Kendelse af 04-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 86.173 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) er en af [person1] (herefter indehaveren) personligt drevet enkeltmandsvirksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”931900 Andre sportsaktiviteter”. Virksomheden havde startdato den 1. januar 2011.

Det er oplyst, at virksomheden driver stutterivirksomhed med opdræt af heste med henblik på videresalg og deltagelse i hestevæddeløb.

Indehaveren er uddannet bygningsingeniør og har bl.a. arbejdet som administrerende direktør i en række selskaber, indtil indehaveren lod sig pensionere i 2009. Indehaverens interesse for heste startede, da hans far var bestyrer på et stutteri med fuldblodsheste, og indehaveren har således haft daglig omgang med heste siden barnsben.

Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen indeholder bl.a. indehaverens bolig, en hestestald med ni hestebokse af varierende størrelse samt et jordtilliggende på ca. 4 hektar, som er udlagt i folde til afgræsning.

Opgaverne på ejendommen med fodring af virksomhedens heste samt udmugning i bokse m.v. varetages af indehaveren, mens indehaverens ægtefælle dels hjælper til med virksomhedens føl, dels varetager administrative opgaver.

Virksomhedens besætning af heste har i perioden fra 2011 til 2018 bestået af mellem 8 og 12 heste. Samtlige af virksomhedens heste er og har efter det oplyste været registreret i Dansk Galops database.

I perioden fra 2012 til 2017 har virksomheden årligt haft mellem tre og fem heste i væddeløbstræning. Væddeløbstræningen foregår primært hos en professionel træner i [by2], men har tidligere foregået hos en professionel træner på [...]. Hestene bliver til væddeløbene reddet af professionelle jockeys.

Det fremgår af virksomhedens regnskabsmateriale for 2012 til 2019, at virksomhedens indtægter i perioden udgjorde følgende:

Virksomheden har i perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. juni 2019 foretaget følgende momsangivelser:

Regnskabsposten ”Præmieindtægter” vedrører præmiepenge indvundet af virksomhedens heste gennem hestevæddeløb. Indehaveren har oplyst, at indtægterne beror på hestenes præstationer. Virksomheden modtager således ikke deltagerhonorarer eller anden direkte aflønning for hestenes deltagelse i væddeløb.

Regnskabsposten ”Opdrætterpræmier” vedrører indtægter fra opdrætterpræmier og bonusser. Indehaveren har oplyst, at opdrætterpræmierne er opnået ved, at Dansk Galop giver 10 % af de indvundne præmiepenge fra væddeløb til avleren af den pågældende hest. Bonusserne er opnået i specifikke løb, hvor de pågældende heste har opnået præmiepenge ved væddeløb. Opdrætterpræmier og bonusser kan således alene erhverves gennem hestenes deltagelse i væddeløb.

Regnskabsposten ”Diverse salg og opstaldning” vedrører bl.a. virksomhedens salg af heste. I perioden fra 2011 til 2020 har virksomheden videresolgt tre heste; [x1], [x2] og [x3]. Virksomheden har herudover afhændet en del heste vederlagsfrit, idet hestene ikke længere kunne deltage i væddeløb eller ikke levede op til forventningerne. Alle heste har dog været til salg, men virksomheden har ikke ønsket at sælge til enhver pris.

Ved salget af hesten [x1] indgik virksomheden og køber aftale om en pris på 5.000 kr. aconto efterfulgt af 5.000 kr., som skulle afregnes ved hestens første opnåelse af præmieindtægt. Køber valgte imidlertid at slagte hesten, hvorved hesten ikke stillede til løb. Virksomheden modtog dermed alene 5.000 kr. i betaling for hesten. Salget er ikke medtaget i regnskabet, ligesom virksomheden ikke har afregnet moms heraf. Der foreligger ikke en faktura for salget.

Virksomheden har vedrørende salget af hesten [x2] fremlagt en faktura udstedt til en dansk køber den 19. november 2018. Det fremgår af fakturaen, at salgssummen udgjorde 21.000 kr., heraf 4.200 kr. i salgsmoms.

Videre har virksomheden vedrørende salget af hesten [x3] fremlagt en udateret faktura udstedt til en dansk køber. Det fremgår af fakturaen, at salgssummen udgjorde 10.000 kr., heraf 2.000 kr. i salgsmoms. Indehaveren har oplyst, at salget skete den 2. september 2020.

Regnskabsposten ”Diverse salg og opstaldning” vedrører videre indtægter fra bedækning af fremmede heste.

Virksomheden har fremlagt en faktura på i alt 31.024 kr. udstedt til et svensk selskab den 22. januar 2019. Det fremgår af fakturaen, at virksomheden i perioden fra den 14. marts 2018 til den 17. november 2018 havde en hest opstaldet til 29.760 kr. med bedækning den 1. november 2018 til 530 kr. Videre indeholder fakturaen betaling for en dyrlægeregning på 734 kr. Virksomheden afregnede ikke moms heraf, idet den svenske kunde efter det oplyste afregnede moms efter reglerne om omvendt betalingspligt.

Videre har virksomheden fremlagt en udateret faktura udstedt til en svensk virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at virksomheden har haft en hest opstaldet til 9.000 kr. med bedækning til 5.000 kr. Fakturaen indeholder videre betaling for en dyrlægeregning på 6.085,90 kr., hvorved den samlede fakturering udgør 20.085,90 kr. Det fremgår videre af fakturaen, at denne ikke indbefatter moms. Indehaveren har oplyst, at fakturaen vedrører leveringer foretaget i 2020.

Virksomheden har løbende udarbejdet budgetter for de enkelte indkomstår. Det fremgår bl.a. af virksomhedens budget for 2020, at virksomhedens forventede indtægter i 2020 udgør i alt 630.000 kr., herunder 600.000 kr. i præmieindtægter og 30.000 kr. i opdrætterpræmier.

Repræsentanten har oplyst, at virksomhedens resultat generelt har været påvirket af skader hos virksomhedens heste, herunder seneskader, hovbyld og skader i forbindelse med kastration. Virksomheden har bl.a. vederlagsfrit måtte afhænde heste, lade heste overgå til slagtning og lade heste overgå til avl, idet hestenes skader medførte, at hestene ikke længere kunne deltage i væddeløb.

SKAT traf den 4. juli 2017 afgørelse vedrørende indkomståret 2016, hvorefter fradrag af underskud af virksomhed ikke blev godkendt. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten og behandlet særskilt under sagsnr. [...].

Der har den 24. juni 2019 været afholdt syn og skøn i virksomheden. Det fremgår bl.a. af skønserklæringen, at skønsmændene vurderede, at virksomheden drives teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, idet driftsformen er typisk for mindre stutterivirksomheder. Skønsmændene anførte hertil, at der dog er tale om en driftsform, hvor det kan være vanskeligt, at opnå et stabilt positivt økonomisk resultat.

Indehaveren har under et møde med Skatteankestyrelsen den 25. september 2020 oplyst, at virksomhedsdriften indstilles i 2020. Dette bl.a. henset til indehaverens alder og økonomiske udfordringer som følge af COVID-19-pandemien.

SKATs afgørelse

SKAT har den 4. juli 2017 truffet afgørelse, hvorefter SKAT ikke har imødekommet virksomhedens fradrag for købsmoms med i alt 86.173 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.

Der er herved bl.a. henvist til følgende:

”...

2. Moms – selvstændig økonomisk virksomhed

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selvstændig økonomisk virksomhed

I 2011 er der udsendt et styresignal vedr. den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier (SKM2011.282.SKAT). Efter hidtidig praksis er virksomhed med heste, der deltager i væddeløb, ikke omfattet af momslovens regler.

Praksis ændres, så virksomhed med væddeløbsheste, der efter den skattemæssige vurdering anses for erhvervsmæssigt drevet, også anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, dvs. virksomheden med væddeløbsheste bliver omfattet af momslovens regler (momslovens § 3 og momsdirektivets artikel 9, stk. 1).

Det er vores opfattelse, at din virksomhed ikke kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, idet virksomheden, efter en skattemæssig vurdering (se pkt. 1 ovenfor) ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Det betyder, at der ikke er fradragsret for moms af køb af varer og ydelser, f.eks. foder, staldomkostninger, dyrlæge, smed, træning m.v. vedrørende væddeløbsheste.

Korrektion af momstilsvar

Da din virksomhed ikke kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, korrigeres/ændres momstilsvaret for perioden 01.01.2016 – 31.12.2016 med følgende beløb:

Perioden 01.01.2016 – 30.06.2016

Købsmoms42.119

Ændring af momstilsvar42.119

Perioden 01.07.2016 – 31.12.2016

Købsmoms49.612

Ændring af momstilsvar49.612

Ændring i alt for perioden 01.01.2016 – 31.12.201686.173

Det er SKAT´s opfattelse, at du ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne.

De angivne momstilsvar for 1. januar 2016 – 31. december 2016 på i alt 86.173 kr. ændres i overensstemmelse med ovenstående specifikationer.

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden med rette har foretaget fradrag for købsmoms med i alt 86.173 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

SAGSFREMSTILLING

(Indehaveren) driver stutterivirksomheden (navn udeladt) fra ejendommen beliggende (adresse udeladt). Ejendommen lejes af selskabet [virksomhed2] A/S for en månedlig leje på 4.500 kr. Den månedlige leje blev fastsat ved indflytningen i 1996, hvor (indehaveren) var ansat som administrerende direktør i et datterselskab.

På det tidspunkt, hvor (indehaveren) flyttede ind i ejendommen sammen med sin familie, havde ejendommen stået tom i en længere periode, hvor den var forsøgt solgt. (Indehaveren) istandsatte efterfølgende både beboelsesdelen og indrettede hestestald i den tidligere ko- og svinestald. Planen var, at (indehaveren) skulle overtage ejendommen ved ansættelsens ophør, hvilket imidlertid endnu ikke er sket på trods af ansættelsesforholdets ophør.

Selve ejendommen består af et stuehus samt hestestald indrettet i de gamle driftsbygninger. I hestestalden er der ni hestebokse af varierende størrelse indrettet med selvvanding og lys. Den 30 m2 store traktorgarage bruges til oplagring af halm. Til ejendommen hører et jordtilliggende på ca. 4 ha, der er udlagt i folde til afgræsning. Som bilag 2 fremlægges kopi af BBR-meddelelse for ejendommen.

På ejendommen forefindes de mest nødvendige maskiner i form af traktor, slagleklipper, tohjulet fingerklipper, gummivogn, trailer og hestetrailer. Der er tale om maskiner af ældre dato.

Stutterivirksomheden er baseret på opdræt af galopheste med salg for øje samt deltagelse i væddeløb. Den daglige drift af stutteriet er tilrettelagt så rationelt som muligt. (Indehaveren) varetager opgaverne med fodring af hestene samt udmugning i bokse m.v. mens (indehaverens ægtefælle) står for de administrative opgaver samt hjælper til med føllene.

Besætningen omfatter pt. to avlshopper, en avlshingst, seks vallakker og to føl, og udgør derved i alt 11 heste. Specificeret oversigt over besætningen fremlægges som bilag 3. Samtlige heste er registret i Dansk Galops database.

Når hestene (2. og 3. års heste) er i professionel træning, er de opstaldet hele året i staldene ved galopbanen, hvor den professionelle træner har lejet sig ind.

Løbstræningen i [by2] varetages af galoptræner (navn udeladt), der træner med A-licens, og i [by3] er det professionel træner (navn udeladt), der står for den daglige træning af løbshestene. Til selve løbene er det professionelle jockeys som eksempelvis (navn udeladt) eller (navn udeladt), der rider hestene.

... ...

Regnskaberne viser, at stutteriet i perioden fra 2014-2016 har haft indtægter i form af præmieindtægter og opdrætterpræmier i størrelsesordenen 416.471 kr. (72.100 kr. + 271.241 kr. + 73.130 kr.) Som bilag 4-5 fremlægges årsrapporterne for 2015 og 2016.

Det bemærkes, at [x1] er solgt i 2017 for 10.000 kr. (købesummen er opdelt med 5.000 kr. ved indgåelsen af aftalen og 5.000 kr. ved løbsstart). Hesten kom hjem fra træning i 2014 med lymfangitis (en slags blodforgiftning, hvor benet hæver op) i venstre bagben. Hesten blev i 2016 og 2017 lettere seneskadet i forbindelse med træning og løb. På salgstidspunktet havde hesten haft 43 starter og den havde vundet fem løb.

Videre bemærkes, at [x4] i september 2017 vandt et løb i Sverige, hvor præmiesummen var 150.000 svenske kr. Hesten har tidligere været skadet i det venstre forben og blev i 2016 opereret i forbenet, men er altså nu tilbage som løbshest igen. Indtil videre har den i 2017 indtjent 193.265 kr.

[x3] er den hest, der er størst forhåbninger til. Den starter i oktober 2017 til sit første løb.

Der har desværre været en del skader blandt hestene, som har påvirket resultatet i virksomheden. Det drejer sig bl.a. om seneskader. Eksempelvis fik [x5] i 2011 en alvorlig seneskade under træningen. Samme var i 2016 tilfældet for [x6], der dog allerede i indeværende år er tilbage i træning igen. [x6] skal eventuelt sælges, hvilket skyldes, at der er tale om en kraftig hest, som formentlig vil være mere velegnet til ridesportsdisciplinen military. Hesten [x7] fik i 2016 en så alvorlig seneskade, at den i 2016 måtte slagtes.

Mauritius blev skadet i forbindelse med kastration og blev i 2014 afhændet uden betaling. Også hesten [x8] er afhændet uden betaling på grund af skader. I 2014 blev den lettere skadet under en træning, og i 2016 fik den en hovbyld i forbindelse med træning.

[x9] og [x10] er begge overgået til avlen på grund af lettere skader, der medfører, at de ikke længere kan starte til løb.

Som det fremgår af budgettet indarbejdet i SKATs afgørelse side 2, forventes der en betydelig indtægtsfremgang i de kommende år.

Videre bemærkes, at avlsmaterialet er forbedret betydeligt de seneste år. I starten valgte man at satse på lidt billigere avlsheste for at holde omkostningerne nede. Denne strategi viste sig imidlertid ikke at være hensigtsmæssig, og derfor satses der nu på bedre og dyrere avlsheste.

... ...

For så vidt angår (indehaverens) faglige forudsætninger for drift af en virksomhed af denne type baseret på galopheste, bemærkes, at han siden barnsben har haft daglig omgang med heste. Fra 11-årsalden har han på (virksomhedsnavn udeladt), hvor hans far var ansat som bestyrer, haft at gøre med fuldblodsheste, og denne interesse har holdt ved lige siden. I 1965 påbegyndte han veterinærstudiet i [by4], men færdiggjorde det ikke, da han i stedet blev uddannet bygningsingeniør.

Samtlige professionelle trænere, der har haft heste i træning fra (virksomheden), har anerkendt hestenes gode sundhedstilstand og opførsel.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den af (indehaveren) drevne virksomhed både i skatte- og momsmæssig henseende er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der dels bør indrømmes fradrag for underskuddet i virksomheden i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dels ikke bør foretages ændringer i momstilsvaret for perioden 1. januar 2016-31. december 2016.

... ...

Det gøres gældende, at (virksomheden) har været i en opstartsperiode siden starten i 2011. Som det fremgår af styresignalet fra SKAT, regnes der typisk med en etableringsfase på fem-syv år for virksomheder af denne type, hvilket vil sige, at (virksomheden) i 2016 fortsat var i en opstartsfase, hvilket der bør tages højde for ved rentabilitetsvurderingen.

Videre gøres det gældende, at der skal tages højde for, at en række af løbshestene har været ramt af skader, hvilket har bevirket, at (virksomheden) ikke har kunnet stille til start i så mange løb som forventet. For nærmere uddybning af de enkelte hestes skader m.v. henvises til sagsfremstillingen ovenfor, side 3.

Særligt om den momsmæssige bedømmelse

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

I "Momsloven med kommentarer og henvisninger", 5. udgave, anføres bl.a. følgende på side 53:

"Det er således uden betydning for begrebet "afgiftspligtig person", om en virksomhed giver over- eller underskud.

Den momsretlige afgræsning af økonomisk virksomhed vil på denne baggrund ofte ikke nødvendigvis være sammenfaldende med vurderingen af, om virksomheden er "erhvervsmæssig" i skattemæssig forstand."

I Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit D.A.3.1.4.2.2, anføres bl.a. følgende i underafsnittet med overskriften "Hobbyvirksomhed kan være økonomisk virksomhed":

"Det er kun personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, der kan anses for afgiftspligtige personer.

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EU-domstolens fortolkning af disse regler. Der skal derfor foretages en selvstændig momsretlig vurdering af, om virksomheden er en økonomisk virksomhed eller ej. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er nemlig ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS1997, 639DEP.

Det er derfor en konkret vurdering, om en given "hobbyvirksomhed" udgør økonomisk virksomhed eller ej."

I SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT anføres bl.a. følgende i relation til den momsmæssige bedømmelse af virksomhed med væddeløbsheste:

"Praksis ændres, så virksomhed med væddeløbsheste, der efter den skattemæssige vurdering anses for erhvervsmæssigt drevet, også anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, dvs. virksomheden med væddeløbsheste bliver omfattet af momslovens regler.

Det betyder:

at der er fradragsret for moms af køb af varer og ydelser, f.eks. foder, staldomkostninger, dyrlæge, smed, træning m.v. vedrørende væddeløbsheste,

at der skal betales moms af de indtægter, der knytter sig til væddeløbsheste, f.eks. ved salg af væddeløbsheste."

Det gøres gældende, at den af [person1] drevne virksomhed med væddeløbsheste både i skattemæssig og dermed også i momsmæssig henseende er at anse som en selvstændig økonomisk virksomhed.

Såfremt virksomheden mod forventning ikke måtte anses som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, gøres det gældende, at virksomheden i hvert fald efter en selvstændig momsretlig vurdering er at anse som økonomisk virksomhed.

...”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 24. oktober 2019 bl.a. videre anført følgende:

”...

Ved begæring af den 21. januar 2019 anmodede [virksomhed3] Retten i [by1] om isoleret bevisoptagelse i sagen, jf. bilag 8. Der blev efterfølgende opnået enighed om skønstemaet. Kopi af det endelige skønstema med bilag 1-9 vedlægges som bilag 9.

Den 1. maj 2019 udmeldte Retten i [by1] (navn udeladt) og (navn udeladt), begge fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, [universitet], som skønsmænd i sagen.

Skønsmændene indkaldte herefter til skønsforretning den 24. juni 2019. Under skønsforretningen anmodede skønsmændene om yderligere oplysninger. Ved mail af den 5. juli 2019 blev de supplerende oplysninger inkl. bilag fremsendt til skønsmændene, jf. bilag 10.

Skønsmændene fremkom herefter med deres besvarelse af skønstemaet den 19. august 2019, jf. bilag 11.

Der var herefter enighed om, at spørgsmålene var behørigt besvaret, og at skønssagen kunne afsluttes for Retten i [by1].

... ...

Formålet med afholdelse af et syn og skøn i nærværende sag har som bekendt været at få belyst, hvorvidt den af (indehaveren) drevne virksomhed med galopheste kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i skatte- og momsmæssig henseende i det omhandlede indkomstår 2016 og frem til i dag, hvilket dels forudsætter en teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift, dels en drift der på sigt kan give et resultat på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn.

Indledningsvis blev skønsmændene bedt om at give en generel beskrivelse af den driftsform, under hvilken (indehaverens) stutterivirksomhed i 2016 og frem til i dag blev drevet, jf. spørgsmål 1. Skønsmændene har herefter ved besvarelsen af spørgsmål 1 nærmere beskrevet henholdsvis jordarealet, staldbygningerne, inventaret, besætningen og de realiserede resultater i virksomheden.

Skønsmændene blev ved spørgsmål 2 anmodet om at bedømme, hvorvidt (indehaverens) virksomhed i 2016 ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform.

Skønsmændene vurderede, at (indehaverens) virksomhed havde været drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt i det omhandlede indkomstår, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 i skønserklæringen på side 9. Som det fremgår af skønserklæringen, side 9, har skønsmændene nærmere forklaret denne vurdering med følgende:

"Virksomheden skønnes at være drevet teknisk­landbrugsfagligt forsvarligt. Driftsformen er typisk for mindre stutterivirksomheder indenfor galopheste hvor 2 - 3 åringerne er gjort håndteringsvante og derefter sendes i træning hos anerkendte trænere med stalde på de store baner."

Selvom besvarelsen af spørgsmål 2 var positiv, valgte skønsmændene alligevel at besvare spørgsmål 3.1. Skønsmændene var således af den opfattelse, at 2016 ikke kunne karakteriseres som et sædvanligt driftsår pga. skader hos to af virksomhedens heste, jf. følgende besvarelse af spørgsmål 3.1:

"Der var i 2016 to heste med sene-skader. Den ene ([x2]) er efter behandling tilbage i løb, men sene-skaden hos ([x7]) var så alvorlig at hesten blev slagtet. Dette har naturligvis medført et tab dels som følge af en mistet hest dels som følge af øgede dyrlæge omkostninger."

Skønsmændene blev dernæst i spørgsmål 4 anmodet om at vurdere, om virksomheden, med den af (indehaveren) i 2016 valgte driftsform, kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

I den forbindelse konstaterede skønsmændene indledningsvis, at der efter deres vurdering skulle regnes med driftsmæssige afskrivninger på ca. 16.000 kr. årligt. Dels driftsmæssige afskrivninger på driftsmidlerne med ca. 6.000 kr. årligt, dels driftsmæssige afskrivninger på ca. 10.000 kr. årligt på bygninger og stalde.

I forlængelse heraf opstillede skønsmændene tabel 3 - "Resultat efter driftsmæssige afskrivninger", hvoraf det fremgik, at der var realiseret et negativt resultat i perioden fra 2012-2018.

Sammenfattende konkluderede skønsmændene herefter følgende ved besvarelsen af spørgsmål 4:

"Det er vores vurdering, at det vil være meget vanskeligt fremadrettet at skabe et resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn som er omkring 0 eller positivt grundet den specielle driftsform (galopheste)."

Skønsmændene udelukker således ikke, at driften på sigt vil blive overskudsgivende, men finder, at det vil blive meget vanskeligt under henvisning til selve driftsformen med galopheste. Det er således ikke selve tilrettelæggelsen af driften eller virksomhedens løbsheste/avlsbesætning, der ifølge skønsmændene er medvirkende til, at det vil blive vanskeligt at opnå et overskud, men selve driftsformen med galopheste. Der er således tale om en generel udtalelse for hele galopbranchen.

Henset til den omsætning, der har været i virksomheden, jf. nærmere tabel 2, side 8 i skønserklæringen, fastholdes det, at (indehaveren) i det omhandlede år, 2016, har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i både skatte- og momsmæssig henseende. Videre bør det ved bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, tillægges betydning, at skønsmændene har vurderet, at 2016 ikke var et typisk driftsår henset til de skader, som [x6] og [x7] pådrog sig dette år, jf. nærmere besvarelsen af spørgsmål 3.1.

Særligt vedrørende den momsmæssige bedømmelse følger det af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Bestemmelsen svarer til momssystemdirektivets art. 9, stk. 1, som har følgende ordlyd:

"Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrage købsmoms fra virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens§ 37, stk. 1. Fradrag for købsmoms forudsætter, at virksomheden ved indkøb af de pågældende varer og ydelser handler i egenskab af en afgiftspligtig person, dvs. at indkøbene sker til brug for driften af selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, jf. momslovens § 3, stk. 1.

EU-Domstolen har i sag C-230/94, Renate Enkler, fastslået, at "økonomisk virksomhed' forudsætter, at den pågældende virksomhed har til formål at opnå indtægter af en vis varig karakter (præmis 22). EU-Domstolen udtalte herefter (præmis 24):

"Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 [nu momssystemdirektivets art. 9] er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. Rompelman-dommen, præmis 24).

Den administrative eller retlige instans, som skal tage stilling til problemet, skal følgelig vurdere samtlige konkrete omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed [...] er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter."

EU-Domstolen fastslog endvidere i Renate Enkler-sagen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art (præmis 26). Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om økonomisk virksomhed, beror altså på en konkret vurdering af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og ved denne vurdering skal samtlige konkrete omstændigheder tages i betragtning, herunder arten af de goder som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, jf. Renate Enkler-sagen (præmis 24 og 26-30).

I tilfælde, hvor et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, kan der ved vurderingen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, foretages en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, jf. EU­Domstolens dom C-263/11, Redlihs, præmis 35 (med henvisning til Renate Enkler-dommen, præmis 28).

Fra dansk praksis på området kan der eksempelvis henvises til SKM 2006.549 VLR, hvor en invalidepensionist handlede med autoudstyr, fyrværkeri og både. Over en periode på over to år havde han afholdt udgifter på 248.854 kr. og dermed opnået en omsætning på 14.648 kr. Spørgsmålet var, om han havde udøvet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Dette fandt landsretten ikke var tilfældet, jf. følgende uddrag fra landsrettens præmisser:

"Det fremgår, at sagsøgeren i 2000 og 2001 havde en samlet omsætning på 14.648 kr. og omkostninger på 248.854 kr. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgeren i samme periode hverken solgte eller købte både og ej heller formidlede handel hermed.

Herefter og efter det i øvrigt oplyste om sagsøgerens aktiviteter, finder landsretten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at han efter den 31. december 1999 opfyldte betingelserne for at drive selvstændig økonomisk virksomhed jf. momslovens § 3, stk. 1."

Heller ikke i SKM 2012.161 BR fandtes der at foreligge selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Byretten henviste bl.a. til følgende ved afgørelsen af sagen:

"S erhvervede ejendommen på [ø1] i 2005 for 200.000 kr. På erhvervelsestidspunktet var S gået på pension. Han havde venner i området. I årene 2006-2008 foretog han en række renoveringsarbejder. Der er enighed om, at S i årene 2006-2008 har afholdt henholdsvis 207.407,34 kr., 86.372,30 kr. og 179.907,96 kr. til indkøb af materialer m.v. S har forklaret, at det var hans plan at drive en mindre hønsefarm på ejendommen. Han skulle selv bebo halvdelen af ejendommen. Den resterende halvdel skulle lejes ud til erhverv. Han har ingen erfaring med drift af hønsefarm eller udlejning af lokaler til erhverv. Der er ikke udarbejdet nogen budgetter eller forretningsplaner. Hertil kommer, at S ikke har undersøgt indtægtsmulighederne ved de påtænkte anvendelsesmuligheder. Renoveringsarbejdet var ikke afsluttet, da ejendommen i 2011 gik på tvangsauktion. Først i 2013-2014 forventede S indtægter fra ejendommen.

Efter en samlet vurdering af disse forhold har S ikke bevist, at der var tale om en økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Der er herved særlig lagt vægt på, at virksomheden ikke blev drevet særlig intensivt/seriøst, at ejendommen kunne og skulle anvendes privat, ligesom planerne for virksomheden fremstår meget løse, hvis formålet med investeringen var at drive virksomhed med afkast for øje."

I TfS 2000.447 VLR var der tale om drift af en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 50 ha. Den 1. januar 1995 frasolgte sagsøger ca. 44 ha af ejendommens areal og ejendommens restareal blev herefter pr. 1. januar 1996 bortforpagtet. Da momsmyndighederne modtog sagsøgers negative efterangivelse af moms, blev der foretaget en vurdering af, om sagsøger efter den 1. januar 1995 fortsat drev selvstændig økonomisk virksomhed. Vestre Landsret fandt ikke, at det var tilfældet, jf. følgende uddrag fra landsrettens præmisser:

"Ved vurderingen af, om sagsøgerne i 1995 og 1996 kan siges fortsat at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed, må der lægges vægt på samtlige foreliggende omstændigheder ved udnyttelsen af ejendommen. Det må i den forbindelse navnlig tillægges betydning, at den resterende landbrugsjord ikke blev drevet og udnyttet på en måde, der kan karakteriseres som erhvervsmæssig, og at hesteboksene i de pågældende år ikke var eller blev forsøgt udlejet. Landsretten finder herefter ikke, at sagsøgerne i 1995 og 1996 på [adresse2] har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge."

Som det fremgår af de ovenstående domme, foretages der en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, hvorvidt der udøves økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. I den forbindelse synes særligt formålet med den pågældende virksomhed og indtægternes størrelse at være momenter, der spiller ind i den samlede vurdering.

Det gøres gældende, at såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte være af den opfattelse, at virksomheden ... ikke kan anses som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, da må der foretages en selvstændig momsmæssig vurdering af, hvorvidt der udøves selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det gøres gældende, at aktiviteterne i (virksomheden) er udøvet med henblik på opnåelse af indtægter af varig karakter, og at der dermed foreligger en selvstændig økonomisk virksomhed i momsretlig henseende. Der har således ikke været private formål forbundet med driften af virksomheden. Hestene er udelukkende opdrættet og trænet med henblik på deltagelse i løb - og ikke med henblik på privat benyttelse af (indehaveren). Der skal i den forbindelse henvises til en nyligt offentliggjort artikel i Galopsport med overskriften "[x3] og [x11] vandt hovedbegivenhederne". I artiklen omtales bl.a. [x3]s sejr på [væddeløbsbane] og [x4]s gode resultater i indeværende år. Artiklen fremlægges som bilag 12.

I den forbindelse bør det tillige tillægges afgørende betydning, at virksomheden i den vurderede periode fra 2012-2018 har haft en gennemsnitlig omsætning på 226.760 kr., jf. skønserklæringen side 7. Der er således ikke grundlag for at sammenligne (indehaverens) virksomhed med de ovenfor anførte domme, hvor omsætningen i alle tilfælde var meget lav. Videre må det tillægges betydning, at skønsmændene har vurderet, at der er tale om en teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift, jf. besvarelsen af spørgsmål 2, skønserklæringen side 9. Endelig bør det også inddrages, at skønsmændene har vurderet, at det omhandlede indkomstår, 2016, ikke var et typisk driftsår pga. alvorlige skader hos to af virksomhedens løbsheste.

Sammenfattende fastholdes det, at (indehaveren) både i skatte- og momsmæssig henseende har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2016.

...”.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har den 8. januar 2021 tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling med følgende begrundelse:

”...

Klageren har siden 1. januar 2011 drevet virksomheden (navn udeladt). Virksomheden driver stutterivirksomhed med opdræt af galopheste med henblik på videresalg og deltagelse i væddeløb.

Daværende SKAT har i afgørelse af 4. juli 2017 og Skattestyrelsen i afgørelse af 11. marts 2020 samlet nedsat det af klager angivne momsfradrag med 371.541 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med aktiviteten hos klager er hold af væddeløbsheste med tilhørende præmieindtægter. Der har i tilknytning hertil været foretaget køb og i begrænset omfang salg af heste.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den af klager drevne aktivitet med henblik på at opnå præmieindtægter ikke udgør selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor klager ikke er berettiget til fradrag for moms efter momslovens § 37 til omkostninger forbundet med aktiviteten.

Væddeløbspræmier anses således ikke for at udgøre vederlag for levering af en tjenesteydelse. Se EU-domstolens udtalelse i sag C-432/15 (Bastova), ”at en afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb ikke udgør en levering af en ydelse mod vederlag i denne bestemmelses forstand i tilfælde af, at den ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af, at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat på forhånd. ”

Ud fra sagens forhold, som også redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, fastholder Skattestyrelsen, at klager ikke har sandsynliggjort, at virksomheden er udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter fra salg af heste, hvilket underbygges af klagers salg af heste har været af meget begrænset omfang.

Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse i sagsnr. [...] og [...] anser vi ikke klagers aktivitet for at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Hvorfor klagers aktiviteter heller ikke i henhold til styresignalet SKM2011.282.SKAT kan anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at selskabet ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i de påklagede år jf. momslovens § 3, stk. 1. Da selskabets aktivitet ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde er selskabet ikke berettiget til momsfradrag.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen i sin helhed.

...”.

Virksomhedens bemærkninger

Virksomhedens indehaver har den 22. januar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”Jeg har tidligere gjort opmærksom på at virksomheden i 2011 fik topafstammet avlshingst til rådighed og blev derfor opstartet med formål at opdrætte og afsætte åringer og løbsheste. Alle afholdte omkostninger til opdræt, træning og deltagelse i løb er afholdt for at sælge hestene, åringer og løbsheste.Hvis åringerne ikke er blevet solgt på åringsauktion,er de sendt i træning hos professionelle trænere, som har fået til opgave at gøre hestene attraktive for købere med træning og deltagelse i løb og formidle salg.I 2015-2016 udskiftede jeg avlshopperne og deres afkom var først salgsbare i 2017 og 2018 og først dermed kunne konstateres om ændringerne gav økonomisk gevinst.Ændringer i avlsmaterialet kan man først efter 3-4 år se resultatet af.Det fremsendte EU-Argument ville medføre nedlukning af al avl af væddeløbsheste i Danmark.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens fradrag for købsmoms med i alt 86.173 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at artikel 4, ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Det er således virksomheden, der skal godtgøre, at den har til hensigt at drive afgiftspligtig virksomhed.

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3 er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Indledningsvist skal der således tages stilling til, hvorvidt virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.

EU-Domstolen har i sag C-230/94 (Renate Enkler) bl.a. udtalt følgende i præmis 24 og 26-29 (uddrag):

”24. Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter

...

26. I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27. Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for ”økonomisk virksomhed”, som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28. I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

29. Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der — idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder - sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.”

Landsskatteretten bemærker, at EU-Domstolen i sag C-432/15 (Baštová) har fastslået, at en afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb ikke udgør levering af en ydelse mod vederlag i de tilfælde, hvor tilrådighedsstillelsen ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i de tilfælde, hvor det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie.

Heraf følger således, at præmieindtægter fra hestevæddeløb, som ikke kan anses for levering mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1, falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Ifølge det oplyste er virksomheden registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”931900 Andre sportsaktiviteter”. Virksomheden havde startdato den 1. januar 2011.

Virksomheden driver stutterivirksomhed med opdræt af heste med henblik på videresalg og deltagelse i hestevæddeløb.

Indehaveren er uddannet bygningsingeniør og har bl.a. arbejdet som administrerende direktør i en række selskaber, indtil indehaveren lod sig pensionere i 2009. Indehaverens interesse for heste startede, da hans far var bestyrer på et stutteri med fuldblodsheste, og indehaveren har således haft daglig omgang med heste siden barnsben.

Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen indeholder bl.a. indehaverens bolig, en hestestald med ni hestebokse af varierende størrelse samt et jordtilliggende på ca. 4 hektar, som er udlagt i folde til afgræsning.

Opgaverne på ejendommen med fodring af virksomhedens heste samt udmugning i bokse m.v. varetages af indehaveren, mens indehaverens ægtefælle dels hjælper til med virksomhedens føl, dels varetager administrative opgaver.

Virksomhedens besætning af heste har i perioden fra 2011 til 2018 bestået af mellem 8 og 12 heste. Samtlige af virksomhedens heste har efter det oplyste været registreret i Dansk Galops database. I perioden fra 2012 til 2017 har virksomheden årligt haft mellem tre og fem heste i væddeløbstræning. Væddeløbstræningen foregår primært hos en professionel træner i [by2], men har tidligere foregået hos en professionel træner på [...]. Hestene bliver til væddeløbene reddet af professionelle jockeys.

Det fremgår af virksomhedens regnskabsmateriale for 2012 til 2019, at virksomhedens samlede indtægter i perioden bl.a. udgjorde 1.842.279 kr. i præmieindtægter og 456.490 kr. i opdrætterpræmier/tilskud. Videre havde virksomheden indtægter ved diverse salg og opstaldning med 27.117 kr. og 31.024 kr. i henholdsvis 2018 og 2019.

SKAT har videre oplyst, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. juni 2019 har angivet købsmoms med i alt 371.541 kr., herunder 86.173 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016. Virksomheden har i perioden videre angivet salgsmoms med 4.250 kr. i 2. halvår af 2018.

Regnskabsposten ”Præmieindtægter” vedrører præmiepenge indvundet af virksomhedens heste gennem hestevæddeløb. Indehaveren har oplyst, at indtægterne beror på hestenes præstationer. Virksomheden modtager således ikke deltagerhonorarer eller anden direkte aflønning for hestenes deltagelse i væddeløb.

Regnskabsposten ”Opdrætterpræmier” vedrører indtægter fra opdrætterpræmier og bonusser. Indehaveren har oplyst, at opdrætterpræmierne er opnået ved, at Dansk Galop giver 10 % af de indvundne præmiepenge fra væddeløb til avleren af den pågældende hest. Bonusserne er opnået i specifikke løb, hvor de pågældende heste har opnået præmiepenge ved væddeløb. Opdrætterpræmier og bonusser kan således alene erhverves gennem hestenes deltagelse i væddeløb.

Regnskabsposten ”Diverse salg og opstaldning” vedrører bl.a. virksomhedens salg af heste. I perioden fra 2011 til 2020 har virksomheden videresolgt hestene [x1] i 2017, [x2] i 2018 og [x3] i 2020. Salgssummen for disse salg udgjorde henholdsvis 5.000 kr., 21.000 kr. og 10.000 kr. Virksomheden har herudover afhændet en del heste vederlagsfrit, idet hestene ikke længere kunne deltage i væddeløb eller ikke levede op til forventningerne. Alle heste har dog været til salg, men virksomheden har ikke ønsket at sælge til enhver pris.

Regnskabsposten ”Diverse salg og opstaldning” vedrører videre indtægter fra bedækning af fremmede heste. Virksomheden har fremlagt en faktura udstedt den 22. januar 2019 for virksomhedens opstaldning, bedækning og udgifter til dyrlæge af en hest i perioden fra den 14. marts 2018 til den 17. november 2018 til i alt 31.024 kr. Videre har virksomheden fremlagt en udateret faktura på i alt 20.085,90 kr. for virksomhedens opstaldning, bedækning og udgifter til dyrlæge af en hest. Indehaveren har oplyst, at fakturaen vedrører leveringer foretaget i 2020.

Virksomheden har løbende udarbejdet budgetter for de enkelte indkomstår. Det fremgår bl.a. af virksomhedens budget for 2020, at virksomhedens forventede indtægter i 2020 udgør i alt 630.000 kr., herunder 600.000 kr. i præmieindtægter og 30.000 kr. i opdrætterpræmier.

Repræsentanten har oplyst, at virksomhedens resultat generelt har været påvirket af skader hos virksomhedens heste, herunder seneskader, hovbyld og skader i forbindelse med kastration. Virksomheden har bl.a. vederlagsfrit måtte afhænde heste, lade heste overgå til slagtning og lade heste overgå til avl, idet hestenes skader medførte, at hestene ikke længere kunne deltage i væddeløb.

Der har den 24. juni 2019 været afholdt syn og skøn i virksomheden. Det fremgår bl.a. af skønserklæringen, at skønsmændene vurderede, at virksomheden drives teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, idet driftsformen er typisk for mindre stutterivirksomheder. Skønsmændene anførte hertil, at der dog er tale om en driftsform, hvor det kan være vanskeligt, at opnå et stabilt positivt økonomisk resultat.

Indehaveren har under et møde med Skatteankestyrelsen den 25. september 2020 oplyst, at virksomhedsdriften indstilles i 2020. Dette bl.a. henset til indehaverens alder og økonomiske udfordringer som følge af COVID-19-pandemien.

På baggrund af en samlet konkret vurdering af det oplyste finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort, at den har udøvet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016. Virksomheden findes således ikke at være udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Der er herved henset til, at virksomhedens indtægter i form af præmier og bonusser på baggrund af hestenes præstationer i hestevæddeløb ikke udgør leveringer mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1, idet virksomheden ikke modtager deltagerhonorarer eller anden direkte aflønning for hestenes deltagelse i væddeløb. Indtægterne falder således uden for momslovens anvendelsesområde.

Der er videre henset til, at virksomhedens øvrige aktivitet har bestået af salg af en hest i henholdsvis 2017, 2018 og 2020, samt opstaldning og bedækning af en hest i henholdsvis 2018 og 2020. Denne aktivitet har efter Landsskatterettens opfattelse været af begrænset omfang.

Det af repræsentanten anførte kan således ikke føre til et andet resultat.

Virksomheden har således ikke været berettiget til ved opgørelsen af momstilsvaret at fradrage købsmoms for virksomhedens udgifter efter momslovens § 37, stk. 1, idet virksomheden ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, i den omhandlede periode.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 86.173 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.