Kendelse af 21-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Faktiske oplysninger

[person1] har siden den 1. januar 2012 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekoden 451110: Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Der er selvangivet et underskud fra denne virksomhed i indkomståret 2012 på 105.105 kr., i indkomståret 2013 på 21.485 kr. og i indkomståret 2014 på 7.140 kr.

Der er angivet et momstilsvar på -4.297 kr. i 2013, som består af købsmoms på 4.297 kr. For 2014 er angivet et momstilsvar på 2070 kr., som består af købsmoms på 630 kr. og salgsmoms på 2.700 kr.

Klageren har i telefonsamtale den 21. februar 2017 med SKAT oplyst, at han i 2013 og 2014 opkøbte en del skrotbiler, der herefter blev istandsat og videresolgt.

SKAT har som et led i den almindelige kontrol den 13. januar 2017 bedt klageren indsende regnskab for virksomheden for indkomstårene 2013 og 2014 samt kontoudtog fra konto i [finans1] [...40] og konto i [finans2] [...41] for samme periode.

SKAT har den 9. februar 2017 modtaget regnskab for 2014 samt kontoudskrift fra konto i [finans2] og posteringsliste fra [finans1]. Regnskabet viser en omsætning på 15.120 kr. og et resultat på – 7.140 kr.

SKAT har efterfølgende rekvireret kontoudtog fra [finans1] og har herefter gennemgået kontoudtogene fra begge banker.

SKAT har konstateret, at der fra den 12. marts 2013 og resten af 2013 på konto [...44] i [finans1] er indgået 112.540 kr. for salg af biler (skrot), og at der i 2014 er indgået 210.989 kr. for salg af biler (skrot).

Specifikation af kontoudtoget for 2013:

12.03.13 Overførsel [virksomhed2] for biler 8.100 kr.

12.04.13 Overførsel afregning af 2 biler 5.400 kr.

16.05.13 Overførsel [person1] for bil 2.700 kr.

04.06.13 Overførsel afr. For bil 2.700 kr.

06.06.13 Overførsel afr. For bil 2.640 kr.

28.06.13 Overførsel afr. For [reg.nr.1] 2.700 kr.

10.07.13 Overførsel afr. 2 biler 5.400 kr.

23.08.13 Overførsel afr. 3 biler 8.100 kr.

28.08.13 Overførsel skrotbileljatak 4 bil 10.000 kr.

02.10.13 Overførsel [virksomhed3] 5.400 kr.

04.10.13 Overførsel afr. 2 biler 5.400 kr.

18.10.13 Overførsel 6 biler 16.200 kr.

01.11.13 Overførsel afr. 5 biler 13.500 kr.

12.11.13 Overførsel afr. [reg.nr.2] 2.700 kr.

15.11.13 Overførsel afr. 1 bil 2.700 kr.

05.12.13 Overførsel afr. [reg.nr.3] 2.700 kr.

05.12.13 Overførsel afr. [reg.nr.3] 2.700 kr.

13.12.13 Overførsel afr. 3 biler 8.100 kr.

19.12.13 Overførsel afr. [reg.nr.4] 2.700 kr.

23.12.13 Overførsel af [reg.nr.5] 2.700 kr.

I alt 112.540 kr.

Specifikation af kontoudtoget for 2014:

31.01.14 Overførsel afr. Biler 20.850 kr.

07.02.14 Overførsel afr. 1 bil resten man 2.500 kr.

12.02.14 Overførsel afr. 4 biler 10.000 kr.

17.02.14 Overførsel 2 biler 5.000 kr.

21.02.14 Overførsel afr. [reg.nr.6] 2.500 kr.

28.02.14 Overførsel afr. Opel 2.500 kr.

14.03.14 Overførsel afr. 7 biler 17.500 kr.

21.03.14 Overførsel afr. Polo 2.400 kr.

10.04.13 Overførsel afr. 3 biler 7.200 kr.

11.04.14 Overførsel afr. 4 biler 9.600 kr.

05.05.14 Overførsel afr. 4 biler 9.600 kr.

06.05.14 Overførsel afr. Biler 4.025 kr.

13.05.14 Overførsel afr. 4 biler 9.600 kr.

15.05.14 Overførsel afr. 3 biler 7.200 kr.

20.05.14 Overførsel af 1 stk. karosseri 480 kr.

28.05.14 Overførsel af biler 10.900 kr.

03.06.14 Overførsel afr. 5 biler 11.700 kr.

30.06.14 Overførsel af 3 biler 7.400 kr.

10.07.14 Overførsel [virksomhed3] 7.300 kr.

23.07.14 Overførsel [virksomhed3] 7.200 kr.

30.07.14 Overførsel [virksomhed3] 2.472 kr.

01.08.14 Overførsel [virksomhed3] 2.400 kr.

12.08.14 Overførsel afr. Mitsubishi 2.400 kr.

25.08.14 Overførsel Citroen Saxo[reg.nr.7] 2.400 kr.

28.08.14 Overførsel [reg.nr.8]Citroen Saxo 2.400 kr.

02.09.14 Overførsel 4 biler 9.500 kr.

09.09.14 Overførsel [reg.nr.9] + [reg.nr.10] 4.800 kr.

09.09.14 Overførsel [reg.nr.11] + [reg.nr.12] 4.800 kr.

18.09.14 Overførsel [virksomhed4] A/S 1.192 kr.

18.09.14 Overførsel Kia Sephia[reg.nr.13] 2.500 kr.

25.09.14 Overførsel [reg.nr.14]Nissan Prim 2.400 kr.

02.10.14 Overførsel Toyota Starlet[reg.nr.15] 2.400 kr.

21.10.14 Overførsel Golf – Daewoo 4.800 kr.

30.10.14 Overførsel [reg.nr.16] Citroen 2.400 kr.

10.11.14 Overførsel Fiat Punto + Mazda 3.400 kr.

19.12.14 Iflg. nota [reg.nr.17] – [reg.nr.18] 5.270 kr.

I alt 210.989 kr.

Køb af biler

Gennemgangen af bankkontiene viser ikke posteringer, der ifølge Skattestyrelsen kan henføres til køb af biler.

Klageren har den 24. april 2017 fremsendt dokumentation for varekøb i form af købsbilag på biler fra firmaet [virksomhed5]

Det fremgår heraf, at klageren i 2013 har købt biler for 41.400 kr. og i 2014 har købt biler for 55.000 kr. fra dette firma.

Det fremgår ligeledes af fakturaerne, at der ikke er fradrag for moms, da der er tale om køb af brugte genstande, og da fortjenstmargenordningen er anvendt, jf. reglerne i momslovens § 69, stk. 2

Erklæring fra [virksomhed6]

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende udaterede erklæring fra firmaet [virksomhed6]:

’’Jeg bekræfter hermed at mine kunder har solgt skrot biler her på mit værksted til [virksomhed1]/[person1] i 2014. Det er ca. 30 – 40 biler som er solgt til ham kontant.”

Anmeldelse

SKAT har oplyst, at der tidligere er modtaget en anonym anmeldelse vedrørende klageren, hvoraf det fremgår, at klageren har haft adskillige biler til salg som privat person.

Indkomst i øvrigt

Klageren har for indkomstårene 2013 og 2014 haft en A-indkomst på henholdsvis 46.759 kr. og 255.006 kr.

Privatforbrug

SKAT har for indkomstårene 2013 og 2014 beregnet et privatforbrug på henholdsvis 66.390 kr. og 71.314 kr.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 22.508 kr. for 2013 og med 39.498 kr. for 2014.

Forhøjelserne er specificeret således:

”(...)

2013:

Momsen forhøjes med 22. 508 kr.

Som kan specificeres således: 1. kvt. 1.620 kr., 2. kvt. 3.228 kr., 3. kvt. 4.700 kr. og 4. kvt. 12.960 kr.

2014:

Momsen forhøjes med 42.198 kr. – i forvejen indberettet 2.700 kr. 39.498 kr.

Kan specificeres således: 1. kvt. 9.950 kr., 2. kvt. 15.541 kr., 3. kvt. 10.353 kr. og 4. kvt. 3.654 kr.

De foreslåede forhøjelser vil kunne ændres i det omfang du indsender et specificeret regnskab for 2013 og 2014 samt dokumenterer eller sandsynliggør yderligere køb af biler og andre driftsudgifter.

(...)”

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

’’(...)

Vi forhøjer din virksomhed ”[virksomhed1]” med de modtagne beløb. Dit privatforbrug i 2013 og 2014 kommer herefter på niveau med dit privatforbrug i 2015. Vi kan af de modtagne kontoudtog bl. a. se, at du har haft en huslejeudgift på henholdsvis 51.288 kr. og 51.448 kr. i de to indkomstår. Vi anser derfor dit privatforbrug i 2013 og 2014 på henholdsvis 66.390 kr. og 71.477 kr. for at være urealistisk lavt. Dit regnskab for de to år tilsidesættes, da hovedparten af omsætningen mangler.

Da indestående på begge dine konti primo 2013 og ultimo 2014 stort set er den samme, må de indgåede beløb alle være anvendt til enten privatforbrug eller køb af biler

(...)

Ændringer af afgiftstilsvar skal som udgangspunkt ske inden 3 år efter udløb af angivelsesfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

I nærværende sag er fristen overskredet vedrørende momsperioderne for 2013.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan fristen i § 31 fraviges, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag.

Det er SKAT’s opfattelse, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, ved kun at medregne en mindre del af omsætningen, hvorved regnskabet ikke er fyldestgørende, hvorfor det kan tilsidesættes og begrunder suspension af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, jf. § 32, stk. 1, nr. 3.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, indeholder en reaktionsfrist i fristreglerne, således at varslingen af den ekstraordinære ansættelse af afgiftstilsvaret skal ske inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet. SKAT modtog det materiale der har dannet grundlag for opgørelse af kravet den 09.02.2017.

(...)’’

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

’’(...)

SKAT finder ikke, at der i klagen fremføres væsentligt nyt, hvorfor SKAT i det hele kan henvise til SKAT' s afgørelse med sagsfremstilling og begrundelse af 14. juni 2017 samt sagsnotat.

SKAT har anmodet om regnskab for 2013 og 2014. Der er kun modtaget regnskab for 2014. I dette regnskab er der anført en omsætning på 15.120 kr. Om der i denne omsætning indgår salg af biler vides ikke. Der er ikke anført køb af biler. Det må derfor formodes, at bilhandlen ikke er medregnet heri.

Regnskabsgrundlaget er derfor særdeles mangelfuldt, nærmest ikke eksisterende.

SKAT har i afgørelsen medtaget den kendte omsætning af biler og det kendte køb af biler.

Kontant køb og salg af biler kan ikke opgøres. Opgørelsen er derfor usikker, men ud fra en beregning over skatteyders privatforbrug anses SKAT's afgørelse at være realistisk.

Det kan konkluderes, at der ikke eksisterer regnskab på køb og salg af biler, hvorfor det indsendte regnskab kan tilsidesættes.

Ved en tidligere modtaget anonym anmeldelse fremgår det, at klager har haft adskillige biler til salg som privatperson. En opgørelse over evt. fortjeneste herpå fremgår ingen steder. Der er her ikke tale om skrotbiler, men biler i en anden prisklasse.

Sammenfattende kan det konkluderes, at skatteyder har købt og solgt biler i væsentligt omfang uden at lave regnskab over det. Der har formentlig været tale om køb og salg af biler i langt videre omfang end det opgjorte, da kontant køb og salg ikke kan registreres.

Det vides ikke om skatteyder har tjent eller tabt på bilhandlerne, men ud fra opgørelse over privatforbrug ser det ud til, at der har været en rimelig fortjeneste.

SKAT kunne godt have skønnet over køb af biler ud fra den kendte omsætning, hvis vi var sikker på, at omsætningen var korrekt, men da omsætningen formentlig har været større, har SKAT udeladt dette. En yderligere omsætning kan nemt være mindst lige så stor som et manglende beløb til køb af skrotbiler.

(...)’’

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens momstilsvar for 2013 og 2014 nedsættes til 0 kr.

Subsidiært nedlægges der påstand om hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Klageren har anført følgende:

’’(...)

Sagens faktiske forhold

Klager har i de pågældende indkomstår drevet virksomheden [virksomhed1], der var en personligt ejet virksomhed, der handlede med skrotbiler. Virksomheden blev etableret i 2012.

Virksomheden har generet et underskud i etableringsåret 2012 på kr. 105.105, i 2013 på kr. 21.485 og i 2014 på kr. 7.140.

SKAT har i forbindelse med sagens behandling indhentet regnskaberne og kontoudtog.

Af kontoudtogene fremgår, at der i 2013 er indgået kr. 112.540 og i 2014 kr. 210.989 i forbindelse med salg af biler.

Klager har i forbindelse med sagens behandling indsendt købsbilag på biler fra [virksomhed5] for 2013 og 2014, jf. sagens bilag 2

Begrundelse for klagen

Det fratager ikke klagers fradragsret, at der i enkelte tilfælde ikke foreligger købsbilag, hvilket fremgår meget klart af praksis og den juridiske vejledning.

Der kan særligt henvises til den juridiske vejledning afsnit AB.5.2, hvoraf fremgår, at;

"En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Se f.eks. SKM2004.162.HR.

Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR.

Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.

Højesteret har i en sag angivet, at det var berettiget, at SKAT alene havde anerkendt udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. Se SKM2011.209.HR.

Under iagttagelse af sædvanlige dokumentationskrav for en udgift påhviler det den skattepligtige at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at det ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag for påståede udgifter. Manglende identifikation af modtagere af sort løn kan således medføre, at afholdte udgifter hertil ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Se eksempler på praksis:

SKM2011.209.HR (ikke fradrag for "sort løn", hvis medarbejder ikke er identificeret)

SKM2013.670.ØLR (ikke sandsynliggjort, at der ud af udeholdt omsætning var afholdt udgifter til "sort løn").

SKM2006.309.VLR (ikke sandsynliggjorte udgift er til kørsels- og telefonudgifter).

SKM2013.230.BR (sandsynliggjorte udgifter til indkøb af de samme varer, som virksomheden sælger).

SKM2013.796.BR(ikke sandsynliggjorte udgifter ifølge 6 fakturaer, hvoraf 5 var udateret, og ingen var ikke dokumenteret betalt).

SKM2014.232.ØLR (ikke grundlag for fradrag efter et skøn for udgifter til køb af svinekroppe, idet ikke forelå fakturabilag, og idet der evt. var foretaget fradrag for de samme udgifter for et andet indkomstår).

Hvis SKAT efter gældende ret finder, at udgifter slet ikke eller kun utilstrækkeligt er dokumenteret, har SKAT dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter under hensyn til sandsynliggørelse. Se SKM2013.493.VLR. hvor skatteyderen ikke fik medhold i en påstand om, at SKATs skønsmæssige ændring af indkomstansættelsen og momstilsvaret var ugyldig, fordi SKAT ikke havde medtaget fradragsberettigede udgifter ved skønnet."

I nærværende sag har klager indiskutabelt oppebåret en ikke ubetydelig indtægt ved salg af billige skrotbiler, og fremlagt et ikke ubetydeligt antal købsfakturaer, jf. sagens bilag 2 fra [virksomhed5]

SKAT sætter disse fakturaer i forhold til salget af biler i 2013 og 2014, idet SKAT ligger til grund, at der ikke har været noget primolager af biler 2013.

Denne systematik gør, at SKAT forhøjer indkomsten for 2013 med indsættelserne på klagerens konto fratrukket køb fra [virksomhed5] i henhold til de modtagne fakturaer.

Sættes indkøbsprisen i forhold til salg giver det en avance ifølge SKAT på 117,5 % på salg af bilerne.

Foretages den samme beregning ud fra SKATs tal for 2014 giver det et avance på 179,5 %, uagtet virksomheden i begge indkomstår har handlet med fuldstændig de samme aktiver, herunder i samme prisklasse.

Foretages den samme beregning ud fra SKATs tal for 2014 giver det en avance på 179,5 %, uagtet virksomheden i begge indkomstår har handlet med fuldstændig de samme aktiver, herunder i samme prisklasse.

Dette forhold er i sig selv med til at bestyrke klagers forklaring om, at der har været afholdt yderligere omkostninger, udover omkostningerne til [virksomhed5], idet avancerne ellers ikke ville svinge i dette omfang.

Dertil kommer, at det fremgår klart af fakturaerne fra [virksomhed5], at der i 2013 og 2014 er købt et større antal biler, og at en del af disse biler, har haft en indkøbspris, der ret væsentlig overstiger den gennemsnitlige salgspris.

Det synes dermed ret oplagt, at en del af de biler, der er købt ved [virksomhed5] ikke indgår i det salg som fremgår af klagers konti, og som SKAT ønsker at beskatte klager af, idet de biler der er solgt, og hvor indtægten er indsat på kontoen, alle ligger i den meget billige ende mellem 2.400 – 2.700 kr.

Det fremgår således ret klart af indsættelserne på klagers konto, som er anført i SKATs afgørelse, at gennemsnitssalgsprisen på bilerne ligger meget tæt på kr. 2.700 for de solgte biler i 2013 og 2.400 i 2014, svarende til, at der i 2013 er solgt 112.540/2.700 = 42 biler og i 2014 er solgt 210.989/2.400 = 88 biler

Der må således pr. definition være købt flere biler, end de biler, der er købt hos [virksomhed5]

De biler der danner baggrund for de indsættelser på Klagers konto, som SKAT ønsker at beskatte, relaterer sig åbenlyst til salg af meget billige skrotbiler, hvorfor den gennemsnitlige indkøbspris for denne type biler, omvendt bør danne baggrund for fradraget.

Dette følger i øvrigt også af, at en del af aftagerne, jf. specifikationerne på kontoudtoget, netop er skrothandlere - "[virksomhed3]"

Lægges skrotpræmien blot til grund som indkøbspris, hvilket er den absolut laveste grænse for udgifter ved køb af skrotbiler, kr. 2.200, giver det en udgift til indkøb på:

2013 - 42*2.200 = kr. 92.400

2014 - 88*2.200 = kr. 193.600

Dette harmonerer også med en væsentlig del af de indkøbte biler på fakturaerne fra [virksomhed5] hvoraf fremgår, at en række biler er indkøbt til mellem 2.000 - 2.500 kr., og med Klagers forklaring om, at der groft sagt ikke var nogen fortjeneste på disse biler, og dermed er der ikke grundlag for at forhøje Klagers indkomst, da der ikke har været nogen avance.

Derudover er der indkøbt enkelte biler hos [virksomhed5] med en indkøbspris, der overstiger niveauet for køb/salg af skrotbiler, og såfremt SKAT og Skatteankestyrelsen finder, at der er grundlag for nogen forhøjelse af Klagers indkomst, vil det kun kunne være med en skønsmæssig avance beregnet på de biler, der er indkøbt ved [virksomhed5] med en indkøbspris over skrotbilsniveauet, idet der ikke i forbindelse med indsættelserne på Klagers konto er indsat indtægter for salg, der overstiger "skrotbilsniveau".

Så vidt klager kan se, relaterer det sig til

2013

Faktura 5900291 - 4 biler indkøbt til i alt kr. 20.000

Faktura 5900253 - 1 bil indkøbt til i alt kr. 6.500

Faktura 29 03173 - 1 bil indkøbt til i alt kr. 7.500

I alt kr. 34.000

2014

Faktura 2903318 - 1 bilindkøbt til i alt kr. 10.000

Faktura 2903450 - 1 bilindkøbt til i alt kr. 9.000

Faktura 2903479 - 1 bilindkøbt til i alt kr. 5.000

Faktura 29 03524 - 1 bil indkøbt til i alt kr. 7.000

I alt kr. 31.000

Resten af de indkøbte biler hos [virksomhed5] er skrotbiler med en indkøbspris på mellem 2.000 - 2.500 kr., præcist som de andre biler klager har købt og solgt jf. Klagers konto.

De faktuelle forhold har således ikke ubetydelig lighedstegn med de spørgsmål omkring fradrag, der var oppe og vende i SKM 2013,230 vedrørende salg af paller, hvor der blev indrømmet et skønsmæssigt fradrag under hensyntagen til, at det var sandsynliggjort, at der havde været udgifter til indkøb af de samme varer, som virksomheden solgte.

I denne sag relaterer de indsættelser, der har udløst forhøjelsen sig indiskutabelt til salg af skrotbiler, og udgifterne må således stå i forhold hertil - køb/salg af skrotbiler.

Sagen afviger derimod meget markant fra SKM 2013,493 vedrørende salg af skrot, idet skatteyderen i den konkrete sag ikke ville oplyse, hvor skrottet kom fra, hvorefter landsretten slog fast, at det under disse omstændigheder var lige så sandsynligt, at der ikke havde været afholdt fradragsberettigede udgifter, som at der havde været afholdt udgifter. Sagen vedrørte i øvrigt salg af metalskrot.

I nærværende sag har Klager forsøgt at oplyse sagen ved at fremskaffe de indkøbsbilag, der har været muligt, jf. sagens bilag 3, ligesom alle andre købsbilag er fremlagt til SKAT. Klager har således forsøgt at oplyse sagen så godt, som muligt.

Dertil kommer, at det er et væsentligt faktuelt forhold, at Klager har handlet med skrotbiler, og lige præcis i forhold til skrotbiler har det formodningen imod sig, at det skulle være muligt at tilegne sig skrotbiler uden betaling.

Dette følger af de økonomiske tilskud Staten yder til ejerne i forbindelse med skrotning af biler, således at ingen ejere af biler gratis skulle forære biler væk.

En simpel søgning på Google vedrørende skrotbiler viser da også med meget klar tydelighed, at skrotbiler ikke blot foræres væk, hvilket er alment kendt.

Der er således ingen tvivl om, at klager ikke har tjent penge på sin forretning. Tværtimod har den været underskudsgivende, som regnskaberne også er udtryk for.

Dette kan alene henføres til manglende forretningsmæssigdygtighed, og ikke udeholdte indtægter, som SKATs afgørelse er udtryk for.

SKAT anfører endelig ikke nogen reel begrundelse for, hvad baggrunden er for forhøjelsen af momsgrundlaget, idet det bemærkes, at Klager har indkøbt bilerne efter moms i henhold til brugtmomsreglerne. Der tages følgelig forbehold for at fremkomme med yderligere bemærkninger hertil, når SKATs udtalelse til klagen foreligger.

(...)’’

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

’’(...)

I relation til det af SKAT fremførte i SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen ses SKAT ikke at have forholdt sig til sagens reelle faktuelle forhold, således som de fremgår af klagen i relation til antallet af solgte skrotbiler, sammenholdt med antallet af købte skrotbiler.

Det er dette forhold, der er sagens kerne, idet SKATs skøn åbenlyst er forkert, idet der nødvendigvis må være købt flere skrotbiler, eftersom der ikke er dækning for de købte biler alene ved fakturaerne fra [virksomhed5] Hvor skulle de øvrige solgte skrotbiler komme fra, og hvorfor skulle de kunne købes uden indkøbspris?

Det har meget kraftigt formodningen imod sig, at det skulle være muligt, som allerede anført i klagen, at få adgang til skrotbiler uden afholdelse af udgifter, qua skrotpræmie- ordningen.

Det fastholdes således, at SKATs afgørelse bygger på et fundamentalt forkert grundlag, og medfører et åbenbart forkert resultat, ligesom SKAT altså ikke ses at have forholdt sig reelt til sagens rette faktuelle sammenhæng i SKATs udtalelse til klagen.

SKATs udtalelse om, at der formentlig er solgt lang flere biler kan ikke tillægges nogen betydning for sagens afgørelse overhovedet, da det alene er spekulationer, der ikke ses underbygget af nogen faktuelle forhold, idet Klager omvendt jo netop i klagen har tilkendegivet, at der er købt enkelte biler, hvor indkøbsprisen ligger over skrotpræmieniveau, således at en forhøjelse alene vil kunne ske på baggrund af en skønsmæssig avance på disse enkelte biler.

Det er tankevækkende, at SKAT finder, at der er grundlag for at gøre gældende, at der formentlig har været en betydelig yderligere kontant omsætning – baseret på hvad?

Der foreligger ingen oplysninger på sagen, der dokumenterer, at dette skulle have været tilfældet.

For så vidt angår spørgsmålet omkring privatforbrug kan det ikke tillægges nogen betydning overhovedet, da SKAT ikke ses at have udregnet et egentligt privatforbrug, der ses således ikke vedlagt en egentlig reel privatforbrugsberegning’’

Referat af telefonmøde med repræsentanten:

’’(...)

Repræsentanten gennemgik og gentog de påstande der er nævnt i klagen.

Det blev især fremhævet, at det ikke er nødvendigt at dokumentere indkøb af biler, når det er en kendt sag, at selv skrotbiler ikke bliver foræret væk. Der skal derfor indrømmes et yderligere fradrag for indkøb af biler.

Repræsentanten udtrykte utilfredshed men de antydninger der er i Skattestyrelsens udtalelse om, at der er købt og solgt biler i et betydeligt større omfang.

Repræsentanten anførte yderligere, at Skattestyrelsen ikke har lagt en udførlig privatforbrugsopgørelse til grund for ansættelsen, hvilket ville have været mere korrekt at gøre.

(...)’’

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det fremgår af virksomhedsejerens bankkonti, at der er indsat 112.540 kr. i 2013 og 210.989 kr. i 2014.

Repræsentanten har ikke bestridt, at indsætningerne stammer fra salg af biler, og at der ikke er angivet udgående moms af beløbene.

Repræsentanten har anført, at SKAT ikke er kommet med nogen reel begrundelse for, hvad baggrunden er for forhøjelsen af momsgrundlaget, idet det bemærkes, at klageren har indkøbt bilerne efter reglerne i momslovens § 69, stk. 2.

Landsskatteretten bemærker, at det klart fremgår af den påklagede afgørelse, at baggrunden for forhøjelsen af momsgrundlaget er, at indsætningerne på bankkontiene anses for yderlige omsætning.

Retten finder, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er lagt vægt på, at der ikke er indsendt momsregnskab og bogføringsmateriale til brug for SKATs behandling eller på anden måde dokumenteret, hvorfra den angivne moms stammer. Kravene til regnskabsgrundlaget er således ikke opfyldt.

Landsskatteretten kan derfor tiltræde SKATs opgørelse over virksomhedens momstilsvar på baggrund af bevægelser på indehaverens bankkonti.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato stadfæstet Skattestyrelsens indkomstforhøjelse af yderligere overskud i virksomheden for indkomstårene 2013 og 2014, jf. sagsnr. 17-0989469, som skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar 2013 til 31. december 2013 og 1. januar 2014 til 31. december 2014.

Klageren er endvidere ikke berettiget til at anvende reglerne om brugtmoms i momslovens § 71, idet klageren ubestridt ikke opfylder reglerne herfor.