Kendelse af 18-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 533.780 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015, herunder ved en ekstraordinær genoptagelse for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) er et aktieselskab, som siden 1. januar 2008 har været registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”682040 Udlejning af erhvervsejendomme”. Det fremgår af CVR-registret, at [person1] (herefter hovedaktionæren) frem til den 29. september 2018 var registreret som selskabets reelle ejer med en ejerandel og stemmerettigheder udgørende 100 pct.

Selskabet driver virksomhed med udlejning af fast ejendom til primært koncernforbundne selskaber.

Ved en gennemført kontrol har selskabet overfor SKAT oplyst, at det i 2010 påbegyndte aktivitet med anskaffelse af heste med henblik på videresalg, men at denne aktivitet ophørte i 2015.

Med undtagelse af selskabets specifikationer til sit skatteregnskab i 2015, hvorefter selskabets har indregnet et tab ved salg af en hest, har selskabet ikke ladet det fremgå af selskabets årsregnskaber, specifikationer til årsregnskaberne eller opgørelse af den skattepligtige indkomst for perioden fra 2011 til 2015, at selskabet har haft aktivitet med køb og salg heste.

De samlede udgifter til aktiviteten med heste udgjorde efter det oplyste i alt 105.575 kr. i 2011, 192.644 kr. i 2012, 174.499 kr. i 2013, 73.100 kr. i 2014 og 100.506 kr. i 2015. Selskabet havde ikke løbende indtægter fra aktiviteten udover indtægterne fra videresalg af heste.

Selskabet udarbejdede ikke budgetter eller forretningsplaner vedrørende selskabets aktivitet med heste, idet selskabet ikke fandt dette nødvendigt. Dette henset til, at selskabet ikke var nødsaget til at indhente ekstern finansiering.

Selskabets repræsentant har fremlagt et udskrift af selskabets anlægskartotek, hvoraf det under posten ”Ejendomme” fremgår, at virksomheden i perioden fra 2010 til 2015 anskaffede og videresolgte hestene [x1], [x2], [x3] og [x2].

Vedrørende hesten [x3] fremgår det af selskabets bogføringsmateriale, at hesten var værdiansat til 185.000 kr., og at hesten blev videresolgt til 155.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at der ikke foreligger købs- eller salgsbilag vedrørende hesten.

Vedrørende hesten [x2] har repræsentanten fremlagt en underskrevet investeringsaftale mellem selskabet og [person2], [adresse1], [by1]. Aftalen er dateret den 7. januar 2010. Af aftalen fremgår der bl.a. følgende:

”...

Selskabet køber hest [x2] for kr. 700.000,00 kr. med henblik på salg inden for en periode af 24 måneder efter erhvervelse eller anden indbyrdes aftale.

Hesten opstaldes og rides af (navn udeladt) uden beregning med henblik på en udvikling af denne, således en fortjeneste er mulig.

Udgifter til smed og dyrlæge betales løbende af selskabet.

Vedrørende stævner oprettes særskilt konto til dette, hvor udgifterne hertil betales af selskabet. Indtægter fra stævner (pengepræmier) indtægtsføres ligeledes på kontoen. Evt. overskud tilfalder (navn udeladt). Kontoen opgøres ved salg af hesten.

Ved salg af hesten afregner firmaet evt. underskud. Ved overskud fordeles dette efter flg. retningslinjer.

Købspris forrentes med 6 %, der forlods gives til selskabet.

(Navn udeladt) modtager forlods kr. 4.800,00 pr. måned, hesten har været i træning, afregnet ved salg. Samlede udgifter til dyrlæge og smed afregnes herefter.

Derefter deles restbeløbet 50/50 % til (navn udeladt) og selskabet. Skulle fortjenesten ikke kunne dække ovenstående omkostninger, eksklusive dyrlæge og smed, fordeles fortjenesten forholdsmæssigt.

Der kan særskilt aftales et månedligt honorar til (navn udeladt) dækkende management og evt. andre udgifter.

...”.

Repræsentanten har oplyst, at [x2] i 2013 blev videresolgt til 818.513,92 kr. (110.000 EUR). Fortjenesten udgjorde herefter 118.513,92 kr., hvoraf halvdelen på i alt 59.256,96 kr. med tillæg af 14.814,24 kr. i salgsmoms ved kreditnota af den 31. december 2013 blev overdraget til [person2].

Vedrørende hestene [x4] og [x1] har repræsentanten fremlagt en handelsaftale mellem selskabet og [person3], [adresse2], [by2], Tyskland. Aftalen er dateret 21. juni 2011.

Det fremgår af aftalen, at selskabet overtog [x4] til en værdi af 215.000 euro modregnet selskabets hest [x1] til en værdi af 70.000 euro, hvorefter selskabets samlede betaling udgjorde 145.000 euro.

På aftalen er det med håndskrift videre anført, at selskabets fortjeneste ved salget af [x1] udgjorde 222.844 kr. Selskabet har i sit bogføringsmateriale anført, at selskabets anskaffelsessum for [x1] udgjorde 300.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at der ikke foreligger købsbilag vedrørende [x1].

Det fremgår videre af selskabets bogføringsmateriale, at selskabet i overensstemmelse med købsaftalen værdiansatte [x4] til købesummen på 1.591.193 kr.

Selskabet afregnede ikke erhvervelsesmoms med i alt 397.798 kr. ved anskaffelsen af hesten [x4]. Repræsentanten har anført, at den manglende afregning af erhvervelsesmoms skyldtes manglende kendskab til momsreglerne ved handel med andre EU-lande.

Det fremgår af en aftale indgået mellem selskabet og [person2], at [x4] efter nærmere aftale skulle opstaldes og rides med henblik på udvikling af hesten. Alle udgifter vedrørende hesten afholdtes af selskabet. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet.

Efter det oplyste har selskabet i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015 afholdt udgifter til købsmoms vedrørende [x4] med i alt 135.982 kr. Repræsentanten har fremlagt en række fakturaer, hvoraf det fremgår, at udgifterne bl.a. er afholdt til hestetræning, opstaldning, beslagsmedsydelser og dyrlæge.

Det fremgår af en hjemmesideudskrift fra [forbund] ([...]), at [x4] i perioden fra den 17. maj 2012 til den 21. juni 2015 deltog i 23 ridestævner i Danmark, Tyskland og Belgien. Hestens deltagelse i ridestævner skete med henblik på at opnå en positiv udvikling af hestens talent og evner. Under ridestævnerne blev hesten hovedsageligt redet af hovedaktionærens datter. Hovedaktionærens datter har på hjemmesiden [...dk] anført, at hesten den 28. juli 2011 blev hendes.

Repræsentanten har fremlagt fakturanr. 659 udstedt af selskabet til en kunde i Tyskland. Fakturaen er dateret den 1. oktober 2015 og angår salget af [x4]. Salgsprisen udgjorde 205.164 kr. og indbefattede ikke moms. Selskabet har i specifikationerne til sit skatteregnskab for 2015 anført, at selskabets tab ved salget udgjorde i alt 1.386.029 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har den 4. juli 2017 truffet afgørelse, hvorefter SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 533.780 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015.

Der er herved bl.a. henvist til følgende:

”...

2. Hestehold – privat udgift

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabet har afholdt private udgifter vedr. hovedaktionær (navn udeladt) datters hest. Det er vores opfattelse, at selskabet ikke har fradragsret for moms af private udgifter. Det er vores opfattelse, at [x4] er hovedaktionær (navn udeladt) datters hest. Udgifterne der vedrører denne, vedrører ikke selskabets momspligtige aktiviteter, og der er derfor ikke fradragsret jf. momslovens § 37.

Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelse af deres samlede afgiftstilsvar fradrage købsmoms, som virksomheden har betalt af indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Fradragsretten for købsmoms forudsætter, at en virksomhed ved indkøb af de pågældende varer og ydelser handler i egenskab af afgiftspligtig person, dvs. at indkøbene sker til driften af selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, jf. momslovens § 3.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at en afgiftspligtig person er en juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, gennemfører momssystemdirektivets definition af begrebet "afgiftspligtig person", som fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"Ved "afgiftspligtige person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Det fremgår af præmisserne 25-29 i EU-Domstolens dom af 26. september 1996 i sag C-230/94 (Renate Enkler), at:

"25 Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

26 I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27 Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for "økonomisk virksomhed", som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28 I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

29 Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen".

Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldte. Herunder skal det godtgøres, at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for en afgiftspligtig person, i hvilken forbindelse afgiftsmyndighederne kan kræve, at en persons erklærede hensigt om at drive selvstændig økonomisk virksomhed er bestyrket af objektive momenter, jf. Domstolens domme i sag C-230/94, Enkler, præmis 24, sag C-110/94, Inzo, præmis 23, og sag 268/83, Rompelman, præmis 24.

Afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om økonomisk virksomhed, beror på en konkret vurdering af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og ved denne vurdering skal samtlige konkrete omstændigheder tages i betragtning, herunder arten af de goder, som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, jf. Domstolens dom i sag C230/94, Enkler, præmis 24, og 26-30.

Dansk retspraksis og administrativ praksis er i overensstemmelse med ovennævnte praksis fra EU-Domstolen, jf. eksempelvis TfS 2006,549 V (SKM2006.286.VLR), TfS 2000,447 V og SKM2012.161.BR samt Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit D.A.3.1.4, herunder afsnit D.A.3.1.4.2.2 om afgrænsningen af økonomisk virksomhed over for hobbyvirksomhed.

I tilfælde, hvor et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, kan der ved vurderingen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, foretages en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, jf. EU-Domstolens dom C-263/11, Redlihs, præmis 35 (med henvisning til ovennævnte Enkler-dom, præmis 28).

Det er vores vurdering, at anskaffelsen og driften at [x4] ikke vedrører selskabets momspligtige omsætning, og dermed ikke berettiger til fradrag jf. momslovens § 37.

Vi lægger vægt på, at der er tale om en udgift som ikke har en direkte eller umiddelbar forbindelse med selskabets øvrige aktiviteter, samt at der ikke er den fornødne tilknytning til selskabets øvrige aktiviteter.

Vi lægger endvidere vægt på, at aktiviteten ikke anses for drevet erhvervsmæssigt. Vi lægger vægt på at der bl.a. ikke har været udarbejdet forretningsplaner eller budgetter, samt at aktiviteten i altovervejende grad er et udtryk for en privat interesse.

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabets aktivitet i form af hestehold i relation til hesten [x4], ikke er at anse som økonomisk virksomheden, jf. momslovens § 3.

Vi lægger ved vurderingen vægt på, at det ikke er dokumenteret, at aktiviteten er drevet med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Vi lægger endvidere vægt på, at hesten ikke har tilført selskabet indtægter hverken i forbindelse med deltagelse i stævner, (præmieindtægter) eller ved et salg.

EU-domstolen har i sag C-97/90 (Lennartz) fastslået, at blandt de omstændigheder, som afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelse af, om en afgiftspligt har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Såfremt et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter, jf. EU Domstolens udtalelse i C-230/94Renata Enkler, præmis 27.

Det er en forudsætning for momsfradrag, jf. momslovens § 37, at indkøb skal anvendes fuldt ud til momspligtige aktiviteter. Ved spørgsmålet om fradragsret for moms skal der således foretages en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller naturlig for selskabets momspligtige virke.

Selskabets aktivitet er udlejning af fast ejendom.

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabets aktivitet med hestehold i relation til Quidditch ikke er at anse som økonomisk virksomhed, og anskaffelsen og de løbende afholdte udgifter ikke sker med henblik på udnyttelse af goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Det er vores opfattelse, at EU domstolens afgørelser i følgende sager C-268/83 Rompelman, C-110/94Inzo, C-400/98Birgitte Breitsohl, ikke er sammenlignelige med denne sag.

I disse sager, var der objektive kriterier der kunne understøtte hensigten med aktiviteten. Dette finder vi ikke er tilfældet i denne sag. Det er vores opfattelse, at aktiviteten er udtryk for hovedaktionæren og dennes datter, private interesser, og ikke med et erhvervsmæssigt sigte.

Af EU-domstolens afgørelse i C-268/83, Rompelmann, præmis 24 fremgår, at det påhviler den afgiftspligtige at godtgøre, at han er at anse som afgiftspligtig, og at myndighederne kan kræve at den erklærede hensigt støttes af objektive momenter. Såsom i den konkrete sag at lokalerne var egnede til erhvervsmæssig benyttelse.

Denne antagelse fastholder EU-domstolen i C-110/94INZO, præmis 23 og 24, hvoraf fremgår:

”23 Endelig bemærkes som Domstolen har fastslået i præmis 24 i den nævnte dom i Rompelman-sagen at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, og at artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med afgiftspligtige transaktioner bestyrket af objektive momenter.

24 Som Kommissionen i denne forbindelse har fremhævet, kan en person kun endeligt anses for afgiftspligtig, såfremt den pågældende i god tro har erklæret at have til hensigt at ville påbegynde en bestemt økonomisk virksomhed. I tilfælde af svig eller misbrug, som hvor den pågældende f.eks. har foregivet at ville udfolde en bestemt økonomisk virksomhed, mens han i virkeligheden har søgt at inddrage fradragsberettigende goder i sin private formue, kan afgiftsmyndighederne med tilbagevirkende kraft kræve de fratrukne beløb tilbagebetalt, da fradragene blev godkendt på baggrund af falske oplysninger.”

Samt i sag C-400/98Birgitte Breitsohl, præmis 39.

Kendetegnet for alle ovenstående sager, er at vurderingen hvorvidt de kunne anses for afgiftspligtige i henhold til momssystemdirektivets artikel 9, udover indehaveren erklærede hensigt, blev støttet af objektive kriterier.

EU domstolen har i sag C-230/94Renata Enkler, tillige udtalt i relation til vurderingen af hvorvidt indehaveren kunne anses for værende en afgiftspligtig person, at dette skal vurderes ud fra flere kriterier, herunder at udnyttelse af et gode i form af udlejning, er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. EU –domstolen tager ikke i den konkrete sag stilling til, hvorvidt Renata Enkler kunne anses for værende en afgiftspligtig person, men overlader dette spørgsmål til de nationale myndigheder at vurdere, bl.a. med vurdering af objektive momenter.

Vi lægger ved vurderingen vægt på, at det er hovedaktionær (navn udeladt) datters hest. At det er hovedaktionær (navn udeladt) datter, der har stillet til stævner på den pågældende hest. At det af diverse sider på internettet fremgår, at hesten er ejet af (hovedaktionærens datters navn udeladt).

Der henvises bl.a. til [...dk], hvor der findes en oversigt over hestens resultater samt hvilke ryttere der har redet den pågældende hest. Ligesom der er andre sites, hvor resultater for hest og rytter kan findes, såsom [...org], [...dk]

Der henvises endvidere til [...dk], hvor (hovedaktionærens datters navn udeladt) den 4. oktober 2011 bl.a. skriver følgende:

”[x5] blev min d. 28/7 2011. han skal være min nye tophest”

[x5] er kælenavn for [x4]. Bemærkninger er skrevet under et site om hesten [x4] på [...dk]

Vi lægger endvidere vægt på, at det af selskabets regnskaber ikke fremgår, at selskabet har aktiviteter i form af investering i heste. Vi har gennemgået regnskaberne for 2011 – 2015, og der fremgår ikke noget steds, at selskabet har aktiviteter i form af investering i heste eller hestehold. Ved gennemgang af kontoplan og balance, specifikationer til skatteregnskabet, kan dette heller ikke umiddelbart konstateres. Først ved decideret gennemgang af finansdata og bilag, konstateres afholdte udgifter, bogført på konto for ejendomme.

Af specifikationerne til skatteregnskabet for 2015, fremgår første gang, at der har været heste i selskabet, da selskabet konterer et tab på 1,4 mio. kr. Indtil dette tidspunkt har det ikke været muligt at se, at selskabet har heste i selskabet.

Ved forespørgsel til selskabet for budget, oplyser selskabet i brev af 3. januar 2017, at der ikke har været udarbejdet budgetter eller lignende for denne aktivitet.

For så vidt angår anskaffelsen af [x4] fremsender selskabet den 30. september 2016 aftale om køb af hest, udateret og uden underskrift, en aftale om, at selskabet køber hesten fra Berider (navn udeladt). Ved endnu en forespørgsel på anskaffelsen af [x4], fremsender selskabet den 28. oktober 2016 kopi af faktura fra (navn udeladt) Tyskland.

Under henvisning til artikel 7 i forordning 904/2010/EU, anmodede SKAT ved CLO de tyske myndigheder om verificering af køb og salg af [x4].

Af svaret fra de tyske myndigheder fremgår, at (navn udeladt) til de tyske myndigheder har oplyst, at det er hans søn, (navn udeladt), der har købt hesten privat af (hovedaktionærens navn udeladt). Han oplyser endvidere, at (navn udeladt) ikke har modtaget faktura for det pågældende køb.

Af faktura af 21.6.2011 fra (navn udeladt) fremgår, at hesten er solgt til (hovedaktionærens navn udeladt). Af faktura fremgår Vat nr. (navn udeladt) som sælger, og Moms nr. for selskabet [virksomhed1]. (Navn udeladt), foretager indberetning for leverancen til VIES, og fakturerer salget uden moms.

Ved salget af hesten til (navn udeladt), er der på faktura af 1. oktober 2015 anført i faktura hovedet ”(tre adresser udeladt), ” som sælger, med adressen ”(adresse udeladt)”.

Ved gennemgang af selskabets finansdata og momsangivelser ses det ikke, at der er beregnet erhvervelsesmoms ved anskaffelsen af den pågældende hest, jf. momslovens § 11. Der henvises vedr. dette til punkt 3.

Selskabets primære aktivitet er udlejning af fast ejendom.

Det er fortsat vores opfattelse, efter en konkret vurdering, at hesteholdet ikke er sædvanlig eller naturlig del af selskabets momspligtige aktivitet, der består af udlejning af fast ejendom. Der er henset til hesteholdets karakter, herunder at det er egnet til privat anvendelse eller et udslag af private interesser. Vi lægger ved vurderingen vægt på, at hovedaktionærens datter utvivlsomt er interesseret og engageret i ridesporten.

Vi lægger endvidere vægt på, at hesteholdet ikke kan anses for værende sædvanlig eller naturlig for selskabets aktivitet, eller for så vidt angår, nogle af de øvrige koncernforbundne selskabers momspligtige aktiviteter.

Der henvises endvidere til SKM2016.596.BR, hvor retten fandt, at et sagsøgeren ikke var en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Sagsøgeren havde oprettet en virksomhed til brug for sagsøgerens børns aktiviteter med motorsport. Retten fandt, at der ikke kunnet anerkendes fradrag for moms af udgifter i relation til denne aktivitet. Da aktiviteten primært var drevet af sagsøgeren og dennes børn sportslige ambitioner.

For så vidt angår repræsentantens bemærkninger om anvendelse af momslovens regler om delvis fradragsret § 38, stk. 2, eller momslovens § 5, vedr. udtagningsmoms. Finder vi ikke, at disse finder anvendelse i denne sag.

Samlet set er det vores opfattelse, at selskabet ikke har fradragsret for udgifter vedr. [x4]. Da fradragsretten for købsmoms jf. momslovens § 37, forudsætter, at virksomheden ved indkøb af de pågældende varer har handlet i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og indkøbet har været til driften af selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Det er vores opfattelse, at indkøbet er sket af private interesser og ikke er erhvervsmæssig begrundet.

3. Manglende beregning og afregning af erhvervelsesmoms ved køb af [x4]

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabet skal beregne og betale erhvervelsesmoms jf. momslovens § 11 samt § 46, stk. 4.

Selskabet har oplyst selskabets momsnummer til sælgeren, og selskabet/hovedaktionæren har uden tvivl erhvervet hesten fra den tyske sælger. Hesten er endvidere hentet til Danmark.

Ved erhvervelse af varer fra andre EU lande, skal der beregnes erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 11, selskabet er pligtig til at betale erhvervelsesmomsen jf. momslovens § 46, stk. 4.

Det er vores opfattelse, at selskabet ikke har fradragsret for momsen jf. momslovens § 37.

Det er vores opfattelse, at udgiften ikke vedrører selskabet momspligtige omsætning, men derimod er hovedaktionærens private udgift, for hvilken der ikke er fradragsret. Der henvises endvidere til begrundelsen ovenfor punkt 2.

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabet skal betale erhvervelsesmoms jf. momslovens § 11, samt § 46, stk. 4.

Det er vores opfattelse, at det ikke har betydning, at det som beskrevet af repræsentanten i mail af 15. maj 2017, at der er tale om en typisk fejl, som mange virksomheder begår.

For så vidt angår, fristgennembrud jf. skatteforvaltningslovens § 32, henvises til øvrige punkter nedenfor.

...

Øvrige punkter

Tilsidesættelse af ordinær forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31.

...

SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er fortsat vores opfattelse, at selskabet har ageret groft uagtsomt, idet der på trods af afgivelse af momsnummer til den tyske sælger ikke er beregnet erhvervelsesmoms, samt at selskabet bevidst har fratrukket udgifter af privat karakter, derfor er det fortsat vores opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse for så vidt angår købet af [x4], samt for omkostningerne afholdt vedrørende privat hestehold. Punkt 2 og 3 i nærværende forslag.

Vi lægger ved vurderingen vægt på, at selskabet bevidst har fratrukket udgifter af privat hestehold, samt at selskabet på trods af, at de har oplyst deres momsnummer til den tyske sælger i forbindelse med købet af [x4], og dermed har fået tilfaktureret købet uden moms, ikke har beregnet erhvervelsesmoms jf. momslovens § 11.

Vi lægger endvidere vægt på, at udgifter samt køb af hesten, har været bogført på konto for ejendomme, og ikke på nogen måde har fremgået af regnskabet eller bilag hertil. Aktiviteten og udgifterne har først været muligt at identificere ved gennemgang af specificerede finansdata og bilag.

Det er vores opfattelse, at købet af hesten fra Tyskland, og den dermed manglende beregning af erhvervelsesmoms i henhold til momslovens § 11, kommer til vores kendskab ved modtagelse af købsdokumentation for købet af [x4], den 28. oktober 2016.

Vi lægger endvidere vægt på, at selskabet på anmodning fremsendte kopi af en kontrakt mellem (navn udeladt) og selskabet om køb af [x4], denne kontrakt var ikke dateret eller underskrevet. Efterfølgende fremsendte selskabet efter fornyet anmodning kopi af købsbilag, hvoraf fremgik, at selskabet havde købt [x4] af (navn udeladt), Tyskland.

Vi lægger endvidere vægt på det ovenfor beskrevne, hvor det ikke ud fra selskabets årsregnskaber, eller selvangivelser, har været muligt at konstatere, at selskabet har afholdt udgifter til hestehold.

At udgifterne har været bogført på konto for ejendomme, sammen med selskabets øvrige udgifter til selskabets ejendomme. At det ikke før ved gennemgang af finansdata sammenholdt med bilag var muligt, at vide, at selskabet havde afholdt udgifter til hestehold. At udgifterne har været skjult på konto for ejendomme.

Vi lægger endvidere vægt på, at der er tale om private udgifter, som har været fratrukket i selskabets regnskab.

...”.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om fuld fradragsret for udgifter til købsmoms af selskabets aktivitet med køb og salg af heste for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabet hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved uberettiget at foretage fuldt fradrag herfor, hvorfor SKAT uberettiget har foretaget en ekstraordinær genoptagelse heraf efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Repræsentanten har videre nedlagt påstand om, at selskabet hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved sin manglende angivelse af erhvervelsesmoms ved anskaffelse af en hest fra Tyskland i 2011, hvorfor SKAT uberettiget har foretaget en ekstraordinær genoptagelse heraf efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant bl.a. anført følgende:

”...

Hestehold

Efter vores opfattelse kan momsen af [virksomhed1] A/S' udgifter til hestehold fradrages fuldt ud, idet udgifterne kan henføres direkte til selskabets momspligtige aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det er således et faktum, at selskabet løbende har købt heste, opstaldet heste, trænet heste og solgt heste. Dermed kan det også lægges til grund, at selskabet har drevet momspligtig økonomisk virksomhed med køb og videresalg af heste.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås således ifølge momssystemdirektivets artikel 9 "alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter”.

En række forhold kan efter vores opfattelse ikke tillægges nogen betydning for, om selskabet har drevet momspligtig økonomisk virksomhed med køb og videresalg af heste, herunder hesten [x4]:

Selskabet har løbende købt heste, opstaldet heste, trænet heste og solgt heste. Dermed har selskabet drevet momspligtig økonomisk virksomhed med køb og videresalg af heste.

[x4] blev købt af [virksomhed1] A/S med forventning om en god forretning. Hesten blev trænet og opstaldet hos en professionel berider netop med henblik på en positiv udvikling af hestens talent, og med henblik på videresalg. Dermed har selskabets efter vores helt klare opfattelse drevet momspligtig økonomisk virksomhed med køb og videresalg af [x4].

Det er således vores principale påstand, at udgifterne til hestehold ikke er private udgifter. Der er tale om udgifter som berettiger til momsfradrag, eftersom udgifterne afholdes med henblik på momspligtig videresalg, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Såfremt udgifterne til hestehold mod vores forventning anses for private udgifter er det subsidiært vores påstand, at [virksomhed1] A/S alene har handlet simpelt uagtsomt, hvorfor perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013 er forældet, og der alene skal ske efterbetaling af 41.842 kr. i moms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

SKAT anfører, at selskabet bevidst har fratrukket udgifter af privat karakter.

Hertil skal vi bemærke, at [virksomhed1] A/S har anset momsen af udgifterne til hestehold for fuldt fradragsberettigede. Dermed kan det ikke lægges til grund, at selskabet bevidst har fratrukket udgifter af privat karakter. Det står således på ingen måde klart for selskabet, at der er tale om private udgifter. Dermed kan der efter vores opfattelse ikke være tale om en bevidst handling fra selskabets side.

SKATs begrundelse for, at selskabet bevidst har fratrukket udgifter af privat karakter savner i den grad begrundelse. Det har mere karakter at en ubegrundet påstand fra SKATs side. Når det på ingen måde står klart for selskabet, at der er tale om private udgifter, kan der umuligt være tale om en bevidst handling fra selskabets side. Derfor er der efter vores klare opfattelse alene udvist simpel uagtsomhed fra selskabets side.

EU-erhvervelsesmoms

Vi er enige i, at [virksomhed1] A/S burde have angivet EU-erhvervelsesmoms ved købet af [x4] i 2011. Derimod er vi ikke enige i, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved ikke at angive EU-erhvervelsesmoms. Efter vores opfattelse har [virksomhed1] A/S alene handlet simpelt uagtsomt, hvorfor efterbetalingen vedrørende 2011 er forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Eftersom [virksomhed1] A/S købte [x4] som investeringsobjekt med henblik på momspligtigt videresalg, ville selskabet ved korrekt angivelse af EU-erhvervelsesmoms samtidig have fratrukket momsbeløbet som indgående moms. Mange virksomheder laver hvert år den fejl at undlade angivelse af begge beløb, idet forholdet er provenu- og likviditetsmæssigt neutralt for både virksomheden og SKAT. Der er således tale om en almindeligt forekommende angivelsesfejl.

Ved korrekt angivelse ville selskabet have anset momsen som værende fradragsberettiget med samme begrundelse som anført oven for under afsnittet "hestehold". Dermed har den manglende angivelse af EU-erhvervelsesmoms ikke nogen provenumæssig betydning, medmindre udgifterne til hestehold mod vores forventning anses for private udgifter.

Vi mener derfor også her, at SKATs begrundelse for, at selskabet bevidst har undladt momsbetaling i høj grad savner i begrundelse. Der kan efter vores opfattelse alene statueres simpel uagtsomhed, hvorved forholdet er forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal indledningsvist tages stilling til, om det er med rette, at SKAT for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015 ikke har imødekommet selskabets fradrag for købsmoms af udgifter til heste med i alt 135.982 kr.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden havde.

Indledningsvist skal der således tages stilling til, hvorvidt selskabet var en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.

EU-Domstolen har i sag C-230/94 (Renate Enkler) bl.a. udtalt følgende i præmis 24 og 26-29 (uddrag):

”24. Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter

...

26. I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27. Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for ”økonomisk virksomhed”, som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28. I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

29. Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der — idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder — sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.”

Ifølge det oplyste er selskabet registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”682040 Udlejning af erhvervsejendomme”. Hovedaktionæren var frem til den 29. september 2018 registreret som selskabets reelle ejer med en ejerandel og stemmerettigheder udgørende 100 pct.

Selskabet driver virksomhed med udlejning af fast ejendom til primært koncernforbundne selskaber.

Ved en gennemført kontrol har selskabet overfor SKAT oplyst, at det i 2010 påbegyndte aktivitet med anskaffelse af heste med henblik på videresalg, men at denne aktivitet ophørte i 2015.

Med undtagelse af selskabets specifikationer til sit skatteregnskab i 2015, hvorefter selskabets har indregnet et tab ved salg af en hest, har selskabet ikke ladet det fremgå af selskabets årsregnskaber, specifikationer til årsregnskaberne eller opgørelse af den skattepligtige indkomst for perioden fra 2011 til 2015, at selskabet har haft aktivitet med køb og salg heste.

De samlede udgifter til aktiviteten med heste udgjorde efter det oplyste i alt 105.575 kr. i 2011, 192.644 kr. i 2012, 174.499 kr. i 2013, 73.100 kr. i 2014 og 100.506 kr. i 2015. Selskabet havde ikke løbende indtægter fra aktiviteten udover indtægterne fra videresalg af heste.

Selskabet udarbejdede ikke budgetter eller forretningsplaner vedrørende selskabets aktivitet med heste, idet selskabet ikke fandt dette nødvendigt. Dette henset til, at selskabet ikke var nødsaget til at indhente ekstern finansiering.

Selskabets repræsentant har fremlagt et udskrift af selskabets anlægskartotek, hvoraf det under posten ”Ejendomme” fremgår, at virksomheden i perioden fra 2010 til 2015 anskaffede og videresolgte hestene [x1], [x2], [x3] og [x2].

Vedrørende hesten [x3] fremgår det af selskabets bogføringsmateriale, at hesten var værdiansat til 185.000 kr., og at hesten blev videresolgt til 155.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at der ikke foreligger købs- eller salgsbilag vedrørende hesten.

Vedrørende hesten [x2] har repræsentanten fremlagt en underskrevet investeringsaftale mellem selskabet og [person2], [adresse1], [by1]. Aftalen er dateret den 7. januar 2010. Det fremgår bl.a. af aftalen, at selskabet køber hesten til 700.000 kr. med henblik på salg heraf inden for en periode på 24 måneder. Hesten opstaldes og rides af [person2] med henblik på udvikling af hesten. Et eventuelt overskud ved salg af hesten fordeles ligeligt mellem selskabet og [person2].

Repræsentanten har oplyst, at [x2] i 2013 blev videresolgt til 818.513,92 kr. (110.000 EUR). Fortjenesten udgjorde herefter 118.513,92 kr., hvoraf halvdelen på i alt 59.256,96 kr. med tillæg af 14.814,24 kr. i salgsmoms ved kreditnota af den 31. december 2013 blev overdraget til [person2].

Vedrørende hestene [x4] og [x1] har repræsentanten fremlagt en handelsaftale mellem selskabet og [person3], [adresse2], [by2], Tyskland. Aftalen er dateret 21. juni 2011.

Det fremgår af aftalen, at selskabet overtog [x4] til en værdi af 215.000 euro modregnet selskabets hest [x1] til en værdi af 70.000 euro, hvorefter selskabets samlede betaling udgjorde 145.000 euro.

På aftalen er det med håndskrift videre anført, at selskabets fortjeneste ved salget af [x1] udgjorde 222.844 kr. Selskabet har i sit bogføringsmateriale anført, at selskabets anskaffelsessum for [x1] udgjorde 300.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at der ikke foreligger købsbilag vedrørende [x1].

Det fremgår videre af selskabets bogføringsmateriale, at selskabet i overensstemmelse med købsaftalen værdiansatte [x4] til købesummen på 1.591.193 kr.

Selskabet afregnede ikke erhvervelsesmoms med i alt 397.798 kr. ved anskaffelsen af hesten [x4]. Repræsentanten har anført, at den manglende afregning af erhvervelsesmoms skyldtes manglende kendskab til momsreglerne ved handel med andre EU-lande.

Det fremgår af en aftale indgået mellem selskabet og [person2], at [x4] efter nærmere aftale skulle opstaldes og rides med henblik på udvikling af hesten. Alle udgifter vedrørende hesten afholdtes af selskabet. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet.

Efter det oplyste har selskabet i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015 afholdt udgifter til købsmoms vedrørende [x4] med i alt 135.982 kr. Repræsentanten har fremlagt en række fakturaer, hvoraf det fremgår, at udgifterne bl.a. er afholdt til hestetræning, opstaldning, beslagsmedsydelser og dyrlæge.

Det fremgår af en hjemmesideudskrift fra [forbund] ([...]), at [x4] i perioden fra den 17. maj 2012 til den 21. juni 2015 deltog i 23 ridestævner i Danmark, Tyskland og Belgien. Hestens deltagelse i ridestævner skete med henblik på at opnå en positiv udvikling af hestens talent og evner. Under ridestævnerne blev hesten hovedsageligt redet af hovedaktionærens datter. Hovedaktionærens datter har på hjemmesiden [...dk] anført, at hesten den 28. juli 2011 blev hendes.

Repræsentanten har fremlagt fakturanr. 659 udstedt af selskabet til en kunde i Tyskland. Fakturaen er dateret den 1. oktober 2015 og angår salget af [x4]. Salgsprisen udgjorde 205.164 kr. og indbefattede ikke moms. Selskabet har i specifikationerne til sit skatteregnskab for 2015 anført, at selskabets tab ved salget udgjorde i alt 1.386.029 kr.

På baggrund af en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at det i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015 har udøvet selvstændig økonomisk virksomhed med køb og salg af heste i henhold til momslovens § 3, stk. 1.

Selskabets aktivitet med køb og salg af heste findes således ikke at være blevet udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter. Der er herved bl.a. henset til, at aktiviteten pågik i en begrænset periode og alene omfattede køb og salg af fire heste. Videre er der henset til, at det ikke er godtgjort, at selskabet i forbindelse med salget af de fire heste har udstedt fakturaer med moms, ligesom det heller ikke er godtgjort, at selskabet har angivet og indbetalt moms i forbindelse hermed.

Selskabet har således ikke i den omhandlede periode været berettiget til at fradrage udgifter til købsmoms af selskabets aktivitet med køb og salg af heste efter momslovens § 37, stk. 1, idet selskabet i den omhandlede periode ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed hermed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2015 ikke har imødekommet selskabets fradrag for udgifter til heste med i alt 135.982 kr.

Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har anset selskabet for groft uagtsomt eller forsætligt at have bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2013.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 (uddrag):

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatte- forvaltningens bestemmelse, hvis:

...

Som udgangspunkt kan afgiftstilsvaret ikke ændres senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. SKAT kan dog, uanset fristen i § 31, ændre et afgiftstilsvar i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten bemærker, at der mellem selskabet og SKAT er enighed om, at selskabet i 2011 foretog en afgiftspligtig erhvervelse fra Tyskland af hesten [x4], jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at erhvervelsen var omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 4.

På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt ved at fradrage udgifter til købsmoms af udgifter til heste. Der er herved henset til, at aktiviteten ikke indgår som en naturlig del af selskabets afgiftspligtige virksomhed med udlejning af fast ejendom, og at aktiviteten med køb og salg af heste ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde, idet hensigten hermed ikke var at skabe indtægter af vis varig karakter, hvorfor udgifterne forbundet hermed ikke giver adgang til fradrag efter momslovens kapitel 9.

Videre er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at angive moms af selskabets anskaffelse af en hest fra Tyskland i 2011. Der er herved bl.a. henset til beløbets størrelse, samt at selskabet ikke havde anledning til at antage, at der ikke skulle foretages angivelse af erhvervelsesmoms af selskabets anskaffelse af hesten.

Det af repræsentanten anførte om, at selskabets manglende angivelse af erhvervelsesmoms ikke havde betydning for selskabets samlede afgiftsbetaling, samt at der er tale om en almindeligt forekommende angivelsesfejl, kan dermed ikke tages til følge.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er derfor opfyldte. Ligeledes anses fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, for overholdte.

Det findes derfor at være med rette, at SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2013.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.