Kendelse af 26-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Klagen skyldes til dels, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftsgrundlag for salgsmoms, dels at SKAT ikke har godkendt fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden drev i perioden 2014-2015 transportvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er drevet som en enkeltmandsvirksomhed og har været aktiv siden 4. oktober 2012. Virksomheden er ophørt den 16. juni 2015.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at han siden 2011 alene har beskæftiget sig med at køre varer ud for virksomheden [virksomhed2] A/S, der leverer dagligvarer til private og til virksomheder.

Ad modregning med kunde

Virksomhedens indehaver har tidligere drevet lignende transportvirksomhed under navnet [virksomhed3], cvr-nr. [...2]. Da denne virksomhed ikke var momsregistreret, kunne virksomhedens kunde, [virksomhed2] A/S, ikke fratrække købsmoms for et samlet beløb på 117.361 kr., som derfor blev opkrævet af SKAT hos [virksomhed2] A/S i skrivelse af 8. juli 2014.

Ved selvfakturering, fra kunden til [virksomhed1], blev der den 30. juni 2014 udskrevet faktura nr. 4 svarende til et beløb på i alt 184.867,44 kr. inkl. moms. Beløbet er 147.893,95 kr. ekskl. moms. Moms heraf udgør 36.973,49 kr.

[virksomhed2] A/S har ved afregning af faktura nr. 4 udstedt den 30. juni 2014 af virksomheden modregnet beløbet på 117.361 kr. (faktura nr. 4b), der hidrører fra ovenstående momskrav i forhold til [virksomhed3], under henvisning til ”Tilbageholdt ifm. sag fra SKAT”. Af faktura nr. 4 fremgår det, at der er tale om fakturering for 558 timers kørsel, samt 15 timers ekstrakørsel og oplæring af ny vognmand.

Af det fremlagte bogføringsmateriale fremgår det, at virksomheden alene har bogført en omsætning vedr. faktura nr. 4 på 67.506,44 kr. hvoraf momsen udgør 13.501 kr.

SKAT har i forbindelse med den påklagede afgørelse forhøjet virksomhedens omsætning med 93.888 kr. og momstilsvar med forskelsbeløbet på 23.472 kr. i alt 117.361 kr.

Ad posten fremmed arbejde

Virksomheden har oplyst, at virksomheden i perioden 2014-2015 varetog 4 ruter/biler for [virksomhed2]. Virksomheden havde ikke ansatte chauffører, men betjente sig i stedet af underleverandører, med henblik på at opfylde sine forpligtelser overfor kunden.

Virksomheden har ved momsangivelse fratrukket købsmoms for følgende underleverandører:

[virksomhed4] ApS, Cvr nr. [...3], var registreret i branchekode 466900 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr samt bibrancherne 4655220 Engroshandel med telekommunikationsudstyr og 463200 Engroshandel med kød og kødprodukter. Ifølge CVR var det selskabets formål at drive virksomhed med handel og service. Der blev afsagt konkursdekret over anpartsselskabet den 31. marts 2016.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr.. [...4], var registreret i branchekode 782000 Vikarbureauer samt bibrancherne 466500 Engroshandel med kontormøbler og 532000 Andre post- og kurertjenester. Ifølge CVR var selskabets formål at drive it- og elektronikvirksomhed. Anpartsselskabet blev opløst ved konkurs den 25. november 2015.

[virksomhed6] ApS, Cvr nr. [...5], var registreret i branchekode 474200 Detailhandel med telekommunikations udstyr samt bibrancherne 931300 Fitnesscentre og 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. Ifølge CVR var det selskabets formål at drive virksomhed med markedsanalyser af data og dermed beslægtede aktiviteter. Anpartsselskabet blev opløst ved konkurs den 12. august 2016.

SKAT sendte den 7. juli 2016 forespørgsel på virksomhedens regnskabsmateriale, herunder momsregnskab og dokumentation for samhandel med underleverandører under henvisning til ”Alt materiale vedrørende posten fremmed arbejde”. Virksomheden søgte udsættelse på at fremkomme med oplysningerne.

Indehaveren har fremsendt regnskabsmateriale, hvoraf det fremgår, at virksomheden i indkomståret 2014 er blevet faktureret for fremmed arbejde af følgende underleverandørerydelser:

Fakturaerne indeholder beskrivelsen ”kørsel/chauffør for [måned]”.

Den 5. oktober 2016 fremsendte SKAT yderligere forespørgsel på oplysninger vedr. virksomhedens underleverandører.

Virksomhedens revisor svarede den 3. november 2016, at der ikke foreligger arbejdssedler eller timesedler som de forespurgte, idet det er kunden, [virksomhed2], der udleverer køresedler direkte til chaufførerne. Som dokumentation for virksomhedens indkøb af fremmed arbejder, blev der i denne forbindelse fremlagt samarbejdsaftaler mellem virksomheden og hver af de tre underleverandører.

I mødeindkaldelse den 1. december 2016, vedrørende møde mellem SKAT og virksomheden til afholdelse 14. december 2016, efterspurgte SKAT endnu engang afregningsbilag mellem virksomheden og dennes underleverandører. I mangel af arbejds- og timesedler efterspurgte SKAT en redegørelse og dokumentation for afregningen med underleverandørerne herunder redegørelse for, hvordan beløbene på er fremkommet. Afslutningsvist efterspurgte SKAT oplysninger og ID på virksomhedens kontaktperson hos underleverdøren, [virksomhed4] ApS.

Den 12. december 2016 svarede virksomhedens revisor, at det er kunden, der udleverer køreseddel direkte til den enkelte chauffør. Den månedlige afregning med chauffører sker, ifølge forklaringen, på et møde, hvor virksomheden og underleverandører opnår enighed om det kørte antal timer, med udgangspunkt i de nævnte køresedler.

Der er efterfølgende fremlagt timeoversigter, som underbilag til de enkelte fakturaer. Timeoversigterne er ikke underskrevet og dateret.

Virksomheden fremsendte desuden kopi af sygesikringsbevis og pas for kontaktpersonen, [person1], som var direktør for [virksomhed4] ApS.

SKAT fremsendte den 8. februar 2017 forslag til afgørelse. SKATs afgørelse af den 20. april 2017 er uændret i forhold til dette forslag.

Landsskatteretten har i forbindelse med sagens behandling efterspurgt transaktionsspor og yderligere oplysninger som kan belyse forholdene vedrørende de enkelte leverancer, som virksomhedens underleverandører har udført.

Landsskatteretten har ikke til belysning af klagesagen over SKATs ansættelse af virksomhedens moms modtaget yderligere redegørelse eller oplysninger vedrørende underleverandørerne.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2014 med 308.566 kr. og for 2015 med 267.308 kr.

Som begrundelse for forhøjelsen har SKAT anført følgende:

”SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag acceptere, at der foretages skattemæssig reduktion på 93.888 kr. af det fakturerede beløb ved bogføring af faktura 4 fra [virksomhed2]

Begrundelsen er, at:

Det er herefter SKATs opfattelse, at den opkrævning [virksomhed2] har krævet betalt af din nuværende virksomhed [virksomhed1] og som du har accepteret reduceret i betaling fra [virksomhed2] er din nuværende virksomhed og indkomstår 2014 uvedkommende.

Udgiften på i alt 117.361 kr. ses desuden ikke afholdt for, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens 6, stk. 1.

Fradrager/reduktionen herfor er derfor nægtet, hvorfor dit virksomhedsresultat forhøjes med 93.888 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Tilsvarende gør sig gældende for den moms på 23.472 kr. som mangler, at blive afregnet på faktura nr. 4 fra [virksomhed2], jf. momslovens § 46, stk. 7.

...

Du har i driftsregnskabet fratrukket indgående moms i forbindelse med diverse fakturaer fra [virksomhed4] ApS samt [virksomhed5] ApS.

De indsendte fakturaer indeholder følgende tekster:

”Kørsel for x måned”

”Chauffør samt diesel forbrug for marts 2014” samt

”Kørsel for Januar måned”

I henhold til momsloven § 58, stk. 1, nr. 5 er der krav om, at en faktura skal indeholde oplysning, om ”Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser”.

Det er SKATs opfattelse, at de indsendte fakturaer ikke opfylder ovennævnte krav i momslovens § 58, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af EU-dom c438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski, præmis 38, at en virksomhed kan afløfte moms af leverede tjenesteydelser, hvis fakturaen opfylder alle fakturakrav. Heraf kan omvendt sluttes, at såfremt fakturaen ikke lever op til fakturakravene er moms af fakturaerne ikke fradragsberettiget.

SKAT har givet dig mulighed for, at opfylde dokumentationsforpligtigelsen ved at få dig til at fremlægge time-/arbejdssedler samt løbende korrespondance med ovennævnte underleverandører.

Dette har desværre ikke været muligt for dig, at fremlægge, idet sådanne ikke foreligger.

Der skal henvises til din revisors mail af den 3. november 2016, hvor han skriver, at der ikke foreligger arbejdssedler, idet [virksomhed2] udleverer køresedler til chaufføren og at timesedler ikke udarbejdes. Din revisor skriver desuden, at ”[virksomhed1] plejede at møde sine underleverandører sidst på måneden i [by1] på [virksomhed2]’s tidligere adresse. Hvor han fik afregningsbilagene.”

SKAT har derfor i mail af den 1. december 2016 indkaldt disse afregningsbilag samt redegørelse og dokumentation for, hvorledes afregningsbilagene er beregnet/fremkommet.

Svaret fra din revisor var den 12. december 2016 følgende:

[virksomhed5] ApS

Der er desuden lagt vægt på, at:

[virksomhed4] ApS

Der er desuden lagt vægt på, at:

Da det herefter er SKATs opfattelse, at da der er sået tvivl om fakturaernes realitet og du ikke har opfyldt fakturakravene som ovenfor nævnt kan der ikke godkendes fradrag for den fratrukne indgående moms, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, litra a. Fradrag for indgående moms nægtes herefter med i alt 523.112 kr.”

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsen indstilling i sagen under angivelse af følgende bemærkninger:

”Modregnet tilgodehavende

Det må anses for ubestridt, at klagers fakturerede salgsmoms opkrævet på faktura nr. 4 fra 30. juni 2014 på 36.973,49 kr. er beregnet ud fra et momspligtig grundlag på 147.893,95 kr.

Efter momslovens § 27, stk. 1 udgør afgiftsgrundlaget vederlaget uden afgift tillagt alle biomkostninger, jf. stk. 2.

Da det opkrævede vederlag udgør 147.893,95 kr. er dette afgiftsgrundlaget.

Momsen udgør heraf 25 % jf. § 33. At klager og dennes kunde har aftalt, at kundens tilgodehavende mod indehaveren privat kan modregnes i klagers tilgodehanvende, er momsberegningen og –opkrævningen uvedkommende.

SKAT fastholder derfor forhøjelsen.

Fradrag for underleverandører

SKAT kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de 3 underleverandørydelser er leveret til klager.

Der synes for de 3 underleverandører således at foreligge en række usædvanlige omstændigheder vedrørende de samarbejdsaftaler m.v., som klager har gjort gældende var indgået med underleverandørerne.

SKAT finder ikke at klager alene ved fremlæggelsen af fakturaerne og ikke-underskrevet standardkontrakter har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37.

Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 40 (nu § 58), om oplysning om arten og omfanget af det udførte arbejde, har klager ikke ret til fradrag.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2013.569.BR.

SKAT fastholder derfor vores afgørelse også på det punkt. ”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 307.556 kr. for 2014 og 267.308 kr. for 2015.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført følgende:

”

Yderligere omsætning fra [virksomhed2] (ad 1 i SKATS afgørelse)

Til støtte for at Klagers skatteansættelse for indkomståret 2014 ikke skal forhøjes med kr. 93.888 og der ikke skal afregnes yderligere moms i 2014 med kr. 23.472 gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for hverken beskatning eller opkrævning af moms.

Der er indgået en aftale mellem Klager og [virksomhed2] om reduktion. Der er tale om gyldig civilretlig aftale mellem to uafhængige parter, hvorfor denne aftale også skal anerkendes såvel skatte- som momsretligt.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at Klagers skatteansættelse for indkomståret 2014 ikke skal forhøjes med kr. 93.888 vedrørende omsætning fra [virksomhed2], ligesom der heller ikke skal pålægges yderligere moms i 2014 på kr. 23.472 vedrørende [virksomhed2].

Ej godkendt fradrag for købsmoms for 2014 og 2015 (ad 3 i SKATs afgørelse)

Til støtte for at der ikke skal afregnes yderligere moms i 2014 og 2015 med henholdsvis kr. 255.804 og kr. 267.308 gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms.

Klager og hans revisor har nøje gennemgået, hvordan afregning med underleverandørerne er foretaget. Denne gennemgang understøtter, at Klager har benyttet sig af underleverandører i det anførte omfang, og at der er sket afregning, hvorfor der også må indrømmes fradrag for købsmoms vedrørende disse underleverandører.

For så vidt angår [virksomhed5] ApS kan det selvsagt ikke tillægges nogen betydning, at [virksomhed5] ApS ikke har angivet moms, eller at indbetalingerne til [virksomhed5] ApS efterfølgende er hævet kontant. Det er alene et forhold mellem [virksomhed5] ApS og SKAT. For så vidt angår [virksomhed4] ApS kan det ikke tillægges nogen betydning, at det angiveligt ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med personen bag [virksomhed4] ApS.

Ej godkendt skattemæssigt fra drag for fremmed arbejde (ad 4 i SKATs afgørelse)

Til støtte for at Klagers skatteansættelse for indkomståret 2014 ikke skal forhøjes med kr. 113.160, og der ikke skal afregnes yderligere moms i 2014 med kr. 28.290 gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for hverken beskatning eller opkrævning af moms.

Det gøres videre gældende, at underleverandørernes forhold ikke kan komme Klager til skade.

Klager har foretaget sig mere, end man kunne forvente. Det kan i den forbindelse ikke tillægges nogen betydning, at det angiveligt ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med personen bag [virksomhed6] ApS, ligesom det selvsagt heller ikke kan tillægges nogen betydning, at Klager skulle have skiftet underleverandør.

Det af Klager fremlagte materiale understøtter Klagers tidligere forklaringer. Materialet er ikke medsendt, men forventes fremsendt til Skatteankestyrelsen sammen med SKATs materiale.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at Klager har dokumenteret, at Klagers virksomhed har anvendt underleverandører, og udgifterne hertil er selvsagt fradragsberettigede både i skatte- og momsmæssig henseende. ”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal først tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens udgående moms med 23.472 kr. for modregning med virksomhedens kunde for momsforhold der vedrører samhandel med den tidligere virksomhed.

Der skal betales afgift af det fulde fakturerede beløb, for de leverede tjenesteydelser, jf. momslovens § 4 og momslovens § 46, stk. 7.

Det er ikke muligt at nedbringe afgiftsgrundlaget ved privatretlig aftale mellem parterne.

Landsskatteretten finder derfor, at SKATs forhøjelse er foretaget med rette.

Dernæst har SKAT ikke godkendt virksomhedens fradrag af indgående afgift for fremmed arbejde på i alt 551.402 kr. vedrørende perioden 1. januar 2014 til 16. juni 2015.

Fradrag for købsmoms for fremmed arbejde

Af momslovens § 37 fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagælden momsbekendtgørelses, Bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013,, § 84 fremgår:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skattestyrelsen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)” <

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37 er opfyldte.

Der er herved særligt henset til, at de af virksomheden fremlagte kontrakter, indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører, ikke nærmere beskriver omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor. Videre er der ikke fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kan dokumentere, at arbejdet faktisk er udført.

Endvidere bemærkes det, at virksomheden ikke er i besiddelse af fakturaer, der opfylder betingelserne i henhold til dagældende momsbekendtgørelsens § 61, ligesom virksomheden kun delvist har fremlagt dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer.

Det bemærkes, at de for retten fremlagte timeoversigter ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37 er opfyldte. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.