Kendelse af 23-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales 73.500 kr. mere i variabel tinglysningsafgift for tinglysning af skøde på ejendommen med matrikelnummer [...1][by1] by, [by1], idet SKAT har anført, at tinglysningsafgiften skal beregnes af den værdiansættelse, som er foretaget af SKATs Ejendomsvurdering i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 3. pkt.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I klagen af 11. juli 2017, indsendt til Skatteankestyrelsen, har repræsentanten oplyst, at [by2] Kommune i 2013 meddelte, at kommunen ville købe en del af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Dette areal blev herefter udstykket fra ejendommen og solgt til kommunen.

Den 3. oktober 2015 blev den offentlige ejendomsværdi for restejendommen vurderet til 43.500.000 kr. Vurderingen omfattede matrikelnumrene [...1] og [...2], beliggende [adresse1].

Den 16. marts 2016 blev matrikelnummer [...1] udstykket i to dele. Den ene del – med et areal på 22.986 m2 - blev frastykket til matrikelnummer [...3], beliggende [adresse2], [by1]. Kommunen købte herefter matrikelnumrene [...2], [...3] (og [...4] – et fællesareal uden værdi). Overdragelsen af matrikelnummer [...3] blev tinglyst den 20. april 2016, mens overdragelsen af matrikelnummer [...2] og [...4] blev tinglyst den 7. juni 2016.

I juni 2016 blev der indgået aftale om køb af resten af matrikelnummer [...1] med et areal på 13.144 m2.

Denne sag vedrører den sidste handel, dvs. salget af ejendommen med matrikelnummer [...1] med et areal på 13.144 m2.

Ejendommen blev overdraget fra [virksomhed1] til [by2] Kommune.

Den 26. juli 2016 tinglyste selskabets repræsentant et skøde vedrørende ejerskifte af ejendommen med matrikelnummer [...1] med et areal på 13.144 m2. Der blev betalt 9.160 kr. i tinglysningsafgift, hvilket svarer til, at den variable del af tinglysningsafgiften er beregnet af ejerskiftesummen på 1.250.000 kr.

Det bemærkes, at selskabet pr. 24. juli 2017 skiftede navn fra ”[virksomhed1]” til ”[virksomhed2] S/I”.

Den 16. november 2016 tog SKAT kontakt til SKATs Ejendomsvurdering med henblik på en vurdering af handelsværdien for ejendommen på adressen [adresse1] på tinglysningstidspunktet den 26. juli 2016. SKAT har oplyst, at ejendommen på adressen [adresse1] på tidspunktet for tinglysningen (alene) omfattede matriklerne [...1] (med et areal på 13.144 m2) og [...2].

I brev af 24. januar 2017 skønnede SKATs Ejendomsvurdering handelsværdien for [adresse1] til at være 14.600.000 kr. på tinglysningstidspunktet (den 26. juli 2016).

SKATs Ejendomsvurdering skønnede handelsværdien for ejendommen med matrikelnummer [...2] til at være 1.101.920 kr. på tinglysningstidspunktet (den 26. juli 2016).

I afgørelse af 1. maj 2017 har SKAT fratrukket værdien af matrikelnummer [...2] fra den samlede handelsværdi på 14.600.000 kr. for [adresse1]. Herefter har SKAT anført, at handelsværdien for ejendommen med matrikelnummer [...1] udgjorde 13.498.000 kr. på tinglysningstidspunktet.

Skattestyrelsen har den 7. februar 2020 oplyst over for Landsskatteretten, at der i Ejendomsvurderingens skøn af ejendommen med matrikelnummer [...1] er taget højde for de forbedringer, som måtte være foretaget i perioden mellem tidspunktet for anmeldelse til tinglysning og tidspunktet for Ejendomsvurderingens skøn. Det er herefter lagt til grund, at de pågældende forbedringer ikke indgår i den skønnede værdi.

Af Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) fremgår det, at matrikelnummer [...1], [adresse1], med et areal på 13.144 m2, – sammen med matrikelnummer [...2] (med et areal på 6.887 m2) - blev vurderet den 1. oktober 2016. Den samlede vurdering for de to matrikler lød på 27.000.000 kr.

Ejendomsvurderingen fra 1. oktober 2016 var en årsomvurdering, for hvilken der var klageadgang efter den dagældende vurderingslov. På tidspunktet for den offentlige ejendomsvurdering var [by2] Kommune tinglyst som adkomsthaver. Kommunen har ikke påklaget ejendomsvurderingen til SKAT.

Landsskatteretten har den 9. september 2020 anmodet vurderingskontoret i Skatteankestyrelsen om en udtalelse om ejendommens værdi på tinglysningstidspunktet. Udtalelsen forelå den 11. september 2020. Af udtalelsen fremgår følgende:

”[by2] kommune har i 2016 købt ejendommen [adresse1], [by1]:

Tinglyst skøde af 26. juli 2016.

Ejendomsnr.: 320-2739, som består af matr.nr. [...1] på 13.144 m².

Der er på grundarealet opført 4 bygninger til undervisningsbrug samt 4 tilhørende småbygninger. Bebyggelsen er opført i perioden 1905 til 1971.

SKAT Ejendomsvurdering har ansat ejendomsværdien således:

Undervisning

3.889 m² x 332 kr./m²

1.298.148 kr.

Kontor

416 m² x 400 kr./m²

166.400 kr.

Andet

47 m² x 100 kr./m²

4.700 kr.

I alt

1.462.248 kr.

Matr.nr. [...1] + [...5] (afrundet)

1.462.248 kr. x 10

14.600.000 kr.

÷ matr.nr. [...5]

÷ 1.101.920 kr.

Ejendomsværdi

13.498.080 kr.

Undertegnede bemærker:

Ejendommen har tidligere fungeret som [virksomhed3], men ejendommen har stået tom fra 2010 til 2015. Der er kun ganske få potentielle købere til en ejendom af denne type – realistisk set kun stat eller kommune. Det vil være forbundet med betydelige omkostninger at ombygge ejendommen til et andet formål.

Det indstilles, at ejendomsværdien ændres til:

Undervisning

4.076 m² x 200 kr./m²

815.200 kr.

4 småbygninger

276 m² x 100 kr./m²

27.600 kr.

I alt

842.800 kr.

Ejendomsværdi (afrundet)

842.800 kr. x 8

6.700.000 kr.

Det er lagt til grund, at bygning 4 på 416 m² først er omdannet fra undervisning til kontor efter købstidspunktet.

Der er ved udøvelsen af skønnet over lejeværdi og lejefaktor henset til, at ejendommen er indrettet til undervisningsformål, at bebyggelsen på overdragelsestidspunktet var i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand jf. advokatens oplysninger herom, og at der må påregnes en betydelig tomgang i ejendommen.”

Vurderingskontorets udtalelse blev den 21. september 2020 sendt i høring hos Skattestyrelsen. Den 20. oktober 2020 fremsendte Skattestyrelsen bemærkninger til udtalelsen. På baggrund af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen har Skattestyrelsen anført, at styrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at følge værdiansættelsen fra Skatteankestyrelsens vurderingskontor.

Repræsentanten har i udtalelse af 13. november 2020 og 27. november 2020 fastholdt påstanden om, at tinglysningsafgiften skal beregnes af ejerskiftesummen.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales 73.500 kr. mere i tinglysningsafgift for tinglysning af skøde på ejendommen med matrikelnummer [...1][by1] by, [by1], da tinglysningsafgiften skal beregnes af den værdiansættelse (13.498.080 kr.), som er foretaget af SKATs Ejendomsvurdering i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 3. pkt.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

Den 26. juli 2016 har I tinglyst et skøde vedrørende ejendommen [...1][by1] By, [by1], beliggende [adresse1]. Skødet vedrører [virksomhed1]s salg til [by2] Kommune af ejendommen.

Ejerskiftesummen er oplyst til 1.250.000 kr. Ejendommen er ikke selvstændigt vurderet.

Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4, anførte boliger, beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. Det står i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Da ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, skal der i skødet angives et skøn over ejendommens værdi på tinglysningstidspunktet. I har skønnet denne værdi til 1.250.000 kr., hvilket fraviger meget fra den offentliggjorte ejendomsværdi på 43.500.000 kr. Vi har derfor med hjemmel i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 3. pkt. forespurgt SKATs Ejendomsvurdering, hvad de mener, det overdragede har af værdi.

Ejendomsvurderingen har svaret, at de skønner, at værdien af [adresse1] ([...1][by1] By, [by1]) på tidspunktet for anmeldelse af skødet til tinglysning er 14.600.000 kr. Efterfølgende har de svaret, at værdien af den del af [adresse1] ([...2][by1] By, [by1]), der ikke er omfattet af nærværende skøde, skønnes at være 1.101.920 kr.

På baggrund af Ejendomsvurderingens skøn mener vi derfor, at den skønnede ejendomsværdi for den ved nærværende skøde ejerskiftede ejendom rettelig bør ansættes til 14.600.000 kr. - 1.101.920 kr. = 13.498.080 kr.

Da Ejendomsvurderingens skønnede ejendomsværdi således er større end ejerskiftesummen, er afgiftsgrundlaget den skønnede ejendomsværdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKAT skal tilbagebetale 73.500 kr., idet repræsentanten har anført, at tinglysningsafgiften skal beregnes af ejerskiftesummen på 1.250.000 kr.

Subsidiært har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at SKAT skal betale et efter Landsskatterettens skøn mindre beløb, idet repræsentanten blandt andet har anført, at Ejendomsvurderingen har undladt at tage højde for den opdeling af matrikelnummer [...1], der skete den 16. marts 2016, hvor et areal på 22.986 m2 blev frastykket til matrikelnummer [...3], beliggende [adresse2].

I klagen af 11. juli 2017 har selskabets repræsentant bl.a. anført følgende:

”[...]

Klageren ejede i en årrække ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen blev af Klageren anvendt til seminarium.

I 2010 ophørte Klageren med at drive seminarium på ejendommen, idet denne aktivitet blev flyttet til anden lokalitet. Klageren satte derfor ejendommen til salg.

Ejendommen blev udbudt til salg via [virksomhed4], [by3] efter råd fra [virksomhed5].

Ejendommen var til salg i mere end to år, uden at der fremkom nogle acceptable tilbud.

I 2013 meddelte [by2] Kommunen, at Kommunen gerne ville købe en del af ejendommen.

Der blev herefter indgået aftale derom, og dette areal blev udskilt fra ejendommen og solgt til kommunen.

Fsv. angår den resterende ejendom var der betydelige omkostninger ved at vedligeholde bygningsmassen nødtørftigt for at denne ikke skulle forfalde, ligesom der var meget betydelige udgifter til opvarmning om vinteren og til pasning af de store parklignende arealer. Manglerne ved ejendommen blev mere og mere åbenlyse, herunder var tagene i dårlig forfatning.

Som følge af at ejendomsmæglerfirmaet [virksomhed4] ikke kunne finde en køber til restejendommen, kontaktede Klageren [virksomhed6] Erhverv i [by4] i et forsøg på at fremme salgsprocessen.

Heller ikke [virksomhed6] Erhverv kunne imidlertid finde en køber.

[virksomhed6] rådede Klageren til om nødvendigt at søge ejendommen solgt i yderligere opdelt stand, og [virksomhed6] gik i gang med salgsprocessen.

Ved den offentlige vurdering i 2015 blev restejendommen vurderet til kr. 43.500.000,00.

Klageren gør gældende, at denne vurdering var helt ude af trit med virkeligheden, herunder den finanskrise der ramte Danmark i efteråret 2008.

Denne vurdering omfattede matr.nr. [...1][by1] By, [by1] med et areal på 36.661 m2 og matr.nr. [...2][by1] By, [by1] med et areal på 6.887 m2 og de på disse matrikelnumre værende bygninger.

Som følge af flygtningesituationen kunne [by2] Kommune primo 2015 konstatere, at kommunen godt kunne anvende yderligere en del af ejendommen til midlertidige flygtningeboliger. Delen omfattede en tidligere kollegiebygning, som havde stået tom og forfaldet i flere år. Taget var utæt, og der var fugt i bygningen.

Klager (sælger) foreslog ved første drøftelser med [by2] Kommune (køber), at prisen for den del af ejendommen, som Køber var interesseret i, skulle være kr. 5.000.000. Kommunen vurderede, at bygningen skulle males, gulve renoveres, der skulle etableres brandalarmeringsanlæg, og taget skulle renoveres. En nødtørftig renovering ville koste mindst kr. 2.000.000, mens drift og vedligehold af bygningen blev vurderet til at koste kr. 2.500.000 årligt. Henset til ejendommens stand m.v. ville [by2] Kommune derfor ikke byde mere end kr. 2.500.000.

Efter længere tids forhandlinger om pris, og da der ikke havde vist sig nogen andre potentielle købere, samt under hensyntagen til de meget betydelige vedligeholdelsesomkostninger m.v., besluttede Klageren at sælge en del af ejendommen til [by2] Kommune for de kr. 2.500.000,00.

I forbindelse hermed blev matr.nr. [...1][by1] By, [by1] udstykket i to, således at et areal på 22.986 m2 og de på grunden værende bygninger blev frastykket til matr.nr. [...3][by1] By, [by1].

Herefter blev matr.nr. [...2][by1] By, [by1], matr.nr. [...3][by1] By, [by1] (samt matr.nr. [...4][by1] By, [by1]), med de på matriklerne værende faste ejendomme solgt af Klageren til [by2] Kommune for kr. 2.500.000,00, hvilket var det bedst opnåelige bud.

Herefter var ingen af ejendommene særskilt vurderet.

Kommunen ønskede på dette tidspunkt ikke at erhverve den resterende del af matr.nr. [...1][by1] By, [by1] (13.144 m2) med de på denne ejendom værende bygninger.

De tinglysningsmæssige ekspeditioner vedrørende handelen til kr. 2.500.000,00 blev foretaget af [virksomhed7] I/S, [adresse3], [by5] ved advokat [person1], på vegne af [by2] Kommune.

Såvel Klageren (sælger) som [by2] Kommune (køber) erklærede på tro og love i forbindelse med handlen, at de kr. 2.500.000,00 var udtryk for den overdragne ejendoms værdi.

Jeg har fra advokat [person1]s kontor fået oplyst, at der i forbindelse med overdragelsen af matr.nr. [...2][by1] By, [by1], matr.nr. [...3][by1] By, [by1] samt matr.nr. [...4][by1] By, [by1] ligeledes blev betalt tinglysningsafgift beregnet på grundlag af købesummen på kr. 2.500.000,00, og at SKAT også vedrørende denne handel har forhøjet tinglysningsafgiften.

Jeg er endvidere bekendt med, at SKAT har forhøjet tinglysningsafgiften med kr. 46.300,00. Kommunen har betalt dette beløb.

Jeg repræsenterer nu [by2] Kommune, og har også indgivet klage til Skatteankestyrelsen på kommunens vegne med påstand om, at SKAT skal tilbagebetale den forhøjede afgift.

Efter delsalget til [by2] Kommune var det fortsat ikke muligt for [virksomhed6] at finde en køber til resten af ejendommen i 2015.

Jeg har forstået det sådan, at [by2] Kommune, for at samle et bredt udvalg af tilbud til børn og unge og at etablere en byrådssal og politiske mødefaciliteter centralt i kommunen medio 2016 besluttede, at kommunen gerne ville erhverve resten af ejendommen, og der blev derfor i juni 2016 indgået en aftale om kommunens køb af resten af matr.nr. [...1][by1] By, [by1] med et areal på 13.144 m2 og med en købesum på kontant kr. 1.250.000,00, hvilket var det højest opnåelige bud.

Undertegnede blev af Klageren bedt om at gennemføre de tinglysningsmæssige ekspeditioner vedrørende denne sidste handel. Tinglysningsafgift blev betalt med kr. 9.160,00, beregnet på grundlag af købesummen, der måtte antages at være ejendommes værdi.

Såvel Klageren (sælger) som [by2] Kommune (køber) erklærede på tro og love i forbindelse med handlen, at de kr. 1.250.000,00 var udtryk for den overdragne ejendoms værdi.

Da Tinglysningsretten var i tvivl om rigtigheden af værdien, oversendte retten sagen til SKAT, jf. tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 3.

Undertegnede skrev herom til SKAT den 15. august 2016, jf. bilag 2, hvor jeg gjorde gældende, at Klageren ikke skulle betale yderligere i tinglysningsafgift.

SKAT fremsendte den 15. februar 2017 forslag til forhøjelse af tinglysningsafgiften med kr. 73.500,00, jf. bilag 3.

Undertegnede argumenterede i brev af den 23. februar 2017 for, at Klageren ikke skulle betale mere i afgift, end Klageren allerede havde gjort, jf. bilag 4.

SKAT traf den 1. maj 2017 afgørelse om, at tinglysningsafgiften skulle beregnes ud fra en ejendomsværdi på kr. 13.498.080,00, og at Klageren derfor manglede at betale kr. 73.500,00 i tinglysningsafgift, jf. bilag 1.

Klageren har efterfølgende betalt dette beløb til SKAT.

[...]

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende:

Af tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2 fremgår bl.a.: ”[1] Såfremt ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning eller [2] såfremt der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi”.

Begge disse omstændigheder gjorde sig gældende på salgstidspunktet i nærværende sag.

Der var således sket udstykning af den oprindelige ejendom, hvorfor den overdragne ejendom ikke var selvstændigt vurderet, jf. [1].

Tillige havde ejendommen i en årrække stået delvis tom, og den var ikke blevet tilstrækkeligt vedligeholdt, hvorfor en køber kunne imødese meget betydelige istandsættelsesomkostninger, hvilket uomtvistelig påvirkede ejendommens handelsværdi betydeligt i nedadgående retning [2].

Salgssummen på kr. 1.250.000,00 for den resterende del af matr. Nr. [...1][by1] By, [by1] (13.144 m2) var det højest opnåelige bud på ejendommen.

I denne sammenhæng skal det bemærkes, at ejendommen havde været udbudt via ejendomsmægler igennem lang tid, i realiteten siden 2010. Sælger havde i meget betydelig grad været tålmodig for at opnå den højest mulige salgspris.

Det helt klare udgangspunkt for fastlæggelsen af det beløb, som afgiften skal beregnes på grundlag af, må derfor være salgssummen, idet denne er det mest eksakte udtryk for værdien af den resterende del af den oprindelige ejendom, når der ikke er handlet mellem nærtstående.

Klageren (sælger) og [by2] Kommune (køber) har således også erklæret, at ejendommens værdi på handelstidspunktet efter deres bedste skøn var kr. 1.250.000,00.

Det gøres endvidere gældende, at Klageren ikke har haft nogen intention om at forære noget som helst bort ved handlen.

Klageren måtte imidlertid sande, at [person2] fra [virksomhed8] i [by2] Kommune, har fuldstændig ret, når han konstaterer, ”at [by1] By ikke længere betragtes som en uddannelsesby og ej heller en stor handelsby”, jf. bilag 3, SKATs forslag af den 15. februar 2017, side 2, 3. sidste afsnit. Også dette taler for, at beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften må være lig handelsprisen, dvs. kr. 1.250.000,00.

At den af Klageren beregnede tinglysningsafgift ved overdragelsen er korrekt beregnet, støttes også af afgørelsen TSR 05/00-3851-02662 og af ”Tinglysningsafgiftsloven med kommentarer” af Lillian Hindborg mf., 3. udgave, side 88.

Konklusionen er således, at tinglysningsafgiften skal beregnes på grundlag af overdragelsessummen, dvs. på baggrund af kr. 1.250.000,00. Klageren har således betalt kr. 73.500,00 for meget i tinglysningsafgift, hvorfor SKAT er forpligtet til at betale dette beløb tilbage til Klageren.

[...]

I relation til Klagerens subsidiære påstand gøres det gældende, at SKATs værdiansættelse af den overdragne ejendom (kr. 14.600.000,00 med fradrag af kr. 1.101.920,00, i alt kr. 13.498.080,00) under alle omstændigheder er for høj.

Denne vurdering har ingen hold i virkeligheden, idet der ikke fandtes en køber, der bare tilnærmelsesvis ville betale dette beløb for ejendommen.

SKAT erkender da også i afgørelsen, jf. bilag 1, side 3, at den oplyste ejendomsværdi alene er til brug for beregningen af tinglysningsafgiften. ”Der er ikke tale om en egentlig ejendomsvurdering af ejendommen”.

Det gøres gældende, at dette ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, idet det afgørende for beregningen af tinglysningsafgiften efter denne bestemmelse er ejendommens værdi, hvilket må forstås som markedsværdien, der alt andet lige må ansættes til salgssummen, dvs. til kr. 1.250.000,00.

[...]

Det fastholdes, jf. mit brev af den 23. februar 2017, (bilag 4), at SKATs Ejendomsvurdering har undladt at tage højde for den frastykning der skete af matr.nr. [...1][by1] By, [by1] i 2015.

Der er ikke af SKAT fremlagt dokumentation for noget andet.

Der er korrekt, når SKAT i forslag af 15. februar 2017, side 2, jf. bilag 3 øverst anfører følgende:

”Seneste offentlige ejendomsvurdering på matrikelnummer [...1][by1] By, er ansat til 43.500.000kr. Fra matrikelnummer [...1][by1] By, [by1] er nu udmatrikuleret matrikelnummer [...2] og [...3][by1] By, [by1]. Ejendomsvurderingen på 43.500.000 kr. omfatter således matrikelnummer [...1], [...2] og [...6][by1] By, [by1]”

Det er også korrekt, når SKAT ved beregningen fratrækker værdien af matr.nr. [...2][by1] By, [by1], der tidligere var frasolgt og dermed ikke omfattet af skødet.

Men heller ikke matr.nr. [...3][by1] By, [by1], der ligeledes var solgt tidligere, var omfattet af skødet, hvorfor SKAT synes at glemme at fratrække værdien af dette matrikelnummer.

Som SKAT også har konstateret, blev det oprindelige areal på 43.498 m2 frastykket matr.nr. [...3][by1] By, [by1] med et areal på 22.986 m2 hvorpå en væsentlig del af den samlede bygnings­ masse på det oprindelige matr.nr. [...1][by1] By, [by1] var beliggende.

Den resterende del af matr.nr. [...1][by1] By, [by1], som er det relevante areal i nærværende sag, udgør således alene 13.144 m2 efter landinspektøropmåling.

Ligesom værdien af matr.nr. [...2][by1] By, [by1] skal fragå, skal værdien af matr.nr. [...3][by1] By, [by1] ligeledes fragå.

Det rigtige må være, at de kr. 13.498.080,00 som SKATs forslag lægger til grund for beregning af afgiften, i hvert fald yderligere skal reduceres med værdien af matr.nr. [...3][by1] By, [by1], dvs. med kr. 9.100.000,00.

[...]”

Repræsentanten har den 26. november 2019 oplyst, at selskabet ikke klagede over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016 af følgende årsager:

”[...]


1. Som udgangspunkt har det ikke siden 2012 været muligt at klage over erhvervsejendommes ejendomsvurdering, jf. https://skat.dk/skat.[...]

2. [virksomhed9] solgte den sidste del af de af klagen omfattede ejendomme i juni 2017. [virksomhed9] har ikke derefter haft nogen retlig interesse i at klage over ejendomsvurderingerne.

[...]”

Repræsentanten har efterfølgende i telefonsamtale af 4. december 2019 oplyst, at kommunen i august 2017 havde anvendt et samlet beløb på 19,5 mio. kr. på istandsættelse af matriklerne [...2] (1 mio. kr.), [...3] (2 mio. kr.) og [...1] (16,5 mio. kr.).

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens fornyede indstilling i sagen (efter retsmøde)

Skattestyrelsen har den 20. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens nye indstilling i sagen, hvorefter det indstilles at følge værdiansættelsen fra Skatteankestyrelsens vurderingskontor.

Skattestyrelsen har anført følgende:

”[...]

Skattestyrelsen er efter en konkret vurdering enige i Skatteankestyrelsens fornyede forslag til afgørelse fra 21. september 2020 fremsendt efter retsmødet den 4. september 2020, som i overvejende grad stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af den variabel tingslysningsafgift på baggrund af en nu indstillet ændret skønnet ejendomsvurdering.

Skatteankestyrelsen indstiller således at Skattestyrelsens afgørelse hvad angår tingslysningsafgiftsberegningen af skødet tinglyst den 26. juli 2016 stadfæstes, men at den skønnede ejendomsvurdering efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3 ændres fra i alt 13.498.080 kr. til 6.700.000 kr., jf. udtalelse fra Skatteankestyrelsens 4. kontor fra 9. september 2020.

Skattestyrelsen indstiller at klagers subsidiære påstand imødekommes, og at den skønnede ejendomsvurdering pr. tinglysningstidspunktet fastsættes til den af Skatteankestyrelsen indstillede, i alt 6.700.000 kr.

Skattestyrelsen har forelagt Skatteankestyrelsens 4. kontors udtalelse fra 9. september 2020 for Vurderingsstyrelsen. Vurderingsstyrelsen, Udvikling og Stab, Vurderingsfagligt kontor (Erhverv) har i den forbindelse kommet med fornyet vurdering.

Som det fremgår af vedhæftede udtalelse modtaget hos Skattestyrelsen den 14. oktober 2020 er Vurderingsstyrelsen efter en konkret vurdering enig i den af Skatteankestyrelsens vurderingskontoret skønnede ejendomsværdi. [...]”

Skattestyrelsens udtalelse af 20. oktober 2020 bygger på en udtalelse, som Skattestyrelsen har indhentet fra Vurderingsstyrelsen. Af Vurderingsstyrelsens udtalelse fremgår følgende:

”[...]

I har bedt Vurderingsstyrelsen kommentere forslag til værdiansættelse, udarbejdet af Skatteankestyrelsens 4. kontor.

Sagsbehandleren i Vurderingsstyrelsens driftsdel har anmodet staben om at besvare henvendelsen.

Vi skal indledningsvis bemærke, at konklusionerne i de tidligere afgivne udtalelser om ejendommenes værdi efter stabens opfattelse er betydeligt for høje. Der er således ikke taget tilstrækkeligt hensyn til ejendommenes karakter, deres planmæssige udnyttelsesmuligheder, den omstændighed, at bygningerne har stået tomme i en lang periode, og der er usikkerhed om bygningernes faktiske stand. Hertil kommer ejendommenes beliggenhed i en mindre sjællandsk provinsby.

Vi skal endvidere bemærke, at der især i årene efter kommunalreformen er set meget lave handelspriser på specielle ejendomme, tidl. anvendt til offentlige formål som f.eks. skoler og tidl. rådhuse.

Ejendomme, der er opført til specielle anvendelsesformål, som siden ændres eller som i dette tilfælde helt afvikles, byder såvel i salgs- som vurderingssituationer på betydelige problemer. Der vil ofte være behov for ny planlægning og betydelige ombygninger. Der er m.a.o. samtidig en lang tidshorisont med hensyn til at generere indtægter eller anvende bygningerne til andre formål. Disse ting kan betyde, at ikke-offentlige købere må træde tilbage, fordi de ikke kan skaffe finansiering til køb.

Planforhold.

Ejendommene er omfattet af en partiel byplanvedtægt nr. 1 fra 1969, der udlægger området til offentlige formål, og fastlægger, at der i området kun må opføres bygningerne til undervisningsbrug, sygehus, plejehjem, kirke, teater, offentlige bygninger og lignende samt udlægges arealer til sportsanlæg, uddannelsesinstitutioner, samt idrætsanlæg og -haller, rekreative grønne områder, parker og offentlige formål. Der må opføres kollegier samt personale- og lærerboliger i forbindelse med ovennævnte bygninger og anlæg. Byplanvedtægten fastsætter en maksimal udnyttelsesgrad på 0,25, svarende til en bebyggelsesprocent på 50, hvis der bygges i 2 etager, hvilket planens maksimale byggehøjde på 8 meter giver mulighed for, idet højden måles til stedet for ydervægs møde med tagfladen. Det aktuelle byggeri på grundene er betydeligt mindre end planens maksimale udnyttelsesmulighed.

Ejendommene er samtidig omfattet af kommuneplanens rammeområde H-O2, der udlægger området til offentlige formål som uddannelsesinstitutioner, samt idrætsanlæg og -haller, rekreative grønne områder. Kommuneplanrammen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 40 på ejendomsniveau.

Det planhierakiske princip betyder m.a.o., at ejendommens fremtidige bebyggelses-muligheder i forhold til det nuværende plangrundlag vil være indskrænket ved ny planlægning, fordi en lokalplan ville skulle respektere fastlæggelse af bebyggelsesprocenten.

De snævre planmæssige anvendelsesmuligheder indebærer efter Vurderingsstyrelsens opfattelse, at den potentielle køberskare er meget begrænset, realistisk set nok begrænset til beliggenhedskommunen. Forholdet påvirker i sig selv handelsprisen. Men den store ejendom må også på kort sigt anses for at være mindre attraktiv for kommunen, der i forvejen har etableret administration m.v. i byen. Der er begrænsninger i den kommunale økonomi med hensyn til anlægsbudgetternes størrelse. Der var dog specielle regler for kommunernes køb af ejendomme til flygtningeformål, hvilket netop var formålet med anskaffelse af det tidligere kollegium (matrikelnr. [...6]).

Bygningerne har stået tomme i en lang årrække.

Anvendelsen af ejendommene til undervisningsformål ophørte i sommeren 2010. Vurderingsstyrelsen har i sin første ansættelse af værdien nedsat faktoren til 10. henset til at ejendommene i det væsentlige stod ubenyttede i flere år til kommunens overtagelse, synes faktorfastsættelsen at ligge uden for det normale skønsområde herfor.

Bygningernes stand.

Vurderingsstyrelsen har ikke besigtiget ejendommene i forbindelse med den hidtidige sagsbehandling. Spørgsmålet om bygningernes stand er alene belyst gennem en telefonsamtale med en kommunal medarbejder. Da det er oplyst, at køber efterfølgende har anvendt et betydeligt beløb på istandsættelse m.v. af ejendommene, har styrelsen imidlertid ikke fundet, en besigtigelse nu, ca. 7 år efter erhvervelsen og ca. 4 år efter tinglysningstidspunktet, ville bidrage yderligere til sagens oplysning.

Beliggenhedens betydning.

Ejendommes indretning er sket under hensyn til deres anvendelse som kollegium og seminarium. Kollegiets værelser er efter det oplyste på 22 kvm. Efter lukningen af seminariedriften som led i en større ændring af seminariestrukturen, og henset til bygningsmassens indretning i øvrigt til undervisningsformål, synes ejendommenes anvendelse og eventuelle salg vanskeliggjort at planbestemmelserne og beliggenheden i en mindre provinsby. Der vil ud over planmæssige ændringer skulle foretages betydelige ombygninger, herunder af kollegiedelen, fordi markedet for så små boliger med den aktuelle beliggenhed synes begrænset.

Samlet betragtet, finder Vurderingstyrelsen derfor, der er så konkrete forhold knyttet til værdiansættelsen af ejendommene, herunder så stor usikkerhed om stand m.v. at der kan accepteres en pris, der afviger fra styrelsens første vurdering.

På baggrund af ovenstående og en fornyet gennemgang af sagerne finder Vurderingsstyrelsen, at den værdiansættelse, Skatteankestyrelsen foreslår, ligger inden for den usikkerhed, hvormed værdien af en så speciel ejendom i en situation som den foreliggende, kan fastlægges.

Vi finder bl.a. på baggrund af det oplyste om ejendommens driftsudgifter og det betydelige beløb, der blev anvendt på renovering, den anvendte faktor på 8 er høj. Modsat taler det relativt store, ikke-bebyggede og centralt beliggende areal på matr.nr. [...6] og 18æ, for, at ejendommen i en udviklingssammenhæng kunne have yderligere værdier. Som anført forudsætter noget sådant en grundlæggende ændring af områdets planforhold.

[...]”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens fornyede indstilling og Skattestyrelsens udtalelse af 20. oktober 2020

Repræsentanten har den 13. november 2020 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 20. oktober 2020. Repræsentanten har i bemærkningerne fastholdt påstanden om, at tinglysningsafgiften skal beregnes på grundlag af ejerskiftesummen.

Således har repræsentanten i bemærkningerne af 13. november 2020 anført følgende:

”[...]

[virksomhed9] og jeg har nu haft lejlighed til at vurdere Skatteankestyrelsens nye forslag til sagens afgørelse, og har følgende bemærkninger hertil:

Klager fastholder de tidligere nedlagte påstand og anbringender.

Vi har bemærket os Vurderingsstyrelsens kommentarer til værdiansættelsen.

Vurderingsstyrelsen anfører bl.a. følgende:

”Vi skal indledningsvis bemærke, at konklusionerne i de tidligere afgivne udtalelser om ejendommenes

værdi efter statens opfattelse er betydeligt for høje. Der er således ikke taget tilstrækkeligt

hensyn til ejendommenes karakter, deres planmæssige udnyttelsesmuligheder, den omstændighed,

at bygningerne har stået tomme i en lang periode, og der er usikkerhed om bygningernes

faktiske stand. Hertil kommer ejendommenes beliggenhed i en mindre sjællandsk provinsby.

Vi skal endvidere bemærke, at der især i årene efter kommunalreformen er set meget lave handelspriser

på specielle ejendomme, tidligere anvendt til offentlig formål som f eks. skoler og tidligere

rådhuse.

Ejendomme, der er opført til specielle anvendelsesformål, som siden ændres eller som i dette tilfælde

helt afvikles, byder såvel i salgs- som vurderingssituationer på betydelige problemer. Der vil

ofte være behov for ny planlægning og betydelige ombygninger. Der er m.a.o. samtidig en lang

tidshorisont med hensyn til at generere indtægter eller anvende bygningerne til andre formål.

Disse ting kan betyde, at ikke offentlige købere må træde tilbage, fordi de ikke kan skaffe finansiering

til køb.”

Om planforholdene anfører Vurderingsstyrelsen bl.a.:

Det planhirakiske, princip betyder m.a.o.., at ejendommenes fremtidige bebyggelsesmuligheder i

forhold til det nuværende plangrund/ag vil være indskrænket ved ny planlægning, fordi en lokalplan

ville skulle respektere fastlægge/se af bebyggelsesprocenten.

De snævre planmæssige anvendelsesmuligheder indebærer efter vurderingsstyrelsens opfattelse,

at den potentielle køberskare er meget begrænset, realistisk set nok begrænset til beliggenhedskommunen. Forholdet påvirker i sig selv handelsprisen. Men den store ejendom må også på kort sigt anses for at være mindre attraktivt for kommunen der i forvejen har etableret administration

m.v. i byen. Der er begrænsninger i den kommunale økonomi med hensyn til anlægsbudgetternes

størrelse."

Vedrørende bygningerne anfører Vurderingsstyrelsen bl.a.:

"Bygningerne har stået tomme i en lang årrække. Anvendelsen af ejendommene til undervisningsformål

ophørte i sommeren 2010. Vurderingsstyre/sen har i sin første ansættelse af værdien nedsat

faktoren til 10. Henset til at ejendommene i det væsentlige stod ubenyttet i flere år til kommunens

overtagelse, syntes faktorfastsætte/sen at ligge udenfor det normale skønsområde herfor."

Vedrørende bygningernes stand anfører Vurderingsstyrelsen bl.a.:" Spørgsmålet om bygningernes

stand er alene belyst gennem min telefonsamtale med en kommunal medarbejder. Da det er

oplyst, at køber efterfølgende har anvendt et betydeligt beløb på istandsætte/se m.v. af ejendommene

har Styrelsen imidlertid ikke fundet, en besigtigelse nu, ca. 7 år efter erhvervelsen og ca. 4

år efter tinglysningstidspunktet, vil bidrage yderligere til sagens oplysning.

Vedrørende beliggenhedens betydning anfører Vurderingsstyrelsen bl.a.:

"Ejendommenes indretning er sket under hensyn til deres anvendelse som kollegium og seminarium.

Kollegiets værelser er efter det oplyste på 22 m2. Efter lukning af seminariedriften som led i

en større ændring af seminariestrukturen, og henset til bygningsmassens indretning i øvrigt til

undervisningsformål, synes ejendommenes anvendelse og eventuelle salg vanskeliggjort af planbestemmelserne og beliggenheden i en mindre provinsby. Der vil udover planmæssige ændringer

skulle foretages betydelige ombygninger, herunder af kollegiedelen, fordi markedet for så små

boliger med den aktuelle beliggenhed syntes begrænset."

Vurderingsstyrelsen konkluderer herefter:

"Samlet betragtet finder Vurderingsstyre/sen derfor, der er så konkrete forhold knyttet til værdiansætte/

sen af ejendommene, herunder så stor usikkerhed om stand m.v. at der kan accepteres

en pris, der afviger fra Styrelsens første vurdering"

Det fremgår af ovenstående, at Vurderingsstyrelsens kommentarer på stort set alle parametre svarer til de anbringender, som klager har anført til støtte for de af klager nedlagte påstande.

Det fremgår intet steds i hverken Skatteankestyrelsens forslag til indstilling eller i Vurderingsstyrelsens bemærkninger, hvorledes man er kommet frem til, at afgiftsgrundlaget skal udgøre kr. 6. 700.000,00.

Klager gør på baggrund af Vurderingsstyrelsens ovenfor anførte bemærkninger samt det af klager i øvrigt anførte fortsat principalt gældende, at den korrekte vurdering af ejendommene svarer til handelssummen.

Uanset om Landsskatteretten følger klagers primære påstand, eller Skatteankestyrelsens nye indstilling, skal jeg anmode om, at Landsskatteretten i forbindelse med medholdsvurderingen udtaler, at klager har fået medhold i overvejende grad.

Skatteankestyrelsens nye forslag er, at afgiftsgrundlaget skal udgøre kr. 6.700.000,00. Altså en forhøjelse på kr. 5.450.000,00, i forholdet til klagers opfattelse af afgiftsgrundlaget, kr. 1.250.000,00.

Hvis Skatteankestyrelsens nye forslag lægges til grund, vil det medføre en nedsættelse af Skatteankestyrelsens oprindelige forslag fra kr. 13.498.000,00 til kr. 6.700.000,00, eller i alt kr.

6.798.000,00. På denne baggrund kan det konstateres, at klager i overvejende grad har fået medhold i klagen.

Klager ønsker ikke, at der berammes nyt møde i Landsskatteretten.

Det kan allerede nu oplyses, at klager vil anmode om omkostningsgodtgørelse, henset til, at klager har fået overvejende medhold.

[...]”

Repræsentanten har den 27. november 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens vurderingskontors udtalelse om ejendommens værdi. Repræsentanten har fortsat fastholdt påstanden om, at tinglysningsafgiften skal beregnes på grundlag af ejerskiftesummen:

”[...]

Efter at jeg den 17.11.2020 har modtaget den interne udtalelse af Skatteankestyrelsens vurdering af ejendommenes værdier skal jeg fremkomme med følgende bemærkninger:

Det fastholdes, at værdierne af ejendommene kan ansættes til de aftalte overdragelsessummer.

Som bemærket i min skrivelse af den 13.11. d.å. har Vurderingsstyrelsen på stort set alle parametre givet klager medhold i de anbringender, som klager har anført til støtte for de af klager nedlagte påstande.

I særdeleshed skal det fremhæves, at det af den nu fremlagte udtalelse fra Skatteankestyrelsens vurderingskontor fremgår, at ”der kun er ganske få potentielle købere til denne type ejendomme,- realistisk set kun Stat eller Kommune. Det vil være forbundet med betydelige omkostninger atombygge ejendommen til et andet formål”

Som tidligere anført, er klager fuldstændig enig i dette standpunkt og da det kan fastslås, at Staten ikke ønskede at købe ejendommene, var der reelt kun en køber til disse, nemlig [by2] kommune.

Som følge deraf må det lægges til grund, at ejendommenes handelspris har været nøjagtigt det beløb som [by2] kommunen ville betale for ejendommene, og ikke en eller anden fiktiv beregning af ejendommenes værdi.

På baggrund af ovenstående skal jeg anmode Landsskatteretten om at træffe afgørelse i overensstemmelse med klagers primære påstand.

[...]”

Retsmødet

På retsmødet har repræsentanten gennemgået og uddybet sine synspunkter. Repræsentanten har således særligt anført, at tinglysningsafgiften skal beregnes af ejerskiftesummen, idet denne er udtryk for ejendommens handelsværdi.

Skattestyrelsen har på retsmødet fastholdt indstillingen om stadfæstelse af SKATs afgørelse.

På retsmødet voterede Landsskatteretten for, at der blev indhentet en udtalelse fra Skatteankestyrelsens vurderingskontor vedrørende handelsværdien på tinglysningstidspunktet. Herefter skulle sagen overgå til skriftlig votering.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har beregnet yderligere variabel tinglysningsafgift for ejendommen med matrikelnummer [...1][by1] by, [by1], på grundlag af en af SKATs Ejendomsvurdering skønnet handelsværdi på 13.498.000 kr. på tinglysningstidspunktet den 26. juli 2016.

Repræsentanten har nedlagt primær påstand om, at tinglysningsafgiften skal beregnes af ejerskiftesummen på 1.250.000 kr.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at selskabet skal betale et efter Landsskatterettens skøn mindre beløb. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at den skønnede ejendomsværdi under alle omstændigheder er for høj, samt at værdien af matrikel [...3] ikke er blevet fratrukket i den skønnede ejendomsværdi.

Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at såfremt en ejendom ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller såfremt der i tiden mellem den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi.

Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, fremgår det, at såfremt registreringsmyndigheden (Tinglysningsretten) er i tvivl om rigtigheden af den skønnede værdi, kan den oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen (SKAT). Herefter foranlediger told- og skatteforvaltningen ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven (på tinglysningstidspunktet: vurderingsloven). Told- og skatteforvaltningen beregner herefter afgiften.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabets repræsentant den 26. juli 2016 tinglyste et skøde vedrørende ejerskifte af ejendommen med matrikelnummer [...1], beliggende [adresse1], [by1] by, [by1].

Af Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) fremgår det, at matrikelnummer [...1], [adresse1], med et areal på 13.144 m2 - sammen med matrikelnummer [...2] med et areal på 6.887 m2 - blev vurderet den 1. oktober 2016. Den samlede offentlige ejendomsvurdering for de to matrikler lød på 27.000.000 kr.

Da ejendommen på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning ikke var selvstændigt vurderet, skulle ejendommens værdi angives efter bedste skøn. Dette bestrides ikke i sagen. I den foreliggende sag har SKAT i overensstemmelse med det ovenfor anførte – og dermed en tvivl om værdien - anmodet SKATs Ejendomsvurdering om at foretage en vurdering af ejendommen med matrikelnummer [...1], [by1] By, [by1], på tidspunktet for tinglysningen den 26. juli 2016.

I brev af 24. januar 2017 skønnede Ejendomsvurderingen ejendommen med matrikelnummer [...1], [adresse1], til at have en handelsværdi på 13.498.080 kr. på tinglysningstidspunktet.

Til støtte for den primære påstand har repræsentanten henvist til TSR 05/00-3851-02662. I denne sag blev det anset for korrekt at beregne den variable tinglysningsafgift på grundlag af ejerskiftesummen i en situation, hvor ejendommen ikke var selvstændigt vurderet på tinglysningstidspunktet, og der derfor skulle fastsættes en skønnet værdi efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt.

Ejerskiftesummen på 1.250.000 kr. afveg meget fra tidligere vurderinger af ejendommen (uanset at ejendommen da indeholdte yderligere matrikelnumre), og det var derfor med rette, at SKAT foranledigede ejendommen vurderet efter vurderingsloven i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 3, 3. pkt.

Afgiften beregnes mindst på grundlag af den angivne værdi efter bedste skøn - ejerskiftesummen i dette tilfælde - dog således at hvis ejendommen vurderes til en højere værdi i henhold til vurderingsloven, beregnes afgiften af denne værdi, jf. § 4, stk. 2 og 3.

Da den skønnede ejendomsværdi er højere end ejerskiftesummen, er det umiddelbart korrekt, at SKAT har lagt den skønnede ejendomsværdi til grund for beregningen af den variable tinglysningsafgift.

Dog skal der – i tråd med repræsentantens subsidiære påstand - tages stilling til, om den af SKATs Ejendomsvurdering skønnede ejendomsværdi kan anses for retvisende.

Landsskatteretten har i den forbindelse anmodet vurderingskontoret i Skatteankestyrelsen om en udtalelse om ejendommens værdi på tinglysningstidspunktet den 26. juli 2016. I udtalelsen af 11. september 2020 har vurderingskontoret vurderet værdien af ejendommen med matrikelnummer [...1], [adresse1], til at være6.700.000 kr. på tingslysningstidspunktet.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 20. oktober 2020 til Landsskatteretten anført, at styrelsen på baggrund af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen er enig i, at værdien af ejendommen med matrikelnummer [...1] vurderes til at være 6.700.000 kr. på tinglysningstidspunktet.

Repræsentanten har efterfølgende, i skrivelser af 13. november 2020 og 27. november 2020 til Landsskatteretten, fastholdt påstanden om, at tinglysningsafgiften skal beregnes på grundlag af ejerskiftesummen på 1.250.000 kr.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

På baggrund af sagens oplysninger finder disse retsmedlemmer, at tinglysningsafgiften skal beregnes på grundlag af den af vurderingskontoret skønnede ejendomsværdi på 6.700.000 kr.

Der er herved henset til, at der må anses for at være en væsentlig tvivl om, hvorvidt den af SKATs Ejendomsvurdering skønnede ejendomsværdi kan anses for retvisende. Der er yderligere henset til, at der i vurderingskontorets skøn over ejendomsværdien er taget højde for ejendommens brug og tilstand på overdragelsestidspunktet.

Der skal herefter betales variabel tinglysningsafgift på 0,6 % af vurderingskontorets skøn på i alt 6.700.000 kr. for matrikelnummer [...1], jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2. Der skal herefter ikke afkræves 73.500 kr. mere i afgift, men alene 32.700 kr., jf. 0,6 % af differencen på 5.450.000 kr. (6.700.000 kr. – 1.250.000 kr.).

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for, at SKATs afgørelse ændres.

Ét retsmedlem bemærker:

Den faktiske handelspris mellem to uafhængige parter efter langvarige forhandlinger er som udgangspunkt et godt udtryk for ejendommens værdi. Intet tyder på en fælles interesse i en kunstigt lav pris.

På baggrund af Vurderingsstyrelsens udtalelse - fremsendt af Skattestyrelsen den 20. oktober 2020 - finder retsmedlemmet videre, at den af Skatteankestyrelsens vurderingskontor anvendte faktor 8 er høj, og ifølge Vurderingsstyrelsens udtalelse måtte forudsætte grundlæggende ændringer i områdets planforhold.

Retsmedlemmet stemmer derfor for at give klageren medhold i, at den variable tinglysningsafgift skal beregnes af ejerskiftesummen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.