Kendelse af 11-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Journalnr. 17-0987111

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af selskabets momsansættelse for afgiftsperioden 1. januar 2007 – 30. juni 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet, der blev stiftet den 26. januar 2006, driver virksomhed med autoophug, som blandt andet omfatter køb af udtjente og brugte køretøjer, miljøbehandling af biler, samt køb og salg af brugte reservedele fra udtjente køretøjer m.v. Selskabet indkøber biler fra privatpersoner og fra forsikringsselskaber.

Klagen omhandler anmodning om genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar, vedrørende selskabets aktivitet med køb og salg af brugte reservedele fra udtjente køretøjer købt fra privatpersoner.

EU-domstolen har den 18. januar 2017, afsagt dom om, at brugte dele fra køretøjer, som en autogenbrugsvirksomhed har erhvervet fra en privatperson, og som er bestemt til at sælges som reservedele, udgør ”brugte genstande” i relation til momsdirektivets artikel 311, stk. 1 nr. 1.

Som konsekvens af EU domstolens dom den 18. januar 2017 tog Skatteministeriet i Vestre Landsretsdom den 20. juni 2017 (SKM2017.443.VLR), bekræftende til genmæle, hvorefter [virksomhed1] I/S, kunne vælge, at anvende brugtmomsordningen ved salg af reservedele, der stammer fra udtjente køretøjer erhvervet fra privatpersoner.

Skattestyrelsen har i styresignal omtalt i SKM2019.189.SKTST udtalt følgende vedrørende genoptagelse som følge af praksisændringen:

”Når hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankestyrelsen, et motorankenævn eller Landsskatteretten, kan genoptagelse, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 1, foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med:

1. den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller

2. den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Vestre Landsrets dom i SKM2017.443.VLR vedrører et bindende svar afgivet af SKAT den 6. august 2010. Det bindende svar, der er påklaget, er en forvaltningsafgørelse, der har virkning fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret, jf. SFL § 25, stk. 1.

Genoptagelse vil kunne ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, hvori [virksomhed1] I/S modtog det bindende svar. Det bindende svar er dateret den 6. august 2010.”

Af det bindende svar, dateret den 6. august 2010 og som medførte praksisændringen, blev der anført følgende:

”[virksomhed2] I/S har 22 års erfaring indenfor køb og salg af brugte reservedele til personbiler og varebiler. Virksomheden opkøber primært de brugte reservedele til videresalg ved køb af skrotningsmodnebiler. Virksomheden opkøber endvidere brugte køretøjer med henblik på videresalg. De brugte varer opkøbes primært af privatpersoner og forsikringsselskaber. (...) Der bliver på nuværende tidspunkt beregnet salgsmoms efter de almindelige momsregler ved alt salg af brugte reservedele. Virksomheden ønsker SKATs bekræftelse på, at den kan vælge at anvende brugtmomsreglerne ved videresalg af de brugte reservedele, da kravene for anvendelse af brugtmomsordningen kan opfyldes.”

Selskabet har efter indsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen fået genoptaget afgiftsperioden fra den 1. juli 2010 og frem med henvisning til styresignalet. Selskabet har derfor frafaldet klagen angående denne periode. Klagen omhandler herefter anmodning om ekstraordinær genoptagelse for afgiftsperioden forud for 1. juli 2010, det vil sige fra 1. januar 2007 til 30. juni 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået at imødekomme anmodningen om genoptagelse af selskabets afgiftsperiode for afgiftsperioden 1. januar 2007 – 30. juni 2010.

SKAT har anført følgende begrundelse i afgørelsen af den 13. marts 2017:

”(...)

SKAT kan ikke give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fordi dansk praksis

ikke er endeligt underkendt med EU-domstolens dom i sag C-471/15, [virksomhed1]

I/S mod Skatteministeriet. Skatteministeriet afventer derfor dom i sagen for Vestre Landsret.

(...)

Begrundelse

Ekstraordinær genoptagelse

Hvis vi skal ændre virksomhedens/selskabets moms, skal du bede om det senest tre år efter det

tidspunkt, hvor momsen skulle angives. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Vi kan ændre momsen længere tilbage i tid end de tre år, bl.a. hvis

Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet

Det står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Om afgørelser fra EU-domstolen fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.2.2.2.1.1

Særligt om praksis underkendt af EU-Domstolen, at

EU-Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkning af EU-traktaten samt gyldigheden af og fortolkningen af retsakter udstedt af fællesskabets institutioner.

Underkendelse i en dansk sag ved EU-Domstolen

Hvis der under en retssag, der verserer ved de danske domstole, træffes afgørelse om, at der skal

ske præjudiciel forelæggelse, har den dom, som EU- domstolen afsiger i anledning af den

præjudicielle forelæggelse, betydning for den danske domstols afgørelse i den verserende sag.

Fører EU-Domstolens fortolkning til, at dansk praksis underkendes af den danske domstol, reguleres genoptagelsen af afgiftstilsvar af SFL § 32, stk. 1, nr. 1.

I henhold til ovenstående er det SKATs opfattelse, at praksis ikke er endeligt underkendt med

EU-domstolens dom i sag C-471/15, [virksomhed1] I/S mod Skatteministeriet.

Eventuel ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret kan derfor ikke ske på nuværende tidspunkt.

Skatteministeriet afventer dom i sagen ved Vestre Landsret. Når dommen foreligger vil SKAT

offentliggøre et styresignal med retningslinjer om genoptagelse i den anledning.

Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse den 24. juni 2020 anført følgende:

”Skattestyrelsen (dengang SKAT) traf den 13. marts 2017 afgørelse om afslag på genoptagelse af momsen for [virksomhed3] ApS (Skattestyrelsens sagsnr. [...]).

Afgørelsen af 13. marts 2017 vedrørte perioden 1. oktober 2006 til ”den senest indberettede periode”. Afgørelsen er påklaget (Skatteankestyrelsens sagsnr. 17-0987111).

På baggrund af styresignalet SKM2019.189.SKTST – og det materiale vi efterfølgende har modtaget – kan Skattestyrelsen genoptage virksomhedens moms for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2019, forudsat at virksomheden over for Skatteankestyrelsen tilbagekalder den verserende klagesag for så vidt angår samme periode.”

På et kontormøde mellem selskabet og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, blev det af selskabet oplyst, at der i branchen var flere virksomheder der havde fået genoptaget afgiftsperioder længere tid tilbage, end hvad styresignalet gav adgang til. Til dette har Skattestyrelsen udtalt følgende:

”Der er nogle autoophuggere, som har fået ordinær genoptagelse for perioden 2009-2011. Der er i de sager ikke tale om ekstraordinær genoptagelse efter styresignalet SKM2019.189.SKTST.

I de pågældende sager med ordinær genoptagelse havde virksomhederne anmodet om ordinær genoptagelse for perioden 2009-2011. Det afslog SKAT ved afgørelser i 2012.

Afgørelserne fra 2012 blev stadfæstet af Landsskatteretten i 2014.

I 2017 anmodede virksomhederne hver især Landsskatteretten om at genoptage sine afgørelser fra 2014. Anmodningerne skete under henvisning til EU-dommen om brugtmoms på autodele, C- 471/15, afsagt 18. januar 2017.

Landsskatteretten traf derpå afgørelser om at ændre sine afgørelser fra 2014. Resultatet var hjemvisning til SKAT, der blev pålagt at genoptage afgørelserne fra 2012 (der som nævnt angik perioden 2009-2011).

Genoptagelse efter SKM2019.189.SKTST

Alle andre autoophuggere, som ikke har haft klagesager om ordinær genoptagelse, har kunnet få ekstraordinær genoptagelse efter SKM2019.189.SKTST.

Mht. ekstraordinær genoptagelse efter SKM2019.189.SKTST, så var det et bindende svar, som gav anledning C-471/15 og dermed SKM2019.189.SKTST. Følgende fremgår af SKM2019.189.SKTST om genoptagelsesperioden:

”Vestre Landsrets dom i SKM2017.443.VLR vedrører et bindende svar afgivet af SKAT den 6. august 2010. Det bindende svar, der er påklaget, er en forvaltningsafgørelse, der har virkning fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret, jf. SFL § 25, stk. 1.

Genoptagelse vil kunne ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, hvori [virksomhed1] I/S modtog det bindende svar. Det bindende svar er dateret den 6. august 2010.”

Der er således ikke nogen, der har fået ekstraordinær genoptagelse tilbage til 2009 efter SKM2019.189.SKTST.”

Skattestyrelsen har i udtalelsen til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse er ud fra den senest korrigerede påstand omfattet af reglerne for ekstraordinær genoptagelse i forbindelse med underkendelse af hidtidig praksis jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Skattestyrelsen er enig i, at klager har anmodet om ekstraordinær genoptagelse inden for 6 måneders fristen i § 32, stk. 2.

Skattestyrelsen udsendte 2. april 2019 en praksisændring for anvendelsen af de sær- lige bestemmelser for brugte varer m.v. i momslovens kapitel 17 ved styresignal SKM2019.189.SKTST på baggrund af EU-domstolens dom af 18. januar 2017 i C- 471/15, [virksomhed1] I/S og Vestre Landsrets dom af 20. juni 2017.

Vestre Landsrets dom i SKM2017.443.VLR vedrører et bindende svar afgivet af daværende SKAT d. 6. august 2010. Det bindende svar som var påklaget, var en forvaltningsafgørelse, som efter skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1 var bindende fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtog svaret.

Styresignalet er efterfølgende indarbejdet i Den juridiske vejledning 2019-2 og ophævet efter offentliggørelsen vejledningen og udløbet af 6 måneders reaktionsfristen.

Under hensyn til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, giver styresignalet ad- gang til genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, hvori [virksomhed1] I/S modtog det bindende svar. Det bindende svar er dateret den 6. august 2010.

I forhold til klagers registreringsforhold kan genoptagelsen derfor ske fra og med afgiftsperioden fra d. 1. juli 2010.

Skattestyrelsen fastholder således, at genoptagelse for perioden forud for 1. juli 2010 afvises.

I SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR som henvist til i Den juridiske vejledning 2020-2 (afsnit A.A.3.5 Bindende svar bagud i tid) blev stillede spørgsmål i anmodninger om bindende svar om genoptagelse afvist med henvisning til, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørger, og adgangen til genoptagelse er ikke omfattet heraf. Efter omstændighederne i de konkrete sager blev spørgsmålene om genoptagelse i stedet betragtet som anmodninger om genoptagelse.

Skattestyrelsen er ikke enig med klager i, at et bindende svar, som besvarer spørgsmål om muligheden for at vælge at anvende brugtmomsreglerne over for anvendelsen af momslovens almindelige regler kan betragtes som en genoptagelsesanmodning heller ikke ud fra ovenstående praksis.

(...).”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal genoptage ansættelsen af selskabets momstilsvar for afgiftsperioden fra den 1. januar 2007 til og med den 30. juni 2010.

Subsidiært, at Skattestyrelsen skal genoptage ansættelsen af selskabets momstilsvar for afgiftsperioden 1. april 2007 til og med den 30. juni 2010.

Selskabets repræsentant har anført følgende i den supplerende klage:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, er grundlag for genoptagelse af afgiftsperioder, der er helt eller delvist sammenfaldende med afgiftsperioden 1. januar 2007 - 30. juni 2007, subsidiært afgiftsperioden 1. april 2007 - 30. juni 2007.

Ifølge styresignalet, SKM2019.189.SKTST, er der mulighed for ekstraordinær genoptagelse af en virksomheds afgiftstilsvar for den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men ikke afsluttet den 6. august 2010, hvor SKATs bindende svar blev afgivet. For Selskabets vedkommende har det medført, at styresignalet anviste adgang til ekstraordinær genoptagelse fra afgiftsperioderen 1. juli 2010 - 30. september 2010 og efterfølgende afgiftsperioder.

Det bestrides, at ekstraordinær genoptagelse alene kan ske tilbage fra 1. juli 2010, hvilket jeg vil redegøre for i det følgende.

Det skal bemærkes, at styresignalet også på andre punkter end anvisningerne om frister for genoptagelse var fejlbehæftet. Der kan herved henvises til, at der i styresignalets eksempel på beregning af fortjenstmargenen som grundlag for beregningen af moms i det hele anvendes beløb ekskl. moms, hvilket ikke er i overensstemmelse med reglerne for opgørelse af moms efter brugtmomsordningen - og realitetsbehandlingen af Selskabets afgiftsperioder fra 1. juli 2010 og frem er da heller ikke sket efter styresignalets anvisning

på dette punkt.

Til støtte for de nedlagte påstande skal der først henvises til skatteforvaltningslovens § 32,

stk. 1, nr. 1 (min fremhævning):

"Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse ; den første sag, der resulterede ; underkendelse af praksis. eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, menendnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.''

Den relevante underkendelse af praksis skete i konsekvens af EU-Domstolens afgørelse af den 18. januar 2017. Jeg skal i den sammenhæng henvise til Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Hans Henrik Bonde Eriksen, Poul Bostup og Susanne Dahl, 2. udg., side 664f, hvor følgende er anført (min fremhævning):

"Hvis der under en retssag, der verserer ved de danske domstole, træffes afgørelse om, at der skal ske præjudiciel forelæggelse, har den dom, som EU­ Domstolen afsiger i anledning i anledning af den præjudicielle forelæggelse, betydning for den danske domstols afgørelse i den verserende sag. Fører EU­ Domstolens fortolkning til, at dansk praksis underkendes af den danske domstol, reguleres genoptage/se af afgiftstilsvar af§ 32, stk. 1, nr. 1. Genoptagelse kan ske fra og med den afgiftsperiode, der var helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den danske domstolssag, hvor der skete præjudiciel forelæggelse."

Det gøres på ovenstående grundlag gældende, at ekstraordinær genoptagelse af Selskabets momstilsvar i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan ske fra og med den afgiftsperiode, der var helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen afgjort af Vestre Landsret i SKM2017.443.VLR.

Sagen afgjort i SKM2017.443.VLR udsprang af en anmodning om bindende svar, der blev indgivet til SKAT den 15. juli 2010 og afgjort ved SKATs benægtende bindende svar af 6. august 2010.

Spørgsmålene, der blev fremsat i anmodningen om bindende svar af 15. juli 2010, knyttede sig til spørgerens løbende handel med reservedele udtaget fra udtjente køretøjer indkøbt af virksomheden til miljøbehandling/ophug. Spørgeren, [virksomhed1] I/S, har drevet autoophug siden 1984, hvor et af kerneelementerne i aktiviteterne har været salg af reservedele fra skrotbiler.

Spørgsmålet om momsmæssig håndtering af reservedele var således knyttet til en løbende disposition i spørgers virksomhed, som ikke specifikt gjorde sig gældende i 2010, men som har gjort sig gældende både i mange år forud herfor samt efterfølgende.

Jeg skal henvise til Den Juridiske Vejledning, 2020 -1. afsnit A.A.3.5, hvor følgende er anført

vedrørende løbende dispositioner (min fremhævning):

"Løbende dispositioner

En skattepligtig kan ønske at bede om bindende svar vedrørende enløbende disposition. Det vil sige en disposition, hvor de faktiske forhold er de samme år efter år eller afgiftsperiode efter afgiftsperiode. Det kan f.eks. være i forbindelse med udlejningsvirksomhed eller den skattemæssige kvalifikation af en eksisterende enhed.

I disse tilfælde vil den skattepligtige typisk have modtaget afgørelse/årsopgørelse omkring den konkrete løbende disposition. Hvis den skattepligtige har modtaget en afgørelse/årsopgørelse, har den skattepligtige ingen grund til at være usikker på den skattemæssige konsekvens af en given disposition. Denne situation er dermed heller ikke omfattet af anvendelsesområdet for bindende svar.

Hvis en skatteyder ikke er enig i de modtagne afgørelser omkring den skattemæssige virkning af en bestemt disposition, har skatteyderen mulighed for at klage over afgørelsen. Hvis klagefristen er udløbet har klageren mulighed for at bede om genoptagelse efter de almindelige regler i skatteforvaltiningsloven.''

Henset til, at spørgsmålet knyttede sig til en løbende disposition, kunne spørger således som alternativ til at anmode om bindende svar have valgt i juli 2010 at anmode om ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens§ 31. Ifølge anvisningen vedrørende overvejelser om bindende svar om løbende dispositioner i Den Juridiske Vejledning, 2020-1, afsnit A.A.3.5, henvises der således til, at der i relation til løbende dispositioner anmodes om genoptagelse frem for bindende svar.

Afhængigt af spørgers daværende omsætning, kunne spørger således have anmodet om ordinær genoptagelse for afgiftsperioden 1. januar - 30. juni 2007 henholdsvis 1. april - 30. juni 2007, jf. skatteforvaltningslovens§ 31, stk. 2.

Jeg skal dernæst henvise til Skatterådets afgørelser SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR.

I SKM2015.638.SR havde en virksomhed fremsat spørgsmål i relation til den momsmæssige kvalifikation af visse ydelser, som virksomheden havde solgt i en årrække, herunder således mere end tre år forud for indgivelsen af anmodningen om bindende svar. Virksomheden ønskede derfor, at den ændrede momsmæssige kvalifikation skulle have virkning for perioden tre år forud for anmodningen om bindende svar blev indgivet. SKAT anførte hertil i indstillingen tiltrådt af Skatte rådet i afgørelsen følgende (min fremhævning):

"SKAT bemærker hertil, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, samt at adgang til genoptagelse ikke omfattes heraf.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet afvises.

SKAT skal vejledende udtale, at Spørger i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret senest 3 år efter angivelsesfristens udløb, samt at nærværende anmodning om bindendesvar kan sidestilles med en anmodning. "

SKAT anså således i sagen, der vedrørte en løbende disposition i form af salg af den givne ydelse, under hensyn til forvaltningens vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, anmodningen om bindende svar for tillige at udgøre en anmodning om genoptagelse.

Tilsvarende følger af SKM2018.250.SR, som vedrørte godtgørelse af elafgift. Virksomheden havde anmodet om bindende svar på, at virksomheden henset til de konkrete aktiviteter og ydelser der blev solgt, var omfattet af regelændringer med virkning pr. 1. januar 2017, dvs. ændringer indført forud for at der blev anmodet om bindende svar.

I indstillingen til Skatterådet anførte SKAT følgende, hvilket Skatterådet tiltrådte (min fremhævning):

"SKAT bemærker hertil, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmåI om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, jf. skatteforvaltningslovens§ 21, stk. 1. Adgang til genoptagelse er ikke omfattet heraf.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet afvises.

SKAT skal vejledende udtale, at spørger i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret senest 3 år efter angivelsesfristens udløb, samt at nærværende anmodning om bindende svar kan sidestilles med en sådan anmodning. "

SKAT anså også i denne afgørelse anmodningen om bindende svar, der vedrørte en løbende disposition, for at udgøre en anmodning om genoptagelse.

Henset til, at anmodningen om bindende svar, der lå til grund for sagen afgjort af Vestre Landsret i SKM2017.443.VLR vedrørte en løbende disposition, gøres det med henvisning til SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR gældende, at anmodningen om bindende svar i kraft af vejledningspligten, jf. forvaltningslovens § 7, skal anses for at udgøre en anmodning om ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 og således reelt vedrørte afgiftsperioden 1. januar - 30. juni 2007 henholdsvis afgiftsperioden 1. april - 30. juni 2007 afhængig af spørgers daværende omsætning. Dette stemmer også overens med, at spørgerne efter mine oplysninger de facto har opnået genoptagelse for afgiftsperioder længere tilbage end fra 1. juli 2010, som styresignalet i SKM2019.189.SKTST anviser.

Det gøres yderligere gældende, at anvisningen i den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit A.A.3.5, jf. ovenfor, tillige understøtter, at anmodningen om bindende svar af 15. juli 2010 skal anses som en anmodning om genoptagelse, idet Den Juridiske Vejledning anviser, at der for løbende dispositioner skal anmodes om genoptagelse fremfor bindende svar, hvilket skærper rækkevidden af vejledningspligten.

Selskabets omsætning i foråret 2007 havde et omfang, som indebar at Selskabet var omfattet af reglerne om kvartalsmæssig momsafregning. Selskabets afgiftsperiode 1. april 2007 - 30. juni 2007 var således sammenfaldende med [virksomhed1] I/S' afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen afgjort af Vestre Landsret i SKM2017.443.VLR.

Såfremt det kan dokumenteres, at [virksomhed1] I/S afregnede moms halvårligt i 2007, var Selskabets afgiftsperiode 1. januar 2007 til 31. marts 2007 delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen afgjort af Vestre Landsret i SKM2017.443.VLR.

Det gøres således til støtte for den principale påstand gældende, at Selskabet i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, har retskrav på ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioden fra 1. januar 2007 - 31. marts 2007 og efterfølgende afgiftsperioder, subsidiært at retskravet omfatter ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioden 1. april 2007 - 30. juni 2007 og efterfølgende afgiftsperioder.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at anmodningen om genoptagelse indgivet af Selskabet, der ligger til grund for nærværende klagesag, blev indgivet til SKAT den 30. januar 2017. Genoptagelse af Selskabets fremsatte krav vedrørende afgiftsperioder fra 1. januar 2007 og frem, subsidiært fra 1. april 2007 og frem, er således fremsat indenfor den 10-årige forældelse, jf. skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4. Forældelse af tilbagebetalingskravene er dernæst midlertidigt afbrudt indtil et år efter Skatteankestyrelsens afgørelse foreligger, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2.

Sammenfattende gøres det således afsluttende gældende, at der indenfor rammerne af såvel skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 som forældelseslovens regler er grundlag for genoptagelse i overensstemmelse med de nedlagte påstande.

(...).”

Selskabets repræsentant, har følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen afviser i udtalelsen af 17. september 2020, at den af Selskabet påberåbte praksis, jf. SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR i sammenhæng bemærkninger i den juridiske vejledning, 2020-2, afsnit A.A.3.5, kan danne grundlag for genoptagelse i overensstemmelse med Selskabets påstand i klagesagen.

Skattestyrelsen afviser således, at det bindende svar afgivet den 6. august 2010, kan anses at vedrøre en løbende disposition, som omtalte på ovennævnte sted i den juridiske vejledning, og dermed at det bindende svar reelt burde have været håndteret som en genoptagelse.

Det er i den sammenhæng noteret, at Skattestyrelsen ved opdateringen af den juridiske vejledning til version 2020-2 udgivet den 31. juli 2020 i afsnit A.A.3.5 har suppleret bemærkningerne om løbende dispositioner i forhold til version 2020-1, som var gældende, da det supplerende indlæg af 3. april 2020 blev indsendt til Skatteankestyrelsen.

Det skal hertil bemærkes, at Selskabet uanset Skattestyrelsens mellem kommende ændring af den juridiske vejledning fastholder de i indlægget af 3. april 2020 anførte synspunkter med afsæt i afgørelserne SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR samt bemærkningerne i den juridiske vejledning, 2020-1, afsnit A.A.3.5.

[person1] har bekræftet i e-mail af 24. juni 2020, jf. Bilag 2, at en række af Selskabets konkurrenter i branchen, har opnået genoptagelse af deres momstilsvar for perioden fra 2009 og frem, dvs. 18 måneder længere tilbage end 1. juli 2010, hvorfra Selskabet har opnået genoptagelse.

[person1] oplyser nærmere, at genoptagelse for denne yderligere periode er opnået, fordi disse virksomheder indenfor fristen for ordinær genoptagelse havde anmodet om gen- optagelse for perioden 2009 – 2011. Det fremgår ikke, om genoptagelsesanmodningerne blev indsendt på baggrund af vejledning fra SKAT i sammenhæng med [virksomhed1] I/S’ sag omkring det bindende svar, men det kan i sagens natur lægges til grund, at der var sammenhæng med det bindende svar af 6. august 2010 og de anmodninger om ordinær genoptagelse, der blev indgivet i – formentlig – begyndelse af 2012, efter Landsskatteretten ultimo 2011 havde stadfæstet det bindende svar af 6. august 2010.

Ifølge [person1], blev anmodningerne om de ordinære genoptagelser vedrørende 2009 - 2011 ikke imødekommet og afslaget efterfølgende stadfæstet af Landsskatteretten. Først i 2017 – og ifølge [person1] på baggrund af EU-domstolens afgørelse af 18. januar 2017 - genoptog Landsskatteretten afgørelserne om ordinær genoptagelse.

Baseret på [person1]s redegørelse fremgår det således, at Landsskatteretten i 2017 har fundet, at der i henhold til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, var grundlag for at genoptage de oprindelige afgørelser fra Landsskatteretten, som således førte til realitetsbehandling af sagerne vedrørende perioden 2009 – 2011.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, henviser til skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2, 27, 31, stk. 2, 32, 32 a, stk. 1 og 33. I relation til disse sager vedrørende genoptagelse af momstilsvar, var det således også for genoptagelse af klagesagerne i 2017 afgørende, hvorvidt sagerne ville kunne have været genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 32.

I relation til sammenhængen mellem fristreglen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2 og

– i nærværende kontekst - skatteforvaltningslovens § 32, fremgår følgende i forarbejderne

til lov nr. 649 af 12. juni 2013:

”Disse tidsmæssige begrænsninger sikrer, at der ikke er bedre adgang til at få genoptaget en sag, der har været påklaget, end en skatteansættelse, der ikke har været påklaget.”

Det fremgår således af forarbejderne til § 35 g, at fristen for genoptagelse af klagesager vedrørende moms er fastsat som en direkte reference til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 og § 32 m.fl., med det formål at sikre, at der er lige adgang til at opnå genoptagelse uanset om denne søges i klageinstansen eller direkte ved Skattestyrelsen.

[person1] konkluderer afslutningsvis i sin e-mail, at der ”således ikke er nogen, der har fået ekstraordinær genoptagelse tilbage til 2009 efter SKM2019.189.SKTST.”

Den anførte konklusion er ikke entydigt korrekt, da det baseret på [person1]s redegørelse kan konstateres, at der er en række virksomheder, der har opnået genoptagelse af afgørelser i Landsskatteretten, hvilket kan ske indenfor rammerne af skatteforvaltningslovens § 32 om ekstraordinær genoptagelse, jf. referencen hertil i skatteforvaltningslovens § 35 g.

Af ovennævnte forarbejder fremgår videre i relation til den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 g:

”Det foreslås, at uanset at betingelserne for genoptagelse i det foreslåede § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt, kan den klagemyndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, genoptage sagen, hvis den modtager en anmodning herom, og myndigheden skønner, at der er ganske særlige omstændigheder, der taler for at genoptage sagen.”

Det kan udledes af ovennævnte citat, at Landsskatteretten rent faktisk kunne imødekomme genoptagelsesanmodning af afgørelserne fra 2012, hvis Landsskatteretten vurderede at

ganske særlige omstændigheder talte herfor.

Sammenfattende kan det således konstateres, at en række konkurrenter til Selskabet rent faktisk har fået genoptagelse allerede fra 2009, hvilket har forudsat at Landsskatteretten enten 1) fandt at genoptagelse af momstilsvaret for 2009 og første halvår 2010 kunne rummes af skatteforvaltningslovens § 32, jf. § 35 g, stk. 2, eller alternativt 2) blev tilladt på baggrund af at der konkret forelå ganske særlige omstændigheder til støtte for genoptagelse.

Det gøres med henvisning til forarbejderne til § 35 g gældende, at adgangen til genoptagelse ikke kan være bedre for den, der får genoptagelse via en klagesag i Landsskatteretten end den, der – som Selskabet - søger genoptagelse direkte ved (nu) Skattestyrelsen.

Det gøres på baggrund heraf og under henvisning til lighedsgrundsætningen gældende, at Selskabets genoptagelsesanmodning i hvert fald vedrørende perioden fra 1. januar 2009 og frem, skal imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 samt nr. 4.

(...).”

Retsmøde i Landsskatteretten

Repræsentanten fastholdt sine tidligere fremsatte påstande og synspunkter. Han anførte bl.a.

at det bindende svar som havde medført praksisændring, skulle sidestilles med en genoptagelsesanmodning. Der blev i den forbindelse henvist til SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR, hvor Skatterådet ikke svarede på spørgsmål 2, men i stedet anså spørgsmålet som en anmodning om genoptagelse.

Der blev henvist til lighedsgrundsætningen, og at selskabet skulle have samme genoptagelsesmuligheder som øvrige virksomheder inden for branchen. Der blev henvist til Skattestyrelsens mail, hvoraf det fremgik, at nogle virksomheder inden for branchen havde fået genoptaget afgiftsansættelser længere tid tilbage end den 1. juli 2010.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Skattestyrelsen anførte bl.a. at Skatterådets bindende svar gengivet i SKM2015.638.SR og SKM218.250.SR ikke var sammenlignelige med det bindende svar der medførte praksisændringen, og som har betydning for denne klage.

Der var ikke tale om forskelsbehandling, idet de virksomheder, som havde fået genoptaget afgiftsansættelserne længere tid tilbage, havde anvendt reglerne i skatteforvaltningslovens § 31 og skatteforvaltningslovens § 35g.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

”Stk. 1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.”

Efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan en ændring af afgiften kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles eller anmodes senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet, for det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Selskabet, der driver virksomhed med autoophug, har anmodet om genoptagelse af afgiftsansættelsen vedrørende dets aktivitet med køb og salg af brugte reservedele opkøbt fra privatpersoner.

EU-domstolens dom af 18. januar 2017 nr. C471/15 og Vestre Landsretsdom den 20. juni 2017, gengivet i SKM2017.189.VLR, resulterede i underkendelse af praksis vedrørende opgørelse af afgiftstilsvar for køb og slag af brugte reservedele opkøbt fra privatpersoner. Den nye praksis betyder, at virksomheder ved opgørelse af afgiftstilsvar kan vælge, at anvende de særlige regler i brugtmomsordningen jf. momslovens § 69-71, i stedet for de almindelige regler i momsloven.

Selskabet har med henvisning til styresignalet i SKM2019.189.SKTST fået genoptaget afgiftsansættelserne for perioden fra den. 1. juli 2010 og frem.

Klagen vedrører herefter ekstraordinær genoptagelse af selskabets afgiftsansættelse for perioden 1. januar 2007 – 30. juni 2010.

Selskabet har indenfor 6 måneder efter offentliggørelsen af praksisændringen, anmodet om genoptagelse af afgiftsansættelsen, hvorfor bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er opfyldt

Efter lovens ordlyd kan der ske ekstraordinær genoptagelse af den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelse af praksis.

Af det bindende svar spørgsmål 1, som resulterede i praksisændringen, er der ikke spurgt til en specifik afgiftsperiode, men en afklaring af, om spørger kan anvende brugtmomsordningen. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at genoptage afgiftsansættelsen ekstraordinært længere tid tilbage, end det styresignalet i SKM2019.189.SKTST giver adgang til. Der er lagt vægt på, at det bindende svar er på den afgiftsmæssige virkning af virksomhedens dispositioner, og at der ikke er spurgt til en specifik afgiftsperiode. De af repræsentanten fremførte bindende svar gengivet i SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR kan ikke føre til et andet resultat, idet der blev spurgt til en specifik afgiftsperiode med tilbagevirkende kraft, som derfor blev anset som en anmodning om genoptagelse. Dette adskiller sig fra det i nærværende sag omhandlede bindende svar, der medførte praksisændring, og som har betydning for denne klage. Det bemærkes yderligere, at Skattestyrelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 25 er bundet af et bindende svar fra og med afgivelse af svaret, og en borger/virksomhed kan støtte ret på det bindende svar fra dette tidspunkt.

Repræsentantens henvisning til, at det bindende svar skulle have været behandlet som en anmodning om genoptagelse, kan ikke imødekommes. Praksisændringen giver mulighed for at vælge mellem brugtmomsordningen eller momslovens almindelige regler. Det bindende svar kan derfor ikke sidestilles med en anmodning om ændring af tidligere års afgiftsansættelser.

Det bindende svar blev afgivet af SKAT den 6. august 2010, hvorfor den periode, der var til prøvelse og som kan genoptages ekstraordinært, er fra og med afgiftsperioden fra den 1. juli 2010.

Underkendelse af praksis skete ved EU-domstolen af 18. januar 2017 og Vestre Landsrets dom af 20. juni 2017. Reglen om genoptagelse 3 år forud for underkendelse af praksis, giver derfor ikke selskabet mulighed for genoptagelse længere tid tilbage end den 1. juli 2010 og frem.

Det forhold, at enkelte andre afgiftspligtige som følge af egne klagesager vedrørende afslag på ordinær genoptagelse af afgiftsansættelsen kan have opnået et genoptagelsestilsagn og efterfølgende en genoptagelse af klagesagen vedrørende et afgiftstilsvar længere tilbage end 1. juli 2010, kan endvidere ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes tillige i den forbindelse, at der i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, ikke er henvist til fristerne i §§ 31, stk. 2 og 32 m.fl.

SKATs afgørelse med afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse for perioden 1. januar 2007- 30. juni 2010 stadfæstes derfor.