|
|
Kendelse af 06-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2023
Journalnr. 17-0988777
Motorstyrelsen har i april måned 2018 og i perioden april til juni 2021 truffet særskilte afgørelser vedrørende 39 køretøjer, om hvorvidt betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse var opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1, samtidig med at der verserede en klagesag om samme køretøjer og forhold hos Skatteankestyrelsen.
Landsskatteretten finder at Motorstyrelsens afgørelser truffet i april måned 2018 og i perioden april til juni 2021 for de 39 køretøjer er ugyldige.
SKAT (nu Motorstyrelsen) har fremsat krav om tilbagebetaling af udbetalt eksportgodtgørelse for 39 køretøjer, som selskabet har angivet på månedsangivelserne i perioden 1. juli 2015 til 31. oktober 2016, på i alt 1.878.270 kr. under henvisning til, at køretøjerne ikke er dokumenteret udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår køretøj nr. 33 og ændrer i øvrigt SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Selskabet driver virksomhed med eksport og import af brugte køretøjer.
Selskabet er registreret selvanmelder med den virkning, at selskabet kan angive eksportgodtgørelsen for et køretøj på selskabets månedsangivelse efter den dagældende registreringsafgiftslov § 14, jf. § 16, stk. 2.
På baggrund af en kontrol hos selskabet den 18. november 2016 har SKAT den 2. juni 2017 truffet afgørelse om tilbagebetaling af i alt 1.878.270 kr. i eksportgodtgørelse, som selskabet har fået udbetalt for 39 køretøjer, der befandt sig på selskabets adresser på kontroltidspunktet.
Selskabet har angivet køretøjerne på selskabets månedsangivelser i perioden den 1. juli 2015 til den 31. oktober 2016.
Følgende 39 køretøjer befandt sig på selskabets adresser på kontroltidspunktet den 18. november 2016.
Nr. | Stel nr. | Mærke/model | Dato for angivelse på månedsangivesen | Dato for dokumenteret udført |
1 | [stelnr.1] | VW Toureg | 14-07-2016 | 27-06-2017 |
2 | [stelnr.2] | BMW X3 | 31-10-2016 | 25-11-2016 |
3 | [stelnr.3] | BMW 525 D | 19-11-2015 | 27-02-2017 |
4 | [stelnr.4] | Citroen Xsara 2,0 | 02-08-2016 | 02-12-2016 |
5 | [stelnr.5] | Skoda Superb | 31-10-2016 | 19-02-2017 |
6 | [stelnr.6] | Citroen C5 | 26-09-2016 | 25-11-2016 |
7 | [stelnr.7] | KIA Ceed | 14-10-2016 | 05-12-2016 |
8 | [stelnr.8] | Volvo V50 | 31-10-2016 | 28-04-2017 |
9 | [stelnr.9] | Citroen C3 | 30-07-2016 | 20-11-2017 |
10 | [stelnr.10] | CADILLAC BLS Wagon | 31-10-2016 | 17-01-2017 |
11 | [stelnr.11] | SEAT Altea XL | 26-10-2016 | 01-12-2016 |
12 | [stelnr.12] | Suzuki Ignis | 13-10-2016 | 03-02-2017 |
13 | [stelnr.13] | KIA Ceed | 30-10-2016 | 02-01-2017 |
14 | [stelnr.14] | Audi A8 | 26-10-2016 | 07-03-2017 |
15 | [stelnr.15] | Mazda 6 st.car | 29-10-2016 | 11-05-2017 |
16 | [stelnr.16] | Toyota Avensis st.car | 28-09-2016 | 25-11-2016 |
17 | [stelnr.17] | Renault Grand Scenic | 29-10-2016 | 10-04-2017 |
18 | [stelnr.18] | BMW 5 | 31-10-2016 | 23-11-2016 |
19 | [stelnr.19] | Audi A4 avant | 15-10-2016 | 20-01-2017 |
20 | [stelnr.20] | Mitsubishi Lancer | 14-10-2016 | 25-11-2016 |
21 | [stelnr.21] | VW Touran | 31-08-2016 | 10-02-2017 |
22 | [stelnr.22] | VW Touareg | 25-08-2016 | 19-01-2017 |
23 | [stelnr.23] | Citroen C5 | 13-10-2016 | 10-02-2017 |
24 | [stelnr.24] | FORD Mondeo | 06-10-2016 | 25-04-2017 |
25 | [stelnr.25] | VW Sharan | 11-02-2016 | 10-05-2017 |
26 | [stelnr.26] | SKODA Octavia combi | 19-10-2016 | 18-04-2017 |
27 | [stelnr.27] | VW Passat | 29-10-2016 | 16-05-2017 |
28 | [stelnr.28] | HUYNDAI H1 van | 25-08-2016 | 20-04-2017 |
29 | [stelnr.29] | VW TOURAN | 26-10-2016 | 16-08-2019 |
30 | [stelnr.30] | PEUGEOT 308 SW | 30-09-2016 | 22-11-2016 |
31 | [stelnr.31] | SEAT Ibiza | 15-10-2016 | 14-12-2016 |
32 | [stelnr.32] | VW Touran | 30-09-2016 | 21-07-2017 |
33 | [stelnr.33] | VW Passat | 31-10-2016 | |
34 | [stelnr.34] | VOLVO XC 90 | 12-10-2016 | 16-11-2016 |
35 | [stelnr.35] | PEUGEOT 407 Stc | 26-09-2016 | 02-12-2016 |
36 | [stelnr.36] | VW Passat | 29-10-2016 | 06-02-2017 |
37 | [stelnr.37] | CHEVROLET Epica | 24-08-2016 | 30-01-2017 |
38 | [stelnr.38] | PEUGEOT 407 Stc | 13-10-2016 | 24-04-2017 |
39 | [stelnr.39] | BMW 520 i | 14-12-2015 | 27-06-2017 |
Motorstyrelsens særskilte afgørelser for de 39 køretøjer
SKATs afgørelse af 2. juni 2017 blev påklaget til Skatteankestyrelsen den 13. juli 2017.
Selskabet har i mails af 21. oktober 2017 sendt dokumentation for efterfølgende udførsel af køretøjerne til Motorstyrelsen.
Motorstyrelsen har behandlet selskabets mail af 21. oktober 2017 som en anmodning om genoptagelse af SKATs afgørelse af 2. juni 2017, og Motorstyrelsen har efterfølgende truffet særskilte afgørelser for samtlige 39 køretøjer om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse nu var opfyldt.
Motorstyrelsen har truffet afgørelserne i april måned 2018 og i perioden april til juni 2021.
Dokumentation for eksport
Køretøjerne er afmeldt fra Køretøjsregistreret, og selskabet har fremlagt kopi af køretøjernes danske registreringsattester del 1 og del 2. Køretøjerne er synet i registreringsklar stand og toldsynet, og selskabet har fremsendt dokumentation for værdiansættelsen af køretøjerne.
Selskabet har fremlagt dokumentation for, at køretøj nr. 1, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 15, 17, 18, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 36, 37, 38 og 39 efterfølgende er indregistreret i udlandet.
Køretøj nr. 2, stel.nr. [stelnr.2]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 2 har selskabet fremlagt slutseddel af 28. oktober 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 200.000 kr.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt udateret sagsfaktura, udstedt til [virksomhed1] med angivelse af firmaets hollandske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 7.500 euro. Der er fremlagt dokumentation for kontantbetaling af salgssummen ved indsætning i pengeautomat den 21. november 2016.
Til dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjet er angivet med mærke og model og de sidste 6 cifre af stelnummeret. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by1] den 25. november 2016 til køberens adresse i Holland. Det fremgår, at det Hollandske transportselskab, [virksomhed2] skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med underskrift den 25. november 2016. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.
Køretøj nr. 6, stel.nr. [stelnr.6]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 6 har selskabet fremlagt faktura af 5. september 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 28.000 kr. Der er fremlagt dokumentation for betaling af købesummen den 30. september 2016 ved bankoverførsel.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt udateret sagsfaktura, udstedt til [virksomhed1] med angivelse af firmaets hollandske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 1.400 euro. Der er fremlagt dokumentation for kontantbetaling af salgssummen ved indsætning af beløbet i pengeautomat den 21. november 2016.
Til dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjet er angivet med mærke og model og de sidste 6 cifre af stelnummeret. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by1] den 25. november 2016 til køberens adresse i Holland. Det fremgår, at det Hollandske transportselskab, [virksomhed2] skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med underskrift den 25. november 2016. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.
Køretøj nr. 12, stel.nr. [stelnr.12]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 12 har selskabet fremlagt købsfaktura af 30. september 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 18.000 kr. Købesummen er betalt ved bankoverførsel den 11. oktober 2016.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt udateret salgsfaktura, udstedt til [virksomhed1] med angivelse af firmaets hollandske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 1.200 euro. Der er fremlagt dokumentation for betaling af salgssummen ved bankoverførsel den 23. december 2016.
Til dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt fragtdokument fra det Hollandske transportselskab, [virksomhed2] dateret den 3. februar 2017, hvor køretøjet er angivet med mærke og model og det fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by1] til køberens adresse i Holland. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.
Køretøj nr. 14, stel.nr. [stelnr.14]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 14 har selskabet fremlagt købsfaktura af 19. oktober 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 30.000 kr. Købesummen er betalt ved bankoverførsel den 25. oktober 2016.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt salgsfaktura af 15. november 2016, udstedt til [person1] med angivelse af hans polske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 800 euro. Selskabet har fremlagt polsk billede-ID på køberen og fremlagt dokumentation for betaling af salgssummen via Swift den 29. november 2016.
Til dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjet er angivet med de sidste 6 cifre af stelnummeret. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by1] den 1. december 2016 til Polen. Der er angivet flere køretøjer og to modtager på CMR-fragtdokumentet, der ikke er identisk med køberen i henhold til salgsfakturaen. Det fremgår, at det polske transportselskab [virksomhed3] skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift den 1. december 2016. Den ene modtager har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.
Køretøj nr. 16, stel.nr. [stelnr.16]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 16 har selskabet fremlagt købsfaktura af 6. september 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 86.000 kr. Købesummen er betalt ved bankoverførsel den 29. september 2016.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt salgsfaktura af 28. september 2016, udstedt til [virksomhed1] med angivelse af firmaets hollandske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 3.700 euro. Der er fremlagt dokumentation for kontantbetaling af salgssummen ved indsætning af beløbet i pengeautomat den 21. november 2016.
Til dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjet er angivet med mærke og model og de sidste 6 cifre af stelnummeret. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by1] den 25. november 2016 til køberens adresse i Holland. Det fremgår, at det Hollandske transportselskab, [virksomhed2] skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med underskrift den 25. november 2016. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.
Køretøj nr. 19, stel.nr. [stelnr.19]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 19 har selskabet fremlagt købsfaktura af 3. oktober 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 126.000 kr.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt salgsfaktura af 15. oktober 2016, udstedt til [person2] med angivelse af hendes hollandske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 5.400 euro. Der er fremlagt dokumentation for betaling af fakturaen via swift den 17. januar 2017.
Til dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjet er angivet med mærke og model og de sidste 4 cifre af stelnummeret. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by1] den 20. januar 2016 til køberens adresse i Holland. Det fremgår, at det Hollandske transportselskab, [virksomhed2] skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med underskrift den 20. januar 2016. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift, der er udateret.
Fragtselskabet har i mail af 10. maj 2023 bekræftet, at køretøjerne, der fremgår af CMR-fragtdokumentet, er modtaget af fragtselskabet den 20. januar 2017, og at det skyldes en skrivefejl fra chaufføren, at der er kvitteret for modtagelsen af køretøjerne den 20. januar 2016. Selskabet har til understøttelse af fragtselskabets oplysninger i mail af 10. maj 2023 fremsendt dokumentation for salg til eksport af de øvrige køretøjer, der fremgår af CMR-dokumentet, herunder dokumentation for betaling.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.
Køretøjet er afmeldt almindeligt fra Køretøjsregistreret den 4. oktober 2016.
Køretøj nr. 20, stel.nr. [stelnr.20]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 20 har selskabet fremlagt købsfaktura af 2. oktober 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 20.000 kr. Købesummen er betalt ved bankoverførsel den 12. oktober 2016.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt salgsfaktura af 14. oktober 2016, udstedt til [virksomhed1] med angivelse af firmaets hollandske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 1.500 euro. Der er fremlagt dokumentation for kontantbetaling af salgssummen ved indsætning i pengeautomat den 21. november 2016.
Til dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjet er angivet med mærke og model og de sidste 6 cifre af stelnummeret. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by1] den 25. november 2016 til køberens adresse i Holland. Det fremgår, at det Hollandske transportselskab, [virksomhed2] skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med underskrift den 25. november 2016. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.
Køretøj nr. 33, stel.nr. [stelnr.33]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 33 har selskabet fremlagt slutseddel af 19. oktober 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har taget køretøjet i bytte ved salg af et andet køretøj til den registrerede ejer. Køretøjet er angivet til en værdi på 75.500 kr.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt salgsfaktura af 31. oktober 2016, udstedt til [person3] med angivelse af hans tyske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 3.700 euro. Selskabet har fremlagt tysk billede-ID på køberen. Der er fremlagt dokumentation for kontantbetaling af salgssummen ved indsætning af beløbet i pengeautomat den 2. december 2016.
Selskabet har oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med køberen og fremskaffe dokumentation for udførelsen af køretøjet.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der er bestilt prøvemærker til køretøjet den 9. februar 2017 med registreringsnummer [reg.nr.1].
Køretøj nr. 34, stel.nr. [stelnr.34]
Til dokumentation for selskabets køb af køretøj nr. 34 har selskabet fremlagt slutseddel af 2. oktober 2016, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøj for 125.000 kr.
Til dokumentation for salg af køretøjet har selskabet fremlagt salgsfaktura af 12. oktober 2016, udstedt til [person4] med angivelse af hans litauiske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 4.700 euro. Selskabet har fremlagt litauisk billede-ID på køberen. Der er fremlagt dokumentation for kontantbetaling af salgssummen ved indsætning i pengeautomat den 16. november 2016.
Selskabet har fremlagt mail af 15. august 2017 til køberen, hvor selskabet beder køberen om at være behjælpelig med at fremskaffe dateret dokumentation for, at køretøjet er udført af landet.
Selskabet har fremlagt en Litauisk salgskontrakt, hvoraf fremgår, at køberen har videresolgt køretøjet for 4.900 euro til [person5] den 24. januar 2017.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der er bestilt prøvemærker til køretøjet den 16. november 2016 med registreringsnummer [reg.nr.2].
Selskabet har fremlagt en rapport fra [virksomhed4], hvoraf fremgår, at køretøjet er synet i Litauen i februar måned 2017. [virksomhed4] er en online service, hvor der kan søges data om et køretøjs historik, der indsamles fra offentlige tilgængelige oplysninger om synsrapporter, skader m.v.
Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen (tidligere SKAT) har truffet afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt eksportgodtgørelse på i alt 1.878.270 kr. for perioden 1. juli 2015 til 31. oktober 2016.
Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):
”[...]
SKAT har den 18. november 2016 foretaget uanmeldt kontrol i virksomheden med henblik på kontrol af registreringsafgift. Der er foretaget en fuldstændig optælling og fotodokumentation af virksomhedens køretøjer, som holdt på pladserne [adresse1] og [adresse2], [by1].
Forud for dette har [politiet] foretaget en kontrol af et enkeltstående køretøj, hvor det er konstateret, at et køretøj, som virksomheden har oplyst er eksporteret i juli måned 2015, og som virksomheden har fået godtgjort registreringsafgiftsafgift på via virksomhedens angivelse for juli måned 2015, holdt på virksomhedens plads på [adresse1], [by1] ved politiets kontrol den 15. november 2016.
[...]
Beskrivelse af selskabet
Virksomheden er registreret den 1. januar 1992. Virksomheden er registreret for følgende lovområder:
Selskabsskat pr. 1. januar 1992
Moms pr. 1. juli 1992
A-skat og ATP pr. 1. juli 1992 Eksport pr. 14. april 1993
AM-bidrag pr. 1. januar 1994
Import pr. 1. april 2008
Nummerpladeoperatør pr. 30. marts 2012
Registreringsafgift pr. 26. maj 2014
Selskabets direktør siden 1. januar 1992 er [person6].
Selskabet er blevet registreret for registreringsafgift, og selskabet har samtidig bedt om at blive selvanmelder, således at virksomheden selv kan indberette værdifastsættelser på køretøjer til Køretøjsregistret. Denne tilslutningsaftale er lavet i forbindelse med virksomhedens registrering for registreringsafgift den 26. maj 2014.
Virksomhedens medarbejder [person7] har i den forbindelse deltaget i SKATs informationsmøde for nye virksomheder, som er blevet registreret som selvanmeldere. Dette informationsmøde er afholdt den 25. august 2014.
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Afkrævning af eksportgodtgørelse af registreringsafgift – VW Touareg
1.1. De faktiske forhold
SKAT modtog oplysninger om, at der den 14. november 2016 var købt løse prøvemærker til et køretøj, VW Touareg, stel nr. [stelnr.1].
SKAT konstaterede, at virksomheden havde angivet dette køretøj som eksporteret på deres månedsangivelse for juli måned 2015.
SKAT anmodede den 15. november 2016 [politiet] om at køre ud til virksomheden for at konstatere, om køretøjet foresat var i virksomhedens varetægt. Politiassistent [person8] kørte til [by1], hvor han kørte rundt.
Han blev opmærksom på en opmagasineringsplads for eksportbiler beliggende [adresse1], [by1]. Der var på stedet skiltet med ”[virksomhed5]”.
På denne plads udfandt han en hvid VW Touareg personbil med stel nr. [stelnr.1].
Herefter kørte han til [virksomhed5], [adresse3], [by1], hvor han traf indehaveren, [person6]. Indehaver forklarede kort, at de havde haft nogle problemer med omhandlende bil, idet en tidligere køber aldrig havde lagt det fulde beløb, og sidenhen havde de ikke hørt mere fra ham.
Under politiets tilstedeværelse i [virksomhed5] talte [person6] desuden i telefon med SKATs medarbejder [person9].
Efterfølgende kørte politiet og en medarbejder fra [virksomhed5] til pladsen på [adresse1], [by1] igen, hvor politiet fik køretøjet forevist. Der er optaget fotos af køretøjet i forbindelse med kontrollen.
[person6] har forklaret til SKAT, at bilen har været reserveret, og køber har indbetalt løbende på bilen. SKAT har oplyst, at virksomheden har fået godtgjort eksportgodtgørelse i juli måned 2015, da køretøjet er angivet som eksporteret på virksomhedens månedlige angivelse af registreringsafgift for juli måned 2015. Dette er i strid med reglerne, da køretøjet ikke er udført.
SKAT konstaterede, at virksomheden selv har værdifastsat køretøjet i forbindelse med, at de har angivet køretøjet som eksporteret, og at de har angivet, at de er berettiget til 154.794 kr. i eksportgodtgørelse af registreringsafgift.
1.2. Selskabets bemærkninger
SKAT har den 14. marts 2017 modtaget et brev med virksomhedens kommentarer til det fremsendte forslag til afgørelse.
Vedrørende dette forhold anfører virksomheden:
”Vedr. Hvid Touareg er historikken således, at bilen blev solgt af undertegnede, hvorefter et depositum blev betalt med efterfølgende aftale omkring afhentning af bilen via et transportfirma, som herefter skulle betale det resterende beløb. Bilen fik trukket afgift samme uge, som bilen skulle afhentes efter aftale med daværende kunde.
På denne bil er vi selvfølgelig enige i at der er en forskel i afgiften fra tidspunktet den blev kørt ud af landet. På samtlige øvrige biler kan afgiften umuligt have haft nogen forskel i tidsforløbet.
Eksport kunden på den hvide Touareg holdte os hen med snak og lovede afhentning med autotransport utallige gange og vi må nok tilstå at bilen blev lidt glemt af os i en travl hverdag. Da vi blev opmærksom på henstanden blev bilen omgående solgt til anden side. Ud fra mængden af vores eksportsalg må vi trods at sige at det er en lille procentdel vi har lavet fejl i”
[...]
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
SKAT finder, at virksomheden uberettiget har fået godtgjort 154.794 kr. i eksportgodtgørelse af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 7b og 7c.
SKAT har konstateret, at køretøjet, som virksomheden har anmeldt til SKAT som værende eksporteret i juli måned 2015, stadig holdt på virksomhedens plads på [adresse1], [by1] i forbindelse med [politiet]s kontrol den 15. november 2016.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7b, at der kan godtgøres registreringsafgift af et køretøj, såfremt køretøjet afmeldes i Køretøjsregistret og udføres af landet.
Det omhandlede køretøj er afmeldt i Køretøjsregistret, men det er konstateret ved politiets kontrol den 15. november 2016, at det ikke er udført af landet, hvorfor virksomheden ikke var berettiget til at angive køretøjet som eksporteret på virksomhedens angivelse af registreringsafgift for juli måned 2015.
Virksomheden har således uberettiget reduceret virksomhedens afgiftstilsvar med eksportgodtgørelse af registreringsafgift på omhandlede køretøj med 154.794 kr. for juli måned 2015.
1.5. SKATs endelige afgørelse
SKAT afkræver virksomheden 154.794 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 4, da SKAT finder, at virksomheden uberettiget har fået godtgjort beløbet.
SKAT finder, at lovens ordlyd klart angiver, hvornår en person eller virksomhed er berettiget til at få godtgørelse af registreringsafgift. Dette kan ske, når et køretøj er afmeldt fra registrering i Køretøjsregistret, og det er udført at landet. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 1.
Det omhandlede køretøj var ikke udført af landet, da virksomheden angav dette på virksomhedens angivelse af registreringsafgift for juli måned 2015, og det var fortsat ikke udført af landet den 15. november 2016, hvor [politiet] foretog kontrol af køretøjet i virksomheden.
De objektive kriterier i registreringsafgiftsloven for, hvornår der kan godtgøres registreringsafgift i forbindelse med eksport var derfor ikke opfyldt.
2. Afkrævning af uberettiget udbetalt godtgørelse – køretøjerne var fysisk til stede i virksomheden den 18. november 2016
2.1. De faktiske forhold
SKAT har den 18. november 2016 foretaget uanmeldt kontrol i virksomheden med henblik på kontrol af registreringsafgift. Der er foretaget en fuldstændig optælling og fotodokumentation af virksomhedens køretøjer, som holdt på pladserne [adresse4], [by1] og [adresse2], [by1].
Det er konstateret, at nedenstående køretøjer er angivet til SKAT som værende eksporteret, og virksomheden har angivet beløb til godtgørelse på virksomhedens månedlige angivelser for perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2016.
[...]
Ovennævnte køretøjer holdt alle på virksomhedens pladser på hhv. [adresse4] og [adresse2] i [by1] i forbindelse med SKAT kontrol og optælling af køretøjer, som var i virksomhedens varetægt den 18. november 2016.
SKAT konstaterede, at virksomheden selv har værdifastsat køretøjerne i forbindelse med, at de har angivet køretøjerne som eksporteret, og at de har angivet, at de er berettiget til 1.723.476 kr. i eksportgodtgørelse af registreringsafgift.
2.2. Selskabets bemærkninger
SKAT har den 14. marts 2017 modtaget et brev med virksomhedens kommentarer til det fremsendte forslag til afgørelse.
Vedrørende dette forhold anfører virksomheden:
”Vedrørende forslag til afkrævning af eksportgodtgørelse af registreringsafgift J.nr. [sag1]
I forbindelse med en nyoprettet eksportafdeling i [by1], har vi måttet sande, at oplæring koster penge og fejl. Vi har således erkendt, at vi har haft salg af biler til udenlandske kunder, som ikke har været korrekt udført tidsmæssigt efter SKATs regelsæt. Undertegnede har selv deltaget i Skats kursus og her ikke herigennem forstået at tidshorisonten var så kort, som herefter påtalt.
Ved handlerne indgået hos [virksomhed5], har vi ikke været klare nok i mæglet ift. vores kunder og afhentning af deres biler. Ved en indgået handel på adressen er nøgler, bøger og registreringsattest blevet udleveret til køber, hvorefter afhentning af bilen er sket på et senere tidspunkt. Dette har været et hyppigt problem da vi har flere større kunder, som bruger langstrakt handelstid i Danmark til at opkøbe biler før hjemrejse.
Vi har været for uvidende i vores forretningskoncept og har trukket afgiften på tidspunktet, hvor nøgler og registreringsattest er blevet udleveret til kunden.
...
Vi har modtaget en liste vedrørende eksporterede biler, som ved kontrolbesøget har fået foretaget foto dokumentation af stel numrene. Jeg vil gerne bedes om indsigt om denne foto dokumentation. Dette kan sendes til [...dk].
Med venlig hilsen [person10]”
[...]
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
SKAT finder, at virksomheden uberettiget har fået godtgjort 1.723.476 kr. i eksportgodtgørelse af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 7b og 7c.
SKAT har konstateret, at køretøjerne, som virksomheden har anmeldt til SKAT som værende eksporteret i perioden november måned 2015 til og med oktober måned 2016, stadig holdt på virksomhedens pladser på [adresse4] og [adresse2], [by1] i forbindelse med SKATs kontrol og lagertælling den 18. november 2016.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7b, at der kan godtgøres registreringsafgift af et køretøj, såfremt køretøjet afmeldes i Køretøjsregistret og udføres af landet.
De omhandlede køretøjer er afmeldt i Køretøjsregistret, men det er konstateret ved SKATS kontrol den 18. november 2016, at de ikke er udført af landet, hvorfor virksomheden ikke var berettiget til at angive køretøjerne som eksporteret på virksomhedens angivelser af registreringsafgift for perioden november måned 2015 til oktober måned 2016.
Virksomheden har således uberettiget reduceret virksomhedens afgiftstilsvar med eksportgodtgørelse af registreringsafgift på omhandlede køretøjer med 1.723.476 kr. i perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2016.
2.5. SKATs endelige afgørelse
SKAT afkræver virksomheden 1.723.476 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 4, da SKAT finder, at virksomheden uberettiget har fået godtgjort beløbet.
SKAT finder, at lovens ordlyd klart angiver, hvornår en person eller virksomhed er berettiget til at få godtgørelse af registreringsafgift. Dette kan ske, når et køretøj er afmeldt fra registrering i Køretøjsregistret, og det er udført at landet. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 1.
De omhandlede køretøjer var ikke udført af landet, da virksomheden angav dette på virksomhedens angivelser af registreringsafgift for perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2016, og de var fortsat ikke udført af landet den 18. november 2016, hvor SKAT foretog kontrol af køretøjerne i virksomheden.
De objektive kriterier i registreringsafgiftsloven for hvornår der kan godtgøres registreringsafgift i forbindelse med eksport var derfor ikke opfyldt.
Øvrige punkter
[...]”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt på stand om, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, idet køretøjerne er dokumenteret udført her fra landet efter kontrollen den 18. november 2016.
Selskabets repræsentant har anført følgende begrundelse (uddrag):
”[...]
[virksomhed5] A/S er en bilforhandler, som har drevet virksomhed som sådan i 35 år. I forbindelse med virksomhedens salg af biler tages brugte biler i bytte. Nogle af disse biler eksporteres til udlandet, primært til andre EU-lande. I forbindelse med denne eksport modtager virksomheden eksportgodtgørelse af registreringsafgift.
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed5] A/S har været berettiget til eksportgodtgørelse af registreringsafgift for så vidt angår de i afgørelsen omtalte 38 biler.
Sagen starter, da [virksomhed5] A/S i sin månedsangivelse for juli 2015 angiver en bil af mærket VW Touareg som eksporteret, jf. afgørelsens pkt. 1. Da køber af bilen imidlertid misligholder denne handel, bliver bilen ikke afhentet af køber, og først efterfølgende bliver bilen eksporteret. Klagen omhandler ikke denne bil.
Foranlediget heraf besøger SKAT virksomheden den 18. november 2016. I den forbindelse mener SKAT at konstatere, at de i sagen nævnte 38 køretøjer, jf. afgørelsens pkt. 2, ej heller er eksporteret. Dette bestrides dog af [virksomhed5] A/S.
[virksomhed5] A/S er i færd med at fremfinde dokumentation for eksport af hver eneste af de 38 biler.
Dokumentation vil vise, at alle bilerne er eksporteret, men nogle af bilerne er eventuelt eksporteret i en senere måned end tidligere angivet. [virksomhed5] A/S vil, når dokumentationen foreligger (hvilket forventes at ske i løbet af august 2017) sende dokumentationen til SKAT sammen med en anmodning om genoptagelse af de relevante månedsangivelser.
Følgelig begæres denne klage sat i bero, indtil SKAT har truffet beslutning om genoptagelse for så vidt angår hver af de 38 biler.
[...]”
SKATs udtalelse
Motorstyrelsen (tidligere SKAT) har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):
”[...]
SKAT indstiller, at den trufne afgørelse stadfæstes, da SKAT finder det ubestridt, at virksomheden uberettiget har fået udbetalt eksportgodtgørelse på de omhandlede køretøjer.
Det er dokumenteret, at køretøjerne ikke var udført af Danmark den 18. november 2016, da SKAT foretog uanmeldt kontrol i virksomheden, og de omhandlede køretøjer er alle angivet som værende eksporteret, og der er godtgjort eksportgodtgørelse på køretøjerne i perioden 1. juli 2015 til 31. oktober 2016.
Virksomheden er registreret for pligtkoden registreringsafgift, og virksomheden har angivet køretøjerne som udført på virksomhedens månedsangivelser i perioden 1. juli 2015 til 31. oktober 2016.
Lageroptællingen på virksomhedens pladser: [adresse1] og [adresse2], [by1] er foretaget af SKATs medarbejdere [person11] og [person12] og politiassistent [person13] fra [politiet]. Der er samtidig foretaget fotodokumentation, som vedlægges. I de tilfælde, hvor der ikke kunne udfindes et stelnummer, er virksomhedens interne nummer på køretøjet anført. Disse interne numre fremgik af sedler, som lå i bilerne. Det interne nummer er enten et 5-cifret nummer eller et nummer angivet: SV... og herefter et femcifret nummer.
Lageroptællingen er efterfølgende indsat i regneark, som er vedlagt. De enkelte faner angiver, hvor køretøjet holdt under optællingen, og der er henvist til det foto, hvorpå bilen er fotograferet. Det fremgår desuden, om køretøjet er eksporteret eller ej.
SKAT har under en efterfølgende kontrol i virksomheden fået sat stelnumre og registreringsnumre på de fleste af de fotograferede køretøjer, som ligeledes fremgår af regnearket. De køretøjer, som er markeret med gult i regnearket, er køretøjer, som virksomheden ikke kunne identificere, selv om SKAT havde det interne nummer.
Virksomheden kunne ikke udskrive en lagerliste, da SKAT kom på kontrol den 18. november 2016, og virksomheden kunne under den opfølgende kontrol den 23. november 2016 kun identificere køretøjer, som havde interne numre fra 14400 og fremefter.
Virksomheden har på et møde afholdt den 29. august 2017 fremlagt en liste, som de selv har udarbejdet vedrørende de omhandlede køretøjer. Denne liste er vedlagt. Det fremgår af denne listes 5. kolonne, hvornår køretøjet er blevet afhentet hos [virksomhed5] A/S. Alle disse datoer ligger efter 31. oktober 2016, og det anses derfor for dokumenteret, at køretøjerne ikke var udført på kontroltidspunktet den 18. november 2016.
Det anses ligeledes for dokumenteret, at virksomheden uberettiget har fået godtgjort registreringsafgift på de omhandlede køretøjer, da det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 1 at:
”Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 d, 29 eller 29a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregistret og udføres fra landet.”
[...]”
Klagerens bemærkninger
Selskabets repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen (uddrag):
”[...]
Sagens overordnede problemstilling er, om SKAT har været berettiget til at kræve hele den godtgjorte registreringsafgift tilbagebetalt på et tidspunkt, hvor køretøjerne var udført.
I kraft af, at SKAT efterfølgende har godkendt eksportgodtgørelse for 15 af de 38 køretøjer, skal der tages stilling til, om Motorstyrelsen er berettiget til at ændre værdifastsættelsestidspunktet til det faktiske udførselstidspunkt, når dette finder sted senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet.
Nærværende sag omhandler 38 køretøjer, som blev observeret på Klagers adresse den 18. november 2018.
Efter den uanmeldte kontrol den 18. november 2016 fremsendte SKAT en afgørelse den 2. juni 2017 om krav på tilbagebetaling af registreringsafgift for de 38 køretøjer, der var blevet observeret på Klagers adresse.
Klager havde anmodet om godtgørelse af registreringsafgift på det tidspunkt, hvor Klager havde indgået aftale om salg af køretøjerne.
Der var anmodet om godtgørelse for de omhandlede køretøjer i følgende måneder:
1 køretøj i november 2015
1 køretøj i december 2015
1 køretøj i februar 2016
1 køretøj i juli 2016
5 køretøjer i august 2016
5 køretøjer i september 2016
24 køretøjer i oktober 2016
SKATs afgørelse af 2. juni 2017
SKAT traf den 2. juni 2017 afgørelse om tilbagebetaling af godtgørelse af registreringsafgift på i alt 1.878.270 kr. for perioden 1. juli 2015 – 31. oktober 2016.
SKAT har anført to begrundelser for kravet om tilbagebetaling af registreringsafgift:
Den første begrundelse er, at de omhandlede køretøjer ikke var udført af landet, da virksomheden anmodede om godtgørelse af registreringsafgift via Klagers angivelse af registreringsafgift.
Den anden begrundelse er, at køretøjerne endvidere ikke var udført af landet den 18. november 2016, hvor der blev foretaget en uanmeldt kontrol hos selskabet.
Da de omhandlede køretøjer ikke var udført af Danmark, da Klager angav dette på sin månedsangivelse for perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2016, og køretøjerne fortsat befandt sig på Klagers adresse den 18. november 2016 ved SKATs kontrol, opfyldte køretøjerne ikke kriterierne for udbetaling af eksportgodtgørelse efter registreringafgiftsloven § 7 b stk. 1.
Klager er enig med SKAT i, at de objektive kriterier for udbetaling af godtgørelsen ikke var opfyldt på kontroltidspunktet, men inden SKAT træf afgørelse om tilbagebetaling af hele registreringsafgiften var køretøjerne blevet udført, hvorfor Klager på afgørelsestidspunkt opfyldte de objektive kriterier for eksportgodtgørelse, hvilket er forholdet, som Landsskatteretten skal tage stilling til.
SKATs efterfølgende godkendelse af dokumentation for udførsel
Landsskatterettens opmærksomhed skal henledes på, at SKAT efterfølgende har godkendt ansøgningen om godtgørelse af registreringsafgift for 15 af de køretøjer, som er omfattet af nærværende klagesag.
Efter SKAT havde truffet afgørelse om krav på tilbagebetaling af den godtgjorte registreringsafgift, indsendte Klager den 21. oktober 2017 dokumentation for, at de pågældende 38 køretøjer omfattet af nærværende klagesag var udført efter SKATs kontrolbesøg, hvorefter SKAT genoptog ansøgningen om godtgørelse af registreringsafgift.
SKAT har i april og maj måned 2018 truffet afgørelse om at udbetale godtgørelse til Klager for 15 af de 38 køretøjer, idet Klager efter SKATs opfattelse havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at køretøjerne var udført af Danmark og afmeldt fra køretøjsregisteret bilag 2-16.
For så vidt angår de resterende køretøjer har Motorstyrelsen først i 2021 set på den indsendte dokumentation for og i den sammenhæng afvist genoptagelse af disse køretøjer, uagtet at der foreligger tilsvarende dokumentation, som for de køretøjer, hvor SKAT har godkendt dokumentationen.
Skematisk kan afgørelserne om imødekommelse godtgørelse af registreringsafgift vises på følgende måde:
[...]
ANBRINGENDER
Praksis fra SKAT
Efter Klagers opfattelse giver de som bilag 2 - 16 fremlagte afgørelser fra SKAT anledning til en række observationer, der også er særdeles væsentlige for Landsskatterettens bedømmelse af nærværende sag.
For det første kan det udledes, at SKAT ikke selv har fulgt den påståede praksis om, at det er en betingelse for at få udbetalt godtgørelse for et køretøj, at det på ansøgningstidspunktet skal være udført.
For det andet kan det udledes, at SKAT godkendte dokumentationsmateriale for udførsel, der ligger efter det oprindelige ansøgningstidspunkt, hvor køretøjerne blev sat på månedsangivelsen og hvor denne efterfølgende blev godkendt.
For det tredje kan det også udledes, at ejerskabet på udførselstidspunktet ikke var et forhold, der gav SKAT anledning til at nægte udbetaling af godtgørelsen. Det må kunne lægges til grund, at SKAT har været af den opfattelse, at det på udførselstidspunktet ikke var Klager, der var den civilretlige ejer af køretøjerne.
På baggrund af SKATs afgørelser kan det konkluderes, at SKAT ikke har fulgt den af Motorstyrelsen påståede praksis, hvorefter en selvanmelder som betingelse for udbetaling af godtgørelse skal dokumentere, at køretøjer, der anmodes om eksportgodtgørelse for, skal være udført af landet på det tidspunkt, hvor der ansøges om eksportgodtgørelse.
De fremlagte afgørelser underbygger, at SKAT har administreret registreringsafgiftslovens § 7 b, således at der efter lovens ordlyd alene var to betingelser, der skulle være opfyldt for, at en eksportør af et køretøj kunne få udbetalt eksportgodtgørelse.
For det første skulle køretøjet være afmeldt Køretøjsregisteret. Dette har ikke været et tvistepunkt i nærværende sag, og der er mellem parterne ikke uenighed om, at køretøjerne var afmeldt Køretøjsregisteret.
For det andet skal køretøjet være udført af landet.
Indregistrering i udlandet
Ved gennemgang af SKATs afgørelser kan det konstateres, at SKAT har godkendt Klagers adgang til godtgørelse af registreringsafgift i de tilfælde, hvor Klager har fremlagt dokumentation for køretøjernes indregistrering i et andet land, jf. Bilag 12 og 14.
I de tilfælde, hvor der ikke foreligger anden dokumentation for udførselstidspunktet, har SKAT lagt datoen for indregistrering i udlandet til grund for udførselstidspunktet.
Da køretøjerne ikke har været udført inden ansøgningstidspunktet, har SKAT imidlertid reguleret værdiansættelsen af køretøjerne, idet der er foretaget en værdiansættelse af køretøjerne pr. den dato, hvor køretøjerne anses for udført.
På grundlag af den dokumenterede praksis, som SKAT havde på daværende tidspunkt, er der ikke belæg for at nægte Klager adgang til godtgørelse for de resterende køretøjer, hvor der kan fremlægges dokumentation for indregistreringen i et andet land.
Afgørelserne, som fremgår af bilag 12 og 14, må endvidere anses for at være i overensstemmelse med Landsskatterettens behandling af sagen i SKM2016.14. Efter virksomheden i den pågældende sag havde fremlagt dokumentation for, at 2 køretøjer var forsikret i Polen og 14 køretøjer var indregistreret i Litauen, kom Landsskatteretten frem til, at godtgørelsen for disse køretøjer var udbetalt med rette, uanset at dokumentationen for udførslen først blev fremlagt under klagesagen flere år efter, at der var anmodet om og udbetalt godtgørelse.
Landsskatteretten ændrede SKATs oprindelige afgørelse om tilbagebetaling af godtgørelse på dette punkt vedrørende de 16 biler, hvorved SKATs tilbagebetalingskrav mod eksportøren blev reduceret. Følgende fremgår som noget meget væsentligt af Landsskatterettens præmisser:
”Retten bemærker herved, at der under henvisning til formuleringen af registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 1, mangler grundlag for at antage, at godtgørelse i henhold til bestemmelsen er betinget af andre forhold, end at afmelderen dokumenterer, at bilen er såvel afmeldt som udført af landet.” (mine understregninger)
Klager er meget enig i denne formulering, som efter Klagers opfattelse heller ikke er fraveget på nogen måde ved den senere behandling ved Vestre Landsret og Højesteret. Formuleringen er derfor efter Klagers opfattelse udtryk for, hvad der er gældende ret.
I SKM2017.86 har Vestre Landsret stadfæstet SKM2014.805, hvor en eksportør ikke havde dokumenteret, at køretøjer, der var blevet solgt til eksport, også var blevet udført af landet.
Der er efter Klagers opfattelse også her tale om en korrekt afgørelse, der er helt i overensstemmelse med ordlyden af registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c og lovforarbejderne til disse bestemmelser, jf. lovforslag nr. L 181 af 20. marts 2002.
Der er imidlertid grund til at fremhæve en passus fra Landsskatterettens behandling af sagen, som ikke var til genstand for bedømmelse af domstolene, da Landsskatteretten netop godkendte, at der var sket udførsel. Følgende fremgår af Landsskatterettens begrundelse:
”Det fremgår af den forelagte dokumentation, at Daewoo, solgt ved faktura nr. 15352 til G2 Automobiler, er registreret i Litauen, jf. screenprint fra www...lt, ligesom Toyota, solgt ved faktura nr. 15294 til G1 Auto, og Opel Astra, solgt ved faktura nr. 15366 til G1 Auto, er udført af [Tyskland] Havn henholdsvis den 13. og 28. juli 2008. For så vidt angår disse 3 biler, hvortil der knytter sig udbetalt registreringsafgift på henholdsvis 44.590 kr., 24.225 kr. og 19.859 kr., findes det på dette grundlag dokumenteret, at de er udført af Danmark.”
Det af Landsskatteretten anførte må netop tages til indtægt for, at Landsskatteretten anerkender, at dokumentation for udførsel kan bestå i, at der efterfølgende fremlægges dokumentation for, at et køretøj er blevet indregistreret i udlandet, hvilken praksis SKAT også har fulgt for nogle af køretøjerne i nærværende sag ved, at SKAT imødekom godtgørelse af registreringsafgift i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis, da SKAT havde fået forelagt dokumentation for udførslen.
Frist for udførsel af køretøjer
Ved gennemgang af afgørelserne i bilag 2-16 kan det konstateres, at SKAT har reguleret værdiansættelsen for samtlige køretøjer, idet værdiansættelsestidspunktet er ændret til det tidspunkt, hvor køretøjet anses for med sikkerhed at være udført.
Jeg mener ikke, at værdifastsættelsestidspunktet skal ændres i de tilfælde, hvor udførsel er sket mindre end 3 måneder efter anmodningen om eksportgodtgørelse.
Det gøres gældende, at en fortolkning af registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c medfører, at godtgørelse af registreringsafgift alene er betinget af to forhold. For det første skal køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret. For det andet skal køretøjet udføres fra landet. Klager skal dokumentere, at disse betingelser er opfyldt, hvilket Klager også har gjort for de køretøjer, der er omfattet af nærværende sag.
Denne fortolkning understøttes også klart af Landsskatterettens præmisser i SKM2016.14, hvor Landsskatteretten netop fandt, at der med formuleringen af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, ikke var grundlag for at antage, at godtgørelse af registreringsafgift var betinget af andre forhold, end at afmelderen dokumenterede, at et køretøj var afmeldt og udført af landet.
Ordlyden af bestemmelserne siger intet om, at den, der søger om eksportgodtgørelse efter bestemmelserne, skal have udført køretøjerne på det tidspunkt, hvor der ansøges om eksportgodtgørelse.
Det kan derimod udledes af forarbejderne (lovforslag nr. L 181 af 20. marts 2002) til bestemmelserne i registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, at processen med eksportgodtgørelse er den, at der sker en vurdering af et køretøj, hvorefter der er indsat en frist på 1 måned fra vurderingstidspunkt til afmeldelse. Fra vurderingstidspunktet er der efter lovforarbejderne fastsat en frist på 3 måneder til udførsel. Udbetaling af godtgørelse sker imidlertid først på det tidspunkt, hvor en eksportør dokumenterer de nævnte forhold. Fristerne kan i øvrigt ikke antages at være præklusive. De fremgår for det første ikke af lovens ordlyd, og dernæst siger lovforarbejderne heller intet om, at overskridelse skal have præklusiv virkning.
På baggrund af lovforarbejderne har det været lovgivers intention, at en eksportør har tre måneder til at få et køretøj udført, regnet fra værdifastsættelsestidspunktet. Fristen på tre måneder blev indsat, således at det var i overensstemmelse med det tidsrum, der kan støttes ret på et bindende svar på en værdiansættelse.
Der er ingen hjemmel i registreringsafgiftsloven til at kræve et køretøj udført på et bestemt tidspunkt i forhold til ansøgningstidspunktet for at opnå adgang til godtgørelse af registreringsafgift. Bestemmelserne i registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c gælder for både selvanmeldere som Klager og dem, der ikke er selvanmeldere. Der er ikke i loven skærpede krav for selvanmeldere som Klager. Den eneste retsfølge af manglende dokumentation over for skattemyndighederne er, at skattemyndighederne kan udsætte udbetalingen af godtgørelsen til det tidspunkt, hvor der fremlægges den nødvendige dokumentation for at fast- slå, at udførslen har fundet sted.
En frist på tre måneder må endvidere anes for en rimelig frist til at få udført et køretøj i modsætning til Motorstyrelsens seneste udmelding om, at en selvanmelder skulle have køretøjerne udført inden godkendelse af månedsangivelsen.
Dokumentation for betaling af køretøjer
Motorstyrelsen har for køretøjerne, som er anført med følgende numre i afgørelsen af 2. juni 2017 2, 6, 7, 10, 13, 20, 21, 24, 25, 26 27, 29, 30, 31, 32, 35, 36, 37 og 38 nægtet genoptagelse og dermed adgang til godtgørelse af registreringsafgift med den begrundelse, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at betalingen, som Klager har modtaget, kommer fra køber af køretøjet. Dette skyldes, at Klager har modtaget kontantbetalinger, hvorefter pengene er indsat i banken, når køretøjet er blevet udleveret til kunden.
Det har været kutyme for Klager at modtage et depositum fra køber i udlandet ved indgåelse af aftale om salg af køretøjet. Når Klager har modtaget den resterende betaling, er køretøjerne blevet udleveret til kunden. Der har alene været nogle enkelte kunder, som har købt på kredit.
På det tidspunkt, som nærværende sag omhandler, var der mange kontantbetalinger, hvorfor Klager indsatte kontantbetalingerne i banken i takt med, at køretøjerne blev udleveret til køberne.
Da Klager også har modtaget kontantbetalinger i afgørelserne omfattet af bilag 3, 5, 10, 11, 13 og 14, hvor SKAT har godkendt godtgørelse af registreringsafgift til Klager, er der ikke belæg for, at SKAT/nu Motorstyrelsen for nogle af køretøjerne nægter adgang til godtgørelse af registreringsafgift med den begrundelse, at det ikke kan følges, om det er køber, som har foretaget indbetalingen til Klager ved modtagelse af kontantbetalinger.
Det forhold, at Motorstyrelsen kontinuerligt har skærpet kravene til hvilken dokumentation, der kan anses for at være tilstrækkelig for at få udbetalt eksportgodtgørelse, kan ikke ændre på det faktum, at Klager i nærværende sag har indsendt sammenlignelig dokumentation for salg af køretøjerne, hvorfor denne dokumentation skal behandles ens for alle køretøjer.
Det skal endvidere bemærkes, at dokumentation for, hvorvidt køretøjet er udført eller ej, ikke bliver dokumenteret bedre ved, at betalingen er sket ved en bankoverførsel, når der samtidig foreligger dokumentation for, at køretøjerne er indregistreret i udlandet.
CMR-breve anses som dokumentation for udførsel
SKAT har i afgørelserne bilag 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 15 og 16 godkendt Klagers dokumentation for udførsel på baggrund af fremlagte CMR-breve.
Disse CMR-breve er direkte sammenlignelige med de fremlagte CMR-breve, som Motorstyrelsen har nægtet genoptagelse for vedrørende de resterende køretøjer, som er omfattet af nærværende sag.
SKAT har i afgørelserne lagt datoen for købers kvittering for modtagelsen til grund for udførselstidspunktet, hvorefter SKAT har foretaget en ny værdiansættelse med afsæt i, hvilke køretøjer, der var udbudt til salg på dette tidspunkt.
Ved behandling af sager om eksportgodtgørelse skal oplysningerne i CMR-brevet behandles ens for alle køretøjerne. Der er ikke belæg for at betvivle udførslen for nogle af køretøjerne, som er omfattet af nærværende sag.
SKAT/Motorstyrelsen som myndighed skal overholde det forvaltningsretlige lighedsprincip
I nærværende sag har SKAT/Motorstyrelsen behandlet ensartet dokumentation for hvert enkelt køretøj forskelligt, hvilket har resulteret i, at Klager for nogle køretøjer er nægtet godtgørelse af registreringsafgift og for andre køretøjer har fået godkendt ansøgningen om godtgørelse af registreringsafgift.
SKAT/Motorstyrelsen har pligt til at overholde det forvaltningsretlige lighedsprincip. Ensartet dokumentation kan således ikke behandles forskelligt.
Afslutning
Det gøres gældende, at Klager har fremlagt dokumentation for, at samtlige køretøjer, som er omfattet af nærværende klage, er blevet udført af landet efter kontrollen den 18. november 2016, hvorfor Klager opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c for at få udbetalt eksportgodtgørelse for disse køretøjer, idet der mellem parterne ikke er uenighed om, at de pågældende køretøjer er afmeldt Køretøjregisteret.
Sammen med oplysninger om salgsfakturaer, kontoudtog og CMR-breve, betaling af registreringsafgift i udlandet m.v. gøres det derfor gældende, at det nu er dokumenteret, at samtlige køretøjer omfattet af denne sag er udført af Danmark.
Det gøres gældende, at oplysningerne fra de udenlandske registreringsmyndigheder om indregistrering af køretøjer udgør tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende køretøjer, som Klager har solgt, også rent faktisk er blevet udført af Danmark.
Det gøres gældende, at dokumenterede oplysninger om indregistrering i et andet land end Danmark er den endegyldige og ultimative dokumentation for, at de pågældende køretøjer er blevet udført af Dan- mark. At det forholder sig sådan, fremgår klart af bemærkninger til lovforslag nr. L 181 af 20. marts 2002, hvor det netop fremgår, at en eksportør skal fremlægge passende dokumentation for udførsel, hvilket f.eks. kan ske ved bevis på indregistrering.
[...]”
Motorstyrelsens supplerende udtalelse
Motorstyrelsen har sendt følgende supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):
” [...]
Klagers repræsentant finder, at de overordnede problemstillinger i sagen er:
| • | Om SKAT har været berettiget til at kræve hele den godtgjorte registreringsafgift tilbagebetalt på et tidspunkt, hvor køretøjerne var udført. |
og
| • | I kraft af, at SKAT efterfølgende har godkendt eksportgodtgørelse for 15 af de 38 køretøjer, skal der tages stilling til, om Motorstyrelsen er berettiget til at ændre værdifastsættelsestidspunktet til det faktiske udførselstidspunkt, når dette finder sted senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet. |
Motorstyrelsen skal præcisere, at SKATs afgørelse af 2. juni 2017 omhandler 38 køretøjer, der ikke var udført af landet, da virksomheden angav køretøjerne på deres månedsangivelser i perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2016. Køretøjerne stod i virksomheden den 18. november 2016, hvor SKAT (nu Motorstyrelsen) foretog udgående kontrol i virksomheden.
Motorstyrelsen skal henvise til LBK nr. 29 af 10/01/2014 § 7 Stk. 4, hvoraf det fremgår: ”Hvis det konstateres, at en person eller virksomhed har fået for meget i godtgørelse, afkræves den pågældende det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Bestemmelserne i §§ 6-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter finder tilsvarende anvendelse.”
Motorstyrelsen skal supplerende oplyse, at virksomheden, var registreret for registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven (også kaldet selvanmelder). Selvanmeldere havde mulighed for selv at fastsætte værdien af et køretøj og angive registreringsafgift på deres månedsangivelse. Når en selvanmelder angav registreringsafgift på en månedsangivelse, var der en række betingelser, der skulle opfyldes.
Virksomheden skulle bl.a. godkende og lukke deres månedsangivelse den 15. i den efterfølgende måned, for herefter at betale den angivne registreringsafgift eller modtage godtgørelse.
Hvis et køretøj f.eks. ikke var solgt i angivelsesperioden og udført, ville virksomheden opnå en udbetaling fra SKAT (nu Motorstyrelsen) på godtgørelse, som virksomheden ikke var berettiget til.
Der var udmeldt klare procedurer for hvordan virksomhederne som selvanmelder skulle håndtere køretøjerne. Virksomheden har deltaget i vejledningsmøde den 25. august 2014, hvor rammerne for brug af ordningen m.v. ligeledes har været beskrevet.
Hertil kan Motorstyrelsen tilføje, at det af vejledningen ” Værdifastsættelse af køretøjer fra juni 2015” fremgår af side 9, at:
”Månedsangivelsen
Køretøjet må først sættes på månedsangivelsen når:
| • | handelspris og nypris er beregnet |
| • | der er udførselsdokumentation og køretøjet er udført |
| • | endelig faktura foreligger |
| • | køretøjet er afmeldt i Motorregistreret. |
Køretøjet kan ikke fjernes fra månedsangivelsen når månedsangivelsen er lukket.
Herefter skal køretøjet indregistreres på ny ud fra de almindelige regler om registrering i Registreringsafgiftslovens § 10”.
Motorstyrelsen skal derfor præcisere, at når et køretøj fremstår i køretøjregisteret som eksporteret, er køretøjet systemmæssigt låst. Et køretøj kan først ”åbnes” systemmæssigt op, når der indbetales en fornyet registreringsafgift ved genregistrering i Danmark. Dette fremgår også af lovbemærkningerne.
Da klager var i besiddelse af de 38 køretøjer på kontroltidspunktet, er det med rette, at SKAT (nu Motorstyrelsen) modtog klagers anmodning om godtgørelse af registreringsafgift på hvert enkelt køretøj, efter SKATs genopkrævning, jf. afgørelse af den 2. juni 2017.
Nye anmodninger om eksportgodtgørelse skal ekspederes af Motorstyrelsen som enkeltstående ordinære anmodninger fra klager, da køretøjerne var systemmæssigt låst.
Motorstyrelsen skal derfor præcisere, at klagers supplerende indlæg til klage af 13. juli 2017, omhandler to forskellige sagskomplekser og disse kan ikke blandes sammen. Klagesagen omhandler afgørelse af den 2. juni 2017 om genopkrævning af uberettiget modtaget eksportgodtgørelse. Herudover har klager i sit supplerende indlæg medtaget et antal sager vedrørende enkeltstående anmodninger om eksportgodtgørelse.
Ovenstående præcisering skal ses ud fra, at Motorstyrelsen finder, at klagers repræsentant sammenblander de sager, hvor virksomheden efterfølgende har anmodet om eksportgodtgørelse pr. køretøj, hvoraf nogle måske er påklaget, med den oprindelige sag, hvor SKAT har genopkrævet afgiften på de køretøjer, som blev konstateret holdende på virksomhedens plads under SKATs kontrol.
Motorstyrelsen skal bemærke til det af klager anførte, om at Motorstyrelsen er berettiget til at ændre værdifastsættelsestidspunktet til det faktiske udførselstidspunkt, når dette finder sted senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet, at Motorstyrelsen finder det korrekt, at køretøjerne er værdifastsat på udførelsestidspunktet.
Dette ud fra, at Motorstyrelsen har modtaget anmodningerne om eksportgodtgørelse fra klager den 21. oktober 2017, hvor det dokumenterede udførelsestidspunkt er før anmodningstidspunktet.
Motorstyrelsen finder derfor, at der er sket en begunstigelse af klager vedrørende værdifastsættelse på udførelsestidspunktet, modsætningsvis hvad klagers repræsentant har opfattelse af.
Motorstyrelsen finder ikke, at nyhedsbrev af 22. december 2021 har relevans for de to forskellige sagskomplekser.
Motorstyrelsen skal endvidere kort bemærke til det af repræsentanten anførte, om at der er sket forskellig behandling af ensartet dokumentation for køretøjer, at SKAT(nu Motorstyrelsen) med hjemmel i registreringsafgiftsloven foretager en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag/køretøj og dermed den indsendte dokumentation, for at få en begrundet overbevisning om, at de lovmæssige krav er opfyldt, f.eks. at køretøjerne er udført af Danmark på det tidspunkt, hvor klager har angivet/anmodet om eksportgodtgørelse.
Motorstyrelsen skal beklage, at vi under sagsbehandlingen i de enkeltstående sager, har anvendt ordet genoptagelse. Dette er et forkert ordvalg, men sagerne er materielt behandlet korrekt. Motorstyrelsen har ikke genoptaget en påklaget sag.
Klagers repræsentant er gjort bekendt med det forkerte ordvalg, som er anvendt i sagsbehandlingen af de enkeltstående sager, ved møde af den 1. september 2021, se vedlagte bilag 1 og 2.
Der er således ikke argumenter i det supplerende indlæg til klage af den 13. juli 2017, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af de to forskellige sagskomplekser.
Motorstyrelsen indstiller derfor, at Motorstyrelsens afgørelser stadfæstes.
[...]”
Klagerens høringssvar
Selskabets repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og sagsfremstilling (uddrag):
”[...]
Skatteankestyrelsen har indstillet, at de af Motorstyrelsens afgørelser truffet i april 2018 og i perioden april til juni 2021 for de i sagen omhandlende 39 køretøjer er ugyldige, idet Motorstyrelsen ikke har haft den fornødne kompetence til at træffe afgørelse herom efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2 jf, FOB2007, s. 540-550.
Skatteankestyrelsen har indstillet, at Klager har dokumenteret at 37 ud af sagens omhandlende 39 køretøjer er udført ved fremlæggelsen af bl.a. dokumentation for indregistrering i udlandet, CMR-fragtbreve og videresalg i udlandet.
Skatteankestyrelsen indstiller vedrørende køretøjerne nr. 2, 6, 7, 10, 11, 16, 18, 20, 30, 31, 33, 34 og 35 at da der er forløbet mindre end 3 måneder mellem værdifastsættelsen og udførslen af køretøjerne kan den oplyste, afgiftspligtige værdi for køretøjerne fortsat lægges til grund på anmodningstidspunktet, hvor køre- tøjerne blev anført på selskabets månedsangivelser, jf. SKM2023.39.LSR.
Vedrørende køretøjer nr. 1, 3, 4, 5, 8, 9, 12, 13, 14, 15, 17, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 32, 36, 37, 38 og 39 indstiller Skatteankestyrelsen, at køretøjerne hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen vedr. den talmæssige opgørelse, idet der er forløbet mere end 3 måneder mellem værdifastsættelsen og tidspunktet for udførslen.
Skatteankestyrelsen indstiller at køretøj nr. 33 ikke er dokumenteret udført da det fremgår af Køretøjsregisteret, at der blev bestilt prøvemærker til køretøjet den 9. februar 2017. Ligeledes indstiller Skatteankestyrelsen, at køretøj nr. 19 ikke er dokumenteret udført idet der ikke foreligger dokumentation for betaling fra køber i udlandet.
Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse
Klager skal indledningsvis bemærke, at Klager er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke er grundlag for at ændre på værdiansættelsen af de køretøjer, som er dokumenteret udført mindre end 3 måneder efter køretøjerne er udført.
Klager er ligeledes indforstået med, at der skal foretages en ny værdiansættelse af de køretøjer, som er dokumenteret udført senere end 3 måneder efter ansøgningen om godtgørelse. Der er dog ikke grundlag for at hjemvise de køretøjer, som SKAT/Motorstyrelsen allerede har foretaget en værdiansættelse af på det tidspunkt, hvor køretøjerne blev dokumenteret udført.
Skatteankestyrelsen har indstillet, at Klager ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at køretøj nr. 19 og 33 faktisk var udført af landet, idet der ikke foreligger dokumentation for købers betaling i udlandet for køretøj nr. 19 og at der for køretøjet nr. 33 efterfølgende var udstedt prøvemærker.
Det forhold at Klager ikke har fremlagt dokumentation for betaling af køretøj, samt at der efterfølgende er udstedt prøvemærker kan ikke føre til, at omhandlende køretøjer ikke kan anses for at være dokumenteret udført.
Hjemvisning til fornyet behandling ved Motorstyrelsen
Vedrørende køretøjer nr. 1, 3, 4, 5, 8, 9, 12, 13, 14, 15, 17, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 32, 36, 37, 38 og 39 har Skatteankestyrelsen indstillet at køretøjerne skal hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen vedrørende den talmæssige, da køretøjerne skal værdiansættes på det tidspunkt, hvor køretøjerne må anses for at blive udført.
Det er Klagers vurdering, at der for køretøj nr. 4, 5, 9, 12, 13, 15,17, 24 og 29 ikke er grundlag for at hjemvise disse køretøjer til en ny værdiansættelse hos Motorstyrelsen, idet Landsskatteretten kan lægge den værdiansættelse til grund, som SKAT/Motorstyrelsen fastsatte i de afgørelser, som Landsskatteretten har statueret ugyldige.
Da Motorstyrelsen har foretaget en værdiansættelse af køretøjerne på det tidspunkt, hvor køretøjerne var dokumenteret udført, er der ikke belæg for at hjemvise disse køretøjer til en ny værdiansættelse.
Der er alene grundlag for at hjemvise køretøj nr. 1, 3, 8, 14, 19, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 28, 32, 36, 37, 38 og 39 til fornyet behandling ved Motorstyrelsen.
Køretøj nr. 19, stel.nr. [stelnr.19]
Som det fremgår af tidligere indsendte bilag 1.24 har selskabet som dokumentation for ejerskab af køretøjet fremlagt registreringsattesten del l og ll, ligeledes har Klager fremlagt købsfaktura af 3. oktober 2016, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 126.000 kr.
Til dokumentation for salg af køretøjet, har Klager fremlagt salgsfaktura af 15. oktober 2016, udstedt til [person2], med angivelse af købers hollandske adresse. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 5.400 Euro.
Til dokumentation for udførsel af køretøjet, har Klager fremlagt CMR-fragtbrev, hvor køretøjet er angivet med mærke og model, og de sidste 4 cifre af stelnummeret.
Det fremgår af CMR-brevet af køretøjet skulle være lastet og udført den 20. januar 2016, hvilket er en skrivefejl. Køretøjet er lastet og udført den 20. januar 2017. Klager har rettet henvendelse til vognmanden [virksomhed2] for at få bekræftet, at den datering som fremgår af CMR-brevet er en skrivefejl, idet køretøjet korrekt er lastet og udført den 20. januar 2017.
Kontakten til vognmanden vedlægges som bilag 2. Som det fremgår af korrespondancen oplyser fragtfirmaet, at vognmanden ved en fejl havde dateret året 2016 i stedet for året 2017. Det er jo almindeligt kendt for os alle, at vi ofte bliver ved med at anføre det forgangne år omkring årsskiftet.
Der er på baggrund af disse oplysninger ingen grund til at betvivle, at omhandlende køretøj er udført i 2017 sammen med de 5 andre køretøjer, som Klager har anmodet om godtgørelse for i henholdsvis januar 2017 og februar og få udbetalt godtgørelsen for disse køretøjer.
Skatteankestyrelsens opmærksomhed henledes på, at Klager efter kontrollen i november 2016 havde fået oplyst, at Klager ikke måtte anmode om godtgørelse af registreringsafgift før køretøjerne var udført. Dette er baggrunden for, at anmodningen om godtgørelse af registreringsafgiften for de 5 øvrige køretøjer på CMR-brevet først at søgt retur i henholdsvis januar og februar 2017-
Der vedlægges som bilag 3 salgsfakturaerne på de 5 køretøjer, som er anført på CMR-brevet sammen med omhandlende køretøj. Det fulde stelnummer fremgår af fakturaerne, hvorfor Skatteankestyrelsen ved opslag i Motorregisteret kan se, at der er udbetalt eksportgodtgørelse til Klager for udførelsen af de 5 andre køretøjer på CMR-brevet.
Det forhold, at der ikke foreligger dokumentation for, hvornår kontantbetalingen har fundet sted i forbindelse med salget, ændrer ikke på det faktum, at køretøjerne blev solgt og udført til Holland. Betingelserne i registreringsafgiftsloven §§ 7 b og 7 c er alene at køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet – hvilket er dokumenteret for omhandlende køretøj.
Køretøj nr. 33, stel.nr. [stelnr.33]
Som det fremgår af tidligere indsendte bilag 1.36 har Klager til dokumentation for selskabets ejerskab fremlagt registreringsattest del l og ll, ligeledes har Klager fremlagt slutseddel af 19. oktober 2016, hvoraf det fremgår, at selskabet har taget køretøjet i bytte ved salg af et andet køretøj til den registrerede ejer. Køretøjet er angivet til en værdi på 75.500 kr.
Klager har anmodet om godtgørelse af registreringsafgift den 31. oktober 2016, da Klager indgik aftale med køber om salget af køretøjet på dette tidspunkt. Til dokumentation for salg af køretøjet, har selskabet fremlagt salgsfaktura, udstedt til [person3], med angivelse af selskabets tyske adresse og fremlæggelse af tysk billede-ID. Det fremgår, at køretøjet er solgt for 3.700, som kontantbetaling indsat i pengeautomat den 2. december 2016.
Skatteankestyrelsen har konstateret, at der efterfølgende blev bestilt prøvemærker til køretøjet den 9. februar 2017, hvorfor Køretøjet efter Skatteankestyrelsens vurdering ikke anses for udført.
Det forhold, at der blev udstedt prøvemærker til køretøjet i februar 2017 kan ikke føre til det resultat, at der kan sås tvivl om, hvorvidt køretøjet er blevet udført af Danmark.
Som en del af begrundelsen for nægtelse af godtgørelse af registreringsafgift for det pågældende køretøj, henviser Skatteankestyrelsen i sin indstilling til afgørelse til Højesteretsdommen SKM2016.14. Denne dom er på ingen måde sammenlignelig med nærværende sag. I den pågældende sag, som var til prøvelse ved Højesteret var der ingen dokumentation for, at de pågældende køretøjer, som der blev anmodet om eksportgodtgørelse for, var solgt til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande, ligesom ingen af køberne i udlandet kunne vedkende sig samhandlen med den danske eksportør. Den pågældende virksomhed havde endvidere ikke anden dokumentation end en faktura på salget af køretøjerne, men ingen identifikation af, hvem der reelt var blevet handlet med. Dette forhold udgør en meget markant forskel i relation til nærværende sag, hvor der ingen tvivl er om, at Klager har solgt de eksporterede køretøjer til købere i udlandet og Klager har også ID- på køber, hvorfor SKAT/Motorstyrelsen har mulighed for at verificere transaktionerne, hvilket SKAT/Motorstyrelsen ikke har gjort.
I sagen for Højesteret havde myndighederne rettet henvendelse til køberne i udlandet for at få bekræftet, hvorvidt de havde købt køretøjerne. Hverken SKAT/Motorstyrelsen eller Skatteankestyrelsen, som er underlagt officialprincippet, har indhentet oplysninger om, hvorvidt køber af køretøjet har købt og udført køretøjet. Der er således efter Klagers opfattelse ikke belæg for at så tvivl om, at køretøjet er udført. Der skal i den sammenhæng også henses til, at der blev udstedt prøvemærker til køretøjet og at køretøjet ikke er observeret i Danmark efter dette tidspunkt.
Det er Klagers vurdering, at Skatteankestyrelsen hverken for køretøj nr. 19 eller 33 har påvist mangler eller fejl ved den fremlagte dokumentation, der kan så mistanke om, hvorvidt de to køretøjer er blevet udført. Der skal i tilknytning hertil henses til, at der ikke er andre, der har anmodet om godtgørelse af registreringsafgift for nærværende køretøjer, ligesom køretøjerne ikke er observeret i Danmark i perioden efter køretøjernes udførsel.
Afsluttende bemærkninger
På baggrund af ovenstående oplysninger fastholdes det at samtlige 39 køretøjer er dokumenteret udført. Ud fra et ressourcemæssigt hensyn er der efter Klagers vurdering ikke grundlag for at hjemvise køretøj nr. 4, 5, 9, 12, 13, 15,17, 24 og 29 til en ny værdiansættelse, da Klager på baggrund af Skatteankestyrelsens indstilling, kan tilslutte sig den værdiansættelse, som SKAT/Motorstyrelsen allerede har foretaget for de pågældende køretøjer.
Det bør således alene være grundlag for at hjemvise køretøj nr. 1, 3, 8, 14, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 28, 32, 36, 37, 38 og 39 til en ny værdiansættelse hos Motorstyrelsen.
For både køretøj nr. 19 og 33 har Skatteankestyrelsen hverken påvist mangler eller fejl ved den fremlagte dokumentation eller på anden måde påvist, at der skulle være en begrundet mistanke om at de to køretøjer ikke blev udført på det tidspunkt, hvor Klager modtog den sidste betaling for køretøjerne.
[...]”
Motorstyrelsens høringssvar
Motorstyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og sagsfremstilling (uddrag):
”[...]
Landsskatteretten skal tage stilling til følgende spørgsmål:
1. Om Motorstyrelsen (og tidligere SKAT) har haft kompetence til at træffe særskilte afgørelser i april måned 2018 og i perioden april til juni 2021 vedrørende 39 køretøjer, der er behandlet i SKATs afgørelse af 2. juni 2017, og som var påklaget til Skatteankestyrelsen.
2. Om selskabet opfylder betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse for de 39 køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og 7 c (dagældende lovbekendtgørelse nr. 337 af 18. april 2017).
Ad 1:
Motorstyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og har ikke yderligere bemærkninger hertil.
Ad 2:
Motorstyrelsen er enig i, at de køretøjer, som er indregistreret i udlandet, kan anses som udført. Vi henviser herved til Østre Landsrets dom af 8. juli 2022 (SKM2022.448.ØLR).
Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 31. marts 2023 har Motorstyrelsen heller ingen bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende udførsel for de køretøjer, for hvilke der er fremlagt CMR-fragtbrev dateret efter kontroltidspunktet den 18. november 2016, hvor køber har kvitteret for modtagelsen med stempel og underskrift.
Motorstyrelsen er desuden enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af SKATs afgørelse for så vidt angår køretøjerne nr. 19 og nr. 33. Det er Motorstyrelsens vurdering, at der skal foreligge dokumentation for udførsel, som ikke kan fremskaffes, uden at køretøjet faktisk har været udført.
I forhold til køretøj nr. 34 finder Motorstyrelsen, at det forhold, at der er bestilt prøvemærker til køretøjet, ikke i sig selv dokumenterer, at prøvemærkerne er blevet anvendt til udførsel af køretøjet. Vi henviser herved til Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende køretøj nr. 33. Henset til sammenhængen i den foreliggende dokumentation er Motorstyrelsen dog enig i indstillingen vedrørende køretøj nr. 34.
Motorstyrelsen finder, at indstillingen for så vidt angår spørgsmålet om periodisering er i overensstemmelse med SKM2023.39.LSR. Vi har derfor ingen bemærkninger hertil.
Motorstyrelsen bemærker, at der i Skatteankestyrelsens indstilling ikke ses at være taget stilling til, hvorvidt klager har dokumenteret at være ejer af køretøjerne og dermed være berettiget til udbetaling af eksportgodtgørelse. Forudsat ejerskabet til køretøjerne findes dokumenteret, indstiller Motorstyrelsen, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.
[...]”
Klagerens supplerende bemærkninger
Selskabets repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Motorstyrelsens høringssvar (uddrag):
”[...]
Motorstyrelsen indstiller, at Landsskatteretten kan træffe afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling såfremt Klager har dokumenteret at være ejer af køretøjerne og dermed været berettiget til udbetaling af eksportgodtgørelsen.
Jeg skal i denne forbindelse gøre Motorstyrelsen opmærksom på, at ejendomsretten til køretøjerne allerede er overgået til Klager, på det tidspunkt, hvor selskabet har indgået en aftale om køb af køretøjet, idet ejendomsretten til køretøjet overgår til selskabet fra aftalens indgåelse.
Klager har som dokumentation for ejerskab af køretøjerne fremlagt købsaftaler og dokumentation for betaling af købesummen. Klager fremlagt køretøjets registreringsattest del I og II, hvorefter Klager har været i stand til at anmode om godtgørelse af registreringsafgiften via selvanmelderordningen.
På denne baggrund har Klager utvivlsomt i tilstrækkeligt omfang sikret sig retten til at få udbetalt eksportgodtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1 pkt. Det skal i denne forbindelse ligeledes bemærkes at der ikke er andre, som har gjort krav på udbetaling af eksportgodtgørelse for omhandlende køretøjer.
Motorstyrelsen er ligeledes enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der for køretøj nr. 19 og 33 ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for køretøjernes udførsel.
Jeg skal i denne forbindelse henvise til vores bemærkninger af 12. maj 2023, hvor Klager vedrørende udførsel af køretøj nr. 19 har fremlagt en bekræftelse fra vognmanden [virksomhed2] om, at der er tale om en skrivefejl vedrørende datering af CMR-brevet den 20. januar 2016, idet køretøjet korrekt er lastet og udført den 20. januar 2017.
Der er på baggrund af de fremlagte oplysninger ingen grund til at betvivle, at omhandlende køretøj er udført i 2017 sammen med 5 andre køretøjer, som Klager har anmodet om godtgørelse for i henholdsvis januar 2017 og februar 2017. Klager har også fået udbetalt godtgørelsen af registreringsafgift for de 5 andre køretøjer, som blev udført sammen med køretøj nr. 19.
Klager havde efter kontrollen i november 2016 fået oplyst, at Klager ikke måtte anmode om godtgørelse af registreringsafgift før køretøjerne var udført. Dette er baggrunden for, at anmodningen om godtgørelse af registreringsafgiften for de 5 øvrige køretøjer på CMR-brevet først at søgt retur i henholdsvis januar og februar 2017.
Vedrørende køretøj nr. 33 fastholdes det, at køretøjet er blevet udført på det tidspunkt, hvor der blev bestilt prøvemærker til køretøjet den 9. februar 2017. Der er intet belæg for ikke at anerkende udførslen i forbindelse med udstedelse af prøvemærkerne.
Skatteankestyrelsen og Motorstyrelsen har hverken for køretøj nr. 19 eller 33 påvist mangler eller fejl ved den fremlagte dokumentation, der kan så mistanke om, hvorvidt de to køretøjer er blevet udført. Der skal i tilknytning hertil henses til, at der ikke er andre, der har anmodet om godtgørelse af registreringsafgift for nærværende køretøjer, ligesom køretøjerne ikke er observeret i Danmark i perioden efter køretøjernes udførsel.
Afsluttende bemærkninger
På baggrund af ovenstående oplysninger fastholdes det, at samtlige 39 køretøjer er dokumenteret udført.
[...]”
Klagerens yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Selskabets repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”[...]
Skatteankestyrelsen har indstillet, at køretøj nr. 33 ikke er dokumenteret faktisk udført, idet Klager ikke har fremlagt dokumentation for, at køretøjet er blevet udført, hvorfor betingelserne i registreringsafgiftsloven § 7b og 7c ikke er opfyldt. Det forhold at det fremgår af køretøjsregistreret, at der bestilt prøvemærker til køretøjet den 9. februar 2017, kan efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke anses som dokumentation for, at køretøjet er blevet udført.
Der vedlægges som bilag 4. supplerende dokumentation for udførslen af køretøj nr. 33 ved oplysninger indhentet fra [virksomhed4].
Af denne rapport fremgår det, at køretøjet er inspiceret i Litauen februar 2017, hvilket stemmer overens med det tidspunkt, hvor der blev udstedt prøvemærker til køretøjet til brug for udførslen.
[virksomhed4] er en datavirksomhed, som indhenter og leverer data om køretøjers historik vedrørende synsrapporter, skader m.v.
Dataene om køretøjerne bliver indhentet fra forskellige datakilder herunder offentlige registre, forsikringsselskaber, juridiske databaser, salgsportaler m.v. I Danmark kan et køretøjs synsrapport hentes via Færdselsstyrelsens hjemmeside, hvorfra [virksomhed4] bl.a. henter data til de rapporter, som udarbejdes. Tilsvarende bliver der indhentet data fra andre lande, hvor dataene i rapporterne kan efterprøves hos de pågældende myndigheder i de enkelte lande.
En rapport fra [virksomhed4] giver således et samlet indblik i det enkelte køretøjs ”livscyklus”
På baggrund af ovenstående supplerende oplysninger er det Klagers opfattelse, at der er fremlagt til- strækkelig dokumentation for selskabets udførsel af køretøj nr. 33.
[...]”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at Motorstyrelsens 39 særskilte afgørelser er ugyldige, og at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse for alle 39 køretøjer er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, idet køretøjerne er dokumenteret udført her fra landet efter kontrollen den 18. november 2018, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde.
Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes, såfremt Landsskatteretten finder at selskabet har haft ejerskabet til køretøjerne på udførelsestidspunktet. Motorstyrelsen anførte herefter, at køretøj nr. 33 kan anses for dokumenteret udført i henhold til den fremlagte rapport fra [virksomhed4].com.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen har haft kompetence til at træffe særskilte afgørelser i april måned 2018 og i perioden april til juni 2021 vedrørende 39 køretøjer, der er behandlet i SKATs afgørelse af 2. juni 2017 og var påklaget til Skatteankestyrelsen.
Landsskatteretten skal herudover tage stilling til, om selskabet opfylder betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse for de 39 køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og 7 c (dagældende lovbekendtgørelse nr. 337 af 18. april 2017).
Motorstyrelsens særskilte afgørelser for de 39 køretøjer
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 1, at told- og skatteforvaltningen udøver forvaltning af lovgivning om skatter. Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om registrering af køretøjer bortset fra kompetencer, som ved § 18, stk. 3, og § 19 i lov om registrering af køretøjer er tillagt politiet.
Af Skatteforvaltningslovens § 11, stk. 2, fremgår, at Landsskatteretten afgør sager, som skatteforvaltningen har henvist til afgørelse i Landsskatteretten.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2., at told- og skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse i en sag i det omfang, Landsskatteretten har taget stilling til sagen.
Folketingets Ombudsmand har i FOB 2007, s. 540-550 udtalt, at Skatteforvaltningen under en verserende klagesag ikke kan foretage ændringer vedrørende det påklagede spørgsmål, selvom klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse i sagen, medmindre klageren tilbagekalder den verserende sag ved klageinstansen.
Motorstyrelsen har truffet selvstændige afgørelser vedrørende de samme 39 køretøjer, der er omfattet af SKATs afgørelse af 2. juni 2017, og foretaget en fornyet vurdering af, om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse nu er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og 7 c.
På tidspunktet, hvor Motorstyrelsen traf særskilte afgørelser vedrørende de 39 køretøjer, verserede der en klagesag vedrørende SKATs afgørelse af 2. juni 2017 om de samme forhold.
Motorstyrelsen har i afgørelserne taget stilling til, om selskabet opfylder betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse, men Motorstyrelsen har ikke haft den fornødne kompetence til at træffe afgørelse herom efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, jf. FOB2007, s. 540-550.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten derfor, at disse afgørelser er ugyldige.
Dokumentation for eksport
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 d, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, sidste pkt., at afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner som egnet dokumentation, jf. forslag til lov nr. 181 af 20. marts 2002, nr. 12, (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 181, s. 4728).
Der er ikke uenighed om, at køretøjerne er afmeldt af Køretøjsregisteret, eller at køretøjerne er synet i registreringsklar stand og toldsynet.
Der er imidlertid uenighed om, hvorvidt selskabet har dokumenteret, at køretøjerne er udført af landet, herunder hvilke krav der kan stilles til denne dokumentation.
Vestre Landsret har i dom af 14. juni 2014 (offentliggjort i SKM2016.14HR) fastslået, at det følger af registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, at der gælder et egentligt dokumentationskrav for at få tilbagebetalt registreringsafgift ved eksport af køretøjer. Vestre Landsret anførte bl.a. følgende:
”Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation. At der gælder et egentligt dokumentationskrav fremgår også af Skats blanket vedrørende “Regulering af registreringsafgift”, hvori blandt andet er anført: “Afgiften godtgøres, når der er indsendt dokumentation for køretøjets afmeldelse... og dokumentation for udførsel her fra landet”
Vestre Landsret anførte derudover, at det ikke er tilstrækkeligt for at opnå eksportgodtgørelse, at det er overvejende sandsynligt, at køretøjerne ikke længere er i Danmark, da der følger et dokumentationskrav i registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c:
”Det er i den henseende ikke tilstrækkeligt, at det søges sandsynliggjort, at en del af bilerne nu befinder sig uden for EU, eller at det efter omstændighederne i øvrigt ved driften af hans virksomhed sammenholdt med hans økonomiske dispositioner måtte være overvejende sandsynligt, at bilerne ikke længere er i Danmark. Betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift eller for ikke at skulle tilbagebetale den allerede udbetalte afgiftsgodtgørelse er således ikke til stede, og landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge for så vidt angår spørgsmålet om registreringsafgift”
Vestre Landsrets dom blev anket til Højesteret. Højesteret tiltrådte, at det ved de fremlagte slutsedler om salg af brugte køretøjer til udenlandske købere ikke var dokumenteret, at køretøjerne var udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der var anført af Landsretten, stadfæstede Højesteret dommen, jf. Højesterets dom af 8. januar 2016, offentliggjort i SKM2016.14HR.
Det er selskabet, der har bevisbyrden for, at selskabet opfylder betingelserne for at opnå eksportgodtgørelse.
Der gælder ikke et krav om, at der skal fremlægges en bestemt type af dokumentation for, at de pågældende køretøjer er udført af landet. Det beror således i hvert enkelt tilfælde på en konkret bevisbedømmelse, om køretøjet er dokumenteret udført her fra landet.
Selskabet har fremlagt dokumentation for, at køretøjerne nr. 1, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 15, 17, 18, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 36, 37, 38 og 39 efterfølgende er indregistreret i udlandet.
På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at køretøjerne er dokumenteret udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1, senest på indregistreringstidspunktet i udlandet.
Køretøj nr. 2, 6, 12, 16 og 20
Selskabet har solgt køretøj nr. 2, 6, 12, 16 og 20 til det hollandske selskab [virksomhed1] og modtaget betaling for køretøjerne den 21. november 2016. Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 2, 6, 12, 16 og 20 fremlagt CMR-fragtbrev dateret den 25. november 2016 med angivelse af køretøjernes mærke og model og de sidste 6 cifre af stelnummeret. Det fremgår af CMR-fragtbrevet, at det Hollandske transportselskab, [virksomhed2] har kvitteret for modtagelsen af køretøjerne med underskrift den 25. november 2016. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjerne med stempel og underskrift.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, at køretøj nr. 2, 6, 12, 16 og 20 er udført af landet, herunder henset til at der ikke senere er udstedt prøvemærker til køretøjerne.
Køretøj nr. 14
Selskabet har solgt køretøj nr. 14 til en polak og har fremlagt polsk billede-ID på køberen og fremlagt dokumentation for betaling af salgssummen via Swift den 29. november 2016. Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 14 fremlagt CMR-fragtbrev med angivelse af køretøjets mærke og model og de sidste 6 cifre af stelnummeret. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by1] den 1. december 2016 til Polen. Der er angivet flere køretøjer og to modtagere på CMR-fragtdokumentet, der ikke er identisk med køberen i henhold til salgsfakturaen. Det fremgår, at det polske transportselskab [virksomhed3] skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift den 1. december 2016. Den ene modtager har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, at køretøj nr. 14 er udført af landet, herunder henset til at der ikke senere er udstedt prøvemærker til køretøjerne.
Køretøj nr. 19
Vedrørende køretøj nr. 19 har selskabet fremlagt købsfaktura af 3. oktober 2016 til dokumentation for køb af køretøjet. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for betaling af købesummen. Selskabet har til dokumentation for salg af køretøjet til en hollænder fremlagt salgsfaktura af 15. oktober 2016 og fremlagt dokumentation for betaling via Swift den 17. januar 2017.
Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 19 fremlagt CMR-fragtbrev dateret den 1. januar 2016 med angivelse af køretøjernes mærke og model og de sidste 4 cifre af stelnummeret. Det fremgår af CMR-fragtbrevet, at det Hollandske transportselskab [virksomhed2] har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med underskrift den 1. januar 2016. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift. Køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel og underskrift, der er udateret.
Fragtselskabet har i mail af 10. maj 2023 bekræftet, at CMR-fragtbrevet ved en fejl er dateret den 1. januar 2016, og at køretøjerne, der fremgår af CMR-fragtdokumentet, er modtaget af fragtselskabet den 20. januar 2017. Selskabet har til understøttelse af fragtselskabets oplysninger i mail af 10. maj 2023, fremsendt dokumentation for salg til eksport af de øvrige køretøjer. der fremgår af CMR-dokumentet.
Landsskatteretten finder, at selskabet har dokumenteret, at køretøjet er udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1, den 17. januar 2017. Landsskatteretten har lagt til grund, at CMR-fragtbrevet skulle have været dateret den 20. januar 2017 henset til fragtselskabets mail af 10. maj 2023 og den fremsendte dokumentation for betaling af salgsfakturaen den 17. januar 2017. Landsskatteretten har også henset til, at selskabet har købt køretøjet den 3. oktober 2016, at køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregistreret den 4. oktober 2016, og der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.
Køretøj nr. 33
Selskabet har solgt køretøj nr. 33 til en tysker og har fremlagt tysk billede-ID på køberen og dokumentation for betaling af salgssummen 2. december 2016. Selskabet har oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med køberen og fremskaffe dokumentation for udførelsen af køretøjet.
Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der er bestilt prøvemærker til køretøjet den 9. februar 2017 med registreringsnummer [reg.nr.1].
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret, at køretøj nr. 33 er udført af landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at køretøjet faktisk er udført af landet. Det forhold, at det fremgår af Køretøjsregistreret, at der bestilt prøvemærker til køretøjet den 9. februar 2017, ændrer ikke herpå.
Det bemærkes, at repræsentantens fremlagte rapport fra [virksomhed4].com, der anføres at vedrøre køretøj nr. 33, vedrører køretøj nr. 34 med stelnummer [stelnr.34].
Køretøj nr. 34
Selskabet har solgt køretøj nr. 34 til en litauer og har fremlagt litauisk billede-ID på køberen og fremlagt dokumentation for betaling af salgssummen den 16. november 2016. Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 34 fremlagt en Litauisk salgskontrakt, hvoraf fremgår, at køberen har videresolgt køretøjet for 4.900 euro til [person5] den 24. januar 2017. Det fremgår af Køretøjsregistreret, at der er bestilt prøvemærker til køretøjet den 16. november 2016 med registreringsnummer [reg.nr.2]. Selskabet har herudover fremlagt en rapport fra [virksomhed4], hvoraf fremgår, at køretøjet er synet i Litauen i februar måned 2017.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, at køretøj nr. 34 er udført af landet, herunder henset til at der udstedt prøvemærker til køretøjet samme dag, som køberen betaler for køretøjet, og der er fremsendt dokumentation for, at køberen har videresolgt køretøjet i udlandet den 24. januar 2017, samt at køretøjet er synet i Litauen i februar måned 2017.
Ejerskab
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt., at afgiften udbetales til køretøjets ejer.
Af forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love, LFF nr. 24 af 8. oktober 2008, fremgår følgende af bemærkningerne til ændringen af § 7 c, stk. 2, 1 pkt.:
”[...]
Med § 7 c, stk.2, 1. pkt., præciseres, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. Ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet bevises for told- og skatteforvaltningen. Er der flere ejere, udbetales godtgørelsen først, når ejerne over for told- og skatteforvaltningen har erklæret sig enige om, hvem udbetalingen skal ske til.
[...]”
Selskabet har til dokumentation for køb af køretøjerne fremlagt slutsedler, købsfakturaer og dokumentation for betaling. Videre har selskabet fremlagt køretøjernes danske registreringsattester del 1 og 2.
Landsskatteretten finder, at selskabet i tilstrækkeligt omfang har sikret sig retten til at få udbetalt eksportgodtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 1. pkt., idet selskabet har fremlagt dokumentation for køb af køretøjerne og har været i besiddelse af køretøjernes originale registreringsattester på anmodningstidspunktet og dermed har erhvervet og fået den faktiske og retlige råderet over køretøjerne.
Periodisering
Selskabet har anført køretøjerne på månedsangivelsen, inden køretøjerne blev dokumenteret udført her fra landet. Selskabet skulle således have angivet køretøjerne inden lukningen af den månedsangivelse, hvor køretøjerne er dokumenteret udført.
Dette forhold har imidlertid ikke som konsekvens, at selskabet fortaber retten til godtgørelse af køretøjernes registreringsafgift. Det kan imidlertid have den konsekvens, at den oplyste, afgiftspligtige værdi for køretøjerne ikke længere kan lægges til grund, således at værdien må fastsættes på ny som følge af yderligere værdiforringelse, jf. herved Østre Landsrets dom af 8. juli 2022 offentliggjort i SKM2022.448.ØLR.
Følgende fremgår af bemærkningerne vedrørende indførelsen af § 7 C, forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. LFF nr. 181 af 20. marts 2022, pkt. 12:
”[...]
Under hensyn til den fortsatte værdiforringelse, der sker efter vurderingen, er det hensigten at fastsætte en frist på 1 måned, hvorefter køretøjet skal være afmeldt fra Centralregisteret. Dokumentation for udførslen skal foreligge senest 3 måneder efter vurderingen.
[...]”
Henset til, at der er forløbet mindre end tre måneder mellem værdifastsættelsen af køretøjerne nr. 2, 6, 7, 10, 11, 16, 18, 20, 30, 31, 34 og 35 på månedsangivelsen og udførslen af køretøjerne, og at der i forbindelse med enkeltanmodninger om eksportgodtgørelse er en frist på 3 måneder, førend der skal foretages en ny værdifastsættelse, finder Landsskatteretten, at den oplyste, afgiftspligtige værdi for køretøjerne fortsat kan lægges til grund på anmodningstidspunktet, hvor køretøjerne er anført på selskabets månedsangivelser, jf. SKM2023.39.LSR.
Henset til, at der er forløbet mere end tre måneder mellem værdifastsættelsen af køretøjerne nr. 1, 3, 4, 5, 8, 9, 12, 13, 14, 15, 17, 19, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 32, 36, 37, 38 og 39 på månedsangivelsen og udførslen af køretøjerne, finder Landsskatteretten, at den oplyste, afgiftspligtige værdi for køretøjerne på anmodningstidspunktet, hvor køretøjerne er anført på selskabets månedsangivelser ikke med sikkerhed kan lægges til grund for beregningen af eksportgodtgørelsen, som følge af eventuel yderligere værdiforringelse.
Landsskatteretten hjemviser herefter værdifastsættelsen af køretøjerne nr. 1, 3, 4, 5, 8, 9, 12, 13, 14, 15, 17, 19, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 32, 36, 37, 38 og 39 til fornyet prøvelse hos Motorstyrelsen på udførelsestidspunktet.
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for så vidt angår køretøj nr. 33, og ændrer i øvrigt SKATs afgørelse.