, der kan belyse parternes aftale yderligere. Timesatsen blev løbende forhandlet med pladsens formand, [person34] fra [virksomhed2] A/S.

Om forholdet til underleverandørerne har indehaveren forklaret, at han ofte fandt de nødvendige håndværkere blandt kollegaer fra byggepladserne.

Virksomheden har fremlagt samarbejdsaftaler vedrørende 3 underleverandører, herunder:

[virksomhed5] – aftalen er underskrevet den 1. juli 2014

[virksomhed12] – aftalen er underskrevet den 5. juni 2014

[virksomhed15] – aftalen er underskrevet den 23. november 2015

Af samarbejdsaftalerne fremgår det blandt andet, at formålet med aftalen er, at parterne i fællesskab skal samarbejde om at betjene virksomhedens kunder. Det fremgår desuden, at det er virksomhedens underleverandør, der har ansvar for at stille det fornødne personale og ressourcer til rådighed, ligesom underleverandørerne i tilfælde af sygdom eller andet frafald blandt personalet er forpligtet til at sørge for afløsning. Samarbejdsaftalerne er enslydende.

Forholdene på byggepladsen

Skatteankestyrelsen fremsendte 4. maj 2018 følgende spørgsmål til virksomhedens repræsentant:

”På kontormødet, blev det forklaret, at der ikke foreligger en skriftlig samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] A/S.

Manglen på en samarbejdsaftale rejser en række spørgsmål. Skatteankestyrelsen efterspørger derfor en redegørelse, gerne støttet af konkret dokumentation, som kan belyse følgende:

- Hvordan fungerer over-/underordnelsesforholdet mellem [virksomhed2] A/S, [virksomhed1] og de anvendte underleverandører?

- Hvordan har de involverede virksomheder aftalt videregivelse af ordrer?

- Hvordan har [virksomhed1] opgjort indholdet af de løbende fakturaer, når det er [virksomhed2] A/S der har underskrevet og opbevaret timesedlerne for det udførte arbejde?

- Hvordan kan [virksomhed1]s profit opgøres? Skatteankestyrelsen bemærker, at [virksomhed1] ofte fakturerer [virksomhed2] for udført arbejde med timelønninger, der kun ligger ganske lidt over, hvad [virksomhed1] selv betaler sine underleverandører for arbejdet. ”

Virksomhedens repræsentant besvarede den 14. maj 2018 spørgsmålene således:

”Samarbejdet mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] v/[person1] kom i stand på den måde, at [virksomhed1] v/[person1] løste forskellige opgaver på de byggepladser, hvor [virksomhed2] A/S havde hovedentreprisen.

[virksomhed2] A/S kontaktede [virksomhed1] v/[person1] i de tilfælde, hvor [virksomhed2] A/S ikke selv havde mandskab nok til at overholde de aftalte tidsplaner med bygherre.

[virksomhed1] v/[person1] henvendte sig herefter til sit netværk for at høre om nogle af dem havde ledig kapacitet, som [virksomhed1] kunne trække på.

Der blev herefter indgået mundtlige aftaler mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] om løsning af forskellige opgaver. Opgaverne kunne f.eks. omfatte opsætning af 6.000 m2 loft eller at stille 4 mand til rådighed i 14 dage til løsning af diverse opgaver.

Afregning mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] skete på timebasis, som også blev aftalt mellem [virksomhed1] og denne virksomheds underleverandører.

[virksomhed1] havde arbejds-/timesedler liggende på byggepladserne. Når de enkelte underleverandører havde udført arbejde på den pågældende opgave blev deres timer skrevet på timesedlerne. Timesedlerne blev af [virksomhed1] anvendt som grundlag for de fakturaer, der blev fremsendt til [virksomhed2] A/S, og som kontrol for fakturaerne fra underleverandørerne. Timesedlerne blev af administrative hensyn (godkendelsesprocedure) vedlagt fakturaerne til [virksomhed2] A/S, da [virksomhed2] A/S repræsentant (pladsformanden) på de pågældende byggepladser havde attesteret timesedlerne, og derved godkendte timeopgørelserne.

[virksomhed1] tog ikke til eget brug kopier af timesedlerne, men har til brug for nærværende skattesag indhentet kopier af timesedlerne hos [virksomhed2] A/S, som efterfølgende er fremsendte til SKAT.

[virksomhed1] v/[person1] opnåede på grund af den hårde konkurrencesituation kun et lille dækningsbidrag på de enkelte time.

Denne beskrevne fremgangsmåde er meget almindelig og anvendes ofte i håndværkerbranchen. ”

Til illustration af rutinerne for modtagelse af arbejdssedler og købsfaktura fra underIeverandørerne og til salgsfaktura til [virksomhed2] A/S har repræsentanten samlet et eksempel for arbejde udført i [by4].

Bilagene udviser følgende:

Salgsfaktura fra [virksomhed1] til [virksomhed2] A/S

Faktura Dato Arbejdssted TimerBeløb

201444 24/8 2014 [by4]18,5 7.400,00

201451 7/9 2014 [by4]31,0 12.400,00

49,5 19.800,00

Købsfaktura fra [virksomhed11]

Faktura DatoArbejdsstedTimerBeløb

1265 20/8 2014[by4]32,0 11.200,00

1269 1/9 2014[by4]/[virksomhed36]29,5 10.325,00

1269 1/9 2014[virksomhed36] -12,0 -4.200,00 Vedrørende [virksomhed36] ifølge arbejdsseddel

49,5 17.325,00

Der er til støtte for eksemplet vedlagt bilag i form af arbejdssedler modtaget fra [virksomhed11].

Klagerens repræsentant har desuden fremlagt en opgørelse foretaget af [virksomhed2] A/S over klagerens fakturering til [virksomhed2] A/S. Det fremgår, at faktureringen er sket på baggrund af [virksomhed2]’ projektleders godkendte timesedler.

Af opgørelsen fremgår følgende:

Sagsnr.

Nummer

Beskrivelse

Timer

Købspris

I alt

Sted

002610

(tom)

(tom)

22.500,00

Total

22.500,00

Rengøring egne lokaler [by5]

100027

001250

[virksomhed1]

17,00

250,00

4.250,00

100027 total

17,00

4.250,00

[virksomhed30] mok up

1000031

001250

Tømrer-[virksomhed1]

28,00

350,00

9.800,00

1000031 total

28,00

9.800,00

[virksomhed37] – [virksomhed30] – Hovedsag, projekering m.m.

1000072

001250

[virksomhed1] indlejede arbejdsfolk

42,00

250,00

10.500,00

1000072 total

42,00

10.500,00

[virksomhed38] A/S, Kontorbygning

200006

001250

Arbejdsfolk

96,00

250,00

24.000,00

72,00

250,00

18.000,00

Arbejdsfolk [virksomhed1]

15,00

250,00

3.750,00

Maler

81,50

300,00

28.525,00

[virksomhed1] – arbejdsfolk

287,00

250,00

71.750,00

[virksomhed1] – maler

211,00

300,00

63.300,00

[virksomhed1] – rengøring

87,50

250,00

21.875,00

[virksomhed1] – Tømrer

915,50

350,00

320.425,00

[virksomhed1] El

21,50

350,00

7.525,00

[virksomhed1] håndmænd

187,00

250,00

46.750,00

[virksomhed1] indlejet til tagarb

48,00

250,00

12.000,00

[virksomhed1] maler

29,50

300,00

8.850,00

[virksomhed1] rengøring

12,50

250,00

3.125,00

[virksomhed1] Tømrer

760,50

350,00

266.175,00

Rengøring

12,00

250,00

3.000,00

11,00

250,00

3.000,00

Tømrer

65,00

350,00

22.750,00

234,50

350,00

32.075,00

Tømrer-Snedkerfirmaet F. 201458

19,00

350,00

6.650,00

201435

209,00

250,00

52.250,00

159,50

300,00

47.850,00

200021

001250

[virksomhed1] Tømrer

22,00

350,00

7.700,00

[virksomhed1]

13,00

250,00

3.250,00

Tømre [virksomhed1]

1.365,00

350,00

477.750,00

Tømrer

90,00

350,00

31.500,00

Tømrer og Snedkerfirmaet F:201434

126,00

250,00

31.500,00

449,00

350,00

157.150,00

Tømrer og Snedkerfirmaet F:2014641

4,00

350,00

1.400,00

Tømrer og Snedkerfirmaet F:201459

110,50

350,00

38.675,00

2000021 Total

4.662,50

1.668,300,00

[virksomhed36] [by6] – Taghuse opstilling

200029

001250

Arbejdsmænd [virksomhed1]

34,50

250,00

8.625,00

[virksomhed1] – Tømrer

21,50

350,00

7.525,00

[virksomhed1] Tømrer

85,00

350,00

29.750,00

Rengøring

16,00

250,00

4.000,00

Tømrer

120,50

350,00

42.175,00

[virksomhed1]

81,50

350,00

28.525,00

Tømrer-Snedkerfirmaet F.201457

13,00

350,00

4.550,00

2000029 Total

372,00

125,150,00

[virksomhed29] – Etape III - Opstilling

200035

001250

[virksomhed1] udlæg til [virksomhed39]

1,00

######

29.582,92

200035 Total

1,00

29.582,92

[...] Port-Frihavn -opstilling

200036

0012550

[virksomhed1] – arbejdsfolk

41,00

250,00

10.250,00

200036 Total

41,00

10.250,00

[virksomhed30] - byggepladsindretning

2000043

001250

Arbejdsfolk

214,50

250,00

53.625,00

Arbejdsfolk – [virksomhed1]

302,50

250,00

75.625,00

Arbejdsfolk if. bilag

237,00

250,00

59.250,00

Arbejdsfolk [virksomhed1]

325,00

250,00

81.250,00

Fejl i sammentælling – [virksomhed1]

250,00

-2,00

-500,00

Indlejede arbejdsfolk

250,00

188,50

47.125,00

Indlejede arbejdsmænd

254,50

250,00

63.625,00

Indlejede tømrer

164,50

350,00

57.575,00

Indlejede tømrere

148,00

350,00

51.800,00

Maler indlejet fra [virksomhed1]

78,00

330,00

25.740,00

Maler indlejet fra [virksomhed1]

78,00

330,00

25.740,00

[virksomhed1] – arbejdsfolk

245,50

250,00

61.375,00

[virksomhed1] – arbejdsmænd

84,00

250,00

21.000,00

[virksomhed1] – elektriker

144,00

375,00

54.000,00

[virksomhed1] – Håndmænd

488,00

250,00

122.000,00

[virksomhed1] - Tømrer

390,00

350,00

136.500,00

[virksomhed1] – tømrere

625,50

350,00

218.925,00

Tømrer

145,00

350,00

50.750,00

Tømrer ifgl. bilag

237,00

350,00

82.950,00

Tømrere – [virksomhed1]

299,50

350,00

104.825,00

Tømrere [virksomhed1]

408,50

350,00

142.975,00

2000043 Total

4.977,50

1.510.415,00

Opstilling [virksomhed30]

200056

001250

Elektrikere – [virksomhed1]

60,00

375,00

22.500,00

Elektrikere [virksomhed1]

100,00

375,00

37.000,00

[virksomhed1] – elektrikere

274,00

375,00

102.750,00

200056 Total

434,00

162.750,00

El – [virksomhed30]

200062

001250

Arbejdsfolk

45,50

250,00

11.375,00

Arbejdsfolk [virksomhed1]

126,00

250,00

31.500,00

Tømrer

30,00

350,00

10.500,00

Tømrere [virksomhed1]

197,50

350,00

69.125,00

200062 Total

399,00

122.500,00

[virksomhed30] – udskiftn af vindspærreplader

200064

001250

Arbejdsfolk

448,00

250,00

112.000,00

Arbejdsfolk – [virksomhed1]

64,50

250,00

16.125,00

Arbejdsfolk Uge 44-45

311,00

250,00

77.750,00

Arbejdsfolk [virksomhed1]

216,00

250,00

54.000,00

Arbejdsfolk uge 48-49

428,00

250,00

107.000,00

584,00

350,00

204.400,00

[virksomhed1] – arbejdsfolk

932,00

250,00

233.000,00

[virksomhed1] – Tømrer

609,00

350,00

213.150,00

[virksomhed1] – tømrere

435,00

350,00

152.250,00

[virksomhed1]. Arbejdsfolk

322,00

250,00

80.500,00

[virksomhed1] tømrere

464,00

350,00

162.400,00

Tømrer

542,00

350,00

189.700,00

Tømrer [virksomhed1]

34,50

350,00

12.075,00

Tømrer [virksomhed1]

302,00

350,00

105.700,00

Tømrer Uge 44-45

585,00

350,00

204.750,00

200064 Total

6.277,00

1.924.800,00

Opstilling [virksomhed40]

200066

001250

Arbejdsfolk [virksomhed1]

55,00

250,00

13.750,00

Arbejdsfolk [virksomhed1]

21,50

250,00

5.375,00

[virksomhed1] arbejdsmænd

20,00

250,00

5.000,00

200066 Total

96,50

24.125,00

Byggepladsindretning - [virksomhed40]

313039

001250

[virksomhed1]F:201433

15,00

350,00

5.250,00

313039 Total

15,000

5.250,00

[hospital1] – ekstra arbejde

313284

001250

[virksomhed1] – Tømrer

37,00

350,00

12.950,00

313284 Total

37,00

12.950,00

[hospital1] – indvendig Aptering

313303

001250

[virksomhed1] – arbejdsfolk

30,00

250,00

7.500,00

[virksomhed1]

54,00

250,00

13,500,00

313303 Total

84,00

21.000,00

Transport fra [by7]/[by8]

600098

001250

Arbejdsfolk

13,00

250,00

3.250,00

600098 Total

13,00

3.250,00

Tilkøb Regioner

600112

001250

Tømrer [virksomhed1]

89,00

350,00

31.150,00

Tømrer – Håndmænd

6,50

350,00

2.275,00

600112 Total

95,50

33.425,00

Renovering [virksomhed31]

600295

001250

[virksomhed1] – utæt tag

14,00

350,00

4.900,00

600295 Total

14,00

4.900,00

Utæt tag – [hospital2] pav.bygn.7

800021

001250

Just/tilpasn.3hoveddøre+dørpumper [...]

1,00

2.200,00

800021 Total

1,00

2.200,00

Garantirep. [virksomhed2]

800056

001250

Arbejdsfolk

15,00

250,00

3.750,00

800056 Total

15,00

3.750,00

[adresse1], [by9] rep & vedligehold

(tom)

001250

(tom)

(tom)

875,00

002610

(tom)

(tom)

249.375,00

02610

(tom)

(tom)

7.500,00

(tom) Total

257.750,00

Hovedtotal

22.556,50

7.545.897,92

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2016 med i alt 1.824.043 kr.

Som begrundelse for forhøjelsen har SKAT anført følgende:

Fakturaer fra underleverandører

SKAT har gennemgået fakturaerne fra [virksomhed1]’s underleverandører for den kontrollerede periode og kan konstatere, at alle fakturaerne fra underleverandørerne er påført CVR-nr. for udsteder, fakturanummer, navn, dato og betalingsmåde.

Ifølge virksomhedens bogføring og angivelser, udføres størstedelen af det arbejde der faktureres for, af underleverandører.

Specifikation af fakturaerne er anført som: Rengøring, håndmand, mandetimer, håndværker. Der er ikke specificeret hvor arbejdet er udført og hvorledes fakturabeløbene fremkommer.

Fakturaerne fra underleverandørerne lever ikke op til kravene i momsbekendtgørelsen § 58. Hvor der blandt andet fremgår:

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser og

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

...

Revisor henviser til afgørelse SKM.2016.509.BR, hvoraf det fremgår, at hvis der er pengestrømme/dokumentation for betaling af fakturaerne og virksomheden er momsregistreret – så er forpligtigelserne opfyldt for fradrag for underleverandørerne.

I den konkrete sag har Byretten haft kontakt med sagsøgerens underleverandør, som har kunnet redegøre for de konkrete fakturaer, og på den baggrund finder retten, at der har været redegjort for de kontante betalinger.

Revisor henviser endvidere til, Juridiske vejledning A.B.3.3.1.4, at hvis fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at anføre leveringsdato. Det grundlæggende er, at fakturadatoen er bestemmende for, hvornår fakturaen skal medregnes hos sælger og kan fradrages hos køber, så symmetrien i momssystemet (sælgers afregningstidspunkt og købers fradragstidspunkt) opretholdes på grundlag af fakturadatoen.

SKAT er enig i ovenstående, men det er SKATs opfattelse, at flere af underleverandørers fakturaer er utilstrækkelige, idet de ikke indeholder omfanget og arten af de levererede ydelser. Der er flere underleverandører der har anført et antal timer på fakturaerne. På de modtagende timesedler, der hører til fakturaerne, er der flere af timesedlerne, der ikke kan sammenholdes med timer på fakturaerne, og man kan ikke se hvem der har udført arbejdet.

Der henvises til ovenstående vedrørende gennemgang af de enkelte leverandører, og vedlagte timesedler/ bilag.

Revisor henviser ligeledes til Juridisk vejledning D.A.11.1.7. SKAT er enig i revisor betingelse for kravene for fradragsretten for moms.

SKAT anser ikke, at alle [virksomhed1]s underleverandører er identificeret, jf. nedenstående.

Revisor bad på mødet om en nærmere forklaring på hvad forskellen på momsfradrag og skattefradrag er.

I Momsbekendtgørelsen § 82, er der anført. ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af

den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag,

eller enhedsdokumentets eksemplar og med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Skattemæssigt er det afgørende, om udgiften er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. Statsskatteloven § 6, litra a.

Det skal bemærkes, at de underleverandører hvor der i SKATs tidligere forslag alene blev nægtet fradrag momsmæssigt og ikke skattemæssigt, nu er godkendt både moms- og skattemæssigt. Der tilbagestår således ikke længere underleverandører hvor der ”kun” nægtes momsmæssigt fradrag.

Den nærmere begrundelse for nægtelse af skattemæssigt fradrag, fremgår under punkt 2.

Revisors opfattelse er, at mængden og arten af de leverede ydelser i det væsentligste er vel beskrevet på de modtagne fakturaer fra underleverandørerne.

SKAT anser, under hensyntagen til de uregelmæssigheder der er både ved fakturaerne og underleverandørernes virksomheders forhold, at fakturaerne ikke er dokumenteret tilstrækkeligt jf. mere nedenfor.

Krav til fakturaer og fradrag herfor

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Ifølge SKAT´s juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen.

Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag for købsmoms hos køberen.

Kravene til en faktura samt fradrag herfor fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, jf. § 79 og § 82.

En faktura skal blandt andet indeholde omfanget og arten af de leverede ydelser, samt indeholde dato for levering af ydelserne, såfremt denne er forskellig fra fakturadatoen.

...

SKAT´s bemærkninger

Du/[virksomhed1] har afleveret en række fakturaer, som danner grundlag for fradrag for udgifterne til underleverandører.

Flere af fakturaerne fra underleverandørerne er ikke specificerede. Det er således ikke muligt at se hvor, hvornår og hos hvem arbejdet er udført eller udført af. Fakturaerne lever således ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58. SKAT har anmodet dig om at indsende underbilag i form af timesedler/arbejdssedler mm., for hver enkelt underleverandør ved brev dateret 6. september 2016. Det anmodede materiale er modtaget den 20. december 2016.

SKAT har foretaget undersøgelser af underleverandørerne, og det har vist sig, at en del af dem ikke angiver og/eller afregner korrekt moms, A-skat og AM-bidrag. Flere af virksomhederne er foreløbigt fastsat i moms og flere af underleverandørerne har det ikke været muligt for SKAT at få kontakt til. Det har derfor ikke været muligt at konstatere, hvilket arbejde der rent faktisk har været udført. Endvidere er store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti hævet efterfølgende kontant/ eller bliver overført, uden man kan se hvem der modtager pengene.

De personer som er oplyst som kontaktpersoner kan SKAT ikke identificere.

På opslag på www.virk.dk under CVR, kan man se, hvem der er ansvarlig indehaver af virksomheder. Siden hører under Erhvervsstyrelsen og alle har adgang hertil.

Jf. vedlagte fra Erhvervsstyrelsen, har SKAT undersøgt ovenstående virksomheder, hvor fradrag for underleverandører ikke er godkendt. Samtlige viser hvem der er officielle ejer/direktører for virksomhederne. SKAT er derfor noget uforstående overfor revisors oplysninger om, at de ikke har set nogen faresignaler.

Din revisor har tidligere oplyst at du/din virksomhed ikke har et administrativt system til styring af byggesager, på grund af virksomhedens art og omfang, men har fremsendt en mail den 20. februar 2017 med specifikation af sager jf. vedlagte.

Konklusion:

Når der henses til:

at de modtagne arbejdssedler, timesedler eller andet materiale, kan ikke afstemmes til de af underleverandørerne udstedte fakturaer
at der har været mange skift af underleverandører
at det ikke har været muligt at få kontakte til underleverandørerne, hvorfor det heller ikke er muligt at få bekræftet samhandel med din virksomhed
at fakturaerne ikke har kunnet kontrolleres hos udstederen. Hertil skal bemærkes, at flere af de anvendte underleverandører ikke har overholdt deres forpligtelser om angivelse og afregning overfor SKAT
at der hos flere af underleverandørerne ikke er ansat personale, der har kunnet udfører det arbejde, der er faktureret til [virksomhed1] og at SKAT ikke haft mulighed for at kontrollere om underleverandørerne har brugt andre underleverandører
at flere af de anvendte underleverandører er registreret med udenlandske ejere, som ikke er kendt i Danmark og de oplyste kontakter ikke kendes i de enkelte virksomheder finder SKAT at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for købsmomsen, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1], uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Manglende overholdelse af underleverandørernes forpligtelser om angivelser af moms, medfører efter SKATs opfattelse, at [virksomhed1] har en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at firmaerne har leveret de fakturerede ydelser.

Det fremgår af Momslovens § 46, stk. 7, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Derimod giver det, isoleret set, ikke ret til fradrag for moms alene af den grund at der er påført moms på fakturaen. Det fremgår af Momslovens § 37, at der kun kan gives fradrag for køb såfremt der ligger en reel leverance til grund for fakturaen. Betalingen er ikke tilstrækkelig dokumentation. Tilsvarende henvises til momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) §§ 79 og 82, jf. § 58, hvoraf det fremgår, at der skal kunne redegøres for art og omfang af leverancen, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler når der er tale om arbejdsydelser.

Som følge heraf, kan der ikke godkendes fradrag for den moms, der er påført fakturaerne fra underleverandører. Der henvises til vedlagte bilag 1 hvor det fremgår hvilke fakturaer det drejer sig om.

Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR, ifølge hvilken der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Der henvises ligeledes til SKM2017.40.BRB,hvor fradrag for købsmoms blev nægtet, da retten finder at det påhviler sagsøger en meget tung bevisbyrde for, at han har købt og betalt for de ydelser, som fakturaerne vedrører.

Der kan i den forbindelse henvises til EU-domstolens dom C-438/09Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura er fradragsberettiget, såfremt fakturaen indeholder alle de oplysninger som kræves, navnlig de oplysninger som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt fakturaerne og arten af de leverede ydelser.

Modsætningsvis er en faktura der ikke opfylder kravene, ikke fradragsberettiget.

Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13.december 1989, sag C-342/87, Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvoraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den anført på fakturaerne.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2. fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

På baggrund af ovenstående er det SKAT’s opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke kan konstateres, hvorvidt underleverandørerne rent faktisk har leveret den arbejdskraft, der fremgår af de udstedte fakturaer.

Det er derfor SKAT’s opfattelse, at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og at du enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingssport til aflønning af arbejdskraft, hvorfor der ikke indeholdes og betales A-skat/AM-bidrag.”

SKATs har i forbindelse med klagesagen fremsendt følgende yderligere bemærkninger på forespørgsel om, hvorfor SKAT har godkendt fradrag for nogle og ikke alle virksomhedens underleverandører:

”...

Det er helt almindeligt i kædesvigsagerne, at vi vurderer de enkelte anvendte underleverandører.

Det er anført under den enkelte underleverandør i afgørelsen, hvorvidt de er godkendt. I de tilfælde hvor udgiften til underleverandøren er godkendt har virksomheden/underleverandøren angivet moms m.v.

Forskellen til de virksomheder hvor vi ikke har godkendt fradraget er, at de har været involveret i kædesvig i hvilken sammenhæng det er konstateret, at virksomhederne ikke har overholdt deres forpligtigelser overfor det offentlige omkring angivelser og afregning af skat og afgifter og det har ikke været muligt for SKAT at få kontakt til virksomhederne.

Det er derfor SKATs opfattelse at [virksomhed1] viste eller burde vide at de har anvendt underleverandører som ikke har opfyldt deres forpligtigelser. Det har endvidere ikke været muligt for SKAT at efterprøve, hvorvidt der reelt er sket levering af de faktureret ydelser.

De fakturaer som underleverandørerne har udstedt til [virksomhed1] opfylder ikke bestemmelserne til indholdet af en faktura, hvorfor det heller ikke ud fra fakturaerne er muligt at efterprøve den reelle samhandel.

SKATs opfattelse understøttes af praksis på området som vi har henvist til i afgørelsen SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR. Revisor nævner SKM2016.509.BR. Det skal bemærkes hertil at SKAT i netop denne sag havde kontakt til sagsøgerens underleverandør, i modsætning til omstændighederne i den her omhandlende sag, hvorfor det er SKATs opfattelse, at SKM2016.509.BR ikke kan anvendes analogt her.

...”

Skattestyrelsen har i forbindelse med Skatteankestyrelsen fremsendelse af indstilling udtalt følgende ved erklæring af 11. marts 2019:

”Skattestyrelsen kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de mange underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager.

Vi finder ikke at klager alene ved fremlæggelsen af fakturaerne og betalingsoplysninger har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Det er en konkret vurdering hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, og at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Da vi har fundet uregelmæssigheder ved de underleverandører klager har benyttet, har vi fundet at klager ikke alene ved fremlæggelse af fakturaer og betalingsoplysninger har løftet bevisbyrden for, at ydelsen er leveret til klager.

Vi henviser til at der efter vores opfattelse i momslovgivningen, stille strenge krav til den registreredes omhu og påpasselighed. Se f.eks. TfS 1996,296 V og SKM2006.150.ØLR.

Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 61 (nu § 58) om arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag. Ingen af fakturaerne indeholder nærmere oplysninger om omfanget eller arten af de leverede ydelser, eller den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet. Endvidere indeholder flere af fakturaerne intet om hvor arbejdet er udført.

Videre er der ikke fremlagt arbejds- eller timesedler, udfyldt og underskrevet af underleverandørens medarbejdere, der kan afstemmes til de konkrete fakturaer, eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til virksomheden.

Klager har ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem klageren og hovedentreprenøren, [virksomhed2] A/S. Derved er der ikke et grundlag for vurdering af parternes aftale om løbende, arbejdsopgaver, forpligtelser, modkrav og rettigheder over for modparten. Dermed kan de af klager fremlagte fakturaer fra underleverandører også derfor ikke direkte afstemmes til klagerens egne fakturaer til dennes kunde.

Videre kan det anførte timeantal på klagers fakturaer ikke afstemmes til timer anført på de fremlagte timesedler. Endelig er det ikke muligt at identificere hvem der har udført arbejdet noteret på timesedlerne.

Således er det ikke muligt i tilstrækkelig grad at identificere hvem kunderne er, hvor arbejdet er udført, på hvilket tidspunkt (tid, dato), hvilke materialer der skal anvendes og hvad arbejdet skulle bestå i. Der foreligger heller ikke f.eks. mailoplysninger om mangelindsigelser, forespørgsel på ekstraydelser eller andet som kan dokumentere, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a.

SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2013.569.BR.

At ydelsen er leveret til klagers kunde, kan ikke føre til anden vurdering. Vi henviser til at momsen er transaktionsbaseret, og at det er transaktionen eller leveringen mellem underleverandøren og klager, som sagen handler om og ikke evt. et senere led.

Ligeledes er vi enige med Skatteankestyrelsen i, at den manglende samarbejdsaftale ikke giver et grundlag for at i tilstrækkelig sikker grad at identificere hvorvidt der er tale om et leverandør-kundeforhold eller et arbejdstager-arbejdsgiverforhold.

Således er der ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere om klager for egen regning og risiko udøver en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et indtægter efter momslovens § 3, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 9.

Klagers illustration til sammenhængen mellem underleverandørfakturaer, arbejdssedler fra [virksomhed2] A/S og klagers salgsfaktura (s. 6 i brev fra 26. november 2019 kan heller ikke fører til andet resultat.

Vi henviser til at illustrationen vedrører underleverandøren [virksomhed11], som jo netop er en af de underleverandører, som vi allerede har godkendt i afgørelse. Se vores afgørelse fra 16. juni 2017, side 26 nederst.

Skattestyrelsen fastholder derfor vores afgørelse.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at de er berettiget til fradrag i overensstemmelse med det angivne for de omhandlede perioder.

Til støtte herfor har virksomheden bl.a. anført følgende:

...

Ved en objektiv bedømmelse af [virksomhed1]s regnskabsmateriale kan det konstateres, at der foreligger fyldestgørende dokumentation for både indtægter og udgifter.

Samtlige udgiftsbilag fra underleverandørerne overholder momsbekendtgørelsen § 58, da det tydeligt fremgår, hvem udsteder er via virksomhedernes navne og CVR-numre, fakturadato, fakturanummer, hvem fakturaerne er udstedt til - i dette tilfælde [virksomhed1] - mængden af den leverede ydelse qua timeangivelser, der kan henføres til de udleverede ugesedler, det samlede fakturabeløb (afgiftsgrundlag) samt den gældende afgiftssats og afgiftsbeløb.

Der hersker derfor ikke tvivl om fakturaernes indhold. Fakturaerne og de bagvedliggende arbejder kan endvidere direkte henføres til konkrete byggeprojekter, hvor [virksomhed2] A/S har stået som hovedentreprenør. [virksomhed2] A/S har betalt [virksomhed1] for de pågældende opgavers udførsel og [virksomhed2] A/S' kunder i form af [virksomhed30] A/S, [virksomhed41] A/S m.fl. har fået leveret de færdige bygninger.

SKAT har i begrundelsen for de foreslåede ændringer udelukkende henvist til underleverandørernes forhold og ikke påvist konkrete fejl eller mangler ved [virksomhed1]s regnskabsgrundlag.

SKAT har i sin afgørelsen blandt andet anført, "at de af underleverandørerne udstedte fakturaer kan (vores understregning) være fiktive", og har som tidligere nævnt henvist til Øster Landsrets dom refereret i SKM2009.325 og Byretsdom refereret i SKM2017.40, hvor virksomheder er blevet nægte fradrag for udgifter til underleverandører/fremmed arbejder.

I begge afgørelser lægger domstolene afgørende vægt på summen af flere usædvanlige forhold.

For det første havde de pågældende virksomheder udfordringer med at påvise realiteterne bag fakturaerne. Flere af de påståede virksomheder (underleverandører) var ikke registreret i det offentlige system. Dertil kommer en lang række mærkværdige forhold omkring betalingerne af fakturaerne.

Under disse omstændigheder påhvilede det de pågældende virksomheder en skærpede bevisbyrde for, at der var realiteter bag de fratrukne udgifter. Virksomhederne kunne ikke løfte denne bevisbyrde tilfredsstillende, hvorfor de nægtet fradrag for udgifterne.

SKAT har i sin begrundelse anført, at de foreliggende fakturaer fra underleverandørerne hos [virksomhed1] "kan" være fiktive, men SKAT har på ingen måde løftet bevisbyrden herfor. Det forekommer voldsomt, at SKAT nægter fradrag for udgifter til underleverandører og moms i en samlet størrelsesorden på DKK 6,3 mio. bare forbi SKAT mene at fakturaerne "kan" være fiktive.

SKAT har ikke konkret redegjort for årsagen til at udvalgte underleverandører ikke er godkendte, når andre underleverandører på grundlag af samme type dokumentation, dvs. fakturaer, arbejdssedler, elektronisk betaling af fakturabeløbene, er godkendte.

SKAT har alene gjort ansvar gældende over for [virksomhed1], da SKAT ikke har kunne komme i kontakt med en udvalgt del af underleverandørerne, hvilket vi finder yderst problematisk.

P.A Entreprise har derimod løftet bevisbyrden for at der er realiteter bag fakturaerne via ugesedler, ligesom [virksomhed1] selv har viderefaktureret arbejdet til sine kunder, som tillige har betalt for arbejdet.

Som udgangspunkt har [virksomhed1] ikke et objektivt ansvar for underleverandørernes overholdelse af deres forpligtelser overfor SKAT.

Der er på ingen måde belæg for at statuere er subjektivt ansvar - dvs. rejse krav om skærpede bevisbyrde - overfor [virksomhed1], da alle underleverandørerne har været registreret i det offentlige system som momspligtige virksomheder, de modtagne fakturaer fra underleverandørerne opfylder momsbekendtgørelsens §58 og da betaling af fakturaerne er sket elektroniks.

På den baggrund er det vores opfattelse, at SKAT ikke kan gøre et kædeansvar gældende blot med at henvise til at det ikke har været muligt at komme i kontakt med underleverandørerne.

Faktura fra underleverandører

Det er SKATs anbringende, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsen, da det ikke af disse fremgår

Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturarens udstedelsesdato.

Det er vores opfattelse, at mængden og arten af de leverede ydelser i det væsentligste er vel beskrevet på de modtagne fakturaer fra underleverandørerne. Der er tale om udlejning af arbejdskraft, hvilket er beskrevet med timetal og timepris. SKATs krav er således opfyldt.

Det fremgår af den juridiske vejledning AB. 3.3.1.4, at såfremt fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at anføre leveringsdato. På langt den overvejende del af fakturaerne fremgår det umiddelbart i hvilken periode arbejdet er udført. SKATs krav er derfor ikke lovhjemlet, og derudover er SKATs opfattelse forkert.

Endvidere er det ikke korrekt, når SKAT anfører, at det ikke fremgår af underleverandørernes faktura, hvor arbejdet er udført. Hvis SKAT efter sin gennemgang ville have vendt sagen og have foretaget en efterkontrol ville man have opdaget, at de sagsnumre som leverandørerne anvender er de samme sagsnumre som [virksomhed2] A/S benytter på sagerne. For den væsentligste del af de fremmede arbejder var det muligt for revisionsfirmaet at konstatere, hvor arbejdet var udført. Vi skal henvise til det vedlagte bilag, hvor revisionsfirmaet har gennemgået de enkelte bilag og påført parternes bemærkninger. Vi har endvidere på bilaget påført arbejdsstedet. Det er endvidere vores opfattelse, at vi i det væsentligste kunne konstatere, i hvilken periode arbejdet er udført.

Det er ikke korrekt, når SKAT i sagsfremstillingen anfører, at en overtrædelses af kravene til indeholdelse af faktura medfører, at der ikke er fradrag for momsen.

Det kan af den juridiske vejledning D.A.11.1.7 udledes, at det navnlig er en betingelse til kravene for fradragsretten for moms at fakturaer indeholder de informationer, der er nødvendige for at kunne identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser.

Virksomheden [virksomhed1] har opfyldt disse forhold.

Lovpraksis er endvidere således, at blot fordi et formalitetskrav ikke er tilstrækkeligt opfyldt, bevirker dette ikke ugyldighed. Vi skal henvise til SKM2016.509.BR.

Momsfradrag

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der er nægtet fradrag for købsmoms, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1], uagtet at betaling af faktura har fundet sted.

Det er vores opfattelse, at SKATs arbejde har været mangelfuldt og ikke særligt dybdegående. Det forekommer, at SKAT har haft nogle udfordringer med bilagsmaterialet, hvorefter man har foretaget sine egne antagelser.

SKAT oplyser, at fakturaerne ikke har kunnet kontrolleres hos udstederne. Dette kan kun forstås således, at det ikke har været muligt hos alle underleverandører. Dette anser vi ikke for at være korrekt. Der er flere virksomheder, hvor der er normal drift, og hvor SKAT efter sin egen redegørelsen ikke har mistanke om mulig moms- og skatteunddragelse. Vi er uforstående overfor, at disse virksomheder ikke har samarbejdet loyalt.

Det er vores opfattelse, at SKAT har særlige beføjelser til at efterforske moms- og skattebedrageri, og efter vores opfattelse virker det som om, at SKAT ikke har foretaget nogen særlig undersøgelse, men gør virksomheden [virksomhed1] økonomisk ansvarlig.

Vi er endvidere forundret over, at SKAT ikke har kontaktet [virksomhed2] NS med henblik på, en redegørelse for samarbejdet med [virksomhed1] og karakteren af dette, herunder hvorledes forretningsgangene i praksis er foretaget. Dette ville have dokumenteret, at der er udført arbejde, og at der er realitet i underleverandørernes fakturaer.

Det fremgår af domspraksis, at SKAT ikke kan nægte en afgiftspligtig person fradrag for moms med den begrundelse, at en underleverandør ikke har overholdt sine forpligtelser overfor SKAT med momsangivelse og betaling.

Det forhold, at SKAT oplyse, at man ikke kan få kontakt til underleverandørerne kan ikke lægge [virksomhed1] til last.

Det er endvidere vores opfattelse, at det ikke kan tillægges betydning at der i de fleste tilfælde ikke er udarbejdet samarbejdsaftaler.

Vi er endvidere forundret over, at SKAT nu stillet krav om, at timesedler fra underleverandørerne skal indeholde oplysninger, der identificere alle medarbejdere. Timesedlerne indeholder navn, dato arbejdssted og timer. Såfremt SKAT måtte ønsker yderlige oplysninger kan man ikke forlange at [virksomhed1] har disse. Der er ikke hjemmel til denne antagelse.

Endelig skal vi anfægte at medarbejderne hos underleverandørerne kan karakteriseres som ansatte hos [virksomhed1] eller personer, der arbejder for virksomheden. Der er ikke hjemmel til at kræve at [virksomhed1] skulle have noteret cpr-numre på underleverandørernes ansatte.

Det er vores opfattelse, at SKAT ikke kan kræve at en entreprenør skal kunne dokumentere, hvem der er ansat underleverandøren.

SKATS anbringender om, at underleverandørerne ikke har haft ansatte kan ikke nødvendigvis føre til den konklusion, at arbejdet ikke er udført, da leverandøren kan have haft underentrepriser til at løse opgaven.

Det er vores opfattelse at der ikke har været mange skift af underleverandører, idet der i hvert af indkomstårene er store og økonomisk dominerende underleverandører, men det er korrekt, at der har været mange underleverandører, da disse løbende er blevet anbefalet eller selv direkte eller indirekte har rettet henvendelse til [virksomhed1].

Antallet af virksomheder skyldes alene, at der har været et stort behov for arbejdskraft. Der har i de enkelte indkomstår været et større samarbejde med enkelte kunder, og det er så suppleret med mindre samarbejde med andre kunder.

Vi er endvidere forundret over SKATs påstande om, at de ikke kunne afstemme arbejdssedler til de udstedte faktura. Arbejdssedlerne er kopier som [virksomhed1] har modtaget fra [virksomhed2] A/S og brugt af dette selskab i forbindelse med opgørelse af byggeriets fremgang. Hvis [virksomhed2] A/S finder arbejdssedlerne tilfredsstillende og i øvrigt kan finde ud af disse er det vores opfattelse at SKAT har grebet opgaven forkert an. Det er vores opfattelse at SKATs utilstrækkelighed ikke kan lægges [person1] til last.

SKAT har valgt ikke at kontakte [virksomhed2] A/S og dermed afskåret sig for væsentlig viden og afskåret sig for forståelsen af de konkrete forhold.

...

Afslutning

Det er vores opfattelse, at virksomheden har fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til fremmed arbejde. Endvidere har virksomheden dokumenteret at arbejdet er udført af den eller de pågældende underleverandører.

I de anførte domme, som SKAT henviser til, har der været meget atypiske forretningsgange, der tyder på et set-up med fiktive forhold, hvor der med rette kan rejses tvivl om der reelt har været samhandel og momspligtige transaktioner.

I den konkrete sag er det SKATs påstand, at de ikke kan undersøge, hvorvidt underleverandørerne faktisk har leveret den arbejdskraft, der fremgår af de fremsendte faktura. Dette skyldes omstændigheder som [person1] ikke har indflydelse på.

Det er vores opfattelse, at det er ubestridt, at der er udført arbejde svarende til arbejdssedlerne, da bygherren elles ikke ville have godkendt og betalt for arbejdet.

SKAT kunne have kontaktet [virksomhed2] A/S og spurgt til rutinerne herunder underleverandørerne og arbejdssedler på de omhandlede arbejdspladser. Vi har ved mødet opfordret SKAT til dette, men SKAT har fravalgt dette.

Vi står uforstående over for SKA Ts anbringende om, at der kan være tvivl om fakturaernes realitet, når man vælger ikke at kontakte alle parter i sagen.

SKAT anfører, at skatte- og momsfradrag nægtes, da underleverandørerne ikke har haft ansatte, som kunne udføre arbejdet. SKAT har dog ikke påvist, at [person1] var eller ikke burde være bekendt med disse forhold. Endvidere er der den mulighed at underleverandørerne selv har anvendt underleverandører.

Efter vores opfattelse drejer skattesagen sig reelt om, at SKAT vil gøre et kædeansvar gældende overfor [virksomhed1] for nogle forhold, der måske er foretaget hos nogle underleverandører.

Dette forudsætter, at [person1] viste eller burde vide, at enkelte underleverandørerne var anløbne. Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet, og det kan ikke antages at [person1] bevidst har været en del af et samlet set-up med henblik på moms- og skatteunddragelse. Alle underleverandører har været momsregistreret, hvorfor [person1] ikke kunne have informationer om virksomhedernes interne forhold.

Såfremt det er SKATs opfattelse, at der begået uregelmæssigheder hos underleverandørerne må SKAT forfølge de personer hos underleverandørerne, der har begået disse forhold.

I enhver henseende har samarbejdet virket normalt for [person1] og formentlig ligeledes for [virksomhed2] A/S, og der er intet unormalt, der burde få "røde lamper" til at lyse. Der er udført kvalitetsarbejde af danske håndværkere, og [person1] har været af den opfattelse, at underentreprenørerne var ejet af de personer, som han indgik aftaler med.

Det forretningsmæssige samarbejde mellem [virksomhed2] A/S, [virksomhed1] og underleverandørerne har i enhver henseende været normalt. Opgaverne var på hos større kunder ([virksomhed30], [virksomhed41] osv.) forretningsbetingelser og afregningspriser er til normale markedspriser.

Det er vores opfattelse, at [person1] har opført sig forsvarligt og i overensstemmelse med de krav, som man kan stille til en håndværksmester. SKAT har ikke påvist, uoverensstemmelse i rutinerne eller afregningerne som burde bevirke at [person1] burde være mere agtpågivende.

SKAT har ikke påvist, at [person1] har handlet uforsvarligt.

I SKATS afgørelse anføres at underleverandørernes fakturaer ikke opfylder nogle ubetydelige momsregler. Dette er ikke korrekt og ikke i overensstemmelse med momsvejledningen. Endvidere er de af SKAT godkendte fakturaer til andre underleverandører fuldstændig i overensstemmelse med principperne for de ikke godkendte. Forskellen er bare, at der her er tale om en underleverandør, som SKAT ikke har noget at udsætte på.

På den baggrund bør SKAT godkende de tidligere indberettede momsangivelser og skatteangivelser. ”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne for fradrag for købsmoms for fremmed arbejde.

Af momslovens § 37, fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Af § 58, stk. 6, fremgår endvidere:

”En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller yderlser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned.”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37, påhviler det virksomheden at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt.

Det er en betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at de indkøbte ydelser er anvendt i virksomhedens momspligtige transaktioner.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at de fremlagte fakturaer for virksomhedens udgifter til underleverandører er udtryk for ydelser, som er leveret til virksomheden med henblik på anvendelse i virksomhedens momspligtige leverancer til [virksomhed2] A/S.

Landsskatteretten har herved henset til, at underleverandørerne ikke har indtægtsført og/eller ikke har angivet salgsmomsen vedrørende de udstedte fakturaer, at samtlige underleverandører ikke har afregnet skat og moms samt indeholdt A-skat og AM-bidrag og i mange tilfælde er gået konkurs, at langt størstedelen af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte, at klageren ikke har indgået en skriftlig samarbejdsaftale med hovedentreprenøren, [virksomhed2] A/S, på trods af en samhandel på ca. 7,5 mio. kr. over 2 år, at klageren på ingen måde har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet og identifikation af kontaktpersoner, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsloven, idet mængden og arten af de leverede ydelser ikke er angivet, og at klageren ikke har bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.