Kendelse af 06-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

Faktiske oplysninger

Virksomheden har ifølge Virksomhedsregisteret været drevet som enkeltmandsvirksomhed siden den 11. juni 2007. Virksomheden er registreret under CVR-nummeret 29090741 med branchekode 479910 – møbelforretning.

Der er klaget over, at SKAT har forhøjet momstilsvaret for årene 2013 og 2014 for virksomheden [virksomhed1]. En sammenholdt klage over at SKAT har forhøjet overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 er behandlet under sags nr. [...].

SKAT har den 18. januar 2016 modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, om muligt skattesvig. Det fremgår af oplysningerne, at der er indsat 1.000.000 kr. i kontanter på indehaverens bankkonto i [finans1], konto nr. [...] - [...87] i perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014.

Indbetalingerne er sket således:

Efter anmodning fra SKAT indsendte virksomheden den 13. december 2016 forklaring om, at de mange kontante indsætninger stammer fra midler, der er sparet op gennem mange år – midler der tidligere har ligget i bankboks i [finans2].

Endvidere indsendte repræsentanten den 26. februar 2017 en opgørelse over mulig opsparing i perioden primo 2007 til ultimo 2014 med udgangspunkt i indtægter og et anslået privatforbrug på 145.000 kr. for begge år 2007 og 2008, 150.000 kr. for 2009 og 2010, 155.000 kr. for 2011 og 2012 og 165.000 kr. for 2013 og 2014.

Det fremgår af opgørelsen, at virksomhedens ejer har lånt i alt 200.000 kr. af sine to børn. Der er indsendt to lånedokumenter.

Der er endvidere indsendt regnskaber for årene 2013 og 2014 samt bankkontoudtog vedrørende konto [...] -[...87] for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2014.

Med udgangspunkt i det indsendte materiale har SKAT indkaldt yderligere materiale, herunder dokumentation for, hvor kontante beløb, der er lagt i bankboksen stammer fra, og dokumentation for at beløbene var hævet på bankkonto umiddelbart før de blev lagt i bankboksen. Virksomheden er endvidere anmodet om, at indsende dokumentation for lån optaget hos børn/svigerbørn samt oplysning om, hvorvidt der er ansatte/hjælp i virksomheden/butikken herunder redegørelse for, hvem der har stået for salg af fyrværkeri i årene 2013, 2014 og 2015.

Virksomhedens indehavers ægtefælle har pr. telefon oplyst, at der ikke er ansatte i virksomheden. Ægtefællen går til hånde af og til, dog uden betaling, og i enkelte tilfælde hjælper datteren eller svigersønnen ligeledes uden betaling.

Når der er solgt fyrværkeri mellem jul og nytår har begge børn efter det oplyste hjulpet til, uden betaling. Børn og svigerbørn blev inviteret til jul og nytår hos indehaveren og ægtefællen, hvor eventuelt overskydende fyrværkeri blev affyret.

Indehaveren har oplyst, at han havde det bedst med at have kontanterne hjemme eller i bankboks. Han har i perioder haft over 800.000 kr. liggende i hjemmet i kontanter. Det er disse penge, der er anvendt til køb af den blandede ejendom, hvorfra virksomheden drives.

Indehaveren har endvidere fremført i brevet over for SKAT, at han selv har udarbejdet skatte- og momsregnskab uden assistance fra revisor. Der foreligger ikke kassekladde/kasseregnskab.

Indehaveren har købt den blandet benyttede ejendom beliggende [adresse1], [by1] med overtagelse den 1. januar 2015 for 2.100.000 kr. Der er optaget et boliglån i [finans1] i forbindelse med købet på 826.206 kr. Der foreligger ikke oplysninger om afholdte handelsomkostninger i forbindelse med køb af ejendommen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet momstilsvaret for kalenderåret 2013 med 80.000 kr. og for kalenderåret 2014 med 120.000 kr. på baggrund af store bankindsætninger på indehaverens bankkonto.

SKAT har begrundet afgørelsen vedrørende yderligere momstilsvar således:

”(...)

SKAT har modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), idet der er store kontante indsætninger på din bankkonto i -perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014. Ifølge SØIK er der indsat 1.000.000 kr. i kontanter på din bankkonto i den nævnte periode.

Vi har derfor bedt dig redegøre for disse indsætninger, herunder dokumentere, at der er tale om beskattede midler. I den forbindelse har du oplyst, at penge er opsparing der har lagt i en bankboks i [finans2], samt at du har lånt 100.000 kr. af henholdsvis din søn og din datter. Du har indsendt lånedokument for lån optaget ved henholdsvis din søn og din datter. I den forbindelse oplyser du, at pengene er lånt kontant, og der er derfor ikke dokumentation for pengestrømmen. Du har desuden bekræftet, at du har indsat yderligere -800.000 kr. i kontanter, og at det er penge som tidligere har lagt i bankboksen.

Som dokumentation for, at pengene i bankboksen er beskattede midler, har du indsendt diverse materiale for årene 2007 og frem til 2015. Der er blandt andet tale om kontoudtog, hvor der er foretaget kontante hævninger, opgørelser fra ATP, opgørelser over Særlig Pension, en erstatning på godt 80.000 kr. i forbindelse med en skade på en campingvogn, samt opgørelser over hævede pensionsordninger. Alle disse beløb er i første omgang sat ind på bankkonti, og er ifølge dine oplysninger efterfølgende hævet og lagt i bankboks. Ud fra materialet har det alene været muligt at konstatere en hævning umiddelbart efter, at I, har modtaget beløbet fra eksterne - det er LD udbetaling på 33.000 kr. af 28. august 2013. Alle øvrige hævninger har ikke kunnet knyttes til en ekstern indsætning på et tilsvarende beløb. Idet der ikke er lavet formueopgørelser i forbindelse med udarbejdelse af regnskab for din virksomhed, har det ikke været muligt, at følge en eventuel pengestrøm fra bankkonti til bankboks.

Ud fra de oplysninger du har givet, og den dokumentation du har sendt, har vi vurderet, at du ikke har sandsynliggjort, at de midler du har haft liggende i din bankboks, er beskattede midler.

Vi har derfor beregnet husstandens privatforbrug for indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 (bilag 1), samt sammenholdt privatforbruget med et gennemsnitligt privatforbrug opgjort af Danmarks Statisk (bilag 2).

Beregningen viser, at husstandens privatforbrug er væsentlig lavere end privatforbrug opgjort af Danmarks Statistik for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvilket betyder, at det i indkomstårene 2011 til 2013 ikke har været muligt at lægge større beløb i bankboksen.

SKAT har været på uanmeldt kontrolbesøg i din virksomhed i februar 2008. Ved besøget oplyser du, at startkapitalen til virksomheden er ægtefælles ophævede pensionsopsparing, samt en kassekredit på 50.000 kr. Du oplyser desuden, at der ikke er den omsætning i virksomheden som du havde forventet.

Ud fra disse oplysninger vurderes det, at det ikke har været muligt at lægge større pengebeløb (beskattede midler) i bankboksen i årene op til 2008, og formentlig heller ikke i årene umiddelbart efter 2008.

SKAT mener desuden, at dit regnskab kan tilsidesættes, idet dit regnskabsgrundlag vurderes at være opgjort på et mangelfuldt grundlag, og at din indkomst og moms kan opgøres efter et skøn med henvisning til ovenstående regler fra juridisk vejlednings afsnit A.B.5.3.1, A.B.5.3.2 og A.B.5.3.3. samt kapitel 13 i bekendtgørelse om momsloven.

Konklusionen ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold er, at du ikke har dokumenteret, at kontante indsætninger på 1.000.000 kr. i perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014, stammer fra beskattede midler. Vi antager, af pengene stammer fra ikke beskattet omsætning i din virksomhed. Beskatningen af de kontante indsætninger på 1.000.000 kr. foretages derfor i det indkomstår pengene sættes ind på bankkontoen, jf. SKM2008.905HR.

Yderligere resultat af virksomhed er opgjort til 320.000 kr. for indkomståret 2013 og 480.000 kr. for indkomståret 2014, jf. talmæssig opgørelse. Beløbene er skattepligtige jævnfør statsskatteloven § 4.

Yderligere momstilsvar er opgjort til 80.000 kr. for perioden 01.01.2013 til 31.12.2013 og 120.000 kr. for perioden 01.01.2014 til 31.12.2014, jf. momsloven§ 4.

SKATs endelige afgørelse

SKAT mener ikke, at den indsendte opgørelse kan ligges til grund for en ny ansættelse, hvorfor forslaget af 7. februar 2017, fastholdes med følgende begrundelse:

SKAT finder, at det anvendte privatforbrug i forslaget af 7. februar 2017 stadig kan anvendes, idet vi reduceret privatforbruget væsentligt i forhold til Danmarks Statistiks opgørelse over gennemsnitlig privatforbrug.

Det er ligeledes ikke dokumenteret (pengestrøm), at "overskud til boksen 951.230 kr." jævnfør opgørelsen, er lagt i bankboks og ikke brugt til forbrug.

Ligeledes mener SKAT fortsat, at du ikke har dokumenteret, at kontante indsætninger på

bankkonto 1.000.000 kr. i perioden 28. oktober 2013 til 3. december 2014, stammer fra beskattede midler.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar nedsættes til 0.

Som begrundelse har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Sagens faktiske forhold

Sagen startede ved, at SKAT fik en anmeldelse igennem SØIK om, at der var indsat kontante beløb i [finans1]. Dette er for så vidt korrekt, idet Klager havde indsat opsparede kontanter i banken.

Dette resulterede i, at SKAT rettede henvendelse til Klager, idet SKAT ønskede en forklaring på, hvordan disse kontante beløb var opstået / stammede fra.

Klager kontaktede mit kontor, idet Klager gerne ville have SKAT på besøg i virksomheden, så SKAT for det første kunne se, hvilken virksomhed der var tale om, og hvor stort et "flow" der var tale om i virksomheden.

Dette skyldes det forhold, at SKAT mente, at der var tale om ikke beskattede midler, og Klager ville således gerne have, at SKAT selv så, dels hvilket varesortiment Klagers virksomhed havde, og hvilket "flow" af kunder der var i butikken.

Klager ville således gerne vise SKAT, at der ikke var tale om nogen forretning, med et "rend" af kunder.

SKAT mødte således op i Klagers forretning, og kunne ved selvsyn konstatere, hvordan Klagers virksomhed var tilrettelagt, hvilket varesortiment der var tale om, og SKAT kunne tillige ved selvsyn se, at der i de små to timer SKAT var til stede, der kom der ikke en eneste kunde.

Ud over at se, hvad virksomheden bestod af, blev der også afholdt et møde mellem Klager, SKAT og undertegnede for at få forklaret SKAT, hvorfor Klager havde indsat de store kontante beløb i 2013 og 2014, samt for at forklare SKAT, hvordan disse kontanter var oparbejdet over årene.

På mødet forklarede Klager, som Klager også inden havde forklaret til SKAT, at Klager helt siden sin ungdom, ikke nærede særlig stor tiltro til bankvæsenet, hvorfor Klager siden han var helt ung, og siden hen også Klagers ægtefælle, altid havde hævet sin løn og andet fra kontoen, og gemt dem hjemme.

Da Klager og siden hen Klager og dennes ægtefælle, altid har levet spartansk, med et meget lille privatforbrug, forklarede Klager til SKAT, at Klager siden han var lærling har kunnet lægge penge til side hver måned. Klager startede med at lægge penge til side i hjemmet, men siden 1995 blev pengene lagt til side i en bankboks, hvilket tillige ses af bilag 2, der er en mail fra Klagers bankrådgiver gennem mange år der bekræfter, at Klager i perioden fra 1995 til 2013 har rådet over to forskellige bankbokse, dog uden at have rådet over to på samme tid.

Klager har naturligvis ikke udskrifter over sine konti tilbage fra da Klager var lærling, men bilag 2 underbygger den forklaring Klager i flere omgange har givet SKAT, at Klager har lagt alt til side, først i hjemmet og siden 1995 i bankboksen.

Faktum er imidlertid, at Klager altid har "gemt" sin overskudslikviditet i bankboks, i stedet for at have disse til at stå på en konto.

Derudover har Klager, til brug for indsættelsen på kontoen i 2013 og 2014 lånt betydelige beløb af sin datter og søn. Baggrunden herfor var, at Klager og dennes ægtefælles boede til leje på adressen [adresse1], [by2], hvor Klagers virksomhed også har til huse i dag, men at udlejer af ejendommen overvejede at sælge denne ejendom.

Klager ønskede fortsat at drive virksomhed fra ejendommen, og efter et længere forhandlingsforløb med ejer af ejendommen, blev Klager enig med ejeren af ejendommen om en pris.

I relation til købet var det imidlertid en betingelse fra banken, at pengene gik igennem deres system, altså at Klager skulle indsætte sine opsparede midler, som Klager over en mangeårig periode, havde lagt til side i bankboksen.

Og det er disse indsættelser der giver en melding til SØIK, der videregiver denne til SKAT, hvorefter denne sag startes.

Men faktum er, at Klager, over nærmest et helt liv, har hævet og opsparet en stor del af sine frie likvider i en bankboks, og at disse penge bliver sat ind i [by2] bank i 2013 og 2014 for at blive anvendt til at købe ejendommen [adresse1], [by2].

Klager har i forbindelse med sagens behandling udarbejdet en talmæssig opgørelse over Klagers økonomi jf. sagens bilag 3, der viser hvilke midler klager har kunnet disponere over i perioden fra 2007- 2013.

SKAT ses ikke at have bestridt grundlaget for beregningen, herunder, at de indtastede tal er korrekte, og i øvrigt dokumenteret, ud over naturligvis, at SKAT bestrider primo beholdningen i boksen, samt det skønnede privatforbrug.

Der foreligger naturligvis underbilag på alle posteringer i bilag 3, som vil kunne fremsendes såfremt dette ønskes i forbindelse med sagens behandling.

4. Begrundelse for klagen

Der klages over SKAT afgørelse, idet der ikke er grundlag for den foretagne forhøjelse.

SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse, men for at lave en ansættelse på baggrund af et skøn, er SKAT forpligtet til at lave dette skøn virkelighedsnært. SKAT har ikke foretaget et virkelighedsnært skøn over sagen.

Derudover er der en række forhold, som SKAT, til trods for de er dokumenteret, ikke fraregner i den forhøjelse, som SKAT foretager af Klager.

Ad lån fra familien

Det fremgår af SKATs afgørelse, at Klager har anført, og fremsendt dokumentation for, at Klager har lånt kr. 100.000 af sin datter og kr. 100.000 af sin søn, der samlet udgør 200.000 af de i alt indsatte kr. 1.000.000.

SKAT anfører, at der ikke er nogen dokumentation for pengestrømmene, idet Klager har modtaget lånet som kontanter.

Det er imidlertid væsentligt, når SKAT laver en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens ansættelse, at denne er virkelighedsnær. Klager har fremsendt dokumentation for, at Klager har lånt de 100.000 af henholdsvis Klagers datter og Klagers søn.

SKAT vælger imidlertid at se bort fra dette, idet det er kontanter der er lånt. Men det har SKAT ikke hjemmel til. SKAT skal tage alle relevante elementer med i sin skønsudøvelse, og kan SKAT ikke konkret dokumentere, at det er usandsynligt at lånet er reelt, må SKAT tage højde for lånet i relation til den skønsudøvelse der foretages.

SKAT har ikke grundlag for ikke at antage, at lånet er reelt.

Ad Danmarks statistiks gennemsnitsberegninger

SKAT har til brug for den skønsmæssige ansættelse anvendt en privatforbrugsberegning over skatteyderens samlede familiemæssige forbrug.

SKAT har i den anledning ikke taget i betragtning, at SKAT har været på besøg i virksomheden, har set Klager og dennes ægtefælle, set omgivelserne og i øvrigt set det private setup, som Klager har.

Klager og Klagers ægtefælle lever meget spartansk. De bruger ikke store summer på rejser, tøj, smykker eller andet. Klager og dennes ægtefælles har ikke dyre fritidsinteresser.

Alt dette har SKAT set, da SKAT var på besøg i virksomheden. En meget spartansk livsstil.

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig i, at forhøjelsen af klagers indkomst skal nedsættes til kr. 148.769,17 jf. ovenfor, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT med henblik på opgørelse af et rimeligt, og virkelighedsnært skøn, baseret på de reelle faktuelle forhold, og ikke blot en intetsigende henvisning til Danmarks statistik, med en korrektion.

Der er ingen tvivl om, at SKATs skøn hviler på et helt forkert grundlag, og en helt forkert antagelse og at skønnet medfører et åbenbart urimeligt og forkert resultat. Dette fremgår af den beregning vi har foretaget over Klager og Klagers ægtefælles økonomi.

Accepteres SKATs skøn og præmissen herfor i denne sag, vil det omvendt skabe præcedens for, at grundlaget for skønsmæssige forhøjelser alene er Danmarks statistiks helt overordnede gennemsnit, baseret på alle danskere, herunder direktører, advokater, revisorer, it konsulenter m.v., med kun få korrektioner taget i betragtning, uden at SKAT foretager en subjektiv og virkelighedsnær beregning over skatteydernes økonomiske situation og formåen.

Og netop gennemsnitsberegninger er udtryk for, at nogle ligger over og nogle ligger under. Når direktører, advokater, læger m.v., der har en meget høj indkomst er med i statistikken, betyder det også, at der er en stor gruppe, der ligger under det af Danmarks Statistik fastsatte gennemsnit. Ellers ville der jo ikke være tale om et gennemsnit.

SKAT bruger i denne sag Danmarks Statistiks gennemsnitstal, og anfører, at selvom de har taget Klagers forhold i betragtning, anses der ikke at være luft til at Klager og dennes ægtefælle har kunnet ligge penge til side.

Klager er beviseligt i den lavere indkomstkategori, hvilket fremgår af regnskaberne. Klager ligger derfor naturligvis under Danmarks Statistiks gennemsnit, sammen med alle landets enlige studerende, kontanthjælpsmodtagere, starthjælpsmodtagere m.v., og er derfor med til at trække millionlønningerne ned på et gennemsnitstal.

Men det er ikke relevant i forhold til at vurdere, om den virkelighed Klager er underlagt, giver Klager anledning til at kunne have lagt penge til side. SKAT kan ikke benchmarke Klager op i forhold til Danmarks Statistik, og anføre, at SKAT godt nok har tage Klagers økonomi i betragtning, uden at gennemgå, hvad økonomi Klager rent faktisk har haft til rådighed, hvilket vi har gjort, jf. bilag 3

Det relevante ville være at basere skønnet på, hvilket privatforbrug der som minimum kan accepteres for at borgerne kan eksistere, og ikke et gennemsnitsforbrug for alle indkomstgrupper, og ud fra dette, vurdere Klagers konkrete situation.

Afgørelsen er herefter i øvrigt også i strid med SKATs egen praksis jf. den juridiske vejledning afsnit "A.B.5.3.3 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse"

Det følger af dette afsnit, at:

"SKM2012.81.BR,SKM2008.406.BR og SKM2007.528.ØLR godkendte, at der ved skøn for privatforbrug var taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger. Imidlertid offentliggør myndigheden, der nu kendes som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ikke længere sådanne standardbudgetter.

Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT herefter i stedet hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering.

Dette skal ses i sammenhæng med, at SKATs Restanceinddrivelsesmyndighed tilsvarende anvender disse satser for rådighedsbeløb som udtryk for de pengemidler, som en skyldner af skatte-, afgifts- og anden offentlig gæld som minimum skal have lov til at beholde til rådighed til egen og husstandens privatforbrug.

Rådighedsbeløbene reguleres en gang årligt. Se nærmere om rådighedsbeløbene og om deres regulering i afsnit GA.3.1.1.1.3.3 Tabeltræk efter § 5, stk. 1"

SKATs afgørelse er således helt åbenbart urigtig og hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat, og i øvrigt et resultat, der er i direkte strid med de principper SKAT selv har fastlagt i Den Juridiske Vejledning.

***

Derudover skal det anføres, at SKAT alene beregner, hvad der har været muligt for Klager at lægge til side i bankboksen, i forhold til indkomstårene 2013 og 2014.

Men som Klager har forklaret, så er pengene lagt til side over mange, mange år. Vedlagt er således bilag 2, der viser, at Klager har haft bankboksen siden 1995. I alle årene har klager lagt penge til side.

Hvis man antager, at Klager har lagt et lige stort beløb til side hver måned, og dette skal beløbe sig til 800.000 kr., som er dem Klager har lagt i bankboks. For at nå op på disse 800.000 kr., ville Klager alene skulle lægge 42.105 kr. i boksen om året.

SKAT har ikke dokumenteret, at dette skulle være usandsynligt.

Derudover har vi lavet en beregning, der på baggrund af Klagers dokumenterbare økonomi viser, hvordan Klager har haft mulighed for at lægge 951.230 kr. i bankboksen alene i perioden 2007 - 2014.

Dette viser tillige, at Klager i perioden op til dette første år for Vores beregning, alene skulle have lagt et yderst beskedent årligt beløb til side, for rent faktisk at have den "start" kapital til rådighed, som Vores beregning tager i betragtning.

SKAT anfører, at der til trods for alle de dokumenter vi har indsendt, ikke skulle være mulighed for at have placeret penge i boksen, særligt henset til privatforbrugsberegningen.

Klager har beviseligt haft bankboksen siden 1995. SKAT har ikke dokumenteret, at Klager ikke også skulle være i stand til at have lagt penge til side i perioden inden 2007.

Ad kun en hævning i perioden

SKAT anfører, at der alene kan ses en hævning på 33.000 kr. Men der er ikke nogen der har sagt, at pengene nødvendigvis er hævet lige efter de er sat ind.

Det Klager har anført er, at Klager løbende har hævet sin pengebeholdning fra sin konto, og lagt disse i bankboksen, idet Klager ikke nærede tiltro til, at pengene stod bedst i banken.

Derfor hævede Klager igennem hele sit liv kontanter og lagde disse i bankboksen. Dette ses eksempelvis også af kontoudtogene, som SKAT har haft adgang til. Så at SKAT ønsker at problematisere, at SKAT ikke har kunnet se en indbetaling fra tredjepart med en straks hævning fra Klager, er ikke relevant for sagen, idet det klart fremgår, at Klager har hævet store kontante beløb løbende.

Og igen må der henvises til bilag 3, hvor der er lavet en opgørelse over den økonomi Klager har haft til rådighed, modregnet de udgifter Klager har haft for at vise, hvilken økonomi der kunne tilflyde bankboksen.

***

Det er således Vores klare holdning, at SKAT ikke har dokumenteret, heller ikke i forhold til hverken den af SKAT foretagne privatforbrugsberegning - der i øvrigt er fejlagtig - eller ved henvisningen til Danmark Statistik, at der er grundlag for at sætte Klager i skat af den indsatte 1 mio. kr.

Klager har haft rigeligt økonomi til rådighed til, i hvert fald delvist, at lægge omhandlede 800.000 kr. i bankboksen. Dette skyldes Klagers sparsomme privatforbrug, og de indkomster, der trods alt er kommet på Klagers konto over årene.

Derudover er det klart, at Klager, med bankboksen siden 1995 har haft mange år til at spare op, hvilket i sig selv sandsynliggør, at en betydelig del er lagt i bankboksen inden 2007, hvor Vores egen beregning starter.

Vi har i Vores beregning kun lagt til grund, at der pr. 2007 skulle være 200.000 kr. i bankboksen. Klager mener det snarere er 4-500.000, men vi har ikke kunne fremfinde beviser for den konkrete størrelse, hvorfor vi kun har ansat beholdningen pr. 2007 til kr. 200.000.

ooooo

Essensen af sagen er således, at det er dokumenteret, at Klager har haft det fornødne råderum i sin økonomi til at kunne opspare det beløb, der er blevet indsat i banken i 2013 og 2014.

Dette gælder uanset det lægges til grund som i beregningen vedlagt som bilag 3, at Klager og Klagers ægtefælle har haft er relativt højt privatforbrug, de faktuelle forhold, taget i betragtning.

SKATs ønske om at beskatte borgere, der bevisligt har haft fornødne midler til rådighed for opsparing er i strid med helt grundlæggende retsprincipper, idet SKAT uden videre lægger til grund, at Klager skulle have anvendt samtlige midler, Klager har oppebåret til forbrug, således at der ikke er opsparet 1 kr. i hele perioden.

SKAT anfører selv i sin afgørelse, at privatforbruget efter SKATs opfattelse er hhv. 220.000 for2011 og 2012, kr.230.000 i 2013 og kr. 240.000 i 2014.

Anses årene forud for 2011 til kr. 200.000, giver det et samlet forbrug på kr. 1.710.000, hvilket skal sammenholdes med, at der ifølge bilag 3, har været 2.171.230,83 til rådighed.

Alene af denne grund kan forhøjelsen aldrig blive højere end 1 million - kr. 461.230 (2.171.230 -1.710.000) = kr. 538.770, hvis det lægges til grund, at der ikke har været lagt så meget som 1 krone i boksen forud for 2007, og at klager og klagers ægtefælle har haft et privatforbrug, som skønnet af SKAT.

Ingen af delene er korrekte, idet der naturligvis har været en primobeholdning i boksen, hvorfor skulle Klager ellers betale for en bankboks i alle disse år - siden 1995, hvis den ikke har været anvendt?

Dernæst har Klager og Klagers ægtefælle ubestrideligt ikke haft et privatforbrug af et omfang, som SKAT påstår, hvilket SKAT ikke kan have været i tvivl om efter besigtigelse af Klagers ejendom.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde repræsentanten blandt andet kasseboner for indkomståret 2018, idet han bemærkede, at det fremgår af SKATs afgørelse, at der ikke fandtes kasseboner i regnskabsmaterialet for årene 2013 og 2014. Der blev dog ifølge repræsentanten også anvendt kasseboner på daværende tidspunkt.

I forbindelse med køb af ejendommen skiftede indehaveren pengeinstitut til [finans1], som ikke havde bankbokse i filialen. Indehaveren havde oplyst til bankrådgiveren, at han kunne finansiere væsentlige dele af købesummen, mere end 600.000 kr., med egen kontant opsparing.

I forbindelse med køb af ejendommen blev pengene indsat på en konto i [finans1] af fire gange i årene 2013 og 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af indehaverens bankkonto i [finans1], at der er indsat pengebeløb med 400.000 kr. den 28. oktober 2013 og for indkomståret 2014 med i alt 600.000 kr., fordelt med indbetalinger på henholdsvis 200.000 kr. den 17. november 2014, 200.000 kr. den 2. december 2014 og 200.000 kr. den 3. december 2014.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene som yderligere omsætning i virksomheden, hvoraf der skal afregnes salgsmoms.

Der er lagt vægt på, at indsætningerne er af en væsentlig størrelse, når der henses til virksomhedens omsætning. Ligeledes er der lagt vægt på, at det ikke fremgår af det fremlagte regnskabsmateriale, at der er tale om beløb, som er taget ud af kassen og efterfølgende indsat i banken.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet stammer fra beskattede midler, som indehaveren har opbevaret i bankboks. Denne påstand er ikke underbygget af kontoudtog, hvoraf der fremgår større kontante hævninger.

I forhold til indehaverens påstand om, at det har været muligt at opspare beløbet i en periode fra 2007 til 2014 med udgangspunkt i de selvangivne indkomster og med fradrag for et kontant privatforbrug mellem 145.000 kr. og 165.000 kr. årligt, bemærker Retten, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort gennem bankkontoudtog, at der er foretaget hævninger, som efterfølgende er lagt i bankboks. Indehaveren ses derfor ikke at have løftet bevisbyrden for, at der er tale om beskattede midler, som indsættes i banken i 2013 og 2014.

I forhold til indehaverens påstand om, at han har lånt 100.000 kr. af hvert af sine børn i november 2014, skal retten bemærke, at der ikke ligger dokumentation for pengetransaktioner i form af kontoudtog for såvel hævning på långivers konto og indsættelse af beløbene i november 2014 på låntagers konto. Der foreligger alene udaterede gældsbreve, hvor långivere og låntager har underskrevet lånedokumentet.

Det anses ikke for tilstrækkeligt godtgjort af indehaveren, at denne har haft de indsatte beløb liggende i en bankboks i 2013 og 2014, og SKAT har derfor været berettiget til, at anse beløbene for yderligere omsætning i virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen.