Kendelse af 26-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 27-04-2019

SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift med i alt 46.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I 2016 opstod der et ønske om, at en ejendom, matrikelnummer [...1] [...], [by1], skulle udstykkes til flere parceller med henblik på salg i efteråret 2016. I forbindelse med udstykningen, blev der indhentet en dommerattest den 18. maj 2016.

Den 2. juni 2016 tinglyste selskabet skøde 1 (dato/løbenummer: [...91]) vedrørende overdragelse af en parcel i ejendommen. Tinglysning af skøde 1 skete før, at udstykning af ejendommen var registreret, hvorfor køber blev registreret som ejer af hele ejendommen.

Den 17. juni 2016 blev udstykningen af ejendommen registreret i en meddelelse hos Geodatastyrelsen. Den samlede ejendom bestod herefter af matrikelnummer [...1]-, [...2]-, [...3]-, [...4]-, [...5]- og [...6] [...], [by1].

Den 8. juli 2016 korrigerede selskabet fejlen i skøde 1 ved at tinglyse skøde 2 (dato/løbenummer: [...97]). I skøde 2 tilbageførte selskabet matrikelnummer [...2]-, [...3]-, [...4]-, [...5]- og [...6] [...], [by1] (dvs. 5/6 af ejendommen tinglyst i skøde 1) tilbage til sælger. Der skete ikke tilbageoverdragelse af matrikelnummer [...1] [...], [by1] (dvs. den sidste 1/6 af ejendommen), idet denne andel var korrekt overdraget til køber.

Selskabet har oplyst, at de foretog tinglysningen på denne måde, således at sælger fik tilbageoverdraget sin retmæssige andel af ejendommen (5/6 af ejendommen), mens køber beholdte sin retmæssige andel af ejendommen (1/6 af ejendommen). Selskabet har endvidere oplyst, at resultatet heraf er, at retstillingen er, som den ville have været, hvis tinglysning af skøde 1 var foretaget korrekt.

Den 1. august 2017 sendte selskabet en anmodning til SKAT om at få godtgjort tinglysningsafgift, som følge af, at der ved lov nr. 474 af 15. maj 2017 blev indsat en mulighed for at anmode om tilbagebetaling af tinglysningsafgift som følge af en tidligere fejlbehæftet tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og 6. Selskabet anmodede om at få godtgjort 46.000 kr. i tinglysningsafgift med henvisning til skøde 1 og 2. De 46.000 kr. udgør den variable tinglysningsafgift for begge skøder.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift med i alt 46.000 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT blandt andet anført, at:

”...

I kan ikke få godtgjort afgiften, fordi ejendommen, der tinglyses ejerskifte på i skøde 1 ikke er identisk med de ejendomme, der tinglyses ejerskifte på i skøde 2, ifølge tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6.

...

Tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, og afgiften beregner SKAT på grundlag af den tinglysningsmæssige ekspedition, som dokumentet har fået. Se tinglysningsafgiftsloven med kommentarer, 3. udgave 2007, s. 233.

I foretager to transaktioner.

Den ejendom I tinglyser ejerskifte for i skøde 1 er ikke identisk med den faste ejendom, som i tinglyser ejerskifte for i skøde 2. Da der således er foretaget to ejerskifter vedrørende forskellige ejendomme, skal der beregnes fuld afgift for tinglysning af begge transaktioner.

For at kunne benytte bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6, skal der være sket fejlagtig identifikation af ejendommen, dvs. hele ejendommen. Deles ejendommen efterfølgende ud på flere matrikler, kan korrektion alene ske ved, at det identiske areal i sin helhed skødes tilbage til den oprindelige sælger.

I denne sag overdrager I 5/6 af ejendommen tilbage. Da det således ikke er det identiske areal, der i sin helhed skødes tilbage, kan I ikke få godtgjort tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6.

På denne baggrund og med henvisning til vores begrundelse nedenfor, fastholder vi vores forslag af 24. august 2017.

...

Begrundelse

Afgift, som er indbetalt ved tinglysning af et skøde kan SKAT godtgøre efter anmodning. Vi godtgør kun den del af beløbet, der beregnes som 0,6 % af afgiftsgrundlaget. Se tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1.

Det skal i den forbindelse være dokumenteret, at ejerskifte er tinglyst med henblik på, at korrigere en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, der er sket ved en tidligere tinglysning. Se tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6.

Det er endvidere en betingelse for godtgørelse, at der er tale om samme ejendom, som er ejerskiftet ved en tidligere tinglysning. Hvis der imidlertid tilbageskødes dele af ejendommen, f.eks. fordi der i mellemtiden er sket udstykning fra ejendommen, og ikke alle matrikler tilbageskødes, er der ikke tale om samme ejendom.

I denne sag tinglyser I ejerskifte af ejendommen [...1] [...], [by1] den 2. juni 2016.

Den 17. juni 2016 meddeler Geodatastyrelsen, at ejendommen er udstykket i 6 dele på matrikelnumrene [...1]-, [...2]-, [...3]-, [...4]-, [...5]- og [...6] [...], [by1].

Den 8. juli 2016 tinglyser I ejerskifte af matrikelnummer [...2]-, [...3]-, [...4]-, [...5]- og [...6] tilbage til oprindelige ejer.

Da I ikke tinglyser ejerskifte af hele ejendommen tilbage til oprindelig ejer, men alene 5/6 af ejendommen, er der ikke tale om samme ejendom og bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6 finder derfor ikke anvendelse.

Det er derfor vores opfattelse, at I ikke kan få godtgørelse for den opkrævede tinglysningsafgift på 46.000 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabet har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at SKAT skal godkende selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift med i alt 46.000 kr. med henvisning til skøde 1 og 2.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. gjort gældende, at

”...

Den transaktion, som der søges tilbagebetaling af tinglysningsafgift for, kan i korte træk beskrives således:

I forbindelse med en udstykning af en ejendom i flere parceller i efteråret 2016, sker der ved en fejl tinglysningsmæssig overdragelse af ejendommen, før udstykningen er registreret, således at køber af en parcel bliver registreret som ejer af hele ejendommen og ikke kun den parcel, som køber efter udstykningen skulle være ejer af.

Fejlen rettes ved, at den resterende del af ejendommen, som nu er udstykket i flere matrikler, tilbageføres til sælger, således at køber herefter kun er tinglyst ejer af den matrikel, som det var hensigten, at køber skulle erhverve. Fejlen KUNNE også være rettet ved, at man tinglysningsmæssigt tilbageførte samtlige matrikler til sælger, hvorefter en af de udstykkede matrikel blev overført til køber som retmæssig ejer af denne. På daværende tidspunkt var der dog ingen grund til at antage, at denne løsning ville medføre et andet tinglysningsafgiftsmæssigt resultat end den valgte metode, idet muligheden for refusion af tinglysningsafgiften først er opstået ved en lovændring pr. 1. juli 2017, jf. Skat’s orienteringsskrivelse herom af 20. juli 2017.

Da der er foretaget en korrektion, som fører til samme resultat, som en tilbageskødning af den samlede ejendom til sælger og efterfølgende overskødning af den udstykkede parcel til køber, bør forholdet behandles på samme måde rent tinglysningsafgiftsmæssigt. Der bør ligeledes lægges vægt på, at vi ved korrektionen ikke har kunnet tilpasse den valgte fremgangsmåde efter en lovbestemmelse, som først er kommet til på et senere tidspunkt. Det kan ikke være den tekniske fremgangsmåde ved berigtigelsen af fejlen, som er afgørende for, om der kan ske tilbagebetaling af tinglysningsafgiften.

Vi nedlægger derfor påstand om, at der skal ske tilbagebetaling af tinglysningsafgift med kr. 46.000,00.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, fremgår, at tinglysningsafgiften ved ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og 6 blev indført ved ændringslov nr. 474 af 17. maj 2017 og har virkning for ejerskifte anmeldt fra 1. juli 2014.

Det fremgår af tinglysningslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og 6, at:

”Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

...

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen (bemærkninger til lovforslag nr. 182 fremsat den 29. marts 2017) fremgår det, at i de tilfælde hvor der er sket en åbenlyst fejl ved tinglysning, f.eks. en simpel tastefejl i forbindelse med tinglysning, bliver det med bestemmelsen muligt at få tilbagebetalt den variable tinglysningsafgift.

I forbindelse med selskabets tinglysning af overdragelsen af ejendommen med matrikelnummer [...1] [...], [by1] i skøde 1 blev hele ejendommen overdraget i sin helhed til én køber, i stedet for at der, som tiltænkt, skete overdragelse af ejendommen i udstykket form. Det er oplyst af selskabet, at denne fejl skete, idet udstykning af ejendommen ikke endeligt var registreret på tidspunktet for tinglysning af skøde 1.

Selskabet tilbageførte, ved tinglysning af skøde 2, matrikelnummer [...2]-, [...3]-, [...4]-, [...5]- og [...6] [...], [by1] til den oprindelige ejer (sælger). Matrikelnummer [...1] [...], [by1] blev ikke tilbageført til den oprindelige ejer (sælger) ved tinglysning af skøde 2.

Landsskatteretten bemærker, at det er en betingelse for godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og 6, at der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom ved tinglysnings af skøde 1.

På tinglysningstidspunktet for skøde 1 var der ikke sket endelig udstykning af ejendommen, hvorfor tinglysning af matrikelnummer [...1] [...], [by1] måtte vedrøre hele ejendommen. På baggrund af dette finder Landsskatteretten ikke, at der ved tinglysning af skøde 1 var tale om en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten ikke, at selskabet har iagttaget betingelserne for godtgørelse af tinglysningsafgift i hverken tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 eller nr. 6.

Det er således med rette, at SKAT har afvist selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift med 46.000 kr. for skøde 1 og 2.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.