Kendelse af 23-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioden

1. januar – 31. december 2015

Moms af ydelseskøb med omvendt betalingspligt

4.988 kr.

0 kr.

4.988 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har i 2016 fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om personer bosiddende i Danmark, som i 2015 har haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app. [virksomhed1] er en transportvirksomhed med europæisk hovedsæde i Holland.

Ifølge SKAT fremgår det af kontroloplysningerne, at klageren har kørt som chauffør for [virksomhed1] i 2015 og indkørt 99.759 kr.

Den 15. november 2016 har SKAT anmodet klageren om regnskabsmateriale vedrørende hans [virksomhed1]-kørsel i 2015, herunder bl.a. bankudskrifter. Som svar har klageren den 4. januar 2017 oplyst til SKAT, at momsen er afregnet.

Den 2. februar 2017 modtog SKAT en efterangivelse, hvor klageren angav 0 kr. i moms samt angivelse af Rubrik B-ydelser med 5.024 kr. Klageren havde på momsangivelsen afkrydset, at han ønskede girokort udskrevet.

Den 16. juli 2017 skrev klageren til SKAT og gjorde opmærksom på, at han allerede havde afregnet momsen, hvilket han mente fremgik af SKATs systemer.

Den 15. august 2017 opgjorde SKAT det skattepligtige resultat af klagerens [virksomhed1]-kørsel som følger:

Indtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel

99.759 kr.

- provision til [virksomhed1], 20 %

19.952 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel

79.807 kr.

- godkendte udgifter, skønsmæssigt ansat til 30 % af nettoindtægten

23.942 kr.

- moms af provision

4.988 kr.

I alt til beskatning

50.877 kr.

Klageren har ikke inden SKATs afgørelse af 15. august 2017 afregnet moms for perioden 1. januar til 31. december 2015.

Klageren har heller ikke i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt dokumentation vedrørende [virksomhed1]-kørslen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2015 med 4.988 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der skal ikke opkræves og betales dansk moms af din transport af passagerer (og ledsagende bagage), da personbefordring er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 15.

Du kan derfor heller ikke fradrage moms på omkostninger, der vedrører transport af passagerer – det være sig udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.

Du skal selv beregne og betale dansk moms af varer eller ydelser købt i EU, jævnfør momslovens

§ 46, stk. 1 nr. 3, selvom din virksomhed er momsfritaget, da ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.

Hvis din virksomhed ikke er momsregistreret i forvejen, skal den momsregistreres for at kunne betale momsen, jf. momslovens § 50b. I det tilfælde har du ikke fradrag for den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til [virksomhed1]), da købet vedrører momsfri aktivitet, men du kan fratrække momsbeløbet af provisionen i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6 a.

Når du køber ydelser i udlandet, skal du betale moms, uanset om du er momsregistret i forvejen og uanset købets størrelse. Der gælder i den forbindelse ingen bagatelgrænse for registreringen.

Momsen er opgjort således:

Indkørt beløb udgør 99.759 kr., heraf udgør serviceydelsen 20 % eller 19.952 kr.

Moms af provisionen kan herefter beregnes til (provision x 25 %) eller

4.988 kr.

Der er ikke tidligere afregnet moms for perioden 2015 (se punkt 2.2 sidste afsnit ovenfor).

SKATs afgørelse:

Da du ikke ses, at have betalt/afregnet moms for perioden 2015, fastholder SKAT de påtænkte ændringer.

(...)

Moms

Du har angivet hele provisionen i rubrik B på den fremsendte momsangivelse for 2016, og beløbet er tastet på din CPR-nr.

[virksomhed1]-kørsel i 2016 skulle have været angivet som moms af provisionen i rubrikken ”moms af ydelseskøb med omvendt betalingspligt i udlandet” på momsangivelsen. Hele beløbet (provisionen) skulle have været angivet i rubrik A – ydelser på momsangivelsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det ikke er korrekt, at han har betalt 20 % kommission til [virksomhed1]. Momsen af kommissionen er derfor heller ikke korrekt.

Klageren har anført følgende:

”(...)

SKAT’s påstand om jeg har betalt 20 % kommission til [virksomhed1] er ej korrekt (ej dokumenterede fra SKAT)

(...)”

Klageren har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Jeg skal bemærke, at de indsendte klager fastholdes og jeg anmoder om, at de fastsatte beløb nedsættes. Ved udøvelsen af skønnet har Skattestyrelsen ikke taget udgangspunkt i, at priserne fra [virksomhed1] er flydende. Herved bliver skønnet ikke retvisende for indkomsten. Jeg bemærker samtidig, at der ikke har været tale om et arbejdsgiver/lønmodtager forhold, hvilket tilsvarende taler for, at skønnet skal udøves på anden vis.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af 15. august 2017 har forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 4.988 kr. for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2015.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:
”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

(...)

3)aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet

(...)”.

Klageren er en afgiftspligtig person, der, jf. Landsskatterettens afgørelse af samme dato, driver selvstændig virksomhed med personbefordring. Personbefordring er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

I afgørelse af samme dato har retten fundet, at det er med rette, at SKAT har lagt de modtagne kontroloplysninger fra de hollandske skattemyndigheder til grund for ansættelsen af klagerens indtægter fra [virksomhed1]-kørsel i 2015. Retten har desuden ikke fundet grundlag for at tilsidesætte SKATs beregning af den af klageren betalte provision til [virksomhed1] samt momstilsvaret deraf, der udgør 4.988 kr.

Da klageren som led i sin virksomhed her i landet har fået leveret ydelser omhandlet af momslovens § 16 fra [virksomhed1], der er en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet, påhviler afgiften for ydelserne klageren som aftager, jf. momslovens 46, stk. 1, nr. 3.

Klageren har ikke inden SKATs afgørelse af 15. august 2017 afregnet moms for perioden 1. januar til 31. december 2015.

På denne baggrund finder retten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med 4.988 kr. for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.