Kendelse af 20-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

SKAT har ved bindende svar af den 7. april 2017 besvaret følgende spørgsmål:

”...

...”

således:

”...

...”

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I SKATs ved bindende svar af 7. april 2017 fremgår det, at der i anmodningen om bindende svar den 26. januar 2017, er givet følgende faktiske oplysninger:

"...

Vi driver sammen selvstændig advokatvirksomhed.

En del af vores klienter er bosat i udlandet.

Vi påtænker nu hver især at købe et motorkøretøj, som blandt andet skal anvendes til klientmøde med vores klienter bosat i udlandet. Derudover skal vi også anvende motorkøretøjerne til opsøgende salgsarbejde i lande som Luxembourg, Schweiz, Østrig, Tyskland, Liechtenstein og Sverige. Det salgsopsøgende arbejde vil blandt andet bestå i afholdelse af møder med formueforvaltere, banker, forsikringsmæglere, forsikringsselskaber og andre, med hvem, som vi ikke har en direkte advokat/ klient-relation til og i mindre omfang med mulige nye klienter eller personer, der repræsenterer mulige nye klienter.

Typisk vil vi under møder med formueforvaltere, banker og andre gennemgå den seneste udvikling/ tendenser i branchen, hvorefter der er mulighed for at drøfte konkrete sager på no-namebasis.

Hvis der er tale om nye kontakter, som vi ikke har mødtes med før, vil vi typisk også gennemgå vores kompetencer samt redegøre for vores arbejdsmæssige erfaring.

Disse møder resulterer i visse tilfælde i, at der efterfølgende henvises klienter fra de forbindelser, som vi har afholdt møder med. Klienterne kan nogle gange være bosat i Danmark - nogle gange bosat i udlandet. Andre gange bliver samarbejdspartnere klienter i forbindelse med, at de ønsker at få udarbejdet notater om danske skattemæssige forhold.

Derudover påtænker vi at anvende motorkøretøjet/motorkøretøjerne til afholdelse af personalearrangementer i udlandet - eksempelvis teambuilding-tur, kursusarrangement m.v. - hvor personalet i virksomheden sammen med os selv vil blive transporteret i motorkøretøjet/motorkøretøjerne.

Motorkøretøjet/motorkøretøjerne vil også skulle anvendes privat i både Danmark og udland.

..."

SKATs afgørelse

SKATs har besvaret spørgsmålet afvisende.

SKAT har som begrundelse anført, at:

”...

Ad
spørgsmål 6 og 7

Generelt

Det fremgår af registreringsafgiftslovens §3 a, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning om et motorkøretøj omfattet af § 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter denne lov, jf. § 1, stk.5.

Af samme lovs §3 a, stk. 11 fremgår det, at Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. l - 10 nævnte afgifter og tillæg.

Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 879 af 01/07/2013 – registreringsafgiftsbekendtgørelsen kapitel 6 (§ 9 - 12).

Følgende fremgår af § 9:

Stk. 1. SKAT afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5, må føres afgiftsfrit her i landet af en herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Stk. 2. Et afgiftsfritaget køretøj må alene føres af den person, som er omfattet af tilladelsen, og af personer, der hører til den pågældendes husstand.

Konkret

Ad spørgsmål 6:

Der spørges om SKAT kan bekræfte, at det ikke vil udløse registreringsafgift, hvis motorkøretøjet føres af ansatte eller partnerkollegaer.

Det fremgår af registreringsafgiftsbekendtgørelsen§ 9, stk. 2, at et afgiftsfritaget køretøj efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5 alene må føres af den person, som er omfattet af tilladelsen og af personer, der hører til pågældende husstand.

Reglen er fastsat med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 11, der bl.a. giver Skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om meddelelse af tilladelse.

På den baggrund besvares spørgsmålet med et "Nej".

Ad spørgsmål 7:

Der spørges om SKAT kan bekræfte, at det ikke vil udløse registreringsafgift, hvis motorkøretøjet føres af ansatte/partnerkollegaer eller tredjemand under kørsel i udlandet.

Registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5 indeholder ingen oplysninger om, hvem der må føre et afgiftsfritaget køretøj.

Efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, afgør Told- og Skatteforvaltningen efter ansøgning, om et motorkøretøj omfattet af § 1 stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter § 1, stk. 5. Skatteministeren kan med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 11, fastsætte regler om meddelelse af tilladelse.

Denne bemyndigelse er udnyttet i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 9.

Efter registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, afgør SKAT efter ansøgning, om et motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5, må føres afgiftsfrit her i landet af en herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis Told- og Skatteforvaltningen afgør, at motorkøretøjet kan anvendes afgiftsfrit, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, fremgår det herefter udtrykkeligt af bekendtgørelsens § 9, stk. 2, at et afgiftsfritaget køretøj alene må føres af den person, som er omfattet af tilladelsen, og af personer, der hører til den pågældendes husstand.

I forarbejderne til både registreringsafgiftslovens § 3a og § l, stk. 4, (lovbemærkninger i L 211 fremsat i 1998 og L 225 fremsat i 2006) fremgår der også blot, at den herboendes husstand kan anvende køretøjet til privat kørsel.

Der er således hverken nævnt i ordlyden af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 9 eller lovforarbejderne, om andre end tilladelsesindehaveren og dennes husstand kan føre køretøjet udenfor Danmark.

Spørger forstår bekendtgørelsens § 9, stk. 2, således, at den kun forholder sig til oplysningen i stk. 1 om anvendelse "her i landet", og at angivelse af hvilke personer der kan anvende køretøjer, derfor kun er gældende for kørsel i Danmark.

Det er SKA Ts vurdering, at udgangspunktet for bestemmelsernes anvendelse helt overvejende er, at det kun er den herboende arbejdstager eller den selvstændig erhvervsdrivende, der må føre motorkøretøjet både i Danmark og udlandet. At registreringsafgiftslovens forarbejder og registreringsafgiftsbekendtgørelsen tillader, at også tilladelsesindehaverens husstanden kan føre bilen, kan efter SKATs vurdering ikke strække bestemmelsernes rækkevidde til, at bilen frit kan benyttes af hvem som helst udenfor landets grænser.

Da ansøger har fast bopæl i Danmark vil hans husstand almindeligvis også have bopæl her i landet.

Det er derfor udgangspunktet, at husstanden kan anvende køretøjet her i landet. Husstanden vil dog også have mulighed for, at anvende køretøjet i udlandet, evt. i forbindelse med ferier.

Det bemærkes, at køretøjer, der er særligt klausuleret i Danmark, skal anvendes på samme måde i udlandet. Det betyder f.eks., at en dansk varebil på gule plader ikke kan bruges som personbil i udlandet.

Det er samlet SKATs vurdering, at når køretøjet afgiftsfritages som udenlandsk firmabil, skal det behandles på samme måde i udlandet som i Danmark, dvs. at kun tilladelsesindehaveren og dennes husstand kan benytte køretøjet.

Køretøjet må således også i udlandet kun føres af den herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og hans husstand, hvilket indebærer, at bl.a. partnerkollegaen, de ansatte eller tredjemænd ikke kan benytte det.

Spørgsmålet besvares herefter med et "Nej".

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at spørgsmål 7 skal besvares bekræftende således, at køretøjet såfremt dette føres af ansatte eller partnerkollegaer i udlandet kan fritages for betaling af registreringsafgift jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at:

”...

I registreringsafgiftslovens § 3A, stk. 11 er der en bemyndigelse til Skatteministeren, for så vidt angår motorkøretøjer fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, til at udstede regler om:

• Meddelelse og fremvisning af tilladelser

• Betaling af de i stk. 1-10 nævnte afgifter og tillæg.

Af ordlyden kan det udledes, at der er tale om bemyndigelse til udstedelse af processuelle regler.

Af bekendtgørelsens nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift fremgår det af § 9, at:

"SKAT afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5, må føres afgiftsfrit her i landet af en herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Stk. 2. Et afgiftsfritaget køretøj må alene føres af den person, som er omfattet af tilladelsen, og af personer, der hører til den pågældendes husstand. "

Regler om, hvem der må føre et køretøj fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, er hverken en meddelelse eller fremvisning af tilladelse eller en regel vedrørende betaling af de i stk. 1-10 nævnte afgifter og tillæg.

Skatteministeren har således ikke haft bemyndigelse til at udstede regler om, hvem der må føre et registreringsafgiftsfrit køretøj efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4.

Uagtet at det - som SKAT påstår - måtte fremgå af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 3A og § 1, stk. 4, at den herboendes husstand kan anvende køretøjet til privat kørsel, er det ikke ensbetydende med, at andre ikke kan.

Der fremgår ikke af forarbejderne, at en bil der anvendes til erhvervsmæssige kørsel ikke må føres af ansatte i virksomheden eller partnerkollegaer i forbindelse med den erhvervsmæssig kørsel.

Da Folketinget som lovgiver ikke har delegeret kompetencen til at udstede regler om, hvem som kan og hvem som ikke kan føre et køretøj fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, har Skatteministeren ikke haft bemyndigelse til at udfærdige bestemmelsen registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Bestemmelsen har således ikke retsvirkning overfor borgerne.

Hvis lovgiver havde ønsket at give en bemyndigelse til Skatteministeren til at fastsætte regler om, hvem som kan føre et køretøj fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, og hvem som ikke kan, burde dette fremgå klart af bemyndigelsesbestemmelsen i lovteksten. Dette er ikke tilfældet, hvorfor Skatteministeren ikke kan udstede regler herom.

Herudover bør det være muligt - eksempelvis under længere køreture til udlandet - at skifte føre af køretøjet, idet en træt og/eller ukoncentreret føre medfører en væsentlig forøgelse af risikoen for at havarere.

På den baggrund bør spørgsmål 7 besvares med: JA.

...”

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til sagen

Skatteankestyrelsens indstilling har været sendt til udtalelse hos SKAT. SKAT har tiltrådt indstillingen og henholder sig til tidligere anførte.

Skatteankestyrelsens indstilling samt SKATs udtalelse til indstillingen har været sendt til udtalelse hos klagerens repræsentant.

Klagerens repræsentant har ikke fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afvist at besvare spørgsmål 1 i anmodningen om bindende svar vedrørende afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 5, idet et spørgsmål om afgiftsfritagelse må anses for omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., hvorefter der ikke kan gives bindende svar på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner. Da bevarelsen af spørgsmål 6 og 7 i anmodningen om bindende svar knytter sig til besvarelsen af spørgsmål 1, finder Landsskatteretten, at SKAT også burde have afvist at besvare disse spørgsmål jf. § 21, stk. 3, 2. pkt.

Besvarelsen af disse spørgsmål ophæves således.