Kendelse af 19-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2020

Klagen skyldes, at SKAT har anset de af klageren modtagne vederlag fra udlejning af fast ejendom og levering af seksuelle ydelser for momspligtige, og at SKAT som følge heraf har forhøjet klagerens momstilsvar med samlet 1.240.944 kr. for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Faktiske oplysninger om klagerens virksomheder

[virksomhed1] v/ [person1], cvr-nr. [...1] (herefter benævnt Virksomhed 1), var en enkeltmandsvirksomhed, som havde startdato den 1. januar 2011 med klageren som eneste fuldt ansvarlige deltager. Virksomhed 1 havde fra 2002 til 2010 navnet [virksomhed2] v/[person1].

Virksomhed 1 var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 714010 – Udlejning af videobånd og dvd’er fra 1985 til 2002, branchekoden 930400 – Sol-, motions- og helsecenter m.v. fra 2002 til 2007, branchekoden 960400 – Aktiviteter vedrørende fysisk velvære fra 2008 til 2010 og branchekoden 682040 – Udlejning af erhvervsejendomme i 2010. Virksomhed 1 var videre registreret under branchekoden 552000 – Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold fra 2010 og fremefter.

Virksomhed 1 var momsregistreret i perioderne 1. marts 1998 til 30. juni 2001, 1. oktober 2002 til 31. december 2008 og 1. januar 2011 og fremefter.

Virksomhed 1 angav salgsmoms på samlet 106.750 kr. i 3. og 4. kvartal 2011. Virksomheden fradrog købsmoms på samlet 41.574 kr. i 2011.

Virksomhed 1 er ophørt den 30. juni 2018.

Af faktura nr. 467752, udstedt af [virksomhed3] ApS den 6. oktober 2011, fremgår det, at klageren blev faktureret 9.299 kr. for køb af 1 stk. ”STIGA TURBO 50 SE RENTAL B” og 1 stk. ”TEXAS HANDY SWEEP M/OPSAMLER”, hvoraf 1.859,80 kr. udgjorde moms. Fakturaen er udstedt til klagerens privatadresse. Virksomhed1’s navn, adresse og CVR-nr. fremgår ikke af fakturaen.

[virksomhed4] udlejning, cvr-nr. [...2] (herefter benævnt Virksomhed 4), var et interessentskab, som havde startdato den 1. april 1986 med klageren og klagerens tidligere ægtefælle som fuldt ansvarlige deltagere. Virksomhed 4 var registreret i CVR under branchekoden 524210 – Dametøjsforretninger.

Virksomhed 4 var momsregistreret i perioden fra 15. maj 1990 til 31. december 2007.

Virksomhed 4 ophørte den 31. december 2007.

Faktiske oplysninger om klagerens udlejning af fast ejendom

Klageren udlejede fast ejendom på dagsbasis til lejere, som anvendte ejendommen til prostitution. Klageren udstedte ikke fakturaer herfor. Der er ikke fremlagt lejekontrakter.

Følgende ejendomme blev udlejet af klageren:

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som var ejet af klageren, der erhvervede ejendommen den 1. oktober 2000. Der var ikke tilmeldt beboere på adressen. Ejendommen bestod af 3 værelser med et areal på 82 m².

Ejendommen beliggende [adresse2], [by2], som var ejet af klagerens ægtefælle. Klageren udlejede ejendommens stueetage, som bestod af 3 værelser og et areal på 40 m².

Ejendommen beliggende [adresse3], [by3], som var ejet af klageren, der erhvervede ejendommen den 15. april 2010. Ejendommen bestod af 3 værelser og et areal på 82 m².

Landsskatteretten har afsagt kendelse i klagerens skattesag med sagsnr. 13-0011067 den 25. juni 2018, hvorved SKATs afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst fra udlejning af fast ejendom skønsmæssigt blev ændret til den selvangivne indkomst for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2006 og stadfæstet for perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2011.

Faktiske oplysninger om klagerens levering af seksuelle ydelser

Klageren leverede seksuelle ydelser mod vederlag. Klageren udstedte ikke fakturaer herfor og angav ikke salgsmoms for de modtagne vederlag.

Landsskatteretten har afsagt kendelse i klagerens skattesag med sagsnr. 13-0011067 den 25. juni 2018, hvorved SKATs afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst fra levering af seksuelle ydelser skønsmæssigt blev ændret til den selvangivne indkomst for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2006 og stadfæstet for perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har den 30. oktober 2012 forhøjet klagerens momstilsvar med samlet 1.240.944 kr. for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2011.

Som begrundelse har SKAT bl.a. anført følgende:

”1. Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

...

1.3 Begrundelse for forslag til ændring

Som SKAT har redegjort for, er der fundet store forskelle i [person1]s selvangivne indtægter og de reelle indtægter, ligesom hun ikke har selvangivet indtægterne af sine egne sexuelle ydelser.

I det regnskabsmateriale, som SKAT har haft mulighed for at gennemgå, findes der ingen dokumentation for indtjeningen, hverken fra kunder eller fra udlejningen af lokalerne til pigerne.

Der er ikke udfærdiget fakturaer for de leverede ydelser til kunderne og for udlejningen, eller indgået lejekontrakter med pigerne, ligesom der ikke er foretaget en løbende bogføring af indtægterne.

Bogføringsgrundlaget for huslejeindtægten, består af bankkvitteringer for indbetalinger eller kontoudtog fra banken og disse er som regel foretaget et par gange pr. måned, jf. bilag 15 og som det fremgår af kasserapporterne, er der ikke foretaget en løbende registrering og en daglig kasseafstemning.

Det fremgår af bilag 11, at indtægterne blev registreret på tilsvarende måde i år 2004 og derfor er SKAT overbevist om, at der ikke har været foretaget en fornøden indtægtsregistrering i alle årerne i kontrolperioden.

Da [person1]s opgørelse af overskud af egen virksomhed og afgiftsberegning, ikke har været opgjort på betryggende grundlag i kontrolperioden, har SKAT tilsidesat regnskabsgrundlaget og opgjort indtjeningen skønsmæssigt.

...

1.4 SKATs afgørelse

SKAT anser ikke, at [person1]s skatteregnskab og afgiftsopgørelser er opgjort på et betryggende grundlag i kontrolperioden, således at de opfylder kravene til at kunne foretage en nøjagtig opgørelse af omsætningen og overskud af virksomheden, eller til opgørelse af afgiftstilsvaret.

Derfor har SKAT tilsidesat regnskabsgrundlagt og foretaget en skønsmæssig ansættelse af indtægterne.

...

3. Talmæssig opgørelse moms

Skønsmæssig opgørelse af manglende udgående moms:

Tilbageført indgående moms:

År 2011 = 41.574 kr.

...

3.3. Begrundelse for forslag til ændring

[person1] har i perioder drevet uregistreret virksomhed og har desuden ikke afregnet moms af sine leverede sexuelle ydelser, samt af korttidsudlejning af sine ejendomme i årene 2001-2010.

For år 2011 har hun afregnet moms af udlejen, men SKAT har konstateret, at nogle af indtægterne er udeholdt af omsætningen og der derfor mangler afregning af moms.

Desuden har hun uberettiget fratrukket indgående moms af udgifter for år 2011, da disse ikke er dokumenteret ved bilag.

...

3.4. SKATs afgørelse

SKAT har konstateret, at [person1]s ikke har afregnet moms af sine indtægter fra udlejning til bordelvirksomhed for årene 2001 – 2010 og levering af egne sexuelle ydelser for årene 2001 – 2011.

Det er ligeledes konstateret, at hun ikke har afregnet moms af alle indtægter af udlejning for år 2011, samt at der er fratrukket 41.574 kr. i købsmoms, uden at der foreligger dokumentation i form af fakturaer herfor og dette beløbet skal tilbagebetales til SKAT.

SKAT kræver derfor, at den manglende moms på i alt 1.240.944 kr. afregnes.

(...).”

Under sagens behandling har SKAT den 11. februar 2013 bl.a. videre anført følgende:

”...

Vedr. punkt 2. Egne ydelser

Rådgiver skriver, at [person1] kun har leveret egne sexuelle ydelser fra bordellet i [by1] og at indtægterne fra disse ydelser er selvangivet i rubrik 15 for indkomst årerne 2001 - 2005.

SKAT har, som det fremgår af sagens punkt 2.3, indtægtsført [person1] egne sexuelle ydelser til bordellet i [by1].

SKAT mener ikke, at det er indtægter fra disse ydelser der er selvangivet. Beløbene, der er selvangivet i rubrik 15 er, som det fremgår af sagens bilag 11: ”Regnskab for år 2004 og regneark med indtægter”, honorarer for administration og telefon job, som [person1] har indtægtsført fra bordellerne i [by1] og [by2].

SKAT har, som det fremgår af sagsfremstillings afsnit 2.3 taget højde for disse selvangivne indtægter og medtaget beløbene i de selvangivne huslejeindtægter for [by1] og [by2].

Rådgiver anfører, at [person1] ikke har leveret sexuelle ydelser i årerne 2006 – 2009, af forskellige helbredsmæssige årsager og at hun desuden allerede inden indgåelse af et nyt ægteskab i 2009, havde truffet beslutning om at stoppe.

Hun benægter, som SKAT påstår, at at have anvendt kunstnernavnet [x1] og at hun skulle havde leveret sexuelle ydelser i [by2] og [by3].

SKAT er uforstående over, at klager hævder, at det er SKAT der påstår, at [person1], har anvendt dette kunstnernavn, da det ikke er sandt.

Som det fremgår af sagen, var [x1] et af de navne, som [person1] oplyste SKAT om, at hun anvendte som kunstnernavn, ved ransagning på hendes adresse i april 2012.

På SKATs forespørgsel om hvilke kunstnernavne hun anvendte, oplyste hun SKAT om, at hun i de første år inden hun blev ramt af sygdom og ulykke, havde anvendt kunstnernavnet [x2] og at hun nu anvendte navnet [x1].

SKAT fandt efterfølgende, som det fremgår af annonceringen og kalenderoplysninger i bilagene 2, 3, 4, 5, 7, 8, 10 og 15, at [person1] med anvendelse af disse navne, har leveret sexuelle ydelser i hele kontrolperioden og også i [by2] og [by3].

Rådgiver anfører desuden, at SKATs skønsmæssige forhøjelser af indtægterne for egne ydelser er urimelige, hvilket SKAT afviser.

SKAT har, som det fremgår af oplysningerne i annoncering for bordellerne, i prislisterne og i kalenderoplysninger, anvendt et meget forsigtigt skøn, både hvad angår prisen for de sexuelle ydelser pr. kunde og i antallet af arbejdsdage.

SKAT har således fastsat den skønsmæssige pris pr. ydelse, ud fra de laveste priser på bordellernes prislister, mens det fremgår af annonceringen og bekræftes af rådgiver i klagen til LSR, at prisen for de ydelser [person1] har leveret, ligger blandt de højeste.

I SKAT skøn over antallet af arbejdsdage, er der taget har højde for fravær og som det fremgår af annonceringen, kalenderoplysninger og bilag 6: ”skældeudseddel”, mener SKAT, at hun har haft væsentligt flere arbejdsdage end rådgiver anfører.

Vedr. punkt 3 Udlejningsvirksomhed.

Rådgiver hævder, at [person1] ikke har haft noget med bordellet i [adresse2] at gøre, hvilket er i modstrid med de oplysninger, der fremgår af sagens bilag 1, 2, 3, 6 og 11.

Desuden fremgår det af årsregnskabet for 2004, at denne ejendom, var blandt de ejendomme, der indgik i virksomheden [virksomhed4] Cvr. Nr. [...2], som hun drev sammen med sin tidligere ægtefælle.

Vedr. punkterne 4 og 5. Udlejningsejendom i Horsens/Kolding.

SKAT forhøjer skønsmæssigt omsætningen i kontrolperioden, med de manglende lejeindtægter. Det er derfor kun de selvangivne lejeindtægter, der er medtaget i opgørelserne og ikke omsætningstal, som rådgiver anvender og henviser til.

Vedr. punkt 6. Moms

Rådgiver hævder, at [person1] har afregnet moms af egne ydelser i årerne 2001 –

2005, sammen med momsen af indtægterne fra hendes solcenter, der har Cvr. Nr. [...1] og at dette fremgår af virksomhedens årsregnskab for år 2004.

SKAT tilbageviser, efter en fornyet gennemgang af regnskaber og momsangivelser, rådgivers påstand.

Som det fremgår af de vedlagte årsregnskaber, er der udarbejdet regnskab for hver enkel virksomhed og det fremgår heller ikke af regnskabet for år 2004, der er vedlagt i sagens bilag 4, at der er beregnet moms af honorar/adm., der er overført til regnskabet for solcentret.

For CVR-nr. [...1] er angivet følgende beløb i udgående moms:

I indkomståret 2004, er der sammen med selvangivelsen, indsendt 2 regnskaber for Solcenteret, men ingen for [adresse1] i [by1].

Indtægterne for Solcenteret udgjorde, jf. årsregnskabet for 2004, følgende:

Moms heraf udgør 25 % = 47.142 kr., hvilket svarer til det angivne momsbeløb.

Rådgiver oplyser i klagen, at hun har selvangivet 88.800 kr. i indtægter for egne ydelser for år 2004.

Momsen heraf udgør 22.200 kr.

For indkomståret 2003, var der i regnskabet for Solcenteret kun indtægter for udlejning, med følgende beløb:

Soludlejning55.956 kr.

Moms heraf 25 % = 13.989 kr., hvilket også svarer til det angivne beløb.

Rådgiver anfører i klagen at hun har selvangivet 60.000 kr. i indtægter for egne ydelser for dette år og momsen heraf udgør 15.000 kr.

For år 2005 udgjorde omsætningstallene i Solcenteret disse beløb:

Moms heraf 25 % = 18.269 kr. Den udgående afgift svarer, jf..regnskabet, til dette beløb og det fremgår også, at der er tilgodehavende moms og således angivet for meget i udgående moms.

Rådgiver anfører i klagen, at hun for 2005, har selvangivet 82.800 kr. i indtægter for egne ydelser og moms heraf udgør 20.700 kr.

Den moms der er angivet, på CVR-nr. [...1], kan derfor ikke indeholde moms fra egne sexuelle ydelser.

Afslutningsvis anmoder rådgiver om tilbageførsel af den indgående afgift for år 2011, jf. den vedlagte specifikation og dokumentation.

Da SKAT, som tidligere nævnt, ikke modtaget specifikation og dokumentation for indgående moms på kr. 41.574 for indkomståret 2011, kan anmodningen ikke imødekommes, før SKAT har gennemgået og godkendt denne.”

Under skattesagens behandling har SKAT den 7. april 2016 indstillet, at klagerens momstilsvar yderligere forhøjes med samlet 47.952 kr. og bl.a. anført følgende:

”...

SKAT har bemærkninger til følgende punkter:

Vores bemærkninger er følgende:

1) I SKATs afgørelse har vi ved fastsættelsen af den selvangivne husleje, anvendt huslejeindtægten, der er bogført i bilag 11 og som ifølge regnskabet for år 2004, har udgjort 126.000 kr., da det er disse oplysninger, vi har indhentet af de enkelte piger. Vi har udover huslejen og tillagt det bogførte administrationshonorar, til den selvangivne huslejeindtægt i tabel 3. Dette da bordelejer sædvanligvis beregner sig et vederlag for at administrere stedet og dette er indbefattet i den leje pigerne har betalt.

Rådgiver anfører, at refusioner/udlæg til annoncer og fællesudgifter m.v., som indgår i hans opgørelse, af de selvangivne indtægter på udlejningsejendommen i [by1], er betalinger fra pigerne og derfor også skal betragtes som en del af lejeindtægterne.

Dette er SKAT ikke enig i, da der ikke findes nogle transaktionsspor i regnskabsmaterialet, der dokumenterer, hvor disse bogførte indtægter kommer fra.

Pigerne har ved vores besøg oplyst, at de har betalt husleje og betalt til en evt. telefonpige.

De udgifter de havde, var til deres egen personlige annoncering og kørsel. De betalte ikke, for at være på bordellets hjemmeside.

Vi vedlægger en kopi af spørgeskemaet i bilag 1, som vi har anvendt ved vores bordelbesøg.

2) SKAT har, ved en fornyet gennemgang af regnskabet for år 2005 konstateret, at i vores opgørelse af den selvangivne huslejeindtægt i tabel 3, fejlagtigt har anvendt ejendommens resultat, i stedet for lejeindtægten. Vi beklager fejlen og er derfor enig med rådgiver i, at huslejeindtægten udgør 247.045 kr. i år 2005.

SKATs krav nedsættes derfor med 247.045 kr. - 202.000 kr. = 45.045 kr., for år 2005 og 2006, dvs. i alt 90.090 kr.

3) SKAT er bekendt med, at det er [person1]s tidligere ægtefælle, der ejer ejendommen [adresse2] i [by2] og at han er beskattet af lejeindtægterne for ejendommen.

Vi har derfor taget hensyn til dette, i vores opgørelse af de selvangivne lejeindtægter i afsnit 2.3, tabel 3.

SKAT har opgjort den selvangivne husleje for bordellet skønsmæssigt, hvor vi har taget udgangspunkt i de lejeindtægter, der var selvangivet for ejendommen i år 2001 og 2002 og derefter fordelt lejen på m2.

Ifølge oplysningerne i BBR, som vi har vedlagt som bilag 2, har det beboede areal udgjort 385 m2. og bordellet i stueetagen 40 m2.

I vores opgørelse i tabel 4, har vi fratrukket de selvangive lejeindtægter, som vi skønsmæssigt har opgjort og som fremgår af tabel 3.

SKAT har således lavet et forsigtigt skøn, hvor vi muligvis kan have fratrukket indtægterne fra bygningens øvrige lejemål, der allerede er indtægtsført hos den tidligere ægtefælle.

4) [person1] har selvangivet indtægter fra virksomhed på i alt 502.585 kr. for år

2004, hvilket fremgår af selvangivelsen, indberetningerne og virksomhedsregnskaber.

Hendes samlede indtægterne, er resultaterne fra de 3 virksomheder hun har drevet og det fremgår af regnskaberne, at der er er udarbejdet selvstændige regnskaber for hver enkelt virksomhed.

SKAT er derfor ikke enig i rådgivers påstand om, at indtægterne fra egne ydelser, leveret fra ejendommen [adresse1], skulle være indtægtsført i regnskabet for [virksomhed2], hvilket han ikke har medsendt dokumentation for.

SKAT er først nu blevet bekendt med regnskabet for [adresse1], da der sammen med selvangivelsen for år 2004, blev indsendt 2 regnskaber fra [virksomhed2].

Administrationshonoraret på 30.000 kr., som han henviser til for [adresse1], har vi medtaget i vores opgørelse af den selvangivne lejeindtægt i afsnit 2.3, tabel 3 og denne skal i så fald nedsættes, hvis det i stedet drejer sig om betalinger for egne ydelser.

I SKATs opgørelse af de selvangivne lejeindtægter i tabel 3, har vi taget udgangspunkt i bilag 11.

Af bilaget fremgik det, at der var bogført honorar på i alt 138.000 kr. fra bordellerne: [...] [by1] og [...] [by2].

Da vi ikke fandt, at de 108.000 kr. som det er anført, skulle være tidligere beskattet, har vi tillagt honoraret til den selvangive husleje, i hvert af bordellerne med 69.000 kr.

Da det af regnskabet for [adresse1] for 2004 fremgår, at der kun er selvangivet 30.000 kr., skal den selvangivne indkomst i tabel 3, nedsættes med 39.000 kr. for år 2001 - 2004, hvilket forøger SKATs krav med i alt 156.000 kr.

5) SKAT har gennemgået dokumentation for købsmomsen for år 2011. Rådgiver har indsendt en kontospecifikation af indgående den moms og nogle af udgifterne, er dokumenteret ved bilag, i form af fakturakopier.

Jf. momslovens § 37 kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5

Jf. § 52, (i daværende momslov, LKB nr. 287), er fradragsretten betinget af, at der er udstedes en faktura til modtageren, der jf. momsbekendtgørelsens § 43 (i daværende bekendtgørelse BEK nr. 663), også kan være en forenklet faktura eller en kassebon ved beløb under 750 kr.

SKAT kan derfor kun godkende fradrag for de udgifter, der er relateret til virksomheden og dokumenteret ved faktura.

Vi godkender derfor fradrag for i alt 17.958 kr., af udgifterne, som fremgår af nedenstående tabel:

Udover disse, har rådgiver indsendt en fakturakopi, fra [virksomhed3], bilag nr. 192, som vi ikke kan acceptere fradrag for, da fakturaen er udsted til [person1] privatadresse og derfor kan være et privat køb, der er virksomheden uvedkommende.

(...).”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens momstilsvar for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2011 skal bortfalde.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”...

Det kan samtidig oplyses, at under nærværende klagesag gør jeg på min klients vegne gældende, at fristen for ændring af indkomstskatten efter skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet for de i sagen omhandlede skatteår, idet det gøres gældende, at det ikke er dokumenteret, at klageren har udvist forsætligt eller groft uagtsomt forhold med den virkning, at der kan ske suspension af fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Dernæst gøres det gældende, at der ikke er grundlag for i øvrigt at foretage en skønsmæssig ændring ved forhøjelse af indkomsten for nogen af de i sagen omhandlede skatteår.

Endelig gøres det gældende, at de af min klient oppebårne lejeindtægter ikke har været momspligtige.

...

Vedrørende klagen i øvrigt:

1. Suspension - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 - forsæt eller grov uagtsomhed:

Klageren har vedrørende samtlige de af afgørelsen omhandlede indkomstår meddelt Skat oplysninger og selvangivet på grundlag heraf, såvel vedrørende levering af egne ydelser som indtægt fra udlejningsvirksomhed.

Klageren har løbende foretaget registrering af indtægter og indleveret regneark, som Skat har haft adgang til, ligesom regnearkene stemmer med den bogførte omsætning, der danner grundlag for de efterfølgende udarbejdede regnskaber og dermed den selvangivne indtægt.

Dokumentation for indtjeningen foreligger i form af dags dato kvitteringer og de anførte regneark.

Klageren har stedse anvendt professionel bogføringsassistance i samtlige af de af sagen omhandlede indkomstår, og alle årsregnskaber er udarbejdet af revisor, uden bemærkning om kritik af regnskaberne eller supplerende oplysninger om, at bogføringsloven ikke skulle være overholdt.

Således kan der henvises til som et eksempel revisorerklæring af den 3. maj 2004.

Skats afgørelse hviler på et skøn, som bygger på antagelser vedrørende Skats opfattelse af, i hvilket omfang klageren har leveret egne ydelser, på omfanget af lejernes virksomhedsaktivitet og dermed også et skøn over størrelsen af klagerens lejeindtægter, samt at Skat i konsekvens heraf er ”overbevist om, at der ikke har været foretaget en fornøden indtægtsregistrering i alle årene i kontrolperioden“, jf. f.eks. side 10 i agterskrivelsen af den 2. august 2012.

Skats vurdering heraf tager afsæt alene i ganske
få beløbsangivelser på en mulig daglig lejeindtægt, som sagsøgeren har modtaget.

Skats afgørelse er således navnlig ikke begrundet i et egentligt bevis for, at klageren dels har modtaget yderligere indtægter end de selvangivne, og dels herefter bevidst eller groft uagtsom har holdt sådanne skjult.

En gennemgang dels af frekvensen af eget arbejde, dels af den realistiske og dermed også rigtige — samt tillige selvangivne — lejeindtægt vil blive foretaget nedenfor.

På baggrund af de af klageren således meddelte oplysninger er det belyst, at min klient har beskrevet et retvisende billede af indtægtsforholdene såvel vedrørende egne ydelser som lejeindtægt.

Med mindre Skat heroverfor efterfølgende mod forventning kan dokumentere, at klagerens redegørelse om sine indkomstforhold er ukorrekte, kan det ikke fastslås, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller et ufuldstændigt grundlag.

Følgelig bestrides det, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 kan finde suspension sted af fristen for en ændring af indkomstskatten.

Følgelig gøres det gældende, at Landsskatteretten bør fastslå, at fristen for ændring af indkomstansættelsen for de år, der ligger før fristen, ikke kan finde sted, og at Skats forhøjelse vedrørende disse år tilsidesættes.

2. Egne ydelser:

[person1] har leveret egne sexuelle ydelser i årene 2001-2005. Dette er udelukkende sket fra ejendommen i [by1] og udelukkende under kunstnernavnet [x2]. Indtægter herfra er selvangivet i selvangivelsens rubrik 15 med følgende beløb:

2001 54.000,00
2002 60.000,00
2003 60.000,00
2004 88.800,00
2005 82.800,00

Beløbene fremgår også af årsopgørelserne for de pågældende år.

Dette faktum har Skat imidlertid ved sin gennemgang fuldstændig overset, hvilket bevirker, at de skønsmæssige forhøjelser allerede på den baggrund er forkerte.

Der er således ikke leveret egne sexuelle ydelser i årene 2006-2011. Dette skyldes, at klageren blev ramt af sygdom i 2006 samt udsat for et trafikuheld i 2009 og således har været uarbejdsdygtig i denne periode. Hun har i perioden tillige været igennem en opslidende skilsmisse, flere adresseskift med tilhørende flytning og istandsættelse af ejendomme, hvilket sammenlagt har umuliggjort en fortsættelse af arbejdet med levering af egne ydelser.

Klageren benægter således, som ellers Skat påstår, at have leveret egne sexuelle ydelser under kunstnernavnet [x1]. Hun benægter ligeledes at have leveret sexuelle ydelser i [by2] og [by3].

Klageren blev i 2009 gift på ny og besluttede allerede inden da ikke at ville genoptage arbejdet med levering af egne sexuelle ydelser.

De skønsmæssige forhøjelser er i øvrigt urimelige og bygger på urealistiske forudsætninger om de faktiske omstændigheder for klagerens levering af egne sexuelle ydelser.

De faktiske forhold vedrørende sådanne ydelser har været flg.:

Klageren startede i april måned 2001 i [by1] og arbejdede hver anden torsdag fra kl. 12-
24.

Hun holdt normal ferie som alle andre. Hun har således i 2001 haft i gennemsnit 2 månedlige arbejdsdage i 9 måneder, hvilket medfører, at hun har haft maksimalt 18-20 arbejdsdage. Hun tilbød en lidt speciel form for ydelser, som for det første havde et begrænset kundegrundlag, og som gør det vanskeligt at håndtere ret mange kunder på en dag. I 2001, hvor hun samtidig var nystartet, har hun derfor maksimalt haft 2-3 kunder om dagen og således en daglig gennemsnitlig omsætning på Kr. 2.500,00. Dette betyder, at en gennemsnitsbetragtning for 2001 med maksimalt 20 arbejdsdage gange en daglig omsætning på Kr. 2.500,00 resulterer i en omsætning på ca. Kr. 50.000,00.

Klageren har i 2001 selvangivet Kr. 54.000,00 i indtægter fra egne ydelser, hvilket således stemmer de faktiske forhold og dokumenterer, at de antagelser, som Skat lægger til grund for den skønsmæssige forhøjelse, er ukorrekte.

I 2002 var de faktiske forhold omkring klagerens levering af egne sexuelle ydelser stort set de samme som i 2001. En gennemsnitsbetragtning for året ville således
resultere i en anslået omsætning på:

23 arbejdsdage gange en daglig omsætning på Kr. 2.500,00 giver Kr. 57.500,00.

Klageren har i 2002 selvangivet Kr. 60.000,00 i indtægter fra egne ydelser, hvilket således også for dette år repræsenterer de faktiske forhold i langt højere grad end de antagelser, som Skat lægger til grund for den skønsmæssige forhøjelse.

I 2003 er antallet af daglige kunder steget til 3-4. Til gengæld holdt klageren mere fri. Den daglige omsætning steg til mellem Kr. 4.000,00 og Kr. 6.000,00. Ifølge klagerens egne oplysninger har hun haft 10 måske 12 arbejdsdage i alt i 2003. En gennemsnitsbetragtning for året ville således resultere i en anslået omsætning på:

11 arbejdsdage gange en daglig omsætning på Kr. 5.000,00 giver Kr. 55.000,00.

[person1] har i 2003 selvangivet Kr. 60.000,00 i indtægter fra egne ydelser, hvilket således også for dette år repræsenterer de faktiske forhold.

I 2004 har antallet af daglige kunder ligget på 4-5, hvilket ifølge klageren er det maksimale antal, som hendes særlige form for sexuelle ydelser tillod.

Den daglige omsætning har i gennemsnit udgjort Kr. 6.000,00 — Kr. 7.000,00.

Klageren har i perioden kun haft 1 månedlig arbejdsdag og har således haft 12-13 arbejdsdage i dette år. En gennemsnitsbetragtning for året ville således resultere i en anslået omsætning på:

13 arbejdsdage gange daglig omsætning på Kr. 6.500,00 giver Kr. 84.500,00.

Klageren har i 2004 selvangivet Kr. 88.800,00 i indtægter fra egne ydelser.

I 2005 var de faktiske forhold omkring klagerens levering af egne sexuelle ydelser stort set de samme som i 2004. Dog har antallet af eksakte arbejdsdage været en anelse mindre. En gennemsnitsbetragtning for året ville således resultere i en anslået omsætning på:

12 arbejdsdage gange en daglig omsætning på Kr. 6.500,00 giver Kr. 78.000,00.

[person1] selvangav i 2005 Kr. 82.800,00 i indtægter fra egne ydelser.

3. Udlejningsvirksomhed:

Klageren har på intet tidspunkt hverken leveret egne ydelser eller oppebåret lejeindtægter fra ejendommen [adresse2], [by2].

Klageren var tidligere gift med [tidligere ægtefælle], der var tinglyst ejer af ejendommen.

Ejendommen er en udlejningsejendom, fra hvilken ægtefællen har oppebåret lejeindtægter.

Klageren har ikke haft del heri. Klageren har heller ikke medvirket i den af Skat påståede bordelvirksomhed, der ifølge Skat skulle have fundet sted fra dele af ejendommen, ligesom klageren som anført ikke har arbejdet indenfor sit fag i ejendommen.

Som følge af det anførte bør allerede på dette grundlag skattemyndighedernes ansættelser vedrørende påstået indtægter fra den nævnte ejendom tilsidesættes.

4. Udlejningsejendom i [by1] — [adresse1], [by1]:

Skat angiver i sagsfremstillingen den selvangivne
omsætning i 2004 til at udgøre Kr. 195.000,00. Skat udleder dette af sagsfremstillingens bilag 11 og Skats egen fortolkning af dette bilag. Dette er imidlertid forkert.

Den selvangivne
omsætning fra udlejningsejendommen i [by1] udgør Kr.369.887 og fremkommer således ifølge vedlagte regnskab for 2004:

Lejeindtægter Kr. 126.000,00
Indtægter fra el, varme og vand Kr. 19.368,00
Administrationshonorar Kr. 30.000,00
Refunderet indkøb
Kr. 194.519,00
Omsætning i alt i 2004
Kr. 369.887,00

Den samme omsætning kan også aflæses ud fra sagsfremstillingens bilag 11 således:

Husleje Kr. 126.000,00
Administrationshonorar Kr. 30.000,00
Refunderet beløb Kr. 81.868,00
Indtægter annoncer refunderet
Kr. 132.018,00
Omsætning i alt i 2004
Kr. 369.887,00

Skat forhøjer således indkomsten for 2004 skønsmæssigt på et forkert grundlag. Skat anslår samtidig den selvangivne indkomst til i 2001-2003 at udgøre det samme som i 2004, hvilket således også pr. definition er en forkert antagelse.

Den selvangivne omsætning for årene 2001 — 2003 er som følger:

Husleje Kr. 126.000,00
Administrationshonorar Kr. 60.000,00
Refunderet indkøb Kr. 21.550,00
Indtægter annoncer refunderet
Kr. 51.351,00
Omsætning i alt 2001
Kr. 258.901,00

Husleje Kr. 126.000,00
Indtægter på el, varme og vand Kr. 29.784,00
Administrationshonorar Kr. 60.000,00
Refunderet indkøb Kr. 45.852,00
Indtægter annoncer refunderet
Kr. 71.041,00
Omsætning i alt 2002
Kr. 332.677,00

Husleje Kr. 126.000,00
Indtægter på el, varme og vand Kr. 17.734,00
Administrationshonorar Kr. 60.000,00
Refunderet indkøb Kr. 50.000,00
Indtægter annoncer refunderet
Kr. 100.000,00
Omsætning i alt 2003
Kr. 353.734,00

Den selvangivne omsætning er for alle årene 2001-2004 højere end de af Skat foretagne skønsmæssige forhøjelser på Kr. 228.000,00 for disse år, og der er således ikke grundlag for at fastholde disse.

Skat anfører i sagsfremstillingen den selvangivne omsætning i 2005 til at udgøre Kr. 202.000,00. Skat udleder dette af årsregnskabet for 2005, hvor der på side 2 er anført:

Drift ejendom Kr. 202.430,00

Denne regnskabspost er imidlertid ikke et udtryk for årets omsætning. Omsætningen fremgår af note 1 på side 4 i årsregnskabet for 2005 og kan aflæses til at udgøre Kr. 247.045,00.

Den selvangivne omsætning er for året 2005 højere end den af Skat foretagne skønsmæssige forhøjelse, og der er således ikke grundlag for at fastholde denne.

Skat fastsætter herefter i sagsfremstillingen omsætningen for 2006 til at være selvangivet til det samme som i 2005, det vil sige Kr. 202.000,00, hvilket således også pr. definition er en forkert antagelse.

Den selvangivne omsætning for 2006 er selvangivet med Kr. 240.000,00, hvilket kan aflæses af sammenligningstallene i årsregnskabet for 2007. Den skønsmæssige forhøjelse er således fortaget på et forkert grundlag, og der er ikke grundlag for at fastholde denne.

De skønsmæssige forhøjelser bygger i øvrigt på helt urealistiske forudsætninger og forkerte betragtninger foretaget af Skat.

De faktiske omstændigheder omkring aktiviteten i [by1] kan beskrives således:

Udlejning starter i februar 2001. Lejernes individuelle omsætning var i starten meget svingende og ofte under Kr. 3.000,00 dagligt. Der var altid lukket i weekenden. Lejerne var ofte personer med almindelige jobs og en familie som alle andre. Det har på den baggrund altid været vanskeligt for ejerne at holde åbent i weekenden. Det var desuden fast kutyme, at hvis lejernes omsætning havde været under Kr. 3.000,00 dagligt, blev der typisk lagt en mindre husleje end aftalt eller slet ingen husleje.

Der er langt flere lukkedage i hele perioden fra 2001 til 2011, end Skat antager i sin sagsfremstilling og således i forudsætningerne for beregning af de skønsmæssige forhøjelser. Der var ferielukket både sommer og vinter og ved de forskellige højtider. Flere af lejerne var ikke stabile, hvilket betød, at der ofte ikke var lejere på arbejde. I disse tilfælde har lejer ikke erstattet sit lejemål med en anden lejer, og stedet har således været lukket den pågældende dag.

Under hensyntagen til dette har der eksempelvis været åbent i [by1] i 42 uger i 2006 svarende til 294 dage, hvilket stemmer meget godt overens med Skats antagelser. Der vil dog være dage, hvor lejerne har betalt en mindre husleje end den aftalte, og [person1] oplyser, at hun meget sjældent har modtaget mere end Kr. 6.000,00 i husleje på en uge. Skønsmæssigt kan omsætningen i 2006 derfor opgøres til:

42 uger gange Kr. 6.000,00 pr. uge Kr. 252.000,00

Den modtagne leje og selvangivne omsætning for 2006 udgør Kr. 240.000,00, mens Skat er kommet frem til en skønsmæssig omsætning på Kr. 286.000,00. Den skønsmæssige forhøjelse virker til sammenligning derfor urealistisk høj.

I 2007 har der været weekendlukket på stedet i [by1] i januar og februar samt juli, august og september. Den samlede omsætning har derfor været mindre end i 2006. Skønsmæssigt kan omsætningen i 2007 opgøres til:

22 uger gange Kr. 6.000,00 pr. uge Kr. 132.000,00
20 uger gange Kr. 4.000,00 pr. uge
Kr. 80.000,00
Ialt
Kr. 212.000,00

Den modtagne leje og selvangivne omsætning for 2007 udgør Kr. 212.498,00, mens Skat har foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på Kr. 286.000,00. Den skønsmæssige forhøjelse virker til sammenligning derfor urealistisk høj.

I 2008 mærkes finanskrisen også i denne branche, og især i weekenderne er der en faldende omsætning hos lejerne og dermed en mindre husleje til udlejer. Skønsmæssigt kan omsætningen i 2008 derfor opgøres til

42 uger gange Kr. 5.500,00 pr. uge Kr. 231.000,00.

Den modtagne leje og selvangivne omsætning for 2008 udgør Kr. 233.270,00, mens Skat har foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på Kr. 286.000,00. Den skønsmæssige forhøjelse virker til sammenligning derfor urealistisk høj.

I 2009 oplever lejerne en faldende omsætning, og dette medfører igen en mindre husleje til udlejer. Skønsmæssigt kan omsætningen i 2009 derfor opgøres til:

41 uger gange Kr. 5.000,00 pr. uge Kr. 210.000,00.

Den modtagne leje og selvangivne omsætning for 2009 udgør Kr. 215.700,00, mens Skat har foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på kr. 343.200,00. Den skønsmæssige forhøjelse virker til sammenligning derfor urealistisk høj.

Den faldende omsætning hos lejerne efter finanskrisen bevirkede, at deres priser forhøjedes, og dermed forhøjedes også klagerens priser for den daglige husleje. Annonceringen øgedes og samlet set betød det, at omsætningen steg igen i 2010.
Skønsmæssigt kan omsætningen i 2010 derfor opgøres til:

42 uger gange Kr. 7.000,00 pr. uge Kr. 294.000,00.

Den modtagne leje og selvangivne omsætning for 2010 udgør Kr. 295.500,00, mens Skat har foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på Kr. 343.200,00. Den skønsmæssige forhøjelse virker til sammenligning derfor urealistisk høj.

I 2011 er omsætningen dog igen faldende og kan skønsmæssigt opgøres til:

42 uger gange Kr. 5.500,00 pr. uge Kr. 231.000,00.

Den modtagne leje og selvangivne omsætning for 2011 udgør Kr. 242.650,00, mens Skat har foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på Kr. 343.200,00. Den skønsmæssige forhøjelse virker til sammenligning derfor også urealistisk høj.

5Udlejningsejendom [by3]:

Skat foretager de skønsmæssige forhøjelser på helt urealistiske forudsætninger og henser ikke til de reelle forhold for virksomheden i de pågældende år.

De faktiske omstændigheder omkring aktiviteten i [by3] kan beskrives således:

Udlejning til brugerne (lejerne) starter i maj 2010. Disses individuelle omsætning var i starten meget svingende, og der har i hele perioden været lukket i weekenderne. Det varede længe, inden lejerne blev kendt på stedet, og inden omsætningen derfor nåede et vist niveau. Det var samtidig fast kutyme, at hvis lejernes daglige omsætning var utilstrækkelig, blev der typisk lagt en mindre husleje eller slet ingen husleje.

Der er langt flere lukkedage i hele perioden fra 2010 til 2011, end Skat antager i sin sagsfremstilling og således i forudsætningerne for beregning af de skønsmæssige forhøjelser. Der var ferielukket både sommer og vinter og ved de forskellige højtider. Flere af lejerne var ligeledes ustabile, hvilket betød, at de ofte ikke kom. Også her er forholdet det, at det ikke var muligt at leje ud til anden side, og stedet var således lukket den pågældende dag.

På en uge med god udlejning modtog klageren maksimalt fuld husleje for 5 dage, således den maksimale ugentlige husleje har udgjort 5gange Kr. 1.500,00 svarende til Kr. 7.500,00. Skønsmæssigt kan omsætningen i 2010 derfor opgøres til:

11 uger gange Kr. 6.000,00 pr. uge Kr. 66.000,00
18 uger gange Kr. 7.500,00 pr. uge
Kr. 135.000,00
I alt
Kr. 201.000,00

Den modtagne leje og selvangivne omsætning for 2010 udgør Kr. 200.400,00, mens Skat har foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på Kr. 309.000,00. Den skønsmæssige forhøjelse virker til sammenligning derfor urealistisk høj.

I 2011 har der i gennemsnit været åbent i 4 uger pr. måned og korrigeret for dage, hvor der ikke er modtaget fuld daglig husleje, er der gennemsnitligt modtaget Kr. 6.000,00 i husleje om ugen. Skønsmæssigt kan omsætningen i 2011 derfor opgøres til:

48 uger gange Kr. 6.000,00 pr. uge Kr. 288.000,00.

Den modtagne leje og selvangivne omsætning for 2011 udgør Kr. 290.000,00, mens Skat har foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på Kr. 492.000,00.

6. Moms

Klageren har afregnet moms af indtægter fra egne sexuelle ydelser i årene 2001-2005. Momsen er afregnet sammen med momsen fra hendes solcenter med tilhørende SE-nr. [...1]. Dette fremgår af årsregnskabet for 2004 for [virksomhed2], som Skat i øvrigt har haft adgang til.

[person1] har ikke haft indtægter fra egne sexuelle ydelser i årene 2006-2011 af samme årsager som anført tidligere.

Hun er i alle årene af sine rådgivere blevet informeret om, at indtægter fra udlejning af fast ejendom ikke er momspligtigt. Hendes bogføring og regnskabsudarbejdelse er blevet varetaget af regnskabskyndige personer og firmaer, og af disse er hun gentagne gange blevet vejledt om, at udlejningsejendomme ikke skulle momsregistreres.

Hun er i 2010 i forbindelse med køb af ejendommen i [by3] blevet informeret om, at der kunne ske en frivillig momsregistrering for udlejning af ejendommen. Ved henvendelse til Skat er hun blevet informeret om, at indtægter ved udlejning af fast ejendom som udgangspunkt ikke er momspligtig, og at momsregistrering derfor ikke var påkrævet.

Klageren er først i 2011 blevet gjort opmærksom på, at udlejningen var momspligtig, og ved henvendelsen til Skat fik hun at vide, at det ville være tilstrækkeligt at afregne moms for indeværende år. Hun har derfor i alle årene, indtil 2011, været i god tro og har ikke forsætligt eller groft uagtsomt undladt at afregne moms af hendes lejeindtægter, hverken i [by1] eller i [by3].

Det virker derfor urimeligt at momsberigtige omsætningen fra udlejningen helt tilbage fra 2001. I en normal genoptagelsessag ville der højst kunne opkræves moms for årene 2008-2010.

Der vedlægges specifikation og dokumentation for den fratrukne moms på Kr. 41.574,00 i 2011, og at Skat ikke tilbagefører beløbet.

(...).”

Klagerens repræsentant har i brev af 19. marts 2013 bl.a. videre anført følgende:

”...

Vedr. punkt 2 – Egne ydelser.

Det fastholdes, at skatteyderen alene har leveret egne ydelser i [by1], og at disse er selvangivet i rubrik 15 for indkomstårene 2001-2005.

SKAT har vedrørende indtægter henvist til sagens bilag 11- regneark for 2004.

Disse indtægter er selvangivet som følger:

De pågældende beløb er medtaget og selvangivet i de vedlagte regnskaber for 2004. Herudover er der selvangivet indtægter fra egne ydelser i rubrik 15, som tidligere anført.

SKAT har for sit vedkommende udledt, at indtægter fra sagens bilag 11, regneark fra 2004 er indtægtsført således:

Denne opgørelse er ikke rigtig. I konsekvens heraf bør SKAT's skønsmæssige forhøjelser ligeledes anses for at være forkerte og bør tilsidesættes, idet forhøjelserne er udtryk for et alt for højt skøn over de faktiske indkomstforhold.

I øvrigt henvises til indholdet af min klageskrivelse vedrørende SKAT's skøn, hvis rigtighed bestrides, som anført i klageskrivelsen.

Punkt 3 – Udlejningsvirksomhed

Klageren har ikke været beskæftiget med arbejde i [by2].

Ejendommen [adresse2] har hverken været ejet eller drevet af klageren, men af dennes daværende ægtefælle, der stod for driften af ejendommen.

Min klient har som anført ikke været beskæftiget på den pågældende adresse, eller i [by2].

På hendes vegne bestrides det derfor, at der er grundlag for at anse nogen indtægt fra ejendommen for erhvervet af min klient, og eventuelle skønsmæssige "forhøjelser" hviler derfor på urigtige forudsætninger hos SKAT om min klients tilknytning til adressen på ejendommen i [adresse2].

Det kan tilføjes, at klageren heller aldrig har benævnt sig selv som "[x1]".

Klageren har derimod taget en vagt for en kollega, der brugte dette navn, og som arbejdede i [by1].

Såfremt der efter SKAT's opfattelse har været drevet bordel fra adressen [adresse2] i [by2], må klageren henvise til sin tidligere ægtefælle og lokaler i ejendommen til sådan virksomhed.

Punkterne 4 og 5 – Udlejningsejendomme i [by1] og [by3]

Det fremgår af sagen, at SKAT som grundlag for sine opgørelser har anvendt bilag 11 for indkomståret 2004 som udgangspunkt for beregning af lejeindtægter og forhøjelser heraf.

Bilag 11 er et regneark, i dette tilfælde en form for bogføring eller et stykke arbejdspapir, som har dannet grundlag for opstilling af et regnskab i form af årsregnskabet for 2004 for udlejningsejendommen i [by1]. Regnskabet har jeg vedlagt med mine kommentarer overfor SKAT.

Det gøres gældende, at SKAT misfortolker sagens bilag 11 ved at udlede den selvangivne lejeindtægt således:

Den selvangivne lejeindtægt i 2004 fremkommer imidlertid således ifølge regneark, bilag 11:

De samme selvangivne indtægter fremgår ligeledes af årsregnskabet for udlejningsejendommen i [by1] for 2004:

Det gøres gældende, at SKAT foretager de skønsmæssige forhøjelser ud fra en formodning om, at der er selvangivet indtægter i 2004 for udlejningsejendommen i [by1] med kr. 195.000, hvilket ikke er korrekt.

Forhøjelserne sker således på et fejlagtigt grundlag og med et forkert talmæssigt udgangspunkt.

Vedr. punkt 6 – Moms

Skatteyderen er enig i SKAT's seneste påstand for så vidt angår selvangivne indtægter af egne seksuelle ydelser i rubrik 15 i årene 2001-2005, for hvilke der ikke er afregnet moms.

Dog er der for 2004 afregnet moms af administrationshonorar kr. 86.400 og telefonassistance kr. 53.800, i alt kr. 140.200.

Det kan ikke udelukkes, at disse indtægter stammer fra levering af egne seksuelle ydelser, men er benævnt anderledes ved bogføring og udarbejdelse af årsregnskab.

På min klients vegne anmoder jeg om, at der indrømmes hende fradrag for den indgående moms på kr. 41.574 for indkomståret 2011, idet specifikation og dokumentation nu vedlægges, sagens bilag 5 og 6.”

Klagerens repræsentant har i brev af 1. april 2014 bl.a. endvidere anført følgende:

”...

Til trods for påtaleopgivelsen fastholder Skat sit skøn i skattesagen og dermed forhøjelsen af indkomsten og forhøjelsen af momsgrundlaget, hvilke punkter er genstand for klagebehandling i Landsskatteretten.

Eftersom straffesagen nu er afsluttet, skal jeg venligst præcisere, at fristerne i skatteforvaltningsloven om skønsmæssig forhøjelse af indkomsten og afgiftstilsvaret for de fleste skatteårs vedkommende ikke er overholdt, hvortil kommer, at for flere af skatteårenes vedkommende vil et eventuelt krav, såfremt dette måtte fastslås endeligt af skattemyndighederne eller domstolene, være forældet.

Jeg henviser til fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 for så vidt angår forhøjelse af indkomstskatten og til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 for så vidt angår ændringen af fastsættelse af afgiftstilsvaret vedrørende moms.

Endvidere henviser jeg til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 34a, der henviser til forældelsesloven.

Skats afgørelse er truffet den 30. oktober 2012 og vedrører skatteår helt tilbage til 2001 og frem til 2011, hvor fristen for skønsmæssig forhøjelse af indkomstskatten var udløbet for skatteårene 2001 til og med 2008. På tilsvarende måde var 3 års fristen for afsendelse af varsel om ændring af afgiftstilsvaret udløbet for angivelse af moms til og med 2. kvartal 2009.

Fristsuspension som følge af forsæt eller grov uagtsomhed afvises fortsat, idet der må anses at være gjort op hermed ved anklagemyndighedens påtaleopgivelse.

Skat har desuden ikke under klagesagens behandling dokumenteret et forsætligt eller groft uagtsomt forhold hos klageren, imod hvem bevisbyrden herfor påhviler Skat.

Klageren har i øvrigt for sine indkomst- og afgiftsforhold i de påklagede skatteår nøje og detaljeret redegjort for sine forhold. Henset til det af hende tilvejebragte oplysningsgrundlag må de af hende oplyste indkomstforhold og afgiftstilsvar lægges til grund og Skats forhøjelse også på det materielle grundlag afvises.”

Klagerens repræsentant har i brev af 2. juni 2015 bl.a. afslutningsvist anført følgende:

”...

På baggrund heraf har jeg fra revisor HD (R) [navn udeladt] i [virksomhed7] modtaget vedlagte kopi af redegørelse vedrørende det faktiske beskatningsgrundlag hos klageren, der er beskattet af væsentligt større beløb end den isolerede leje på Kr. 126.000,00.

Klageren er således blevet beskattet af de beløb, der fremgår af min tidligere korrespondance til Skatteankestyrelsen.

Skats standpunkt hviler på en misforståelse af sagens bilag 11, hvilket jeg tidligere har gjort opmærksom på.

Revisors gennemgang af materialet bekræfter denne fejlfortolkning hos Skat.

Vedrørende skatteåret 2005 oplyser revisor, at det ikke har været muligt at fremskaffe specifikation af lejeindtægten Kr. 247.045,00. Baggrunden er, at materialet ikke længere er tilgængeligt.

Henset til klagerens dokumentation for øvrige skatteår og Skats anvendelse af et forkert grundlag for at foretage de skønsmæssige forhøjelser, er der dog for mig at se ingen tvivl om, at lejeindtægten Kr. 247.045,00 må anses for at være korrekt.

Hvad angår ejendommen [adresse2] vedlægger jeg kopi af regnskaber for 2002 fra [virksomhed8] og klagerens årsregnskab for 2004.

Den nævnte ejendom har aldrig været i klagerens eje, og hun er heller ikke beskattet af indtægterne herfra, idet disse er beskattet fuldt ud hos den tidligere ægtefælle [tidligere ægtefælle].

(...).”

Skattestyrelsens (tidligere SKAT) bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 12. juli 2019 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Genoptagelse og forældelse

Skattestyrelsen er enige med skatteankestyrelsen i, at klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2001 til 30 juni 2002 er forældet og at der således ikke burde være set genoptagelse for denne periode.

Momspligtig af udlejning af fast ejendom

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at klager er momspligtig af vederlag for udlejning af fast ejendom.

Der er lagt vægt på, at klager ifølge det oplyste, har udlejet fast ejendom til erhvervsmæssig brug, på dagbasis.

Idet der er tale om udlejning af fast ejendom, med kortere varighed end en måned, er ydelsen ikke fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 8, 2. pkt.

Momspligt af seksuelle ydelser

Skattestyrelsen er ligeledes enige med Skatteankestyrelsen i, at klager er momspligtig af vederlag af seksuelle ydelser.

Det er utvistet at der er sket en levering af ydelser, og at disse er leveret mod vederlag, selvom der ikke er udstedt faktura i forbindelse hermed.

Klager er således momspligtig af de leverede ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, og SKM2002.608.LSR

Fradrag for købsmoms

Skattestyrelsen finder ligeledes, at klager ikke har ret til fradrag for købsmoms vedr. faktura nr. 467752 (bilag 192). Fakturaen er udstedt til klagers navn og private adresse og ikke til virksomheden. Allerede af denne grund er klager ikke berettiget til fradrag, jf. momslovens § 37, og dagældende momsbekendtgørelse § 40, stk. 1, nr. 4.

Skønsmæssig forhøjelse

Skattetsyrelsen finder ved en nærmere vurdering ikke, at det er med rette, at vi tidligere har forhøjet klagers momspligtige vederlag skønsmæssigt for perioden 1. juli 2002 til 31. december 2006.

Det er taget udgangspunkt i, at Landsskatteretten ved afgørelse 25. juni 2018 for perioden, nedsatte klagers skattepligtige indkomst til det selvangivne.

Vi indstiller derfor at momstilsvaret for perioden nedsættes, svarende til den af klager selvangivne skattepligtige indkomst, for perioden 1. juli 2002 til 31. december 2006 og vi erklærer os derfor enige i, at der skal ske en fornyet talmæssig opgørelse af klagers momstilsvar.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med 1.240.944 kr. for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2011.

SKAT har videre overfor Landsskatteretten indstillet, at klagerens momstilsvar yderligere forhøjes med samlet 47.952 kr.

Genoptagelse og forældelse

Indledningsvist skal der tages stilling til, om det er med rette, at SKAT genoptog klagerens momstilsvar for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2011.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag) (tidligere skattestyrelseslovens § 35 B) fremgår følgende:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb... Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Af skatteforvaltningslovens § 32 (uddrag) (tidligere skattestyrelseslovens § 35 C) fremgår følgende:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, og stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011), fremgår følgende:

”Krav afledt af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og 27, og fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. §§ 31 og 32, forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 2-4.

...

Stk. 4. Forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. § 27, stk. 1, og ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. § 32, stk. 1.”

Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er forældelsesfristen 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Ifølge det oplyste afsendte SKAT forslag til afgørelse den 2. august 2012.

Videre er det oplyst, at klageren havde kvartalet som afregningsperiode.

Ifølge den dagældende momslovs § 57, stk. 3, (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005) var angivelsesfristen for 1. kvartal 2009 den 2. juni 2009, og for 2. kvartal 2009 den 1. september 2009. Fristen for ordinær genoptagelse var dermed den 4. juni 2012 for så vidt angår 1. kvartal 2009 og den 3. september 2012 for så vidt angår 2. kvartal 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Henset til at SKAT afsendte varsel om ændring af momstilsvaret før den ordinære genoptagelsesfrists udløb for 2. kvartal 2009 men efter den ordinære genoptagelsesfrists udløb for 1. kvartal 2009, finder retten, at den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, er overholdt for så vidt angår perioden fra 1. april 2009 til 31. december 2011.

Momstilsvaret for 2. kvartal 2009 forfaldt til betaling den 1. september 2009, jf. den dagældende opkrævningslovs § 2, stk. 4, (lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003). Forældelsesfristen for 2. kvartal 2009 var dermed den 1. september 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1.

Henset til at SKAT afsendte varsel om ændring af momstilsvaret før forældelsesfristens udløb for 2. kvartal 2009, finder retten ikke, at kravet afledt af den ordinære fastsættelse af klagerens momstilsvar for perioden fra 1. april 2009 til 31. december 2011 er forældet.

Det er således med rette, at SKAT genoptog klagerens momstilsvar for perioden fra 1. april 2009 til 31. december 2011.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan SKAT dog foretage en ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen, sende et varsel til den afgiftspligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Ifølge det oplyste drev klageren uregistreret virksomhed i perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2010. Videre er det oplyst, at klageren ikke angav salgsmoms for sine momspligtige virksomheder i perioden fra 1. januar 2001 til 30. juni 2011. Klageren angav salgsmoms på samlet 106.750 kr. i 3. og 4. kvartal 2011.

Retten bemærker indledningsvist, at klageren burde have momsregistreret sin virksomhed i perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2010, jf. momslovens 47, stk. 1.

Retten bemærker videre, at etablering af en momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive momstilsvaret efter momslovens §§ 56, og 57.

På det foreliggende grundlag finder retten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at lade sig momsregistrere i perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Videre finder retten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have angivet salgsmoms i perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2008 og at have angivet for lidt salgsmoms i perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Retten bemærker, at det af klageren anførte forhold, om at hun ikke blev informeret om momspligten på udlejning af fast ejendom af sine rådgivere, ikke kan føre til en anden vurdering af graden af den udviste uagtsomhed.

Retten finder videre, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdte, idet SKAT må anses for at være kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, den 21. marts 2012.

Ifølge den dagældende momslovs § 57, stk. 3, (lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000) var angivelsesfristen for 2. kvartal 2002 den 10. august 2002, og for 3. kvartal 2002 den 10. november 2002. Momstilsvaret forfaldt til betaling den 1. august 2002 for så vidt angår 2. kvartal 2002 og den 1. november 2002 for så vidt angår 3. kvartal 2002, jf. den dagældende opkrævningslovs § 2, stk. 4, (lov nr. 169 af 15. marts 2000). Forældelsesfristen var dermed den 1. august 2012 for så vidt angår 2. kvartal 2002 og den 1. november 2012 for så vidt angår 3. kvartal 2002, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Henset til at SKAT afsendte varsel om ændring af momstilsvaret før forældelsesfristens udløb for 3. kvartal 2002, men efter forældelsesfristens udløb for 2. kvartal 2002, finder retten, at kravet afledt af den ekstraordinære fastsættelse af klagerens momstilsvar for perioden fra 1. januar 2001 til 30. juni 2002 er forældet.

Det er således med rette, at SKAT genoptog klagerens momstilsvar for perioden fra 1. juli 2002 til 31. marts 2009. Det er ikke med rette, at SKAT genoptog klagerens momstilsvar for perioden fra 1. januar 2001 til 30. juni 2002, da dette var forældet.

Moms

Der skal dernæst tages stilling til, om klageren er momspligtig af vederlagene for udlejning af fast ejendom og vederlagene for levering af seksuelle ydelser.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1 pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fritages følgende varer og ydelser for afgift:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l, og 135, stk. 2 (tidligere sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b).

Følgende fremgår af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l, og 135, stk. 2 (uddrag):

”Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

Stk. 2. Den i stk. 1, litra l), omhandlede fritagelse omfatter ikke følgende former for udlejning:

(...).”

EU-Domstolen har i sag C-346/95, Elisabeth Blasi, udtalt bl.a. følgende om sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b:

”...

20. Det bemærkes, således som generaladvokaten har anført i punkt 18 i forslaget til afgørelse, at udtrykket ”sektorer med tilsvarende opgaver” skal fortolkes bredt, da det har til formål at sikre, at midlertidig udlejning svarende til udlejning inden for hotelsektoren, som potentielt konkurrerer med hoteludlejningsvirksomhed, pålægges afgift.

...

27. Henset til de ovenstående bemærkninger bør den foreliggende ret gives det svar, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), nr. 1, skal fortolkes således, at udlejning af kort varighed til personer, der ikke er nærstående, er afgiftspligtig som udlejning inden for sektorer med opgaver svarende til opgaverne i hotelsektoren.

...”

Ifølge det oplyste udlejede klageren fast ejendom på dagsbasis til lejere, som anvendte ejendommene til prostitutionsvirksomhed. Der er ikke fremlagt lejekontrakter.

Videre er det oplyst, at klageren leverede seksuelle ydelser mod vederlag. Klageren udstedte ikke fakturaer herfor.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at klageren er momspligtig af vederlagene for udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der er herved henset til, at der er tale om udlejning af kortere varighed end 1 måned, som ikke er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Videre finder retten, at klagerens virksomhed med seksuelle ydelser er omfattet af momslovens § 4, stk. 1, jf. herved også Landsskatterettens kendelse af 30. oktober 2002, offentliggjort som SKM2002.608.LSR, hvor retten fandt, at ydelser i form af intim massage var momspligtige i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Det er således med rette, at SKAT har pålagt klageren at afregne salgsmoms af vederlagene for udlejning af fast ejendom og vederlagene for levering af seksuelle ydelser.

Der skal dernæst tages stilling, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt klagerens fradrag for købsmoms på 1.859,80 kr.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, nr. 4 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006), fremgår følgende:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

...

...”

EU-Domstolen har i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Det fremgår af faktura nr. 467752, udstedt af [virksomhed3] ApS den 6. oktober 2011, at klageren blev faktureret 9.299 kr., hvoraf 1.859,80 kr. udgjorde moms. På fakturaen er klagerens navn og privatadresse angivet. Klagerens virksomhed fremgår ikke af fakturaen.

Retten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, er opfyldte.

Der er herved henset til, at fakturaen ikke angiver en afgiftspligtig person, der er fradragsberettiget efter momslovens § 37, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, nr. 4.

Det er således med rette, at SKAT ikke har godkendt klagerens fradrag for købsmoms på 1.859,80 kr.

Klagerens samlede momspligtige vederlag

Det skal afslutningsvist vurderes, om det er med rette, at SKAT fastsatte klagerens samlede momspligtige vederlag for perioden 1. juli 2002 til 31. december 2011 skønsmæssigt.

Landsskatteretten afsagde afgørelse i klagerens skattesag den 25. juni 2018. For perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2006 nedsatte retten klagerens skattepligtige indkomst til det selvangivne. For perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2011 stadfæstede retten den af SKAT skønsmæssigt fastsatte skattepligtige indkomst.

Retten finder, at klagerens momspligtige vederlag for perioden fra 1. juli 2002 til 31. december 2011 udgør det samme beløb som klagerens skattepligtige indkomst for samme periode, jf. Landsskatterettens kendelse af 25. juni 2018 i sagsnr. 13-0011067, med fradrag af 17.958 kr.

Retten bemærker, at klagerens momspligtige vederlag for levering af seksuelle ydelser i 2004 og 2005 dermed udgør 0 kr. Der tages derfor ikke stilling til, om klageren angav salgsmoms for levering af seksuelle ydelser gennem Virksomhed 1 i 2004 og 2005.

Det er således ikke med rette, at SKAT har forhøjet klagerens momspligtige vederlag skønsmæssigt for perioden fra 1. juli 2002 til 31. december 2006.

SKATs afgørelse ændres således for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2006. For perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2011 ændres SKATs afgørelse med fradrag af 17.958 kr.

Den talmæssige opgørelse af momstilsvaret overlades herefter til Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten nr. 1428 af 13. december 2013 § 12, stk. 4.