Kendelse af 07-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2019

SKAT har opkrævet 701.183 kr. i chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1. februar 2016 til 30. september 2016. Selskabet har erhvervet og videresolgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, hvoraf der ikke er betalt afgift, og selskabet hæfter solidarisk med selskabets leverandør og det aftagende selskab (køber) for betaling af afgiften.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke hæfter solidarisk for afgiftskravet, da SKAT har foretaget en skærpende, administrativ praksisændring, som ikke er varslet. Selskabets afgiftskrav for perioden 1. februar 2016 til 30. september 2016 nedsættes herefter til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet (tidligere drevet under navnet ”[virksomhed1] ApS”) driver engroshandel, og selskabet handler primært med energidrikke. Selskabet er som følge heraf registreret for emballageafgift.

På opfordring af selskabets kunde, [virksomhed2] A/S, begyndte selskabet tillige at forhandle chokolade- og sukkervarer. Selskabet indgik et samarbejde med [virksomhed3] ApS, der drev engroshandel med chokolade- og sukkervarer. Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet blev oplyst af SKAT, at [virksomhed3] ApS var registreret som varemodtager efter chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 10 a, hvilket også blev dokumenteret af [virksomhed3] ApS.

Selskabet er ikke registreret efter chokolade- og sukkervareafgiftsloven.

I perioden 8. februar 2016 til 7. september 2016 erhvervede selskabet chokolade- og sukkervarer fra [virksomhed3] ApS, som selskabet videresolgte til [virksomhed2] A/S. Det fremgår af fakturaer fra [virksomhed3] ApS til selskabet, at der var afregnet afgift efter de til enhver tid gældende afgiftssatser.

[virksomhed3] ApS har løbende angivet chokolade- og sukkervareafgift til SKAT for mængden af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer solgt til selskabet i perioden 1. februar 2016 til 30. september 2016. Af SKATs afgørelse fremgår det, at SKAT efterfølgende har konstateret, at [virksomhed3] ApS ikke havde indbetalt chokolade- og sukkervareafgiften til SKAT.

SKAT anser selskabet for, at hæfte solidarisk med [virksomhed3] ApS for betaling af chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1. februar 2016 til 30. september 2016, i alt 701.183 kr. SKAT har ligeledes gjort kravet om solidarisk hæftelse gældende overfor [virksomhed2] A/S, for de samme afgiftspligtige varer, idet selskabet var leverandør til [virksomhed2] A/S af de afgiftspligtige varer.

Den 22. november 2016 blev der afsagt konkursdekret for [virksomhed3] ApS.

Den 5. september 2017 blev der afsagt konkursdekret for selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet 701.183 kr. i chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1. februar 2016 til 30. september 2016. Selskabet har erhvervet og videresolgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, hvoraf der ikke er betalt afgift, og selskabet hæfter solidarisk med selskabets leverandør og det aftagende selskab for betaling af afgiften.

Som begrundelse skriver SKAT:

”[...]

Det er SKATs opfattelse, at selskabet hæfter solidarisk for chokoladeafgiften af de pågældende varer efter § 29, stk. 2, da selskabet har erhvervet og videresolgt chokoladeafgiftspligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift.

SKATS fortolkning af hæftelsesbestemmelsen:

Det er SKATs opfattelse at hæftelsesbestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2 i sin ordlyd er objektiv, således at alene den konstatering, at afgiften ikke er betalt bevirker, at SKAT til sikring af sit krav vil kunne gå til efterfølgende led i handelskæden, og der kræve betaling af chokoladeafgiften, uanset om denne virksomhed har handlet i god tro.

Bestemmelsens ordlyd er entydig om, at den der har erhvervet varer, der ikke er betalt afgift af, hæfter for afgiften.

Repræsentanten læser afsnit omkring hæftelsesbestemmelser i 2002/1 LSF 66 som om, at virksomheder, der er i besiddelse af korrekt regnskabsmateriale og fakturaer kan frigøres fra hæftelsen.

Det fremgår af 2002/1 LSF 66, at anledningen til fremsættelsen var, at der med udgangspunkt i SKATs kontrol med kiosker, havde vist sig et behov for revision af forskellige punktafgiftslove, herunder chokoladeafgiftsloven.

Der havde ved SKATs kontrol blandt andet vist sig et behov for øgede krav til regnskab og fakturaer.

[virksomhed1] ApS er en professionelt dreven virksomhed, som ikke kan sammenlignes med de virksomheder, som indgik i SKAT kontrol af kiosker, hvorfor der heller ikke for virksomheder som [virksomhed1] ApS, var behov for øgede krav til regnskab og fakturaer.

Som et andet led i 2002/1 LSF 66, indgik, jf. bemærkningernes punkt 2, at hæftelsesbestemmelserne i chokoladeafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven skal præciseres så de svarer til tilsvarende bestemmelser i øvrige afgiftslove. Den indsatte bestemmelse i § 29, stk. 2 findes også i emballageafgiftsloven og ses allerede i L 1977-12-21 nr. 634, hvorfor anvendelsen heraf, ikke på ny skal fastlægges i chokoladeafgiftsloven, men spejles i ex. emballageafgiftsloven. I forarbejderne til emballageafgiftsloven fremgår ikke umiddelbart bemærkninger omkring hæftelsesbestemmelsen.

SKAT finder, at det er muligt at gøre hæftelse gældende overfor en virksomhed, som har købt afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget – uanset at virksomheden måtte være i god tro, og således uanset at virksomheden måtte være i besiddelse af fakturaer for købet. Forudsætningen for, at fakturaerne kan frigøre for hæftelse er, at disse skal kunne spore tilbage til den virksomhed, der rent faktisk har afregnet chokoladeafgiften. Når det er konstateret, at chokoladeafgiften ikke er betalt, så er hæftelsesbestemmelse objektiv.

Skatteministeren har i 2 ministersvar af 24. april 2017 klart redegjort for, at der ved lovændringen netop er indført solidarisk hæftelse. Den præciseres, at der ved tilføjelse af denne bestemmelse er indført et såkaldt objektivt ansvar, så der ikke skal lægges vægt på, om virksomheden, som har købt varerne uden afgift, har handlet i god tro.

Med hensyn til en lovlydig virksomheds muligheder for at sikre sig mod solidarisk hæftelse, må SKAT henvise til chokoladeafgiftslovens registreringsbestemmelser m.v. En virksomhed, der handler engros med chokoladeafgiftspligtige varer, kan lade sige registrere som mellemhandler, for derved at købe chokoladevarer uden afgift fra udlandet eller andre registrerede virksomheder, og selv afregne chokoladeafgiften.

[virksomhed1] ApS har købt og videresolgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, hvoraf der ikke er betalt chokoladeafgift. Selskabet hæfter solidarisk med leverandøren [virksomhed3] ApS samt kunden [virksomhed2] A/S for den manglende chokoladeafgift jf. chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2.

[...]”

Udtalelse fra SKAT

SKAT har den 18. oktober 2017 fremsendt bemærkninger til selskabets klage.

Heraf fremgår det:

”[...]

SKAT har følgende bemærkninger til klagen:

(Numrene henviser til afsnittenes nummerering i klage)

3. Baggrund

Det er korrekt, at SKAT i afgørelsen har skrevet: ”SKAT har konstateret, at [virksomhed3] ApS ikke har betalt chokoladeafgiften af de varer, der er faktureret til [virksomhed1] APS, og dette uanset, at de selv har angivet chokoladeafgift af disse varer.”

Det skal præciseres, at SKAT har konstateret, at [virksomhed3] ApS har angivet chokoladeafgift af en mængde, der kan indeholde den mængde, der er faktureret til [virksomhed1] ApS og igen videre til [virksomhed2] A/S.

SKAT har hverken ved skriftlige henvendelser til selskabet eller ved fysisk kontrol på virksomhedens adresse kunnet komme i kontakt med selskabets direktion eller andre med relation til selskabet. Der er derfor ikke bogføring, regnskaber eller andet regnskabsmateriale udover fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS.

Det skal videre præciseres, at [virksomhed3] ApS ikke er et selskab, der er kommet midlertidigt i betalingsvanskeligheder. [virksomhed3] ApS var indtil konkursen registreret på et kontorhotel i [by1], og selskabet har på trods af indsendte angivelser på chokoladeafgift og moms aldrig afregnet de angivne tilsvar overfor SKAT. Selskabet har ikke en registreret bankkonto. Det har ikke været muligt for hverken SKAT eller kurator, at komme i kontakt med selskabets ledelse.

Til den beskrevne handelskæde skal det supplerende oplyses, at varerne ikke lagerføres hverken hos [virksomhed3] ApS eller hos [virksomhed1] ApS. Varerne leveres fysisk direkte fra lagre fra tidligere omsætningsled til [virksomhed2].

4. Retsgrundlaget

I henhold til chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2 skal den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt chokoladeafgift, som skulle være betalt efter denne lov, betale chokoladeafgift af varerne.

Det følger af de faktiske forhold, at [virksomhed1] ApS har erhvervet og videresolgt chokoladeafgiftspligtige varer, hvoraf chokoladeafgiften ikke er betalt.

SKATS fortolkning af hæftelsesbestemmelsen:

Det er SKATs opfattelse at hæftelsesbestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2 i sin ordlyd er objektiv, således at alene den konstatering, at afgiften ikke er betalt, bevirker at SKAT til sikring af sit krav vil kunne gå til efterfølgende led i handelskæden.

Bestemmelsens ordlyd er entydig om, at den, der har erhvervet varer, der ikke er betalt afgift af, hæfter for afgiften.

Repræsentanten henviser til bemærkningerne til L66 fremsat 6. november 2002, hvor det indledningsvis anføres:

”3.1.3. Hæftelsesbestemmelserne m.v.

Selv om virksomheden ikke selv importerer de pågældende varer, vil afgiften kunne opkræves hos virksomheden.”

Det er væsentligt her ad adskille situationerne.

Afgørelse om solidarisk hæftelse overfor køber i modsætning til at rejse et afgiftskrav mod køber

SKAT skal præcisere, at der er tale om 2 forskellige situationer. SKAT har ikke rettet afgiftskravet mod [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S. Kravet er rettet mod leverandøren, som i denne situation er kendt, nemlig [virksomhed3] ApS. SKAT har samtidig truffet afgørelse om, at [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S hæfter solidarisk for et krav rettet overfor leverandøren ([virksomhed3] ApS).

I ministersvaret til spørgsmål 355 fremgår følgende sætning:

”Det er kun i de unddragelsessager, hvor det ikke er muligt for SKAT at identificere leverandøren af de afgiftspligtige varer, at SKAT rejser afgiftskravene overfor køber”

Dette skal ikke forstås som en forudsætning for solidarisk hæftelse, men derimod den modsatte situation, hvor der ikke træffes afgørelse om solidarisk hæftelse overfor køber, men derimod træffes afgørelse om angivelse og opkrævning af selve afgiften, dvs. at afgiftskravet i den situation rettes direkte mod køberen.

Sagt på en anden måde, er denne sætning et forsøg på at adskille de 2 situationer:

Dette er grundlæggende i forståelsen af såvel bemærkningerne til L2002-12-17 nr. 1059 samt ministersvarene på spørgsmål 306 af 27. marts 2017 og det efterfølgende svar på spørgsmål nr. 355.

SKAT har i denne sag identificeret leverandøren som [virksomhed3] ApS, og afgiftskravet er derfor rettet mod [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] ApS er et selskab, der er indskudt i handelskæden alene med det formål at unddrage afgift. Et selskab uden aktiver (ingen bankkonto), og dermed uden midler til at afregne afgifterne til SKAT.

I tilfælde af, at SKAT ikke havde kunnet identificere leverandøren havde selve kravet været rejst direkte overfor køber. Den manglende identifikation af leverandøren må nødvendigvis være begrundet i manglende eller falske fakturaer.

Det fremgår af 2002/1 LSF 66, at anledningen til fremsættelsen at lovforslaget var, at der med udgangspunkt i SKATs kontrol med kiosker, havde vist sig et behov for revision af forskellige punktafgiftslove, herunder chokoladeafgiftsloven.

Det havde ved SKATs kontroller blandt andet vist sig et behov for øgede krav til regnskab og fakturaer.

Som et andet led i 2002/1 LSF 66, indgik, jf. bemærkningernes punkt 2, at hæftelsesbestemmelserne i chokoladeafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven skal præciseres, så de svarer til tilsvarende bestemmelser i øvrige afgiftslove. Den indsatte bestemmelse i § 29, stk. 2 findes også i emballageafgiftsloven og ses allerede i L 1977-12-21 nr. 634, hvorfor anvendelsen heraf, ikke på ny skal fast lægges i chokoladeafgiftsloven, men spejles i ex. emballageafgiftsloven. I forarbejderne til emballageafgiftsloven fremgår ikke umiddelbart bemærkninger omkring hæftelsesbestemmelsen.

Denne forståelse understøttes af de Skatteministerens 2 ministersvar af 24. april 2017, hvori klart er redegjort for, at der ved lovændringen netop er indført solidarisk hæftelse. Den præciseres, at der ved tilføjelse af denne bestemmelse er indført et såkaldt objektivt ansvar, så der ikke skal lægges vægt på, om virksomheden, som har købt varerne uden betalt afgift, har handlet i god tro.

Det følges op af svaret på spørgsmål 355 den 21. juni 2017, hvor SKATs anvendelse af reglerne præciseres.

[virksomhed2] A/S har købt og videresolgt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, hvoraf der ikke er betalt chokoladeafgift. Selskabet hæfter solidarisk med [virksomhed2] A/S samt deres leverandør [virksomhed3] ApS for den manglende chokoladeafgift jf. chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs opkrævning af chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1. februar 2016 til 30. september 2016 nedsættes til 0 kr., idet hæftelsesreglen i chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, stk. 2, ikke finder anvendelse i den konkrete sag.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant gjort gældende, at:

”[...]

Klager driver engrosvirksomhed, hovedsageligt i form af salg af energidrikken [x1]. Klager leverer blandt andet [x1] til [virksomhed2] A/S. Klager er registreret for emballageafgift.

Som led i samhandelsforholdet efterspurgte [virksomhed2] A/S, om Klager tillige kunne levere slik, hvorefter Klager kom i kontakt med [virksomhed3] ApS, der drev engroshandel med sukker- og chokoladevarer. [virksomhed3] ApS var, ifølge det af SKAT oplyste, registreret som varemodtager, jf. chokoladeafgiftslovens § 10a.

Klager indkøbte i perioden fra den 8. februar 2016 til den 7. september 2016 slik fra [virksomhed3] ApS. Klager videresolgte slikket til [virksomhed2] A/S, inkl. afgift. Ved indgåelsen af samhandlen med [virksomhed3] ApS blev det endvidere dokumenteret overfor Klager, at [virksomhed3] ApS var registeret efter chokoladeafgiftsloven.

[person1] fra [virksomhed3] ApS forsikrede Klager om, at chokoladeafgiften for slikket blev betalt af [virksomhed3] ApS. Det fremgik tillige af fakturaerne fra [virksomhed3] ApS til Klager, at der blev betalt afgift af varerne efter de til enhver tid gældende satser.

Det følger således af fakturaerne, der er vedlagt SKATs afgørelse som bilag, at prisen der blev betalt for varerne til [virksomhed3] ApS var inklusiv afgift, der blev afregnet af [virksomhed3] ApS efter gældende satser til SKAT.

Klager var således af den opfattelse, at det slik, Klager købte, blev købt i afgiftsberigtiget stand, og herefter videresolgte Klager slikket til [virksomhed2] A/S.

Af den påklagede afgørelse følger, at SKAT efterfølgende har konstateret, at [virksomhed3] ApS på korrekt vis har angivet afgiften for de solgte varer til SKAT. Der er således i sagen fremlagt dokumentation for, at [virksomhed3] ApS, i perioden indsendte angivelser indeholdende afgiftstilsvaret relateret til leverancen til Klager. [virksomhed3] ApS indbetalte imidlertid ikke afgiften til SKAT.

[virksomhed3] ApS blev taget under konkursbehandling pr. 22. november 2016, og ifølge SKATs afgørelse forventer SKAT ikke, at der er midler i konkursboet til betaling af den skyldige chokoladeafgift.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen i SKATs afgørelse.

SKAT har som følge af, at chokoladeafgiften ikke blev indbetalt af [virksomhed3] ApS rettet krav på betaling mod både Klager og [virksomhed2] A/S.

4. Retsgrundlaget

Det er ubestridt, at de af sagen omhandlede varer udgør afgiftspligtige varer i henhold til chokoladeafgiftslovens § 1.

Afgiftspligten indtræder enten, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften eller ved modtagelsen af varer fra andre lande, når modtageren ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse.

Konkret var [virksomhed3] ApS registreret som varemodtager, jf. chokoladeafgiftslovens § 10a, og skulle derfor angive og betale afgift i forbindelse med importen af varerne i Danmark. [virksomhed3] ApS skulle angive og betale afgiften ved udgangen af hver kalendermåned, jf. chokoladeafgiftslovens § 10a, stk. 3, jf. opkrævningslovens § 2.

[virksomhed3] ApS var ikke registreret som mellemhandler, jf. chokoladeafgiftslovens § 4, og virksomheden var derfor ikke berettiget til at videresælge afgiftspligtige varer uden betaling af afgiften, jf. lovens § 5.

[...]

Det skal afslutningsvis bemærkes, at SKAT i den påklagede afgørelse har påberåbt sig to ministersvar fra 2017, der ikke er i overensstemmelse med lovbemærkningerne, der ligger til grund for bestemmelsens indførelse. Det er Klagers opfattelse, at sådanne modstridende ministersvar ikke kan tillægges afgørende vægt ved fortolkningen af reglens formål, der i sagens natur knytter sig til reglens indførelse og ikke efterfølgende politiske ytringer.

5. Anbringender

Det gøres gældende, at chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2, ikke er en objektiv hæftelsesbestemmelse, samt at Klager derfor ikke skal betale chokoladeafgift, idet Klager var i god tro.

Dette understøttes af lovbemærkningerne til chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2, idet det heraf med tydelighed fremgår, at formålet med bestemmelsen var at gøre det muligt at opkræve afgiften ved andre led i handelskæden i de tilfælde, hvor et led i handelskæden ikke kan eller vil godtgøre hvorfra varerne stammer.

Forudsætningsvis finder bestemmelsen derimod ikke anvendelse i de tilfælde, hvor virksomheden vil og kan dokumentere varernes oprindelse i form af fremlæggelse af fakturaer. Det er således ikke formålet at ramme den almindeligt veldrevne virksomhed, der kan fremlægge fakturaer for indkøbene.

Chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2, er derfor ikke en objektiv hæftelsesregel, idet det netop ikke var formålet at ramme virksomheder, der på korrekt vis kan fremlægge den fornødne dokumentation i form af fakturaer.

I nærværende sag modtog Klager forskriftsmæssige fakturaer fra importøren/sælgeren [virksomhed3] ApS med angivelse af, at afgiften blev afregnet efter gældende satser, videre forsikrede [virksomhed3] ApS Klager om, at afgiften blev afregnet i forbindelse med importen, og hertil kommer at [virksomhed3] ApS da også – ifølge SKATs egne oplysninger – som registreret varemodtager opgjorde og angav afgiftsbeløbene til SKAT.

Klager har således gjort alt, hvad der med rimelighed kan kræves, for at sikre, at afgiften af de modtagne varer var berigtiget, hvorfor Klager ikke bør hæfte for betaling af chokoladeafgiften.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at konsekvensen af at anse chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2, som en objektiv hæftelsesregel, uden skelen til om det enkelte led i handelskæden har været i god tro, ville medføre, at alle personer der blot kortvarigt har været involveret i en transaktion - uagtet den udviste agtpågivenhed - ville kunne komme til at hæfte for ganske betydelige krav, hvilket efter Klagers opfattelse er i strid med reglens baggrund og formål.

Den fortolkning af hæftelsesbestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2, som SKAT lægger til grund i sin afgørelse, indebærer således, at ethvert afgiftskrav som følge af den registrerede virksomheds betalingsvanskeligheder og senere konkurs, uden begrænsning dermed vil kunne gøres gældende overfor dennes købere.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om solidarisk hæftelse følger af chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, jf. bekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013 med senere ændringer.

Af chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, stk. 2, følger:

”Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.”

Det følger af ordlyden af chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, stk. 2, at selskabet hæfter solidarisk, når det konstateres, at der ikke er betalt afgift af varerne. Allerede fordi selskabet har erhvervet og videresolgt chokolade- og sukkervarer, hvoraf der ikke er betalt afgift, er selskabet omfattet af chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, stk. 2.

Chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 1059 af 17. december 2002. Af bemærkningerne til chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, stk. 2, fremgår bl.a.:

”Selv om virksomheden ikke selv importerer de pågældende varer, vil afgiften kunne opkræves hos virksomheden.

Dette hænger sammen med, at efter de gældende bestemmelser i punktafgiftslovene hæfter erhververen og den, der har varerne i besiddelse, for afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter den pågældende lov, og hvor der ikke er sket registrering eller stillet sikkerhed.

Desuden er det i afgiftslovenes betalingsregler normalt bestemt, at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, skal betale afgiften. Betalingsreglerne er udformet forskelligt, hvorfor det ikke i alle tilfælde gælder, at alle de pågældende er betalingspligtige.

Dette medfører, at den virksomhed, som måske reelt har modtaget varerne fra en anden virksomhed i Danmark, men som ikke kan eller ikke vil dokumentere varernes oprindelse, kan blive afkrævet afgiften af varerne. Hæftelses- og betalingsreglerne er umiddelbare og hæftelsesreglen gælder et hvilket som helst led fra fremstilleren eller importøren til den forretning, hvori varerne befinder sig. For almindeligt lovligt drevne virksomheder er det ganske uproblematisk at løfte denne bevisbyrde på grundlag af regnskabsmaterialet, herunder særligt fakturaer.

I visse tilfælde er det konstateret, at fakturaen og øvrig dokumentation for varekøbet er falske, og at det ikke på nogen måde har været muligt at identificere leverandøren. Denne situation er imidlertid meget usædvanlig, ikke mindst når køberen heller ikke på anden måde er i stand til at identificere sin leverandør. Udgangspunktet er derfor i afgiftsmæssig henseende, at virksomheden hæfter for afgiften.”

Landsskatteretten bemærker formuleringen ”Hæftelses- og betalingsreglerne er umiddelbare og hæftelsesreglen gælder et hvilket som helst led fra fremstilleren eller importøren til den forretning, hvori varerne befinder sig.” Landsskatteretten finder, at bemærkningerne til chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, stk. 2, bekræfter, at bestemmelsen skal fortolkes som en objektiv hæftelsesbestemmelse, jf. bestemmelsens ordlyd.

Skatteministeren har besvaret spørgsmål 306 af 24. april 2017, som følger:

”[...]Med lovændringen blev ansvaret for at betale afgift udvidet, så alle virksomheder, der enten overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender afgiftspligtige varer, hæfter for, at afgiften bliver betalt. Der blev således indført solidarisk hæftelse, hvilket vil sige, at hæftelsen gælder et hvilket som helst led i handelskæden fra producenten eller importøren til den forretning, hvori varerne befinder sig. Der blev endvidere indført et såkaldt objektivt ansvar, så der ikke skal lægges vægt på, om virksomheden, som har købt varerne uden afgift, har handlet i god tro, og dermed om virksomheden burde have vidst, at der ikke var afregnet afgift. Virksomheder, som ikke er registreret efter afgiftslovene, skal således betale

afgift, såfremt de ikke sikrer sig, at den virksomhed, som har solgt dem varerne, har betalt afgift efter loven. [...]”

Skatteministeren har endvidere besvaret spørgsmål 307 af 24. april 2017, som følger:

”[...]Der skal derfor ikke lægges vægt på, om den virksomhed, der modtager varerne, er i god tro, og dermed om denne vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt afgift. Er det således ikke muligt at vide, om den virksomhed, som sælger varerne, har betalt afgift, bør man være tilbageholdende med at købe varerne, da der i så fald vil være risiko for, at der skal afregnes afgift til SKAT. [...]”

Skatteministeren har desuden besvaret spørgsmål 355 af 25. april 2017, som følger:

”[...] Der er tale om et objektivt ansvar, hvilket vil sige, at en køber af punktafgiftspligtige varer kan hæfte for afgiften, uanset om denne er i gro tro og rent faktisk tror, at afgiften er betalt. Det betyder derfor også, som der spørges til, at en køber kan risikere at skulle betale for afgiften, selvom køberen både har sikret sig, at sælger faktisk er registreret ved SKAT, og at sælger har angivet den afgiftspligtige mængde til SKAT over son løbende afgiftsangivelse. [...]”

Landsskatteretten finder ikke i bestemmelsens ordlyd, forarbejder og skatteministerens svar på spørgsmål 306, 307 og 355 grundlag for, at reglerne skal fortolkes under hensyntagen til selskabets gode tro.

Af Skatteministerens svar på spørgsmål 355 af 25. april 2017, er indsat bemærkninger fra SKAT til skatteministeren. Af skatteministerens svar, samt SKATs bemærkninger fremgår:

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kun er undtagelsesvis, at denne regel skal anvendes. Det klare udgangspunkt må være, at det er dem, der ifølge loven er forpligtet til at betale afgift, som også skal betale den. Det er samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at reglerne skal bidrage til at forebygge afgiftssvig, og at de derfor er nødvendige, selvom de skal anvendes undtagelsesvis. Det fremgår også af SKATs bidrag nedenfor.

[...]

Det er kun i unddragelsesager, hvor det ikke er muligt for SKAT at identificere leverandøren af de afgiftspligtige varer, at SKAT rejser afgiftskravene over for køber. [...]”

Landsskatteretten finder, at bestemmelsen i chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 29, stk. 2, om objektivt ansvar efter bestemmelsens forarbejder og besvarelsen af spørgsmål 355 er indført for at modvirke svigagtig adfærd på området. Det vil efter Landsskatterettens opfattelse være en skærpende, administrativ praksisændring at anvende bestemmelsen på en situation, hvor mellemhandleren som følge af leverandørens konkurs pålægges at hæfte for manglende betaling af afgifter. Uanset at bestemmelsen efter sin ordlyd vil kunne anvendes også på denne situation vil en sådan anvendelse af bestemmelsen ikke kunne ske uden forudgående varsel fra myndighedernes side.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at selskabet ikke hæfter solidarisk for afgiftskravet, da SKAT har foretaget en skærpende, administrativ praksisændring, som ikke er varslet. Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, og selskabets afgiftskrav for perioden 1. februar 2016 til 30. september 2016 nedsættes til 0 kr.