Kendelse af 07-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-07-2022

Journalnr. 17-0989926

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 9. januar 2015 til 30. juni 2016 med i alt 604.433 kr., idet SKAT ikke har anset tre af selskabets leverancer til to selskaber i Irland og Ungarn for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og idet SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for 3. kvartal 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) blev stiftet den 24. januar 2014 af selskabets direktør [person1].

Selskabet har været momsregistreret siden den 9. januar 2015. Selskabet har i perioden 9. januar 2015 til den 31. oktober 2017 været kvartalsafregnende. Selskabet har i perioden været registreret under branchekode 465210 ”Engroshandel med elektronisk udstyr”. Siden den 1. november 2017 har selskabet været registreret under branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”.

Salg af varer til andre EU-lande

Mobiltelefoner

I 2015 har selskabet ved fakturanr. 4 og 13 solgt 640 mobiltelefoner af mærket iPhone til [virksomhed2], til samlet 320.350 EUR. Det fremgår af fakturaerne, at mobiltelefonerne er solgt leveret til et speditionslager tilhørende [virksomhed3] A/S (herefter benævnt [virksomhed3]), på adressen [adresse1], [by1]. Det fremgår endvidere af fakturaerne, at disse ikke er momsbelagte. SKAT har ikke anset leverancerne for omfattet af reglen om momsfritagelse i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Selskabet har den 9. marts 2015 ved fakturanr. 4 solgt 350 stk. iPhone 5S til [virksomhed2]. Selskabets direktør anmodede ved e-mail af 11. marts 2015 [virksomhed3] om frigivelse af 350 stk. iPhone 5S til [virksomhed2]. Følgende fremgår heraf:

”HI [person2]

Please release the 350 Iphone 5S to [virksomhed2] as agreed yesterday [...]”

Dagen inden selskabets frigivelse af varerne til [virksomhed2], den 10. marts 2015, har [virksomhed2] sendt en e-mail til [virksomhed3], hvoraf fremgår, at de 350 stk. iPhone 5S, når disse er frigivet af selskabet, skal frigives til [virksomhed4] ApS. Følgende fremgår heraf:

”Hi [person2],

Once you do get Release to us, please can you Release straight away to [virksomhed4] ApS. [...]”

Den 9. marts 2015 har [virksomhed4] ApS anmodet [virksomhed3] om forsendelse af varepartiet til et varehus i Spanien, [virksomhed5] S.A. Det fremgår af en forsendelseskvittering dateret 10. marts 2015 fra fragtfirmaet [virksomhed6], at der er bestilt en forsendelse af elektronik til en adresse i Spanien tilhørende [virksomhed5], S.A., og at [virksomhed4] optræder i modtagerfeltet.

Selskabet har tillige fremlagt en e-mail af 24. marts 2015 fra [virksomhed2] til [virksomhed3], hvori der anmodes om forsendelse af 350 stk. iPhone 6 til virksomheden [virksomhed7] i Polen. Følgende fremgår heraf:

”Hi [person2],

Tomorrow we will be having release on 350 iPhone 6 from [virksomhed1] ([person1]), as soon as we have release, please can you arrange to ship these to [virksomhed7], [...]”

Selskabet har den 30. marts 2015 ved fakturanr. 13 solgt 190 stk. iPhone 6 og 100 stk. iPhone 5S til [virksomhed2]. [virksomhed2] har den 30. marts 2015 sendt en e-mail til [virksomhed3], som omtaler 290 stk. iPhone 6, og hvoraf følgende fremgår:

”Hi [person2],

[virksomhed1] ([person1]) will be releasing to us today 290 x iPhone 6. As soon as we have release, please can you arrange to ship these goods to [virksomhed7] with delivery tomorrow am.

Delivery Details:

[virksomhed7] Sp.z o.o.

[...]”

Selskabets direktør har den 16. april 2015 sendt en e-mail til SKAT, hvoraf det fremgår, at selskabet ikke er i besiddelse af fragtdokumentation. Følgende fremgår af punkt 8 og 9:

”8, [virksomhed1] distribution har ikke nogen fragt dokumentation. De indkøbte varer er købt leveret til [virksomhed3] i [by1].

9, Leverandøren har stået for bestilling og betaling af transporten da varerne er købt leveret til [virksomhed3], jf. punkt 8.”

Harddiske

I 2016 solgte selskabet den 19. juli 2016 ved fakturanr. 21 600 stk. SSD harddiske til det i Ungarn hjemmehørende [virksomhed8] [...] (herefter benævnt [virksomhed8]) til 76.200 EUR. Det fremgår af fakturaen, at harddiskene er solgt leveret til speditionslageret tilhørende [virksomhed3], på adressen [adresse1], [by1]. Det fremgår endvidere af fakturaen, at selskabet ikke har opkrævet moms i forbindelse med salget. SKAT har ligeledes ikke anset denne leverance for omfattet af reglen om momsfritagelse i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af fakturanr. 724842 udstedt den 11. april 2016 af [virksomhed3] til selskabet, at harddiskene er afhentet den 7. april 2016. Selskabet har oplyst, at [virksomhed8] i forbindelse med transporten af varerne til Ungarn har anvendt egen transportør.

Selskabets direktør har den 21. juli 2016 sendt en e-mail til SKAT. Følgende fremgår af punkt 12:

”12, Varerne er frigivet via mail korrespondance til [person2] fra [virksomhed3]. Varerne har varet oplagret hos [virksomhed3] og frigivet derfra. Jeg har ingen information om hvor køber har sendt varerne hen”

Den 29. september 2016 anmodede selskabets direktør [virksomhed8] om at bekræfte, at de solgte varer blev leveret til et andet EU-land. På baggrund heraf modtog selskabet den 31. oktober 2016 en e-mail fra [virksomhed8] indeholdende bekræftelse af, at varerne er ankommet til [virksomhed8]’s kontor i Ungarn. Følgende fremgår heraf:

”Dear [person1].

I confirm that we have received [...] 600 SSD in our office in Hungaria.”

Selskabet har i 2015 og 2016 foretaget andre salg af varer til [virksomhed2] og [virksomhed8], som SKAT har godkendt som afgiftsfritaget.

Skønsmæssig forhøjelse

SKAT har på baggrund af oplysninger i VIES (System for udveksling af momsoplysninger i EU) foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar.

Det fremgår af oplysningerne i VIES, at selskabet i 1. og 3. kvartal 2015 samt 1. kvartal 2016 har erhvervet varer fra andre EU-lande for i alt 3.724.026 kr., og at selskabet i 1. kvartal 2015 har solgt varer til andre EU-lande uden moms for i alt 4.244.550 kr.

Det fremgår endvidere af oplysningerne i VIES, at selskabet i 3. kvartal 2015 har foretaget varekøb fra [virksomhed2] for 54.296 kr., hvoraf selskabet ikke har angivet erhvervelsesmoms. SKAT har på baggrund heraf forhøjet selskabets momstilsvar med 13.574 kr. (25 % af 54.296 kr.) SKAT har senest den 22. september 2017 konstateret, at beløbet ikke er korrigeret.

Selskabets direktør har oplyst, at ovenstående beløb kan henføres til et betalt depositum vedrørende en handel med [virksomhed2], som [virksomhed2] har ophævet. Selskabets direktør har i relation hertil fremlagt en kvittering på, at selskabet den 10. august 2015 betalte 22.275 EUR i depositum til [virksomhed2] vedrørende proformafakturanr. 262. Selskabets direktør har oplyst, at [virksomhed2] efterfølgende ophævede handlen, idet selskabet ikke betalte restbeløbet. Selskabet har som dokumentation for [virksomhed2]’s ophævelse af handlen fremlagt et dokument af 10. september 2015, hvoraf fremgår, at selskabet har modtaget 15.000 EUR fra [virksomhed2]. På dokumentet er anført: ”PART REFUND PO10”. Der fremgår ikke henvisninger til proformafakturanr. 262 af dokumentet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 604.433 kr. for perioden fra den 9. januar 2015 til den 30. juni 2016. Forhøjelsen skyldes dels ikke-afgiftsfritaget salg til andre EU-lande på i alt 590.859 kr., og dels for lidt angivet momstilsvar i 3. kvartal 2015 på 13.574 kr.

Som begrundelse for sin afgørelse har SKAT anført følgende:

”...

1. Ikke afgiftsfritaget salg til andre EU-lande

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

På baggrund af foreliggende oplysninger finder SKAT, at [virksomhed1] ApS ikke kan foretage momsfrie leverancer (med 0- momssats) for handler med fakturanr. 4, 13 og 21 med leveringssted [virksomhed3], [adresse1], [by1], jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

I mail af 16. april 2015 og den 21. juli 2016 har direktør [person1] oplyst, at varerne er købt leveret til [virksomhed3], jf. bilag 5. [virksomhed1] ApS’ kunde har overtaget varerne efter der er sket inspektion og betaling. I mail af den 16. april 2015 er det oplyst, at inspektionen for det meste er foretaget af [virksomhed1] ApS’ kunder, hvorfor selskabet ikke selv har bestilt inspektion af varerne. [virksomhed1] ApS har frigivet varerne via mail til [person2] fra [virksomhed3].

Direktør [person1] oplyser i mail af den 21. juli 2016, at han ingen information har om, hvor køber har sendt varerne hen.

Det kan herefter konstateres, at [virksomhed1] ApS ikke opfylder betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke kan dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Der foreligger ikke en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør, eller en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.

Dokumentation for forsendelsen eller transporten af varerne skal foreligge senest 3 måneder efter udløbet af den måned, hvori leveringen har fundet sted.

Ifølge foreliggende fakturaer er den sidste levering fundet sted den 5. april 2016, hvorfor dokumentationen skulle have været forelagt [virksomhed1] ApS senest pr. 1. august 2016.

Da dokumentationen ikke foreligger på dette tidspunkt opfylder [virksomhed1] ApS ikke betingelsen om, at varerne er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land. [virksomhed1] ApS skal derfor betale moms af leveringen på dette tidspunkt, jf. momslovens § 23, stk. 2.

I mails af den 14. oktober 2016 og den 1. november 2016 fremsender direktør [person1] selskabets dokumentation for at varerne er forsendt til et andet EU-land, jf. bilag 7.

Den fremsendte dokumentation for faktura 4 (fakturadato 09.03.2015) viser, at [virksomhed1] ApS har frigivet varerne til [virksomhed2] LIMITED, jf. mail af den 11. marts 2015 kl. 00:16 til [person2], [virksomhed3] A/S.

[virksomhed2] LIMITED har imidlertid i mail af den 10. marts 2015 kl. 15.59 til [person2], [virksomhed3] A/S, frigivet varerne til [virksomhed4] ApS lige så snart varerne er frigivet til [virksomhed2] LIMITED fra [virksomhed1] ApS.

Det kan herved konstateres, at [virksomhed1] ApS ikke opfylder betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet varerne ikke faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land af [virksomhed2] LIMITED (køber).

For så vidt angår faktura 13, så har SKAT ikke modtaget dokumentation for at varerne er forsendt til et andet EU-land, hvorfor der ikke er fremkommet nye oplysninger.

For så vidt angår faktura 21 har SKAT modtaget to mails af henholdsvis den 29. oktober 2016 og den 31. oktober 2016.

I mail af den 31. oktober 2016 bekræfter [person3], Sales Manager [virksomhed8] [...], at de har modtaget 560 og 600 SSD på selskabets kontor i Ungarn.

I mail af den 1. november 2016 anfører [person1] bl.a. følgende til SKAT:

Nedenfor bekræftelse fra [virksomhed8] at de varer de har købt af mig er eksporteret ud af Danmark og til Ungarn. De har brugt egen transportør hvorfor jeg ikke kan få den information fra [virksomhed3].

Som anført under punkt 1.3. Retsregler og praksis, så er dokumentationskravene vedrørende afhentningskøb skærpet.

Dokumentationen for, at en vare er forsendt eller transporteret af køber til et andet EU-land skal som minimum bestå i en erklæring fra køberen med oplysning om:

•	at varen er forsendt eller transporteret fra Danmark
•	varens bestemmelsessted
•	transportmiddel og registreringsnummer på transportmiddel
•	at varen er modtaget på leveringsadressen

Da denne dokumentation ikke foreligger, opfylder [virksomhed1] ApS ikke betingelsen om, at varerne er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land. [virksomhed1] ApS skal derfor betale moms af leveringen på dette tidspunkt, jf. momslovens § 23, stk. 2.

I mail af den 18. maj 2017 anfører selskabets direktør [person1] ”Selskabet modsætter sig Skat's forslag til at ændre selskabet momstilsvar med 590.859 kr. Selskabet har solgt varerne til et Irsk selskab til eksport ud af Danmark.”, jf. bilag 8.

Som anført ovenfor finder SKAT ikke at der foreligger dokumentation for at varerne vedrørende salgsfakturaer nr. 4, 13 og 21 er forsendt eller transporteret til et andet EU-land, og direktørens bemærkning i mail af den 18. maj 2017 fremkommer ikke med nye oplysninger.

SKAT finder fortsat, at [virksomhed1] ApS ikke kan foretage momsfrie leverancer (med 0-moms) for handler med fakturanr. 4, 13 og 21 med leveringssted [virksomhed3], [adresse1], [by1], jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

SKAT har på baggrund af de foreliggende salgsfakturaer nr. 4, 13 og 21 opgjort det ikke afgiftsfritaget salg til 396.550 EUR, svarende til 2.954.297,50 kr. (kurs 745), jf. bilag 7.

Salgsmomsen udgør herefter 20 % af 2.954.297 kr., svarende til 590.859 kr., jf. momslovens § 27, stk. 1.

(...)

2. Skønmæssig opgørelse af momstilsvar for perioden 3. kvartal 2015

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

[virksomhed1] ApS har ikke angivet erhvervelsesmoms samt EU-salgsangivelse for 3. kvartal 2015, jf. bilag 1.

På baggrund af foreliggende oplysninger fra EU salg uden moms (VIES oplysninger) kan SKAT imidlertid konstatere, den af [virksomhed1] ApS angivne moms for 3. kvartal 2015 ikke er dækkende for den momspligtige aktivitet.

SKAT foretager herefter en skønsmæssig ansættelse af selskabets momstilsvar for 3. kvartal 2015 i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT forhøjer selskabets momstilsvar med 13.574 kr., jf. nedenfor.

SKAT har skønnet, at de af [virksomhed1] ApS erhvervede varer fra [virksomhed2] LIMITED, er videresolgt i Danmark. Dette bl.a. henset til at [virksomhed1] ApS ikke har angivet til EU Salg uden moms i 3. kvartal 2015. Derudover ligges til grund, at SKAT ikke har nogen dokumentation for at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 97, stk. 1, at Virksomheder, der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande, skal for hver måned angive leverancer af

1) varer uden afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, jf. dog § 77, stk. 5, nr. 1, i denne bekendtgørelse, og

2) ydelser uden afgift, når køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, dog at leverancer af ydelser ikke skal angives, hvis ydelsen er fritaget for afgift i et andet EU-land, hvor ydelsen har leveringssted.

Afgiftsgrundlaget er skønnet til erhvervelsessummen på i alt 54.296 kr., jf. EU salg uden moms (VIES oplysninger), jf. bilag 2. Salgsmomsen for 3. kvartal 2015 udgør herefter 25 % af 54.296 kr., svarende til 13.574 kr., jf. momslovens § 27, stk. 1.

SKAT har opgjort erhvervelsesmomsen (dvs. moms af køb i udlandet) for 3. kvartal 2015 til 13.574 kr. Beløbet er opgjort på grundlag af EU salg uden moms (VIES oplysninger).

SKAT har skønnet, at de af [virksomhed1] ApS erhvervede varer fra [virksomhed2] LIMITED skal medregnes i afgiftsgrundlaget for erhvervelsesmomsen, jf. momslovens § 31.

SKAT har opgjort [virksomhed1] ApS købsmoms for 3. kvartal 2015 til 13.574 kr. Købsmomsen omfatter moms af [virksomhed1] ApS varekøb m.v. i udlandet (lig med erhvervelsesmomsen).

På denne baggrund kan SKAT foretage momsberegning for forhøjelsen vedr. 3. kvartal 2015:

Angivet salgsmoms 593 kr.

+ yderligere salgsmoms opgjort af SKAT 13.574 kr.

+ EU moms m.v. 13.574 kr.

- Angivet købsmoms 269 kr.

- yderligere købsmoms opgjort af SKAT 13.574 kr.

= Momstilsvar 13.898 kr.

- angivet momstilsvar 324 kr.

= Forhøjelse 13.574 kr.

I mail af den 18. maj 2017 har direktør [person1] anført ”Selskabet modsætter sig at der skulle være for lidt angivet momstilsvar for 3. kvartal 2015 lig med momsen af 54296 = 13574 da dette vedrører en delvis tilbagebetaling af en tidligere foretaget forudbetaling til en leverandør.”, jf. bilag 8.

Hertil kan det bemærkes, at det følger af momsbekendtgørelsens § 97, stk. 1, at de oplysninger som fremgår af EU salg uden moms (VIES oplysninger) vedrører leverancer af varer uden afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4 til registrerede købere i andre EU-lande.

[virksomhed2] LIMITED har ved indberetning til EU salg uden moms tilkendegivet, at der er tale om leverancer af varer uden afgift, og [virksomhed1] ApS er ikke fremkommet med oplysninger, som kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der skulle være tale om en delvis tilbagebetaling af en tidligere foretaget forudbetaling til en leverandør.

SKAT fastholder den skønsmæssige ansættelse af selskabets momstilsvar for 3. kvartal 2015, jf. begrundelse ovenfor.

...”

SKAT har den 26. september 2017 afgivet følgende bemærkninger til selskabets klage:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I klagen under "sagen kort" anføres, at SKAT ikke har taget selskabets klage over SKATs forslag af den 30. marts 2017 til efterretning. Dette er imidlertid ikke korrekt, hvilket også fremgår af afgørelsen under punkterne 1.2, 1.4, 2.2 og 2.4.

Som anført har vi ikke fundet at der er fremkommet nye oplysninger ved selskabets indsigelse af den 18. maj 2017, hvorfor SKAT fastholder ændringerne.

SKATs kommentar til selskabets klage, punkt 1:

På foranledning af SKATs forslag af den 23. september 2016 - hvor SKAT vil ændre selskabets moms med ikke afgiftsfritaget salg til andre EU-lande på i alt 1.068.449 kr. (alle handler med leveringssted [virksomhed3]) - fremsender selskabets direktør [person1] i mails af den 14. oktober 2016 og den 1. november 2016 selskabets dokumentation for, at varerne er forsendt til et andet EU-land, jf. bilag 7.

I mail af den 14. oktober 2016 13:11 har selskabet fremsendt shipment receipt fra [virksomhed6] (tracking number [...43] og [...66] (begge med Transaction date: 10 mar 2015) vedrørende handel 3 og 4 (salgsfaktura 10 og 4). Derudover er der fremsendt mails mellem [person1] ([virksomhed1]), selskabets kunder og [person2] fra [virksomhed3].

Vedrørende handel 3 i 2015 - SKAT har godkendt afgiftsfritaget salg til andre EU-lande

Vedrørende handel 4 i 2015 - SKAT har ikke godkendt afgiftsfritaget salg til andre EU-lande

Vedhæftet er mail af den 11. marts 2015 00:16, hvor [person1] skriver til [person2], [virksomhed3] A/S om release af 350 Iphone 5S til [virksomhed2].

I mail af den 10. marts 2015 15.59 fremgår det, at selskabets kunde [virksomhed2] anmoder [person2] om release til [virksomhed4] ApS lige så snart [virksomhed3] modtager release til [virksomhed2].

I mail af den 9. marts 2015 16:33 fremgår det, at [...@...dk] anmoder [person2], [virksomhed3] om at sende det omtalte vareparti til varehuset i Spanien, [virksomhed5] S.A.

Vedhæftet er [virksomhed6]: Shipment Receipt traking number [...66], hvor af det fremgår, at varerne sendes fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed5] S.A, [virksomhed4]/[adresse2], [by2], Spain.

På baggrund af foreliggende oplysninger kan SKAT konstatere, at det er det danske selskab [virksomhed4] ApS, som råder over varerne på tidspunktet, hvor varerne fragtes ud af Danmark. [virksomhed1] ApS opfylder derfor ikke betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, jf. SKATs afgørelse af den 1. juni 2017.

Ved levering af en vare forstås overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Se hjemlen i momssystemdirektivet , artikel 14, stk. 1 og ML § 4, stk. 1, 2. pkt.

I forbindelse med selskabets klage over SKATs afgørelse af den 1. juni 2017 fremsender selskabet bilag 1D.

Det skal bemærkes, at det af selskabet fremsendte bilag 1D, indeholder to mails af henholdsvis den 30. marts 2015 10:42 og den 24. marts 2015 15:50, som ikke tidligere er fremsendt til SKAT. Derudover skal det bemærkes, at selskabet ikke har fremsendt fragtdokumentation til at underbygge påstanden om at varerne er transporteret til et andet EU-land. Selskabet har kun fremsendt brudstykker af mailkorrespondancen.

For så vidt angår faktura 4 skal det bemærkes, at de i faktura 4 omhandlede telefoner er 350 stk. iPhone 5s.

I mail af den 24. marts 2015 15:50 (bilag 1D) er henvist til 350 iPhone 6.

SKAT har ingen foreliggende oplysninger om, at [virksomhed1] ApS skulle have solgt 350 stk. iPhone 6 til [virksomhed2] - der henvises til SKATs udarbejdede oversigt over selskabets handler i 2015 og 2016. Det skal hertil bemærkes, at vi ikke kan afstemme selskabets køb af telefoner med salg, hvorfor der kan være tale om et salg, hvor SKAT ikke har salgsfakturaen.

For så vidt angår faktura 13, så har SKAT - med henvisning til bilag 1D - fortsat ikke nogen sikkerhed for at varerne rent faktisk er sendt/transporteret til et andet EU-land.

Det skal hertil anføres, at SKAT er af den opfattelse, at [virksomhed2] - såfremt varerne rent faktisk er sendt/transporteret til et andet EU-land - har benyttet sig af [virksomhed6] eller en tilsvarende transportvirksomhed. Vores opfattelse synes underbygget ved at varerne for så vidt angår handlerne 3 og 5 er fragtet med [virksomhed6].

Det skal bemærkes, at nederst på bilag 1D er en mail fra [person2], [virksomhed3] A/S - modtager er usikker- hvor [virksomhed6] tracking link [...62] er nævnt. Denne Shipment Receipt er modtaget i mail af den 14. oktober 2016 12:47 vedrørende handel 5 (salgsfaktura 8).

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS fortsat ikke opfylder betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke kan dokumentere, at varerne faktiske er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Der foreligger ikke en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør, eller en erklæring om, at varerne er modtaget i et andet EU-land.

Selskabets direktør [person1] anfører i sidste afsnit på 1. side i klage over SKATs afgørelse af den 1. juni 2017, at varerne som [virksomhed2] har solgt til [virksomhed4] ApS må vedrøre andre varer end dem selskabet har solgt til [virksomhed2].

Vi har imidlertid ingen dokumentation, som underbygger/sandsynliggører den påstand.

Derudover synes foreliggende oplysninger vedrørende handel 4 at vise, at der er tale om det samme vareparti, jf. nedenstående

•	Den 6. marts 2015 [virksomhed2] Limited Purehase Order 350 stk. iPhone 5s
•	Den 6. marts 2015 mailkorrespondance mellem selskabet og [virksomhed2], hvor der i mail den 6. marts 2015 12:57 bliver anført, at varerne bliver leveret hos [virksomhed3] tirsdag den 10. marts eller onsdag den 11. marts.
•	Den 9. marts 2015 Date of invoice (faktura 4)
•	Den 9. marts 2015 mailkorrespondance mellem selskabet og [person2], [virksomhed3], hvor [person1] i mail den 9. marts 2015 11:29 anmoder [virksomhed3] om at tildele 350 stk. iPhone 5s space grey til [virksomhed2]. Dette bliver bekræftet af [person2] i mail 9. marts 2015 11:43.
•	Den 10. marts 2015 mailkorrespondance mellem [virksomhed2] og [person2], [virksomhed3], hvor [virksomhed2] i mail den 10. marts 2015 15:59 anfører, at varerne skal frigives til [virksomhed4] ApS lige så snart varerne er frigivet til [virksomhed2].
•	I mail af den 11. marts 2015 00:16 fra [person1] til [person2], [virksomhed3], frigiver selskabet 350 Iphone 5s til [virksomhed2]. I mailen er anført "as agreed yesterday".
•	Shipping Receipt traking number [...66]

For så vidt angår faktura 21 skal det bemærkes, at direktør [person1] anfører, at "selskabet er nu i besiddelse af nummerplade på køretøjet og et telefonnummer." Det ses imidlertid ikke vedlagt klage til Skatteankestyrelsen.

Derudover anfører [person1]"Selskabet har gennemført flere handler med dette selskab og SKAT har da også ved deres gennemgang godkendt disse handler som afgiftsfritaget handler."

Det skal hertil bemærkes, at [virksomhed1] ApS ifølge foreliggende oplysninger har haft to handler med [virksomhed8] [...]. Der henvises til salgsfaktura 20 og 21.

For så vidt angår salgsfaktura 20, så har SKAT, i mail af den 20. juli 2016 11:58 fra direktør [person1], bl.a. modtaget faktura udskrevet af [virksomhed3] A/S til [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår, at afsender er [virksomhed3] A/S og leveringsadressen er [virksomhed8] [...], [adresse3], [by3], Ungarn. Varerne står som afhentet den 11. marts 2016.

På baggrund af ovenstående har SKAT godkendt afgiftsfritaget salg til andre EU-lande for så vidt angår salgsfaktura 20.

For så vidt angår salgsfaktura 21, så har SKAT, i mail af den 20. juli 2016 12:00 fra direktør [person1], bl.a. modtaget faktura udskrevet af [virksomhed3] A/S til [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår, at afsender er [virksomhed3] A/S og leveringsadressen er [virksomhed1] ApS, [adresse4], [by4] Varerne står som afhentet den 7. april 2016.

SKAT har fortsat ingen dokumentation for at de på faktura 21 anførte varer er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land.

SKAT fastholder herefter afgørelsen af den 1. juni 2017.

SKATs kommentar til selskabets klage, punkt 2:

Selskabet anfægter, at SKAT skønsmæssigt har opgjort momstilsvaret for 3. kvartal 2015.

Det skal hertil bemærkes, at selskabet ikke har fremsendt mailkorrespondance eller lignende som sandsynliggøre påstanden anført i klagen under punkt 2.

Der foreligger ingen dokumentation for at [virksomhed2] har ophævet handlen.

Ovenstående synes at ville foreligge ved almindelig handelsmønster mellem to uafhængige parter.

Endvidere fremgår det fortsat af EU salg uden moms (VIES oplysninger), at [virksomhed1] ApS i 3. kvartal 2015 har foretaget køb med i alt 54.296 kr. fra [virksomhed2] Limited. Se vedhæftet udskrift fra VIES trukket den 22. september 2017.

Beløbet kan imidlertid afstemmes til de foreliggende oplysninger - differencen mellem det overførte beløb på i 22.275 EUR minus 15.000 EUR, som er tilbageført til selskabet - men vi har ingen oplysninger som underbygger [person1]s påstand og det kan ikke udelukkes, at der rent faktisk har været en handel mellem [virksomhed2] Limited og [virksomhed1] ApS.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets direktør har fremsat påstand om nedsættelse af forhøjelsen af momstilsvaret til 0 kr. Til støtte herfor er følgende anført:

”...

Selskabet ønsker at klage over Skats afgørelse af 1. juni 2017 hvor Skat forhøjer selskabet moms med henholdsvis:

Punkt 1, Ikke afgiftsfritaget salg til andre EU lande 590.859 kroner.

Punkt 2, For lidt angivet momstilsvar i 3. kvartal 2015. 13.574 kroner.

Se vedhæftet kopi af afgørelsen bilag A

Sagen kort: I forbindelse med SKATS gennemgang af selskabets skat og momsangivelser kom SKAT frem til et forslag dateret den 23. september 2016 at selskabet moms skulle forhøjes med 1.068.449 kroner.

Selskabet klagede til SKAT over dette forslag da det beroede på misforståelser. Selskabet fremsendte derefter yderligere information hvorefter SKAT ændrede sit forslag til det ovenstående angivet.

Selskabet klagede igen til SKAT over dette forslag men SKAT har ikke taget dette til efterretning hvorfor selskabet nu klager over afgørelsen til Skatteankestyrelsen.

Punkt 1.

SKAT holder fast i at selskabet ikke har udført afgiftsfritaget salg til andre EU lande i 3 tilfælde, se bilag 7 hvilket selskabet modsætter sig. Selskabet har forgæves via mail og Skype og telefon forsøgt at få informationer fra de 2 selskaber der er solgt til: [virksomhed2] 2 fakturaer og [virksomhed8] 1 faktura. Det er endelig lykkedes slut august 2017 at få kontakt til [virksomhed2]. Selskabet har båndet en skype samtale med [virksomhed2] hvor denne bekræfter at varerne er købt i Danmark via lageret i [virksomhed3] og er købt til eksport ud af Danmark. Selskabet har i forbindelse med SKATS gennemgang af handlerne indhentet dokumentation fra [virksomhed3] som har stået for at sende varerne ud af Danmark for [virksomhed2]. [virksomhed3] har udleveret kopi af mails og shipping dokumenter som ikke er i overensstemmelse med den korrespondance [virksomhed2] har haft med [virksomhed3] omkring de varer som netop er solgt fra selskabet til [virksomhed2] omhandlende de 2 fakturaer.

Se bilag 1D. Her fremgår det at [virksomhed2] beder [virksomhed3] om at sende de købte varer omhandlende faktura 4 bilag 1A og 13 bilag 1B til [virksomhed7] Polen. Tidligere fremsendt dokumentation e-mails mellem [virksomhed3] og [virksomhed2] som er udleveret af scanshiping fremgår det at der også er frigivet til et selskab kaldet [virksomhed4] men det fremgår ikke at det har noget at gøre med de varer selskabet har solgt til [virksomhed2]. Det er kopier af forskellige mails jeg har modtaget som PDF filer og denne må derfor vedrøre andre varer end dem selskabet har solgt til [virksomhed2].

Vedrørende den 3 faktura nummer 21 har selskabet modtaget en bekræftelse fra køber [virksomhed8] ved [person3] at varerne er eksporteret ud af Danmark og til deres kontor i henhold til aftalen for handlen. De har benyttet deres egen transportør til at transportere varerne til Ungarn og selskabet er nu i besiddelse af nummerplade på køretøjet og et telefonnummer. Selskabet har gennemført flere handler med dette selskab og SKAT har da også ved deres gennemgang godkendt disse handler som afgiftsfritaget handler.

Selskabet mener derfor at det er bevist at varerne er solgt og eksporteret ud af Danmark.

Punkt 2.

Selskabet indbetaler den 10.08.15 et depositum på 22.275 EUR til det Irske selskab [virksomhed2] på baggrund af proforma faktura nummer 262 se bilag 2A hvor det fremgår at der skal betales 15 % = 22.275 depositum den 10.08.15 og resten skal betales 11.08.15. Da selskabet ikke formår at betales de resterende beløb = 126.225 EUR den 11.08.15 vælger det irske selskab at ophæve handlen og beholde depositummet jvf bestemmelserne anført på fakturaen. Selskabet formår dog af få de 15.000 Eur tilbage den 10.09.15 hvor det fremgår af bilag 2C at det et partly deposit der overføres.

Handlen blev således aldrig til noget/gennemført og selskabet bogførte depositummet under depositum leverandører og har derefter omkostningsført det som tab da det kun lykkedes af få de 15.000 EUR tilbage. Selskabet har derfor ikke opgjort dette i VIES systemet da det er et tab og ikke et køb. Selskabet har den 31 august 2017 endelig fået kontakt til [virksomhed2] og de har lovet at rette deres angivelse i VIES snarest da de ved en fejl har registreret beløbet her.

Selskabet modsætter sig derfor SKATS afgørelse se side 9 og 10 i afgørelses dokumentet da der ikke har fundet en handel sted og at selskabet ikke skal betales moms af et tab på depositum.

...”

Selskabets direktør har under klagesagens behandling den 25. marts 2022 indsendt supplerende bemærkninger, hvoraf fremgår:

”...

Det viser sig desværre at jeg ikke kan få regenereret selskabets mails fra mail udbyderen da de er mere end 5 år gamle endvidere er det ikke lykkedes mig at få mere materiale fra [virksomhed3] da de skal på deres ”Fjernlager” for at hente dokumentationen. Endvidere er det kompliceret af at jeg ikke er bemyndiget til at indhente information vedrørende andre juridiske enheders handler. [virksomhed3] er dog indstillet på at hjælpe og sende eventuel information direkte til SKAT. Kontakt person [person2]

Jeg kan derfor ikke fremskaffe yderligere dokumentation uden en yderligere udsættelse af tidsfristen.

Dog vil jeg gerne have lov til at understrege, at det er en fejl, at der på de 3 fakturaer klagesagens punkt 1 drejer sig om, er anført forkert leveringsadresse: [virksomhed3] AS.

De vedlagte kopier af mails viser dokumentation for at varerne for faktura 13 (bilag 7) delvist (190 ud af 290 telefoner) er sendt til [virksomhed7] Sp.z.o.o. i polen.

Vedrørende faktura 4 er disse varer frigivet fra [virksomhed1] distribution til [virksomhed3] og derefter til [virksomhed2] den 8 2015. Den samme dag beder [virksomhed2] (kunden om at sende dem til polen [virksomhed6] tracking link står i denne mail (se mailkorrespondance i klage anmodningen. [virksomhed2] har dog ved en fejl skrevet Iphone 6 men det drejer sig om Iphone 5S.

De vedlagte mail er kopier modtaget fra [virksomhed2] og det er ikke lykkedes at få kontakt til dem. På websitet solocheck.ie fremgår det at selskabet er lukket 19/2 2020.

Jeg har forståelse for, at denne fejl vedrørende leveringsadresse på de 3 fakturaer kan medføre at momsen kan falde tilbage på mit selskab jf. den gældende lovgivning på tidspunktet. Men der skal vel først konstateres et tab og på netop disse handler, hvilket jeg ikke se da varerne er eksporteret ud af Danmark.

SKAT har på intet tidspunkt informeret mig om bevæggrunden for deres afgørelse.

Punkt 2.

Jeg mener at have indleveret fuld dokumentation på at selskabet har mistet en del af et depositum. Som det fremgår af den i klagen vedlagte proforma faktura nederst under terms & conditions skal handlen gennemføres indenfor 48 timer ellers kan man miste sit depositum. Da selskabet ikke formår at gennemføre handlen, modtager selskabet 15.000 Eur tilbage fra [virksomhed2] for det tidligere betalte depositum 10/9 2015. [virksomhed1] distribution bogfører herefter differencen som et tab.

Jeg mener ikke selskabet kan pålægges moms af et tab på en i øvrigt momsfri handel som ikke blev til noget. Dvs. ingen varer eller ydelser er leveret mellem selskaberne i denne handel der blev aflyst.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 604.433 kr. i perioden 9. januar 2015 til og med den 30. juni 2016, idet SKAT ikke har anset tre af selskabets leverancer til to selskaber i Irland og Ungarn for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og om det er med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for 3. kvartal 2015.

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1.

Af momslovens § 31, 1. pkt., fremgår:

”§ 31. Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande er afgiftsgrundlaget vederlaget for varen.”

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår:

”§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår:

” Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.”

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a). Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:

”Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

a.varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes

b.den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren.”

EF-domstolen har i sag C-409/04 (Teleos m.fl.) udtalt, at fritagelse ved salg til andre EU-lande først kan bringes i anvendelse, når sælger har godtgjort, at varen af sælgeren eller aftageren eller for disses regning er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område efter forsendelsen, jf. præmis 42.

Følgende fremgik af den dagældende juridiske vejledning 2015-1, pkt. D.A.10.1.1.3 Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1:

”...

Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport

Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.

(...)

Dokumentation for fysisk forsendelse og transport ved afhentningskøb

Med virkning fra den 1. januar 2015 er kravene skærpet til den dokumentation, som SKAT vil kræve for at sælger kan anvende momsfritagelsen for EU-interne leverancer af varer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande ved afhentningskøb. Se SKM2014.773.SKAT.

Skærpelsen af dokumentationskravene vedrører afhentningskøb, hvor en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land køber varer her i landet og selv afhenter varerne hos den danske sælger. Det vil sige tilfælde, hvor køber eller købers repræsentant transporterer varerne med eget transportmiddel, herunder i tilfælde, hvor tredjemand for købers regning, forsender eller transporterer varerne til et andet EU-land, og sælger kræver fuld betaling for varerne inden afhentning af varerne eller i forbindelse hermed (kontant, herunder med kreditkort, dankort eller andet debetkort).

Krav til købererklæring

Dokumentationen af, at en vare er forsendt eller transporteret af køber til et andet EU-land skal som minimum bestå i en erklæring fra køberen med oplysning om:

?	at varen er forsendt eller transporteret fra Danmark
?	varens bestemmelsessted
?	transportmiddel og registreringsnummer på transportmiddel
?	at varen er modtaget på leveringsadressen

Når det er relevant som følge af transportruten, skal der vedlægges dokumentation for selve transporten, f.eks. i form af færgebilletter, brokvitteringer eller lignende, evt. i kopi.

...”

Salg af varer til andre EU-lande

Selskabet har ved fakturanr. 4 og 13 solgt mobiltelefoner til [virksomhed2] og ved fakturanr. 21 solgt harddiske til [virksomhed8]. Ingen af fakturaerne indeholder dansk moms.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at de solgte mobiltelefoner er udført til et andet EU-land af selskabet eller [virksomhed2] eller for disses regning. Det fremgår af det fremlagte fragtbrev, at varerne ikke er udført af selskabet eller [virksomhed2]. De fremlagte e-mails kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder, at den fremlagte købererklæring i form af e-mail fra [virksomhed8] ikke opfylder de indholdsmæssige krav, hvorfor det ikke er sandsynliggjort, at de solgte harddiske er forsendt eller transporteret til et andet EU-land.

Landsskatteretten finder derfor, at selskabet ikke har været berettiget til at sælge de pågældende varer uden dansk moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt.

På denne baggrund er transaktionerne momspligtige her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes således for dette punkt.

Skønsmæssig forhøjelse

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at SKAT på baggrund af oplysningerne i VIES har forhøjet selskabets momstilsvar med 13.574 kr. for 3. kvartal 2015.

Retten har lagt vægt på, at det fremlagte dokument af 10. september 2015 vedrørende tilbagebetaling af 15.000 EUR, ikke indeholder henvisninger til selskabets handel med [virksomhed2], jf. proformafakturanr. 262. Endvidere har retten lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt øvrige dokumenter i relation til, at ovennævnte handel skulle være ophævet.

Det forhold, at der er beløbsmæssige sammenfald mellem det indberettede varekøb i VIES og en betalingsmæssig difference i selskabets betalinger, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.