Kendelse af 06-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-11-2020

SKAT har opkrævet fuld registreringsafgift, 336.985 kr., på sagens køretøj med solidarisk hæftelse for klageren som ejer.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren købte og importerede sagens køretøj, der er en Audi RS6 Quattro, med henblik på at oprette en flexleasingaftale gældende fra 20. juni 2016 til 19. juni 2018. På flexleasingaftalen var klagerens søn anført som sekundær bruger af køretøjet. Køretøjet gennemførte et registrerings- og toldsyn den 26. maj 2016, og blev efterfølgende indregistreret den 20. juni 2016.

Den 29. maj 2016 observerede politiet køretøjet parkeret ved klagerens søns bopæl med påsatte falske nummerplader. På den pågældende parkeringsplads er der plads til et større antal biler. Klagerens søn forklarede, at køretøjet tilhørte klageren, men at han havde brugsret til det. I samme forbindelse fremviste klagerens søn et billede af køretøjets registreringsattest.

Køretøjet blev afmeldt fra registrering den 24. februar 2017,da det blev totalskadet i et færdselsuheld den 14. februar 2017.

SKAT sendte et forslag til afgørelse til klageren den 15. marts 2017.

Den 29. marts 2017 anmeldte klageren sin søn for brugstyveri af køretøjet. Af anmeldelsen fremgik, at klageren var blevet kontaktet af SKAT vedrørende forholdet, og at sønnen havde stjålet køretøjet, mens klageren var i sommerhus. Anmeldelsen blev efterfølgende afvist af politiet, der ikke mente, der var grundlag for en sag.

Den 19. april 2017 traf SKAT afgørelse om opkrævning af registreringsafgift.

Klageren har ved korrespondance til Skatteankestyrelsen oplyst, at han blev bekendt med sønnens uberettigede brug af køretøjet i marts 2017.

SKATs afgørelse

SKAT traf den. 19. april 2017 afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift med solidarisk hæftelse for klageren som ejer af køretøjet med følgende begrundelse (uddrag):

” SKAT har den 31. august 2016 modtaget af politirapport af den 29. maj 2016.

Ved gennemgang af den modtagne politirapport har SKAT konstateret, at du som ejer har brugsret over nedenstående køretøj:

[...]

og motorkøretøjet er ibrugtaget på færdselslovens område, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling. ”

Af sagsfremstillingen fremgår følgende (uddrag):

”[...]

Politiet har den 29. maj 2016 modtaget en anonym telefonisk anmeldelse på at der skulle holde en Audi A6, med påsatte falske nummerplader (reg.nr. [reg.nr.1]), på p-plads ud for [adresse1], [by1]

Anmeldelsen gik på at køretøjet benyttes af en tatoveret mandlig person, som skulle bo på [adresse2].

Det fremgår af modtaget politirapport, at det omhandlede køretøj, den 29. maj 2016 kl. 17.20, holdt parkeret på p-plads ud for [adresse1].

Politiet rettede herefter henvendelse til beboeren, på den i anmeldelsen oplyste adresse.

Beboeren, [person1], blev i samme forbindelse gjort bekendt med anledningen til politiets henvendelse på adressen [adresse1].

[person1] oplyste til politiet, at det var ham, der havde rådighed over omhandlede køretøj, men at det var hans far der havde købt køretøjet. Faderen havde betalt 70.000 kr. i udbetaling og skulle ifølge en leasingaftale betale 5.000 kr. om måneden for køretøjet.

Politiet har den 29. maj 2016 konstateret, at køretøjet ved parkering på parkeringspladsen ud fra nr. [...] på [adresse1], [by1] var påsat falske nummerplader.

[...]

Politiet fik forevist registreringsattest på omhandlede køretøj på mobiltelefon tilhørende [person1].

[...]

[person1] hentede en bilnøgle til Audien og åbnede køretøjet for politiet.

[...]

Retspraksis

Ved SKM2011.791.LSR er Landsskatterettens kendelse af 20. oktober 2011 offentliggjort. Af kendelsen fremgår det, at en italiensk statsborger var indrejst til Danmark og havde medbragt sin italiensk indregistrerede bil. Bilen var kun set parkeret i Danmark. Af kendelsen fremgår det, at alene det forhold at personen har taget fast ophold i Danmark og parkeret sin bil på en parkeringsplads, uanset om denne er privat eller offentlig, gør, at bilen må betragtes som værende taget i anvendelse på færdselslovens område. SKATs afgørelse om registreringspligt blev stadfæstet.

Det er i forbindelse med politiets kontrol, den 29. maj 2016, oplyst til politiet, at køretøjets bruger ([person1]) havde rådighed over køretøjet, men at det var dig, der oprindeligt havde købt køretøjet inden det blev flexleaset (den 20. juni 2016).

SKAT har således, konstateret at køretøjets ejer og bruger har en sådan tilknytning til Danmark, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark.

SKATs foreløbige afgørelse

SKAT finder ud fra en samlet vurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1.

SKAT opkræver 336.985 kr. i registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven § 20, stk.1, med solidarisk hæftelse hos [person1], jf. registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter.

[person2]s opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser

SKAT har den 29. marts 2017 modtaget skrivelse af [person1]s advokat, [person3], advokatfirmaet [virksomhed1].

Det fremgår af skrivelsen, at advokaten har ladet sig forstå, at du har indgivet anmeldelse af klientens ([person1]) brugstyveri af pågældende køretøj. Endvidere har der været vedlagt en udskrift vedrørende indgivelse af anmeldelse til politiet (dateret den 29. marts 2017).

SKAT har udover udskrift vedrørende tyverianmeldelse af køretøjet ikke modtaget indsigelse fra dig til SKATs udsendte forslag til afgørelse.

SKATs endelige afgørelse

SKAT har i forbindelse med modtaget indgivelse af brugstyveri af køretøjet, telefonisk talt med [politiet], for at få oplyst et journalnummer samt bekræftelse på at anmeldelsen om brugstyveri er behandlet hos politiet.

Det er i den forbindelse oplyst af politiet, at den indgivne anmeldelse om brugstyveri endnu ikke er oprettet, idet politiet har haft forespurgt dig uddybende omkring anmeldelsen, som der ifølge politiet ikke ses at være svaret på.

SKAT har således, ud fra modtagne oplysninger fra politiet, ikke tillagt indgivelse af brugstyveri af køretøjet vægt, idet denne, efter det oplyste fra politiet d.d, ikke har kunne verificeret at været oprettet med journalnummer og således ikke realitetsbehandlet.

Endvidere har [person1] på kontroltidspunktet, den 29. maj 2016, oplyst til politiet, at han har brugsret over køretøjet, samt havde nøgler til køretøjet som holdt parkeret ved hans bopæl.

SKAT bemærker endvidere at:

køretøjet på kontroltidspunktet, den 29. maj 2016, var parkeret ved [person1]s privatadresse
[person1] på kontroltidspunktet oplyste at have brugsret over køretøjet
[person1] på kontroltidspunktet havde nøgle til køretøjet
[person1] på kontroltidspunktet fremviste et billede af køretøjets registreringsattest på sin mobiltelefon
det ifølge den indgået leasingaftale (gældende fra den 20. juni 2016) fremgår at [person2] og [person1] er primær og sekundær bruger af køretøjet
anmeldelsestidspunktet i indgivet anmeldelse er oplyst at være perioden 29. maj 2016 – 29. marts 2017
tyverianmeldelsen, af den 29. marts 2017, er således indgivet til politiet efter SKAT har udsendt forslag til afkrævning af registreringsafgift
køretøjet, ifølge modtaget skrivelse fra advokat:

-var uden nummerplader den 29. maj 2016 og skulle ikke tages i brug før leasingaftalen kom på plads

-du havde givet strenge ordre på at [person1] ikke måtte benytte køretøjet

-[person1], uden din accept og viden, fandt et par nummerplader, som han påsatte køretøjet

-Køretøjet, med nummerplader på, blev dog ikke taget i brug af [person1]

køretøjet har efterfølgende, i perioden 20. juni 2016 – 7. marts 2017, været på leasingkontrakt via leasingselskabet Flexleasing.nu
køretøjet den 14. februar 2017, med [person1] som fører, har været involveret i et færdselsuheld, hvor køretøjet efterfølgende en blevet vurderet som totalskadet og der, den 8. marts 2017, er indsat totalskadeblokering i det Digitale Motor Register (DMR)

SKAT lægger endvidere til grund, at indgivet tyverianmeldelse af køretøjet, af den 29. marts 2017, således først er sket efter at SKAT har udsendt forslag til afgørelse (den 15. marts 2017) om afkrævning af fuld registreringsafgift af køretøjet.

Endvidere bemærkes det at både du og [person1] har været indsat som brugere af køretøjet, jf. den efterfølgende indgået leasingaftale, hvorfor det ikke virker sandsynligt at du skulle være ubekendt med [person1]s råderet og brug af omhandlede køretøj i perioden 29. maj 2016 – 14. februar 2017, jf. ovenstående beskrevet hændelser.

Ud fra ovenstående fastholder SKAT således sit forslag til afgørelse af den 15. marts 2017 som afgørelse.

Dette begrundes med at SKAT anser den fulde registreringsafgift for at være indtrådt allerede den 29. maj 2016 og at der således skal ske solidarisk hæftelse gældende mellem dig og [person1], jf. registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1 og stk. 5. ”

SKAT har den 10. juli 2017 fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”Politiet har, den 29. maj 2016, foretaget kontrol af køretøjet, som holdt parkeret på p-plads, med påsatte falske nummerplader, ved klagerens søns adresse i [by1]

SKAT bemærker til den indsendte klage til Skatteankestyrelsen, at klageren oprindeligt selv har forestået køb af køretøjet i udlandet.

Klageren burde, efter SKATs opfattelse, ved overdragelse af rådigheden af køretøjet til klagerens søn, være bekendt med at køretøjet dels er købt i udlandet uden afgift og således ikke afgiftsberigtiget ved overdragelse af køretøjet til klagerens søn og heraf afledt ibrugtagning på færdselslovens område den 29. maj 2016.

På kontroltidspunktet oplyste klagerens søn til politiet, at det var ham der havde rådighed over køretøjet. Politiet fik endvidere forevist registreringsattest på klagerens søns telefon og denne var endvidere i besiddelse af nøgle til køretøjet. Køretøjet holdt parkeret på p-plads ved dennes adresse påsat falske nummerplader.

Klageren burde således efter SKATs opfattelse, ikke være uvidende om at rådigheden over køretøjet var overdraget til klagerens søn, idet køretøjet fysisk var i klagerens søns varetægt.

Det er således SKATs klare opfattelse at overdragelse og dermed rådigheden over køretøjet allerede på kontroltidspunktet, den 29. maj 2016, har været overdraget af klageren til klagerens søn, hvilket klageren ikke kan have været i tvivl om.

Dette begrundes med at der først indgives politianmeldelse til [politiet] den 29. marts 2017, hvilket er efter kontrol af køretøjet på p-plads (den 29. maj 2016).

Endvidere har klagerens søn være involveret i et færdselsuheld i samme køretøj (den 14. februar 2017), hvilket underbygger SKATs overordnet påstand om at klagerens søn har været den reelle bruger af køretøjet hele tiden, hvortil klageren, som ejer af køretøjet, hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Tyverianmeldelsen til politiet er først sket den 29. marts 2017, hvor det i anmeldelsen er oplyst, at gerningstidspunktet er i perioden 29. maj 2016 – 29. marts 2017.

SKAT finder det belejligt, at der først efter SKATs udsendte forslag til afkrævning af registreringsafgift, med solidarisk hæftelse hos klageren, indsendes tyverianmeldelse til politiet omkring klagerens søns brug af køretøjet.

SKAT har været i telefonisk kontakt med [politiet] for at få bekræftet indsendt politianmeldelse af den 29. marts 2017, hvortil det er blevet oplyst af politiet at anmeldelsen er modtaget hos politiet, men at anmeldelsen er blevet afvist, idet klageren ikke er vendt tilbage til politiet med uddybende dokumentation samt at politiet er bekendt med SKATs afkrævning af registreringsafgift på køretøjet hos både klageren og klagerens søn.

SKAT har derfor i afgørelse vedrørende afkrævning af registreringsafgift, af den 19. april 2017, lagt vægt på at tyverianmeldelsen ikke er verificeret af politiet med oprettelse af et journalnummer og ikke er blevet realitetsbehandlet, men i stedet afvist af politiet, jf. nedenstående.

Efterfølgende er der indgået en leasingkontrakt (gældende for perioden 20. juni 2016 – 19. juni 2018) mellem [virksomhed2] A/S og klageren som primær bruger og klagerens søn som sekundær bruger.

Køretøjet er efterfølgende, den 14. februar 2017, involveret i et færdselsuheld, hvor køretøjet er blevet totalskadet (ført af klagerens søn).

SKAT bemærker, at det var klagerens søn der var fører af køretøjet på uheldstidspunktet, der ligeledes underbygger SKATs opfattelse af at det er klagerens søn, der har haft råderet over køretøj – både før og efter at køretøjet kommer på leasingkontrakt.

Klageren er ligeledes, ved leasingaftalens indgåelse, bekendt med klagerens søns stadige brug/rådighed over køretøjet, idet denne ligeledes er anført som bruger af køretøjet i leasingperioden.

Klageren hæfter således som ejer af køretøjet, solidarisk for betaling af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, idet klageren på kontroltidspunktet, den 29. maj 2016, efter SKATs helt klare opfattelse vidste eller burde vide at rådigheden over køretøjet var overdraget til klagerens søn.

SKAT henviser endvidere til SKM2011.791.LSR, hvor et parkeret køretøj anses at være at ibrugtaget på færdselslovens område, idet det har været parkeret på parkeringsplads, uanset om denne er privat eller offentlig gør, at køretøjet må betragtes som værende taget i anvendelse på færdselslovens område.

Der er i klagen til Skatteankestyrelsen henvist til registreringsbekendtgørelsens § 7, hvoraf det fremgår at køretøjet kun skal i Køretøjsregistreret, hvis ejeren af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2.

Det er ligeledes i klagen fremført at der jf. registreringsbekendtgørelsens stk. 2, nr. 1 følger det, at selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres, hvis der ifølge aftale er en bruger af bilen.

§ 7. Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

1) der er ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,

2) ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og

3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

SKAT mener grundlæggende at betingelserne for at undlade at registrere køretøjet i Køretøjsregistret ikke er opfyldt, idet registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1-3 ikke positivt ses at være dokumenteret/opfyldt på kontroltidspunktet, den 29. maj 2016.

Det er i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren aldrig har modtaget SKATs forslag til afgørelse af den 15. marts 2017 og dermed ikke har været klageren i hænde og dermed ikke har kunne komme med sine indsigelser til det udsendte forslag. Endvidere er der henvist til at klageren har adressebeskyttelse, hvorfor det må formodes at dette er årsagen til den manglende modtagelse af SKATs udsendte forslag.

SKAT bemærker, at der den 15. marts 2017 er udsendt forslag til afgørelse til klageren, via E-boks, og som der automatisk arkiveres en kvitteringslog af, hvorfor der foreligger dokumentation for at SKATs udsendte forslag til afgørelse er fremsendt til klageren.

SKAT finder, på baggrund af ovenstående begrundelser, således ikke at der i den indsendte klage til Skatteankestyrelsen er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse af den 19. april 2017.

SKAT indstiller således at SKATs afgørelse fastholdes. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens daværende repræsentant har ved klage af den 16. juni 2017 nedlagt påstand om, at

klageren ikke hæfter for registreringsafgiften og har til støtte herfor gjort gældende, at han ikke

var bekendt med sønnens uberettigede brug af køretøjet. Der fremgår følgende af klagen (uddrag):

” [...]

I henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 3. pkt. hæfter ejer af bil, [person2], ikke for betaling af registreringsafgift, såfremt han ikke var velvidende om og eller burde vide, at bilen, Audi RS6 Quattro, var taget i brug af [person1]. Uagtet om [person1] er registreret bruger af bilen eller ej, og [person2] ikke har haft kendskab til brugen af bilen, vil [person2] som den registrerede ejer af køretøjet ikke hæfte for registreringsafgiften. Dette understøttes ligeledes af den politianmeldelse som [person2] indgav til politiet, som følge af [person1]s uberettigede brug af bilen med påsatte falske nummerplader.

SKATs endelige sagsfremstilling er gennemgået og her er der flere modstridende forklaringer der taler for at [person2] måske burde have haft kendskab til [person1]s brug af bilen, hvorfor der i henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5 skal ske solidarisk hæftelse for registreringsafgiften mellem [person2] og [person1].

Stk. 5. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.

Vedr. Uvidenhed om uberettiget brug af bil

Udgangspunktet er registreringsafgiftslovens 20, stk. 5. Dog kan der være flere forhold der taler imod, at [person2] havde eller burde have viden om [person1]s brug af bilen, trods det faktum, at [person2] er registreret ejer og bruger af bilen samt [person2] og [person1] ifølge leasingkontrakt er hhv. primær og sekunder bruger af bilen og til sidst at politianmeldelse af [person1] for brugstyveri den 29. marts 2017, først kommer efter at SKAT udsender forslag til afgørelse den 15. marts 2017.

Det første forhold der taler imod, at [person2] solidarisk hæfter for registreringsafgiften er, at bilen ved politiets kontrol, 29. maj 2016, holder parkeret ved en parkeringsplads ud for nr. [...]på [adresse1], [by1] med påsatte falske nummerplader. I og med at denne ikke holder parkeret ved [person2]s bopæl og [person2] ikke har kendskab til at [person1] har påsat falske nummerplader, kan registreringsafgiften ikke pålægges [person2] som solidarisk hæftende.

SKAT begrunder den solidariske hæftelse med, at bilen har været parkeret med falske nummerplader ved den oplyste brugers folkeregisteradresse, her [person1]. Forholdet omkring de falske nummerplader har [person2] på intet tidspunkt været velvidende om.

Selvom der den 20. juni 2016 er oprettet en leasingaftale gældende for perioden 20. juni 2016 – 19. juni 2018, mellem leasingselskabet og [person2] og [person1], som hhv. primær og sekundær bruger af bilen, har der ikke mellem [person2] og [person1] været aftale om, at bruge bilen førend der forelå en kontrakt og betalt registreringsafgift på denne.

At [person1] vælger at påsætte falske plader uden [person2]s kendskab hertil, kan ikke lide [person2] til last, for en gerning [person1] har begået.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 3. pkt., at ejeren eller den registrerede ejer af et køretøj ikke hæfter for afgiftspligten, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den ejeren vidste eller burde have vidst dette.

[person2] har ikke vidst eller burde heller ikke vide, at [person1] ville påsætte falske nummerplader på bilen og måske gøre brug af den.

Det skal dog ligeledes understreges, at det ikke fremgår nogen steder af SKATs afgørelse om opkrævning, at bilen rent faktisk har været i brug. Det er konstateret at bilen har holdt parkeret med falske nummerplader, hvorfor det nødvendigvis ikke betyder at bilen har været i brug.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 7, at et køretøj kun skal registreres i Kørselsregistreret, hvis ejeren af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2. Det vil sige at [person2] som udgangspunkt skal registrere bilen, da han har bopæl og hjemsted her i landet.

Af bekendtgørelsens stk. 2, nr. 1 følger det, at selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres hvis der ifølge aftale er en bruger af bilen. I nærværende sag er bilen ikke blevet registreret, da [person2] både er ejer og primærbruger af bilen, mens [person1] er sekundærbruger og der har været en klar og tydelig aftale herom, hvilket bl.a. også understøttes af leasingaftale oprettet den 20. juni 2016.

Endvidere har der været en klar og tydelig aftale mellem [person2] og [person1] om, at bilen ikke måtte tages i brug, førend denne var registreret og afgiftsberigtiget her i landet.

Vedr. retspraksis

SKAT henviser i sin afgørelse til Landsskatterettens kendelse af 20. oktober 2011, hvor en italiensk statsborger var indrejst til Danmark med sin italiensk indregistrerede bil og denne var set parkeret i Danmark og betragtedes som værende taget i brug, hvorfor denne skulle ifalde registreringspligt.

Kendelsen er ikke sammenlignelig med nærværende sag, da bilen har holdt parkeret med falske nummerplader, som ikke har været [person2] bekendt samt at bilen slet ikke på noget tidspunkt er registreret med nummerplader, som med den italienske statsborger der i det mindste var registreret med italienske nummerplader, men har opholdt sig for længe i landet til at kunne anvende italiensk registrerede nummerplader.

Vedr. politiets kontrol og politianmeldelse

[person1] har den 26. maj 2016 i forbindelse med politiets kontrol oplyst politiet, at bilens bruger var [person1] og at han havde rådighed over bilen, men at [person2] havde købt bilen inden den blev flexleaset.

På baggrund heraf, vurderer SKAT at bilens ejer og bruger, [person2], har en sådan tilknytning til Danmark, at bilen er registreringspligtig til Danmark, hvorfor bilen inden benyttelsen skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Denne sondring og vurdering af SKAT er korrekt, men [person2] har ikke haft kendskab til [person1]s benyttelse af bilen, hvorfor [person2] i henhold til registreringsafgiftslovens §

20, stk. 1, 3. pkt. ikke hæfter solidarisk for registreringsafgiften, da der tilmed uden [person2]’ viden, har været påsat falske nummerplader.

Efter at ovenstående forhold kommer til [person2]s kundskab, vælger han den 29. marts 2017, at indgive en politianmeldelse over [person1] for brugstyveri af bilen, da han er rasende over, at [person1] har brudt den aftale der var, om ikke at benytte bilen førend denne var registreret og afgiftsberigtiget.

[person1]s advokat, [person3], fremsender den 29. marts 2017 en skrivelse til SKAT, hvori det fremgår af [person2] har indgivet politianmeldelse af hans klient og vedlægger i den forbindelse en udskrift på indgivelse af politianmeldelsen.

Dog anfører SKAT i sin afgørelse, at SKAT udover modtagelse af en udskrift vedrørende politianmeldelsen, ikke har modtaget [person2]s indsigelser til SKATs forslag til afgørelse af den 15. marts 2017, hvorfor SKAT har taget kontakt til [politiet] og fået oplysninger omkring politianmeldelsen.

I forhold til SKATs forslag til afgørelse af den 15. marts 2017, skal det understreges at [person2] aldrig har modtaget denne og dermed ikke været ham i hænde, for derved at kunne komme med sine indsigelser til forslaget. [person2] har adressebeskyttelse, hvorfor det formodes at dette er årsagen til at han ikke har modtaget SKATs forslag.

Som følge heraf, har [person2] ikke været vidende om at der forelå et forslag til afgørelse fra SKAT, da han med sikkerhed ville have reageret på forslaget førend der kom en afgørelse, akkurat som [person2] har gjort ved indgivelse af politianmeldelsen over [person1] for brugstyveri.

SKAT har i forbindelse med modtagelsen af udskrift af politianmeldelsen fra advokat, taget kontakt til politiet og fået oplyst, at politianmeldelsen endnu ikke var oprettet, da politiet har forespurgt uddybende omkring denne, men som [person2] endnu ikke har svaret på.

I forlængelse heraf, har SKAT valgt ikke at lægge vægt på anmeldelse af brugstyveri af bilen, da politiet oplyste, at anmeldelsen endnu ikke var verificeret oprettet med journalnummer eller realitetsbehandlet endnu.

Det skal hertil nævnes, at denne oplysning fra politiet skal tillægges vægt i SKATs afgørelse, da faktum er, at [person2] har indgivet politianmeldelse over [person1], men at politiet endnu ikke har oprettet denne med journalnummer eller behandlet denne endnu, skal ikke gå udover [person2] og bebyrde ham økonomisk. SKAT anses grundlag til dette, anses for at være meget vag, hvorfor vi mener at [person2] ikke hæfter solidarisk med [person1], der faktisk har overtrådt loven samt brudt aftalen med [person2] om ikke at benytte bilen førend registrering er sket.

[person1] har overfor politiet oplyst, at han har brugsret over bilen samt at han havde nøgler til bilen der holdt parkeret ved hans bopæl, men dette er ikke helt i overensstemmelse og står i skarp kontrast til hvad der faktisk har været aftalt mellem [person1] og [person2].

[person1] har udelukkende oplyst politiet omkring brugsretten, for at undgå en potentiel sigtelse for brugstyveri af bilen, idet [person1] havde en klar og tydelig aftale med [person2] om, at bilen ikke måtte bruges før der ikke var sket registrering. [person1] har tydeligvis brudt sin aftale, trods at [person2] havde givet strenge ordre på at [person1] ikke måtte benytte bilen før leasingaftalen kom på plads og registrering var sket.

SKAT har i sin afgørelse lagt grund, at [person1] på kontroltidspunktet har fremvist køretøjets registreringsattest på sin mobiltelefon samt at [person2] og [person1] er hhv. primær og sekundær bruger af bilen.

Det skal hertil nævnes, at årsagen til at [person1] har kunne fremvise billede af bilens registreringsattest er, at [person1] uberettiget har taget et billede af denne da han besøgte sin forældres bopæl, mens [person2] eller dennes ægtefælle ikke har var hjemme, hvorfor dette er sket uden [person2] viden eller samtykke til dette.

At [person1] har kunne fremvise registreringsattest til politiet ved kontrollen, bevirker ikke at [person1] automatisk har råderet over bilen, som vurderet af SKAT. Såfremt han reelt set havde råderet over den, ville han ved politiets kontrol have kunne fremvise registreringsattesten i fysisk form, enten ved at han havde den på sig eller denne befandt sig i hans bopæl. Dette forhold vidner om, at [person1] i skjul har taget billede af registreringsattesten samt påsat bilen falske nummerplader, så han uden [person2]s viden kunne benytte bilen.

SKAT bemærker, at [person2] og [person1] har været indsat som bruger af bilen, jf. leasingaftalen, hvorfor det virker sandsynligt at [person2] skulle være bekendt med [person1]s råderet og brug af bilen i perioden 29. maj 2016 – 14. februar 2017. Det skal hertil nævnes, at [person2] ikke ved om bilen har været brugt af [person1], eftersom han antog at dette ikke skete jf. deres aftale herom samt at [person1] ikke var i besiddelse af registreringsattesten. Det er derfor sandsynligt at [person2] ikke har været bekendt med [person1]s råderet og eventuelle uberettigede brug af bilen, trods strenge ordre om ikke at bruge denne førend der forelå en leasingaftale og registrering.

Konklusion

På baggrund af ovenstående redegørelse er det vores klare opfattelse, at [person2] ikke er solidarisk hæftende med [person1], da [person2] ikke har vidst eller burde vide, at [person1] ville påsætte falske nummerplader, tage et uberettiget billede af registreringsattesten og gøre brug af bilen, såfremt dette har været tilfældet.

[person2] har ikke været bekendt med ovenstående forhold, førend politiets kontrol heraf, hvorfor [person2] skal fritages for solidarisk hæftelse af registreringsafgiften og pålægges [person1] alene. ”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at et motorkøretøj skal registreres, inden det tages i brug på færdselslovens område, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af den 30. maj 2017 om registrering af køretøjer. Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift af køretøjer, som skal registreres, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af den 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Landsskatteretten finder, at Audien var taget i brug på færdselslovens område, jf. færdselslovens § 1, da politiet den 29. maj 2016 konstaterede, at den var parkeret på parkeringspladsen ved [adresse1], [by1] med falske nummerplader, og at afgiftspligten således var indtrådt på dette tidspunkt.

For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 1. punktum. Efter bestemmelsens 3. punktum hæfter ejeren dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

Af forarbejderne til § 20, stk. 1, jf. LFF 2012-03-28, nr. 122, fremgår:

”Denne hæftelse gælder dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug uden ejerens viden, f.eks. hvis køretøjet er stjålet.”

Audien blev købt og importeret af klageren med henblik på at indgå en leasingaftale med virkning fra den 20. juni 2016. Den 29. maj 2016 konstaterede politiet, at Audien holdt parkeret ved klageren søns bopæl påmonteret falske nummerplader. Sønnen oplyste, at Audien var købt af hans far, men at det var ham, der havde rådighed over den. Sønnen var i besiddelse af nøgle til Audien og et foto af dens registreringsattest. Det er ikke oplyst, hvorfor Audien var parkeret ved sønnens bopæl den pågældende dag, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, hvornår og hvordan den var kommet dertil. Klageren indgav først anmeldelse om tyveri af Audien til politiet den 29. marts 2017 efter, at SKAT havde påbegyndt sagen om betaling af registreringsafgift mod ham.

Henset til disse omstændigheder sammenholdt med det nære familieforhold mellem klageren og hans søn finder Landsskatteretten, at klageren i hvert fald burde have vidst, at Audien var taget i brug på færdselslovens område.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.