Kendelse af 31-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2023

Journalnr. 17-0989974

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Indehaverens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2013

Forhøjelse af momstilsvar 2. kvartal

22.966 kr.

0 kr.

27.295 kr.

Forhøjelse af momstilsvar 3. kvartal

31.919 kr.

0 kr.

37.244 kr.

Forhøjelse af momstilsvar 4. kvartal

28.736 kr.

0 kr.

33.706 kr.

Afgiftsperioden 2014

Forhøjelse af momstilsvar 1. kvartal

29.422 kr.

0 kr.

34.469 kr.

Forhøjelse af momstilsvar 2. kvartal

29.448 kr.

0 kr.

33.608 kr.

Forhøjelse af momstilsvar 3. kvartal

5.498 kr.

0 kr.

6.998 kr.

Nedsættelse af momstilsvar 4. kvartal

-8.000 kr.

0 kr.

-8.000 kr.

Afgiftsperioden 2015

Forhøjelse af momstilsvar 1. kvartal

123.306 kr.

0 kr.

137.895 kr.

Forhøjelse af momstilsvar 2. kvartal

168.419 kr.

0 kr.

188.022 kr.

Forhøjelse af momstilsvar 3. kvartal

240.699 kr.

0 kr.

268.332 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har oplyst, at indehaveren startede enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], den 1. februar 2005, hvor virksomheden samtidig blev registreret for moms. Indehaveren afmeldte virksomheden for moms den 27. juni 2006. Indehaveren genoptog den 1. januar 2013 aktiviteterne i virksomheden, og fik tildelt SE-nr. [...2], hvor virksomheden atter blev registreret for moms frem til ophørsdatoen den 28. september 2015. Virksomheden, der fulgte indehaverens privatadresser, var i de påklagede indkomstår registreret med branchekode 433410 Malerforretninger.

Desuden stiftede indehaveren sammen med [person1] den 15. marts 2014 iværksætterselskab [virksomhed2] IVS, CVR-nr. [...3]. Iværksætterselskabet blev tvangsopløst den 2. december 2015.

SKAT har oplyst, at virksomheden i de påklagede indkomstår har haft hjemmesiden www.[virksomhed1].dk, men hjemmesiden blev anvendt til aktiviteterne i [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4].

Ifølge indehaverens personlige skatteoplysninger har indehaveren for perioden 1. januar 2013 til 30. september 2015 ikke modtaget A-indkomst eller anden personlig indkomst. For perioden 1. oktober - 31. december 2015 har indehaveren modtaget 59.730 kr. i løn fra [virksomhed3] ApS.

På baggrund af, at indehaveren ikke har selvangivet resultat af virksomhed og kun angivet moms for 1. kvartal 2013 på 16.725 kr., har SKAT ved taksation ansat virksomhedens overskud til 260.000 kr. for indkomståret 2013 og 281.000 kr. for indkomståret 2014, ligesom SKAT for afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 til 3. kvartal 2015 har foreløbigt fastsat virksomhedens momstilsvar med i alt 112.000 kr.

Da SKAT ikke, trods anmodning herom, modtog virksomhedens regnskabsmateriale for afgiftsperioderne 1. januar 2014 - 31. december 2015, rekvirerede SKAT bankkontoudskrifter fra virksomhedens konto nr. [...22] i [finans1]. SKAT modtog bankoplysninger fra [finans1] den 22. september 2016.

Ved en gennemgang af kontoudskrifterne har SKAT konstateret, at virksomheden i de påklagede afgiftsperioder har udført selvstændigt maler- og istandsættelsesarbejde for [virksomhed4] A/S’ fitnesscentre fordelt over hele landet. SKAT anmodede herefter [virksomhed4] A/S om kontroloplysninger.

Den 27. oktober 2016 modtog SKAT en kreditorkonto fra [virksomhed4] A/S og kopi af 27 fakturaer ud af 411 udstedte fakturaer fra klagerens virksomhed til fitnesskæden. Fitnesskæden har til SKAT oplyst, at klageren har været ansvarlig for virksomhedens drift og personale, medens [person1] har været ansvarlig for virksomhedens økonomi og regnskab.

I forbindelse med en gennemgang af kreditorkontoen har SKAT konstateret, at der fra virksomheden til fitnesskæden er udstedt fakturaer for i alt 3.975.785 kr. inkl. moms i indkomstårene 2013, 2014 og 2015. SKAT anmodede herefter klageren og klagerens revisor om indsendelse af regnskabsmateriale for afgiftsperioderne 1. januar - 31. december 2013. Da SKAT ikke modtog materialet, indhentede SKAT bankkontoudtog fra [finans1] for virksomhedens bankkonto nr. [...22]. SKAT modtog bankoplysninger fra [finans1] den 20. januar 2017.

Kreditorkontoen i fitnesskædens bogholderi er navngivet med ”[virksomhed1]” og indeholder bl.a. oplysninger om fakturanr., fakturabeløb, faktureringsdato og forfaldsdato. Oplysningerne på de 27 fremlagte fakturaer er sammenfaldende med registreringerne på kreditorkontoen. Den første faktura er på kreditorkontoen registreret med fakturanr. 3 på i alt 17.109 kr. inkl. moms, faktureringsdato den 22. januar 2013 og forfaldsdato den 5. februar 2013. Beløbet er den 6. februar 2013 indgået på klagerens private bankkonto nr. [...04] i [finans2]. Den sidste faktura er på kreditorkontoen registreret med fakturanr. 458 på i alt 8.400 kr. inkl. moms, faktureringsdato den 15. september 2015 og forfaldsdato den 29. september 2015. Beløbet er den 30. september 2015 indgået på virksomhedens bankkonto nr. [...22] i [finans1].

SKAT har den 10. maj 2017 truffet den påklagede afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse af 28. februar 2017.

SKAT har på grundlag af indsætninger på virksomhedens bankkonto i [finans1] skønsmæssigt opgjort virksomhedens omsætning til henholdsvis 584.980 kr. i afgiftsperioderne 2. kvartal - 4. kvartal 2013, 428.301 kr. i afgiftsperioderne 1. kvartal - 4. kvartal 2014 og 2.472.993 kr. i afgiftsperioderne 1. kvartal - 3. kvartal 2015.

Indsætningerne på bankkontoen i [finans1] i de påklagede afgiftsperioder er primært fra [virksomhed4] A/S. Herudover er på bankkontoen indgået beløb fra [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] og [virksomhed7] ApS, samt en enkelt indbetaling med henvisning til et fakturanummer.

Af kontoudtog for virksomhedens bankkonto i [finans1] fremgår, at virksomheden har overført beløb til Connection el ApS i afgiftsperioderne 2013 og til [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS i afgiftsperioderne 2015. på i alt 2.253.750 kr. Der er ikke fremlagt underliggende bilag eller samarbejdsaftaler mellem virksomheden og virksomhedens underleverandører.

Herudover er på virksomhedens bankkonto i [finans1] foretaget hævninger på i alt 280.559 kr. i indkomstårene 2013, 2014 og 2015, hvor der kan være tale om udgifter til dækning af brændstof, maling, køb i byggemarkeder, telefon, advokat m.v. Der er ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation på de afholdte udgifter.

Ifølge SKAT har virksomheden ikke haft større udgifter til [virksomhed4] A/S, idet fitnesskæden selv har afholdt udgifterne til maling, arbejdstøj og andre diverse materialer.

Da virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for udgifter til vareforbrug, har SKAT skønnet virksomhedens vareforbrug til 10 % af den opgjorte omsætning. Den talmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar er herefter opgjort således:

Afgiftsperiode

Omsætning ekskl. moms

Køb 10 %

Udgående afgift

Indgående afgift

Tilsvar

Foreløbig fastsat udgående afgift

Ændring

2. kvartal 2013

173.180

17.318

43.295

4.330

38.966

16.000

22.966

3. kvartal 2013

212.975

21.298

53.244

5.324

47.919

16.000

31.919

4. kvartal 2013

198.825

19.883

49.706

4.971

44.736

16.000

28.736

I alt 2013

584.980

58.499

146.245

14.625

131.620

48.000

83.621

1. kvartal 2014

201.875

20.188

50.469

5.047

45.422

16.000

29.422

2. kvartal 2014

166.434

16.643

41.608

4.161

37.448

8.000

29.448

3. kvartal 2014

59.993

5.999

14.998

1.500

13.499

8.000

5.498

4. kvartal 2014

0

0

0

0

0

8.000

-8.000

I alt 2014

428.302

42.830

107.076

10.708

96.368

40.000

56.368

1. kvartal 2015

583.580

58.358

145.895

14.590

131.306

8.000

123.306

2. kvartal 2015

784.086

78.409

196.022

19.602

176.419

8.000

168.419

3. kvartal 2015

1.105.327

110.533

276.332

27.633

248.699

8.000

240.699

I alt 2015

2.472.993

247.300

618.248

61.825

556.423

24.000

532.423

I alt 2013-2015

3.486.275

348.629

871.569

87.157

784.412

112.000

672.412

Indehaveren har fremlagt kontospecifikationer for virksomhedens omsætning, hvori fremgår, at virksomhedens omsætning for afgiftsperioderne 2013, 2014 og 2015 udgør henholdsvis 734.884 kr., 399.498 kr. og 2.491.988 kr., svarende til udgående afgift i alt 183.721 kr. 99.874 kr. og 622.997 kr.

i de pågældende afgiftsperioder.

Virksomhedens repræsentant har efter mødet den 7. april 2022 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler indsendt en række købsfakturaer, rykkerskrivelser og betalingsserviceaftaler. Det indsendte materiale vedrører bl.a. vinduespolering, vejhjælps forsikring og abonnement til dagbladet [...]. Nogle af købsfakturaerne er udstedt fra [virksomhed8] ApS, hvor af fakturabeskrivelsen fremgår enten ”[person1] timer” eller ”[person1] kørsel”. Herudover er der indsendt [virksomhed2] IVS’ betalingsserviceaftaler.

Ifølge repræsentant har klagerens tidligere revisor haft virksomhedens regnskab- og bogføringsmateriale stående på revisorens fjernlager. Repræsentanten har som dokumentation fremlagt en kopi af en mail, som er afsendt fra indehaveren til revisoren. Der er ikke fremlagt en besvarelse af mailen fra revisoren.

Øvrige oplysninger

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] behandlet SKATs ændringer af virksomhedens overskud for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har for afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 - 3. kvartal 2015 skønsmæssigt opgjort virksomhedens udgående afgift til 871.569 kr. og indgående afgift til 87.157 kr. Virksomheden har foreløbig fastsat momstilsvar af SKAT med 112.000 kr. Som følge heraf har SKAT forhøjet virksomhedens momstilsvar med 672.412 kr. for de påklagede afgiftsperioder.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.Forhøjelse af momstilsvaret

SKAT forhøjer virksomhedens momstilsvar i perioden 2. kvartal 2013 til og med 3. kvartal 2015 med nedenstående beløb:

2. kvt.2013

3. kvt.2013

4. kvt.2013

1. kvt.2014

2. kvt. 2014

3. kvt.2014

4. kvt. 2014

1. kvt. 2015

2. kvt. 2015

3. kvt. 2015

I alt

Ændring,

Salgsmoms

27.295

37.244

33.706

34.469

33.608

6.998

-8.000

137.895

188.022

268.332

759.569

Ændring,

købsmoms

4.330

5.324

4.971

5.047

4.161

1.500

-

14.590

19.602

27.633

87.157

Ændring,

momstilsvar

22.966

31.919

28.736

29.422

29.448

5.498

-8.000

123.306

168.419

240.699

672.412

1.1.De faktiske forhold

[virksomhed1] har kun angivet moms for 1. kvartal 2013, hvor resten af perioden er foreløbig fastsat af SKAT med nedenstående beløb, se bilag 2:

Periode

Udgående

Indgående

Tilsvar

Bemærkning

1. kvartal 2013*

29.648

12.923

16.725

2. kvartal 2013

16.000

-

16.000

FF'et af SKAT

3. kvartal 2013

16.000

-

16.000

FF'et af SKAT

4. kvartal 2013

16.000

-

16.000

FF'et af SKAT

1. kvartal 2014

16.000

-

16.000

FF'et af SKAT

2. kvartal 2014

8.000

-

8.000

FF'et af SKAT

3. kvartal 2014

8.000

-

8.000

FF'et af SKAT

4. kvartal 2014

8.000

-

8.000

FF'et af SKAT

1. kvartal 2015

8.000

-

8.000

FF'et af SKAT

2. kvartal 2015

8.000

-

8.000

FF'et af SKAT

3. kvartal 2015

8.000

-

8.000

FF'et af SKAT

I alt

141.648

12.923

128.725

*SKAT har med afgørelse af 8. juli 2013 godkendt virksomhedens momsangivelse for 1. kvartal 2013, dog med en bemærkning om, at virksomheden skulle korrigere en fejl på 1.182 kr., se bilag 3. Fejlen er aldrig blevet korrigeret. SKAT vil dog ikke ændre virksomhedens momstilsvar for denne periode, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har været ejer af virksomheden [virksomhed1] i perioden 1. januar 2013 til 28. september 2015 og du har i denne periode, sammen med dine beskæftigede, udført maler- og istandsættelsesarbejde. Du har kun angivet moms for 1. kvartal 2013, hvilken i øvrigt er tidligere kontrolleret og godkendt af SKAT, hvorfor denne momsperiode holdes udenfor i nærværende sagsfremstilling. Virksomhedens momstilsvar for resten af kontrolperioden (2. kvartal 2013 - 3. kvartal 2015) er foreløbig fastsat af SKAT, som følge af dine manglende angivelser.

SKAT anser, at indsætningerne på i alt 4.357.842,93 kr. på [virksomhed1]s bankkonto i [finans1], vedrører virksomhedens leveringer af arbejdskraft til primært [virksomhed4] A/S. SKAT vurderer, at leveringerne er omfattet af momslovens § 4, og er derfor momspligtige. Denne vurdering er understøttet med indhentede fakturaer med påført moms, der er udstedt af [virksomhed1], se bilag 6.

Selvom skatteforvaltningslovens § 31 begrænser SKATs adgang til at medtage virksomhedens momstilsvar for 2.- 4. kvartal 2013 med i det samlede momskrav, har vi alligevel medtaget momstilsvar for disse kvartaler i det samlede momskrav, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT vurderer at du minimum groft uagtsomt har bevirket, at virksomhedens momstilsvar for disse kvartaler blev fastsat på et urigtigt grundlag. SKAT anser også kravet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 for opfyldt, idet forholdet om din momsunddragelse for disse kvartaler først er kommet til SKATs kundskab den 27. oktober 2016 og du fik varslingen (forslag til afgørelse) den 28. februar 2017, dvs. inden 6 måneder fra kundskabsdatoen.

Siden september 2015 har SKAT flere gange bedt dig om at indsende virksomhedens regnskabsmaterialer. SKAT har ikke modtaget de anmodede oplysninger. I henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan SKAT ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, når den afgiftspligtige ikke sender regnskaber til skatteforvaltningen.

Derfor har SKAT ansat virksomhedens omsætning ved salg af arbejdsydelser inklusive moms til 4.357.842,93 kr. i overensstemmelser med de indsætninger, der har været på virksomhedens bankkonto, hvor der har været tydelige indikationer på, at disse indsætninger er sket på baggrund af de af [virksomhed1] udstedte fakturaer med moms, se bilag 6. Salgsmomsen er herefter opgjort til 20 % af de 4.357.842,93 kr., som svarer til 871.569 kr., jf. momslovens § 27, stk. 1. Idet virksomhedens salgsmoms er foreløbig fastsat af SKAT til 112.000 kr. i kontrolperioden, skal salgsmomsen forhøjes med differencen, altså med 759.569 kr.

I henhold til momslovens § 56, stk. 1 og 3, samt § 57 skal virksomheden opgøre købsmomsen. Selvom virksomheden ikke har angivet købsmoms i kontrolperioden og ikke har sendt dokumentation for vare- og ydelseskøb iht. momsbekendtgørelsens § 82, har SKAT alligevel godkendt et momsmæssigt fradrag (købsmoms) for en skønsmæssig andel svarende til 10 % af virksomhedens salgsmoms, svarende til 87.157 kr.

Det vurderes, at [virksomhed1] ikke har haft større udgifter til materialer udover telefon og brændstof, idet virksomheden primært har udført malerarbejde for [virksomhed4] A/S og det er [virksomhed4] A/S, der har afholdt udgifterne til maling, arbejdstøj og andre diverse materialer, jf. korrespondancerne i bilag 9. SKATs analyse af virksomhedens driftskonto har vist, at [virksomhed1] har betalt 280.558 kr. til de overfor anførte erhvervsmæssige udgifter. Beløbet indgår i SKATs opgjorte fradrag for virksomhedens indgående moms.

Mulige underleverandører:

[virksomhed1] har ikke fremsendt dokumentation for overførslerne til [virksomhed9] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed10] ApS, hvilke muligvis kan karakteres som virksomhedens underleverandører i 2015.

[virksomhed1] har med andre ord ikke opfyldt den overordnede betingelse for at opnå fradrag for eventuelle underleverandørudgifter, jf. momsbekendtgørelsens § 82. SKAT har trods den manglende dokumentation, undersøgt forholdene hos ovenstående tre selskaber, og har konstateret følgende:

Ingen af selskaberne har angivet/betalt moms for den periode, hvor samarbejdet med [virksomhed1] bestod.
Det har ikke været muligt for SKAT, at komme i kontakt med disse selskaber.
To af selskaberne er under konkursbehandling og det tredje er under tvangsopløsning.
To af selskaberne er indblandet i momskarrusel- og kædesvig. Det tredje undersøges.
Der er indberettet lønninger på [person1] hos en af underleverandørerne, der både af anvendt af [virksomhed1] og [virksomhed2] IVS, hvor [person1] har været medejer.
Vedr. samarbejdet med [virksomhed1] har [virksomhed4] A/S oplyst, at [person2] har haft ansvaret for personalet og [person1] har været ansvarlig for regnskab og økonomi.

Ud fra ovenstående forhold mener SKAT, at [virksomhed1] har en skærpet bevisbyrde for at sandsynliggøre og dokumentere, at der har været et reelt samarbejde med ovenstående selskaber. På nuværende grundlag har SKAT ikke godkendt skatte- og momsmæssigt fradrag for overførslerne til ovenstående selskaber.

Overførsel på i alt 59.600 kr. til [virksomhed11] ApS i 2013 er indeholdt i det skønnede momsfradrag (købsmoms).

SKAT har herefter forhøjet virksomhedens momstilsvar i kontrolperioden med i alt (759.569 – 87.157) = 672.412 kr.

Sebilag 10 for en fordeling af momstilsvaret i de respektive momsperioder.

(...)”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har den 24. oktober 2022 angivet følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri vedrørende forhøjelse af klagers momstilsvar fra 672.412 kr. til 759.569 kr.

Skattestyrelsen er således enig i indstillingen om stadfæstelse af forhøjelsen af klagers salgsmoms for de påklagede momsperioder med i alt 759.569 kr.

Skattestyrelsen er tilsvarende enig i den af Skatteankestyrelsen indstillede skærpelse, hvorefter det i den påklagede afgørelse indrømmede udokumenterede momsfradrag nedsættes fra 87.157 kr. til 0 kr.

Klagesagen vedrører forhøjelse af momstilsvar i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

For momsperioder omfattet af klagesagen har klager ikke indberettet moms, hvorfor klagers momstilsvar for perioderne har været foreløbigt fastsat. Klager har endvidere ikke fremlagt regnskab i henhold til momslovens bestemmelser, hvorfor det har været berettiget ansætte klager momstilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den påklagede skønsmæssige opgørelse af klagers momstilsvar er fastsat på baggrund af konkrete bankindsætninger, et udokumenteret skønsmæssigt momsfradrag for købsmoms og fratrukket allerede registrerede foreløbige fastsættelser af salgs- moms.

For den beløbsmæssige opgørelse for hver momsperiode henvises til den påklagede afgørelses bilag 10.

Det er konstateret, at klager har udført momspligtigt malerarbejde og faktureret dette med moms, hvor der ikke har været angivet og afregnet korrekt moms.

Klager har ikke i forbindelse med klagesagen fremlagt nyt materiale, der giver anledning til at ændre skønnet over salgsmoms ud fra konstaterede indsætninger, herunder påvist, at der i skønnet skulle indgå indsætninger, der er virksomheden uvedkommende.

Klager er i den påklagede afgørelse indrømmet et udokumenteret skønsmæssigt momsfradrag på 10 % af den opgjorte salgsmoms. Skattestyrelsens er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter der ikke er grundlag for at indrømme et udokumenteret skønsmæssigt fradrag, hvor klager ikke har fremlagt dokumentation for afholdelsen af momsbelagte udgifter i form af fakturaer, afregningsbilag eller andre objektive beviser dokumentation, se i samme retning Landsskatterettens afgørelser i SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR. Klager burde således ikke havde været indrømmet 87.157 kr. i momsfradrag

Der ses ikke i øvrigt fremlagt dokumentation, der giver anledning til at indrømme momsfradrag for øvrige udgifter herunder eventuelle underleverandører jf. momslovens § 37 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelsen.

Som redegjort for i den påklagede afgørelse og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har det været berettiget at genoptage momsperioderne 2. og 3. kvartal 2013 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, ligesom fristerne i stk. 2 er over- holdt.

Skattestyrelsen er endvidere enig i, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at hjemvise sagen til fornyet førsteinstansbehandling ved Skattestyrelsen.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 - 3. kvartal 2015 skal nedsættes til 0 kr.

Der er subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) til fornyet behandling.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt [person2] har et momstilsvar på samlet kr. 672.412 samt hvorvidt [person2] er skattepligtig af et samlet overskud af virksomhed på kr. 1.408.025 samt hvorvidt [person2] er skattepligtig af anden personlig indkomst på samlet kr. 223.292.

Efter en nærmere gennemgang af sagen, kan vi konstatere, at vi er afgørende uenig i det af SKAT

anførte, hvorfor vi ikke finder, at der er grundlag for SKATs indkomstændringer.

PÅSTAND

1. Der nedlægges påstand om, at forhøjelsen af [virksomhed1]s momstilsvar for

2. kvt. 2013 til 3. kvt. 2015nedsættes med i alt kr. 672.412

(...)

SAGSFREMSTILLING

1. Nærmere vedrørende [virksomhed1]

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], blev etableret den 1. februar 2005, hvor virksomheden samtidig blev momsregistreret. Imidlertid blev virksomheden afmeldt for moms den 27. juni 2006.

Aktiviteten i virksomheden blev genoptaget den 1. januar 2013, og fik i den forbindelse tildelt SE-nr. [...2]. Samtidig blev virksomheden momsregistreret. Virksomheden har aldrig været arbejdsgiverregistret, idet der ingen ansatte har været tilknyttet i hele dens eksistenstid.

Formålet med etableringen af denne virksomhed var, at [person2] skulle drive malerfirma. [person2]s har en uddannelsesmæssig baggrund som maler.

I januar 2013 blev [virksomhed1] hyret af storkæden [virksomhed4] A/S, CVR-nr. [...5], til at bistå med at male de af [virksomhed4] A/S ejede fitnesscentre i Jylland og på Fyn (hvilket senere blev udvidet til at tillige indbefatte Sjælland).

Idet opgaven forbundet hermed var større end blot [person2] kunne udføre denne alene, havde [person2] behov for få tilknyttet yderligere arbejdskraft til sin virksomhed. Derfor besluttede [person2] sig for at undersøge internettet i relation til at fremfinde nogle vikarbureauer, hvorigennem [virksomhed1] kunne leje god og fleksibel arbejdskraft.

I undersøgelsesprocessen faldt [person2] tilfældigvis over en hjemmeside tilhørende [virksomhed8] ApS. Hjemmesiden var flot opbygget og fremstod således særdeles professionel og derved samtidig troværdig. [person2] besluttede sig for at kontakte [virksomhed8] ApS med henblik på at sætte et møde op, hvorefter parterne kunne se hinanden an, herunder drøfte de videre muligheder for et evt. videre forløb.

Det er i forbindelse med at [person2] afholdte det uforpligtende møde med [virksomhed8] ApS at han lærer [person3] at kende. Det skal hertil bemærkes, at [person2] ikke på et tidligere tidspunkt havde kendskab til hvem [person3] var, hverken direkte eller indirekte.

For [person2]s vedkommende fremstod [person3] som en person, der på det professionelle plan havde styr på sine forretningsmæssige forhold.

I undersøgelsesprocessen kontaktede [person2] også tre andre vikarbureauer end [virksomhed8] ApS med henblik på at finde det bedste tilbud på arbejdskraft.

Ud fra en konkret vurdering kunne [virksomhed8] ApS dog give det mest fordelagtige tilbud, hvorfor [person2] besluttede sig for, at når han havde behov for at hyre mandskab ind i sin enkeltmandsvirksomhed, ville det foregå via [virksomhed8] ApS. Der er altså tale om en helt almindelig forretningsmæssig disposition, der ligger bag [person2]s beslutning om, at anvende [virksomhed8] ApS som sin underleverandør.

I opstartsfasen bogførte [person2] selv i et elektronisk bogføringssystem sent om aftenen. Det ene

tog dog imidlertid det andet, og alt det bogføringsmæssige hobede sig op, hvilket medførte, at de bogføringsmæssige og –regnskabsmæssige forhold virkede uoverskuelige for [person2]. [person2] havde sit fuldkommen fokus på at udføre et godt arbejde ved kunderne, således de altid var tilfredse.

[person2] har ikke tidligere erfaring med den regnskabsmæssige drift i forbindelse med egen virksomhed, hvilket kan forklare, at han følte det som et uoverskueligt ”punkt-på-dagsordenen”, men [person2] har bestemt ikke haft til hensigt at medvirke til hverken moms- eller skattesvig som SKAT rejser påstand om.

Den 27. september 2015 ophørte [virksomhed1] som følge af etableringen af [virksomhed3] ApS, jf. nærmere herom i nedenstående afsnit.

2. Nærmere vedrørende [virksomhed2] IVS

Selskabet [virksomhed2] IVS, CVR-nr. [...3], blev etableret den 15. marts 2014 af [person2] og [person1]. Baggrunden for at selskabet blev etableret var dels at [person2] og [person1] ønskede at drive et selskab sammen, dels at man netop ved valget af selskabsform ud-af-til kunne fremstå mere seriøs. Det skal hertil erindres, at muligheden for anvendelsen af IVS-selskabsformen på dette tidspunkt var ganske ny, idet selskabsformen blev en valgmulighed pr. d. 1. januar 2014. Da man som minimum skal lægge kr. 1 i selskabskapital, var IVS-selskabsformen det oplagte valg for [person2] og [person1], herunder virkede selskabsformen interessant for de helt grønne iværksættere.

I og med at parret netop ønskede at drive en forretning sammen, var det selvsagt en nødvendighed, at parret i fællesskab oprettede et selskab, og ikke blot fortsatte driften i [person2]s enkeltmandsvirksomhed. Idet [person2] havde opbygget en restance til det offentlige, stillede SKAT imidlertid krav om sikkerhedsstillelse i forbindelse med [virksomhed2] IVS anmodning om momsregistrering med virkning fra juli 2014, hvilket er fra det tidspunkt, hvor selskabet påbegyndte at have momspligtig aktivitet fra, jf. selskabets første udstedte faktura. [person2] og [person1] troede at selskab pr. automatik blev registreret for A-skat og moms ved etablering.

[virksomhed2] IVS kunne dog ikke betale sikkerhedsstillelsen, hvorfor parret straks herefter valgte at stoppe driften i selskabet.

Selskabet blev tvangsopløst den 2. december 2015 efter en begæring afgivet af Erhvervsstyrelsen.

3. Nærmere vedrørende overgangsperioden

Som SKAT korrekt anfører i sit forslag til afgørelse, side 3, har [virksomhed1] modtaget betaling fra [virksomhed4] A/S i det første halvår 2014 samt de første tre kvartaler i 2015, hvorefter der i andet halvår 2014 ikke har været omsætning i [virksomhed1].

Det kan forhold kan forklares ved etableringen af [virksomhed2] IVS, der havde momspligtig aktivitet fra juli 2014, jf. ovenstående.

[virksomhed1] havde noget arbejde, der som planlagt skulle færdiggøres samt faktureres, hvorfor [virksomhed1] som en naturlig konsekvens heraf modtog betaling fra [virksomhed4] A/S i de første tre kvartaler af 2015, trods etableringen af [virksomhed2] IVS.

Det forklarer ligeledes også, hvorfor der for så vidt angår underleverandørerne først er faktureret fra [virksomhed1], dernæst [virksomhed2] IVS og afslutningsvis [virksomhed1] igen, grundet valget om at stoppe driften i [virksomhed2] IVS, jf. ovenstående.

4. Nærmere vedrørende [person1]

Da [person1] valgte at etablere [virksomhed2] IVS sammen med [person2], gjorde hun det klart for sin nuværende ægtemand, at selskabet skulle være køres ”fuldstændig efter bogen”, hvilket bl.a. indebar, at samtlige pligter overfor skattemyndigheden skulle indberettes korrekt og til tiden.

Ægteparret vidste dog imidlertid ikke, at som følge af [person2]s restance til det offentlige, ville SKAT have beføjelse til at stille krav om sikkerhedsstillelse for [virksomhed2] IVS fortsatte drift ved selskabets anmodning om registrering af pligter.

[person1] er ufaglært, og har ikke tidligere erfaring med økonomistyring eller drift af en virksomhed. Derved har [person1] ikke nogle forudsætninger i forhold til at have kendskab til de særdeles komplicerede skatteregler.

Idet [person1] var meget opsat på at køre tingene efter bogen, herunder at kunne administrere virksomhedernes daglige betalinger, har parret – af overbliksmæssige hensyn – valgt at overføre indestående på henholdsvis [virksomhed1] og [virksomhed2] IVS’ konto til [person1]s privatkonto.

På tilsvarende vis er erhvervsudgifter m.v. ligeledes blevet betalt fra [person1]s privatkonto.

Ægteparret har ikke tænkt videre over, at kontoen formelt er tilhørende [person1], idet parret har levet efter princippet om fællesøkonomi, og har derved anset [person1]s privatkonto som parrets fælles. Det bestyrkes ved det forhold, at [person2] – trods kontoen formelt ikke er hans – har et personligt dankort til [person1]s privatkonto.

Da [person1] ikke kunne få udbetalt løn via [virksomhed2] IVS, grundet den manglende A-skat registrering i selskabet, besluttede parret sig for at ville etablere selskabet [virksomhed3] ApS. [person1] blev i perioden indtil [virksomhed3] ApS blev etableret ansat som vikar ved [virksomhed8] ApS. Som følge heraf modtog [person1] derfor løn fra [virksomhed8] ApS i perioden februar-april 2015.

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende,

at der ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte ændring af virksomhedens momstilsvar

idet der ikke er grundlag for at nægte virksomheden fradrag for købsmomsen i relation til de af virksomheden afholdte udgifter til fremmedarbejde samt

idet de anvendte underleverandører har drevet reel virksomhed

(...)

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at uddybe ovenfornævnte anbringender, hvorfor vi tager forbehold for at fremkomme med yderligere supplerende indlæg i sagen, hvilket vil fremsendes til Skatteankestyrelsen hurtigst muligt.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 11. maj 2022 anført følgende supplerende bemærkninger:

(...)

Subsidiært

Hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

3.6 Nyt materiale i sagen

Efter det afholdte kontormøde har [person2] forsøgt at indhente og fremskaffe al dokumentation for de regnskabsmæssige forhold relaterende til de forskellige retssubjekter. Det kan oplyses, at alt materiale står opbevaret ved deres (nu tidligere) revisor, registreret revisor [person4]. Ægteparret har været i telefonisk kontakt med revisor [person4] i relation til skattesagen adskillige gange, hvor han bekræfter, at han har lagt regnskab- og bogføringsmateriale stående på sit fjernlager. Som dokumentation for korrespondancen fremlægges som sagens (bilag 7) e-mail fra [person2] til [person4].

Foreløbig har det været muligt at fremskaffe følgende materiale:

Budget for [virksomhed1] for perioden januar-december 2013, udarbejdet af registreret revisor [person4], fremlægges som sagens (bilag 8). Heraf fremgå det bl.a. af ledelsespåtegningen, at der budgetteres med et årsresultat på kr. 56.000.

(...)”

Retsmøde

Under retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede, at sagen skulle afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT på baggrund af indsætninger og hævninger på virksomhedens bankkonto skønsmæssigt har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 672.412 kr. for afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 til og med 3. kvartal 2015.

Af da gældende momslovs § 4, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016), fremgår, der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Da gældende momslovens § 37 har følgende ordlyd:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1 og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Af dagældende momsbekendtgørelses § 82 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Da gældende momsbekendtgørelses § 58 indeholder en række krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det er således en betingelse for, at en virksomhed kan få fradrag for den indgående afgift vedrørende en udgift, at udgiften er forbrugt af den pågældende virksomhed i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige leverancer, og at virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for udgiften.

Virksomheden har ikke fremlagt regnskabsmateriale og underliggende bilag, der dokumenterer opgørelsen og afregningen af virksomhedens afgiftstilsvar i de påklagede afgiftsperioder. Virksomhedens afgiftstilsvar kan herefter foretages skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKATs skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret for virksomheden er fastsat på baggrund af konkrete bankindsætninger, skønsmæssige godkendt vareforbrug og allerede registrerede foreløbige fastsættelser af udgående afgift.

Udgående afgift (salgsmoms)

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] fundet, at indsætningerne på bankkontiene skal anses som omsætning i virksomheden. Der er lagt vægt på, at indehaveren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos indehaveren. De konstaterede indsætninger stammer fra [virksomhed4] A/S og kan afstemmes med fitnesskædens kreditorkonto. Oplysninger på de 27 fremlagte fakturaer fra virksomheden til fitnesskæden er sammenlignelige med registreringerne på kreditorkontoen. De øvrige konstaterede indsætninger på bankkontiene stammer fra konkrete selskaber og en enkelt med henvisning til et fakturanummer, hvilket indikerer, at indsætningerne vedrører levering af varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedsudøvelse.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse hermed ligeledes, at virksomhedens udgående afgift skal beregnes på baggrund af det skønsmæssig afgiftsgrundlag som udgør omsætningen ekskl. moms.

Landsskatteretten stadfæster SKATs skøn over udgående moms for afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 - 3. kvartal 2015.

Indgående afgift (købsmoms)

SKAT har uden dokumentation og med henvisning til momslovens § 37, stk. 1, skønnet virksomhedens indgående moms til at udgøre 10 % af omsætningen, svarende til 87.157 kr., for afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 til 3. kvartal 2015

For at der kan godkendes momsfradrag efter dagældende momslovs § 37, stk. 1, følger det blandt andet af bogføringslovens § 5 og dagældende momsbekendtgørelses § 82, at der skal foreligge en købsbilag/afregningsbilag, hvoraf blandt andet opkrævning af moms fremgår.

Landsskatteretten fastslog i afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, og i afgørelse af 5. november 2021, offentliggjort som SKM2021.692.LSR, at der ikke er hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2, til at godkende et skønsmæssigt, udokumenteret fradrag for indgående afgift.

Landsskatteretten finder, at SKATs skønsmæssige opgjorte indgående afgift er sket med urette. Der er herved lagt vægt på, at indehaveren ikke har opfyldt betingelserne for fradragsretten ved at fremlægge dokumentation for levering og betalt afgift (moms), og at opkrævningslovens § 5, stk. 2, ikke anses for at være grundlag for en skønsmæssig ansættelse af indgående afgift, jf. SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR.

Landsskatteretten finder endvidere, at en række af de fremlagte fakturaer i forbindelse med klagebehandlingen dels er virksomheden uvedkommende, jf. momslovens § 37, og dels opfylder fakturaerne ikke de indholdsmæssige betingelser i dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1. De fremlagte fakturaer udstedt af underleverandøren til indehaveren kan ikke anses for at være reelle, og at der kan være sket levering mod vederlag af ydelser. Der er herved henset til, at på fakturaerne er påført indehaverens nuværende ægtefælles navn, at der er indberettet lønninger på ægtefællen hos underleverandøren, og at der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver på fakturaerne.

Da virksomhedens indehaver ikke har godtgjort, at betingelserne for at opnå momsfradrag er opfyldt, nedsætter Landsskatteretten SKATs skønsmæssig godkendte fradrag i afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 til 3. kvartal 2015 fra 87.157 kr. til 0 kr.

Landsskatteretten forhøjer dermed SKATs afgørelse af de samlede momstilsvar fra 672.412 kr. til 759.569 kr. i afgiftsperioderne 2. kvartal 2013 – 3. kvartal 2015.

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i § 31, kan en ansættelse af afgiftstilsvaret foretaget efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan told- og skatteforvaltningen foretage eller ændre et afgiftstilsvar, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fast på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at varsling skal foretages senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, og ændringen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er udsendt. Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse, jf. bl.a. Højesterets dom gengivet i SKM2018.481.HR.

Virksomheden har i perioden 2. kvartal 2013 til 3. kvartal 2015 været registreret med kvartalsvis momsafregning.

SKAT har fremsendt forslag til afgørelsen den 28. februar 2017 og truffet den påklagede afgørelse den 16. maj 2017.

Fristerne for at ændre afgiftstilsvaret for 2. og 3. kvartal 2013 udløb således 1. september 2016 og 1. december 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Genoptagelse af afgiftstilsvaret for 2. og 3. kvartal 2013 kan kun foretages, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og § 32, stk. 2 er opfyldt.

Virksomhedsindehaverens undladelse af at angive momstilsvaret af bankindsætninger, der udgør yderligere omsætning i virksomheden anses for mindst groft uagtsomt. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKAT har været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at virksomhedens indehaver har haft kendskab til reglerne for afregning og angivelse af moms, idet indehaveren har afregnet moms på fakturaerne udstedt fra indehaveren til [virksomhed4] A/S, ligesom indehaveren har angivet moms for 1. kvartal 2013.

Landsskatteretten finder endvidere, at SKAT har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Retten finder således, at SKAT ved modtagelsen af kontroloplysninger fra [virksomhed4] A/S den 27. oktober 2016 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. SKAT fremsendte forslag til afgørelsen den 28. februar 2017. Den endelige afgørelse blev fremsendt den 16. maj 2017, som er inden for 3 måneders frist efter den dag, hvor varsling er udsendt.

Landsskatteretten finder, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, som kan begrunde en fornyet førsteinstansbehandling. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) til fornyet behandling.