Kendelse af 29-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 17-0989140

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperiode 01-01-2014 – 31-12-2014

Ansat momstilsvar

17.769 kr.

4.040 kr.

17.769 kr.

Afgiftsperiode 01-01-2015 – 31-12-2015

Ansat momstilsvar

94.130 kr.

37.996 kr.

89.330 kr.

Afgiftsperiode 01-01-2016 – 31-12-2016

Ansat momstilsvar

24.964 kr.

6.200 kr.

23.593 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver, drev i årene 2014, 2015 og 2016 virksomheden [virksomhed1], med CVR-nr. [...1]. Virksomheden drev detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser under branchekode 451120.

Virksomheden var registreret for moms i perioden 1. april 2005 til 13. april 2016, og blev udtaget til kontrol på grund af manglende momsangivelser.

Indehaveren har selvangivet overskud af virksomhed i år 2014 med 13.758 kr. og i år 2015 med 49.963 kr.

SKAT modtog i forbindelse med indhentelse af kontroloplysninger 6 fakturakopier fra 3. kvartal 2015 udstedt fra [virksomhed1] til [virksomhed2] for i alt 136.200 kr.

Indehaveren oplyste, at de 6 fakturaer udstedt til [virksomhed2] i 2015 stammede fra arbejde, som han havde udført i samarbejde med sin søn (C)s virksomhed [virksomhed2].

Sønnen (C) var registreret som indehaver af [virksomhed3] med branchekode 431100 Nedrivning, og [virksomhed2] med branchekode 432200 VVS- og blikkenslagerforretninger og 439100 Tagdækningsvirksomhed som bibranche.

[virksomhed3] var aktivt fra 1. maj 2013 til 15. juli 2014, og [virksomhed2] var aktivt fra 1. juli 2015 til 21. maj 2019.

Af fakturaerne fremgår følgende:

Tekst:

Beløb

Dato

Fakturanr.

”Arbejde udført på [by1] skole i henholt til aftale med (C)

Arbejdsbeskrivelse: Ventilations arbejde til fast pris

Til 64000 plus moms

Dette er regning 1 ud af 2”

25.000,00 kr. inkl. moms

1. juli 2015

201504

”Reparation af varebil

følgende dele udskiftet

turbo

pakninger

olie

oliefilter

bundpakning

prisen er aftalt til 4800 plus moms”

6.000 kr. inkl. moms

1. juli 2015

201505

”[by1] skole

Del 2

Rest 44000 pluds moms”

55.000 kr. inkl. moms

28. juli 2015

201506

”[by2] skolen

Arbejde udført ifølge aftale med (C)”

8.000 kr. inkl. Moms

28. juli 2015

201507

”[by1] skole

ekstrearbejde udført i henholdt til aftale med (C)

flytning af skurvogn”

46.875 kr. inkl. moms

30. august 2015

201508

”[adresse1]

Venilations arbejde samt oprydning”

29.375 kr. inkl. moms

28. september 2015

201511

SKAT indkaldte i den forbindelse øvrigt regnskabsmateriale. Da indehaveren ikke indsendte regnskabsmateriale anmodede SKAT [finans1], [finans2] samt [finans3] om at sende kontoudtog både for virksomhedens konto og for indehaverens private konti.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af indehaverens kontoudtog konstateret indsætninger på de forskellige bankkonti. De konkrete indsætninger udgjorde 128.846,50 kr. i 2014 og 520.650 kr. i 2015.

SKAT anmodede indehaveren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Indehaveren indsendte ikke dokumentation for indsætningerne. SKAT traf efterfølgende afgørelse i sagen.

Til brug for klagesagen har indehaveren anerkendt, at nogle af indsætningerne udgør omsætning i virksomheden og har således anerkendt beskatning af dem.

Indehaveren har således for indkomståret 2014 anerkendt beskatning af samtlige indsætninger fra (BH), som omfatter 8 indsætninger af hver 5.000 kr., i alt 40.000 kr. SKAT har ikke momsbelagt disse indsætninger.

Indehaveren har ligeledes anerkendt 2 indsætninger den 11. februar 2014 med begge 2.350 kr. heraf moms 470 kr., i alt 4.700 kr. indsat af [virksomhed4].

Der er desuden anerkendt beskatning af indsætningen fra (KO) den 7. november 2014 med 6.000 kr. heraf 1.200 kr. moms, samt indsætningen af den 11. december 2014 fra (BNC) med 9.500 kr., heraf 1.900 kr. moms.

Der blev således samlet anerkendt beskatning af 60.200 kr. (40.000 kr. +2.350 kr. +2.350 kr. +6.000 kr. +9.500 kr.) og heraf 20 % moms, i alt 4.040 kr. (470 kr. +470 kr.+1.200 kr.+1.900 kr., undtaget indsætningerne fra (BH) på 40.000 kr.) af de samlede indsætninger på i alt 128.846,50 kr.

Indehaveren har dog ikke anerkendt at følgende indsætninger er medregnet til indkomstopgørelsen i virksomheden for 2014:

Dato

Indsætning

Heraf moms

Tekst

Indbetaler

13. februar

8.000 kr.

1.600 kr.

Kundekort

24. februar

21.000 kr.

4.200 kr.

(BS)

28. februar

1.500 kr.

300 kr.

Ech

(LMM)

31. marts

1.500 kr.

300 kr.

Ech

(LMM)

6. maj

15.000 kr.

3.000 kr.

[virksomhed3]

28. maj

1.500 kr.

300 kr.

Ech

(LMM)

30. juni

1.500 kr.

300 kr.

Ech

(LMM)

30. september

1.500 kr.

300 kr.

Ech

(LMM)

1. oktober

6.000 kr.

1.200 kr.

Kundekort

1. oktober

2.500 kr.

500 kr.

Kundekort

15. oktober

3.000 kr.

600 kr.

Kundekort

31. oktober

1.500 kr.

300 kr.

Ech

(LMM)

21. november

1.646,50 kr.

329,30 kr.

Kundekort

28. november

1.500 kr.

300 kr.

Ech

(LMM)

30. december

1.000 kr.

200 kr.

ech

(LMM)

I alt

68.646,50 kr.

13.729,30 kr.

Af de ikke-anerkendte indsætninger for indkomståret 2014 har SKAT henført 80 %, svarende til 51.077,20 kr., til skattepligtig indkomst, mens 20 %, svarende til 13.269,30 kr., er anset for at udgøre moms.

For så vidt angår indsætninger i indkomståret 2015 har indehaveren anerkendt beskatning af indsætninger for i alt 246.650 kr. af de samlede indsætninger på 520.650 kr.

Dette omfatter samtlige indsætninger fra (BH) svarende til 10 indsætninger af 5.000 kr., i alt 50.000 kr. SKAT har ikke momsbelagt disse indsætninger i SKATs afgørelse.

Dernæst har indehaveren anerkendt, at indsætningen fra (LB) den 10. februar 2015 indgår i virksomhedens omsætning med 26.400 kr., heraf moms 5.280 kr.

Derudover har indehaveren anerkendt beskatning af følgende indsætningerne fra sønnen (C) og sønnens firma [virksomhed2]

• den 1. september 2015 med teksten ”fakturanr. 2015-08” med 46.875 kr. heraf moms med 9.375 kr., og
• den 6. juli 2015 med 25.000 kr. heraf moms 5.000 kr. med teksten ”faturanr. 2015-04”, og
• den 27. juli 2015 med 6.000 kr. heraf moms 1.200 kr. med teksten ”fakturanr. 2015-05”, og
• den 5. august 2015 med 55.000 kr. heraf moms 11.000 kr. med teksten ”fakturanr. 2015-06” og
• den 1. august 2015 med 8.000 kr. heraf moms med 1.600 kr. med teksten ”fakturanr. 2015-07” og
• den 8. oktober med 29.375 kr. heraf moms med 5.875 kr. med teksten ”fakturanr. 2015-011”.

Der er således anerkendt beskatning af i alt 246.650 kr. af de samlede indsætninger på 520.846,50 kr. (50.000 kr.+26.400 kr.+46.875 kr.+25.000 kr.+6.000 kr.+55.000 kr.+8.000 kr.+29.375 kr.) og heraf 20 % moms, med i alt 39.330 kr. (5.280 kr.+9.375 kr.+5.000 kr.+1.200 kr.+11.000 kr.+1.600 kr.+5.875 kr., undtaget indsætningerne fra (BH) med 50.000 kr.)

Indehaveren kan dog ikke anerkende, at følgende indsætninger er medregnet til indkomstopgøresen i virksomheden for 2015:

Dato

Indsætning

Heraf moms

Tekst

Indbetaler

12. januar

8.000 kr.

1.600 kr.

Kundekort

28. januar

10.000 kr.

2.000 kr.

(BNC)

30. januar

1.000 kr.

200 kr.

Ech

(LMM)

23. marts

20.000 kr.

1.600 kr.

Fra (BNC)

(BNC)

24. marts

50.000 kr.

10.000 kr.

(NG)

(NG)

17. april

8.000 kr.

1.600 kr.

Fra (BNC)

(BNC)

23. april

13.000 kr.

2.600 kr.

[finans4]

19. maj

12.000 kr.

2.400 kr.

Kundekort

[...84]

4. juni

8.000 kr.

1.600 kr.

(KL)

[virksomhed5]

15. juni

20.000 kr.

4.000 kr.

(BNC)

22. juli

8.000 kr.

1.600 kr.

[finans4]

5. oktober

3.000 kr.

600 kr.

13. oktober

10.000 kr.

2.000 kr.

Overførsel

(C)

27. november

2.000 kr.

400 kr.

(C)

7. december

16.000 kr.

3.200 kr.

Gfaktura KL:000856633 KTR,v1

[virksomhed6]

8. december

85.000 kr.

17.000 kr.

Overførsel

(C)

I alt

274.000 kr.

54.800 kr.

Af de ikke-anerkendte indsætninger har SKAT henført 80 %, svarende til 219.200 kr., til den skattepligtige indkomst, mens 20 %, svarende til 54.800 kr., er anset for at udgøre moms.

Lån

Indehaveren har under klagesagen forklaret, at indsætninger for i alt 32.500 kr. i 2014 og 59.000 kr. i 2015 udgør tilbagebetaling på lån

Indsætningerne fra (LMM) med i alt 12.500 kr., herunder indsætninger med 1.500 kr. den 28. februar, 31. marts, den 28. maj, den 30. juni, den 30. september, den 31. oktober og den 28. november 2014, samt 1.000 kr. den 31. december i 2014 og herudover den 30. januar 2015 med 1.000 kr. udgør tilbagebetaling fra et lån, indehaveren har ydet (LMM). I alt er der tilbagebetalt 12.500 kr. fra (LMM) til indehaveren i 2014 og 2015.

Derudover er indsætningen fra (BS) den 24. februar 2014 med 21.000 kr. tilbagebetaling fra et lån, indehaveren havde ydet.

Dette var også gældende for indsætningerne fra (BNC) den 28. januar 2015 med 10.000 kr., den 23. marts 2015 med 20.000 kr., den 17. april 2015 med 8.000 kr. og den 15. juni 2015 med 20.000 kr. svarende til 58.000 kr. som ligeledes var tilbagebetaling fra lån indehaveren havde ydet (BNC).

Indehaveren har oplyst, at lånedokumenter vil blive eftersendt for (BS) og (BNC). Der er ikke indsendt lånedokumenter.

Indsætningen fra (NG) den 24. marts 2015 på 50.000 kr. har indehaveren forklaret, var et lån, som indehaveren har optaget hos (NG), og grundet lånets korte varighed og indehaverens gode forhold til (NG) er der ikke udarbejdet lånedokument.

Indehaveren har forklaret, at posten med 39.500 kr. på et kontoudtog fra [finans2] med teksten ”Straksoverførsel gennemført pr. 07.08.2015” udgjorde tilbagebetalingen fra indehaveren til (NG).

For så vidt angår indsætningerne fra [finans4] den 23. april 2015 med 13.000 kr. og 22. juli 2015 med 8.000 kr., i alt 21.000 kr. har indehaveren forklaret, at det udgjorde optagede lån.

Mellemværender

Indehaveren har forklaret, at mange af indsætningerne udgør mellemværender mellem indehaverens sønner (C) og (M) og indehaveren. Indehaveren har ikke fuldt overblik over indsætningerne, men sønnerne og indehaveren havde en aftale om at hjælpe hinanden indbyrdes.

Det fremgår af klagen, at indsætningerne af den 13. februar, den 6. maj, den 1. oktober og den 1. oktober, den 15. oktober og den 21. november 2014 svarende til i alt 36.146,50 kr., samt den 12. januar, den 13. oktober, den 27. november og den 8. december 2015 svarende til i alt 105.000 kr. udgør mellemværender mellem indehaveren og sønnerne.

Indsætningen fra (KL) af 8.000 kr. den 4. juni 2015 stammer fra et leasingforhold af en bil, som indehaveren havde rådighed over. Indehaveren har ikke fremlagt dokumentation for leasingforholdet.

Endvidere har indehaveren forklaret, at indsætningen fra ”[...84]” på 12.000 kr. stammer fra salg af indehaverens båd. Indehaveren har ikke fremlagt dokumentation for salget af båden.

Til støtte for indehaverens forklaring, har repræsentanten fremlagt en oversigt over kontobevægelser og en oversigt over indehaverens privatforbrug i 2014 og 2015, hvoraf transaktioner mellem (LMM), (BS), (NG), (BNC), (KL), sønnerne og [virksomhed6] fremgår. Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale eller bilag.

Af kontoudtog fra indehaverens konto nr. [...57] i [finans2], fremgår en indsætning på 3.000 kr. af indehaveren selv d. 5. oktober 2015 med teksten ”hr”. Af kontoudtog fra [finans2] konto nr. [...73], fremgår en hævning med 3.000 kr. med teksten ”hr” den 5. oktober 2015.

Af kontoudtog fra [finans1] fremgår det, at der er udbetalt 13.000 kr. d. 23. april 2015 og 8.000 kr. den 22. juli 2015 fra ”[kassekredit]”. På begge posteringer fremgår desuden: ”Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [finans4] Danmark filial af [finans4] Norge”.

For afgiftsperioden 1. halvår 2016, har SKAT opgjort den momspligtige omsætning ud fra indsætninger på indehaverens konti i [finans2] med nr. [...73] og [...77].

Det fremgår af klagen, at indehaveren ikke anså indsætningerne af den 18. januar 2016 fra [finans4] med 10.000 kr. og indsætningen fra [finans5] [...] med 1.538,08 kr. for at være momspligtig omsætning. Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ikke anser indsætningerne for at være momspligtig omsætning.

Indehaveren har forklaret, at kun indsætningerne af den 18. februar på 2.000 kr., 21. marts på. 25.000 kr., 18. februar på 3.000 kr. og 4. marts på 1.000 kr. udgør momspligtig omsætning, svarende til en ansat salgsmoms på 6.200 kr.

Indehaveren kan ikke anerkende, at følgende indsætninger omfatter momsbelagte indsætninger i afgiftsperioden 1. halvår 2016:

Dato

Indsætning

Heraf moms

Tekst

Indbetaler

18. januar

10.000 kr.

2.000 kr.

[finans4] Danmark

5. februar

1.200 kr.

240 kr.

(M)

(M)

4. marts

4.000 kr.

800 kr.

Indbetaling

29. marts

15.000 kr.

3.000 kr.

Overførsel

(C)

18. april

42.000 kr.

8.400 kr.

henrik hansen

[virksomhed7] IVS

21. april

8.000 kr.

1.600 kr.

[virksomhed7] ivs

[virksomhed7] IVS

20. maj

10.960 kr.

2.192 kr.

Overførsel

[virksomhed7] IVS

23. maj

1.538,08 kr.

307,62 kr.

[finans5] 4434486

[finans5]

27. juni

6.858,35 kr.

1.371,67 kr.

46229 [virksomhed8]

[virksomhed7] IVS

12. februar

2.900 kr.

580 kr.

(KL)

[virksomhed5]

9. marts

2.900 kr.

580 kr.

Leje af bil

[virksomhed5]

I alt

105.356,43 kr.

21.071,29 kr.

Indsætningerne fra (C) af den 29. marts 2016 og (M) af den 5. februar 2016 har indehaveren forklaret var midlertidige mellemværender med hans sønner.

Indehaveren har forklaret, at indsætningerne fra [virksomhed7] var refusion af udgifter, der var midlertidigt afholdt af indehaveren. Indehaveren stiftede selskabet som et IVS uden kapitalindskud den 1. marts 2016 med CVR-nr. [...2].

Af kontoudtog fra indehaverens personlige konto i [finans2] nr. [...73], betegnet ”Lønkonto” fremgår alle indsætningerne fra [virksomhed7] IVS. Det fremgår af samme kontoudtog, at der den 22. juni 2016 blev hævet 6.858,35 kr. til ”LeverandørService46299[virksomhed8] A/S A/S”.

Der er offentliggjort årsrapport for perioden 1. marts 2016 - 30. juni 2017 for [virksomhed7] IVS. Det fremgår af årsrapporten, at resultatet for året er 126.838 kr.

Det fremgår af indehaverens R75, at der var gæld til [finans4] for samlet 69.943 kr. i 2014 og 67.409 kr. i 2015 samt 67.914 kr. i 2016.

Det fremgår endvidere af indehaverens R75, at der var gæld til [finans5] med 87.910 kr. med en renteudgift på 1.496 kr. i 2015, og at gælden var indfriet i 2016.

Indehaveren var i de pågældende indkomstår ejer af ejendommen [adresse2], hvor indehaverens virksomhed er registreret.Indehaverens husstand bestod af 1 person i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

s afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 17.769 kr., 94.130 kr. og 24.964 kr. i årene 2014, 2015 og 2016.

I ansættelsen af salgsmomsen, indgår ikke indsætningerne fra (BH) i 2014, 2015 og 2016, som SKAT har lagt til grund stammede fra momsfritaget udleje, og indsætningerne i 2016 fra [finans4] og [finans5].

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført følgende:

”(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har ikke indsendt et regnskab, som kan danne grundlag for dit overskud.

Vi vurderer, at de fleste indsættelser på dine konti i [finans3], [finans1] og [finans2] er betaling for varer eller ydelser, som du har leveret. Indsættelserne fremgår af bilag 1.

Forhøjelsen af din skattepligtige indkomst fremkommer herefter således:

Indkomstår 2014

Indsat på konto [...48] i [finans1] 113.346,50 kr.

Indsat på konto [...43] i [finans3] 15.500,00 kr.

I alt 128.846,50 kr.

-moms - se bilag 117.769,30 kr.

Skattepligtig indkomst 111.077,20 kr.

-selvangivet overskud 13.758,00 kr.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst 97.319,20 kr.

Indkomstår 2015

Indsat på konto [...48] i [finans1] 162.400,00 kr.

Indsat på konto [...73] i [finans2] 116.875,00 kr.

Indsat på konto [...57] i [finans2] 241.375,00 kr.

I alt 520.650,00 kr.

-moms - se bilag 1 94.130,00 kr.

Skattepligtig indkomst 426.520,00 kr.

-selvangivet overskud 49.963,00 kr.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst 376.557,00 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 30. juni 2020 udtalt følgende:

”(...)

Jeg har ved opgørelsen vurderet de indsætninger på bankkontoen som kunne være omsætning inkl. moms. Der er ikke foretaget kontrol i [virksomhed7] IVS, som ifølge vores system er takseret for 2017 og 2018 og taget under konkursbehandling. Det er derfor muligt, at indtægten har været bogført i dette selskab.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har nedlagt påstand om, at momstilsvaret skal ansættes til 3.054 kr. i perioden 1. januar - 31. december 2014, og 37.996 kr. i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015, samt 6.200 kr. i perioden 1. januar 2016 - 30. juni 2016.

Indehaveren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Vedlagt fremsendes "Kontrol-dokumentation" (Bilag 1) fra SKAT's sagsbehandlingssystem. Heraf fremgår det, at klager har været igennem et længere sygdomsforløb.

I sygdomsforløbet har sønnen (C) udført arbejde for klager, og i forbindelse med en flytning er regnskabsmateriale desværre blevet ødelagt. Resultat af virksomhed er derfor konstrueret ud fra kontoudtog samt oplysninger fra klager.

Indkomståret 2014

Ud fra nedenstående begrundelser kan det accepteres, at det skatte- og momsmæssige resultat ansættes som nedenstående:

Skat

Moms

Husleje

40.000

Skrotpræmier

3.760

940

Andre indtægter

12.400

3.100

56.160

4.040

Bogføring (Economic)

1.344

149

Hjemmeside (123)

71

8

Internet (Fullrate)

5.945

661

Telefon ([virksomhed9])

1.515

168

Multimedie

-2.600

Skøn reservedele og biler

5.000

Ejendomsskat

3.882

Forbrugsafgifter

3.097

Forsikring

974

Vedligehold

4.837

24.065

32.095

3.054

Overført fra side 1

32.095

3.054

Tidligere selvangivet

13.758

Korrektion

18.337

3.054

Ifølge afgørelse

97.319

17.769

Ændring i forhold til SKAT

-65.224

-14.715

Ejendomsværdiskat

-2.900

Der klages over, at SKAT alene har beskattet yderligere indtægter, men ikke har givet nogen form for fradrag. Klager har således oplyst, at han ikke har fratrukket nogle udgifter vedr.

bilerne, fordi handel med brugte biler samlet set giver et skattemæssigt underskud.

På trods af at virksomheden fejlagtigt ikke er frameldt moms, så fremgår det af momsangivelserne, at der ej heller er angivet fradrag for moms.

Helt konkret kan følgende poster ikke godkendes som skatte- og momspligtige indtægter:

Note

Dato

Indbetaling

Person

Bemærkning

1

13-feb

8.000

Kontant indbetaling (kundekort)

Mellemværende sønner

2

24-feb

21.000

BS

Tilbagebetaling lån

3

11.500

LMM

Tilbagebetaling lån (7*1.500+1*1.000)

4

06-maj

15.000

[virksomhed3]

Mellemværende sønner

5

01-okt

6.000

Kontant indbetaling (kundekort)

Mellemværende sønner

6

01-okt

2.500

Kontant indbetaling (kundekort)

Mellemværende sønner

7

15-okt

3.000

Kontant indbetaling (kundekort)

Mellemværende sønner

8

21-nov

1.647

Kontant indbetaling (kundekort)

Mellemværende sønner

Note 1, 4, 5, 6, 7 og 8

Klager og sønnerne (M) og (C) hjælper hinanden økonomisk, således at hvis en af dem mangler likviditet, så udlånes penge. Låneforholdene går begge veje. Indbetalingerne fra sønnerne kan såvel være tilbagebetaling af lån, som det kan være lån ydet af sønnerne. Indbetalinger "kundekort" samt indbetalingen fra [virksomhed3], der er sønnens selskab, er derfor alle indbetalinger vedr. disse mellemværender.

Mellemværender mellem sønner understøttes af de meget store afvigelser på kontante hævninger. Det fremgår af kontoudtog, at de kontante hævninger varierer på følgende måde:

Ovenstående understøttes yderligere af, at det kontante privatforbrug (uden afvigelser i offentlig gæld) kan opgøres til knap 500.000 kr. (Bilag 2) Et privatforbrug der er helt urealistisk, for en husstand af denne karakter med 1 person, idet det svarer til over 20.000 kr. pr. måned. Ifølge låneberegner er leveomkostningerne for 1 person 5.800 kr. pr. måned eller ca. 70.000 kr. årligt. Her skal tillægges udgifter til bolig og bil. Men for klager udgør det langt fra 400.000 kr., da der hverken er eksklusive boligforhold eller biler.

Forholdet understøttes yderligere af leveomkostningerne, der fremgår af kontoudtogene. (Bevægelser på bankkonti vedlægges som regneark {Bilag 4}.

Note 2

Indbetaling fra (BS) er tilbagebetaling af tidligere udlån. Klager har oplyst, at lånedokument vil blive eftersendt.

Note 3

Indbetalinger fra (LMM) er afdrag på tidligere udlån. Indbetalingerne udgør i 2014 kr. 11.500. Lånet er endeligt afdraget i 2015, hvor der indbetales 1.000 kr. den 30. januar.

Resultat af virksomhed

Indbetalingerne fra (KO) og (BC) vedrører salg af bil og gearkasse.

Det er imidlertid ikke muligt at opnå skattepligtige udgifter, uden at der afholdes udgifter til køb af brugte biler/reservedele m.v. Ifølge kontoudtog fra bank er der købt reservedele for knap 8.000 kr. Disse reservedele kan imidlertid ikke direkte allokeres til de solgte biler, da de også vedrører private biler. De direkte udgifter ansættes efter skøn til 5.000 kr.

Som tidligere oplyst, er bilagsmateriale desværre blevet ødelagt vedvandskade I forbindelse med en akut indlæggelse. Der bør imidlertid godkendes skønsmæssigt fradrag for indgående moms for udgifter ifølge kontoudtog. Der henvises her til Landsskatterettens afgørelse af 7-6 2017 Journalnr. 12-019095. Det skønsmæssige fradrag er jf. afgørelsen ansat til 10 %.

Sagsbehandling

Der klages yderligere over, at SKAT ikke reelt har sagsbehandlet ud fra officialmaksimen. Her henvises f.eks. til, at SKAT beskatter lejeindtægter fra [adresse3], men de undersøger ikke, om ejendomsværdiskatten behandles korrekt. Der klages derfor over, at ejendomsværdiskatten på [adresse3] ikke er nedsat til 0 kr. idet ejendommen udlejes. Ejendomsværdiskatten udgør ifølge årsopgørelsen 2.900 kr.

Som det fremgår af bilag 2, er ejendommen [adresse4] solgt i 2014 for 1.061.119 kr. Ejendommen er oprindeligt anskaffet til 1.180.000 kr. Ejendommen er en bolig og forretningsejendom. Klager har derfor lidt et tab jf. Lov om beskatning af ejendomsavance. Dette tab er ej selvangivet. Klager har som følge af sin sygdom ikke været omhyggelig med oplysningerne til SKAT, men omhyggeligheden går såvel i SKAT's som i klagers favør. Et tab opstået jf. EBL, ville efterfølgende kunne anvendes i gevinster på andre ejendomme, hvor gevinsten er skattepligtig. Og klager har netop udlejningsejendom, det er derfor overvejende sandsynligt, at han kan anvende tabet senere. Tabet er ikke omfattet af denne klage, idet der på et senere tidspunkt vil blive bedt om genoptagelse af skatteansættelsen vedr. dette punkt.

Indkomståret 2015

Ud fra nedenstående begrundelser kan det accepteres, at det skatte- og momsmæssige resultat ansættes som nedenstående:

Overført fra side 4

144.939

37.996

Tidligere selvangivet

49.963

Korrektion

94.976

37.996

Ifølge afgørelse

426.520

94.130

Ændring

-281.581

-56.134

Ejendomsværdiskat

-2.900

Der klages over, at SKAT alene har beskattet yderligere indtægter, men ikke har givet nogen form for fradrag. Klager har således oplyst, at han ikke har fratrukket nogle udgifter vedr. bilerne, fordi handel med brugte biler samlet set giver et skattemæssigt underskud.

Indtægter opnået ved arbejde udført af sønner med en omsætning på 136.200 kr. kan ej heller opnås uden afholdelse af udgifter. Udgifterne er skønsmæssigt ansat til 50.000 kr.

På trods af at virksomheden fejlagtigt ikke er frameldt moms, så fremgår det af momsangivelserne, at der ej heller er angivet fradrag for moms.

Helt konkret kan følgende poster ikke godkendes som skatte- og momspligtige indtægter:

Note

Dato

Indbetaling

Person

Bemærkning

1

12-jan

8.000

Indbetaling (kundekort)

Mellemværende sønner

2

28-jan

10.000

(BC)

Tilbagebetaling lån

3

30-jan

1.000

(LMM)

Tilbagebetaling lån

4

23-mar

20.000

(BC)

Tilbagebetaling lån

5

24-mar

50.000

(NG)

Lån fra ven til købaf hus. Tilbagebetalt kontant 10.500 og ved bankoverførsel 7-8 kr. 39.500 fra [finans2]

6

17-apr

8.000

(BC)

Tilbagebetaling lån

7

23-apr

13.000

[kassekredit] ([finans4])

Forhøjelse af lån

8

19-maj

12.000

Indbetaling (kundekort)

Salg af privat sejlbåd

9

04-jun

8.000

(KL) - [virksomhed5] og brændsel

Udlæg Ford Focus den 19-5

10

15-jun

20.000

(BNC)

Tilbagebetaling lån

11

22-jul

8.000

[kassekredit]

Forhøjelse af lån

12

05-okt

3.000

Henrik [person1] (klager)

Overført fra anden konto i [finans2]

13

13-okt

10.000

(C)

Mellemværende

14

27-nov

2.000

(C)

Mellemværende

15

07-dec

16.000

[virksomhed6] - Fakturanr.

Privat mellemværende

16

08-dec

85.000

(C)

Mellemværende

Note 1, 13, 14 og 16

Mellemværende med sønner er beskrevet under indkomståret 2014.

I 2015 er er atter store afvigelser i de kontante hævninger. Det fremgår af kontoudtog, at de kontante hævninger varierer på følgende måde:

Januar

2.200

Februar

18.500

Marts

5.000

April

2.000

Maj

5.500

Juni

2.000

Juli

18.500

August

3.900

September

4.500

Oktober

8.000

November

2.000

December

74.500

Ud over de kontante hævninger, er der mange "hævninger" via bankoverførsler. Klager kan desværre ikke huske, hvem pengene er overført tit men han har oplyst, at der jævnligt er mellemværender med begge sønner.

Det beregnede privatforbrug (uden regulering af offentlig mellemregning) udgør ca.

360.000 kr. - og understøtter atter, at klager har likviditetsflow, der ikke kan direkte aflæses af ind- og udbetalinger på bankkonti.

Beregnet privatforbrug for 2015 (Bilag 3)

Note 2, 4,6 og 10

(BNC) er en god ven og handelspartner. (BNC) har delvist tilbagebetalt lån i 2015.

Klager har oplyst, at lånedokument eftersendes, da hans kopi af låneaftalen er gået til sammen med øvrigt regnskabsmateriale.

Note 3

Sidste afdrag fra (LMM).

Note 5

(NG) lånte klager 50.000 kr. til køb af [adresse5]. Der blev erhvervet på tvangsauktion pr. 1. april til en budsum på 200.000 kr. Lånet tilbagebetales i 2015 kontant og ved bankoverførsel den 7. august med 39.500 kr.

Der har ikke været udarbejdet lånedokument, da (NG) også er en god ven, og fordi lånet var meget kortvarigt.

Note 7 og 11

Det fremgår af R75 at lånet hos [finans4] ([kassekredit]} kun er afdraget med 2.534 kr. og der er renteudgifter for 10.071kr. Ydelserne udgør 32.500 kr. Udbetalingerne er således udtryk for nye/forhøjelse af lån i 2015.

Note 8

Indbetalingen er kontant fra klager. Indtægten hidrører salg af privat båd.

Note 9

Refusion af udlæg for ven (KL). Udlægget er foretaget den 19. maj vedr. Ford Focus.

Note 12

Indbetalingen er overførsel fra anden konto i [finans2].

Note 15

Indbetaling fra L'easy er mellemværende mellem klager og leasingselskabet. Som det fremgår af kontoudtogene betales der løbende ydelser til L'easy. Indbetalingen er således et privat mellemværende, idet der naturligvis ikke er udført arbejder for leasingselskabet.

Øvrige bemærkninger

Der er fuld forståelse for, at SKAT træffer afgørelse på det foreliggende grundlag, når ikke klager besvarer henvendelser fra SKAT.

Klager stiller sig imidlertid noget undrende over sagsbehandlingen. At beskatte og pålægge moms på indsætninger fra finansieringsselskaber synes noget uprofessionelt, klagers virksomhedstype taget i betragtning. Særligt når SKAT har alle oplysninger om leje og låneforhold med disse selskaber fra kontoudtog og skattemappen.

Dette forhold taget i betragtning med, at man ej heller korrigerer noget så enkelt som ejendomsværdiskatten.

Regulering moms 2016

Regulering af moms er godkendt således:

Beløb Moms

Indbetaling

18-02-2016

2.000

400

Betaling for køb

21-03-2016

25.000

5.000

Indbetaling

18-02-2016

3.000

600

Indbetaling

04-03-2016

1.000

200

Korrektion

6.200

Ifølge afgørelse

24.963

Ændring

-18.763

Der klages over følgende reguleringer i 2016:

Note

Dato

Indbetaling

Person

Bemærkning

1

18-jan

10.000

[finans4]

Nyt lån

2

5-feb

1.200

(M)

Mellemværende

3

12-feb

2.900

(KL)

Leje af bil

4

04-mar

4.000

Indbetaling

Salg af privat bådmotor

5

09-mar

2.900

(KL)

Leje af bil

6

29-mar

15.000

(søn)

Mellemværende

7

18-apr

42.000

[virksomhed7]

Mellemværende eget IVS

8

21-apr

8.000

[virksomhed7]

Mellemværende eget IVS

9

20-maj

10.960

[virksomhed7]

Mellemværende eget IVS

10

23-maj

1.538

[finans5]

Mellemværende bank

11

27-jun

6.858

[virksomhed7]

Mellemværende eget IVS

Note 1

[finans4] - nyt låneprovenu fra [finans4].

NoteZog6

Mellemværende søn jf. begrundelse tidligere år.

Note 3 o g 6

Klager har oplyst, at han er registreret som bruger af Mercedes Vito, selvom det reelt er [person2], der har rådighed over bilen. [person2] refunderer klager de udgifter, som klager afholder til leasing (godt 2.000 kr.) plus forsikring og vægtafgift.

Note 7, 8, 9 og 11

Indbetalinger fra [virksomhed7] af refusion af udgifter. Selskabet CVR-nr. [...2] er stiftet af klager den 1. marts 2016, og som et IVS er det uden kapitalindskud og dermed uden midler/likviditet. Udgifter, der er afholdt af selskabet, er derfor foreløbig betalt af klager. Det fremgår yderligere af kontoudtoget at tilbagebetalingen af 6.858,35 kr. er trukket fra kontoen den 22. juni 2016.

Note 10

Indbetalingen vedrører mellemværende med [finans5] bank. Ved udgangen af 2015 var der gæld på 87.910 kr. Mellemværendet er gjort endeligt op i 2016.

(...)”

Repræsentanten er den 6. januar 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling i indehaverens indkomstsag:

”(...)

2015 - Overførsel fra egen konto

Der vedlægges kontoudskrift fra [finans2] konto [...57] og konto [...73]. Heraf fremgår det, at der den 5. oktober er hævet 3.000 kr. med teksten "hr" fra konto [...73]. Pengene er indsat på konto [...57] med teksten "hr". Sparekassen har yderligere identificeret indsætningen med klagers navn som supplerende tekst. Det anses derfor bevist, at de 3.000 kr. er midler overført fra egen konto.

(...)”

Indehaveren udtalte sig på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 15. maj 2020 i forbindelse med sin klage over indkomstforhøjelsen. Indehaveren forklarede, at indsætningen på 1.646,50 kr. den 21. november 2014 stammede fra indehaverens tømte sparegris. Derudover stammede indsætningen fra [virksomhed6] den 7. december 2015 på 16.000 kr. fra et lån, som indehaveren havde optaget.

s afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven (bekendtgørelsen og lovene kan findes på www.retsinformation.dk).

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Alt hvad der af selskaber udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, at udleje og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for afgift.

Af momslovens § 37 fremgår der følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momslovens § 55 fremgår der følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.”

Af momsbekendtgørelsen § 82 fremgår der følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

”Bestemmelsen om adgangen til skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret har altid haft samme ordlyd.

Momsloven af 1967:

Bestemmelsen kan føres tilbage til momslovens indførelse i 1967, jf. lov nr. 102 af 31. marts 1967, hvor bestemmelsen fandtes i momslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2, har således sin baggrund i en bestemmelse, som blev indført i 1967 – dvs. før momssystemdirektivets vedtagelse og endda før Danmarks tiltrædelse i EU.

I forarbejderne til momsloven fra 1967 - forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, fremsat den 7. december 1966 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2:

”Paragraffens stk. 2 indeholder en bestemmelse om toldvæsenets adgang til at foretage skønsmæssig ansættelse af skyldige afgiftsbeløb i tilfælde, hvor afgiftsskylden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. ”

Lovændring i 1994:

Bestemmelsen - der i mellemtiden var flyttet til § 34 - blev i 1994 flyttet til momslovens § 77, stk. 2 (jf. Lov nr. 375 af 18. maj 1994). Af forarbejderne – lovforslag nr. L 124, fremsat den 8. december 1993 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 77:

”Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fra 1993 fremgår det, at der med loven foreslås en generel revision af momsloven. Den nedsatte arbejdsgruppe havde til opgave at sammenholde loven med EF’s momsdirektiver for at revurdere direktivernes gennemførelse i loven. Der var med lovforslaget hovedsageligt tale om tekniske og strukturelle ændringer, som skulle gøre loven mere overskuelig. Dog skete der også andre ændringer af momsloven på områder, hvor loven ikke i fornødent omfang afspejlede tilsvarende regler i direktivet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke omtaler forholdet mellem den danske bestemmelse om skønsmæssig ansættelse og direktivets regler om fradrag og dokumentation. På daværende tidspunkt var det relevante direktiv EF's 6. momsdirektiv ( Rådets direktiv 77/388/EØF).

Overgang til opkrævningsloven i år 2000:

Herefter blev bestemmelsen, som følge af en harmonisering i 2000, flyttet til opkrævningslovens § 5, stk. 2 (Lov nr. 169 af 15. marts 2000). Af forarbejderne til denne lov - lovforslag 1999/1 LSF 19, fremsat den 6. oktober 1999 - fremgår af de almindelige bemærkninger:

”Hjemlen til skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og afgiftsområdet.”

Af de specielle bemærkninger til opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår følgende:

”Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber.”

Om forholdet til EU-retten fremgår følgende under lovforslagets almindelige bemærkninger:

”Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der er fastsat regler om opkrævning vedr.

moms og punktafgifter. Forslaget holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten,

og der vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.””

Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvorfor den skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 1 - Fradragsrettens indtræden og omfang, fremgår der bl.a.:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)”

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 4 - Betingelser for udøvelse af fradragsretten, fremgår der bl.a.:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a), en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, jf. for eksempel sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. for eksempel sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 167 indtræder fradragsretten samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. for eksempel sag C-518/14 (Senatex), præmis 28.

For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. for eksempel C-518/14 (Senatex), præmis 29.

EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitets-princippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.

I sagen havde den afgiftspligtige udnyttet sin ret til fradrag af den moms, der var anført på fire fakturaer udstedt til denne fra et advokatselskab. Afgiftsmyndighederne konstaterede, at den afgiftspligtige ikke havde haft ret til at fradrage momsen for de omhandlede juridiske tjenesteydelser, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, var utilstrækkelige. Den afgiftspligtige fremlagde herefter bilagsdokumenter, som indeholdt en mere detaljeret fremstilling af de omhandlede juridiske tjenesteydelser. Afgiftsmyndighederne fastholdt de foreslåede berigtigelser, idet den manglende opfyldelse af retlige formkrav ikke kan afhjælpes ved tilvejebringelse af bilag, som godtgør de udeladte elementer.

EU-Domstolen fastslog, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.

Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.

Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette jf. præmis 46.

Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

I sag C-664/16 (Vadan) var den afgiftspligtige ikke i stand til at fremlægge fakturaer, men alene kvitteringer, der var ulæselige, hvorfor den forelæggende ret ønskede svar på, hvorvidt der kunne indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgik af en sagkyndig erklæring, som en national ret havde anordnet.

For så vidt angår den afgiftspligtiges forpligtelse til at fremlægge objektive beviser udtalte EU-Domstolen, at disse beviser bl.a. kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms, jf. præmis 45.

Hvad angår et bevis i form af en retsligt anordnet sagkyndig erklæring havde den forelæggende ret anført, at den sagkyndige havde til opgave at skønne, hvilket momsbeløb der kunne fradrages på baggrund af omfanget af de arbejder, der var udført, eller antallet af medarbejdere som den nævnte afgiftspligtige person nødvendigvis måtte have beskæftiget for at kunne opføre de bygninger, som han havde solgt. Hertil bemærkede Domstolen, at en sådan sagkyndig erklæring ikke kan godtgøre, at den afgiftspligtige faktisk har betalt afgiften af de indgående transaktioner, der er gennemført med henblik på opførelsen af disse bygninger, jf. præmis 47.

Købsmoms

SKAT har som led i en udbetalingskontrol anmodet virksomheden om fremsendelse af regnskabsmaterialet for perioden.

Under sagens behandling har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand om, at virksomheden for de omhandlede perioder har ret til et fradrag af den indgående moms på yderligere 14.715 kr. for år 2014, 56.134 kr. for år 2015 og 18.763 kr. for 1. halvår 2016.

Til støtte herfor har repræsentanten fremlagt opgørelser af udgifter, som er belagt med købsmoms. De underliggende bilag hertil er efterspurgt, men ikke fremlagt for Landsskatteretten.

Da yderligere købsmoms ikke er dokumenteret, kan der ikke indrømmes fradrag for købsmomsen, jf. ovenstående vedrørende dokumentationskrav.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende købsmoms.

Salgsmoms

Afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2014

Indehaveren har i alt anerkendt ændringer af ikke-indberettet salgsmoms med 4.040 kr. af bankindsætninger på 20.200 kr.

Landsskatteretten har i afgørelse vedrørende virksomhedens indkomst fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje virksomhedens omsætning ud over det af virksomheden anerkendte således, at 68.646,50 kr. ligeledes indgår i virksomhedens omsætning. Der er således ikke fremlagt underliggende dokumentation vedrørende de af repræsentanten anførte påstande og anbringender. Der henvises til Landsskatterettens j. nr. [...].

Landsskatteretten finder, at disse indsætninger stammer fra omsætning ved udøvelse af momspligtig erhvervsvirksomhed, og at SKAT har været berettiget til at forhøje virksomhedens salgsmoms med 13.729,30 kr., svarende til 20 % af de yderligere momspligtige indsætninger på i alt 68.646,50 kr.

På baggrund af ovenstående stadfæster retten SKATS afgørelse, hvorefter momstilsvaret ansættes til 17.769,30 kr. svarende til 20 % af den konstaterede yderligere afgiftsbelagte omsætning på 88.846,50 kr. (20.200 kr.+ 68.646,50 kr.) for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014.

Afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015

Indehaveren har i alt anerkendt ændringer af ikke-indberettet salgsmoms med 39.330 kr. svarende til, at der af SKATs afgørelse er anerkendt omsætning i virksomheden med (157.320 kr. + 39.330 kr.) i alt 196.650 kr. Herudover har indehaveren anmodet om yderligere købsmoms med 2.668 kr., således at ændring af tilsvaret er accepteret med 37.996 kr.

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje virksomhedens omsætning yderligere end det anerkendte, således at 250.000 kr. inkl. moms ligeledes udgør omsætning i virksomheden. Der henvises til j. nr. [...]. Landsskatteretten finder, at disse indsætninger stammer fra omsætning ved momspligtig erhvervsvirksomhed, og at SKAT har været berettiget til at forhøje virksomhedens salgsmoms med 50.000 kr., svarende til 20 % af de yderligere momspligtige indsætninger på i alt 250.000 kr.

Herudover har Landsskatteretten ved afgørelsen af indkomstansættelsen anset det for godtgjort, at bankindsætninger for (21.000 kr. + 3.000 kr.) i alt 24.000 kr. ikke skal indgå i ændringen af indkomst og momstilsvar. Moms heraf udgør 4.800 kr., hvormed afgiftstilsvaret nedsættes.

Der er ikke herudover fremlagt yderligere dokumentation for momstilsvaret.

På baggrund af ovenstående nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen med 4.800 kr. for denne periode.

Afgiftsperioden 1. januar 2016-30. juni 2016

Virksomhedens repræsentant har anerkendt ikke-indberettet salgsmoms med 6.200 kr. i afgiftsperioden 1. halvår 2016. Indehaveren var registreret med virksomheden [virksomhed1] i afgiftsperioden 1. januar-13. april 2016.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT kun har anset indsætninger på konti i [finans2] for at være momspligtig omsætning i afgiftsperioden 1. januar - 30. juni 2016. SKAT har således ikke beregnet moms af indsætningerne fra [finans5] [...] eller [finans4] Danmark.

For så vidt angår indsætningerne fra (C) og (M) finder retten, at indehaveren ikke har godtgjort at indsætningerne henholdsvis den 5. februar og 29. marts 2016 ikke udgør momspligtig omsætning i virksomheden. Der lægges vægt på, at indehaveren anses for at have et virksomhedsfællesskab med sønnerne, og at indehaverens virksomhed anvendes i dette virksomhedsfællesskab.

Retten finder således, at der skal beregnes salgsmoms af disse indsætninger med (1.200 kr. + 15.000 kr. x 20 %) 3.240 kr. i lighed med SKATs afgørelse.

Indehaveren har anført, at indsætningen af 4. marts 2016 på 4.000 kr. stammede fra salg af en privat bådmotor. Retten finder ikke, at indehaveren har godtgjort, at indsætningen er privat, idet der ikke er fremlagt dokumentation for ejerskabet og et efterfølgende salg af bådmotoren. Retten er således enig med SKAT i, at indsætningen udgør momspligtig omsætning i virksomheden, og at indehaverens salgsmoms forhøjes med 800 kr. (4.000 kr. x 20 %).

For så vidt angår indsætningerne den 12. februar 2016 med 2.900 kr. og 9. marts 2016 med 2.900 kr. fra [virksomhed5], finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at beløbene ikke udgør momspligtig omsætning i virksomheden. Landsskatteretten lægger vægt på, at indehaveren ikke har fremlagt dokumentation på leasingforholdet vedrørende bilen eller godtgjort, at leasingforholdet er foregået privat uden om virksomheden. Indehaverens salgsmoms forhøjes med (2.900 kr. x 2 x 20 %) 1.160 kr.

For så vidt angår indsætningerne på indehaverens private konto [...73] fra [virksomhed7] IVS, har indehaveren forklaret, at de stammer fra refusion af udgifter, som indehaveren havde lagt ud for [virksomhed7]. Selskabet blev stiftet af indehaveren den 1. marts 2016.

Indehaveren har ikke fremlagt faktura, kvitteringer eller anden form for dokumentation på de udgifter, som han har oplyst at have afholdt, og der kan derfor ikke lægges vægt på disse.

Vedrørende indsætningen den 27. juni 2016 på 6.858,35 kr. er der den 22. juni 2016 hævet et tilsvarende beløb på kontoen med teksten ”LeverandørService 46299[virksomhed8] A/S”. Teksten går igen på både hævningen og indsætningen, og det anses for godtgjort, at der er tale om et udlæg foretaget af virksomheden for [virksomhed7] IVS, som er tilbagebetalt efter få dage. Der skal derfor ikke beregnes salgsmoms af indsætningen med 1.371 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af salgsmoms med 1.371 kr. for dette punkt.

For indsætningen på 10.960 kr. den 20. maj 2016 benævnt ”Overførsel” fra [virksomhed7] IVS er der ikke hævet et tilsvarende beløb eller påvist et udlæg af samme størrelse, og det er ikke på anden måde godtgjort, at beløbet ikke skal medregnes i virksomhedens skatte- og afgiftspligtige omsætning. Dette gør sig ligeledes gældende for indsætningen på 8.000 kr. den 21. april 2016 og den 18. april 2016 på 42.000 kr. benævnt ”henrik hansen”.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende disse posteringer.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse for så vidt angår afgiftsperioden 1. januar-31. december 2014. For afgiftsperioden 1. januar-31. december 2015 nedsættes SKATs forhøjelse med 4.800 kr., og for afgiftsperioden 1. januar til 30. juni 2016 nedsættes afgørelsen med 1.371 kr.