Kendelse af 22-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2020

Faktiske oplysninger

SKAT har på baggrund af oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) udtaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 til kontrol.

SKAT har derfor i brev af 13. december 2016 – samt rykker af 11. januar 2017 – anmodet klageren om at fremsende kontoudskrifter vedrørende han lønkonto i [finans1] med kontonr. [...29] samt en redegørelse for indsætningerne.

Klageren har i e-mail af 20. januar 2017 oplyst følgende over for SKAT:

”(...)

Vedr. brevet af den 13. december 2016 - Jnr. [...]

Konto [...29] er brugt som erhvervskonto til [virksomhed1] v/ [person1] CVR.nr. [...1], fordi [person1] ikke kunne får en erhvervskonto i forskellige banker.

Hævninger var til varekøb og lønninger for CVR.nr. [...1].

Lønninger var blandt andet lavet i danlon og letløn.

(...)”

[person1] har i forbindelse med en ændring af hendes årsopgørelse i SKATs TastSelv anført følgende begrundelse for ændringen:

”

Jeg retter i den da jeg nu er klar over hvad jeg skulle udfylde i forhold til den virksomhed, [person2] har brugt mit navn uden min viden. Jeg har ikke tjent noget derfor var jeg i tvivl.

”

Ifølge oplysninger fra Erhvervsstyrelsen (CVR-registret) blev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-NR. [...1] etableret den 1. november 2012 med [person1] som fuldt ansvarlig deltager. Virksomheden, der ophørte pr. 30. juni 2014, var registreret under branchekode 433410 Malerforretninger.

Det følger videre af CVR-registret, at klageren den 9. maj 2014 har stiftet iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS med CVR-NR. [...2]. Selskabet, der er opløst efter konkurs den 26. juni 2018, var ligeledes registreret under branchekode 433410 Malerforretninger. Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren i perioden 1. august til 31. december 2014 modtaget lønindkomst på 90.855 kr. fra selskabet.

Klageren har desuden i perioden 14. november 1995 til 6. maj 2009 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] med CVR-NR. [...3].

SKAT har den 24. januar 2017 anmodet klageren om en nærmere redegørelse for, hvem, der har fuldmagt og hævekort til kontoen, hvortil klageren den 26. januar 2017 pr. telefon over for SKAT oplyste, at det alene er ham, ligesom han supplerende oplyste, at [person1] er hans kusine.

I e-mail af 13. februar 2017 har klageren fremsendt oversigter over kontoposteringer for perioderne fra den 1. november 2013 til den 9. maj 2014 samt fra den 8. juli 2014 til den 31. december 2014.

Efter anmodning fra SKAT har [finans1] den 12. april 2017 fremsendt kontoudskrifter for perioden 12. marts 2013 til 1. november 2013.

SKAT har herefter i brev af 26. april 2017 udsendt forslag til afgørelse, hvor klagerens momstilsvar for 2013 og 2014 skønsmæssigt forslås forhøjet med 287.593 kr. og 92.488 kr. på baggrund af konstaterede bankindsætninger, der anses for at relaterer sig til klagerens uregistrerede virksomhed.

Klageren har i e-mail af 16. maj 2017 fremsendt følgende indsigelser til SKATs forslag til afgørelse:

”(...)

Jeg har modtaget jeres brev af den 26. april 2017.

Jeg godkender ikke forslaget, der bank transaktioner tilhør:

[virksomhed1] v/ [person1]

CVR. [...1]

(...)

SKAT har i afgørelse af 2. juni 2017 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

SKAT har i samme afgørelse truffet afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse samt manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag for 2013 og 2014, der ligeledes er påklaget til Skatteankestyrelsen, men behandles i to særskilte – men sammenholdte – sager.

I forbindelse med klagesagens behandling har Skatteankestyrelsens sagsbehandler på baggrund af en telefonsamtale i brev af 18. december 2019 anmodet repræsentanten om senest den 14. januar 2020 at fremsende det i klagen bebudede regnskabsmateriale.

Repræsentanten har imidlertid ikke reageret yderligere over for Skatteankestyrelsen.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har fastsat klagerens momstilsvar for 2013 til 287.593 kr. og for 2014 til 92.488 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Vi har modtaget din indsigelse til vores forslag dateret den 26. april 2017, hvor du oplyser at banktransaktionerne tilhører [virksomhed1] v/[person1] CVR-nr. [...1].

Det er fortsat SKATs opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed. Du har ikke været registreret med virksomhed for indkomståret 2013 og frem til 9. maj 2014. Du har ikke indsendt momsangivelser eller angivet et resultat af virksomhed på din selvangivelse vedrørende perioden fra den 1. januar til 31. december 2013 og fra den 1. januar til 9. maj 2014, hvor du stifter selskabet [virksomhed1] IVS

Med udgangspunkt i dine bankudskrifter fra [finans1] har SKAT opgjort en skønsmæssig omsætning, der anses for værende skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Virksomhedens salgsmoms er herefter opgjort skønsmæssigt med henvisning til opkrævningslovens § 5 stk. 2.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet med henvisning til momslovens § 4 stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder har mulighed for at fradrage indgående afgift af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer med henvisning til momslovens § 31 stk. 1.

Der er alene fradrag for indgående moms for varer og ydelser der er leveret til virksomheden og virksomheden skal som dokumentation for den indgående moms kunne fremlægge faktura med henvisning til momsbekendtgørelsen § 58.

Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumentation kan fremlægges forskriftsmæssige faktura, med henvisning til momslovens § 37 og momsbekendtgørelsen § 58. Da du ikke har fremlagt dokumentation men alene har henvist til kontoudtog fra [finans1] kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms.

Den skønsmæssige opgørelse af salgsmoms fremgår af bilag nr. 1 for indkomståret 2013 og bilag 2 for indkomståret 2014.

Talmæssig opgørelse vedrørende ændring af momstilsvar

Talmæssig opgørelse vedrørende ændring af momstilsvar

(...)

Momsperioden fra den 1. januar til 31. december 2013 er forældet efter skatteforvaltningslovens § 31. Den ordinære frist for, at kunne foretage ændringer af afgiftsgrundlaget findes i skatteforvaltningslovens § 31 og hvor SKAT har varslet ansættelsesændringen efter fristen i denne bestemmelse.

Det er SKATs vurdering, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3. Endvidere er det SKATs vurdering, at du som minimum har handlet groft uagtsom idet du har undladt, at angive korrekte momsoplysninger.

Det er SKATs opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32. Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan en ekstraordinær genoptagelse kun foretages hvis betingelserne omkring 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt.

6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. SKAT anser kundskabstidspunktet for at være den 19. marts 2017, hvor SKAT modtog kontoudtog for din konto i [finans1].

(...)”

SKAT afgørelse er vedhæftet bilag 1 og 2, der består af opgørelser over SKATs skønsmæssige forhøjelser af henholdsvis skat og moms samt bilag 3 med en opgørelse over afholdte lønudgifter.

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT har foretaget ændring af moms ud fra et skøn over indtægter og udgifter i forbindelse med modtaget kontoudskrifter fra bank. [person2] har ikke indsendt regnskab og regnskabsmateriale. Han har tidligere oplyst, at han har lånt sin bankkonto ud til sin kusine, som ikke kunne få oprettet en erhvervs konto.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har i klage af 6. september 2017 nedlagt påstand om, at klagerens momstilsvar for 2013 og 2014 nedsættes. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Der er begået fejl fra skatteyders side, idet han grundet sygdom og følgende stress kastede sig over arbejdet uden at holde styr på indtægter, udgifter, skat og moms. Det har ikke været for at unddrage sig skat, men alene fordi han var for stærkt fokuseret på, at han ville lykkedes med at tjene penge og få en virksomhed til at give overskud.

Han fik sin kusine til at hjælpe sig med at oprette virksomheden, og det var planen, at hun skulle have hjulpet ham med det administrative. Albert overtog i stedet det hele selv – og det kunne han tydeligvis ikke uden hjælp.

Men den skønsmæssige opgørelse er dog langt fra virkelighedens verden og vi har derfor [virksomhed3] til at opstille regnskab, så vi har et mere korrekt matr. Til beregning af den manglende skat og moms.

Det er korrekt, at SKAT ikke er forpligtet til at beregne/skønne udgifter i forbindelse med en indkomsterhvervelse, men det er dog ikke forbudt at lave et skøn over udgifter. Og SKAT burde have mulighed for at sammenligne indkomst og udgifter med andre mindre malervirksomheder for at kunne skønne en mere retvisende indkomst. Det er dog ikke sket og derfor kan vi ikke tiltræde den skønsmæssige opgørelse.

Jeg vender hurtigst muligt tilbage med regnskab og bilag.

Der tages forbehold for yderligere anbringender herunder anmodning om syn- og skøn i sagen.

Regnskabsmatr. fremsendes snarest og der anmodes tillige om personligt møde om sagen.

Undertegnede kan kontaktes for fremtidige henvendelser i sagen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2 indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal ifølge § 47, stk. 5, 1. pkt. ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

SKAT har anset virksomheden for at have en omsætning på 1.437.963 kr. inkl. moms i 2013 svarende til 1.150.370 kr. ekskl. moms og på 462.439 kr. inkl. moms svarende til 369.951 kr. ekskl. moms i perioden 1. januar 2014 til 7. maj 2014.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende overskuddet i virksomheden for indkomstårene 2013 og 2014 (sagsnr.: [...]), som dermed danner baggrund for opgørelsen af momstilsvaret i denne sag.

Virksomheden anses herefter for at have haft indtægter på mere end 50.000 kr. i indkomstårene 2013 og 2014, hvorfor virksomheden er momspligtig, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af momslovens § 47, stk. 5, 2. og 3. pkt. (dagældende), at nystartede virksomheder registreres med kvartalet som afgiftsperiode, medmindre virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har ikke modtaget det ønskede regnskabsmateriale og da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke ses opfyldt, har SKAT været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

SKAT har på baggrund af virksomhedens omsætning fastsat virksomhedens momstilsvar i 2013 til 287.593 kr. fordelt med 17.757 kr. i 1. kvartal, 19.815 kr. i 2. kvartal, 44.701 kr. i 3. kvartal og 205.319 kr. i 4. kvartal.

I 2014 har SKAT fastsat virksomhedens momstilsvar til 92.488 kr. fordelt på 1. og 2. kvartal med henholdsvis 33.111 kr. og 59.377 kr. Det bemærkes, at der er en sammentællingsfejl i SKATs opgørelse (bilag 2), idet salgsmomsen for 2. kvartal 2014 rettelig udgør 59.377 kr. og ikke 59.777 kr. som anført af SKAT.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr.

Idet der fremgår fakturanumre af bankudskrifterne, lægger retten til grund, at virksomheden har udstedt den første faktura i marts 2013. Allerede på dette tidspunkt anses det for åbenbart, at virksomhedens omsætning ville overstige 50.000 kr. inden for 12 måneder. Der er herved lagt vægt på, at virksomheden har været indehaverens eneste dokumenterede indtægtskilde i 2013 og frem til maj 2014, hvor han stiftede iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS, og at det må have stået ham klart, at en indtægt på 50.000 kr. ikke kan anses for nok til at opretholde en antagelig levefod.

Virksomheden er derfor momspligtig allerede fra udstedelsen af den første faktura i marts 2013.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Virksomheden afregner som ovenfor anført moms kvartalsvis og skal for så vidt angår 2013 angive moms senest den 1. måned og 10 dage - dog 1 måned og 17 dage for april kvartal - efter afgiftsperiodens udløb, mens en lovændring har medført, at angivelsesfristen fra 1. januar 2014 er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dette fremgår af henholdsvis den dagældende og nugældende udgave af momslovens § 57, stk. 1 og 3.

I 1., 2., 3. og 4. kvartal 2013 er angivelsesfristerne således henholdsvis den 10. maj 2013, 17. august 2013, 10. oktober 2013 og 10. februar 2014, men den for 1. og 2. kvartal 2014 er den 1. juni 2014 og 1. september 2014.

SKAT har den 26. april 2017 og 2. juni 2017 fremsendt henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelse.

SKATs genoptagelse ligger for så vidt angår 1., 2., 3. og 4. kvartal 2013 således uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1., således at spørgsmålet om genoptagelse heraf skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klagerens undladelse af at angive moms i 2013 anses for i hvert fald mindst groft uagtsomt. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om beløb, der absolut set er af en vis størrelse, ligesom der er tale om løbende vederlag. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren i perioden fra 1995 til 2009 drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], og således må anses for at have kendskab til reglerne.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er således til stede.

Spørgsmålet er herefter om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. er overholdt. Efter denne bestemmelse skal SKAT udsende forslag til afgørelse inden 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 31.

Højesteret har i dom af 30. august 2018, gengivet i U.2018.3603.H, fastslået, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Retten lægger til grund, at SKAT tidligst i februar 2017, hvor de modtog – dele af – kontoudskrifterne fra klageren, fik kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 3.

Retten finder derfor ikke, at varslingsfristen i § 32, stk. 2, 1. pkt., er overskredet, da SKAT sendte forslag til afgørelse den 26. april 2017.

Fristen i § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ændringen skal være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, ses ligeledes at være overholdt, idet SKATs afgørelse er sendt til virksomheden den 2. juni 2017.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar i 1., 2., 3. og 4. kvartal 2013 er således opfyldte.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.