Kendelse af 08-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-06-2018

Faktiske oplysninger

Klagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2013.

Virksomhedens repræsentant har i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at virksomhedens indehaver siden 2008 har drevet restaurant [virksomhed1] beliggende i [by1] på Fyn. Virksomheden er ophørt den 30. november 2016. I hele ejertiden har virksomhedens indehavers datter været tilknyttet restauranten som lønansat. Ved ekstraordinær travlhed i restauranten har indehaverens ægtefælle hjulpet til som chauffør m.v.

Restauranten serverede typiske kinesiske specialiteter og havde plads til ca. 40 siddende gæster. Restauranten leverede endvidere mad ud af huset til f.eks. fester, og der var mulighed for at købe maden ”to go”.

Den 23. maj 2014 har SKAT besøgt [virksomhed1], og virksomheden er blevet udtaget til almindelig kontrol for omsætning/udgifter m.v., idet indehaverens ægtefælle ingen indtægter havde, og idet privatforbruget var beskedent.

SKAT har ved skrivelser af 24. juli 2014 og 23. oktober 2014 udbedt sig regnskabsmateriale samt bilag vedrørende virksomheden, men har ikke modtaget materialet.

SKAT har den 6. maj 2015 udsendt forslag til ændring af virksomhedens indehavers skatteansættelse, hvorved virksomhedens overskud er forhøjet med 160.000 kr. og virksomhedens momstilsvar er blevet forhøjet med 40.000 kr., idet SKAT har tilsidesat virksomhedens regnskab, samt fundet at indehaverens selvangivne resultat af virksomhed på 183.344 kr. ikke levnede plads til et acceptabelt privatforbrug.

Den 16. juni 2015 har virksomhedens repræsentant sendt en mail til SKAT, hvori han har meddelt, at det af SKAT fastsatte privatforbrug klart oversteg det reelle forbrug henset til, at familien levede sparsommeligt – familien tog ikke på ferie, gik aldrig ud og købte sjældent nyt tøj. Endvidere blev der i mailen henvist til, at virksomhedens indehaver i 2013 havde modtaget et lån fra sin far, samt at indehaverens ægtefælle i 2013 havde haft en del gevinster ved spil på [...].

SKAT har fastholdt forslaget til ændring af virksomhedens indehavers skatteansættelse, og har den 18. juni 2015 truffet afgørelse i overensstemmelse hermed.

Virksomhedens repræsentant har i klagen til Skatteankestyrelsen vedlagt kontoudtog fra banken for hele indkomståret 2013.

Endvidere har repræsentanten vedlagt årsregnskab, bruttoavanceberegninger samt kvitteringer for gevinstudbetalinger, som indehaverens ægtefælle har gemt.

Det fremgår af årsregnskabet, at der var en ændring i egenkapitalen på (119.708 kr. - 106.088 kr.) 13.620 kr. i 2013.

Virksomhedens repræsentant har, overfor Skatteankestyrelsen, fremlagt en vejledning for brug af de anvendte kassekladder.

Det er oplyst, at der på indehaverens adresse, i indkomståret 2013, var tilmeldt 6 personer: Indehaveren, indehaverens ægtefælle, indehaverens to børn, indehaverens nevø og indehaverens far. Det er endvidere oplyst, at både indehaverens datter og søn havde egne indtægtsforhold.

Virksomhedens repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen opgjort hele husstandens privatforbrug til 27.435 kr. pr. måned, svarende til 329.220 kr. for året.

SKAT har beregnet indehaverens privatforbrug ud fra de foreliggende/selvangivne oplysninger til 22.085 kr. Der er ved SKATs privatforbrugsopgørelse taget udgangspunkt i indehaverens og indehaverens ægtefælles formueforhold.

SKATs afgørelse

SKAT har for afgiftsperioden 2013 skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med 40.000 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har udbedt sig alt materiale vedr. virksomheden [virksomhed1], [adresse1], [by1] for indkomståret 2013.

Materialet er ikke modtaget.

Der er ved beregningen af privatforbruget alene henset til dine og sin ægtefælles indtægtsforhold.

Udfra de foreliggende/ selvangivne oplysninger kan privatforbrug for 2013 opgøres således:

Privatforbrug:

Formue primo [person1]-105.179 kr.

Formue primo [person2]- 4.512 kr.

Skattepligtig indkomst [person1]151.729 kr.

Skattepligtig indkomst [person2]- 8.739 kr.

Betalt skat Am bidrag, A-skat (begge) - 24.971 kr.

Overskydende skat5.069 kr.

Beskæftigelsesfradrag (begge)12.838 kr.

Betalt ejendomsskat - 4.046 kr.

Værdi ophævet pensionsordn.([person2]) 28.206 kr.

Formue ultimo [person1]- 7.811 kr.

Formue ultimo [person2] - 20.499 kr.

Beregnet privatforbrug ud fra -

selvangivne forhold 22.085 kr.

+ Skønsmæssig indkomst inkl. moms200.000 kr.

Privatforbrug efter ændringer222.085 kr.

Efter ovenstående reguleringer kan privatforbruget opgøres til i alt 222.085 kr. for dig og din ægtefælle.

Idet der er tale om en restaurant der indkøber og bearbejder fødevarer er der en formodning for at køb af disse varer også vedrører privatsfæren, idet der er tale om almindelige dagligdags fødevarer/produkter.

Udtag til privat er således både praktisk og økonomisk fordelagtigt, hvorfor det må formodes at dette sker.

Værdien af denne besparelse er at anse for en skattepligtig indtægt jf. statsskattelovens § 4a.

Reglerne herom fremgår nærmere af SKAT-meddelelsen, SKM 2011.806.SKAT

Værdien heraf anses at være en del af ovenstående opgjorte privatforbrug.

Herudover anses privatforbruget bl.a. at skulle dække omkostninger/betalinger som er opgørelsen af den skattepligtige indkomst uvedkommende, såsom omkostninger til antenne/grundejerforening, tøj, øvrigt køb af fødevarer, lys, varme, rejser, telefon, internet, fritidsaktiviteter, personlig pleje, private udlån, familie begivenheder og lign., benzin, vedligeholdelse af privat bil, vedligeholdelse af ejendom, forsikringer m.v...

Det er som ovenfor anført konstateret, at der på adressen [adresse2], [by2] i 2013 er tilmeldt [person3] der ses at være uden indtægter og [person4] og [person5] der har egne indtægtsforhold.

Når der henses til personer tilmeldt pågældende adresse og indtægtsforholdene jf. ovenstående samt det forhold at regnskabsmateriale ikke er fremlagt, at der er udokumenterede spillegevinster for ca. 45.000 kr. og privat lån på 105.000 kr. (for dokumentations omfanget heraf, kan henvises til bl.a. SKM 2009.37.HR) finder SKAT sammenfattende ikke, at det beregnede privatforbrug er fejlagtigt eller beregnet på et forkert grundlag, hvorfor forslaget af 6. maj 2015 fastholdes i sin helhed.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det nu foreliggende regnskab med div. materiale kan indholdets korrekthed ikke umiddelbart efterprøves, idet det underliggende bilagsmateriale i form af egentlige bilag ikke fremgår.

Om f.eks. udtag til eget vareforbrug er til en eller to personer eller hele hustand der består af 6 voksne personer i 2013 og om udbetalt omkostningsgodtgørelse er udbetalt på et korrekt grundlag er således ikke konstaterbart ud fra det foreliggende materiale.

Uagtet regnskabets udvisende vil et selvangivet privatforbrug der er usandsynlig lavt kunne medføre en forhøjelse af indkomsten.

Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70HR).

Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Der henvises til nedenstående.

Skatteyder lægger i klagen vægt på at privatforbruget er korrekt når der tillige henses til lån fra fader samt spillegevinster, jf. nedenstående.

2) Lån fra fader.

Ved SKATs kendelse af 18.06.2015 gør SKAT samtidig opmærksom på, at der er flere tilmeldt husstanden som den aktuelle beregning ikke tager højde for herunder bl.a. [person3] samt skatteyders fader [person6].

Det oplyses nu, at der er sket overførsel af penge fra fader [person6] til skatteyder [person1].

Nu det oplyses at fader har bidraget til husstanden, vil faderens økonomi ligeledes skulle klarlægges i relation hertil.

Fader [person6] har i hele 2013 alene haft indtægt ved folkepension med brutto kr.157.884.

Efter diverse reguleringer samt formue primo/ultimo 2013, er der et beregnet privatforbrug på kr. 114.681.

Af dette beløb oplyses at være afleveret kr.105.000 til skatteyder [person1] og denne ægtefælles underhold for de to alene.

[person6] har i hele 2013 haft bopæl på selvsamme adresse som (sin datter) skatteyder og dennes ægtefælle, på adressen [adresse2], [by2].

Fader som person i husstanden har således ud fra det oplyste, haft et rådighedsbeløb i hele 2013 på ca. kr. 9.000 (114.681-105.000) som selvstændigt individ, hvilket ikke kan anses for realistisk.

Det oplyses at der er tale om et lån der mundtligt er aftalt at være på anfordringsvilkår, uden forrentning og uden aftale om tilbagebetalingsvilkår.

Lånet skulle være udbetalt løbende ved at skatteyder har haft dispositionsret over faderens konto.

Pengebeløbene figurerer ikke i [person1]s økonomi for året, idet de ikke ses af kontoudtog for hverken [person1] eller ægtefælle [person2]’s konti.

Ved et sådan lån er det den skattepligtige der skal dokumentere sine formueforhold i form af lånedokumenter der godtgør forholdet samt at midler er indgået i låntagers økonomi og herved dispositionsretten herover.

Dette findes ikke at være tilfældet i den aktuelle situation, i det beløbene ikke fremgår af skatteyders konti, ej heller er det dokumenteret at det er [person1] der har hævet beløbene, ligeledes forefindes der ikke en skriftlig aftale/låneaftale på selve beløbsstørrelsen.

Dokumentationspligten for ens formueforhold og pågældende låneforhold påhviler som nævnt alene skatteyder, med henvisning til dom bl.a. afsagt af Østre Landsret gengivet i SKM 2003.219 ØLR.

Yderlig kan henvises til dom SKM2009.37.HR, ligeledes omhandlende dokumentationskrav til private lån.

Idet det ikke findes sandsynliggjort at disse pengebeløb er indgået i skattyder og denne ægtefælles privatøkonomi, kan det ikke tillægges vægt ved opgørelsen af det skønsmæssigt ansatte privatforbrug, med henvisning til ovennævnte dokumentationskrav.

3) Lotterigevinster

Det oplyses at der i året har været spilgevinster ved [...]/[...] på kr. 45.000.

Det tilkommer klageren en skærpet bevisbyrde for, at der har været et nettooverskud ved spil, hvis et sådan forhold skal tillægges vægt, med henvisning til afgørelse gengivet i SKM 2010.131 ØLR.

Dette findes ikke dokumenteret eller endog i tilstrækkelig grad sandsynliggjort.

Ved bl.a. Østre Landsrets domme, (gengivet i TfS 2004.193Ø samt SKM 2004.84 ØLR) er det en klar forudsætning for at kunne tillægge spillegevinster vægt ved opgørelsen af et privatforbrug, at det er skatteyder der skal dokumentere, at det er skattyder der har oppebåret gevinsterne (nettooverskud), ved f.eks. gevinstkvitteringer samt at kunne dokumentere at evt. nettogevinster har været til disposition for privatforbrug ved f.eks. indsættelser på pågældendes bankkonto.

I den givne situation er det ikke dokumenteret at der i 2013 er foretaget spil, i form af dokumenteret indskud, dokumenteret vundet pengebeløb ved f.eks. gevinstkvitteringer eller beløbsindsættelser på bankkonto.

At der skulle være vundet kr. 45.000 i [...]/[...] (nettooverskud) og at gevinster kan henføres direkte til pågældende, findes ikke at være sandsynliggjort hvorfor beløbet ikke kan indgå i opgørelsen af privatforbruget.

Spillegevinster vundet i en del af året 2015 findes ikke at kan tillægges vægt i redegørelsen for indkomstforholdene i året 2013.

Konklusion:

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens §4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af bl.a. skattekontrollovens §6.

En indkomst kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM 2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde. Af det nu fremlagte regnskab fremgår udtag til eget vareforbrug med kr. 8.640, som må anses for en del af det af SKAT opgjorte privatforbrug hvorfor beløbet rettelig bør nedsætte det af SKAT beregnede privatforbrug som meddelt ved afgørelse af 18.06.2015.

Om beløbet i regnskab på kr. 8.640 kun skal anses for at dække én persons udtag af varer i virksomheden er dog ikke oplyst.

I hele året 2013 er der tilmeldt 6 voksne personer på adressen.

Udtag til eget vareforbrug er som udgangspunkt ud fra husstandens størrelse jf. SKATs juridiske vejledning 2015-2 afs.C.C.2.1.4.

Ligeledes fremgår, at hvis den erhvervsdrivende har bogført sine private udtag m.v. efter reglerne i bogføringsloven vil værdiansættelsen som udgangspunkt kunne fastsættes ud fra dette, hvorimod hvor der ikke er registreret udtag kan SKAT fastsætte værdien skønsmæssigt ud fra de gældende retningslinjer.

Med udgangspunkt i at eget vareforbrug på 8.640 findes korrekt vil SKATs skøn over privatforbrugets størrelse skulle reguleres med beløbet.

Beløbet fremgår af det nu fremlagte regnskab og er anset som en del af det af SKATs opgjorte privatforbrug, hvorfor beløbet i givet fald ikke bør indeholdes i det foretagne skøn som meddelt ved afgørelse af 18.06.2015.

Når der henses til, at reguleringen medfører et efter SKATs vurdering et acceptabelt privatforbrug, findes det foretagne skøn ikke for højt idet det skal dække alle omkostninger, herunder at der må henses til at fader har boet i husstanden hele 2013 der, hvis der er afleveret pensionspenge til skatteyder og dennes ægtefælle, reelt ikke har nogen indtægter i 2013.

Lån fra fader og spillegevinster er ikke dokumenteret i tilstrækkeligt omfang hvorfor reguleringer må fastholdes, med henvisning til ovenstående.

Ud fra det foreliggende finder SKAT således ikke at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, når der tillige henses til husstandens størrelse.

(...)”

SKAT er endvidere, i forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen, fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

Pkt.1-2-3 Regnskabsgrundlaget / eget vareforbrug -

Der er udbedt regnskabsmateriale ved indkaldelse af 24. juli 2014 og igen ved skrivelse af 23. oktober 2014. Efter SKATs indhentelse af kontoudtog fra bank, fremsendes forslag af 6. maj 2015.

Der anmodes om udsættelse på svarfrist, der gives til 16. juni 2015.

Den 16. juni modtages skrivelse fra revisor, hvoraf fremgår at der er lånt 105.000 kr. hos fader og vundet ca. 45.000 kr. ved spil på [...]. Der er stadig ingen dokumentation modtaget.

Den 18. juni 2015, ca. 1 år efter 1. materialeindkaldelse må konstateres, at der stadig ikke er modtaget nogen dokumentation for nogen forhold, hvorfor afgørelse af 18. juni 2015 fremsendes.

I efterfølgende klageforløb fremkommer nærmere omtale for gevinster via [...], dette dog for andre år end det aktuelle indkomstår 2013 samt omtale af lån fra fader, forklarende at alt er aftalt mundtligt, men stadig ingen dokumentation for forholdet.

Af udtalelse til nævnet af 13. oktober 2015, i forbindelse med klage fremgår, at eget vareforbrug netop med rette, når der henses til at ændringen beror på et skøn, kan nedsætte det samlede beregnede privatforbrug.

Dette forhold eller udbetaling af godtgørelse i mindre omfang, ændrer dog ikke overordnet på de grundlæggende fakta, at privatforbruget er usandsynlig lavt.

Uagtet regnskabets udvisende vil et selvangivet privatforbrug der er usandsynlig lavt kunne medføre en forhøjelse af indkomsten. Dette fremgår af kommentarerne til skattekontrollovens § 5 stk. 3 samt omtale heraf i den juridiske vejledning 2013-2 afsnit A.B.5.3.3, samt at dette følger af fast praksis, der er tiltrådt af højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM 2002.70 HR).

Pkt. 4 Faders lån -

Fader [person6] og dennes forhold inddrages af skatteyder selv, hvorfor SKAT er nød til at hense til faderens forhold.

Det oplyses, at der er lånt 105.000 kr. af fader og opnået gevinster ved [...]/[...] på ca. 45.000 kr. som ikke skattepligtige indtægter til dækning af privatforbrug, dette er dog ikke dokumenteret.

Af faderens R-75 2013, fremgår et beregnet privatforbrug på kr. 114.681 ud fra de til SKAT indberettede oplysninger, hvorfor det er svært at se, at der heraf skulle være udlånt penge til skatteyder på omtalte 105.000 kr.

Privatforbruget er ud fra de indberettede R-75 oplysninger opgjort således

Faderens forhold er alene fremhævet, fordi skatteyder selv inddrager faders økonomi i sine egne forhold og for at belyse, at dette ikke anses for realistisk ud fra det til SKAT oplyste (R-75).

Pkt. 5 Antal personer i husstanden -

Det er korrekt når det anføres, at fader ikke er nævnt blandt de 5 personer på adressen [adresse2], [by2], fader burde måske været nævnt i den samlede opremsning af tilmeldte på adressen, men dette har ingen betydning for privatforbruget, hvilket der også gøres opmærksom på i skrivelsen i afsnittet umiddelbart under, hvoraf fremgår at,

Når der henses til de foreliggende oplysninger for dine og din ægtefælles indtægter og jeres samlede formue reguleringer for 2013, kan der beregnes et samlet privatforbrug udfra de selvangivne forhold på i alt 22.085 kr., fordelt med henholdsvis 32.535 kr. for dine egne forhold og -10.450 kr. for din ægtefælles, hvilket SKAT ikke finder at være et realistisk privatforbrug for året.

Det er en faktuel oplysning, antal tilmeldte på adressen som intet har med opgørelsen af privatforbruget at gøre.

SKATs stillingtagen er baseret alene på skatteyder og denne ægtefælles forhold som der netop gøres opmærksom på, idet der nemt kan bo personer på adressen som har helt selvstændig og adskilt økonomi i forhold til skatteyder og ægtefællen og ligeledes det faktum, at det er skatteyder og ægtefælles indkomstforhold der undersøges og ikke de tilmeldte på adressen/husstanden.

Faderens økonomi er den eneste der er omtalt, idet skatteyder selv har anført at der er sket lån fra fader, hvorfor dennes økonomiske oplysninger har været nødvendig at inddrage.

Reguleringen vil korrekt medføre en større bruttoavance da vareforbrug forbliver uændret.

Der er eller kan være store udsving i bruttoavancer, med udgangspunkt i branchen og afhængig af beliggenhed, madsortiment, andre restaurationer med sammenligneligt madudbud eller ikke i området, kundegrundlag, til og frakørselsmuligheder mm.

Det må imidlertid konstateres, at ud fra de forelagte oplysninger må privatforbruget anses for ualmindelig lavt og indikerer at der er indkomster udover de konstaterede oplysninger herom.

Ved sag afgjort i Landsskatteretten, gengivet i afgørelsesdatabasen ved journalnr. 13-5283101 accepteres ligeledes store udsving i bruttoavancen inden for restaurationsbranchen i forbindelse med en indkomstregulering pga. lavt privatforbrug.

Vedrørende selve privatforbruget kan henvises til vejledende retningslinjer ud fra Forbrugerstyrelsens Husholdningsbudget hvor forbrugssatsen pr. person for ægtepar uden børn udgør i alt 116.880 kr. for 2013. (58.440 kr. pr. person pr. år).

Beløbet skal anses for at dække mad + drikkevarer / beklædning / dagligvarer + hygiejne.

Dette beløb er et absolut minimum og der skal tillægges forbrug for alle øvrige kategorier der måtte være, f.eks. afdrag på lån, mobil, vand, lys, varme, vedligeholdelse ejendom, vedligeholdelse bil, gaver, ferier, brændstof, forsikringer, antenne/grundejerforening eller lignende, fritidsinteresser, internet, øvrig personlig pleje m.v.

Uagtet skatteyders kulturelle baggrund og hvor mange der i realiteten har været tilmeldt og boet på adressen, må det i givet fald være op til skatteyder at dokumentere disse forhold, som oplyst i de sidste 6 afsnit på side 3 i revisors bemærkning af 30. oktober 2015.

Danmarks Statistik udviser gennemsnits forbrug, f.eks. privatforbrug med gennemsnitligt forbrug indenfor forskellige kategorier, herunder gifte samboende uden børn.

I denne kategori udgør det årligt samlede privatforbrug ca. 300.000 kr. for året 2013.

Dette beløb vil naturligvis variere da der er mange forskellige forhold der kan påvirke dette.

Der skal henvises til Byretsdom gengivet i SKM 2016.75 BR hvor man netop lage vægt på disse tal fra Danmarks Statistik.

Det beregnede privatforbrug for skatteyder og ægtefælle er ud fra de kendte forhold beregnet til samlet 22.085 kr. fordelt med 32.535 kr. vedr. skatteyders egne forhold og ægtefællens på -10.450 kr.

Et sådan privat forbrug kan ikke anses for realistisk uagtet ens kulturelle baggrund, hvorfor der kan henses til Danmarks Statistik vedr. vejledende gennemsnitlige privatforbrugssatser.

Der er i sagsforløbet fra skatteyders side fremført, at der udover det beregnede privatforbrug på samlet 22.085 kr. er sket lån fra faderen på 105.000 kr. samt lottogevinster på ca. 45.000 kr.

I klage fremsendt til Skatteankestyrelsen af 18. september 2015 oplyses vedr. lån fra fader, side 4 nederst ” Efter det til os oplyste, er lånet fra faderen sket på anfordringsvilkår og forrentes ikke. Der er ikke indgået aftaler om tilbagebetalingshorisont.”

Der må være spurgt ind til disse helt konkrete forhold for at kunne fastslå sådanne fakta, der så efterfølgende er fremsendt.

Nu forholder det sig if. bemærkninger af revisors skrivelse af 30. oktober 2015, at der alligevel ikke er tale om et lån, men at det hele beror på en misforståelse.

Faders privatforbrug er inddraget, idet det er oplyst af skatteyder selv, at han har lånt dem disse penge – dette er ikke dokumenteret, hvorfor det ikke kan tillægges vægt.

Faderens privatforbrug ville heller ikke være realistisk ud fra dennes indberettede oplysninger til SKAT, dvs. R-75 jf. ovenstående.

Skatteyder har dokumentationspligten for ens formueforhold herunder det omtalte forhold.

Vedrørende private låneforhold er der visse minimumskrav hertil for at kunne sandsynliggøre, at der rent faktisk har været tale om et reelt låneforhold.

Der skal her henvises til Østre Landsrets dom, gengivet i SKM 2003.2019 ØLR, der nærmere omtaler dokumentationspligten i familieforhold

Som anført i udtalelse til skatteankenævnet af 13. oktober 2015, vil eget vareforbrug og evt. godtgørelser godt kunne indeholdes i det beregnede skønsmæssige forbrug.

Dette når der henses til beløbsstørrelser samt at selve ændringen beror på et skøn.

Selvom fader og andre har været tilmeldt husstanden er beregningen stadig kun for skatteyder og dennes ægtefælle.

Uagtet regnskabets udvisende vil et selvangivet privatforbrug der er usandsynlig lavt kunne medføre en forhøjelse af indkomsten.

Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM 2002.70 HR).

Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderlig indtægtskilde.

Privatforbruget findes ualmindelig lavt hvorfor der er sket en skønsmæssig regulering, idet lån og lottogevinster ikke findes at være tilstrækkelig underbygget eller dokumenteret.

Der skal henvises til SKM 2010.579 BR, hvor indkomsten blev forhøjet uden tilsidesættelse af pågældende regnskab, men pga. at et lånearrangement inden for familien ikke var tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger.

(...)”

Endelig er SKAT, i forbindelse med sagsbehandlingen, fremkommet med følgende:

”(...)

Pkt.SKATs pligt til at overholde officialmaksimen.

Skat har ved indledning af kontrol af skatteyder og dennes virksomhed udbedt sig materiale der har kunnet belyse de selvangivende forhold, dette ved indkaldelse af regnskabsmateriale m.v. ved skrivelse af 24. juni 2014 og rykket herfor 3 mdr. senere, ved skrivelse af 23. oktober 2014.

Der modtages intet materiale og SKAT fremsender efter en yderligere periode hvor materiale ikke modtages, et forslag af 6. maj 2015.

Som reaktion på forslaget anmodes nu om udsættelse på svarfrist, hvilket imødekommes frem til den 16. juni 2015.

Den 16. juni 2015 modtages skrivelse fra skatteyders repræsentant om, at SKATs regulering gør at privatforbruget herved overstiger hvad der anses for det reelle forbrug, da familien lever sparsommeligt og tillige, at der er optaget lån hos fader med 105.000 kr. og skatteyders ægtefælle har haft en del gevinster ved spil på [...] med ca. 45.000 kr., oplyst af ægtefællen [person2].

Der modtages dog ikke nærmere materiale eller lignende der godtgør disse forhold.

Der vedlægges skrivelsen en privatforbrugsberegning for skatteyder og ægtefælle med de 2 beløb i regnet (105.000 kr. og 45.000 kr.) som belysning af, at privatforbruget er dækket ved disse beløb.

Når der henses til, at skatteyders forhold er forsøgt oplyst ved ovennævnte forløb, ved pågældende skrivelser om indkaldelse af materiale, første gang den 24. juli 2014 og senest ved imødekommet udsættelse på revisors anmodning året efter 16. juni 2015, samt at ægtefællen oplyser at hjælpe til i virksomheden og heraf er en naturlig del af skatteyders økonomi og det forhold, at der ikke er modtaget nogen form for dokumentation efterfølgende, hverken for pågældende lån hos fader eller gevinster oplyst fra ægtefællen, findes skatteyders sag vedrørende de omhandlende forhold, at være tilstrækkelig belyst til at kunne træffe en afgørelse, som fremsendes ved skrivelse af 18. juni 2015

Pkt. Privatforbrug for husstanden samlet / Anvendelse af statistiske oplysninger ved vurderingen af privatforbruget.

Det er skatteyder der har dokumentationspligten for sine indkomst og formueforhold.

Det oplyses, at de 2 hjemmeboende børn bidrager til den fælles husholdning.

De af repræsentant oplyste hjemmeboende børn er i 2013 henholdsvis 23 år og 27 år gammel.

Yderlig er oplyst, at der har været en nevø til familien.

Nevøen [person3] har if. repræsentant været tilmeldt adressen i 2013, det er dog ikke oplyst i hvilken periode, men er oplyst fraflyttet igen.

Hvad nevøen har haft af forbrug eller evt. bidrag er ikke kendt.

Repræsentant nævner ligeledes i sine bemærkninger af 7. november 2017 side 3 afsnit 4, at ” De beregnede beløb for hele husstanden er efter vores opfattelse og henset til det tidligere oplyste om husstandens medlemmers beskedne levevis et yderst acceptabelt privatforbrug og ligger på ingen måde under, hvad der er normalt for en familie/husstand af den nævnte sammensætning. ”

I samme bemærkninger af 7. november 2017 side 3, afsnit 8 anfører repræsentant, at ”For at kunne anvende statistik baseret på gennemsnit og særdeles brede indkomstspænd kræves det, at de forhold, som dette anvendes på også svare til en gennemsnit. Og det gør det ikke i dette tilfælde da der langt fra er tale om en gennemsnits familie med en gennemsnitsindkomst”.

At familien skulle have et særligt lavt privatforbrug i forhold til gennemsnittet (dvs. de generelle forhold der ligger til grund for anvendelse ved bl.a. Danmarks Statistik), på grund af det af repræsentanten ovenfor nævnte,

-at husstanden har beskedne levevilkår og at dette er normalt for en familie/husstand af den nævnte sammensætning, så også skulle medføre, at det er normalt at ligge under det gennemsnitlige indkomst niveau som Danmarks Statistik anvender i sine beregninger, findes ikke at kunne tillægges nævneværdig vægt, idet det almindelige skatteretlige dokumentationskrav er ens for alle.

Der kan henvises til højesterets dom gengivet i SKM 2009.37 HR hvori fremføres, at f.eks. beregning af rente ikke var en normal kutyme, med den baggrund sagsøger havde, hvorfor der ikke var aftalt rente vedrørende nogle gældsbreve.

Højesteret udtalte bl.a. hertil, at de almindelige skatteretlige dokumentations krav er gældende.

Det findes således korrekt ved fastsættelse af privatforbrug, at hense til de vejledende retningslinjer ud fra Forbrugerstyrelsens Husholdningsbudget samt Danmarks Statistik idet det netop er gennemsnit.

...

Uagtet regnskabets udvisende vil et selvangivet privatforbrug der er usandsynlig lavt kunne medføre en forhøjelse af indkomsten.

Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM 2002.70 HR).

Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderlig indtægtskilde.

Skatteyder har dokumentationspligten for ens formueforhold herunder det omtalte forhold.

Vedrørende private låneforhold er der visse minimumskrav hertil for at kunne sandsynliggøre, at der rent faktisk har været tale om et reelt låneforhold.

Der skal her henvises til Østre Landsrets dom, gengivet i SKM 2003.219 ØLR, der nærmere omtaler dokumentationspligten i familieforhold.

Det er ligeledes fremført, at der er gevinster fra [...]/[...] på ca. 45.000 kr.

Dette er udokumenteret og yderlig skal beløbet være et netto overskud ved lotteriet.

Skatteyder har bevisbyrden for størrelsen af spillegevinsten og, at det er et nettooverskud.

Dette fremgår bl.a. af dom afsagt ved Landsretten gengivet i SKM 2010.131 ØLR.

Der er endnu ikke set nogen form for dokumentation for disse forhold.

Uagtet regnskabets udvisende vil et selvangivet privatforbrug der er usandsynlig lavt kunne medføre en forhøjelse af indkomsten. Dette fremgår af kommentarerne til skattekontrollovens § 5 stk. 3 samt omtale heraf i den juridiske vejledning 2013-2 afsnit A.B.5.3.3, samt, at dette følger af fast praksis, der er tiltrådt af de 2 nævnte højesterets domme (UfR 1967.635 og SKM 2002.70 HR).

Danmarks Statistik udviser gennemsnits forbrug, f.eks. privatforbrug med gennemsnitligt forbrug indenfor forskellige kategorier, herunder gifte samboende uden børn.

I denne kategori udgør det årligt samlede privatforbrug ca. 300.000 kr. for året 2013.

Dette beløb vil naturligvis variere da, der er mange forskellige forhold der kan påvirke dette.

Der skal henvises til Byretsdom gengivet i SKM 2016.75 BR hvor man netop lage vægt på disse tal fra Danmarks Statistik.

Det beregnede privatforbrug for skatteyder og ægtefælle er ud fra de selvangivende forhold beregnet til samlet 22.085 kr. (32.535 kr. vedr. skatteyders forhold og ægtefællens på -10.450 kr.).

Der er således sket en skønsmæssig regulering på 200.000 kr. for at opnå et rimeligt privatforbrug.

Privatforbruget findes ualmindelig lavt hvorfor der er sket en skønsmæssig regulering idet lån og lottogevinster ikke findes at være tilstrækkelig underbygget eller dokumenteret.

Der skal henvises til SKM 2010.579 BR, hvor indkomsten blev forhøjet uden tilsidesættelse af pågældende regnskab, men pga., at et lånearrangement inden for familien ikke var tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at den gennemførte forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på 40.000 kr. for afgiftsperioden 2013 nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 2013 nedsættes til et lavere beløb end det, som SKAT har anvendt i afgørelsen.

Mere subsidiært har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Virksomhedens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Omsætning, vareforbrug og bruttoavance har over årene fordelt sig således:

Gennemsnitlige bruttoavancer er for restaurationsbranchen oplyst til at ligge mellem 59 % og op til over 70 % i visse tilfælde jf. bilag 12. De tilfælde, hvor bruttoavancen er over 70 %, kræver det jf. bilaget en ekstraordinær styring og efterkalkulering af køkkenet.

Værdien af forbrug af egne varer indgår i vareforbruget for de respektive år jf. årsrapporterne.

Det er oplyst til os, at [person1] ikke har den fornødne styring og efterkalkulering til at kunne ligge højere i bruttoavance end regnskaberne faktuelt udviser. Endvidere hænger den realiserede bruttoavance i restauranten også sammen med restaurantens udvalg af varer, beliggenhed i [by1] samt oplandets størrelse m.v. Endvidere medfører konkurrencen fra de øvrige fastfood/takeaway forretninger i [by1], at bruttoavancen, efter vores opfattelse, ikke kan overstige den selvangivne bruttoavance i året.

De realiserede bruttoavancer ligger umiddelbart på niveau med, hvad der kan forventes at lignende forretninger, f.eks. konventionelle grillbarer.

Det fremgår af det vedlagte regnskabs- og bogføringsmateriale bilag 4 – 8, at virksomhedens regnskabsgrundlag opfylder kravene til at kunne danne grundlag for indkomstopgørelsen.

Materialet er ikke tidligere indleveret til SKAT.

Det [person1]s datter der forestår udarbejdelse af den afstemte daglige kassekladde, herunder kontering af kassekladden. Kassekladden kontrolleres af revisor i forbindelse med indlæsning af kladden i revisors system. Revisor foretager fejlrettelser, f.eks. konteringsrettelser og tilser i forbindelse med hver udarbejdelse af moms og i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten, at virksomhedens bankkonto er afstemt.

Det fremgår af bilag 3.0 – 3.5, at der i 2015 er dokumenteret overskud ved spil i perioden 1/5-15 til 14/9-15 med i alt 28.723 kr... Omregnet til årsbasis vil overskuddet ved spil på [...] udgøre 76.595 kr...

Det er oplyst til os, at [person1]s ægtefælle i 2013 har haft overskud ved spil på [...] på ca. kr. 45.000. Det er desuden oplyst til os, at ægtefællen ikke har gemt dokumentation herfor som følge af, at gevinsterne ikke er skattepligtig indkomst da der er betalt præmieafgift til staten af spil, der udbydes af [...]. Ægtefællen er dog efter skattesagens opståen begyndt at gemme kvitteringerne for gevinster ved spil på [...].

Som følge af, at regnskabsmaterialet ikke har været til rådighed for SKATs afgørelse, har SKAT ej heller haft mulighed for, at tage højde for virksomhedens egenkapital (formue) ved opgørelse af privatforbruget.

Vi har således korrigeret privatforbrugsopgørelsen foretaget af SKAT med formueoplysningerne for virksomheden. Øvrige oplysninger anvendt i SKATs opgørelse er ikke omtvistet. Dette fremgår af bilag 10, der er gengivet nedenfor.

Om privatforbrugets sammensætning har ægtefællerne oplyst til os, at restauranten har åbent alle ugens 7 dage. Desuden er det oplyst, at man i husstanden lever på meget beskedne vilkår samt man anvender reglerne om udtagning af varer til privatforbrug jf. regnskaberne. Man går aldrig i byen, der købes meget sjældent tøj, samt at alle spil og gevinster vedr. [...] sker kontant.

Det er oplyst til os, at privatforbruget derfor er lavere end hvad der kan betegnes som "normalt" for en alm. dansk husstand. Dette skyldes i høj grad husstandens kulturelle baggrund, hvor nøjsomhed sættes højt på dagordenen.

Det fremgår ligeledes af den korrigerede privatforbrugsopgørelse for husstanden, at privatforbruget for indkomståret 2013 kan beregnes til kr. 187.585 svarende til kr. 15.649 pr. måned.

I beregningen af privatforbruget indgår lån modtaget løbende i 2013 med kr. 105.000 fra [person1]s fader. Lånet er udbetalt løbende over året, ved at der hver måned er hævet kontanter på faderens konto i [finans1], kontonr. [...22]. Hævningerne er foretaget af [person1] selv idet hun har oplyst til os, at hun har dispositionsret til kontoen. Der vedlægges som dokumentation herfor kontoudtog for den nævnte konto som bilag 9. Efter det til os oplyste, er lånet fra faderen sket på anfordringsvilkår og forrentes ikke. Der er ikke indgået aftaler om tilbagebetalingshorisont.

SKAT har i afgørelsen anført, at det privatforbrug, som SKAT har beregnet, ikke anses realistisk.

SKAT har ikke i denne forbindelse anført noget om, hvad SKAT kan anerkende som et realistisk privatforbrug. SKAT ansætter privatforbruget til årligt kr. 222.085 svarende til kr. 18.507 pr. måned. SKAT begrunder ikke, hvorfor man anser netop dette beløb som værende retvisende for husstandens privatforbrug.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning for 2015, afsnit G.A.1.1.1.3.3, at minimumsprivatforbruget i inddrivelsessituationer ansættes til kr. 10.060 pr. måned for to voksne.

For hvert hjemmeboende barn (7-18 år) tillægges 2.980 kr. ved vurderingen.

SKATs skøn over privatforbruget (kr. 18.507 pr. måned), ligger således væsentligt over, hvad der anføres som minimumsforbruget i inddrivelsessøjlen i SKAT (kr. 13.040 pr. måned). Endvidere ligger det skønnede privatforbrug ligeledes langt over det privatforbrug, der er beregnet på baggrund af sagens faktiske oplysninger (kr. 15.649 pr. måned).

SKATs forudsætninger vedr. husstandens sammensætning er ikke omtvistede.

4. Begrundelser og henvisning til retsregler m.v.

4.1 Virksomhedens regnskabsgrundlag

Som det tydeligt fremgår af det nu fremlagt regnskabsgrundlag for virksomheden opfyldes reglerne i mindstekravbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven m.v. om daglig føring af kassekladde, kasseafstemning, bogføring og udarbejdelse af årsrapport m.v.

Der er derfor ikke anledning til, at virksomhedens regnskabsgrundlag på det foreliggende grundlag kan tilsidesættes, og dermed kan regnskabsmaterialet lægges til grund for indkomstansættelsen for 2013.

Det fremgår af Juridisk Vejledning 2015, afsnit A.B.5.3.1 til A.B.5.3.6, at der alene kan foretages en skønsmæssig ansættelse og dermed en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud i følgende tilfælde:

• Der foreligger ikke et ført og afstemt kasseregnskab eller kravene hertil opfyldes ikke

• Regnskabet og/eller kasseregnskabet er mangelfuldt

• Lavt privatforbrug som støtte for forhøjelse

• Unormal lav bruttoavance

• Konkrete differencer og bortkommet regnskabsmateriale

• Fejl i primo- eller ultimoposter

Henset til, at der nu foreligger et fuldstændigt og afstemt materiale, kan SKAT således ikke alene med baggrund i, at virksomheden ikke har opfyldt kravene til indsendelse, tilsidesætte det selvangivne resultat for 2013 alene med henvisning til skattekontrollovens§ 5, stk. 3.

Der er således ikke anledning til, at ansættes indkomsten efter et skøn på dette grundlag.

4.2 Omsætning og bruttoavance m.v.

Endvidere er der ikke grundlag for, på baggrund af virksomhedens bruttoavance, at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Det fremgår klart at, virksomhedens bruttoavance, efter vores opfattelse og erfaring, absolut ligger over middel ift. hvad der er normalt for denne type restauranter. Alle år, på nær opstartsåret, har man realiseret en bruttoavance på over 60 % og nogle år endda over 67 %.

Størrelsen af bruttoavanceprocenten og den relativt konstante bruttoavanceprocent indikerer klart, at der ikke er udeholdt omsætning i virksomheden, idet der ikke, henset til restaurantens sortiment og beliggenhed, kan forventes en højere avance når der henses til gennemsnitavancerne i branchen.

Nedenfor har vi indarbejdet SKATs skøn over yderligere omsætning i restauranten:

Når SKATs skøn over yderligere omsætning indregnes, bliver bruttoavancen på hele 74,04 % hvilket må anses som helt urealistisk for denne restaurant henset til resultaterne for tidligere år og efterfølgende år samt de under faktiske forhold beskrevne gennemsnitlige bruttoavancer i branchen.

SKATs skøn over udeholdt omsætning og dermed ikke afregnet moms er fastsat så højt, at resultatet af ændringen forekommer åbenbart urimeligt og fejlagtigt.

SKAT har skønnet over omsætningen uden at hense til de faktiske forhold og bruttoavancen i restauranten. SKAT havde ellers med de selvangivne regnskabstal mulighed for at beregne bruttoavancen for 2013 i forbindelse med sagens behandling og derfor selv mulighed for at konstaterer ovenstående.

SKAT bør derfor på baggrund af ovenstående, anerkende, at der ikke er udeholdt omsætning på kr.

160.000 og således ikke skal afregnes moms heraf med yderligere kr. 40.000.

Dette ud fra at regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes samt at bruttoavancen før ændringen på ingen måde indikere udeholdt omsætning. SKAT har således undladt at lægge vægt på væsentlige og afgørende faktiske forhold, der var i SKATs besiddelse på tidpunktet for hvor afgørelsen blev truffet. SKAT har jf. de alm. forvaltningsretlige regler pligt til at oplyse sagen. Dette er tilsidesat i dette tilfælde vedr. oplysningerne om bruttoavancen m.v. for indkomståret 2013 og tidligere år, hvor der er afgivet regnskabsoplysninger på selvangivelsen.

Vi henholder os i denne forbindelse i øvrigt til det under pkt. 4.3 vedr. privatforbrugets størrelse og beregning heraf.

4.3 Privatforbruget

Som følge af, at regnskabsgrundlaget ikke, efter vores opfattelse, kan tilsidesættes, kan SKAT alene foretage en skønsmæssig ansættelse baseret på, at privatforbruget, efter SKATs opfattelse, er uantageligt lavt for husstanden. SKAT har i begrundelsen i afgørelsen ikke anført, hvilke hovedhensyn, man har lagt til grund for at vurdere, at privatforbruget for denne husstand skal udgøre det beregnede beløb på kr. 222.085. SKAT anfører alene, at man har fast en yderligere omsætning da virksomheden ikke har indsendt det ønskede materiale.

Det er vores opfattelse, at forholdene omkring husstandens privatforbrug gør, at SKAT skal frafalde en skønsmæssig ansættelse alene baseret på det af SKAT beregnede privatforbrug for husstanden.

Dette skyldes, som beskrevet under de faktiske forhold, at husstandens privatforbrug ikke kan anses om uantageligt lavt når der henses til oplysningerne fremlagt herom. Privatforbruget er jf. beregningerne kr. 187.785 svarende til kr. 15.649 pr. måned.

Tvært imod kan det fastsatte privatforbrug af SKAT på kr. 222.085 eller kr. 18.507 pr. måned anses som uantageligt højt set i forhold til de faktiske oplysninger om, at man aldrig går ud, stort set ikke køber nyt tøj, ikke rejser på ferie og i øvrigt anvender muligheder for udtagning af varer fra restauranten i overensstemmelse med reglerne herom vedr. beskatning af forbrug af egne varer.

Dette bestyrkes endvidere af, af SKATs egen fastsættelse af minimums privatforbrug i forbindelse med inddrivelse af gæld. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning for 2015, afsnit G.A.1.1.1.3.3, at minimumsprivatforbruget i inddrivelsessituationer ansættes til kr. 10.060 pr. måned for to voksne.

For hvert hjemmeboende barn (7-18 år) tillægges 2.980 kr. ved vurderingen. SKATs skøn svarende til et privatforbrug på kr. 18.507 pr. måned ligger således langt over, hvad disse retningslinjer beskriver. Dette forekommer derfor åbenbart urimeligt, såfremt man anvender forskellige betragtninger omkring størrelsen af privatforbruget alt efter om der er tale om en skattesag eller en inddrivelsessag.

Som anført under de faktiske forhold vedr. husstandens beskedne leveforhold sammenholdt med det af os beregnede privatforbrug, er det således tydeligt, at det af SKAT ansatte forbrug er for højt.

Under henvisning til den foretagne beregning af privatforbruget jf. bilag 10, bør SKAT derfor frafalde forhøjelsen af indkomsten, idet der bør lægges vægt på de dokumenterede oplysninger om spillegevinster og lån fra [person1]s fader.

Det er åbenbart urimeligt at pålægge ægtefællen med tilbagevirkende kraft at skulle dokumentere overskud ved spil på [...] i 2013. Overskud ved spil godkendt i Danmark er ikke skattepligtig indkomst og der er af spiludbyder afregnet gevinstafgift til SKAT forinden gevinsten udbetales.

Derfor har ægtefællen ikke tidligere sørget for, at gemme dokumentation for realiserede gevinster ved spil på [...].

Som følge af skattesagens opståen, er ægtefællen fra og med maj 2015 påbegyndt at gemme dokumentationen for spilgevinster. Vi henviser til opgørelsen og dokumentationen i bilag 3.0- 3.5.

På baggrund af, at ægtefællen i en periode på 4,5 måneder i 2015 beviseligt har realiseret et overskud på spil på kr. 28.723, der omregnet til et helt år vil udgøre kr. 76.595, mener vi det er sandsynligt, at ægtefællen i hele 2013 kan have realiseret et overskud ved spil på [...] på kr. 45.000 som tidligere oplyst. Vi mener derfor, at SKAT bør lægge denne oplysning til grund ved beregningen/vurderingen af privatforbruget. SKAT har i afgørelsen ikke anført, hvad SKAT mener, at der skal foreligge som dokumentation for spillegevinster. SKAT har kun henvist til SKM2009-

37.HR der alene vedrører dokumentationskravene for private lån.

Ægtefællen har tidligere oplyst, at overskuddet ved spil på [...] udgør ca. 45.000 kr., der efter vores opfattelse således bør indgå ved vurderingen af privatforbruget, henset til de dokumenterede forhold for 2015 vedr. spilgevinster m.v...

Endvidere bør ved vurderingen af privatforbruget indgå, at der er modtaget lån fra [person1]s fader i indkomståret. Vi henviser til beskrivelsen under faktiske forhold.

Det er vores opfattelse, at oplysningerne om låneforholdet skal lægges til grund, idet der er fremlagt kontoudtog fra faderens konto og det fremgår heraf, at der er hævet det oplyste beløb kontant i løbet af 2013. Det er derfor vores opfattelse, at det er dokumenteret, at der er tilflydt hustanden kr.

105.000 der er anvendt til privatforbrug, og derfor bør SKAT anerkende, at beløbet indgår i privatforbrugsopgørelsen.

Der er, sammenholdt med oplysningerne om regnskabsgrundlaget, bruttoavancen og størrelsen af privatforbruget herefter ikke grundlag for, at opretholde den af SKAT foretagne forhøjelse af indkomsten med kr. 160.000 som udeholdt omsætning og kr. 40.000 som yderligere momstilsvar.

Indkomstopgørelsen for 2013 og momstilsvaret for 2013 bør derfor nedsættes i overensstemmelse hermed.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, er virksomhedens repræsentant fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

1) Regnskabsgrundlaget

SKAT anfører på side 2 i udtalelsen: > >Det nu foreliggende regnskab med div. materiale kan indholdets korrekthed ikke umiddelbart efterprøves, idet det underliggende bilagsmateriale i form egentlige bilag ikke fremgår < < .

Vi skal hertil oplyse, at grundbilagene og bogføringsmateriale naturligvis står til SKATs rådighed såfremt dette ønskes. SKAT er velkommen til at anmode om de regnskabsbilag, der ønskes til gennemgang for efterprøvelse af regnskabsgrundlaget.

2) Eget vareforbrug

SKAT anfører på side 2 i udtalelsen:

> >Om f eks. udtag til eget vareforbrug er til en eller to personer eller hele hus tand der består af 6 voksne personer i

2013 ... er således ikke konstaterbart ud fra det foreliggende materiale. < <

Vi skal hertil gøre opmærksom på, at det fremgår af de indsendte kontospecifikationer, hvordan værdien af forbrug af egne varer er fastsat. Vi henviser til konto 2420.

Det fremgår, at værdien af fastsat ud fra modtagne oplysninger om antal dage i 2013, hvor restauranten har været åben (i alt 216 dage som følge af den i klagen tidligere beskrevne nedrivning af bygning og genopførelse af samme). Det er oplyst til os, at der ikke medtages varer fra forretningen til privatadressen. Der spises alene måltider i restauranten i forbindelse med indehaver og ægtefællen er på arbejde der. Værdien er skønsmæssigt fast til kr. 25 pr. person pr. åbningsdag.

Der er medtaget 2 personer i opgørelsen alle åbningsdage uagtet at det tidligere er oplyst, at det ikke er hver åbningsdag at ægtefælle deltager i driften. Værdien, der er medtaget i regnskabet, udgør i alt kr. 8.450 inkl. moms (2 pers. x 25 kr. x 216 dage).

3) Omkostningsgodtgørelse erhvervsmæssig kørsel

SKAT anfører på side 2 i udtalelsen:

> >Om feks ... udbetalt omkostningsgodtgøre/se er udbetalt på et korrekt grundlag er således ikke konstaterbart ud fra det foreliggende materiale. < <

Vi skal hertil gøre opmærksom på, at der er tale om godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, fortrinsvis i forbindelse med indkøb af varer til brug i virksomheden. Vi vedlægger specifikation af den erhvervsmæssige kørsel som bilag 13 og bilag 14. Opgørelserne udarbejdet af os på baggrund af foreliggende køre bog fra indehaveren. Såfremt SKAT ønsker kørebog til gennemsyn kan anmodning fremsættes herom.

4) SKATs beregning af faders privatforbrug

SKAT anfører i udtalelsen på 2, næstsidste afsnit, at faderens privatforbrug er beregnet til kr.

114.681 efter diverse reguleringer primo/ultimo.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke har mulighed for at forholde os til korrektheden af denne beregning, idet SKAT i beregningen ikke har specificeret hvordan man kommer frem hertil. Vi kan oplyse, at vi ikke har adgang til faderens indkomst og formueforhold. SKAT bedes således fremkomme med specifikation af det beregnede beløb.

5) Faktiske oplysninger ang. antal personer i husstanden

SKAT anfører i afgørelse om ændring af skatteansættelsen af 18/6-2015, at der på adressen

[adresse2], [by2] er tilmeldt 5 personer. Der opremses følgende personer:

[person1] (indehaver)

[person2] (ægtefælle)

[person4] (søn)

[person5] (datter)

[person3] (nevø)

Der anføres her intet om, at indehavers fader også har været tilmeldt adressen i indkomståret.

På side 2 i udtalelsen anfører SKAT:

> > Om f eks. udtag til eget vareforbrug er til en eller to personer eller hele hustand der består af 6 voksne personer i2013 ... < <

samt videre på side 2 under pkt. 2 at:

> >Ved SKATs kendelse af 18.03.2015 gør SKAT samtidig opmærksom på, at der er flere tilmeldt husstanden som den aktuelle beregning aktuelle beregning ikke tager højde for herunder bl.a. [person3] samt skatteyders fader [person6]. < <

I forbindelse med udarbejdelsen af klagen over SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen, tages der udgangspunkt i de oplysninger, der er anført af SKAT under punkt 1.1 De faktiske forhold i afgørelsen. Dette ud fra en betragtning om, at SKAT naturligvis har overholdt officialmaksimen om oplysning af sagen samt har fremlagt alle de oplysninger og hovedhensyn, der er lagt til grund ved afgørelsen, således at de forvaltningsretlige regler om begrundelse m.v. er opfyldt.

Det er derfor vores opfattelse, at SKAT oplysninger er vildledende og fejlagtige vedrørende hvilke personer, der er tilmeldt på adressen i indkomståret.

I forbindelse udarbejdelse af klagen, har vi alene forholdt os til SKATs oplysninger om tilmeldte på adressen, da vi ikke har samme adgang til oplysninger fra Folkeregisteret som SKAT har, og har derfor taget udgangspunkt heri i vores dialog med indehaveren. Vi kan oplyse, at indehaveren, der har vietnamesisk baggrund, har meget svært ved at forstå dansk og engelsk, og som følge heraf, har indehaveren misforstået vores spørgsmål angående midlerne fra faderen. Desuden har indehaver ikke forstået vores spørgsmål ang. sammensætningen af husstanden og hvor faderen har haft bopæl.

At SKAT i udtalelsen efterfølgende oplyser, at indehaverens fader også er tilmeldt adressen i 2013 ændre således hele grundlaget for vurderingen af privatforbruget samt grundlaget for, hvorvidt hævningerne på faderens konto er et lån, eller om der er tale om, at faderen direkte bidrager til husstandens økonomi.

Vi har, som følge af, at SKAT nu fremkommer med ændrede faktiske oplysninger om personer på adressen, efterfølgende via tolkebistand fra indehavers datter, forespurgt indehaver om midlerne fra faderens konto samt hvordan hele husstandens økonomi er sammensat og hvem, der bidrager til husstandens økonomi.

Indehaver oplyser vedr. faderen, at det er korrekt at han har boet i huset på [adresse2], [by2], sammen med dem i 2013. Faderen var gammel og kunne ikke klare sig selv. Han afgik ved døden i 2014 jf. det til os oplyste.

Indehaver oplyser desuden, at hun havde rådighed over faderens konto, og hævningerne på faderens konto således ikke er et udtryk for et lån, men et udtryk for faderens bidrag til den fælles husholdning. Indehaveren oplyser, at det beror på en misforståelse at hun havde sagt ja til, at hun havde lånt penge af faderen.

Desuden oplyser indehaver, at hun mener, at SKAT bør lægge hele husstandens økonomi til grund ved vurderingen af privatforbruget. Indehaver oplyser hertil, at alle tilmeldte i husstanden har bidraget fælles til husholdningen. Indehaver oplyser i forbindelse hermed, at [person3] er hendes nevø, der har boet hos dem under et udvekslingsophold i Danmark. [person3] er efterfølgende returneret til Vietnam, hvor han er bosiddende. [person3] har jf. indehaver bidraget husstandens økonomi i lidt mindre omfang end de øvrige tilmeldte da han ikke havde arbejdede og ikke havde andre midler, end de penge, som han medbragte til Danmark ved opholdets begyndelse.

Indehaver har forklaret til os, at familiens kulturelle baggrund tilsiger, at man passer den ældre generation i hjemmet, samt at hjemmeboende børn uanset alder og økonomi bidrager til husstandens samlede økonomi.

Indehaver har som følge heraf fremlagt årsopgørelser for de to hjemmeboende børn [person5] og [person4] som dokumentation for deres indkomstforhold i 2013. Vi vedlægger disse som bilag 15 og bilag 16.

Vi kan hertil oplyse, at vi ikke har fået adgang til R-75 oplysningerne for de hjemmeboende børn eller indehavers fader, og vi har derfor ikke mulighed for, at foretage beregning af husstandens samlede økonomi og privatforbrug.

Ved vurderingen af det samlede privatforbrug for husstanden bør der således fortsat henses til oplysningerne om den beskedne levevis, der gælder alle personer i husstanden. Især faderens forbrug i forhold til den samlede husstand har været yderst beskedent som følge af hans helbredsmæssige tilstand og hans alder. Ifølge indehaveren kan det rent faktisk godt være korrekt, at der ud over den smule, som faderen spiste, ikke har været særskilte udgifter for hans vedkommende på mere end 500-1000 kr. pr. måned.

Vi skal derfor, på baggrund af de nu foreliggende oplysninger, anmode SKAT om, at det lægges til grund, at der blandt alle tilmeldte på ejendommen har hersket ubetinget fælles økonomi i indkomståret.

Vedr. størrelsen af privatforbruget i husstanden bør der lægges til grund ved vurderingen heraf, at der på flere områder i privatforbruget, bl.a. vedr. udgifter til mad, sædvanligvis er "stordriftsfordele" jo flere personer, der er i husstanden. Ved vurdering af privatforbruget bør der derfor ikke tillægges samme vægt på alle personer vedr. f.eks. udgifter til mad. Dette praktiseres f.eks. også ved anvendelse af standardsatserne for eget vareforbrug når der er flere personer i husstanden.

(...)”

Virksomhedens repræsentant er endvidere fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKATs pligt til at overholde officialmaksimen

Det blev på telefonmødet med Skatteankestyrelsen aftalt, at Skatteankestyrelsen ville kontakte

SKAT ift. beregning af husstandens samlede privatforbrug da det både på mødet og tidligere i vores udtalelse af 30. oktober 2015 er fremført, at der ved vurdering af privatforbruget skal henses til husstandens samlede formue, indtægter og udgifter - dvs. alle husstandens medlemmer (klager, ægtefælle, klagers nu afdøde fader og 2 hjemmeboende børn o/18 år).

Om sagens faktiske forhold har vi tidligere i udtalelse af 30. oktober 2010 anført, at der mellem de ovennævnte personer i husstanden hersker en ubetinget fælles økonomi i indkomståret.

I SKATs bemærkninger af 18. oktober 2017 er der ikke foretaget en beregning på baggrund af de faktiske forhold for hele husstanden som det ellers blev aftalt med Skatteankestyrelsen af man skulle anmode SKAT om.

SKAT anfører på side 3, afsnit 5: > >Uagtet skatteyders kulturelle baggrund og hvor mange der i realiteten har været tilmeldt og boet på adressen, må det i givet fald være op til skatteyder at dokumentere disse forhold, som oplyst i de sidste 6 afsnit på side 3 i revisors bemærkning af 30. oktober 2015. < <

SKAT nægter hermed at foretage en beregning af privatforbruget på baggrund af de hos SKAT allerede foreliggende faktiske oplysninger om alle hustandens beboers indtægter, udgifter og formue. Dette uagtet at SKAT er i besiddelse af samtlige faktiske oplysninger hertil.

SKAT nægter dermed at opfylde officialmaksimen når man nægter at anvende faktiske foreliggende oplysninger i SKATs system - oplysninger som klager netop har anmodet om bliver anvendt. Sagen vil uden anvendelse af disse oplysninger ikke være tilstrækkeligt oplyst, og afgørelsens gyldighed derfor yderst tvivlsom.

SKAT kan derfor ikke efter vores opfattelse nægte at hense til de faktiske forhold, som klager har oplyst er gældende - specielt ikke når der henses til, at alle oplysninger foreligger hos SKAT.

SKAT har således rig mulighed for at kunne konstatere, om der ved en samlet bedømmelse af husstandens formue, indtægter og udgifter er plads til et for husstanden rimeligt privatforbrug.

SKAT anfører på side 2, 1. afsnit: > >Fader [person6] og dennes forhold inddrages af skatteyder selv, hvorfor SKAT er nød til at hense til faderens forhold. < <

Skat anfører på side 2, 5. afsnit: > >Faderens forhold er alene fremhævet, fordi skatteyder selv inddrager faders økonomi i sine egne forhold og for at belyse, at dette ikke anses for realistisk ud fra det til SKAT oplyste (R-75). < <

SKAT anfører videre på side 2, 10. afsnit: > >Faderens økonomi er den eneste der er omtalt, idet skatteyder selv har anført at der er sket lån ji·a fader, hvorfor dennes økonomiske oplysninger har været nødvendige at inddrage. < <

De tre citerede afsnit viser, at SKAT helt fejlagtigt mener, at man er bemyndiget til selv at sortere i, hvilke faktiske oplysninger i sagen man anvender.

SKAT anvender oplysninger om faderens økonomiske forhold fordi klager har oplyst om, at faderens økonomiske forhold har betydning for vurdering af klagerens privatforbrug i form af bidrag til husstandens økonomi.

Det er derfor direkte uforståeligt og selvmodsigende at SKAT nu nægter at anvende klagers oplysninger om, at husstandens samlede økonomi bør lægges til grund ved vurderingen af privatforbruget som følge af, at de voksne hjemmeboende børn såvel som den nu afføde fader har indgået i husstandens ubetingede fælles økonomi.

Vi fastholder på dette grundlag vores påstand om, at SKAT er forpligtet til at forholde sig til sagens faktiske omstændigheder ift. at det foreligger oplyst, at husstanden har haft ubetinget fælles økonomi i indkomståret. I modsat fald må afgørelsen anses som ugyldig jf. ovenfor.

Privatforbrug for husstanden samlet

Som følge af SKATs fejlagtige antagelser jf. ovenfor og SKATs anvendelse af fejlagtige faktiske forhold vedrørende husstandens sammensætning, har vi nu fået adgang til R75-oplysninger for de to voksne hjemmeboende børn for indkomståret.

Vi har på bagrund heraf foretaget en opgørelse af privatforbruget for de to voksne hjemmeboende børn. Vi vedlægger opgørelsen for de to voksne børn som bilag 17.Desuden vedlægger vi som bilag 18den samlede opgørelse af husstandens privatforbrug for 2013 inkl. de voksne børns privatforbrug. Vi henviser endvidere til det tidligere fremlagte bilag 9der viser kontante hævninger på den nu afdøde faders bankkonto. Disse hævninger udgør 105.000 kr. og medgået i den samlede husholdning. Det er om faderen tidligere oplyst, at denne i 2013 har været syg og familien har taget sig af ham frem til hans død i 2014.

Opgørelsen viser, at der for husstanden samlet er et rådighedsbeløb pr. måned på 27.435 kr. pr. måned når der medregnes det oplyste overskud ved spil på 45.000 kr. årligt.

Medregnes det oplyste overskud ved spil på 45.000 kr. ikke udgør rådighedsbeløbet pr. måned 23.685 kr.

De beregnede beløb for hele husstanden er efter vores opfattelse og henset til det tidligere oplyste om husstandens medlemmers beskedne levevis et yderst acceptabelt privatforbrug og ligger på ingen måde under, hvad der er normalt for en familie/husstand af den nævnte sammensætning.

Specielt må det påpeges, at den nu afdøde fader under sin sygdom og henset til dennes alder, samt at denne passes af de øvrige personer i husstanden, har haft et særdeles beskedent privatforbrug ud over de midler, der er medgået til det samlede privatforbrug i husstanden.

Det er således fortsat vores påstand, at den foretagne skønsmæssige ansættelse skal frafaldes, da der ikke er grundlag for at opretholde denne på baggrund af de foreliggende oplysninger om husstandens privatforbrug.

Anvendelse af statistiske oplysninger ved vurderingen af privatforbrug

SKAT lægger jf. side 2, 3. afsnit stor vægt på statistiske oplysninger om privatforbrug ud fra

Forbrugerstyrelsens Husholdningsbudget og Danmarks Statistik.

Det er vores opfattelse, at statistiske oplysninger vedr. privatforbrug ikke kan anvendes i denne sag

- eller i hvert fald kun kan anvendes i et helt ubetydeligt omfang. Det er vores opfattelse, at SKAT ved at lægge stor vægt på disse statiske oplysninger sætter skøn under regel frem for at efterleve loven og foretage en konkret og virkelighedsnær skønsudøvelse baseret på de faktiske omstændigheder i sagen.

For at kunne anvende statistik baseret på gennemsnit og særdeles brede indkomstspænd kræves det, at de forhold, som dette anvendes på også svare til en gennemsnit. Og det gør det ikke i dette tilfælde da der langt fra er tale om en gennemsnits familie med en gennemsnitsindkomst.

I denne forbindelse henviser vi i det hele til vedhæftede artikel fra FDR2017.3.19 af advokat (H) Tobias Stenkær Albrechtsen og Lektor, ph.d.(-jur) Thomas Rønfeldt som bilag 19.

(...)”

s afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-3, at:

”Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.”

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomhedens regnskab opfylder ikke kravene. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er foretaget løbende og effektiv kasseafstemning. Der er ikke i alle tilfælde overensstemmelse imellem posteringerne i virksomhedens kassekladde og bankkontoudskrifter, hvor f.eks. bilag 62 er posteret som kontant betalt i kassekladden, mens beløbet reelt er betalt via bankkontoen den 1. maj 2013. Der er ikke registreret nogen beholdningsdifferencer i forbindelse hermed. I bogføringen er kassebeholdningen på konto 6810 ”kasse” negativ indtil den 30. juni 2013, hvor der indskydes 28.451,04 kr. Der er desuden ikke registreret kassedifferencer i virksomheden.

Da kravene til regnskabsgrundlaget herefter ikke kan anses for opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

SKAT har forhøjet virksomhedens overskud med 200.000 kr., hvoraf 40.000 kr. er forhøjelse af momstilsvaret. Skønnet er foretaget med udgangspunkt i virksomhedens indehavers lave privatforbrug.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs opgørelse af yderligere overskud i virksomheden for indkomståret 2013, j. nr. 15-2770770, som skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioden 2013.

Virksomhedens indehaver har gjort gældende, at hendes ægtefælle har modtaget spillegevinster på 45.000 kr., som skal medtages i privatforbrugsopgørelsen. For at kunne medregne spillegevinster ved opgørelsen af privatforbruget skal der kunne dokumenteres et nettooverskud, jf. praksis i blandt andet SKM2015.642.VLR og TfS2000.747. Virksomhedens indehaver har ikke kunnet påvise et nettooverskud, idet der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation herfor. Det fremlagte spilleregnskab er udfærdiget efter at SKAT har truffet afgørelse og kan ikke understøttes af kontoudtog, ligesom det indsendte regnskab vedrører indkomståret 2015. Det er derfor ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klagerens ægtefælle har haft et nettooverskud ved spil i indkomståret 2013, der har kunnet dække privatforbruget, og spillegevinsterne kan på baggrund heraf ikke indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Der var tilmeldt 6 personer på indehaverens adresse i indkomståret 2013: Indehaveren, indehaverens ægtefælle, indehaverens to børn, indehaverens far og indehaverens nevø.

SKAT har i privatforbrugsberegningen alene henset til indehaverens og indehaverens ægtefælles indtægtsforhold. Indehaveren har gjort gældende, at hele husstanden har bidraget økonomisk til husholdningen, hvorfor privatforbrugsberegningen skal ske ud fra hele husstandens indkomst- og formueforhold.

Der er ikke grundlag for at medtage indehaverens far, børn og nevø i privatforbrugsopgørelsen. Der er herved lagt vægt på, at indehaveren ikke har dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de har bidraget til den daglige økonomi. Der er ikke fremlagt dokumentation for hvorledes de har bidraget økonomisk, ligesom de fremlagte formueoplysninger på børn og far ikke kan trække indehaverens privatforbrug op på et antageligt niveau. Der er her henset til, at børnene og farens formueforhold alene kan rumme deres eget privatforbrug.

Indehaverens privatforbrug er efter forhøjelsen beregnet til 222.085 kr.

Under henvisning til FU10-undersøgelsen af privatforbruget for 2 voksne under 60 år uden børn, lavet af Danmarks Statistisk, hvor det gennemsnitlige privatforbrug i årene 2010-2014 kan beregnes til 364.896 kr., har SKAT foretaget et forsigtigt skøn, hvor der er plads til en sparsommelig levevis. Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede privatforbrug for 3 voksne ifølge samme undersøgelse fra Danmarks Statistik udgør 494.412 kr. for indkomståret 2012, hvilket i det konkrete tilfælde vil medføre en yderligere forhøjelse af SKATs skønsmæssige ændring.

SKAT har ikke medtaget virksomhedens egenkapital i privatforbrugsopgørelsen. Forskydningen i egenkapitalen på 13.620 kr. løfter ikke indehaverens privatforbrug op på et antageligt niveau, ligesom beløbet ikke kan rykke på størrelsen af det udøvede skøn.

Der er herefter ikke grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2013.

Indehaveren har gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt officialmaksimen, og har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling

Ifølge officialmaksimen har en offentlig myndighed pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før afgørelse træffes. SKAT har indkaldt materiale der kan belyse de selvangivne forhold, herunder bl.a. kontoudtog og dokumentation for eventuelle private lån m.v. SKAT har endvidere rykket for materialet, ligesom virksomhedens indehaver har fået fristforlængelse for svarfrist.

SKAT har forsøgt at indhente alle relevante oplysninger, og givet indehaveren mulighed for at fremkomme med dokumentation. Skattemyndighederne skal med henvisning til skatteforvaltningslovens § 17, iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. SKAT har dermed ikke været forpligtet til at oplyse om disse forhold vedrørende øvrige beboere i indehaverens husstand, hvorfor pligten til at overholde officialmaksimen ikke er tilsidesat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.