Kendelse af 11-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed her i landet og som følge heraf har efteropkrævet klageren i alt 3.194.184 kr. i moms. Der skal tages stilling til, om SKATs afgørelse vedrørende 2007 og 2008 er truffet rettidigt, samt om efteropkrævningen skal ske med 20 % eller 25 % af det fakturerede beløb.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har været registreret med to virksomheder i Danmark, henholdsvis [virksomhed1] v/[person1] og [person2], der blev registreret den 1. juli 1987 og afmeldt igen den 30. september 1989, samt [virksomhed1], der blev registreret den 15. marts 1987 og afmeldt igen den 31. marts 2004.

Ifølge CPR-registeret har klageren haft bopæl i Danmark fra han blev født til den 1. april 2004, hvor han er registreret udrejst. Hans seneste adresse var [adresse1] i [by1], [by2], hvor han havde adresse fra den 1. oktober 1989 til den 1. april 2004.

SKAT har i forbindelse med anden kontrol modtaget kontroloplysninger, som viser, at klageren har udført arbejde her i landet. SKAT har ved afgørelse af 16. marts 2012 opkrævet A-skat og AM-bidrag af klagerens virksomhed. Denne afgørelse er særskilt påklaget til Landsskatteretten, jf. journal nr. [...].

I forbindelse med kontrollen har SKAT blandt andet modtaget kopi af en underentrepriseaftale indgået den 4. september 2007 mellem [virksomhed2] I/S som entreprenør og [virksomhed3], [...], Spanien, som underentreprenør. Af underentrepriseaftalen fremgår blandt andet, at [virksomhed3] påtager sig at udføre følgende arbejde i Danmark:

”(...)

Der er d.d. indgået aftale mellem

Entreprenør

[virksomhed2] I/S

[Adresse udeladt]

CVR-nr. [...1]

og

Underentreprenør

[virksomhed3]

[Adresse udeladt]

VAT-nr. [...2]

om, at underentreprenøren for egen regning og risiko påtager sig at udføre nedenstående entreprise.

1.Entreprisen

1.a. Stedet for entreprisens udførelse

[virksomhed4], [adresse2], [by3]

1.b. Art

Nyetablering af ventilationsanlæg.

1.c. Omfang

Nyetablering af ventilation i restaurant, køkkener, hotelafsnit, mejeri, fabrik, vinkælder, gildesal og festlokale samt toiletter.

Opsætning og montering af 2 ventilationsanlæg i kælder og 2 på tag. Kanalføring på tag og fra teknikrum i kælder.

1. d. Ekstra arbejder

Eventuelle ekstra arbejder uden for ovenstående, aftales særskilt.

1.e. Ansvaret for entreprisens udførelse m.v.

Underentreprenøren har i sin helhed ansvaret for at lede, fordele og planlægge arbejdet for sig og sine ansatte.

Det er underentreprenørens forpligtelse at tilknytte det antal medarbejdere og kvalifikationer som er nødvendige, for at det aftalte arbejde udføres inden for de fastlagte tidsrammer, pris og kvalitet.

Underentreprenøren medbringer selv de for entreprisen nødvendige arbejdsredskaber.

Materialer leveres som udgangspunkt af [virksomhed5] A/S. Ved manglende eller nødvendige materialer har underentreprenøren tilladelse til, at foretage bestilling hos [virksomhed5] A/S’s materialeleverandør. Ved bestilling skal oplyses sagsnummer.

Oplysning om materialeleverandør og sagsnummer udleveres efter nærmere instruks fra den tilsynsførende fra [virksomhed5].

Entreprenøren er ansvarlig for tilstrækkelige parkerings- og adgangsforhold til byggepladsen. Eventuelle nødvendige parkeringsudgifter afholdt af underentreprenøren refunderes efter regning.

(...)

2. Ledelse og deltagelse ibyggemøder

[virksomhed3] har pligt til at oplyse, hvem der varetager virksomhedens interesser på byggepladsen, herunder varetager den daglig instruktion af medarbejdere samt deltager i byggemøder m.v.

Det forventes at den pågældende kan enten dansk eller engelsk til brug for kommunikationen med den øvrige ledelse på byggepladsen.

Byggemøder afholdes efter behov med deltagelse af den tilsynsførende fra [virksomhed5], samt lederen for [virksomhed6] I/S og lederen for [virksomhed3].

3. Entreprisesummen

3.a Entreprisesummen

Den samlede entreprisesum for ovennævnte arbejde er aftalt til

500.000 kr. ekskl. moms.

3.b. Aconto fakturering

Løbende aconto faktureringer foretages ud fra opgjort stadeopgørelse, i overensstemmelse med § 22, stk. 1 og 2 i AB92. Stadeopgørelsen udarbejdes ud fra medgået tid.

[virksomhed6] I/S har i tilknytning til de udarbejdede stadeopgørelser ret til, at foretage besigtigelse og vurdering af det af [virksomhed3] i stadeperioden udførte arbejde.

(...)

4. Særlige forhold

Der er mellem parterne enighed om, at der er tale om entrepriseforhold.

De af [virksomhed3]s udenlandske medarbejdere som vil være beskæftiget i dette entrepriseforhold, vil opholde sig i Danmark i så kort tid, at de ikke vil blive omfattet af social sikring og skattepligt til Danmark.

Det er [virksomhed3]s pligt at sikre, at ingen udenlandske medarbejdere er i Danmark i mere end 180 dage om året.

(...)”

SKAT har indhentet kontoudtog vedrørende klagerens konti i [finans1], [virksomhed1] v/[person1] (kontonummer [...74], der er en erhvervskonto og [...22]) for perioden fra år 2007 til 2010. Ifølge disse har blandt andet en række firmaer indbetalt beløb til kontiene.

SKAT har efter henvendelse til firmaerne modtaget kopi af 56 fakturaer, hvor fakturaudsteder er [virksomhed3], [...], Spain. Momsnummeret er anført som VAT/NIF nr. [...2].

Virksomhedens telefonnummer er angivet med henholdsvis +45 [...] og +46 [...] og bankforbindelsen er anført som [finans1] i [by4], kontonummer [...74]. I et tilfælde er kontonummeret dog til en konto i [finans2] og i tre tilfælde til en konto i [finans3].

Samtlige fakturaer er faktureret til kunder i Danmark. Det fremgår af fakturaerne, at kunderne dels er privatpersoner dels afgiftspligtige personer. Der er ikke påkrævet moms eller angivet oplysninger om eventuel omvendt betalingspligt på fakturaerne.

Arbejdet er eksempelvis anført som følgende:

På baggrund af fakturaerne, indsætningerne på klagerens konti og en kreditorliste modtaget fra [virksomhed2] I/S har SKAT lavet en opgørelse, der opsummerer de beløb, kunderne har sat ind på klagerens to konti i [finans1] i hvert af de fire år. Opgørelsen viser følgende summer, hvorefter SKAT har beregnet disse tillagt med moms:

Klagerens virksomhed har ikke været momsregistreret i Danmark, og klageren har ikke angivet og betalt moms af omsætningen.

SKAT fik de sidste oplysninger i august 2011, og udsendte forslag til afgørelse den 14. november 2011. Den tidligere repræsentant har den 7. december 2011 på klagerens vegne anmodet SKAT om aktindsigt. SKAT fremsendte materialet omfattet af aktindsigten den 20. december 2011.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at den tidligere repræsentant herefter har anmodet om fristforlængelse til den 30. januar 2012, til at fremkomme med bemærkninger, hvilket blev imødekommet af SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har den 16. marts 2012 truffet afgørelse, hvorefter klageren efteropkræves i alt 3.194.184 kr. for perioderne fra 1. januar 2007 til 31. december 2007, 1. januar 2008 til 31. december 2008, 1. januar 2009 til 31. december 2009 og 1. januar 2010 til 31. december 2010, idet SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed her i landet. SKAT har beregnet momsen som 25 % af omsætningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen blandt andet henvist til følgende:

”(...)

Vedrørende momsansættelsen:

Det fremgår af momslovens § 4 (LBKG nr. 966 af 14/10-2005), at der skal betales afgift af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet

Det fremgår af momslovens § 46 at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

I henhold til momslovens § 47 stk. 1 skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, anmelde deres virksomhed til registrering hos de statslige told- og skatteregioner.

Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56 stk. 1.

I henhold til momslovens § 57 skal registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Det fremgår af SKM 2002.81, at Told- og Skattestyrelsen har præciseret, hvornår beregningen af moms er 20 % eller 25 %, når en virksomhed fejlagtig har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske opkrævning. I dette tilfælde, hvor [person1] ikke har påført moms på fakturaen, vurderes det, at de fakturerede løb er eksklusiv moms, og momsen skal derfor beregnes med 25 %.

(...)

- Faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen

[Skattecentret] har via bankkonti og fakturaer konstateret, at [person1] har drevet virksomhed i 2007- 2010 uden at selvangive overskud af virksomhed. Det fremgår af Skattecenterets opgørelser under ”sagens faktiske forhold”, at [person1] som minimum har udskrevet fakturaer på kr. 4.222.974 ekskl. moms i indkomståret 2007, kr. 5.842.857 ekskl. moms i indkomståret 2008, kr. 2.599.658 ekskl. moms i indkomståret 2009 og kr. 1.534.038 ekskl. moms i indkomståret 2010.

Endvidere fremgår det af Skattecentrets opgørelser, at [person1] ikke har angivet og betalt moms for indkomstårene 2007 - 2010. Der skal således ske opkrævning af moms med i alt kr. 3.194.894, jf. opgørelsen under ” SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse”.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at afgiftstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2010 ændres, idet der alene skal beregnes moms med 20 % af omsætningen.

Repræsentanten har til støtte herfor blandt andet anført følgende:

”(...)

Som det fremgår af SKATs afgørelse af 2012, har SKAT valgt at efteropkræve 25 pct. i moms hos [person1], eftersom SKAT mener at leveringsstedet er i Danmark, og at [person1] er den som skal betale momsen.

Af SKATs juridiske vejledning fremgår følgende:

”Hvis en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning, skal der som udgangspunkt ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct., svarende til 25 pct. af 80 pct. af vederlaget, jf. momslovens § 27 , stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt momsen fra køberen.

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen på en vare eller ydelse er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, eller parterne har forudsat, at transaktionen var afgiftsfritaget efter momslovens § 13, 34 eller § 8, og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig.

Det samme gælder, hvor parterne fejlagtigt har forudsat, at en momspligtig transaktion ikke havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens kapitel 4, §§ 14-22.

Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, ændrer efter SKATs opfattelse heller ikke på, at principperne i Tulicâ-dommen finder anvendelse. I disse tilfælde vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent”.

Jf. det oplyste i sagen har [person1] haft den opfattelse, at han var skattepligtig til Spanien, ligesom hans virksomhed havde fast forretningssted i Spanien hvorfra virksomheden blevet drevet.

Af de fremlagte fakturaer i sagen ses det, at [person1] har faktureret sine danske kunder med omvendt betalingspligt (både virksomheder som private).

Vi skal således fastholde, at det er vores opfattelse og vurdering, at den moms som SKAT har opkrævet burde have været beregnet som 20 pct. af den opgjorte omsætning, og ikke 25 pct. af omsætningen.

Den af SKAT fastsatte efteropkrævning af moms bør dermed nedsættes svarende til 20 pct. af den opgjorte omsætning.

(...)”

SKATs bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har den 15. januar 2018 fremkommet med en udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen den 10. januar 2018 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af momsforhøjelsen for 2009 og 2010, men at forhøjelserne for 2007 og 2008 nu må anses for ugyldig. SKAT har følgende bemærkninger.

Ugyldighed

Efter en fornyet gennemgang af sagen kan det imidlertid nu konstateres, at SKATs afgørelse for 2007 og 2008 må anses for ugyldig. SKAT har sendt forslag til afgørelse den 14. november 2011 og afgørelsen er truffet den 16. marts 2012. SKAT har meddelt udsættelse på høringsfristen til forslaget, men har ikke samtidig meddelt, at 3 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 samtidig er udskudt. SKAT har derfor ikke truffet afgørelsen rettidigt vedr. ekstraordinær genoptagelse. Dette har alene betydning for momsforhøjelsen for år 2007 og 2008, som dermed må anses for ugyldig.

Momsforhøjelserne for 2009 og 2010 er derimod truffet som ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 31, stk., 1 og afgørelsen er truffet inden for 3 måneder efter udløbet af 3 årsfristen efter momsperiodernes udløb. For januar kvartal 2009 skulle afgørelsen således være truffet senet den 10. maj 2012. Da SKATs afgørelse er truffet før denne dato, er fristreglerne for 2009 og 2010 således overholdt.

Sagens materielle indhold

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager må anses for at have drevet uregistreret virksomhed her i landet i perioden nu fra 1. januar 2009 til den 31. december 2010. Opgørelse af den udeholdte omsætning ses ubestridt.

SKAT er også enig i, at momsforhøjelsen omfattes af praksis i Den juridiske Vejledning afsnit D.A.8.1.1.12. og SKATs tidligere styresignal i SKM2014.783.SKAT. SKATs styresignal i SKM2017.537. SKAT ses ikke at ændre herpå.

Salgsmomsen skal derfor beregnes som 20 % af det opnåede vederlag. Udgifterne er skønnet til 10 % af omsætningen. Dette skøn fastholdes, da klager bl.a. anses for at have benyttet egen arbejdskraft, der ikke er momsbelagt. Beregningen af købsmomsen skal ske på grundlag af omsætningen eksklusive moms. SKAT er derfor samlet enig i, at SKATs tidligere forhøjelse af momstilsvaret på 3.194.894 kr. nu skal nedsættes samlet til 744.064 kr. for årene 2009 og 2010.

Klager har en pligt til at indbetale momstilsvaret efter momslovens § 46, stk. 1, da ydelserne er leveret her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Klager hæfter for momsen efter opkrævningslovens § 10.

I tilfælde af, at Landsskatteretten måtte finde, at klager har leveret ydelserne som virksomhed etableret i Spanien, hvilket dog ikke er SKATs opfattelse i sagen, så ville leveringsstedet dog fortsat være i Danmark efter momslovens § 18, da ydelserne i langt overvejende grad må anses for at vedrøre fast ejendom beliggende her i landet. Dette ville på daværende tidspunkt i sig selv medføre en registreringspligt her i landet for klager efter momslovens § 47, stk. 1. for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2009 og for 2010, når aftageren var en ikke afgiftspligtig person.

Når aftageren er en virksomhed i 2010 kunne der være tale om omvendt betalingspligt for momsen, det forudsætter dog at kravene til fakturaerne er opfyldt. De fremlagte fakturaer for 2010 ses ikke at opfylde kravene til faktura, da købers cvr-nummer ikke fremgår af fakturaerne eller det er oplyst, at ydelserne er omfattet af omvendt betalingspligt. Klager anses derfor for fortsat, at have drevet uregistreret virksomhed i Danmark nu for perioden 1. januar 2009-31. december 2010.

SKAT er enig i, at SKATs momsforhøjelse nu for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2010, herefter skal være 744.664 kr. i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag.

(...)”

Repræsentantens bemærkninger

Repræsentanten har den 30. januar 2018 fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, samt SKATs udtalelse.

Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Ugyldighed

Efter at have læst SKATs afgørelse igennem med tilhørende bilag, er vi enige i SKATs synspunkt hvorved momsopkrævningen for momsperioderne 2007 og 2008, er ugyldige.

Det er således korrekt, som anført af SKAT, at den manglende meddelelse, om at 3 måneders fristen er udskudt, medfører ugyldighed.

Vi kan således tiltræde, at momsopkrævningen for 2007 og 2008 bortfalder.

20 procent i efteropkrævning

Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt efterbetalingen af momsbeløbene udgør 20 procent eller 25 procent, er vi tillige enige i både Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelser.

Vi kan således meddele, at vi er enige i, at momsopkrævningen for perioden 2007 til 2010 samlet set skal nedsættes med 2.450.830 kr., svarende til en samlet betaling på 744.064 kr.

Agter Skatteankestyrelsen at træffe afgørelse i overensstemmelse med ovenstående (efterbetaling på 744.064 kr. i moms), frafalder vi vores begæring om retsmøde i denne sag.

Skattesagen

For så vidt angår skattesagen med sags.nr. [...] skal vi anmode om retsmøde/ fastholde tidligere anmodning om retsmøde. For nuværende har vi ikke yderligere bemærkninger.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal indledningsvis tages stilling til, hvorvidt SKATs afgørelse af 16. marts 2012 for afgiftstilsvaret for 2007 og 2008 er truffet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, i overensstemmelse med det af SKAT og repræsentanten anførte, at SKAT ikke har truffet afgørelsen rettidigt, idet SKAT ikke i forbindelse med fristforlængelsen har meddelt, at 3-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. samtidig er forlænget.

Det skal dog undersøges, hvilke perioder (kvartaler) for 2007 og 2008, der var omfattet af den ordinære genoptagelse.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, fremgår følgende:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

I perioden fra 2007 til 2010 fremgik følgende af momslovens § 57, stk. 1 og stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 944 af 14. oktober 2005, og lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

...

Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Stk. 4. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.”

2007 og tredje kvartal 2008

Klagerens afgiftsperiode var kvartalsvis, jf. dagældende momslovs § 57, stk. 3, 1. pkt. Angivelsesfristen var derfor 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3, 2. pkt.

For tredje kvartal 2008 var afgiftsperiodens udløb den 30. september 2008. Klageren skulle derfor angive momstilsvaret senest 1 måned og 10 dag efter denne dato, hvorfor angivelsesfristen var den 10. oktober 2008.

SKAT skulle således senest sende forslag til afgørelse den 10. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår, at SKAT udsendte forslag til afgørelse den 14. november 2011.

På denne baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, at samtlige kvartaler i 2007 og første, anden og tredje kvartal i 2008 ikke var omfattet af den ordinære genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Fjerde kvartal 2008

For fjerde kvartal 2008 var afgiftsperiodens udløb den 31. december 2008. Klageren skulle derfor foretage angivelse senest 1 måned og 10 dage efter denne dato, hvorfor angivelsesfristen var den 10. februar 2009.

SKAT skulle således senest sende forslag til afgørelse den 10. februar 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Som ovenfor nævnt, udsendte SKAT forslag til afgørelse den 14. november 2011, hvorfor SKAT har truffet rettidig afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt.

SKAT skulle træffe afgørelse senest 3 måneder efter udløbet af 3-årsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt. SKAT traf afgørelse den 16. marts 2012, hvorfor SKAT har overholdt fristen, idet den først udløber 10. maj 2012.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at fjerde kvartal 2008 derfor er omfattet af den ordinære genoptagelse.

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har opgjort efteropkrævningen af momsen med 25 % af omsætningen.

Følgende fremgår af momslovens § 27, stk. 1:

”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.”

Momslovens § 27, stk. 1, er en implementering af momssystemdirektivets artikel 73. Af denne bestemmelse fremgår følgende:

”Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.”

Afgiftssatsen fremgår af momslovens § 33:

”Afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget.”

Det er under sagens behandling ved Landsskatteretten ubestridt, at klageren har drevet uregistreret virksomhed her i landet. Det er således med urette, at klageren ikke har opkrævet salgsmoms ved levering af varer og ydelser, hvor leveringstedet er her i landet.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person (leverandøren), der foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en efteropkrævning af momsen opgjort på baggrund af de af klageren udstedte fakturaer, og de registrerede indbetalinger på klagerens konto.

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har opgjort efteropkrævningen af momsen med 25 % af omsætningen, eller om der, som anført af repræsentanten, alene skal ske efteropkrævningen af momsen med 20 %.

EU-Domstolen har udtalt i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulica og Plavosin, at momsdirektivet, navnlig dets artikel 73 og 78, skal fortolkes således, at når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, og leverandøren af den nævnte vare er den person, der er betalingspligtig for moms for den afgiftspligtige transaktion, skal den aftalte pris, i det tilfælde hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af erhververen, anses for allerede at omfatte momsen, jf. dommens præmis 43.

Landsskatteretten finder, at efteropkrævningen af salgsmomsen i den konkrete sag, burde være opgjort som 20 % af det fakturerede beløb (afgiftsgrundlaget). Der er herved henset til, at prisen på varerne og ydelserne uretmæssigt er fastsat af klageren og erhververne uden nogen angivelse af moms, at varerne og ydelserne faktisk er faktureret uden moms, at betalingspligten for momsen påhviler klageren, og at klageren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af erhververne.

Repræsentantens påstand imødekommes dermed. Den talmæssige opgørelse overlades til SKAT.

SKATs afgørelse ændres dermed.