Kendelse af 28-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-11-2020

Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for moms af tab på debitorer på 19.458 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015, idet tabet ikke er anset for fradragsberettiget i henhold til momslovens § 27, stk. 6.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, der i det centrale virksomhedsregister, CVR, var registreret under branchekoden 432200 VVS- og blikkenslagerforretninger.

Virksomheden blev etableret den 1. juni 2001 og ophørte pr. 30. juni 2015.

Af virksomhedens resultatopgørelse fremgår, at virksomheden i regnskabsåret 2015 havde en omsætning på 79.023,15 kr. og andre omkostninger på 77.832,06 kr. Af noten til posten ”andre omkostninger” fremgår, at beløbet vedrørte tab på debitorer.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden som følge af tab på debitorer tog et momsfradrag på 19.458 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015.

Momsfradraget angik følgende fakturaer:

Fakturanr. 589-596

Fakturanr. 589, 590, 591, 592, 593, 594, 595 og 596 er udstedt til [virksomhed2] ApS (herefter debitor 1). Fakturaerne er alle udstedt den 22. maj 2013.

Ifølge repræsentanten var fakturaerne oprindeligt udstedt som en samlet faktura med fakturanr. 581 udstedt den 13. marts 2013 og lydende på 72.571,25 kr. Repræsentanten har oplyst, at debitor 1 ønskede fakturaen opdelt, og at der i forbindelse med udstedelsen af kreditnota på faktura 581 skete en mindre regnefejl, idet de 8 nye fakturaer blev udfærdiget med et samlet beløb på 72.232,50 kr.

Repræsentanten rykkede i brev af 29. april 2013 debitor 1 for betaling af fakturanr. 581. Af brevet fremgår blandet andet, at såfremt betaling ikke sker inden 10 dage, vil sagen uden yderligere varsel blive overgivet til advokat med henblik på retslig inkasso.

Repræsentanten fremsendte den 12. juli 2013 brev til [virksomhed3] I/S (herefter advokat 1) med anmodning om varetagelse af virksomhedens interesser i den verserende sag med debitor 1, herunder om nødvendigt at tage sagen til retslig inkasso. Af brevet fremgår videre, at debitor 1 havde rejst et modkrav grundet en vandskade, som debitor 1 mente, virksomheden var ansvarlig for. Virksomheden havde i den forbindelse reduceret regningen fra 72.232,50 kr. til 43.526,25 kr., men efterfølgende efter råd fra repræsentanten krediteret denne og lavet en specificeret regning på det fulde beløb på 72.232,50 kr. Af brevet fremgår tillige, at virksomheden fortsat var indstillet på at give et nedslag i prisen, således at sagen kunne afsluttes med et forlig på 35.000 kr., hvis betaling skete inden 5 dage.

Advokat 1 rettede i brev af 28. februar 2014 henvendelse til debitor 1 med krav om betaling af fakturanr. 581 på 72.571,25 kr. Advokaten anmodede endvidere, såfremt indsigelsen om vandskade fortsat var relevant, om dokumentation for vandskaden, for at skaden skyldtes virksomhedens forhold, for udbedringsomkostningen, samt for at forsikringen havde afvist at dække skaden.

Debitor 1 besvarede i brev af 26. marts 2014 henvendelsen med, at kravet om indbetaling af 72.571,25 kr. måtte bero på en misforståelse, idet debitor 1 havde fået krediteret fakturaen grundet dårligt udført arbejde, som udløste en større vandskade.

Advokat 1 anmodede i brev af 31. marts 2014 debitor 1 om dokumentation for, at der var udstedt kreditnota eller givet anden form for afkald på fakturabeløbet. Ifølge virksomheden reagerede debitor 1 ikke på henvendelsen.

Den 23. maj 2014 fremsendte advokat 1 igen brev til debitor 1, hvoraf fremgår, at der ville blive udtaget stævning, medmindre der skete betaling af 72.571,25 kr., eller der blev indgået forlig i overensstemmelse med senest fremlagt tilbud.

Af mail af 5. august 2014 fremgår, at advokat 1 på ny havde rykket debitor 1 for betaling, men at debitor havde afvist kravet.

Repræsentanten fremsendte den 6. august 2015 brev til debitor 1, hvoraf fremgår, at virksomheden tilbød et forlig på 25.000 kr. til fuld og endelig afregning af sagen. Det fremgår videre, at såfremt debitor 1 ikke reagerede på brevet, ville sagen blive overgivet til retslig inkasso med det oprindelige skyldige beløb på 72.571,25 kr.

[virksomhed4] (herefter advokat 2) fremsendte den 9. december 2015 brev til debitor 1, hvoraf fremgår, at såfremt den tilbudte forligssum på 25.000 kr. ikke blev indbetalt, ville sagen blive indbragt for retten med henblik på inddrivelse af det oprindelige skyldige beløb på 72.571,25 kr. med tillæg af renter.

Af cvr.dk fremgår, at debitor 1 fortsat var aktiv primo september 2019.

Faktura.nr. 600

Faktura.nr. 600 er udstedt til [person2] (herefter debitor 2). Fakturaen, der er på 25.057,58 kr., er udstedt den 29. juli 2013.

Repræsentanten fremsendte den 19. juni 2014 en rykkerskrivelse til debitor 2 med anmodning om betaling af fakturanr. 600. Af brevet fremgår videre, at såfremt virksomheden intet hørte, ville sagen blive overgivet til retslig inkasso. Debitor 2 besvarede i mail af 23. juni 2014 henvendelsen. Af mailen fremgår, at fakturaen ikke vil blive betalt grundet fejl og mangler og ikke færdiggjort arbejde, samt at debitor 2 forventede, at betalingskravet ville blive trukket tilbage.

Repræsentanten fremsendte den 3. juli 2014 brev til debitor 2, hvoraf fremgår, at virksomheden tilbød at give et nedslag i prisen således, at der til fuld og endelig afregning kunne indbetales 20.000 kr.

Den 30. juli 2014 fremsendte repræsentanten på baggrund af en længere mailkorrespondance på ny brev til debitor 2. Af brevet fremgår, at virksomheden fortsat var indstillet på at få sagen afsluttet med 20.000 kr. til fuld og endelig afregning. Såfremt debitor 2 ikke indbetalte beløbet, ville sagen overgå til retslig inkasso. Debitor 2 besvarede i mail af 30. juli 2014 henvendelsen. Af mailen fremgår, at debitor 2 ved en eventuel retssag ville rette et erstatningskrav mod virksomheden for indkøb af materialer og udgifter til reparation og nedtagning af det af virksomheden installerede varmesystem.

Repræsentanten fremsendte den 5. november 2014 brev til debitor 2, hvoraf fremgår, at det var sidste anmodning om betaling, inden sagen ville blive videresendt til advokat. Debitor 2 besvarede brevet i mail af 28. november 2014 med, at fakturaen ikke ville blive betalt, og at debitor 2, såfremt der blev rejst krav via fogedretten, ville rejse et modkrav for fejlbehæftet rådgivning og tab i forbindelse med installation og senere fjernelse af et mangelfuldt og fejlbehæftet varmesystem.

Repræsentanten fremsendte i brev af 6. august 2015 et nyt forslag til debitor 2, hvorefter der til fuld og endelig afregning kan ske indbetaling af 15.000 kr. Det fremgår videre, at såfremt beløbet ikke blev betalt, ville sagen overgå til retslig inkasso med henblik på inddrivelse af det oprindeligt skyldige beløb på 25.057,58 kr.

Advokat 2 fremsendte den 9. december 2015 brev til debitor 2, hvoraf fremgår, at såfremt den tilbudte forligssum på 15.000 kr. ikke blev betalt, ville sagen blive indbragt for retten med henblik på inddrivelse af det oprindelige skyldige beløb på 25.057,58 kr. med tillæg af renter.

Repræsentanten har fremlagt to overslag over udgifter til retssagsførelse.

Af det første overslag vedrørende debitor 1 og 2 udarbejdet af advokat 2 den 3. februar 2016 fremgår følgende:

”Det er meget svært at sige hvad udgifterne reelt kan løbe op i, da vi jo på forhånd ved, at der formentlig vil komme indsigelser omkring kravene, og derved overgår sagerne til behandling ved Retten.

Måtte der komme indsigelser vil jeg tro, at udgifterne i sagen mod [person2] kan løbe blive omkring 15.000 kr. og at sagen mod [virksomhed2] ApS omkring 30.000 kr.

Det er med alle de forbehold der nu kan være.”

Af det andet overslag udarbejdet af advokat 1 den 3. marts 2017 vedrørende fordringen på debitor 2 fremgår følgende:

”Det er min opfattelse, at sagen alene kan anlægges som voldgiftssag, hvorved omkostningerne antages at være mellem 40.000 og 50.000 kroner.

Jeg vil derfor ikke ud fra et økonomisk perspektiv anbefale at føre sagen.”

Repræsentanten har endvidere fremlagt mail af 8. februar 2017 fra advokat 1 vedrørende fordringen på debitor 2, hvoraf følgende fremgår:

”I fortsættelse af vedhæftede skrivelse skal jeg oplyse, at sagen måtte opgives, da beløbet ansås for uerholdeligt bl.a. grundet de fremsatte indsigelser.”

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 3. april 2017 nægtet virksomheden fradrag for moms af tab på debitorer på i alt 19.458 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”...

2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der kan ikke godkendes fradrag for moms vedrørende tab på debitorer med i alt 19.458 kr.

Da du allerede har foretaget fradrag for momsen på de 19.458 kr. så foreslår SKAT et yderligere momstilsvar på 19.458 kr., hvorefter din salgsmoms nu udgør 19.756 kr.

Forklaring på ændringen af salgsmoms:

Efter reglerne i momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet) efter reglerne i momslovens § 23, stk. 1.

Hvis en virksomhed har et tab på debitorer, kan afgiftsgrundlaget fradrages med 80 pct. af det konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres. (momslovens § 27, stk. 6)

Forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget er, at tabet er konstateret. Konstatering af tab forudsætter efter momsloven og dens tilhørende retspraksis som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet.

Det er uden betydning, at din revisor og advokat har vurderet, at det er usandsynligt, der kan opnås medhold i at køber skal betale. Se SKM2010.62.BR. (Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit D.A.8.1.1.6.4.8.)

Ovenstående udgangspunkt fraviges blandt andet i sager, ved fordringer over 3.000 kr. uden for konkurs og akkord m.v., hvor tabet ikke er konstateret ved indenretlige skridt.

Det fremgår endvidere, at der i begge sager ikke er enighed mellem kreditor og debitor om de pågældende fordringers værdi (sagerne er således ikke uomtvistet og endelige).

Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit D.A.8.1.1.6.4.8: (uddrag)

(SKM = SKAT-meddelelse)

I styresignal SKM2014.645.SKAT har SKAT under henvisning til den praksisændring, som blev meldt ud i juni måned 2010 i henholdsvis SKM2010.380.SR og SKM2010.393.SKAT, præciseret, at det ikke er en betingelse for at foretage regulering for tab på fordringer over 3.000 kr. uden for konkurs og akkord m.v. efter en konkret vurdering, at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed.

I SKM2010.393.SKAT fastsætter Skatteministeriet dog i tilknytning til praksisændringen i SKM2010.380.SR blandt andet følgende betingelse for at kunne fratrække momsen:

Det er endvidere en forudsætning, at fordringen er uomtvistet og endelig og at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, idet der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af fordringen.

I konkrete sager er der således lagt vægt på, at det blandt andet er en forudsætning for at kunne opnå fradrag for momsen, at fordringen er uomtvistet og endelige.

I sagerne vedrørende [virksomhed2] og [person2] fremgår det af indsendte materiale, at fordringerne ikke er uomtvistet og endelige, hvorfor SKAT ikke kan godkende fradrag for momsen på i alt 19.458 kr.

...

Vi mener ikke, at din revisor er kommet med nye oplysninger, det kan ændre sagens afgørelse. Det betyder derfor, at vi fortsat fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for moms vedrørende tab på debitorer med i alt 19.458 kr.

Din revisor henviser til Styresignalet herunder SKM2014.645, SKM2010,380.SR og SKM2010.393 idet det af disse afgørelse helt klart fremgår, at det IKKE er en betingelse for at foretage tab på debitorer/fordringer på over 3.000 kr. – at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed. Du har dog forsøgt at inddrive fordringerne via din advokat.

Vi er helt enige med din revisor i, at det IKKE er en betingelse for at foretage tab på debitorer/fordringer på over 3.000 kr. momsmæssigt – af fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed.

Hertil skal det bemærkes, at det også fremgår af SKM2014.645.SKAT, SKM2010,380.SR og SKM2010.393.SKAT, at der i tilknytning hertil er øvrige betingelser, der også skal være opfyldt for, at fradrag kan tages. En af betingelserne er bl.a. at fordringen skal være uomtvistet og endelig. Som det fremgår af SKM2010.380.SR, så er det en forudsætning, at fordringen er uomtvistet og endelig OG at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, idet der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen af fordringen. Altså begge betingelser skal være opfyldt.

Din revisor skriver, at han mener, at fordringerne ER uomvistelige og endelige, idet I endnu engang har taget kontakt til din advokat, men henblik på forespørgsel om, hvor store omkostninger, der vil være forbundet ved netop at føre denne sag. Din revisor skriver herefter, at I derfor er af den opfattelse, at sagen er endelig og at du i denne forbindelse ikke har nogen chance for at vinde, hvorfor du i sidste ende vil stå tilbage med et endnu større tab, på baggrund af de nævnte omkostninger forbundet hermed (anlæg af voldgiftssag er vurderet af advokaten til at udgøre et sted mellem 40.000 kr. – 50.000 kr.)

Ud fra det indsendte materiale i begge sager, fremgår det, at der ikke er enighed mellem dig og debitor om de pågældende fordringers værdi på grund af fejl/mangler ved det udførte arbejde, hvorfor fordringerne må anses for IKKE at være uomtvistet og endelige. Du har dog forsøgt at indgå forlig med debitorerne, mod betaling af lavere beløb end oprindelig faktureret, men dette er blevet afvist.

I henhold til Den juridiske vejledning 2017-2 afsnit D.A.8.1.1.6.4.8. fremgår det, at som udgangspunkt er det en betingelse for at foretage regulering af momsgrundlaget i forbindelse med tab på debitorer, at tabet er konstateret. Konstatering af tab forudsætter efter momsloven og dens tilhørende retspraksis som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. Se SKM2010.393.SKAT

I SKM2010.380.SR har Skatterådet givet en virksomhed ret til at tage fradrag i momsgrundlaget, uanset skatteyder ikke havde konstateret tabene ved indenretlige skridt. Fordringerne var forsøgt inddrevet gennem en rykkerprocedure i inkassoafdelingen hos skatteyder selv og herefter forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed (fordringernes værdi oversteg 3.000 kr. inkl. moms).

Der er dog i tilknytning hertil af Skatteministeriet fastsat følgende betingelser:

Der godkendes således ikke fradrag for moms vedrørende tab på debitorer med i alt 19.458 kr., idet fordringerne ikke er uomtvistet og endelige.

Der henvises endvidere til vores tidligere bemærkninger og begrundelse under pkt. 2.3. samt anvendte retsregler ovenfor.

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden skal indrømmes et fradrag for moms af tab på debitorer på i alt 19.458 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor blandt andet anført følgende:

”Under henvisning til SKATs afgørelse af 3. april 2017 agter vi hermed at klage denne afgørelse på grundlag af nedenstående grundlag.

Som det fremgår, så drejer det sig om tab på debitorer på stor kr. 77.832,- vedr. skat og kr. 19.458,- vedr. moms.

Vi vedlægger samtidig en kopi af vores skrivelse til SKAT af 15. marts 2017 hvori vi har redegjort for, hvorfor vi er af den opfattelse at vores klient har fradrag for tab på nævnte debitorer, idet vi samtidig skal henvise til de af SKAT modtagne skrivelser fra [virksomhed3] i [by1], hvor Advokaten har redegjort for at en sådan sag vil afstedkomme temmelig store omkostninger, idet at der er gjort indsigelser hvorfor man skal ud i det man kalder en voldgiftssagen.

Vi henviser i den forbindelse til mail af 3. marts 2017 fra Advokat [person3] fra [virksomhed3] i [by1].

Som det fremgår af vores skrivelse side 1. afsnit 6, henviser vi til den styrejournal som SKAT selv har henvist til, idet at det ikke er en betingelse for, at man kan foretage fradrag for tab på debitorer, på over kr. 3.000,- at man har forsøgt at inddrive fordringen, idet det netop som det også fremgår af SKATs brev på side 6 af 8 hvor, SKAT henviser til samme styrejournal, at omkostningerne forbundet med at inddrive en sådan fordring, skal stå i rimelighed til fordringens størrelse hvilket netop er vores grundlag for ikke at føre denne sag, idet omkostningerne forbundet med nævnte uomtvistelig vil ligge på minimum et sted imellem kr. 40.000,- / kr. 50.000,- jf. skrivelsen fra Advokaten.

Vi vedlægger kopi med markeringer af Skats afgørelse side 6 af 8 samt ny rettelse side 6 og 9 af 15.

Da omkostningerne som nævnt skal ses i forhold til fordringens størrelse, så er vi af den opfattelse at klienten, når man sammenligne omkostninger contra fordringens størrelse, skal have fradrag for nævnte.

...”.

Af repræsentantens brev til SKAT af 15. marts 2017 fremgår blandt andet følgende:

”Under henvisning til Deres brev af 15. februar 2017, samt vores telefonsamtale af 3. marts 2017, skal vi hermed som aftalt, fremkomme med følgende kommentar hertil.

De anfører i Deres brev, at det er Deres opfattelse, at vores klient ikke kan foretage fradrag for tab på debitorer med stor kr. 77.832, - ekskl. moms, hvilket De begrunder med, at vores klient ikke har forsøgt at inddrive sit tilgodehavende.

Vi mener ikke, at dette er korrekt, idet vi har fremsendt adskillige breve fra to forskellige advokater, som har forsøgt at skrive med den ene trussel efter den anden, til de to nævnte debitorer.

Vores advokat har i samme forbindelse, som det også fremgår af det fremsendte erklæret sagerne for uerholdelige, idet modparten i den ene sag er afgået ved døden og derfor ikke kan vidne i en eventuel sag og i den anden sag er der fremkommet adskillige kommentarer, med bl.a. modkrav herunder påtaler om fejl og mangler ved det udførte arbejde.

At parten i den ene sag er afgået ved døden afstedkommer som også af Dem nævnt, ikke at man bare kan afskrive beløbet som tabt, men samtidig taget i betragtning af, at denne også havde en del indsigelser imod vores klient og dennes udførte arbejde, som i den anden sag og i den forbindelse havde temmelig store modkrav.

I Deres skrivelse af 15. februar 2017, henviser De på side 6 af 8, til adskillige regler i hhv. momsloven samt ligningsvejledningen, herunder henvist til styresignal SKM2014.645, SKM2010.380.SR og SKM2010.393 idet det af disse afgørelser helt klart fremgår, at det IKKE er en betingelse at foretage tab på debitorer/fordringer på over kr. 3.000,- at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, hvilket denne dog er i dette tilfælde.

Det fremgår endvidere af sidstnævnte afgørelse, at det er en forudsætning, at man har foretaget tilstrækkelige forsøg på inddrivelse af fordringen, men samtidig at omkostningerne ved denne inddrivelse skal stå i rimeligt forhold til fordringens størrelse.

De gør samtidig opmærksom på, at der er lagt vægt på, at en sådan fordring skal være uomtvistelig og endelig for netop at kunne foretage fradrag herfor og ligeledes fradrag for momsen.

De er dog af den opfattelse, at undertegnede samt vores klient, ikke har foretaget det fornødne, hvilket vi er uenige i, idet vi netop er af den opfattelse, at fordringen ER uomtvistelig og endelig, idet vi i denne forbindelse endnu engang har taget kontakt til vores advokat, med henblik på forespørgsel om hvor store omkostninger der ville være forbundet ved netop at føre denne sag.

Vi har i den forbindelse den 3. marts 2017 modtaget vedlagte mail fra [virksomhed3] i [by1], fra advokat [person3], som netop beskriver at hans opfattelse er, at sagen skal anlægges som voldgiftssag på baggrund af de indsigelser som debitorerne har foretaget, hvorfor han i den forbindelse antager, at omkostningerne forbundet med at føre denne sag som minimum vil ligge et sted i størrelsesordenen imellem kr. 40.000,- og kr. 50.000,- ekskl. moms, hvorfor vi endnu engang gør opmærksom på, at der ikke vil være økonomi i at føre denne sag, idet man jo ikke som ved alle andre retssager kan være sikker på at vinde denne.

Vi er som ovenfor nævnt, samt på baggrund af den modtagne mail fra [virksomhed3] i [by1] derfor stadig af den opfattelse, at sagen er endelig og at vores klient i denne forbindelse ikke har nogen chance for at vinde denne, hvorfor vores klient i sidste ende vil stå tilbage med et endnu større tab, på baggrund af de nævnte omkostninger forbundet hermed.

Som nævnt i vores samtale så er vi også af den opfattelse, at såfremt vores klient førte denne retssag, og vores klient endte med at tabe denne, så ville vores klient ende med at stå med en fradragsberettiget udgift, som i givet fald ligeledes ville afstedkomme et endnu større fradrag skattemæssigt, hvorfor vi endnu engang må påpege, at det ikke vil være økonomisk hensigtsmæssigt hverken for SKAT eller for vores klient at føre nævnte retssag, ligesom det ikke ville være hensigtsmæssigt rent menneskeligt.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt fradrag for moms af tab på debitorer på i alt 19.458 kr.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.

Af momslovens § 27, stk. 1 og 6, fremgår følgende:

”Stk. 1. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet af afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

...

Stk. 6. I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres, jf. dog § 66 g, stk. 3. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Beløbet medregnes i den afgiftsperiode, hvor betalingen finder sted, jf. dog § 66 g, stk. 3.”

Det er således en betingelse for fradrag i henhold til momslovens § 27, stk. 6, at der er konstateret et tab, og at tabet skal relatere sig til en momspligtig leverance.

Konstatering af tab forudsætter efter momsloven som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet, jf. den praksis, der er omtalt i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.8.1.1.6.4.1.

Ifølge det oplyste udstedte virksomheden i 2013 ni fakturaer på samlet 97.293,08 kr. inkl. moms, som debitorerne nægtede at betale med henvisning til fejl og mangler ved det udførte arbejde. Virksomheden søgte herefter uden held at indgå forlig med debitorerne, ligesom virksomheden gentagende gange rykkede debitorerne gennem revisor og advokat med oplysning om, at sagerne ved manglede betaling ville blive overdraget til retslig inkasso med de oprindelige skyldige beløb.

Landsskatteretten finder ud fra en samlet konkret vurdering, at klageren ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 27, stk. 6, er opfyldt.

Landsskatteretten har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at fordringerne er bestridt af debitorerne. Der er således ikke enighed mellem virksomheden og debitorerne om, hvorvidt der består et krav samt omfanget heraf. Tabet anses dermed ikke for at være endeligt konstateret.

Landsskatteretten bemærker, at virksomhedens anbringende om, at omkostningerne til inddrivelse ikke står i et rimeligt forhold til fordringernes størrelse under de foreliggende omstændigheder, hvor der ikke er konstateret et tab, ikke kan føre til et andet resultat, jf. en lignende situation i SKM2010.62.BR, hvor retten fandt, at der ikke var fradragsret, uanset at kreditors advokat havde vurderet, at det var usandsynligt, at kreditor ville få medhold i, at debitor skulle betale.

Det er således med rette, at SKAT ikke har godkendt fradrag for moms af tab på debitorer på i alt 19.458 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.