Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 130.178 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], CVR-nummer [...1], herefter virksomheden, er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret den 1. december 2010 under branchekoden 532000 ”Andre post – og kurertjenester”. Virksomheden var i perioden 5. august 2011 til 31. december 2017 registreret under branchekoden 812900 ”Andre rengøringsydelser”. Virksomheden driver transportvirksomhed og er drevet af [person1], herefter indehaveren.

Virksomheden har i afgiftsperioden udført arbejde for [virksomhed2] ApS, som er underleverandør til [virksomhed3] A/S. Det fremgår af virksomhedens kontoudtog med konto nr. [...27] for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015, at [virksomhed2] ApS i den angivne afregningsperiode var virksomhedens eneste kunde. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for samhandelsforholdet med [virksomhed2] ApS.

Virksomheden har ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Virksomheden blev registreret for moms med virkning fra den 1. december 2010. SKAT har oplyst, at virksomheden ikke er registreret for andre forpligtelser.

Virksomhedens udgifter til underleverandører for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 er anført i kontospecifikationen til 301.376 kr. ekskl. moms.

Virksomheden udgifter til underleverandører for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 er anført i kontospecifikationen til 275.355 kr. ekskl. moms.

Virksomheden har i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2015 angivet at have benyttet sig af fremmed arbejde for i alt 650.894 kr. inkl. moms, heraf udgør momsen 130.178 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 130.178 kr. for følgende underleverandører:

2014 (moms) 2015 (moms)

[virksomhed4] ApS37.000 kr.0 kr.

[virksomhed5] ApS31.144 kr.29.830,80 kr.

[virksomhed6] ApS7.200 kr.0 kr.

[virksomhed7] 0 kr.25.004,17 kr.

I alt75.344 kr.54.835 kr.

SKAT har i forbindelse med virksomhedskontrol fundet, at en af virksomhedens underleverandører, [virksomhed5] ApS, er kendt i kædesvig sammenhænge.

SKAT har oplyst, at underleverandørerne ikke har reageret på henvendelser fra SKAT. SKAT har videre oplyst, at indsatte beløb på underleverandørernes konti straks hæves eller videreoverføres til vekselbureauer.

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører virksomhedens underleverandører:

* Fakturaerne har ikke samme brevhoved

** Mangler angivelse af virksomhedens CVR-nummer

*** Fakturadato angivet med småt i venstre hjørne ”22. november 2015 19.31”. Fakturaen er dateret efter betaling er sket

**** Mangler fakturanummer

***** Fakturaerne er ikke dateret, og indeholder samme fakturanummer

Virksomheden har som dokumentation for ovenstående underleverandørfakturaer ikke fremlagt kørselssedler eller timesedler. Virksomheden har heller ikke fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører.

Virksomheden har som dokumentation for betalingen af fakturaerne fremlagt virksomhedens kontoudtog for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015, vedrørende konto nr. [...27]. Det fremgår af kontoudtoget, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto med angivelse af navn og CVR-nr. på den omhandlede underleverandør, svarende til størstedelen af beløbene i de angivne underleverandørfakturaer. Det fremgår af virksomhedens kontoudtog, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto med angivelse af ”overførsel”, svarende til to af beløbene i de angivne underleverandørfakturaer fra [virksomhed7].

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed4] ApS, CVR-nummer [...2]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev registreret med startdato den 4. oktober 2014, under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed4] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 466500 ”engroshandel med kontormøbler” og 532000 ”andre post- og kurertjenester”. [virksomhed4]’s formål var at drive it- og elektronikvirksomhed. SKAT har oplyst, at [person2] har været registreret som direktør hos [virksomhed4] i perioden 12. december 2012 til 25. august 2014. SKAT har videre oplyst, at [person2] har været registreret med adresse i Danmark i perioden 1. december 2012 til 11. december 2013, og derefter er han registreret som forsvundet.

[virksomhed4] har haft 1 ansat medarbejder i afgiftsperioden. [virksomhed4] er blevet taget under konkursbehandling den 30. oktober 2014 og blev opløst den 25. november 2015.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt 5 fakturaer for afgiftsåret 2014. Fakturaerne vedrører kørsel samt den pågældende måned, som kørslen vedrører. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. SKAT har oplyst, at [virksomhed4] hverken har angivet moms, A-skat eller AM-bidrag i 2013 og 2014. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed4] ikke har haft biler eller udgifter til billeje, hvilket er en forudsætning for at kunne udføre transportopgaver.

[virksomhed5] ApS, CVR-nummer [...3]:

[virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5], blev registreret med startdato den 3. september 2007 under branchekoden 466900 ”Engroshandel med maskiner og andet udstyr”. [virksomhed5] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 465220 ”Engros med kød og kødprodukter” og 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr”. [virksomhed5]s formål var at drive handel og servicevirksomhed. [virksomhed5] er blevet taget under konkursbehandling den 31. marts 2016. SKAT har oplyst, at [person3] har været registreret som direktør hos [virksomhed5] i perioden 2. januar 2014 til 12. februar 2016.

[virksomhed5] har haft 2-4 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2014. I de øvrige kvartaler af 2014 og 2015 har [virksomhed5] ikke haft ansatte medarbejdere.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 8 fakturaer for afgiftsårene 2014 og 2015. Fakturaerne vedrører ”kørsel for august periode” eller ”kørsel ifølge aftale” samt angivelse af den måned, som kørslen vedrører. Fakturaerne er ikke specificerede med nærmere angivelse af det udførte arbejde. De fremlagte fakturaer har ikke ens brevhoved.

SKAT har oplyst, at [virksomhed5] i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms.

[virksomhed6] ApS, CVR-nummer [...4]:

[virksomhed6] ApS, Herefter [person4], blev registreret med startdato den 17. februar 2011 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [person4]’s formål var at drive supermarked. [person4] har skiftet navn den 3. november 2014 til [virksomhed8] ApS. [person4] har ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [person4] er blevet taget under konkursbehandling den 11. maj 2015 og blev opløst den 9. december 2015.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [person4] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2014. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører ”Kørsel i sep måned Stopper: [adresse1], [adresse2], [adresse3], [adresse4], [adresse5], [adresse6], [adresse7]”, for et samlet beløb på 36.000 kr., heraf udgør momsen 7.200 kr.

Det fremgår af fakturaen, at betalingen skal ske til konto nummer [...65]. SKAT har oplyst, at denne konto tilhører [person5], som ikke har haft nogen relation til [person4]. SKAT har videre oplyst, at [person5] er registreret indrejst fra Rumænien den 5. maj 2014 og er fra den 1. juli 2015 registreret som ukendt i [by1] Kommune. SKAT har yderligere oplyst, at beløb overført til [person5]s konto straks hæves eller videreoverføres til andre konti.

Virksomheden har ikke oplyst kontaktoplysninger for [person4].

[virksomhed7], CVR-nummer [...5]:

[virksomhed7], herefter [virksomhed7], blev registreret med startdato den 1. juni 2014 under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed7] er momsregistreret som anden udenlandsk virksomhed. [virksomhed7] ophørte den 31. december 2016. [virksomhed7] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed7]. Fakturaerne vedrører ”Kørsel” samt angivelse af den måned, som kørslen vedrører. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. To af fakturaerne er ikke dateret og indeholder samme fakturanummer. En af fakturaerne er dateret efter, at betalingen er sket. Fakturaerne indeholder ikke [virksomhed7]’s brevhoved.

SKAT har oplyst, at [virksomhed7] i begrænset omfang har angivet moms.

SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt dom fra [by1] Byret afsagt den 25. september 2017. Tiltalte i sagen har tilstået at stå bag en række selskaber, som tiltalte har anvendt til at udstede fiktive fakturaer, og har derved unddraget statskassen moms, A-skat og AM-bidrag for i alt ca. 85 mio. kr. Tiltalte i sagen har således tilstået at stå bag blandt andre [virksomhed4] og [virksomhed5], idet han havde købt stråmændenes NemID, bankkonto m.v.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for 130.178 kr. for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Købsmoms underleverandører

Efter SKATs opfattelse kan fakturaerne fra:

[virksomhed4] ApS

[virksomhed5] ApS

[virksomhed6] ApS

[virksomhed7]

ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af de pågældende virksomheder.

Ud fra det under punkt 1.1. beskrevne vedrørende de pågældende underleverandører, er det således SKATs opfattelse, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af de pågældende virksomheder, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

For så vidt angår [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS er begrundelsen, at

For så vidt angår [virksomhed6] ApS er begrundelsen, at

For så vidt angår [virksomhed7] er begrundelsen, at

SKAT betvivler således fakturaernes realitet og henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR. Ifølge denne påhviler der køber en særlig forpligtelse til at dokumentere at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Der henvises endvidere til Byretsdom SKM 2016.9.BR, hvor retten fandt, at der var rejst tvivl om fakturaernes realitet, idet der ikke kunne fremvises samarbejdsaftaler, korrespondance, timesedler og lign., hvorved fradrag for moms vedrørende underleverandører blev nægtet.

(...)

Ud fra ovenstående er det herefter SKATs opfattelse, at virksomheden kan nægtes momsmæssigt fradrag vedrørende udgifterne til [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS.

De ikke godkendte fradrag for købsmoms vedrørende disse fire underleverandører kan opgøres såleledes:

År 2014

Periode Underleverandør Beløb inkl. moms Beløb ekskl. moms moms

1.halvår [virksomhed4] ApS 185.000 148.000 37.000

1. halvår i alt 185.000 148.000 37.000

Periode Underleverandør Beløb inkl. moms Beløb ekskl. moms moms

2.halvår [virksomhed6] ApS 36.000 28.800 7.200

2.halvår [virksomhed5] ApS 191.720 153.376 31.144

2.halvår i alt 227.720 182.176 38.344

År 2015

Periode Underleverandør Beløb inkl. moms Beløb ekskl. moms moms

1.halvår [virksomhed5] ApS 149.154 119.323,20 29.830,80

1.halvår i alt 149.154 119.323,20 29.830,80

Periode Underleverandør Beløb inkl. moms Beløb ekskl. moms moms

2.halvår [virksomhed7] 125.020,84 100.016,67 25.004,17

2.halvår i alt 125.020,84 100.016,67 25.004,17

Virksomhedens købsmoms nedsættes herefter med følgende beløb:

1. halvår 201437.000 kr.

2. halvår 201438.344 kr.

1. halvår 201529.830 kr.

2. halvår 201525.004 kr.

I alt130.178 kr.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 6. november 2017, fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Ad klagens side 2-3: "Forholdet til underleverandører"

Klagers repræsentant anfører i klagens side 2, sidste afsnit, at

Det er imidlertid ikke på nogen måde dokumenteret, hvem [virksomhed1] har holdt møder med, ligesom det ikke er dokumenteret, at der reelt har foreligget samarbejdsaftaler.

I klagens side 9, andet afsnit anføres følgende:

"I nærværende sag foreligger, fakturaer og køresedler. Køresedlerne er dog forsvundet, men udgør grundlaget for faktureringen. Det er angivet, hvem der var kontaktperson hos de respektive underleverandører. Ejerne er ikke forsvundet, ligesom direktørerne er træfbare. Samtlige underleverandører er professionelle uafhængige parter, der har leveret de påkrævede ydelser. Herudover er og var samtlige underleverandører momsregistrerede ved min klients "due diligence".

Efter SKATs opfattelse, er påstanden om, at ejerne ikke er forsvundet og at direktørerne er træfbare, ganske udokumenteret.

Endelig skal det anføres, at klagers repræsentant flere gange anfører, at der har foreligget køresedler, hvoraf timeopgørelse samt de ansattes navne og arbejdssted fremgår, men at disse ikke kan fremfindes på nuværende tidspunkt.

Som begrundelse herfor anfører klagers repræsentant i klagens side 2, andet afsnit, at det skal holdes in mente, at antallet af dokumenter sammenholdt med at nærværende afgørelse vedrører kørsel helt tilbage i 2014 og 2015 medfører, at hans klient ikke har kunnet fremsende underbilag.

SKAT skal hertil bemærke, at [virksomhed1] blev anmodet om at indsende fakturaer og underbilag for perioden 1.1.2014-30.6.2015 ved skrivelse af 2. september 2015. Ved skrivelse af 15. april 2016 anmodede SKAT virksomheden om at indsende fakturaer og underbilag for 2. halvår 2016. Det kan således undre SKAT, at [virksomhed1] heller ikke på daværende tidspunkt var i stand til at indsende underbilag i form af køresedler, da SKAT anmodede om disse oplysninger kort tid efter regnskabsperiodens afslutning, i alle tilfælde for så vidt angår 1. og 2. halvår 2015.

Det er således SKA Ts opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, idet alle de fremførte påstande er udokumenterede.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at [person6] den 25. september 2017 i [by1] Byret tilstod at have drevet blandt andet [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS, idet han havde købt stråmændenes NemID, bankkonti m.v. SKAT er således uforstående overfor, hvordan [virksomhed1] kan have haft kontakt med den registrerede direktør i [virksomhed4] ApS, [person2] og den registrerede direktør i [virksomhed5] ApS, [person3], idet disse reelt kun var stråmænd.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 130.178 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Virksomheden har til støtte for påstanden anført følgende (uddrag):

”(...)

Endelige Kommentarer til SKAT’s bemærkninger og begrundelse

SKATs primære påstand er, at der ikke er leveret en egentlige og reelle ydelser til [virksomhed1], der berettiger momsfradrag. Derved nægtes min klients momsfradrag.

Hertil skal anføres, at SKAT ej ud fra en formodning kan konstatere, at der ikke er sket en reel levering af en arbejdsydelse. Der er ej forhold, der kan medføre sådan tvivl, ligesom det ovenfor er dokumenteret at der er udført reelt arbejde, udarbejdet køresedler, modtaget fakturaer og betalt fakturaer. SKATs påstand herom kan derved afvises.

SKAT ligger endvidere stor vægt på den omstændighed, at SKAT ej finder min klient har udført en tilstrækkelig due diligence. SKAT forudsætter således, at min klient ved en tilstrækkelig undersøgelse ville have konstateret, at underleverandørerne ikke betalte afgifter og skatter.

Som flere gange beskrevet ovenfor, blev arbejdet udført efter aftalte forskrifter ligesom underleverandørerne udstedte fakturaer som aftalt. Underleverandørerne fremsendte og udleverede endvidere køresedler, hvoraf det udførte arbejde fremgik. Herunder fremgår hvilke personer der har udført arbejdet og på hvilket tidspunkt.

SKAT anfører endvidere, at der ikke kan indrømmes fradrag for udokumenterede omkostninger.

SKAT anfører, finder det således ikke godtgjort, at [virksomhed1] har udført en tilstrækkelig due diligence. Det skal hertil anføres, at [virksomhed1] har udført en due diligence jf. beskrivelsen ovenfor. Her er det konstateret at selskaberne er registrerede og generelt har et godt ry i branchen, jf. diverse referencer. Idet underleverandørerne har udført et tilfredsstillende aftalemæssigt arbejde og underleverandørernes medarbejdere på et tidspunkt har klaget over manglende lønninger, har samarbejdet på intet tidspunkt givet anledning til tvivl.

Endvidere er det ikke sædvanligt i branchen, at der gennemgås interne budgetter og regnskaber for underleverandørerne. En sådan forespørgsel ville medføre, at samarbejdet ophørte straks, og [virksomhed1]s ry led et væsentligt knæk.

Som ovenfor nævnt er der tale om et urimeligt krav fra SKATs side, der grænser sig til det ulovlige. Et forhold der må anses som stærkt kritisabelt og i strid med proportionalitets- og rimelighedskravet i bl.a. Axel Kittel dommen.

Min klient har således fortaget sig enhver handling der må kræves til at sikre, at denne ikke indgår i en konstellation med svig mm. Der er udført et reelt stykke arbejde og faktureret i overensstemmelse hermed. Der er endvidere tale om fakturaer, der er indbetalt kontant.

Det skal understreges, at SKAT og Skatteankestyrelsen bør tage i betragtning, at der er tale om arbejde udført i hhv. 2014 og 2015. SKAT bør således ikke tage stilling til de krav, der nu stilles ifølge vejledning mm. på SKATs hjemmeside, idet der først i løbet af 2016 er kommet fokus på yderligere og strengere krav til due diligence. Min klient kunne på daværende tidspunkt ikke leve op til de nylige og strenge krav der stilles. Hertil bemærkes, at min klient, imod normen, rent faktisk har udført due diligence og sørget for køresedler, grundet dennes gode forretning og kræsne kunder. Disse køresedler er dog bortkommet, idet der er tale om et betydeligt antal køresedler, som er blevet opbevaret med et stort antal øvrige dokumenter, uden at der er orden i disse. Idet min klient ikke var klar over, at disse kunne blive relevante overfor øvrige parter, har denne ikke gjort noget ekstraordinært for at gemme disse dokumenter. På daværende tidspunkt var denne due diligence alene et forhold, der skulle sikre at underleverandørerne rent faktisk kunne levere ydelserne og reelt var momsregistrerede. Et forhold som såvel SKAT som Skatteankestyrelsen bedes tage i betragtning.

Kort om SKATs bemærkninger om de enkelte underleverandører

Jeg vil i det følgende forsøge, at kommentere SKATs bemærkninger om de enkelte underleverandører, sammenholdt med det ovenfor anførte.

[virksomhed4] ApS samt [virksomhed5] ApS

SKAT anfører, at de omtalte underleverandører ikke var træfbare, og alene afregnede moms m.v. i begrænset omfang.

Der skal i det hele henvises til det ovenfor anførte. Min klient har angivet underleverandørernes kontaktoplysninger, og har været i kontakt med dem gennem hele samarbejdsperioden. Underleverandørerne var desuden momsregistrerede og havde tilstrækkelig ansatte. Der var således ingen grund til at betvivle, at disse ikke overholdte deres forpligtelser ift. SKAT. Et forhold min klient umulig kunne konstatere, idet der er tale om interne forhold.

SKAT anfører endvidere, at fakturaernes udformning bærer præg af, at der ikke er et reelt indhold, idet arbejdet ikke er specificeret i form af timesedler, ruter m.v. Det fremgår endvidere, at ingen af underleverandørerne har haft biler, eller udgifter til billeje. Der har ikke været ansatte hos underleverandørerne, og stort set alle beløb der blev indbetalt til underleverandørerne, blev videreoverført eller hævet efterfølgende.

Hertil skal anføres, at der var tale om almindelig transportforretning, med udbringning af pakker. Der var således ikke tale om arbejde der adskilte sig fra faktura til faktura, ud over ruternes omfang. Min klient fandt ikke grundlag for at specificere disse yderligere, grundet det store antal af køresedler og dermed ruter.

Underleverandørerne var i besiddelse af biler og medarbejdere. Hvorledes disse er opgivet overfor SKAT, kan min klient ikke udtale sig om. Medarbejderne udførte arbejdet og var tilfredse. Der blev på intet tidspunkt klaget grundet manglende løn eller andre forhold. Min klient måtte følgelig konstatere, at arbejdet blev udført som aftalt.

Den omstændighed, at betalingerne til underleverandørerne blev videreoverført eller hævet, kan min klient på ingen måde gøres ansvarlig for. Der er tale om interne forhold hos de pågældende underleverandører, som må være et indeværende mellem SKAT og de respektive underleverandører. Min klient har hverken ret, eller pligt til at kræve indsigt i samarbejdspartneres konti.

SKAT er således forpligtet, til at anerkende min klients udgifter til disse underleverandører og dermed den samlede købsmoms.

[virksomhed6] ApS

Det fremgår, at aktiviteten i selskabet frem til starten af 2014 var at drive supermarked. At selskabet ikke har angivet moms siden 1. kvartal 2014, at selskabets direktør var en Rumænsk kvinde, der alene var registreret i Danmark i en kortere periode At betalingen af fakturaerne gik til en konto tilhørende [person5], der ingen relation havde til selskabet. At beløbene straks blev videreoverført til andre konti, og at der ikke er fremsendt kontaktoplysninger og underbilag vedr. [virksomhed6] ApS.

Hertil skal anføres, at min klient ikke forholder sig til selskabet fortid. Selskabet fungerede som transportselskab, og derved underleverandør til min klient. Min klient havde endvidere ingen viden om underleverandørens manglende godtgørelse af moms. Min klient konstaterede, at underleverandøren var momsregistreret og godtgjorde momsen jf. de respektive fakturaer.

Min klient var klar over, at den rumænske kvinde var direktør i selskabet, men denne var ikke kontaktperson. Min klient havde et meget kort samarbejde med den pågældende underleverandør, hvorfor der har været begrænset korrespondance. Min klient har således ej heller opbevaret oplysninger om denne. Derved har min klient ikke fremsendt kontaktoplysninger.

Den omstændighed, at det i fakturaen anførte kontonummer tilhører en anden kvinde, har min klient ikke været bevidst om. Denne har alene ønsket at godtgøre fakturaen, for derved at undgå problemer. Hvorvidt denne kvinde senere har disponeret over pengene, er min klient ikke vidende om. Ej heller bærer denne et ansvar herfor.

SKAT er således forpligtet til at anerkende min klients udgifter til denne underleverandør, herunder tillige købsmoms.

[virksomhed7]

SKAT anfører, at fakturaerne ikke har et reelt indhold, idet der ikke fremgår detaljer omkring ydelserne. Der er ikke indsendt underbilag, ligesom den ene faktura er udstedt efter betaling er sket. De to øvrige faktura har nummer 0003, ligesom den ene faktura har en hel anden udformning end de andre.

Det skal indledningsvist atter anføres, at arbejdet vedrørte almindelig pakkekørsel, hvorfor der ikke var behov for detaljering. Samtlige detaljer fremgik af køresedlerne, der tillige fungerede som underbilag for de udstedte fakturaer. Disse er ikke blevet indsendt, idet der er tale om et betydeligt antal dokumenter, der ikke kan lokaliseres for nuværende. Såfremt dette lokaliseres, vi det blive fremsendt. Der henvises i det hele til diskussionen ovenfor.

Den omstændighed, at en faktura er udstedt efter betaling er alene udtryk for a-conto betaling. Min klient tilbød normal ikke a-conto betaling, men dette var nødvendigt, idet underleverandøren havde problemer med at udstede fakturaer i denne periode. Denne skulle betale løn til medarbejdere, hvorfor min klient betalte a-conto. Der blev efterfølgende udstedt en faktura i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår de to fakturaer benævnt 0003, må der være tale om en fejltagelse. Underleverandøren har formentlig fået ny fakturaskabelon, hvorfor der har været rod i nummereringen. Dette kan min klient ikke erindre. Min klient kan alene konstatere, at der er tale om en fejltagelse. Denne skulle have været mere opmærksom, inden denne godtgjorde fakturaen. Der er således tale om en undskyldelig fejltagelse. Dette medfører dog på ingen måde, at samarbejdet eller fakturaerne var fiktive.

SKAT er således forpligtet til at anerkende udgifter, herunder købsmoms vedr. samarbejdet med [virksomhed7].

Afsluttende bemærkninger

Min klient indgik samarbejde med diverse underleverandører, og sørgede for at der blev udført due diligence mm. efter forskrifterne. Min klient sikrede sig, at underleverandørerne var momsregistrerede og besad den fornødne arbejdskraft og professionalitet til at udføre opgaverne.

Underleverandørerne levede op til forventningerne, og der var et godt samarbejde med disse og disses medarbejdere.

Grundet veksling i behov, valgte min klient at anvende forskellige underleverandører, der levede op til min klients behov på forskellige tidspunkter. På den måde undgik min klient at have for mange medarbejdere i perioder, hvor der ikke var behov for stor arbejdskraft. Min klient undgik derved også den administrative besvær og omkostninger forbundet med ansættelse af medarbejdere. Et forhold der efterhånden har bredt sig inden for transportbranchen.

Min klient modtog køresedler, som dokumentation for underleverandørernes udførte arbejde. Herudover modtog denne løbende klager mm., såfremt der var forhold hos underleverandørerne, der begrundede dette. Min klient havde således fuldt overblik over, at arbejdet blev udført.

Der skal endvidere henvises til, at min klient var underleverandør til [virksomhed2] ApS, der igen er underleverandør til [virksomhed3]. Denne kun ud fra oversigter og betalinger fra [virksomhed2] ApS, konstatere, at arbejdet blev udført. Manglende udført arbejde ville medføre, at min klient ikke blev godtgjort.

Min klient fik leveret god service og var glad for samarbejdet. Der var således intet der tydede på, at der var tale om momssvig mm. Der henvises i det hele til kommentarerne ovenfor.

Det kan følgelig konkluderes, at SKAT bør godkende fradrag for moms angående anvendt fremmedarbejder jf. ovenfor, idet samarbejdet er dokumenteret og fakturaerne er betalt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for virksomhedens købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af dagældende momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merafgiftsloven med senere ændringer (herefter 2013 momsbekendtgørelse), der trådt i kraft 1. juli 2013, fremgår følgende af § 84 (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i dagældende momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 130.178 kr. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt 5 fakturaer fra [virksomhed4], 8 fakturaer fra [virksomhed5], 1 faktura fra [person4] samt 3 fakturaer fra [virksomhed7].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, samt sagens oplysninger i øvrigt, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser.

Retten skal hertil yderligere bemærke, at flere af fakturaerne mangler angivelse af fakturadato, fakturanummer samt virksomhedens CVR-nummer. Det skal derudover bemærkes, at nogle af fakturaerne er angivet med samme fakturadato, og en af fakturaerne er betalt før fakturaens udstedelsesdato.

Retten har yderligere lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt køresedler eller samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller sandsynliggøre, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er blevet leveret til virksomheden.

Retten har tillige henset til, at underleverandørerne hovedsageligt ingen ansatte medarbejdere havde i den periode, som fakturaerne vedrører, hvorfor retten finder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske bankoverførsler, gør ikke i sig selv, at retten finder, at der er grundlag for et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke alene kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til virksomheden.

Retten har ved afgørelsen desuden lagt vægt på dommen fra [by1] Byret af den 25. september 2017, hvor tiltalte har tilstået at stå bag blandt andre [virksomhed4] og [virksomhed5], idet han havde købt stråmændenes NemID, bankkonto m.v.

Der henvises endvidere til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.