Kendelse af 19-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2021

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 39.442 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016. SKAT anser ikke virksomheden for at drive økonomisk virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter indehaveren) driver enkeltmandsvirksomheden [person1] (herefter virksomheden). Virksomheden er registreret i CVR (det centrale virksomhedsregister) med startdato den 20. februar 1975. Virksomheden var i perioden fra den 1. januar 2008 til den 25. november 2017 registreret under branchekode 691000 – Juridisk bistand. Virksomheden er stadig aktiv på tidspunktet for Landsskatterettens behandling af sagen.

Virksomheden ejer ejerlejligheden [adresse1], [by1]. Ejendommen er anskaffet den 1. august 1979.

Indehaveren har over for SKAT oplyst, at han har drevet forretningsmæssig virksomhed i lejligheden siden 1979.

I en mail af den 8. juni 2017 har indehaveren sendt bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse af den 1. juni 2017. Af bemærkningerne fremgår det, at indehaveren har forsøgt at sælge lejligheden, idet virksomheden er under afvikling. Virksomheden har ikke afholdt udgifter til tømning af lejligheden, idet indehaveren håbede, at en køber af lejligheden måske ville købe inventaret eller dele af inventaret.

Videre har indehaveren oplyst, at de udgifter, som virksomheden har afholdt i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 har været tvungne udgifter uden at konkretisere dette nærmere.

I perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 har virksomheden angivet følgende momstilsvar:

Det er udelukkende købsmoms, der er angivet.

Indehaveren har oplyst, at der i forbindelse med en anden sag, der verserede ved SKAT, er foretaget et syn og skøn af lejligheden med det formål at fastslå, til hvilken markedsværdi lejligheden og inventaret i lejligheden kunne udlejes. Anmodningen om isoleret bevisoptagelse ved syn og skøn blev modtaget af Retten i [by1] den 27. maj 2014. Efter indehaverens oplysninger var han nødt til at beholde lejligheden og inventaret i uændret stand ind til den 31. juli 2015, hvor sagen blev afsluttet.

SKATs afgørelse

SKAT har den 4. juli 2017 truffet afgørelse, hvorefter SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 39.442 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016. SKAT anser ikke virksomheden for at drive økonomisk virksomhed.

SKAT har som begrundelse herfor blandt andet anført:

”...

Virksomheden anses ikke for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, idet aktiviteten har været meget begrænset. SKAT anser det ikke som dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2016 og afgiften heraf kan henføres til fradragsberettiget brug i den registrerede virksomhed.

Der henvises desuden til praksis på området jf. Landsskatteretskendelse 10-01312 af 17. januar 2011.

Desuden kan nævnes at virksomheden har haft negativt momstilsvar i alle årene siden 2013.

Det er SKAT´s vurdering, at der jf. momslovens § 37, er fradrag for varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Der er kun angivet købsmoms, så der er ingen salg i virksomheden, altså ingen leverancer.

...

Det er SKAT´s opfattelse, at du ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne.

De angivne momstilsvar for 1. januar 2014 – 31. december 2016 på i alt -39.442 kr. ændres i overensstemmelse med ovenstående specifikationer.

...

Udgifter i perioden 1. januar 2014 – 31. december 2016 anser SKAT ikke for at have en direkte og umiddelbar forbindelse med den momspligtige omsætning.

I Fini H 32/03 var det i afslutningsfasen, der var fradrag for udgifterne.

SKAT anser ikke, at dine udgifter er omfattet heraf, vi har lagt vægt på følgende:

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016.

Subsidiært har virksomheden nedlagt påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Mere subsidiært har virksomheden nedlagt påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

Virksomheden har til støtte herfor blandt andet anført følgende:

”...

Den 2. maj 2013 foreslog SKAT, at SKAT ville ændre min skat for perioden 1. januar 2010 til 31.

december 2011, med lejeindtægt fra CVR [...1].

Jeg var fra modtagelsen af brevet klar over, at det ville blive nødvendigt at få fastslået ved syn og

skøn, hvad lejligheden og inventaret kunne udlejes til.

Jeg var også klar over, at jeg ville ødelægge beviset ved at sælge eller udleje lejligheden og

inventaret før syn og skøn var afholdt.

Efter korrespondance med SKAT og 2 møder med SKAT's sagsbehandler blev resultatet, at SKAT

den 20. januar 2014 ændrede min skat for årene 2010, 2011 og 2012.

Jeg klagede over afgørelsen ved klageskrift af 19. februar 2014. Sagen har fået nr. 14-0677305.

Skatteankestyrelsen traf den 8. maj 2014 afgørelse om omkostningsgodtgørelse ved syn og skøn.

Anmodning om isoleret bevisoptagelse ved syn og skøn blev modtaget af byretten i [by1] den

27. maj 2014.

Syns- og skønsrapporten er dateret 26. marts 2015.

Jeg stillede supplerende spørgsmål til skønsmanden, og sagen sluttede ved byretten den 31. juli

2015.

Jeg gør gældende, at jeg har været nødt til at beholde lejligheden og inventaret uændret til den 31.

juli 2015, og at jeg derfor har ret til refusion af købsmoms.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 39.442 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016.

Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen i momslovens 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf følgende fremgår:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomheden som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillende erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Af momslovens § 4, stk. 1, følger:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Begrebet ”afgiftspligtig person” i momslovens § 3 er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet ”afgiftspligtig person”, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Indledningsvist skal der således tages stilling til, hvorvidt virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person, jf. præmis 24.

Det påhviler altså den afgiftspligtige person på baggrund af objektive bevismomenter at godtgøre, at der udøves økonomisk virksomhed.

Ifølge det oplyste beskæftiger virksomheden sig med juridisk bistand. Virksomheden har for den omhandlede periode angivet 0 kr. i salgsmoms.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har godtgjort, at der blev udøvet selvstændig økonomisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 med juridisk bistand, jf. momslovens § 3, stk. 1. Landsskatteretten har herved henset til, at virksomheden ikke har godtgjort, at den har haft en aktivitet i den påklagede periode, ligesom der ikke er angivet salgsmoms for perioden.

Landsskatteretten bemærker, at indehaveren i en mail til SKAT den 8. juni 2017 har oplyst, at virksomheden er under afvikling. Det er dog ikke præciseret, hvornår virksomheden har indledt afviklingen, ligesom Landsskatteretten bemærker, at virksomheden fortsat er aktiv.

I sag C-32/03 (Fini H) fastslog EU-Domstolen, at der er fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med afvikling af en momspligtig virksomhed på samme måde som den løbende drift af virksomheden indebar momsfradragsret, jf. præmis 23 og 24. Det er en forudsætning, at de pågældende indkøb kan anses for at være direkte og umiddelbart forbundet med den økonomiske virksomhed, der afvikles, jf. præmis 26.

Såfremt virksomheden er under afvikling, påhviler det virksomheden at godtgøre, at virksomhedens udgifter er direkte og umiddelbart forbundet med den økonomiske virksomhed, der afvikles.

Indehaveren har oplyst, at de udgifter, som virksomheden har afholdt i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016, har været tvungne udgifter uden at konkretisere dette nærmere.

Indehaveren har desuden oplyst, at han var nødt til at beholde lejligheden og inventaret i uændret stand ind til den 31. juli 2015, idet der i forbindelse med en anden sag, der verserede ved SKAT, skulle foretages et syn og skøn af lejligheden med det formål at fastslå, til hvilken markedsværdi lejligheden og inventaret i lejligheden kunne udlejes.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har godtgjort, at virksomheden har afholdt udgifter, der er direkte og umiddelbart forbundet med den økonomiske virksomhed, der afvikles. Landsskatteretten har herved henset til, at virksomheden ikke har godtgjort, at virksomheden har haft tvungne udgifter, f.eks. i form af en uopsigelighedskontrakt.

Samlet finder Landsskatteretten derfor, at det er med rette, at SKAT ikke har anerkendt den af virksomheden angivne købsmoms for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 med i alt 39.442 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.