Kendelse af 25-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 21-12-2019

Faktiske oplysninger

[person1] drev i indkomståret 2015 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] med CVR [...1]. Virksomheden har startdato 21. august 2012 og har branchekode 439910 Murere.

Virksomhedens indehaver har for indkomståret 2015 selvangivet et resultat af virksomhed på 86.442 kr. Under sagens behandling i SKAT har indehaveren forelagt et nyt regnskab, hvor overskud af virksomhed udgjorde 149.170 kr.

SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og herefter ansat virksomhedens overskud til 279.080 kr.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret indsætninger på indehaverens bankkonto, konto [...22], som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med virksomhedens bilagsmateriale:

Indehaveren har ikke i forbindelse med sagens behandling i SKAT fremlagt en redegørelse for, hvorfra pengene stammer.

Det er i klagen til Skatteankestyrelsen anført, at der er tale om privatlån. Som bilag til klagen er vedlagt de samme kontooverførselsbilag for konto [...22], som der indgik i SKATs sagsbehandling.

Der har været følgende overførsler fra kontoen:

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har repræsentanten indsendt 3 gældsbreve.

Af indsendt gældsbrev nr. 1 fremgår følgende:

”[person1], cpr. [...]

(i det følgende kaldet debitor) erkender herved at være skyldig til:

[person2], cpr. [...]

(i det følgende kaldet kreditor).

Beløbet andrager kr. 15.000danske kroner.

Betales gælden ikke straks efter påkrav, kan beløbet uden domserhvervelse inddrives på baggrund af dette gældsbrev ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl.

Gælden er if. aftale rentefri da gælden skal afdrages inden for kort tid. Kreditor kan til enhver tid kræve gælden indfriet uden varsel.

Debitor kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvis uden varsel. Gældsbrevet kan danne baggrund for fuldbyrdelse uden opnåelse af dom.

Kvittering for afdrag/eftergivelse skal skriftligt meddeles ved påtegning på nærværende dokument.

[by6], den 2.11.2015

Som debitor: (underskrift)

Som kreditor: (underskrift)”

Gældsbrevet er underskrevet af dokumentets debitor og kreditor. Der er ikke underskrifter fra vitterlighedsvidner.

Af indsendt gældsbrev nr. 2 fremgår følgende:

”[person1], cpr. [...]

(i det følgende kaldet debitor) erkender herved at være skyldig til:

Navn: [person2]

Beløbet andrager kr. 25.000 danske kroner.

Betales gælden ikke straks efter påkrav, kan beløbet uden domserhvervelse inddrives på baggrund af dette gældsbrev ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl.

Gælden er if. aftale rentefri da gælden skal afdrages inden for kort tid. Kreditor kan til enhver tid kræve gælden indfriet uden varsel.

Debitor kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvis uden varsel. Gældsbrevet kan danne baggrund for fuldbyrdelse uden opnåelse af dom.

Kvittering for afdrag/eftergivelse skal skriftligt meddeles ved påtegning på nærværende dokument.

[by6] den 5.5.2015

Som debitor: (underskrift)

Som kreditor: (underskrift)”

Gældsbrevet er underskrevet af dokumentets debitor og kreditor. Der er ikke underskrifter fra vitterlighedsvidner.

Af indsendt gældsbrev nr. 3 fremgår følgende:

”[person1], cpr. [...]

(i det følgende kaldet debitor) erkender herved at være skyldig til:

[person5], cpr. [...]

(i det følgende kaldet kreditor).

Beløbet andrager kr. 25.000 danske kroner.

Betales gælden ikke straks efter påkrav, kan beløbet uden domserhvervelse inddrives på baggrund af dette gældsbrev ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl.

Gælden er if. aftale rentefri da gælden skal afdrages inden for kort tid. Kreditor kan til enhver tid kræve gælden indfriet uden varsel.

Debitor kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvis uden varsel. Gældsbrevet kan danne baggrund for fuldbyrdelse uden opnåelse af dom.

Kvittering for afdrag/eftergivelse skal skriftligt meddeles ved påtegning på nærværende dokument.

[by6] den 5. november 2015

Som debitor: (underskrift)

Som kreditor: (underskrift)”

Gældsbrevet er underskrevet af dokumentets debitor og kreditor. Der er ikke underskrifter fra vitterlighedsvidner.

Ikke indtægtsført faktura

Virksomheden har den 28. september 2015 udstedt Faktura 48-1 med betalingsdato den 10. oktober 2015. Fakturamodtagere er [person6] og [person7], [adresse4], [by7].

Det udførte arbejde benævnes tagudskiftning, og fakturabeløbet udgør 58.000 kr. + moms 14.500 kr., i alt 72.500 kr.

Det er på fakturaen med håndskrift anført, at kunden ikke vil betale grundet utilfredshed.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret, at Faktura 48-1 ikke er selvangivet

Virksomheden har afregnet moms halvårligt.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 27.500 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

’’(..) Da der ikke er modtaget nogen redegørelse for, hvor de 3 indsættelser på i alt 65.000 kr. kommer fra er det SKATs opfattelse, at der er tale om yderligere omsætning, for udført arbejde, som ikke er bogført.

Dette begrundes med, at der løbende indsendes penge på dine konti i banken benævnt overført fra, fakturanummer med mere, som er bogført.

Ligeledes er det SKATs opfattelse, at der ikke er sket bogføring af faktura 48-1 på i alt 72.500 kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tabet efter SKATs opfattelse ikke er realiseret efter praksis i Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.3.3.7, hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for tab på debitorer.

Den ikke medtagne omsætning kan herefter opgøres således:

Indsættelser i banken

5. maj 2015 [person2] 25.000 kr.

2. november 2015 Overførsel15.000 kr.

5. november 2015 [person4] 25.000 kr.

Indsættelser i banken65.000 kr.

Faktura 48-172.500 kr.

Omsætning inkl. moms137.500 kr.

Heraf moms 27.500 kr.

Yderligere omsætning til beskatning110.000 kr.’’

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

’’Vedrørende indsætning i banken.

SKAT har i forbindelse med behandlingen af sagen ikke modtaget nogen redegørelse for indsættelser i banken. Revisor har efter at afgørelsen er udsendt kontaktet SKAT og oplyst, at der er tale om nogle lån. SKAT opfordrede i denne forbindelse dem til at klage til Skatteankestyrelsen.

Det dokumentation, der er fremsendt til Skatteankestyrelsen er identisk med de oplysninger SKAT havde i forbindelse med behandlingen af sagen. Der er ikke fremlagt nogen låneaftale eller andet, der bekræfter, at der er tale om lån.

Hvis der ikke kan fremvises lånedokument eller andet er det SKAT opfattelse, at den moms- og skattemæssige forhøjelse skal fastholdes. Dette begrundes med, at oplysningerne ikke er bestyrket på et objektivt grundlag og kan derfor ikke lægges til grund. Der henvises blandt andet til SKM2016.75.BR.

Der henvises endvidere til SKM.2007.214.ØLR, hvor der sker beskatning af indsættelser af større beløb, hvor skatteyder ikke har kunnet godtgjort, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.

Hvis der fremskaffes låneaftale med videre som lever op til kravene er SKAT enige i, at der skal ske nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 65.000 kr. og momstilsvaret nedsættes med 13.000 kr.

Vedrørende faktura 48 og faktura 48-1.

Der henvises til SKATs afgørelse under punkt 2.4.’’

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens moms skal nedsættes med 27.500 kr. for afgiftsperioden 2015.

Repræsentanten har anført følgende:

’’I forbindelse med den afgørelse som er blevet truffet den 15/6 2017 er vi ikke enige i følgende punkter:

Indsætninger i banken den 5. maj 2015, den 2. november 2015 samt den 5. november 2015.

Disse beløb er ikke omsætning men et privatlån. Bilag vedlagt.

I tidligere indsendt materiale har min revisor og jeg forklaret hvor beløbene kommer fra.

Faktura 48 samt 48-1.

Faktura 48 er på kr. 95.944,00 inkl. moms og er bogført under omsætning og betalt. Bilag vedlagt Faktura 48-1 på kr. 72.500,00 inkl. moms er ikke bogført da kunden ikke vil betale. Sagen har været forbi en advokat, men bliver rådet til at ikke gå videre med sagen da fejl og mangler på taget var for store, og man vil nok tabe sagen. Billeder af taget er sendt ind til Skat. Pengene kommer aldrig.’’

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2015).

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1 og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Bankindsætninger

Det fremgår af virksomhedens bankkonto, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2015 svarende til 65.000 kr.

Indehaveren har oplyst, at pengene stammer fra private lån. Landsskatteretten finder ikke, at indehaveren i tilstrækkelig grad har dokumenteret eller sandsynliggjort, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at betalingsmodparterne, [person3] og [person4], for de overførte beløb på 15.000 kr. og 25.000 kr. i november 2015 ikke kan afstemmes med de oplyste kreditorer i de fremlagte gældsbreve. Det er ikke dokumenteret, at der bestod et låneforhold til [person3] eller [person4]. De anførte posteringstekster giver endvidere ikke en indikation på, i hvilken forbindelse beløbene er overført til klageren, og pengestrømmen fra klageren tilbage til långiverne kan ikke følges på baggrund af de fremlagte kontoudtog.

Vedrørende det overførte beløb på 25.000 kr. i maj 2015 kan oplysningerne om betalingsmodparten, [person2], afstemmes med oplysningerne om kreditor og gældens hovedstol i gældsbrevet indgået mellem ham og klageren. Der er imidlertid ikke fremlagt oplysninger om tilbagebetaling af lånet, ligesom klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbet er blevet tilbagebetalt i overensstemmelse med det i gældsbrevet aftalte om, at gælden skulle afvikles inden for kort tid.

Hertil kan alle indsætningerne tidsmæssigt henføres til en periode, hvor indehaveren drev erhvervsmæssig virksomhed, således at indehaveren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe en yderligere indtægt.

Det er derfor berettiget, at SKAT har anset pengene som yderligere omsætning i virksomheden, hvoraf der skal afregnes salgsmoms.

Ikke indtægtsført faktura

Virksomhed har udstedt faktura 48-1 på 72.500 kr. inkl. moms.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav, uanset om personen faktisk får betalingen. Faktura 48-1 skulle således indtægtsføres i 2015.

Det forhold, at kunden ikke er tilfreds med det udførte arbejde medfører ikke, at der ikke skal ske en bogføring af fakturaen.

Tab på forretningsdebitorer kan fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder – herunder i tilfælde af debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende – kan det, f.eks. i form af en erklæring fra bobestyrelsen, anses for sandsynliggjort, at fordringen eller en væsentlig del heraf er tabt. Således kan tabsfradrag foretages, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Med hensyn til kravene til konstatering af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelse af et forventet tab på debitorer skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket.

Landsskatteretten finder, at der ikke er fremlagt dokumentation af ovenstående karakter i forbindelse med fradrag for tab på debitorer. Det kan derfor ikke anses for dokumenteret, at virksomheden har haft tab på debitorer i indkomståret.

Landsskatteretten finder derfor, at SKAT med rette har forhøjet virksomhedens salgsmoms i henhold til den udstedte faktura 48-1.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.