Kendelse af 27-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 med 97.000 kr., idet SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag for indgående moms af sagsomkostninger, som selskabet er blevet pålagt at betale i flere retssager.

Videre har SKAT ikke godkendt selskabets anmodning om fradrag af indgående moms på 58.393,38 kr. vedrørende udgifter afholdt af modparten (SKAT) til advokatydelser i forbindelse med to sager mod SKAT.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er i det centrale virksomhedsregister, CVR, registreret med CVR-nr. [...1] og under branchekode 465220, der omfatter engroshandel med telekommunikationsudstyr. Selskabet blev startet den 28. november 2003 af selskabets hovedaktionær og direktør, [person1] (herefter benævnt direktøren).

I perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2016 har selskabet indsendt nul-angivelser på moms til SKAT (nu Skattestyrelsen).

I perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016 har selskabet angivet 97.000 kr. i købsmoms. Den angivne købsmoms vedrører sagsomkostninger, som selskabet er blevet pålagt at betale i forbindelse med domsafsigelse i sager, der er anlagt mod selskabet eller som selskabet har anlagt mod andre.

Beløbene fremgår af de afsagte domme, og beløbets størrelse er derfor blevet fastsat af domstolene. Det fremgår af SKATs afgørelse, at det drejer sig om følgende sager:

Dommen er afsagt af:

Afsigelsesdato

Parterne

Sagsomkostninger

Beregnet moms af sagsomkostningerne

Sø- og Handelsretten

9. oktober 2012

[virksomhed2] mod

[virksomhed1] ApS

200.000 kr.

40.000 kr.

Sø- og Handelsretten

9. oktober 2012

[virksomhed2] mod

[virksomhed1] ApS

10.000 kr.*

2.000 kr.

Højesteret

4. december 2013

[virksomhed1] ApS mod

[virksomhed2]

25.000 kr.

5.000 kr.

Byretten i

[by1]

21. december 2015

[virksomhed1] ApS mod

SKAT

150.000 kr.

30.000 kr.

Vestre

Landsret

24. november 2016

[virksomhed1] ApS mod

SKAT

100.000 kr.

20.000 kr.

I alt

485.000 kr.

97.000 kr.

* Omkostninger til opbevaring og destruktion af de i sagen omhandlede varer (skønnet).

Selskabet har på baggrund af de beløb, der fremgår af domsafsigelserne, beregnet momsen til 97.000 kr. (485.000 kr.*25 %). Selskabet har ikke modtaget en faktura vedrørende ovenstående beløb.

I den første sag som [virksomhed2] har anlagt mod selskabet, og som er afgjort af Sø- og Handelsretten fremgår det, at Retten pålægger selskabet at betale sagsomkostninger (200.000 kr. eksklusive moms) til [virksomhed2] til dækning af retsudgiften og udgifter til [virksomhed2]s advokat. Selskabet skal desuden betale 10.000 kr. eksklusive moms til dækning af omkostninger til opbevaring og destruktion af de i sagen omhandlede varer (beløbet er skønnet).

Sagen blev anket til Højesteret. Ankesagen blev afvist, og henset til sagens karakter og omfang pålagde Højesteret selskabet at betale sagsomkostninger på i alt 25.000 kr. eksklusive moms.

Af afgørelsen fra Retten i [by1], hvor selskabet har anlagt sag mod SKAT, fremgår det, at sagsomkostningerne, som selskabet skal betale til SKAT, udgør et passende beløb (150.000 kr. inklusiv moms) til dækning af SKATs udgifter til advokatbistand.

Af afgørelsen fra Vestre Landsret, hvor selskabet har anlagt sag mod SKAT, fremgår det, at sagsomkostningerne, som selskabet skal betale til SKAT, udgør 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Det fremgår videre, at beløbet er inklusive moms, idet SKAT ikke er momsregistreret. Endelig fremgår det, at Landsretten ved fastsættelsen af beløbet har lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

I en e-mail til SKAT af 19. april 2017 anmodede selskabet om aktindsigt i samtlige fakturaer, som SKAT havde udstedt til Kammeradvokaten i forbindelse med de to sager, som selskabet havde anlagt mod SKAT. Anmodningen blev imødekommet, og den 8. maj 2017 sendte SKAT et svar til selskabet med oplysninger på i alt 14 fakturaer, der var udstedt til Kammeradvokaten. Af fakturaerne fremgår det, at SKATs samlede udgifter til Kammeradvokaten beløb sig til 439.988,90 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 97.000 kr. for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016, idet SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag for indgående moms af sagsomkostninger, som selskabet er blevet pålagt at betale i flere retssager.

Videre har SKAT ikke godkendt selskabets anmodning om fradrag af indgående moms med 58.393,38 kr. vedrørende udgifter afholdt af modparten (SKAT) til advokatydelser i forbindelse med to sager mod SKAT.

SKAT har som begrundelse herfor blandt andet anført:

”...

De sagsomkostninger, som [virksomhed1] ApS er blevet pålagt at betale i forbindelse med de pågældende retssager vedrører advokatydelser, som er leveret til modparten i retssagerne. Der er således ikke tale om [virksomhed1]’s udgifter. [virksomhed1] ApS kan, jf. momslovens § 37, som udgangspunkt kun opnå fradrag for moms af varer og ydelser, der er leveret til [virksomhed1] ApS.

Sagsomkostningerne er ikke betaling for varer eller ydelser, der er udvekslet mellem [virksomhed1] ApS og modparten i de pågældende retssager. Det er SKAT opfattelse, at sagsomkostningerne er en godtgørelse/erstatning, som [virksomhed1] ApS skal betale til modparten.

Erstatninger/godtgørelsesbeløb er som udgangspunkt ikke momspligtige, fordi der i momslovgivningens forstand ikke er tale om levering mod vederlag, da parterne i sagens natur retligt og gensidigt har forpligtet sig til at deltage i den erstatningsudløsende handling.

[virksomhed1] ApS modtager ikke en modværdi for de sagsomkostninger de bliver pålagt at betale. Der er således ikke tale om levering mod vederlag jf. momslovens § 4, og vederlaget er derfor ikke omfattet af momslovens bestemmelser, og der kan således ikke opnås fradrag for vederlaget, jf. momslovens § 37.

I de to retssager, hvor [virksomhed2] har anlagt sag mod [virksomhed1] ApS, indeholder sagsomkostninger, som [virksomhed1] ApS bliver pålagt at betale, ikke moms. Da [virksomhed2] må anses for at være en momsregistreret virksomhed, og der er tale om udgifter, der vedrører deres momspligtige aktiviteter, må det antages, at [virksomhed2] selv har fratrukket momsen af de pågældende sagsomkostninger. De sagsomkostninger, som [virksomhed1] ApS bliver opkrævet i de pågældende sager, er således [virksomhed2]s nettoudgift ved retssagen. I de pågældende sager er der således ingen købsmoms, som [virksomhed1] ApS kan opnå fradrag for.

I de to sager, hvor [virksomhed1] ApS anlægger sag mod SKAT, er sagsomkostningerne angivet inklusiv moms, da SKAT ikke er momsregistreret. I disse sager fastsættes sagsomkostningerne, så de tillige kan dække momsen af SKATs udgifter til advokatydelser. Domstolene har ved fastsættelse af sagsomkostningernes størrelse, lagt vægt på sagens genstand, økonomiske værdi og omfang. Der er derfor ikke tale om reelt afholdte udgifter, men et skøn opgjort af retten. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er tale om de faktiske afholdte udgifter, hvoraf der er betalt moms.

Når der endvidere henses til, at den dokumentation (domsafsigelserne), som [virksomhed1] ApS har fremvist vedrørende den angivne købsmoms i 2. halvår 2016, ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58, er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke kan opnå fradrag for sagsomkostningerne jf. momslovens § 37.

I en lignende sag (SKM2001.457.LSR) fandt Landskatteretten ikke, at klageren, jf. momslovens § 37, var berettiget til fradrag, for den beregnede moms af sagsomkostninger, som klageren var blevet pålagt at betale til den ikke momsregistreret modpart. I denne sag blev der lagt vægt på, at sagsomkostningerne ikke kunne anses for at vedrører klagerens indkøb af varer/ydelser. Endvidere blev der lagt til grund for afgørelsen, at klageren ikke opfyldte kravene for, som skadevolder, at få fradrag for sagsomkostninger. Klageren havde ikke krav på at få, og kunne ikke antages, at have kendskab til størrelsen af de faktiske omkostninger. Klageren havde således ikke dokumenteret, at de fastsatte sagsomkostninger svarede til modpartens faktiske udgifter i sagen.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke kan opnå fradrag for sagsomkostningerne jf. momslovens § 37. SKAT foreslår derfor, at selskabets købsmoms for 4. kvartal 2016 reduceres med 97.000 kr.

1.4.1. SKATs bemærkninger vedrørende selskabets kommentar til SKATs forslag af 30. marts 2017

...

Sager anlagt mod SKAT:

Selskabet er af den opfattelse, at de ydelser kammeradvokaten har leveret i forbindelse med selskabets sager mod SKAT er leveret til [virksomhed1] ApS. I den forbindelse har selskabet henvist til, at der ikke ville have været en sag medmindre, de var part i sagen. De mener, at Kammeradvokaten kun blev antaget i sagen fordi selskabet har sagsøgt SKAT, og ydelserne derfor er leveret til selskabet.

Vi anfægter ikke, at [virksomhed1] ApS har været part i de sager, der er ført mod SKAT. Det betyder dog ikke, at kammeradvokatens ydelser i forbindelse med de sager [virksomhed1] ApS anlægger mod SKAT, er leveret til [virksomhed1] ApS.

Der er indgået en retslig aftale mellem SKAT og kammeradvokaten om levering af advokatydelser mod betaling af et vederlag. Denne aftale omfatter ikke [virksomhed1] ApS. Det er således SKAT, der har modtaget og betalt for disse ydelser. Dette ses også af Kammeradvokatens fakturaer, som selskabet har fremsendt til SKAT som dokumentation i forbindelse med kontrol af selskabets momsregnskab.

Kammeradvokatens ydelser er således ikke leveret til [virksomhed1] ApS, men til SKAT. Da [virksomhed1] ApS jf. momslovens§ 37 kun kan opnå fradrag for varer/ydelser, som er leveret til selskabet, kan [virksomhed1] ApS således ikke opnå fradrag for de advokatydelser, der er leveret til SKAT.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at de sagsomkostninger, som selskabet er blevet pålagt at betale, ikke er ydelser som selskabet har modtaget mod betaling af et vederlag. Der er derimod tale om erstatninger. Disse erstatninger betales ikke som en modværdi for en leverance, men er en godtgørelse til den vindende part i sagerne.

SKATs er enig med [virksomhed1] ApS i at godtgørelserne i sagerne mod SKAT er pålagt moms, da SKAT ikke er momsregistreret. [virksomhed1] ApS er således af domstolen blevet pålagt at erstatte den tabende parts udgifter inkl. moms.

Herefter er det så et spørgsmål om hvorvidt selskabet kan opnå fradrag for moms af de godtgørelser, som selskabet er blevet pålagt at betale som den tabende part i sagerne.

Selskabet henviser i sine bemærkninger til Højesterets kendelse af 31. marts 2015 (sag 184/2014). I denne afgørelse tages der ikke stilling til fradragsretten vedrørende moms på en af retten pålagt godtgørelse. Der tages kun stilling til, hvorvidt godtgørelsen skal tillægges moms.

Da den vindende part i den pågældende sag ([virksomhed3] A/S) havde brugt en advokat, der var ansat hos [virksomhed3] A/S, har den vindende part ikke haft en momsbelagt udgift i forbindelse med sagen, og godtgørelsen bliver derfor ikke pålagt moms.

På baggrund heraf mener SKAT ikke, at denne afgørelse ikke kan understøtte at [virksomhed1] ApS kan opnå fradrag for de pålagte sagsomkostninger, da der i afgørelsen ikke tages stilling til fradragsretten.

Det er SKATs opfattelse, at udgifter til pålagte sagsomkostninger ikke kan anses for at vedrører indkøb af momsbelagte varer og ydelser som omhandlet i momslovens § 37, stk. 1. Der er ingen retslig aftale og derved ingen forpligtelser mellem [virksomhed1] ApS og modparten i sagen eller mellem [virksomhed1] ApS og modpartens advokat. Hverken modparten eller dennes advokat har leveret momsbelagte varer eller ydelser til [virksomhed1] ApS. Selskabet kan derfor ikke opnå fradrag for moms af pålagte sagsomkostninger i forbindelse med retssager.

Selskabet er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til momsbelagte ydelser. Momsen af de skønnede udgifter svarer ikke til den modpartens faktiske momsudgift. [virksomhed1] ApS opfylder derfor ikke kravene for, at de, som skadevolder i en sag, kan opnå fradrag, hvis skadelidte ikke er momsregistreret. Selskabet kan derfor heller ikke som skadevolder opnå fradrag for momsen af de skønnede udgifter.

Selskabet har anmodet om fradrag for differencen mellem de faktiske advokatydelser og de pålagte sagsomkostninger. Som nævnt ovenfor kan selskabet ikke opnå fradrag for de faktiske advokatudgifter, da disse er leveret til modparten i sagerne. Selskabet har endvidere ikke betalt modpartens faktiske advokatudgifter og har den baggrund ikke ret til fradrag for disse udgifter. SKAT kan derfor ikke imødekomme selskabets anmodning om yderligere fradrag på 58.393,38 kr.

Sager anlagt af [virksomhed2] mod [virksomhed1] ApS

Selskabet er af den opfattelse, at de advokatydelser, som er leveret i sager anlagt af [virksomhed2] mod [virksomhed1] ApS, er leveret til [virksomhed1] ApS på grund af reglerne om omvendt betalingspligt.

De pågældende advokatydelser er leveret fra en momsregistreret virksomhed i Danmark (den danske advokat) til en momsregistreret virksomhed i Sverige [virksomhed2])

Leveringsstedet for disse ydelser er i Sverige, hvor kunden er etableret, jf. Momssystemdirektivets art 44, og en bestemmelse i den svenske momslovgivning, der svarer til momslovens § 16, stk. 1. Der er således omvendt betalingspligt jf. Momssystemdirektivets art. 196.

Da de pågældende advokatydelser er leveret til det svenske selskab, er det også det svenske selskab, der har foretaget en EU-erhvervelse, og som skal afregne erhvervelsesmomsen vedrørende disse ydelser i Sverige, samt har fradrag for erhvervelsesmomsen. Da det svenske selskab er en momsregistreret virksomhed, må det antages, at de har udnyttet denne fradragsret, og har fratrukket erhvervelsesmomsen på deres svenske momsangivelse. Dette er også årsagen til at der ikke er tillagt moms på disse sagsomkostninger.

På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke kan opnå fradrag for de ydelser, der er leveret til det svenske selskab, eller for de sagsomkostninger [virksomhed1] ApS bliver pålagt at betale i de sager der er anlagt af [virksomhed2], jf. ovenstående begrundelse vedrørende sagerne mod SKAT.

Fakturakrav

Momsmæssigt er det jf. momsbekendtgørelsens § 82 en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for fradragsberettigede udgifter, at selskabet kan fremvise en faktura, der opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58.

Når der henses til den dokumentation, der er fremlagt i sagen, er det SKATs opfattelse, at selskabet ikke har fremvist den nødvendige dokumentation, for at der kan opnås fradrag for moms af de i afgørelsen omtalte sagsomkostninger.

1.5. SKATs endelige afgørelse

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke kan opnå fradrag for sagsomkostningerne jf. momslovens § 37. Derfor fastholder vi den foreløbige afgørelse og reducerer således selskabets købsmoms for 4. kvartal 2016 med 97.000 kr.

Selskabet har endvidere anmodet SKAT om fradrag for moms af forskellen mellem modpartens (SKATs) faktiske advokatudgifter og de sagsomkostninger selskabet er blevet opkrævet af domstolene. Dvs. yderligere 58.393,38 kr.

Da advokatydelser er leveret til modparten i sagerne, og [virksomhed1] ApS ikke er blevet opkrævet de faktiske advokatudgifter, men kun pålagt at betale de skønnede udgifter, kan SKAT således ikke imødekomme selskabets anmodning om yderligere fradrag på 58.393,38 kr.

...”.

SKAT har i en udtalelse til klagen den 12. oktober 2017 bemærket følgende:

”...

Virksomheden har dog ifølge den fremsendte klage, oplyst, at de har forelagt problematikken, om momsfradraget vedrørende de idømte sagsomkostninger, for en unavngiven revisor. Denne revisor har konkluderet, at der ikke er tvivl om at virksomheden har fradrag for de pågældende sagsomkostninger i sagerne mod SKAT, da disse er inkl. moms. Virksomheden har i klagen ikke oplyst, på hvilket grundlag, den pågældende revisor bygger sin opfattelse, udover at sagsomkostningerne er inkl. moms, og der derfor er fradragsret.

SKAT er enig i, at de pågældende sagsomkostninger er inkl. moms, da SKAT ikke er momsregistreret. [virksomhed1] ApS er således blevet pålagt af retten, at betale skønnede omkostninger inkl. moms. Det er dog fortsat SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke kan opnå fradrag for denne moms. Vi skal i den forbindelse henvise til begrundelserne i SKATs afgørelse af 23. juni 2017 til virksomheden.

Virksomheden har i klagen til Skatteankestyrelsen ikke kommenteret SKATs bemærkninger i afgørelsen vedrørende fradrag for sagsomkostninger i de sager, hvor modparten er [virksomhed2]. Vi har derfor ikke yderligere kommentar til momsfradraget vedrørende disse omkostninger ud over de begrundelser der fremgår af SKATs afgørelse af 23. juni 2017 til virksomheden.

...”.

Selskabets opfattelse

Selskabets direktør har nedlagt påstand om, at selskabet har ret til fradrag for indgående moms i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 på 97.000 kr., der kan henføres til sagsomkostninger, som selskabet er blevet pålagt at betale i flere retssager.

Videre har direktøren nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til fradrag for yderligere indgående moms på 58.393,38 kr. vedrørende udgifter, som modparten (SKAT) har afholdt til advokatydelser i forbindelse med to sager mod SKAT.

Direktøren har til støtte herfor blandt andet anført følgende:

”...

Ang. de 97.000 kr.

Det er ekstremt tydeligt, at såvel Retten i [by1] som Vestre Landsret skriver at beløbet er inkl. moms. En dom er et juridisk dokument, der har større retskraft end en faktura.

Ekstra momsfradrag på 58.393,38 kr.

I løbet af sagen argumenterede SKAT med, at der ikke fra fradrag for momsen fra retterne i hhv. [by1] og Vestre Landsret, fordi, der ikke var dokumentation for, at de bagvedliggende omkostninger var af samme størrelse som de idømte sagsomkostninger. Vi har efterfølgende via aktindsigt - og fremsendt til SKAT - dokumenteret, at selvom vi samlet er idømt 250.000 kr. i sagsomkostninger, så er de faktisk afholdte omkostninger på 439.988,90 kr. (heraf moms på 108.393,38 kr.) - jf. afgørelsens side 4 nederst og fra den medfølgende aktindsigt. Når SKAT vil nedsætte momsen, som følge af, at de forventede at sagsomkostninger var faktuelt lavere end de faktiske omkostninger, må det omvendt også betyde, at vi får fradrag for hele beløbet, når vi har dokumenteret at de faktiske fakturerede sagsomkostninger er højere end de idømte omkostninger.

Regler og argumenter gælder ved begge veje - uanset om de er til fordel eller ulempe for SKAT.

...”.

Den 18. november 2018 har direktøren sendt et supplerende indlæg til klagen, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

”I sagen har vi ikke blot krævet at SKAT skal godkende vores momsfradrag på 55.000,00 kr. for 2. halvår 2016, vi har derudover krævet et ekstra momsfradrag på 58.393.38 kr., se bl.a. herom i vort brev af 13. september 2017, side 2.

Vi er blevet opmærksom på, at en Højesteretsdom kan understøtte vort krav om det yderligere momsfradrag.

...

Højesteret siger klokkeklart i dommen, at hvis der er stillet bestemte krav i loven for endeligt at kunne afgøre en arrest, der er godkendt af Retten, så vil de tilsvarende krav være gældende, hvis en arrest afvises af Retten, uanset at dette ikke er beskrevet i loven.

Dette er for at stille parterne lige, som Højesteret beskriver det.

Højesteret beskriver dermed, at det er vigtigt, at parterne skal stilles lige for loven, uanset om et krav er godkendt eller at det er afvist.

Tilsvarende vil derfor være gældende for SKAT.

Når SKAT forbeholder sig ret til at nedsætte et momsbeløb af idømte sagsomkostninger, hvis der ikke er dokumentation for at de bagvedliggende momspligtige advokatomkostninger var af tilsvarende størrelse som de idømte sagsomkostninger.

Da vi har dokumenteret overfor SKAT at de bagvedliggende momspligtige advokatomkostninger indeholder et momsbeløb på 108.393,38 kr. - ifølge den indhentede aktindsigt - er vi derfor, jf. Højesteretsdommens argument om at krav skal gælde begge veje i en sag (at parterne skal stilles lige) berettiget til et yderligere momsfradrag, således at SKAT skal godkende en negativ momsindberetning på ikke blot 55.000,00 kr. men på 108.393,38 kr.

...”.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har den 24. juni 2021 udtalt følgende til klagerens supplerende indlæg:

”...

Højesteret har i sag 22/2012 truffet afgørelse om, at selvom retten i en sag om arrest tager stilling til kravets eksistens, har det ikke retskraft i forhold til en efterfølgende sag vedrørende kravets eksistens. Der skal således ske en selvstændig prøvelse af kravets eksistens.

At parterne skal stilles lige, skal ses i forhold til, at uanset om der foretages arrest eller ej, så har rettens vurdering af kravets eksistens, i sagen om arrest, ikke retskraft i forhold til sagen om kravets eksistens. Der skal i begge tilfælde ske særskilt prøvelse af kravets eksistens.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at den pågældende afgørelse ikke har betydning for spørgsmålet vedrørende fradrag for sagsomkostninger/advokatudgifter i den aktuelle klagesag. Højesterets afgørelse omfatter en helt anden problemstilling, end det er tilfældet i Skattestyrelsens afgørelse af 23 juni 2017. Højesterets afgørelse, kan derfor ikke anvendes i forbindelse med spørgsmålet om fradrag. Fradragsretten for en afgiftspligtig person skal afgøres på baggrund af den afgiftspligtige persons forhold, ikke på baggrund af forhold hos modparten.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke er fremkommet med nye oplysninger i sagen.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 med 97.000 kr. vedrørende sagsomkostninger, som selskabet er blevet pålagt at betale i flere retssager.

Der skal videre tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt selskabets anmodning om fradrag af indgående moms med 58.393,38 kr. vedrørende udgifter afholdt af modparten (SKAT) til advokatydelser i forbindelse med to sager mod SKAT.

Følgende fremgår af momslovens § 37:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”.

Der skal således være foretaget en leverance til selskabet for, at selskabet kan få fradrag for momsen af udgiften.

Landsskatteretten fandt i SKM2001.457.LSR, at en klager ikke havde fradragsret for moms af sagsomkostninger, idet udgiften ikke kunne anses at vedrøre klagerens indkøb af momsbelagte varer og ydelser som omhandlet i momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten udtalte, at hverken klagerens modpart eller dennes advokat således havde leveret momsbelagte varer eller ydelser til klageren — klageren var derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til momsbelagte ydelser.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Sø- og Handelsretten ved dom af 9. oktober 2012 har afgjort, at selskabet skulle betale 200.000 kr. som følge af, at selskabet var blevet pålagt at skulle betale modpartens sagsomkostninger. Selskabet skulle desuden betale 10.000 kr. eksklusive moms til dækning af omkostninger til opbevaring og destruktion af de i sagen omhandlede varer (beløbet er skønnet).

Sagen blev anket til Højesteret, og ved dom af 4. december 2013 afgjorde Højesteret, at selskabet skulle betale sagsomkostninger til modparten på i alt 25.000 kr.

Videre fremgår det af sagens oplysninger, at Retten i [by1] ved dom af 21. december 2015 har afgjort, at selskabet skulle betale 150.000 kr. inklusiv moms til dækning af modpartens (SKAT) udgifter til advokatbistand.

Endelig fremgår det, at Vestre Landsret i en dom af 24. november 2016 har afgjort, at selskabet skulle betale 100.000 kr. inklusiv moms til dækning af modpartens (SKAT) udgifter til advokatbistand.

Som følge heraf har selskabet angivet et fradrag for den indgående moms på 97.000 kr. Videre har selskabet anmodet om fradrag af indgående moms på 58.393,38 kr. vedrørende udgifter afholdt af modparten (SKAT) til advokatydelser i forbindelse med to sager mod SKAT.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har ret til fradrag for moms af de sagsomkostninger, der er pålagt selskabet i de omhandlede retssager, idet selskabet ikke har fået leveret momspligtige ydelser. Selskabet er derimod blevet pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til momsbelagte ydelser. Selskabets udgifter til de pålagte sagsomkostninger kan således ikke anses for at vedrøre selskabets køb af momsbelagte varer og ydelser, som omhandlet i momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, hvorfor selskabet ikke kan opnå fradrag for den indgående moms af udgifterne hertil.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at sagsomkostningsbeløbet i de omhandlede retssager er fastsat på baggrund af et skøn over partens udgifter til sagens førelse, men for så vidt angår advokatudgiften uden kendskab til den faktiske udgift. Videre lægger Landsskatteretten til grund, at den part, der pålægges at betale sagsomkostninger, ikke har krav på at få - og heller ikke i praksis har - kendskab til modpartens faktiske omkostninger ved sagens førelse.

At selskabet har anmodet SKAT om aktindsigt i SKATs faktiske udgifter til advokatydelser i forbindelse med de to sager, som selskabet har anlagt mod SKAT, og dermed kender størrelsen på SKATs faktiske udgifter ændrer ikke på, at selskabet ikke har fået leveret momspligtige ydelser.

Det af selskabet fremførte anbringende om, at en dom er et juridisk dokument, der har større ”retskraft” end en faktura, kan ligeledes ikke ændre på, at selskabet ikke har ret til fradrag for moms af de sagsomkostninger, der er pålagt selskabet i de omhandlede retssager, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. På samme måde kan selskabets henvisning til Højesterets dom af 28. november 2012 ikke ændre herpå.

Samlet finder Landsskatteretten således, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2016 til 31. december 2016 med 97.000 kr. Landsskatteretten finder videre, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om fradrag af indgående moms med 58.393,38 kr. vedrørende udgifter afholdt af modparten (SKAT) til advokatydelser i forbindelse med to sager mod SKAT.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.