Kendelse af 11-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet [virksomhed1] A/S’ momstilsvar med 243.307 kr. for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. SKAT har endvidere ikke godkendt selskabets fradrag af indgående moms af udgifter til el-forbrug og energiafgift for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter benævnt selskabet) er registreret under branchekoden ”467310 Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. Selskabet er endvidere registreret under bibrancherne ”021000 Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter” og ”681040 udlejning af erhvervsejendomme”.

Selskabet er en del af [virksomhed2]-koncernen, som består af blandt andet [virksomhed3] A/S. Selskabet har 4 indirekte hovedaktionærer, som er [person1], [person2], [person3] og [person4].

1. Indgående afgift ved ombygning af hytte

Faktiske oplysninger

Selskabet erhvervede i 2005 en skov beliggende i [by1]. Skoven udgør 272 hektar og består af moser, søer, vildtagre og skovenge. På ejendommen lå der en hytte, som var ejet og benyttet af spejderne. Selskabet erhvervede hytten i 2006 og iværksatte en renovering heraf i 2007. Hytten blev taget i brug af selskabet i efteråret 2007.

Hytten er registreret i BBR som ”Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem og lign.)

Hytten består af en høj kælderetage på 169 m² bebygget areal og en stueetage på 169 m² bebygget areal. Kælderetagen består af et stort opholdsrum med plads til cirka 50 personer, et depotrum, et badeværelse med to toiletter og et brusebad, et køkken med industrikøkkenudstyr og et soverum med 10 sovepladser. Stueetagen består af to badeværelser, en stue med 2- og 3-personers sofa, sofabord, fjernsyn og musikanlæg. Der er herudover et spisebord med plads til 10-12 personer. Der er endvidere et køkken og 4 værelser med i alt 12 sovepladser.

Det er oplyst, at hytten skulle anvendes til blandt andet skovdrift, jagtudleje, repræsentative formål, kursusvirksomhed for [virksomhed3] A/S’ personale, momspligtig udlejning samt eventuelt udlån til spejderne. Selskabet har angivet en momsfradragsprocent på 90 til SKAT, idet selskabet forventede en virksomheden uvedkommende anvendelse af hytten på 10 %.

Den 12. september 2007 foretog SKAT en udbetalingskontrol vedrørende perioden 1. april 2007 til 31. juli 2007, idet der var et negativt momstilsvar. Selskabet og dets revisor samt to medarbejdere fra SKAT deltog. Af kontrolbilaget under punktet ”Årsag til det negative afgiftstilsvar” fremgår følgende:

”Renoveringen af en hytte, der er beliggende på [adresse1], [by2] på 157 m². Hytten anvendes til opbevaring af Invest maskiner m.v., der anvendes i skoven

Hytten skal også anvendes til kurser for [virksomhed3]s personale, der vil blive foretaget udlejning m/ moms.”

Endvidere fremgår følgende af kontrolbilaget:

”Kontrolleret købsbilag hvor momsen > 20.000 kr. samt stikprøvevis.

Bilag 856 og 932 var udstedt til CVR [...1], nægtet fradrag.

Der er fratrukket 90 % af udgifterne til hytten, 10 % skønnes at hytten anvendes privat.

Ellers ingen bemærkninger.”

I forbindelse med SKATs kontrolbesøg i 2013 har selskabet oplyst, at hytten efter ombygningen er blevet anvendt til jagtarrangementer, strategi- og bestyrelsesmøder samt en-dagsarrangementer for kunder og leverandører. Nogle af arrangementerne har været med overnatning, hvilket er sket i stueetagen. Selskabet har fremlagt en oversigt over arrangementer på ejendommen i perioden 2008 til 2012 og en deltagerliste. Selskabet har endvidere oplyst, at spejderne ikke på noget tidspunkt har lånt hytten.

SKAT aflagde besøg på ejendommen henholdsvis den 15. maj 2013 og den 5. november 2013. Ved møde den 5. november 2013 anmodede SKAT om dokumentation for ombygningsudgifterne.

På baggrund af bogføringsmateriale fremsendt af selskabet har SKAT opgjort de samlede udgifter til ombygning til 3.041.341 kr. inkl. moms. SKAT har endvidere opgjort det godtgjorte momsbeløb til 547.441 kr. Selskabet var ikke i besiddelse af underbilag til bogføringsmaterialet.

Det er oplyst, at hovedaktionæren [person2] havde nøgler til hytten, mens selskabets øvrige hovedaktionærer ikke var i besiddelse af en nøgle til hytten. Det er endvidere oplyst, at [person2] i den omhandlede periode var ejer af et sommerhus beliggende i [by3].

For så vidt angår hyttens elforbrug har selskabet fremlagt dagsoversigt for perioden 1. december 2010 til 31. december 2012.

Repræsentanten har oplyst, at udsving i elforbruget på dage, hvor der ikke har været arrangementer skyldes, at varmen i kolde perioder blev skruet op for at beskytte bygningen, ligesom der har været afholdt interne møder, som ikke er registreret.

Selskabet har fremlagt e-mail fra SKAT af 2. oktober 2014, hvoraf der fremgår følgende:

”(...)

Ejendommen blev besigtiget den 5. november 2013. Der er 2 bygninger på ejendommen, en bolig til fritidsformål og et maskinhus.

Boligen fremstår ikke som en spejderhytte, men som en fritidsbolig/stort sommerhus med 22 sovepladser. Bygningen er oprindeligt opført som en spejderhytte i 1971, men er ombygget i 1990 og totalrenoveret i 2007. Det bebygget areal udgør 169 kvm., hvortil kommer høj kælder på 169 kvm. (i stueplan). Det samlet areal udgør 338 kvm.

Ydervægge af træbeklædning og tagdækning med tagpap. Langs bygningens syd- og østside er der en stor lysåben og højtliggende terrasse.

Ejer ([virksomhed1] A/S) anvender ejendommen erhvervsmæssigt. Kælderen (i stueplan) anvendes til firma sammenkomster, når der er mange gæster. 1. sal anvendes ligeledes til firmasammenkomster, men kun når der er få, udenlandske eller særlige gæster.

(...)”

Der er fremlagt en plantegning over hytten. Herudover er der fremlagt en ansøgning om tilladelse til ændring af udnyttelse af hytten af den 14. december 2005. Der er endvidere fremlagt brev af 5. april 2006 fra [by2] Kommune, hvori der gives tilladelse til, at hytten kan anvendes til beboelse. Ved brev af 16. november 2006 fra [by2] Kommune blev anvendelsen ændret tilbage til spejderhytte.

Endelig er der fremlagt udgående fakturaer udstedt af selskabet til [virksomhed3] A/S for afholdelse af blandt andet jagtarrangementer.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 3. juni 2014 ændret selskabets momsfradragsprocent fra 90 % til 50 % for udgifter til ombygning af hytte, og dermed forhøjet selskabets momstilsvar med 243.307 kr. for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

”3.4.2 Moms fratrukket på ombygningsudgifter:

Selskabet har i 2007 foretaget ombygning af spejderhytte for 3.041.341 kr. inkl. moms på. 608.268 kr. Selskabet har taget fradrag for 90 % af momsen på samtlige udgifter i forbindelse med ombygningen, svarende til at de har fået godgjort moms på 547.441 kr.

Ifølge momsloven § 39 kan afgift vedrørende ombygning af den registrerede virksomheds lokaler fradrages, men ifølge stk. 2, nr. 1 medregnes lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv, ikke til virksomhedens lokaler.

Det er SKATs opfattelse, at stueplanet på 169 kvm efter endt ombygning er indrettet som en sommerbolig/parcelhus, mens kælderplanet på 169 kvm fungerer som en jagthytte med større opholdsrum m.v., samt som opholdsrum m.v. for skovfoged [person5] frem til og med 2008, da han fra 2009 har haft lokaler i maskinhuset. Det er SKATs opfattelse, at stueplanet ud over at være indrettet som bolig/sommerbolig også anvendes som sådan, jf. ovenstående punkt 3.4.1. Kælderplanet anvendes i forbindelse med jagt for [virksomhed3] kunder samt teambuilding [virksomhed3]s sælgere, og hvor [virksomhed3] er faktureret herfor med moms. Det er SKATs opfattelse, at alene kælderplanets lokaler kan anses at vedrøre den momspligtige virksomhed.

Selskabets revisor har på mødet den 5. november 2013 henvist til Landsskatterettens afgørelse, journalnr. 11-0301595, der vedrører om klager har fradrag for købsmoms af udgifter til opførsel af showroom, der er indrettet som bolig. Det er SKATs opfattelse, at denne afgørelse ikke er relevant i denne sag, da jagthytten ikke er opført som udstillingshus.

I henhold til momsloven § 39 stk. 3, og med henvisning til stk. 1 og 2 kan moms på udgifter til ombygningsarbejder på bygninger, der både omfatter lokaler for den momspligtige virksomhed, og andre lokaler, herunder lokaler, der anvendes som bolig for indehaveren kun fradrages, hvis momsen direkte vedrører den momspligtige virksomheds lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde, så udgiften kan henføres til de enkelte lokaler. Ifølge momsloven § 39, stk. 4 kan afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, fradrages efter forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal.

I henhold til dagældende momsbekendtgørelse § 66, stk. 3 skal momspligtige virksomheder, der har investeringsgoder omfattet af momsloven § 43, som ombygning, opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter ombygningsarbejdet.

SKAT har anmodet selskabet om dokumentation for ombygningsudgiften, men har i mail af 16. december 2013 kun modtaget dokumentation for en del af det, der er købt af eller gennem [virksomhed3]. De modtagne bilag dækker kun over materialeindkøb, og det fremgår ikke af bilagene, om det er til den udvendige eller indvendige ombygning, eller til hvilke rum i/dele af hytten indkøbet vedrører. SKAT har således ingen oplysninger om, hvor stor en del af de samlede ombygningsudgifter på 3.041.341 kr., der kan henføres til 50 % fradrag efter momsloven § 39, stk. 4, samt hvor stort et fradrag selskabet er berettiget til efter momsloven § 39, stk. 3.

Det er derfor SKATs opfattelse, at det ikke er muligt at opgøre selskabets fradrag efter reglerne i momsloven § 39. Efter opkrævningsloven § 5, stk. 2 kan SKAT ansætte en virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det er SKATs opfattelse, at selskabet med en fradragsprocent på 90 % har modtaget en for stor godtgørelse, og at SKAT med henvisning til opkrævningsloven § 5, stk. 2 kan foretage en skønsmæssig ansættelse af det godtgørelsesberettigede beløb, da selskabet ikke har opbevaret byggeriets regnskabsmateriale i 10 år i henhold til dagældende momsbekendtgørelse § 66, stk. 3.

Det er SKATs opfattelse, at størstedelen af udgifterne kan henføres til stueetagen og dermed til den ikke momspligtige virksomhed, og begrunder det med følgende:

Det er SKATs opfattelse, at en ikke fradragsberettiget andel på 50 % må anses som et absolut minimum, da kvadratmeterværdien i stueetagen utvivlsomt er højere end kvadratmeterværdien i kælderetagen.

SKAT skønner således, at selskabets fradragsprocent kan opgøres til 50 % af momsen, der er pålagt ombygningsudgifterne, hvilket svarer til den fradragsprocent der efter momsloven § 39, stk. 4 vil kunne godkendes på afgift vedrørende ombygningsarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, idet den moms kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler (169 kvm) og bygningens samlede etageareal (338 kvm), jf. opkrævningsloven § 5, stk. 2.

I henhold til skatteforvaltningsloven § 31 er den ordinære frist for ændring af et afgiftstilsvar 3 år efter angivelsesfristens udløb. I henhold til skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 kan SKAT ændre et afgiftstilsvar uanset fristerne i skatteforvaltningsloven § 31, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I henhold til skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 skal et forslag om ændring efter stk. 1 fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Af SKM 2012.168.ØLR og SKM2014.214.ØLR, at reaktionsfristen på 6. måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

Det er SKATs opfattelse, at de oplysninger der er afgivet til SKAT i forbindelse med udbetalingskontrol hos SKAT i september 2007, jf. SKATs kontrolnotatet ikke svarer til de faktiske forhold. Det er SKATs opfattelse, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved at afgive forkerte oplysninger til SKAT i september 2007, og dermed få godtgjort moms på udgifter til ombygning af sommerbolig, jf. momsloven § 81, stk. 1, nr. 1, og det er SKATs opfattelse, at det er skærpende, at selskabet ikke har opbevaret regnskabsmaterialet, som krævet efter dagældende momsbekendtgørelse § 66, stk. 3, jf. momsloven § 81, stk. 2, 1. pkt.

SKAT bliver ved mødet den 15. maj 2013 opmærksom på, at de faktiske forhold ikke svarer til de forhold, der er afgivet til SKAT i september 2007, og de forhold, SKAT ser ved mødet den 15. maj 2013, svarer til indretningen på ombygningstegningerne, som SKAT modtog den 22. oktober 2013.

Det er SKATs opfattelse, at SKAT først med modtagelse af dokumentationen for ombygningsudgifterne i mail af 16. december 2013, eller tidligst ved mødet den 5. november 2013, hvor selskabets regnskabschef oplyser, at han tror regnskabsmaterialet er smidt ud, er kommet i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at vi ikke kan opgøre et korrekt afgiftsændring efter momsloven § 39, men må anvende opkrævningsloven § 5, stk. 2, og dermed er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at kunne varsle en afgiftsændring.

Det er derfor SKATs opfattelse, at SKAT kan ændre selskabets momstilsvar vedrørende 1.-4. kvt. 2007, hvor selskabet har fratrukket moms på ombygningsudgifterne, jf. selskabet ikke er berettiget til et momsfradrag for ombygningsudgiften, jf. skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2.

Selskabets momstilsvar forhøjes jf. opkrævningsloven § 5, stk. 2 med 11.916 kr. for 1. kvt. 2007, med 144.189 kr. for 2. kvt. 2007, 81.912 kr. for 3. kvt. 2007 og 5.290 kr. for 4. kvt. 2007, jf. nedenstående opgørelse:

Den samlede forhøjelse af momstilsvaret vedrørende de ikke godkendte momsfradrag, udgør i alt 243.307kr. Dette beløb skal tillægges anskaffelsessummen på ombygningen af spejderhytten/jagthytten, således at anskaffelsessummen kan indgå med det samlede beløb i en opgørelse af gevinst/tab efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, når/hvis denne sælges.

Af de modtagne indsigelser anfører revisor følgende:

Ad 1)

Af de modtagne indsigelser fremgår det, at selskabet i samarbejde med revisor [virksomhed4] under byggeriet i marts 2007 har foretaget en vurdering af den forventede brug af hytten mellem momspligtig anvendelses og ikke momspligtig anvendelse, og at disse oplysninger er forelagt SKAT i forbindelse med udbetalingskontrollen i september 2007. En sådan vurdering er krævet efter momsloven § 38, når virksomhedslokaler anvendes blandet, dvs. til både momspligtige formål og ikke momspligtige formål.

Bygningen har siden ombygningen i 2007, hvor ombygningsudgiften blev fratrukket, været indrettet med en stueetage, der er indrettet som sommerbolig, og efter SKATs opfattelse anvendt som sådan. Efter momsloven § 39, stk. 2 fremgår det, at lokaler der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver og personale ikke medregnes som virksomhedslokaler, uanset at lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv. Der henvises endvidere til den juridiske vejledning afsnit D.A.11.4.4.5 Sondring mellem ML § 38 og ML § 39

Da der efter momsloven § 39, stk. 2 ikke er nogen fradrag på momsen på ombygning af sommerbolig (stueetagen) er et skøn efter momsloven § 38 kun relevant for kælderetagen, såfremt den også anvendes til ikke momspligtige formål. SKAT har i det udsendte forslag godkendt 100 % fradrag for momsen på ombygningsudgifterne i kælderetagen, uanset at selskabet henviser til en ikke momspligtig anvendelse i forbindelse med udlån til spejdere m.v.

I den kommenterende skatteforvaltningslov fremgår det til bestemmelsen § 32, stk. 1, nr. 3 følgende omkring groft uagtsomt:

Der skal ikke efter bestemmelsens indhold foreligge et strafbart forhold, men der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes den afgiftspligtige eller dennes repræsentant, som forsætligt eller groft uagtsom. En positiv fejl rummer de forhold, hvor den afgiftspligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har meddelt urigtige oplysninger. Vurderingen af om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter bestemmelsen er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i de enkelte afgiftslove. Bestemmelsen finder således alene anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. overtrædelsesbestemmelserne i de enkelte afgiftslove. Bestemmelsens anvendelse er dog ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede. Uanset at der således ikke er rejst straffesag eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile afgiftssag.

Det er SKATs opfattelse, at der ved udbetalingskontrollen i 2007 har fortiet oplysninger om ombygningen/ombygningsplanerne for spejderhytten, herunder at stueplanet skal indrettes som sommerbolig. Det er SKATs opfattelse, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved at fratrække moms i forbindelse med ombygning af sommerbolig i 2007. Det er skærpende at selskabet efterfølgende ikke har opbevaret ombygningsudgifterne i 10 år som påkrævet efter forskrifterne.

Det er derfor forsat SKATs opfattelse, at SKAT kan lave fristgennembrud, jf. skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2.

Ad 2)

Selskabet henviser i indsigelserne til, at der i 2008 har været en erhvervsmæssig brug af hytten, som understøtter forventningerne og anfører:

I 2008 blev der de facto afholdt møder på stedet 20 dage, herunder var 3 af disse møder 2-dages møder inklusiv overnatning. Vi skal bemærke, at i det omfang der er sket udlejning i forbindelse med disse mødeaktiviteter, så er udlejningen stedse er sket med moms, uagtet selskabet ikke har været frivilligt registreret for udlejningen. Dette forhold vil nu blive bragt i orden.

...Da flere møder var med overnatning er det således også med urette, at SKAT konkluderer, at det kun er kælderetagen, der har været brugt erhvervsmæssigt. Førstesalen har været inddraget i forbindelse med afholdte jagter og i forbindelse med disse flerdagsarrangementer.

SKAT har følgende bemærkninger hertil:

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at selskabet ikke er berettiget til momsfradrag på ombygningen af stuetagen, der er indrettet som sommerbolig til selskabets anpartshavere, jf. momsloven § 39, stk. 2. Momsen på udgifterne til ombygningen af stueetagen opgøres skønsmæssigt efter opkrævningsloven § 5, stk. 2, da det ikke er muligt at opgøre momsen efter momsloven § 39, stk. 3 og 4, da selskabet ikke har opbevaret regnskabsmaterialet efter forskrifterne.”

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten, har SKAT fremsendt følgende bemærkninger ved brev af 24. september 2014:

”(...)

Købsmoms ombygning

Det anføres side 11, at de forventninger, der blev drøftet med [virksomhed4] i marts 2007, da man fastlagde et momsfradragsprocent til 90 % svarer til det der bliver oplyst til SKAT i september 2007, og dermed har selskabet ikke foreholdt SKAT oplysninger om det forventede forbrug.

Hertil skal det med henvisning til afgørelsens side 36 sidste afsnit til side 39 sidste afsnit anføres, at det er SKATs opfattelse, at selskabet i september 2007 har fortiet oplysninger om det igangværende og forestående ombygningsarbejde, hvor hyttens stueetage indrettes som sommerbolig. Oplysninger der er meget relevante for momsfradraget, da en vurdering af fradragsprocent efter momsloven § 38, stk. 2 kun relevant for virksomhedslokaler, der anvendes til både momspligtige og ikke­ momspligtige formål. I henhold til momsloven§ 39, stk. 2, anses lokaler der er anvendt som bolig for virksomhedens indehaver og personale, ikke som erhvervslokaler, uanset at de også anvendes i den pågældendes erhverv, og der er således ikke momsfradrag for ombygning heraf.

Det er herefter SKATs opfattelse, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved at afgive forkerte oplysninger/fortie oplysninger, således at selskabet har fået godgjort moms på ombygning af sommer bolig, som de ikke er berettiget til.

Af klagen side 12 første afsnit beskrives det faktiske brug af hytten, og der henvises til at der er sket udlejning med moms, selvom selskabet ikke har været frivilligt registreret. Det oplyses endvidere, at den frivillige registrering er ved at blive bragt i orden.

Vedrørende den faktiske brug vil jeg henvise til afgørelsens side 39 samt oversigterne, der er vedlagt som bilag 1 til afgørelsen, og vedlagt denne udtalelse som bilag 2.

Vedrørende den frivillig registrering kan det oplyses, at selskabet i brev af 1. juli 2014 har indsendt anmodning om at blive frivillig registreret for udlejning af fast ejendom, jf. bilag 17. Anmodningen vedrører hele hytten, og man ønsker at blive frivillig momsregistreret fra 1. januar 2007. Selskabet er med henvisning til SKATs afgørelse af 3. juni 2014 oplyst om, at de kun kan blive frivillige momsregistreret fremadrettet dvs. fra 1. juli 2014, da der ikke bagudrettet er sket udlejning med moms, og at de alene kan blive frivillige momsregistreret for hyttens kælderetage.

I klagen side 12, 4. afsnit anføres følgende:

"SKAT har ikke løftet nogen bevisbyrde for, at stueetagen anvendes privat som sommerbolig for hovedaktionærerne. At en ejendom som følge af indretning er egnet til privat brug er ikke ensbetydende med, at der de facto sker privat benyttelse. [person2] har i perioden haft eget sommerhus og de øvrige hovedaktionærer har hverken umiddelbar råderet eller incitament til at anvende Spejderhytten som sommerbolig."

Hertil skal det tilføjes, at der i afgørelsen side 35, 4. afsnit henvises til afgørelsens punkt 3.4.1., hvoraf det fremgår en række forhold, hvorudfra SK.AT har vurderet, at der skal ske beskatning, da den er anvendt privat, herunder at SKAT ikke mener at selskabets aktionærer har løftet bevisbyrden for ikke at have anvendt huset privat, jf. TfS 2000.494.

I klagen side 12, 4. afsnit anføres følgende:

"At der skal være en faktisk brug, for fradragsret kan afskæres, illustreres endvidere af Landsskatte­ rettens kendelse j.nr. 06-00352, der handlede om brugen af hovedbygningen af et gods. Pointen i denne sag var netop, at klager kunne sandsynliggøre, at der ikke var noget behov for at anvende store dele af godsets areal til privat brug, da den lejlighed klager havde i hovedbygningen var af en størrelse, der rigeligt dækkede klagers boligbehov. Spejderhyttens el-forbrug understøtter, at der ikke har været privat anvendelse.

Tilsvarende i nærværende sag. [person2] har egen privat sommerbolig og har ikke noget behov for at anvende Spejderhytten til ferieformål. De øvrige hovedaktionærer har hverken rådighed eller incitament til privat brug af spejderhytten."

Hertil skal det tilføjes, at der af landskatterettens afgørelse fremgår følgende:

Om lokalerne anvendes som bolig for klager og hansfamilie beror efter rettens opfattelse på en konkret vurdering, hvor der bl.a. må ses på lokalernes indretning, deres beliggenhed og anvendelse. Det fremgår, at lokalerne ligger i umiddelbar tilknytning til den del af sydfløjen, der efter det oplyste anvendes som bolig for klager og hans familie.

Retten må imidlertid ud fra en samlet konkret vurdering for de i sagen omhandlede perioder nære betænkelighed ved at anse de omhandlede lokaler for en integreret del af klagers bolig og herved for omfattet af momslovens § 39, stk. 2, nr. 1. Retten finder det således ud fra en samlet konkret vurdering tilstrækkelig sandsynliggjort, at de omhandlede 4.981 m2 i de omhandlede perioder 1. juli 1999 til 30. juni 2000 og 1. august 2001 til 30. juni 2004 ikke blev anvendt som bolig.

Retten bemærker, at hovedbygningen er afbildet på virksomhedens hjemmeside, og at lokalerne efter det oplyste i el vist omfang i de omhandlede perioder blev anvendt i forbindelse virksomhedens drift generelt og ikke til private formål. Endvidere bemærker retten, at det er oplyst, at hovedbygningen var fredet sammen med landbrugsjord og skovareal tilhørende godset i de omhandlede perioder, og at hovedbygningen derfor ikke kunne frasælges virksomheden.

Det er SKATs opfattelse, at Landsskatterettens kendelse j.nr. 06-00352, hvor landsskatteretten ikke anser lokaler på samlet 4.981 kvm som omfattet af momsloven§ 39, stk. 2, nr. 1 uanset lokalerne ligger i umiddelbar tilknytning til den del af sydfløjen, der efter det oplyste anvendes som bolig for klager og hans familie, ikke er sammenlignelig med denne sag, der omfatter 169 kvm, der er indrettet som bolig.

(...)”

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at selskabet ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor SKAT ikke har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af selskabets momsfradrag for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.

Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at selskabet med rette har taget momsfradrag med 90 % af de afholdte udgifter til ombygning af hytten.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”(...)

Ad 4 - Købsmoms ombygning

(...)

Vores anbringender - primær påstand

Der er fuldt ud sammenhæng mellem de forventninger, der blev drøftet med [virksomhed4] i marts 2007 og med SKAT i september 2007. Det bemærkes, at ibrugtagningen af spejderhytten efter endt ombygning tidligst har været i efteråret 2007. De oplysninger, der har foreligget og har været præsenteret for SKAT under udbetalingskontrollen, handler således ikke om faktisk brug, men om forventet brug.

I 2008 blev der de facto afholdt møder på stedet 20 dage, herunder var 3 af disse møder 2-dages møder inklusiv overnatning. Vi skal bemærke, at i det omfang der er sket udlejning i forbindelse med disse mødeaktiviteter, så er udlejningen stedse sket med moms, uagtet selskabet ikke har været frivilligt registreret for udlejningen. Dette forhold er nu ved at blive bragt i orden.

På denne baggrund finder vi, at faktum var korrekt oplyst, og at der ikke kan anlægges en formodning om, at SKAT blev foreholdt oplysninger om den forventede brug, ligesom vi også mener, at den faktiske brug i 2008 og efterfølgende år understøtter de oplysninger, der blev givet i 2007. Da flere møder var med overnatning, er det således også med urette, at SKAT konkluderer, at det kun er kælderetagen, der har været brugt erhvervsmæssigt. Stueetagen har været inddraget i forbindelse med afholdte jagter og i forbindelse med disse flerdagsarrangementer. SKATs påstand om at stueetagen kun har været anvendt til privat brug er således udokumenteret og ikke i overensstemmelse med sagens realitet.

SKATs ræsonnementer hviler således på et forkert grundlag og kan derfor ikke føre til, at der kan statueres grundlag for fristgennembrud. De forhøjelser, der er foretaget vedrørende 2007, er således ikke mulige, da grundlaget for at gøre det ikke er til stede.

Vores anbringender - subsidiær påstand

SKAT har ikke løftet nogen bevisbyrde for, at stueetagen anvendes privat som sommerbolig for hovedaktionærerne. At en ejendom som følge af indretning er egnet til privat brug er ikke ensbetydende med, at der de facto sker privat benyttelse. [person2] har i perioden haft eget sommerhus og de øvrige hovedaktionærer har hverken umiddelbar råderet eller incitament til at anvende Spejderhytten som sommerbolig.

At der skal være en faktisk brug, før fradragsret kan afskæres, illustreres endvidere af Landsskatterettens kendelse j.nr. 06-00352, der handlede om brugen af hovedbygningen af et gods. Pointen i denne sag var netop, at klager kunne sandsynliggøre, at der ikke var noget behov for at anvende store dele af godsets areal til privat brug, da den lejlighed klager havde i hovedbygningen var af en størrelse, der rigeligt dækkede klagers boligbehov. Spejderhyttens el-forbrug understøtter, at der ikke har været privat anvendelse.

Tilsvarende i nærværende sag. [person2] har egen privat sommerbolig og har ikke noget behov for at anvende Spejderhytten til ferieformål. De øvrige hovedaktionærer har hverken rådighed eller incitament til privat brug af Spejderhytten.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at der de facto er sket privat brug men antager dette ud fra det faktum, at Spejderhyttens indretning af stueetagen indikerer privat brug. I den forbindelse ignorerer SKAT så klagers oplysninger om, at denne indretning har til formål at fungere repræsentativt ift. specielle gæster eller ved de arrangementer, hvor der kun er få gæster.

For god orden skyld bemærkes endvidere, at den erhvervsmæssige brug til momspligtige formål udgør 100 %, da de 10 der blev anslået ikke at være erhvervsmæssig brug (udlån til spejderne), de facto aldrig er sket.

Der har således alene været erhvervsmæssig brug af hytten i 2007 og i efterfølgende år.

(...)”

Selskabets repræsentant har den 6. november 2014 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

El-forbrug

Vi vedlægger udskrift af el-forbrug vedrørende december 2011og november 2012 som bilag B.

SKAT finder anledning til at bemærke, at der er dage, hvor der er udsving på elmåleren, hvor der ikke har været arrangementer. Vi henviser til vores forklaring heraf, der fremgår af klagen på side 5.

(...)”

Ved brev af 10. juli 2015 har repræsentanten fremsendt følgende i forbindelse med anvendelsen af hytten:

”(...)

Tilladelse af 5. april 2006 vedrørende anvendelse af spejderhytte

Som det fremgår af vores skrivelse af 6. november 2014 rettede SKAT i oktober måned 2014 henvendelse til [by4] Kommune for at oplyse om selskabets erhvervsmæssige benyttelse af Spejderhytten.

Efterfølgende indsendte [virksomhed1] A/S ansøgning til [by4] Kommune for at få berigtiget, at Spejderhytten kan benyttes erhvervsmæssigt i overensstemmelse med den faktiske anvendelse.

Henvendelsen til [by4] Kommune resulterede i, at kommunen rettede henvendelse til Naturstyrelsen Himmerland med henblik på at få oplyst, hvorvidt ændring afbenyttelse af Spejderhytten gav anledning til en afgørelse, jf. skovloven.

Naturstyrelsen meldte overraskende tilbage, at den daværende [by2] Kommune allerede i 2005 og 2006 var anmodet om tilladelse til ændret anvendelse af Spejderhytten.

Korrespondancen vedrørende spejderhytten resulterede dengang i, at der den 5. april 2006 blev givet tilladelse til, at Spejderhytten kunne anvendes til beboelse af ejer eller af en person, der har sin hovedbeskæftigelse i skoven.

Vi vedlægger kopi af tilladelse fra [by2] Kommune af 5. april 2006 som bilag A.

Ultimo 2006 retter [person6] atter henvendelse til [by2] Kommune, idet man efter nærmere overvejelse ikke ønskede at udnytte tilladelsen til ændring af spejderhytte til bolig, men derimod ønskede at hytten opretholdt sin status som spejderhytte.

Den 16. november 2006 giver [by2] Kommune permanent tilladelse til at benytte hytten som spejderhytte. Samtidig bortfalder tilladelsen af 5. april 2006 til at anvende Spejderhytten til beboelse.

Vi vedlægger kopi af gældende tilladelse af 16. november 2006 som bilag B. Tilladelsen har været gældende i indkomstårene 2010 - 2012, der er aktuelle i skattesagen.

Oplysninger itilladelserne af hhv. 5. april 2006 og 16. november 2006

Hovedaktionærerne i [virksomhed1] A/S er overraskede over de nye oplysningerne fra henholdsvis [by4] Kommune og Naturstyrelsen, hvorefter der allerede i 2006 har været drøftelser med kommunen samt Skov- og Naturstyrelsen vedrørende anvendelse af Spejderhytten.

Anmodning om tilladelse til at anvende Spejderhytten erhvervsmæssigt blev dengang indsendt af den daværende hovedaktionær i koncernen [person6], der ligeledes egenhændigt varetog al efterfølgende korrespondance med kommunen og Skov- og Naturstyrelsen i relation til Spejderhytten. Det var også [person6], der efterfølgende styrede processen vedrørende ombygningen.

Der er ikke øvrige ansatte i [virksomhed1] A/S, der har haft kendskab til, at korrespondancen med henholdsvis [by2] Kommune og Skov- og Naturstyrelsen.

[person2] varetog driften af tømmerhandlen.

[person6] var far til [person2], og han gik bort den 18. december 2008.

Efterfølgende faktisk anvendelse af Spejderhytten

Efterfølgende har den faktiske anvendelse af Spejderhytten været erhvervsmæssig, som beskrevet i klage af 3. september 2014. At [by2] Kommune i henhold til Planlovens § 35 alene har givet tilladelse til at anvende ejendommen til Spejderhytte ændrer ikke ved, at den faktiske anvendelse har været erhvervsmæssig i momslovens forstand.

Uagtet den faktiske anvendelse tilsyneladende har været i strid med planloven, så må den lægges til grund ved den momsmæssige vurdering af fradragsretten. Det er derfor fortsat vores opfattelse, at selskabet i 2007 har momsfradrag med 90 % af de afholdte udgifter til ombygning, da selskabet på dette tidspunkt skønnede, at den erhvervsmæssige anvendelse (til momspligtig virksomhed) ville udgøre 90 %.

Som anført ovenfor har selskabets økonomifunktion ikke haft kendskab til, at der alene var givet tilladelse til at anvende af hytten som spejderhytte, da der blev anmodet om momsfradrag med 90 % af de afholdte udgifter til ombygning.

(...)”

Skattestyrelsens bemærkninger

Ved brev af 18. december 2018 har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er overvejende enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har følgende bemærkninger til de enkelte punkter.

1. Købsmoms ved ombygning af hytten i 2007

Skattestyrelsen er enige i, at klager alene har fradrag for ombygningen af spejder/jagthytten efter § 38, stk. 2, da hytten også anvendes til virksomheden uvedkommende formål.

Klager har på fradragstidspunktet/ombygningstidspunktet selv tilkendegivet, at udgiften vedrører 90 % fradragsberettiget formål.

Efter det oplyste er hytten anvendt til repræsentative formål, jagtarrangementer, strategi- og bestyrelsesmøder i koncernforbundne selskaber bl.a. [virksomhed3] A/S, samt en-dagsarrangementer for koncernforbundne selskaber, kunder og leverandører. Ikke alle disse aktiviteter har medført en fakturering til lejeren. Vi henviser til klagen s. 11 øverst.

Ligeledes er hytten stillet vederlagsfrit tilrådehed for spejdere og sportsklubber.

Skatteankestyrelsen har henvist til EU-domstolens afgørelse i sagen C-434/03 P Charles og T.S. Charles-Tijmens, som fastslog, at en afgiftspligtig person har frit valg mellem at lade en ejendom, som også anvendes privat, indgå i virksomheden i sin helhed, at fuldt ud bevare ejendommen i virksomhedens private formue eller kun at lade ejendommen indgå i det omfang som den anvendes til afgiftspligtige formål.

Dertil skal Skattestyrelsen bemærke, at i henhold til den danske momslov er dette ikke en mulighed for fast ejendom, men alene for øvrige goder/aktiver. Det skyldes momslovens § 39, som er en standstill-bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 176 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6). Se også SKM2008.671.LSR.

Som det også fremgår af SKATs, nu Skattestyrelsens styresignal offentliggjort som SKM2017.541.SKAT så gælder valgfriheden ikke, hvis der er tale om fast ejendom, der indgår i en afgiftspligtig persons erhvervsaktiver, og som anvendes både til den afgiftspligtige persons erhvervsformål og hans eget eller personalets private brug. Her er der kun fradragsret for den del af ejendommen, der anvendes til erhvervsformål. Se momssystemdirektivet art. 168a.

Videre fremgår det at de særlige regler i ML § 41, stk. 1 og § 42 om ingen eller begrænset fradragsret kan gøre, at der alligevel ikke er fradragsret for aktiverne eller investeringsgoderne, selvom aktivet eller godet fuldt ud henføres til virksomheden. Dette gælder bl.a. udgifter til bolig eller fritidsboliger, jf. § 42, stk. 1 nr. 2 og 4, samt repræsentation, jf. nr. 5.

Efter momslovens § 42, stk. 1 kan virksomheder ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale (nr. 2), bl.a. anskaffelse og drift af feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale, (nr. 4) samt repræsentation.

I det omfang at en ejendom også anses for stillet til rådighed til ovenstående formål eller for andre uvedkommende formål er der således alene delvis fradragsret efter § 38, stk. 2 på anskaffelsestidspunktet.

Skattestyrelsen er enige i, at hytten ikke kan anses for at være fritidsbolig i momslovens forstand for [person2] og de 3 øvrige hovedaktionærer. Det bemærkes at der er tale om en konkret vurdering efter momslovens bestemmelser.

Skattestyrelsen fastholder at hytten må anses for anvendt til både momspligtige formål samt til virksomheden uvedkommende formål, herunder repræsentation, da hytten er anvendt til Strategimøder, bestyrelsesmøder, personalemøder og -kurser med deltagelse af andre selskaber i koncernen, hvor af nogle af møderne er sket – ubestridt - vederlagsfrit. Derudover er hytten udlånt vederlagsfrit til spejdere, sportsklubber m.fl.

I det hytten således ubestridt anvendes til virksomheden uvedkommende formål, herunder repræsentation, har klager alene delvis fradragsret. Klager har selv ved ombygningen af hytten til kendegivet at virksomheden uvedkommende formål svarer til 10 %.

Vi bemærker dog, at ombygningen må anses som et investeringsgode, jf. § 43, stk. 2 nr. 2, hvorfor at der hvert af de efterfølgende år efter ombygningen, 10 år i alt, skal opgøres en reguleringsforpligtelse efter reglerne i § 43, stk. 3, nr.1-5.

(...)

Skattestyrelsen indstiller derfor hjemvisning af punktet til fornyet opgørelse af momsfradrags- og godtgørelsesprocenten.

(...)”

SKATs afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT ved ekstraordinær genoptagelse har forhøjet selskabets momstilsvar med 243.307 kr. for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007, idet SKAT har ændret selskabets fradragssats for ombygningsudgifter til hytten.

Der skal således tages stilling til, hvorvidt der er grundlag for at ændre selskabets fradragssats for hytten for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 (uddrag):

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt ...”

Af momslovens § 38, stk. 2, der er en implementering af momssystemdirektivets artikel 173-175, fremgår følgende:

”(...)

For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

(...)”

Følgende fremgår af momslovens § 39:

”Afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Stk. 2. Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes ikke

Stk. 3. Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de i stk. 1 omhandlede bygninger kan fradrages, i det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Stk. 4. Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal.

(...)”

EU-Domstolen har i sagen C- 434/03 (P. Charles og T.S. Charles-Tijmens) fastslået, at en afgiftspligtig person har frit valg mellem at lade en ejendom, som også anvendes privat, indgå i virksomheden i sin helhed, at fuldt ud bevare ejendommen i virksomhedens private formue eller kun at lade ejendommen indgå i det omfang som den anvendes til afgiftspligtige formål. Af EU-Domstolens præmis 23 fremgår følgende:

”Det bemærkes herved, at det fremgår af fast retspraksis, at den afgiftspligtige i momsmæssig henseende har valget, såfremt et investeringsgodet anvendes til såvel erhvervsmæssige som til private formål, mellem at henføre dette gode til sin virksomhedsformue, at bevare godet fuldt ud i sin private formue og således holde det helt ude fra momssystemet, eller kun at lade godet indgå i virksomheden i det forhold, som det faktisk anvendes erhvervsmæssigt (jf. i denne retning bl.a. Armbrecht-dommen, præmis 20, Bakcsi-dommen, præmis 25 og 26, Seeling-dommen, præmis 40 og dom af 21.4.2005, sag C-25/03, HE, Sml. I, s. 3123, præmis 46).”

Hvad angår fradragsretten har EU-Domstolen udtalt følgende i præmis 24 og 25 (uddrag):

”Såfremt en afgiftspligtig vælger at behandle investeringsgoder, der anvendes til såvel erhvervsmæssige som til private formål som goder, der er bestemt for virksomheden kan den indgående moms, der skal erlægges ved erhvervelsen af disse goder, i princippet fradrages fuldt ud og øjeblikkeligt (...)

Det følger af sjette direktivs artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), at når et gode, som er henført til virksomheden, har givet ret til helt eller delvis fradrag af indgående moms, sidestilles dets anvendelse til brug for den afgiftspligtige person, hans personale eller til andre formål, som er virksomheden uvedkommende, med en tjenesteydelse, som udføres mod vederlag. (...)”

Det følger således af EU-Domstolens praksis, at en virksomhed, ved erhvervelsen af et gode, der også påtænkes anvendt til virksomheden uvedkommende formål, i momsmæssig henseende frit kan vælge i hvilket omfang godet skal indgå i virksomhedens formuemasse. Det følger videre, at fradragsretten kan udnyttes fuldt ud og øjeblikkeligt, og at brug af godet til virksomheden uvedkommende formål sidestilles med levering mod vederlag, hvorfor der skal svares moms heraf.

Efter momslovens § 38, stk. 2, kan en registreret virksomhed for varer og ydelser, som anvendes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, foretage fradrag for den del, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelser fradragsberettigede brug i den afgiftspligtige virksomhed.

Momslovens § 39 omhandler opgørelse af den delvise momsfradragsret ved opførelse af bygninger med blandede lokaler. Førend momslovens § 39 kan finde anvendelse, må der således være tale om en bygning indeholdende flere lokaler, hvoraf nogle lokaler anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter, mens andre lokaler anvendes til virksomhedens momsfritagne aktiviteter eller til aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Efter det oplyste har selskabet erhvervet en skov i 2005, hvori der befandt sig en hytte, som var ejet af spejderne. Selskabet erhvervede i 2006 hytten og foretog en ombygning. Efter ombygningen bestod hytten af en stueetage på 169 m² indrettet med en stue, køkken, 4 soveværelser med i alt 12 sovepladser og 2 badeværelser. Herudover bestod hytten af en høj kælderetage på 169 m² indrettet med et opholdsrum til cirka 50 personer, et køkken med industriudstyr, et badeværelse med to toiletter og et brusebad samt et soveværelse med 10 sovepladser.

Selskabet tog fradrag af den indgående moms af ombygningsudgifter i 2007 i overensstemmelse med momslovens § 38, stk. 2. Selskabet angav i forbindelse hermed en fradragsprocent på 90, idet hytten forventedes brugt både til selskabets afgiftspligtige virksomhed samt til virksomheden uvedkommende formål.

Det er oplyst, at SKAT ved udbetalingskontrol den 12. september 2007 godkendte selskabets fradrag for indgående moms af udgifter til ombygning af hytten for perioden 1. april 2007 til 31. juli 2007.

Det er videre oplyst, at hytten efter ombygningen er blevet anvendt til jagtarrangementer, strategi- og bestyrelsesmøder samt en-dagsarrangementer for kunder og leverandører. Nogle af arrangementerne har været med overnatning, hvilket er sket i stueetagen. Selskabet har oplyst, at hytten ikke blev udlånt til spejderne.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten finder retten ikke grundlag for at anse stueetagen i hytten for at være benyttet som hovedaktionærernes fritidsbolig og dermed omfattet af momslovens § 39, stk. 2, nr. 1.

Der er herved henset til, at den fremlagte oversigt over elforbruget i hytten for perioden 1. december 2010 til 31. december 2012 understøtter, at hytten – som oplyst – er blevet anvendt i forbindelse med selskabets arrangementer. Elforbruget understøtter således ikke, at hytten er blevet anvendt som fritidsbolig for hovedaktionærerne, da der ikke ses at være forbrugt elektricitet i weekender, helligdage eller ferieperioder.

Der er herudover henset til, at hovedaktionæren [person2] i den omhandlede periode var ejer af et sommerhus beliggende i [by3], og at han derfor ikke havde et incitament til at benytte hytten som fritidsbolig.

Landsskatteretten bemærker videre, at SKAT ved deres kontrolbesøg ikke fandt personlige ejendele i hytten.

SKATs afgørelse ses i øvrigt ikke understøttet af objektive beviselementer. Landsskatteretten bemærker, at det forhold, at stueetagen er indrettet, så den kan anvendes som fritidsbolig, ikke medfører, at den rent faktisk er blevet anvendt som en fritidsbolig. Heller ikke tilladelserne af 5. april 2006 og af 16. november 2006 ændrer herved.

Landsskatteretten finder således ikke, at det ses dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at hytten er blevet anvendt til selskabet uvedkommende formål i højere grad end angivet af selskabet, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre selskabets fradragsprocent. Det er således med rette, at selskabet har taget fradrag for ombygningsudgifter i henhold til momslovens § 38, stk. 2.

Henset hertil er det Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke har været berettiget til at genoptage selskabets momsfradrag ekstraordinært for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.

SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar med 243.307 kr. for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 ændres derfor.

2. Indgående afgift af el-udgift og godtgørelse af elafgift

Faktiske oplysninger

Hytten bliver, efter det oplyste, opvarmet med el. El-installationsnummeret tilhørende hytten er [...1].

Der har i hytten været følgende el-forbrug:

200918.311 kWh

201025.031 kWh

201120.351 kWh

201221.614 kWh

Ved SKATs kontrolbesøg den 5. november 2013 foretog SKAT en aflæsning af effekt på radiatorer. Følgende fremgår af SKATs oplysninger:

Selskabet har taget fradrag af indgående afgift af elforbrug i hytten. Selskabet har videre for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 fået tilbagebetalt 31.844 kr. i elafgift. For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013 har selskabet fået tilbagebetalt samlet 35.598 kr. i elafgift.

Indgående afgift af el-udgift vedrørende hytten

SKATs afgørelse

Ved afgørelse af 3. juni 2014 har SKAT ikke godkendt selskabets fradrag for indgående moms vedrørende el-udgift på samlet 20.484 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

”3.4.3 Driftsudgifter - El- og rengøringsudgifter:

I henhold til momsloven § 38, stk. 2 kan, der for varer og ydelser der benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers brug i den registreringspligtige virksomhed.

(...)

Ud fra den skønnede momspligtige anvendelse forhøjes momstilsvaret med henholdsvis 3.363 kr., 1.962 kr., 1.962 kr., 5.960 kr., 1.649 kr., 3.827 kr. og 1.761 kr. for 1., 2. og 4. kvt. 2011, 1. og 2. halvår 2012, 1. halvår 2013 samt 2. halvår 2013.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten, har SKAT fremsendt følgende bemærkninger ved brev af 24. september 2014:

”(...)

Købsmoms el-udgift

Der henvises til kommentarerne vedr. Købsmoms-ombygning.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til fuldt fradrag af indgående moms vedrørende el-udgift forbundet med hytten i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Ad 5 – Købsmoms el-udgift

[Skattecentret]s afgørelse af 3. juni 2014

SKAT har nægtet selskabet 100 % fradrag for moms af el-afgiften under henvisning til, at Spejderhytten anvendes blandet.

Vores anbringender - primær påstand

Som anført ovenfor under pkt. 4 er dette ikke en korrekt antagelse. Den erhvervsmæssige brug af Spejderhytten er 100 %, og derfor er der også ret til 100 %momsfradrag af el-udgiften.

(...)”

Skattestyrelsens bemærkninger

Ved brev af 18. december 2018 har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling:

”(...)

2. Købsmoms af el-udgift og rengøring anvendt i hytten

Som anført under punkt 2 har klager alene ret til momsfradrag for anvendelsen af hytten svarende til 90 % (2007).

Efter det oplyste er hytten anvendt til repræsentation, strategimøder, bestyrelsesmøder, personalemøder og -kurser med deltagelse af andre selskaber i koncernen, hvor af nogle af møderne er sket vederlagsfrit. Derudover er hytten udlånt uden vederlag til spejdere, sportsklubber m.fl.

Hytten anvendes således til virksomheden uvedkommende formål, og klager har derfor alene ret til delvis momsfradrag efter § 38, stk. 2 af driftsudgifterne forbundet med hytten.

I det klager allerede har taget 90 % fradrag er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen, at klager ikke har ret til yderligere fradrag.

Vi bemærker dog at fradraget for en konkret udgift skal opgøres konkret for hver udgiftsart (fakturaniveau) hvert år med udgangspunkt i den faktiske anvendelse et givet år, efter reglerne i §§ 37-38 (fuld, delvis eller ingen fradrag). Der kan således ikke anvendes den samme procent for alle udgiftsarter hvert år.

(...)

Skattestyrelsen indstiller derfor hjemvisning af punktet til fornyet opgørelse af momsfradrags- og godtgørelsesprocenten.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets fradrag for indgående moms af el-udgift med samlet 20.484 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

Følgende fremgår af momslovens §§ 37, stk. 1 og 38, stk. 2:

Ӥ 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 38

(...)

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

For at være berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig person. Det er endvidere en forudsætning for fradraget, at udgiften er direkte henførebar til den momspligtige aktivitet.

Såfremt en udgift både vedrører den afgiftspligtige virksomhed, og virksomheden uvedkommende formål, skal fradragsretten opgøres efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person.

Efter det oplyste har selskabet angivet en fradragsprocent på 90 for hytten, idet hytten forventedes brugt til både afgiftspligtige formål, samt selskabet uvedkommende formål.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at selskabet har dokumenteret, at betingelserne for fradrag af indgående afgift i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Der er herved henset til, at selskabet har angivet, at hytten både anvendes til afgiftspligtige formål samt selskabet uvedkommende formål, og at selskabet ikke efterfølgende har fremlagt dokumentation for en ændret anvendelse af hytten.

Idet udgiften til el både vedrører den afgiftspligtige aktivitet, og aktivitet der falder uden for momslovens anvendelsesområde, finder Landsskatteretten, at selskabet har ret til fradrag i henhold til momslovens § 38, stk. 2, i overensstemmelse med det af selskabet angive, hvorefter der er ret til 90 % i fradrag af den indgående afgift af el-udgift forbundet med hytten.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse. Den talmæssige opgørelse af selskabets fradrag overlades herefter til Skattestyrelsen.

Elafgift

SKATs afgørelse

Ved afgørelse af 3. juni 2014 har SKAT ikke imødekommet selskabets godtgørelse af elafgift med samlet 67.442 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

”(...)

I henhold til dagældende elafgiftslov § 11, stk. 1 og stk. 15 er der kun fradrag for elafgift i forhold til selskabets berettigede momsfradragsandel, og derudover fremgår det af elafgiftsloven § 11, stk. 3, at der ikke er fradrag for elafgift på el, der er anvendt til rumopvarmning og varmt vand til og med 31. december 2011. Fra og med 1. januar 2012 er der fradrag for en andel af elafgiften på el anvendt til rumvarme i den momspligtige virksomhed, jf. af elafgiftsloven § 11, stk. 3, 7 pkt., stk. 5 og stk. 15.

I jagthytten, der er fordelt på etager med hver 169 kvm, som anvendes til henholdsvis momspligtig virksomhed, og ikke momspligtig virksomhed, er der el varme. En stor del af el-forbruget i en ejendom med elvarme går til varme. SKAT har med udgangspunkt i antallet af radiatorer og deres effekt skønnet, at 45 % af elforbruget på måler med installationsnr. [...1] (jagthytten) vedrører den momspligtige omsætning, idet den samlede aflæste effekt på alle radiatorer i kælderetagen (11.600kr.) udgør 45 % af den samlede aflæste effekt på alle radiatorer i jagthytten(25.300 kr.)

Tilsvarende har SKAT med udgangspunkt i oplysningerne om kølerum og fri jagt (jf. afsnit 3.4.2.) skønnet, at 90 % af elforbruget på måler med installationsnr. [...2] (maskinhuset) vedrører den momspligtige virksomhed, da kølerummet med køler også anvendes af hovedaktionærernes opbevaring af vildt.

I henhold til dagældende elafgiftslov § 11, stk. 5, nr. 3 kan den ikke godtgørelsesberettigede el (elforbrug anvendt til rumvarme m.v.) beregnes som:

SKAT har jf. ovenstående opgørelse i afsnit 3.1 afsnittet om ”Spejderhytte/jagthytte” aflæst effekt på jagthyttens radiatorer, men har dog ingen effekt på gulvvarmen i de to badeværelser samt effekt på varmvandsbeholder. Ligeledes har SKAT jf. ovenstående opgørelse i afsnit 3.1 afsnittet om ”Maskinhal” aflæst effekt på maskinhusets radiatorer, men har ingen effekt på gulvvarme i badeværelset, varmepumpen/klimaanlægget i opholdsrummet og gulvvarmen i badeværelset. SKAT har ikke fået aflæst den korrekte effekt på varmepumpen/klimaanlægget i opholdsrummet, men har skønnet en effekt på 800W.

I nedenstående opgørelse har SKAT beregnet det elforbrug, der efter den dagældende elafgiftslov § 11, stk. 5, nr. 3 må anses som ikke godtgørelsesberettiget elforbrug fra og med 2009, hvor både maskinhus og jagthytte er opført med elradiatorer.

Med henvisning til nedenstående opgørelse er det SKATs opfattelse, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for elafgift i 2009 til 2011, da det beregnede antal kWh, der er anvendt til rumvarme ud fra beregningsreglen i dagældende elafgiftslov § 11, stk. 5, nr. 3, er større end det faktiske forbrugt kWh både for installationsnr. [...1] jagthytten og installationsnr. [...2] maskinhuset.

I henhold til skatteforvaltningsloven § 31 er den ordinære frist for ændring af et afgiftstilsvar 3 år efter angivelsesfristens udløb, hvorefter SKAT kan ændre tilbage til 1. kvt. 2011. Selskabets angivne elafgift angivet for 1., 2. og 4. kvt. 2011 nedsættes til 0 kr., da den angivne afgift i 2011 alene vedrører forbrug før 2012, hvor der ikke er fradrag for el anvendt på rumopvarmning m.v. Selskabets angivne elafgift nedsættes med 14.214 kr., 8.850 kr. og 8.780 kr. for 1., 2. og 4. kvt. 2011.

Fra og med 1. januar 2012 er der fradrag for en andel af elafgiften på el anvendt til rumvarme i den momspligtige virksomhed, jf. nuværende elafgiftslov § 11, stk. 3, 7 pkt., stk. 5 og stk. 15. Satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling udgjorde i 2012 11,8 øre pr. kWh og 12 øre pr. kWh for 2013.

Af nedenstående opgørelse ses det, at selskabet er berettiget til et fradrag på elafgift på henholdsvis 1.359 kr., 679 kr., 1.479 kr. og 711 kr. i 1. halvår 2012, 2. halvår 2012, 1. halvår. 2013 og 2. halvår 2013, således at fradraget nedsættes med henholdsvis 8.952 kr., 6.193 kr., 13.915 kr. og 6.538 kr. for 1. halvår 2012, 2. halvår 2012, 1. halvår 2013 og 2. halvår 2013.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten, har SKAT fremsendt følgende bemærkninger ved brev af 24. september 2014:

”(...)

Regulering af el-afgift, indkomståret 2013

Vedr. satsen i 2013:

Det er korrekt, at SKAT for 2013 har anvendt den forkerte godtgørelsessats for elektricitet anvendt til rum varme, varmt vand og komfortkøling. Den korrekte sats for 2013 er som anført i klagen 41,3 øre/kWh.

Vedr. den momspligtige andel:

Der henvises til kommentarerne vedr. Købsmoms el-udgift, og dermed til kommentarerne vedr. Købsmoms-ombygning.

(...)”

Selskabets opfattelse

Hvad angår regulering af el-afgift for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse skal nedsættes med 5.205 kr., samt at selskabet er berettiget til godtgørelse af elafgift for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Ad 6 - Regulering af el-afgift, indkomståret 2013

[Skattecentret]' afgørelse af juni 2014

Det fremgår af SKATs afgørelse, s. 41, at godtgørelsessatsen for el-afgift vedrørende elektricitet anvendt til rumvarme, varmt vand og komfortkøling udgør henholdsvis 11,8 øre/kWh i 2012 og 12,0 øre/kWh i 2013. Det er således disse satser, som udgør grundlaget for reguleringen af el-afgift vedrørende år 2012 og 2013, jf. skemaet s.

Vores anbringender primær påstand

Vi skal gøre opmærksom på, at godtgørelsessatsen for elektricitet anvendt til rumvarme, varmt vand og komfortkøling udgjorde 41,3 øre/kWh i 2013 (og ikke de af SKAT påståede 12,0 øre/kWh), jf. lov nr. 1395 af 23. december 2012.

Dette giver følgende reduktion i kravet:

Jagthytte, 2013

Maskinhus, 2013

Hertil kommer konsekvensrettelsen som følge af ændringerne i momsfradragsprocenterne i forhold til det af SKAT påståede momsfradrag, jf. afsnittet herom (afsnit 5), eftersom godtgørelse af el-afgift følger momsfradraget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 15.

(...)”

Skattestyrelsens bemærkninger

Ved brev af 18. december 2018 har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling:

”(...)

3. Godtgørelse af elafgift anvendt i hytten

Efter det oplyste er hytten anvendt til repræsentation, strategi- og bestyrelsesmøder, personalemøder og -kurser med deltagelse af andre selskaber i koncernen, hvor af nogle af møderne er sket vederlagsfrit. Derudover er hytten udlånt uden vederlag til spejdere, sportsklubber m.fl.

Videre er hytten udlejet til andre mod vederlag.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for så vidt angår 2011, i det vi dog bemærker, at klager alene har ret til godtgørelse af den del af energiforbruget, som ikke er anvendt af lejere.

For 2012-2013 skal vi bemærke følgende.

Efter elafgiftslovens har klager ret til godtgørelse i samme omfang som ret til momsfradrag, dvs. der er ingen ret til godtgørelse for momsfri aktiviteter, private aktiviteter eller virksomheden uvedkommende formål.

Det er dog en betingelse, at energiforbruget anses for forbrugt af virksomheden, samt at energiafgiften er tilfaktureret virksomheden.

Det betyder at klager ikke har ret til godtgørelse af energi, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom. Videre har klager ikke ret til godtgørelse af energi anvendt til ikke momspligtige formål.

Klager ses ikke at have viderefaktureret energiforbruget, herunder afgiften til lejerne.

Da klager ubestridt har anvendt ejendommen til udlejning, har klager allerede af den grund ikke ret til godtgørelse.

Der kan videre alene sker godtgørelse af energiafgiften anvendt til procesformål, men ikke for den energi, der anvendes til rumopvarmning eller varmt vand. Den ikke-godtgørelses berettigede energi skal udskilles ved måling.

Efter det oplyste er der ikke sket måling af energiforbruget hverken anvendt til proces, til udlejning eller til rumvarme.

Den ikke-godtgørelsesberettigede el skal derfor efter reglerne i elafgiftslovens opgøres efter en af følgende metoder

1. Den til formålet faktisk forbrugte el (måling)

2. Den faktisk fremstillede mængde varme (måling) gangen med 1,1 og omregnet til kWh

3. Installeret effekt ganget med 350 timer pr. måned

4. Installeret effekt ganget med målt driftstid

SKAT har anvendt nr. 3 til at beregne den ikke godtgørelsesberettigede afgift. SKATs metode og beregning ses ikke bestridt ud over satsen for rumvarmegodtgørelse for 2013.

Skattestyrelsen indstiller derfor hjemvisning af punktet til fornyet opgørelse af momsfradrags- og godtgørelsesprocenten.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets godtgørelse af elafgift for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

Der skal således tages stilling til, hvorvidt selskabet er godtgørelsesberettiget af elafgift.

Følgende fremgår af § 11, stk. 1, stk. 3 og stk. 16 i lov nr. 421 af 3. maj 2006 (med senere ændringer) om afgift af elektricitet:

Ӥ 11

Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

(...)

Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. (...)

(...)

Stk. 16. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.”

Følgende fremgår endvidere af § 11, stk. 3, pkt. 7 i lov nr. 310 af 1. april 2011 (med senere ændringer):

”(...) For afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 2, med 12,5 øre pr. kWh (2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk. 2 (...)I perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.”

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, bortset fra de i stk. 2, nævnte tilfælde, kan få tilbagebetalt afgiften med undtagelse af 1. øre pr. kWh, af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Herudover fremgår det af elafgiftslovens § 11, stk. 16, at elafgiften i henhold til stk. 1 kan tilbagebetales, i det omfang virksomheden har fradrag for den indgående afgift af elektricitet.

Det fremgår endvidere af elafgiftslovens § 11, stk. 3, gældende frem til 31. december 2011, at tilbagebetaling af elafgift ikke kan ske for afgiftspligtig elektricitet, der anvendes til rumvarme. Af elafgiftslovens § 11, stk. 3, pkt. 7, gældende pr. 1. januar 2012, kan tilbagebetaling af elafgift ske for afgiftspligtig elektricitet, der anvendes til varme.

Det er oplyst, at hytten opvarmes med el, og at hytten kun har en måler til al elforbrug. Det er videre oplyst, at selskabet for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 har fået tilbagebetalt 31.844 kr. i elafgift. For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013 har selskabet fået tilbagebetalt samlet 35.598 kr. i elafgift.

Hvad angår elafgift for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om, at selskabet ikke er berettiget til godtgørelse af elafgift på samlet 31.844 kr. Der er herved henset til, at elektriciteten, i henhold til SKATs opgørelse, ses at være forbrugt på rumopvarmning, og at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at elektriciteten ikke er forbrugt på rumopvarmning.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor for så vidt angår perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Hvad angår perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013, finder Landsskatteretten, at selskabet har ret til godtgørelse af elafgift i samme omfang, som selskabet har ret til fradrag for den indgående afgift af elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16. I henhold til det af Landsskatteretten oven for anførte, har selskabet ret til fradrag med 90 % af den indgående afgift af udgiften til el, hvorfor selskabet også har ret til godtgørelse af elafgift med 90 %.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at SKAT er enig i repræsentantens påstand om, at godtgørelsessatsen for 2013 rettelig burde være 41,3 øre/kWh for både hytten og maskinhuset.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse for så vidt angår perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013.

Det overlades herefter til Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse af selskabets godtgørelse af elafgift for hytten samt at foretage en korrektion af godtgørelsessatsen for 2013 for både hytten og maskinhuset.