Kendelse af 08-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2019

SKAT har opkrævet 1.420.761 kr. i registreringsafgift, da det er SKATs opfattelse, at køretøjet er anvendt uden at betingelserne for brug af prøveskilte er opfyldt, og køretøjet er derfor registreringsafgiftspligtig her i landet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT og [Politiet] foretog en kontrol af en række køretøjer i [by1] den 22. juli 2016. På kontrollen blev ét af selskabets køretøjer stoppet. Køretøjet var en Porsche 911 Turbo med stelnummer [...]. SKAT konstaterede, at køretøjet blev anvendt til kørsel i Danmark, at køretøjet var på prøveskilte og dermed ikke indregistreret i Danmark. Selskabets køretøj blev beslaglagt.

Selskabets repræsentant har oplyst, at køretøjet var i [by1]området på kontroltidspunktet, da selskabet i salgsøjemed ville udstille og fremvise tre af selskabets køretøjer – heraf to på prøveplader – i og omkring [by1]. Fremvisning af køretøjerne foregik på [by1] Havn, [Hotel1] og [Hotel2]. Køretøjet blev desuden anvendt til en prøveturskørsel med en potentiel køber. Selskabets direktør, [person1], havde indgået aftalerne om fremvisning m.v.

Som led i fremvisningen deltog [person2]. [person2] var ikke i almindelig ansættelsesforhold ved selskabet, men var ansat hos [virksomhed1] A/S, som var ejet af samme direktør. [person2] blev honoreret for sit arbejdet for selskabet via [virksomhed1] A/S. Der blev foretaget en intern fakturering mellem selskabet og [virksomhed1] for [person2]s arbejdstid. [person2] var fører af køretøjet på kontroltidspunktet.

Det er oplyst af selskabets repræsentant, at på grund af manglende arbejdsmæssige ressourcer deltog også [person2]s samlever, [person3], i fremvisning af køretøjerne. [person3] blev aflønnet efter forbrugt tid, og der blev udarbejdet et ansættelsesbevis. [person3] var passager i køretøjet på kontroltidspunktet.

Den 23. august 2016 blev der afholdt et møde mellem SKAT og selskabets repræsentant. På mødet forklarede selskabets repræsentant, at [virksomhed2] A/S var ejer af køretøjet, som blev beslaglagt af SKAT. [virksomhed2] A/S leasede køretøjet til selskabet, som var formidler for [virksomhed2] A/S. SKAT har gjort solidarisk hæftelse gældende over for selskabet og [virksomhed2] A/S.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet 1.420.761 kr. i registreringsafgift, da det er SKATs opfattelse, at køretøjet er anvendt uden at betingelserne for brug af prøveskilte er opfyldt, og køretøjet er derfor registreringsafgiftspligtig her i landet.

Som begrundelse herfor skriver SKAT følgende (uddrag):

”[...]

Begrundelsen for afgørelsen er følgende:

SKAT og [Politiet] har den 22. juli 2016 ved en kontrol på [adresse1] ved [...], [by1] konstateret, at konstateret, at du har indført en

Mærke Porsche

Model 911 turbo

Stelnr. [...]

Registreringsnummer Ikke registreret – køretøjet var påsat faste prøveskilte, reg.nr. [reg.nr.1]

Registreringsland Ikke indregistreret – senest registreret i Tyskland

Km. stand 52.856

og anvendt motorkøretøjet til kørsel i Danmark, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

SKAT finder endvidere, at din kørsel i et udenlandsk motorkøretøj ikke er omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. § 17, stk. 2, § 12, § 15, stk. 2 samt §§ 18 – 25 i registreringsbekendtgørelsen.

[...]

Som følge af den manglende registrering er motorkøretøjet beslaglagt efter bestemmelserne i toldlovens § 83 (lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20. september 2016), til sikkerhed for betaling af afgift og eventuel bøde samt sagsomkostninger.

[...]

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling.”

Af SKATs sagsfremstilling fremgår følgende (uddrag):

”[...]

SKATs endelige afgørelse

SKAT finder ud fra en samlet vurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3.

Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1. Der er ikke kommet indsigelser eller yderligere dokumentation, som fører til et andet resultat.

SKAT har ved møde på [Skattecentret] den 7. februar 2017 modtaget original registreringsattest fra [virksomhed2] A/S. Det er således dokumenteret, at [virksomhed2] A/S er ejer af køretøjet. Det ændrer dog ikke på SKATs afgørelse om at gøre solidarisk hæftelse gældende mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] ApS jf. Registreringsafgiftslovens § 20.

Dette begrundes i, at der er fremlagt leasingkontrakt og registreringsattest. Det findes herefter dokumenteret, at [virksomhed2] A/S er ejer af køretøjet, og derfor hæfter efter Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. Det er desuden ved fremlæggelse af leasingkontrakt dokumenteret, at [virksomhed3] A/S er bruger af køretøjet på kontroltidspunktet og hæfter derfor jf. Registreringsafgiftslovens § 20 stk. 5.

SKAT har ved vurderingen lagt vægt på, at [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] A/S er selskaber, som er registreret og hjemmehørende i Danmark. Køretøjer, som de ejer, og som anvendes på færdselslovens område, skal derfor inden ibrugtagning være registreret i Køretøjsregistret, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, jf. § 7.

Køretøjet var påsat faste prøveskilte, men den foretagne kørsel skete ikke i overensstemmelse med reglerne for brug af faste prøveskilte, jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 76 – 80.

Køretøjet blev desuden ført af [person2], som ikke er ansat i [virksomhed3] ApS eller [virksomhed2] A/S. Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 79, stk. 1, at et prøveskilt kun må bruges af den, der har fået udleveret prøveskiltet, og de hos denne ansatte. Under kørslen var [person2]s samlever [person3] passager i køretøjet. [person2] har til politiet oplyst, at de var ude og køre en tur. Hertil skal det bemærkes, at det er de oplysninger, som SKAT modtog af politiet på standsningsstedet, hvorfor SKAT har lagt det til grund.

[person3] oplyste på kontrolstedet, at hun ikke var ansat i virksomheden. Da [person1] kom til kontrolstedet forklarede han til SKAT, at [person3] skulle køre, fordi [person1] ikke forventede at kunne køre, da de skulle til virksomhedsfrokost, hvor de indtog alkohol. Efterfølgende ændrede [person1] forklaring til, at han giver [person3] løn via [person2]. SKAT kan efterfølgende konstatere, at der den 28. juli 2016 er indberettet A-indkomst på [person3] på 1.945 kr. fra [virksomhed3] ApS.

SKAT er stadig af den opfattelse, at formålet med kørslen på standsningstidspunktet ikke kan betragtes som omfattet af lovlig kørsel på prøveskilte jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 76 – 80.

[person3] er uvedkommende for formålet med kørslen på standsningstidspunktet, hvilket er en overtrædelse af registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 3.

I relation til [person2], så kan SKAT ikke genkende udlægningen om, at have været enig i, at [person2] kunne betragtes som ansat af virksomheden [virksomhed3] ApS. Ifølge SKATs oplysninger er [person2] ansat i [virksomhed1]er, og det har SKAT lagt til grund allerede på kontroltidspunktet.

Kørslen den 22. juli 2016 er derfor ikke omfattet af den undtagelse til registreringspligt, som gælder for kørsel på faste prøveskilte, hvorfor der er indtrådt pligt til registrering af køretøjet i Køretøjsregistret.

Inden registrering i Køretøjsregistret skal der desuden afregnes registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

SKAT opkræver 1.420.761 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter.

hæfter solidarisk med køretøjets ejer [virksomhed2] A/S, som bruger af køretøjet jf. Registreringslovens § 20, stk. 5.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT ikke med rette kan opkræve 1.420.761 kr. i registreringsafgift, da køretøjet ikke er registreringsafgiftspligtig her i landet. Det er repræsentantens opfattelse, at reglerne for brug af prøveskilte er overholdt.

Subsidiært har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at såfremt Landsskatteretten ikke giver selskabet medhold i den primære påstand, så kan den manglende overholdelse af reglerne for brug af prøveskilte maksimalt udløse en bøde eller lignende.

Som begrundelse herfor, skriver selskabets repræsentant følgende (uddrag):

”[...]

[virksomhed3] ApS afviser og bestrider, at køretøjet ikke er omfattet af registreringspligt og afgiftspligt.

Baggrunden for at køretøjet var i [by1]-området på standsningstidspunktet var, at virksomheden i salgsøjemed ville udstille og fremvise 3 af virksomhedens biler, heraf 2 på prøveplader, i og omkring [by1]. Fremvisningerne foregik på [by1] Havn, [Hotel1] og [Hotel2].

På virksomhedens vegne deltog direktør [person1], [person4], [person2] og [person3]. Hensigten hermed var såvel deltagelse i fremvisningerne som arbejdet med at fragte køretøjerne mellem de forskellige fremvisningssteder samt i forbindelse med evt. demonstrationskørsler.

Samtlige deltagere havde tilknytning til virksomheden og blev aflønnet for det for virksomheden udførte arbejde.

Da der ikke var andre arbejdsmæssige ressourcer der kunne stilles til rådighed i virksomheden forespurgte direktør [person1] dagen forinden kørslen [person2] om ikke hans samlever [person3] mod betaling kunne bistå med om nødvendigt at fragte køretøjerne samt at deltage i fremvisningerne i øvrigt. Det var aftalt, at [person3] skulle aflønnes for sin indsats efter medgået tid og det var på grund af det forventede begrænsede omfang overvejet om udbetaling af lønnen kunne ske via [person2]. Virksomheden har udbetalt lønnen direkte til [person3] og der er udarbejdet ansættelsesbevis.

I relation til [person2] bemærkes, at han lønnes gennem et andet selskab ([virksomhed1] A/S) i direktør [person1]s koncern. [person2] har i et stort omfang udført forefaldende arbejde for virksomheden siden dennes opstart og har desuden stor viden om biler. Da virksomheden imidlertid endnu ikke har nået et omfang der berettiger til fastansættelse af en medarbejder til forefaldende arbejde m.v. er der i relation til [person2] internt faktureret for mandskabsudlejning/vikartjeneste efter medgået tid mellem de 2 selskaber.

I forbindelse med kontrollen meddelte SKATs repræsentant i øvrigt direktør [person1], at man var enig i at [person2] kunne betragtes som værende lønnet af virksomheden. I den skriftlige afgørelse har SKAT imidlertid ændret sin tidligere mundtlige afgørelse.

Når bl.a. henses til, at der forinden arbejdets udførsel var indgået aftale om honorering og, at virksomheden under arbejdets udførelse har haft det fulde arbejdsgiveransvar vedrørende såvel [person3] som [person2] må disse relation til reglerne for brug af prøveskilte anses som ansat/aflønnet af virksomheden. Enhver anden konklusion må i øvrigt betragtes som værende i strid med almindelige lighedsgrundsætninger i forhold til f.eks, en mindre virksomhed, der alene har mulighed og behov for indlejning af mandskab/vikartjeneste i forhold til en direkte fastansættelse.

Skat har senest i møde den 7.2.2017 med [virksomhed3] ApS anerkendt at selve formålet med kørslen var lovligt, men fastholdt, at nogle af bestemmelserne for brug af fast prøveskilte ikke var overholdt.

Uagtet ovennævnte anføres i afsnittet "SKATs endelige afgørelse", at "SKAT er stadig af den opfattelse, at formålet med kørslen på standsningstidspunktet ikke kan betragtes som omfattet af lovlig kørsel på prøveskilte...[person3] er uvedkommende for formålet med kørslen på standsningstidspunktet, hvilket er en overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen § 77, stk. 3. ".

Det af SKAT anførte må på den baggrund forstås således, at det forhold, at [person3] efter SKATs opfattelse er uvedkommende for formålet med den konkrete kørslen, medfører at reglerne for brug af prøveskilte efter SKATs opfattelse er overtrådt i en sådan grad, at der indtræder afgiftspligt, uagtet at selve formålet med kørslen i øvrigt var lovligt.

Som grundlag for afgørelsen anføres tillige, at [person2] overfor politiet skulle have forklaret, "at han var ude at køre en tur med hans kæreste", på hvilken grund det lægges til grund, at "køretøjet anvendes til privat personkørsel". Denne afgørende præmis er imidlertid helt forkert. Politiet har på intet tidspunkt spurgt [person2] til kørslens formål. Alligevel ses SKAT uden dokumentation af nogen art, at lægge denne bestridte oplysning til grund.

Det afgørende for sagens pådømmelse må derfor rettelig være om der er sket overtrædelse af reglerne for brug af faste prøveskilte, og om overtrædelserne i givet fald er af en sådan karakter, at afgiftspligten skal indtræde - uanset et i øvrigt lovligt formål med selve kørslen.

Det er virksomhedens klare opfattelse af kørsel har været velbegrundet og retmæssigt og haft et lovligt formål efter registreringsbekendtgørelsen. Virksomheden har ikke haft andre hensigter eller formål end at foretage kørslen i fuld overensstemmelse med reglerne for kørsel med prøveskilte.

Såfremt der mod virksomhedens åbenbare hensigt og formålet med fremvisningerne er foretaget noget som kunne vurderes at stride med reglerne for anvendelse af prøveskilte må det disciplinære tiltag i form af indtræden af afgiftspligt anses for at være ganske ude af proportion i forhold til den muligt begåede brøde og dennes omfang.

Det bemærkes i den forbindelse, at der på intet tidligere tidspunkt har været truffet disciplinære skridt, præciseringer eller indskærpelser overfor virksomheden. Virksomheden henviser i den forbindelse til UfR1977.179V samt SKM2013.58, hvoraf fremgår, at en enkeltstående forkert brug af prøveskilte ikke udløser afgiftspligt. Denne retspraksis kan ligeledes modsætningsvist udledes af Højesterets afsluttende bemærkninger i UFR 2016.507

Situationen forekommer under alle omstændigheder nærmere at være egnet til en indskærpelse og præcisering, såfremt det måtte vurderes, at den konkrete brug af køretøjet på prøveskilte har været delvist uretmæssig.

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har den 19. juli 2017, i forbindelse med sagens behandling hos Landsskatteretten, udtalt følgende (uddrag):

”[...]

Advokat [person5] anfører, at baggrunden for at køretøjet var i [by1]-området på standsningstidspunktet var, at virksomheden i salgsøjemed ville udstille og fremvise 3 af virksomhedens biler, heraf 2 på prøveplader, i og omkring [by1]. Fremvisningerne foregik på [by1]s Havn, [Hotel1] og [Hotel2]. Virksomheden har dog ikke dokumenteret, at der er indgået egentlige aftaler herom, forud for virksomhedens ankomst til [by1].

[...]

[person3] oplyste til SKAT på kontroltidspunktet den 22. juli 2017, at hun ikke var ansat i virksomheden, ligesom der på kontroltidspunktet ikke var oplysninger i SKATs systemer om, at [person3] skulle være ansat i [virksomhed3] ApS.

SKAT må derfor forudsætte, at ansættelsesbeviset er udarbejdet efterfølgende.

[...]

Advokat [person5] henviser til møde den 7. februar 2017 afholdt mellem SKAT og [virksomhed3] ApS, og anfører, at SKAT på mødet har anerkendt, at selve formålet med kørslen var lovlig, men fastholdt, at nogle af bestemmelserne for brug af faste prøveskilte ikke var overholdt.

SKAT kan ikke genkende den udlægning, da SKAT i hele sagsforløbet har fundet, at formålet med kørslen på standsningstidspunktet ikke kan betragtes som omfattet af lovlig kørsel på prøveskilte. Hverken [person2] eller [person3] var på kontroltidspunktet ansat i virksomheden [virksomhed3] ligesom formålet med kørslen ifølge det oplyste til politiet var, at [person2] var ude og køre en tur med sin kæreste.

Samtidig har SKAT i tlf. notat af den 16. november 2016 noteret følgende efter telefonisk samtale med advokat [person5]. ”Advokaten sagde, at han godt vidste, at der var begået nogle fodfejl i sagen fra virksomhedens side, men at det som udgangspunkt var et reelt formål, som de havde med at skulle fremvise bilen. Virksomheden ville nok eksportere bilen og advokaten havde sagt til dem, at det de tabte, så var lærepenge.”

SKAT skal desuden udtale, at på møde den 7. februar 2017 afholdt mellem [virksomhed2] og SKAT, oplyste [virksomhed2], at de havde opsagt al samarbejde med [virksomhed3] ApS. Advokat [person6] oplyste, at [virksomhed3] ApS har handlet i strid med kontraktens § 14, stk. 8, hvoraf fremgår, at leasingkontrakten kan ophæves, såfremt leasingtager anvender bilen i strid med de love, forskrifter og instruktioner der gælder for sådan brug, eller undlader at indhente de fornødne tilladelser. Hertil bemærkede direktør [person7] fra [virksomhed2], at [virksomhed3] ApS ikke på noget tidspunkt har fået tilladelse til at køre bilen til [by1] i uge 29. SKAT forespurgte til leasingkontrakten idet der er anført 0 måneder i leasingperiode. Det blev oplyst af advokat [person8] fra [virksomhed2], at det er fordi der udelukkende er tale om, at køretøjet skulle være til rådighed for demo/udstilling.

[...]”

Klagerens bemærkninger til sagen

Den 8. maj 2018 har selskabets repræsentant indsendt bemærkninger til sagen. Heraf fremgår (uddrag):

”[...]

I SKATs bemærkninger af 19.7.2017 til klagen fremgår, at SKAT har tillagt det stor vægt, at [person2] på kontroltidspunktet skulle have oplyst politiet, "at han var ude og køre en tur med hans kæreste...".

Denne udlægning, der alene bygger på 3.mandsoplysninger, er imidlertid faktuelt helt forkert, idet politiassistent [person9], der foretog standsningen jf. bilag 8, side 3 under strafansvar bl.a. har forklaret, "Som vidnet husker det, sagde føreren hverken, at der var tale om lystkørsel, eller at det var kørsel som led i fremvisningen af bilen. Vidnet fik det indtryk, at manden havde været i færd med at udstille bilen om dagen og nu gerne selv ville have en tur i den". Vidnet fastholder og bekræfter udtrykkeligt, jf. Bilag 8, side 4 øverst, at [person2] ikke har sagt, at der var tale om lystkørsel.

Der henvises endvidere til det under strafansvar af [person2] oplyste jf. bilag 8, side 6 og 7.

Som det tydeligt fremgår af ovennævnte forklaring bygger SKATs helt afgørende præmisse ikke på hvad der faktuelt er blevet oplyst af [person2], men alene på politiassistentens "indtryk".

Videre anføres i SKATs bemærkninger, at "[person3] oplyste til SKAT på kontroltidspunktet den 22. juli 2017, (fejlskrift: rettelig 2016), at hun ikke var ansat i virksomheden,...".

[...]

Det er i øvrigt korrekt, at der ikke forudgående var udarbejdet ansættelsesbevis, hvilket ansættelsens omfang heller ikke betingede efter ansættelsesbevisloven. Som imidlertid forklaret under strafansvar af [person3], afleverede hun derimod sit CPR-nr.. til bogholderen, så der kunne foretages afregning, når man efterfølgende kendte det reelle timeforbrug jf. bilag 8, side 8.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, skal der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer.

SKAT kan under betingelserne i registreringsbekendtgørelsen § 76, stk. 2 - 5, udlevere nummerplader i form af prøveskilte til erhvervsdrivende fysiske og juridiske personer, der vedvarende og i ikke-uvæsentligt omfang har brug for skiltene i deres erhverv til kørsel som nævnt i registreringsbekendtgørelsens §§ 77 – 80, jf. registreringsbekendtgørelsen § 76, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014.

Det fremgår af § 76, stk. 6, i registreringsbekendtgørelsen, at:

”SKAT kan inddrage et prøveskilt, jf. § 111, hvis skiltet bruges i strid med §§ 77-80, eller hvis rettighedshaveren i øvrigt ophører med at opfylde betingelserne i stk. 1.”

Af registreringsbekendtgørelsen § 77, stk. 3, følger, at:

”Prøveskilte må ikke bruges på køretøjer, der bruges til befordring af gods eller personer, der er uvedkommende for formålet med kørslen, jf. stk. 2.”

Personkredsen, som må anvende prøveskilte er begrænset, da det fremgår af registreringsbekendtgørelsen § 79, stk. 1, at:

”Et prøveskilt må, med de undtagelser der følger af stk. 2 og 3, kun bruges af den, der har fået udleveret prøveskiltet efter § 76, og de hos denne ansatte.”

[person2] var ansat ved [virksomhed1] A/S, men blev ad hoc udlånt til selskabet til varetagelse af diverse opgaver. Selskabet og [virksomhed1] A/S foretog en intern fakturering for [person2]s arbejde. Vederlaget blev udbetalt fra [virksomhed1] A/S til [person2]. Landsskatteretten finder, efter en konkret vurdering, at det var i selskabets interesse og efter selskabets instrukser, at [person2] var fører af det omhandlende køretøj den pågældende dag. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at [person2] må anses for at være ansat hos selskabet, da han blev standset i det omhandlede køretøj, som var påmonteret selskabets faste prøveskilte, jf. registreringsbekendtgørelsen § 79, stk. 1.

Landsskatteren finder endvidere, at [person3] var ansat hos selskabet på standsningstidspunktet. Det er dokumenteret, at der blev udarbejdet et ansættelsesbevis for [person3]s arbejde, samt at [person3] modtog et vederlag for sit arbejde. Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det var i selskabets interesse og efter selskabets instrukser, at [person3] var medpassager i det omhandlende køretøj den pågældende dag, jf. registreringsbekendtgørelsen § 77, stk. 3, og § 79, stk. 1.

Af registreringsbekendtgørelsen § 77, stk. 2, nr. 6 og nr. 8, fremgår, at prøveskilte kun må bruges til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med følgende formål:

”6) Overførsel af et køretøj til anden forhandler, andet udsalgs- eller udstillingssted eller lager. Et demonstrationssted, der ikke henhører under færdselslovens område, hvor køretøjet præsenteres for publikum i salgsøjemed, f.eks. en væddeløbsbane eller en dyrskueplads, sidestilles med et udstillingssted.

[...]

8) Demonstration eller prøve af et køretøj i anledning af salg. Kørslen må kun finde sted efter forudgående anmodning i hvert enkelt tilfælde fra en eventuel køber af et køretøj af den pågældende type.”

Det er SKATs opfattelse, at køretøjet på standsningstidspunktet blev anvendt til privat kørsel. Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at kørslen på kontroltidspunktet havde et lovligt formål efter registreringsbekendtgørelsen. Forud for standsningstidspunktet havde køretøjet været anvendt til en udstilling på [by1] Havn samt demonstrationskørsel. Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret, at kørslen på kontroltidspunktet opfyldte ét af de oplistede formål i registreringsbekendtgørelsen § 77, stk. 2, eller lå i umiddelbar forlængelse af den tidligere udstilling og demonstrationskørsel.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at kørslen har haft en sådan undtagelsesvis karakter, som i praksis kan medføre, at der ikke er sket en ibrugtagning af køretøjet på færdselslovens område. Derudover bemærker Landsskatteretten, at formålet med kørslen ikke er sammenfaldende med et af de formål som kørsel med faste prøveskilte efter registreringsbekendtgørelsen § 77, stk. 2, tillader at varetage. Køretøjet anses derfor ibrugtaget på færdselslovens område, hvilket udløser registreringspligt med deraf følgende pligt til at betale registreringsafgift, jf. registreringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, og registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1.

Det er derfor med rette, at SKAT har opkrævet registreringsafgift med i alt 1.420.761 kr., jf. registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.