Kendelse af 21-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 17-0890720

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af momstilsvar Afgiftsperiode 2013 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt 2014 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt 2015 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt	18.639,31 kr. 1.495,39 kr. 2.685,40 kr. 24.558,91 kr. 47.379,01 kr. 11.780,73 kr. 2.811,56 kr. 48,00 kr. 13.126,20 kr. 27.766,49 kr. 11.717,80 kr. 918,61 kr. 0,00 kr. 1.441,82 kr. 14.078,23 kr.	0 kr. Subsidiært fradrag for købsmoms 0 kr. Subsidiært fradrag for købsmoms 0 kr. Subsidiært fradrag for købsmoms	10.639,31 kr. 1.495,39 kr. 2.685,40 kr. 24.558,91 kr. 39.379,01 kr. 11.780,73 kr. 2.811,56 kr. 48,00 kr. 13.126,20 kr. 27.766,49 kr. 11.717,80 kr. 918,61 kr. 0,00 kr. 1.441,82 kr. 14.078,23 kr.

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret med 47.379 kr. for 2013, 27.766 kr. for 2014 og 14.078 kr. for 2015.

Forhøjelserne er en afledt følge af et skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed på 209.676 kr. i sagen [...].

Klageren har ikke for indkomstårene 2012 – 2015 været registeret med selvstændig virksomhed.

Klageren har for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 ifølge indberetninger til SKAT haft en lønindkomst på henholdsvis 175.886 kr., 152.646 kr., 266.390 og 344.994 kr.

For indkomståret 2013 har klageren ifølge indberetninger til SKAT desuden modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse med 77.285 kr. og sygedagpenge med 11.082 kr.

For indkomståret 2014 har klageren ifølge indberetninger til SKAT desuden modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse med 536 kr.

For indkomståret 2015 har klageren ifølge indberetninger til SKAT desuden modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse med 6.759 kr., sygedagpenge med 3.271 kr. og feriedagpenge med 8.270 kr.

I perioden 01.01.2011 – 01.07.2016 havde klageren ifølge CPR-registeret bopæl på adressen [adresse1], [by1]. Ifølge CPR-registeret flyttede klageren den 1. juli 2016 til [ø1] på adressen [adresse2], [by2].

Money Transfer

I forbindelse med SKATs Money Transfer projekt, har SKAT indhentet oplysninger fra en række banker om pengeoverførsler til og fra et antal udvalgte lande. Det fremgår af disse oplysninger, at klageren har fået overført beløb fra udlandet.

SKAT har herefter anmodet klageren om at indsende kontoudtog for i alt 4 konti i [finans1].

Klageren har herefter indsendt kontoudtog for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 for følgende konti i [finans1]:

7532 818 802

3494 323 698

4379 172 151

8973 558 294

3499 791 436

Salg af fisk, omsætning

Ved gennemgangen af de indsendte kontoudskrifter for de 5 bankkonti for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2015 har SKAT konstateret, at adskillige posteringstekster tyder på, at indsætningerne er betalinger for salg af fisk.

Klageren har oplyst følgende om aktiviteten:

’’(...)

Da jeg på et tidspunkt flyttede til [by3] fra [ø1], var der flere af mine kolleger, venner og bekendte der spurgte, om jeg kunne skaffe laks fra [ø1] / Østersøen. Jeg startede således – en hobby – med at formidle ”[ø1]er laks” til jul”

”Som jeg nævnte i mit sidste svar, har jeg aldrig lavet noget regnskab ifm. formidling af fisk, da der var tale om en hobby. Dog har jeg – efter bedste evne – regnet mig frem til ”overskud” og ”udgifter” ifm. ovennævnte formidling af fisk:

”Overskud” ved salg af fisk: Salg minus køb, i alt 13.500 kr.

Og minus ”Udgifter” ved salg af fisk: Færgebilletter, bro, bensin og mad, i alt 8.100 kr.”

”Jeg kan ikke dokumentere nogle af udgifterne, da jeg ikke har gemt diverse bilag / kvitteringer.”

”Der har aldrig været tale om decideret salg af fisk, men alene en formidling af fisk på foranledning af venner og bekendte. Altså er der tale om en hobby, hvorfor der aldrig er lavet et regnskab og der findes ej heller fakturaer på udgifter mm.

Betaling for de fisk jeg har formidlet er betalt kontant, hvorfor der ikke findes fakturaer der kan dokumentere afholdte udgifter.”

(...)’’

SKAT har den 15. august 2016 fremsendt et forslag til ændret skatteansættelse, hvor overskud ved salg af fisk opgøres skønsmæssigt til:

2012 + 48.250 kr.

2013 + 82.739 kr.

SKAT har den 6. marts 2017 fremsendt et nyt forslag, hvor forhøjelsen vedrørende indkomståret 2012 frafaldes grundet frist overskridelse.

Ved dette nye forslag har SKAT for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 ansat overskud ved salg af fisk til henholdsvis 111.341, 65.251 kr. og 33.094 kr.

SKAT har på baggrund af teksten på kontoposteringer på bankkontiene opgjort den skønsmæssige omsætning ved salg af fisk til henholdsvis 236.895 kr., 138.832 kr. og 70.391 kr. for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Klagerens har den 10. april 2017 fremsendt nedenstående bemærkninger til indsættelser foretaget i indkomståret 2013, 2014 og 2015:

’’(...)

År 2013

Kontonummer [...49]:

26.09 900 kr. [person1] Beløbet er udlæg: Jeg har handlet på vens vegne. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra d. 24.11.16 (dog byttet om på teksten her).

28.10 3.000 kr. [person2] Beløbet er overførsel af gevinst fra spil foretaget af spilleven på mine vegne. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra d. 24.11.16.

05.11 270 kr. [spilleklub] gevinst Beløbet er gevinst fra [spilleklub] jeg var medlem af. [spilleklub] = [...]. Se også mit svar fra den 12.05.16 Og dit brev fra den 05.10.16, hvor du skriver, at dette beløb ikke skal medregnes som omsætning af fisk.

Kontonummer [...02]:

17.01 5.000 kr. [person3] Beløbet stammer fra spil. Se også mit svar fra den 03.03.16.

18.02 7.000 kr. [projekt1] Beløbet stammer fra spil. Grunden til, at transaktionen er benævnt [projekt1] er, at jeg ikke ønskede, at man på mit kontoudtog kunne se, at der var tale om spil. Se også mit svar fra d. 03.03.16.

20.06 1.800 kr. [person4] (kontant) Beløbet stammer fra indbetaling fra ven, som skyldte mig 1.800 kr. Pengene = 1.000 PLN havde jeg lånt [person4] under en tur til Polen. Se venligst også indsendt kontoudskrift hvor du kan se, at jeg i dagene inden indbetaling opholdt mig i Polen. Se også mit svar fra den 03.03.16.

05.09 12.000 kr. [person3] Beløbet stammer fra spil. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul.

23.09 527 kr. Indb. Kontant Her skriver jeg, at beløbet stammer fra et udlæg. Beløbet kan også være indbetaling af mønt via mønttæller. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra d. 03.03.16.

01.10 4.000 kr. Udlæg 02.09 Beløbet er mit udlæg af fælles udgifter (siden sidste overførsel af udlæg den 02.09 – derfor denne tekst. Se også posteringer på kontoudskrift efter den 2. september). Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra den 03.03.16.

10.12 5.500 kr. [ø1] Beløbet stammer fra spil. Grunden til, at transaktionen er benævnt [ø1] er, at jeg ikke ønskede, at man på mit kontoudtog kunne se, at der var tale om spil. Se mit svar fra den 24.11.16. Se også mit svar fra d. 03.03.16.

10.12 910 kr. Udlæg Beløbet er mit udlæg af fælles udgifter. Se også posteringer på kontoudskrift umiddelbart inden dato. Se også mit svar fra den 03.03.16.

23.12 16.120 kr. [person3] Beløbet stammer fra spil. Se også mit svar fra d. 03.03.16.

23.12 8.200 kr. [person5] og [person6] Beløbet stammer fra spil. Grunden til, at transaktionen er benævnt [person5] og [person6] er, at jeg ikke ønskede, at man på mit kontoudtog kunne se, at der var tale om spil. Se også mit svar fra d. 03.03.16.

23.12 15.000 kr. [person7], [person8] m.fl. Beløbet stammer fra spil. Grunden til, at transaktionen er benævnt [person7], [person8] m.fl. er, at jeg ikke ønskede, at man på mit kontoudtog kunne se, at der var tale om spil. Se også mit svar fra d. 03.03.16.

Kontonummer [...94]:

04.01 18.000 kr. [person9] Indsætning er spillevens nettoandel af tab på spil. Se mit svar fra d. 03.03.16. I samme svar er der også en forklaring på overførsel fra [person9] til samme konto i januar 2012. Se også mit svar fra den 12.05.16 hvor jeg på din opfordring har nævnt [person9]s adresse. [person9] bor i Finland. Det er usandsynligt, at jeg skulle formidle ca. 100 laks til Finland.

21.01 22.000 kr. [person9] Indsætning er spillevens nettoandel af tab på spil. Se mit svar fra d. 03.03.16. I samme svar er der også en forklaring på overførsel fra [person9] til samme konto i januar 2012. Se også mit svar fra den 12.05.16 hvor jeg på din opfordring har nævnt [person9]s adresse. [person9] bor i Finland. Det er usandsynligt, at jeg skulle formidle over 100 laks til Finland.

12.06 3.676,95 kr. Fremmed valuta Indsætning på dette beløb er indbetaling af 500 euro. Inden indbetaling var denne konto i overtræk og da jeg havde 500 euro i kontanter, valgte jeg at sætte dette beløb ind på min konto. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra den 03.03.16.

12.06 2.000 kr. Kontant Indsætning på dette beløb er indbetaling af kontanter jeg havde ”i lommen”. Inden indbetaling var denne konto i overtræk og da jeg havde nogle kontanter liggende, valgte jeg at sætte dette beløb ind på min konto. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra den 03.03.16.

År 2014

Kontonummer [...49]:

17.03 8.000 kr. [person10] Beløbet er overførsel af gevinst fra spil foretaget af spilleven på mine vegne. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra d. 07.02.17.

04.04 3.500 kr. [person2] Beløbet er overførsel af gevinst fra spil foretaget af spilleven på mine vegne. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra d. 07.02.17.

04.06 7.000 kr. [person2] Beløbet er overførsel af gevinst fra spil foretaget af spilleven på mine vegne. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra d. 07.02.17.

Kontonummer [...02]:

05.03 10.000 kr. [person11] Beløbet stammer fra spil. Grunden til, at transaktionen er benævnt [person11] er, at jeg ikke ønskede, at man på mit kontoudtog kunne se, at der var tale om spil. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra d. 07.02.17. Se også mit svar fra den 03.03.16.

05.03 10.000 kr. [person3] Beløbet stammer fra spil. Grunden til, at transaktionen er benævnt [person3] er, at jeg ikke ønskede, at man på mit kontoudtog kunne se, at der var tale om spil. Bemærk også datoen, fisk formidles alene op til jul. Se også mit svar fra d. 07.02.17. Se også mit svar fra den 03.03.16.

År 2015

Kontonummer [...49]:

12.01 5.177 kr. Tak og god bedring Denne ovf. kan jeg ikke huske hvad er. Jeg har kontaktet [finans1] (24/7), men de kan ikke give en forklaring på, hvor pengene kommer fra. Umiddelbart tænker jeg, at beløbet er ovf. af gevinst fra spil foretaget af spilleven på mine vegne. Se også mit svar fra den 07.02.17.

(...)’’

Klageren har i forbindelse med klagen indsendt en erklæring underskrevet af [person12], der er bosiddende i Finland:

’’(...)

Den 4. januar 2013 og 21. januar 2016 overførte jeg henholdsvis 18.000 kr. og 22.000 kr. til [person3]. Jeg overførte pengene til konto [...94], reg.nr. [...].

Begge beløb var penge jeg skyldte [person3], da han havde placeret spil på mine vegne.

Jeg kan oplyse, at [person3] og jeg har været spillevenner igennem ca. 42 år.

En af grundene til, at [person3] placerede spil for mig er, at det ikke er muligt at spille fra Finland hvor jeg bor, hos de firmaer vi spillede.

(...)’’

Salg af fisk, fradrag for udgifter

I forbindelse med sagsbehandlingen ved SKAT har klageren indsendt en artikel af 27. februar 2014 fra Berlingske med overskriften ”Du kan fortsat få laks til lavpris”.

Det fremgår af artiklen, at forbrugerne i øjeblikket kan købe et kilo røget laks på tilbud til mellem 120 kr. og 140 kr., selvom priserne bør ligge på mellem 200 kr. og 300 kr., hvis både detailbutikkerne og røgerierne skal tjene på det.

Det fremgår endvidere af artiklen, at firmaet [virksomhed1] sidste år betalte mellem 40 kr. og 48 kr. pr. pr. kilo fersk laks hos de udenlandske leverandører.

Klageren har fremsendt kopi af 3 fakturaer udstedt af Brdr. [virksomhed2] A/S til et bornholmsk fiskerøgeri med cvr nummer [...1]. Det fremgår af disse fakturaer, at der er solgt laks til en pris på 45,00 kr. pr. kg. den 29. oktober 2013, til en pris på 36,50 kr. pr.- kg. den 14. september 2014 og til en pris på 48,75 kr. pr. kg den 23. december 2015.

SKATs sagsbehandling

SKAT har den 15. august 2016 fremsendt et forslag til en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret på 12.062 kr. for året 2012 og på 20.684 kr. for året 2013

Forhøjelserne kan specificeres således:

2012

Salgsmoms 13.402 kr.

Købsmoms 1.340 kr.

Momstilsvar 12.062 kr.

2013

Salgsmoms 22.982 kr.

Købsmoms 2.298 kr.

Momstilsvar 20.684 kr.

SKAT har den 6. marts 2017 fremsendt et nyt forslag, hvor forhøjelsen vedrørende året 2012 frafaldes grundet frist overskridelse.

Ved dette nye forslag har SKAT for årene 2013, 2014 og 2015 skønsmæssigt forhøjet momstilsvaret således:

2013

Salgsmoms 47.379,01 kr.

Købsmoms 0,00 kr.

Momstilsvar 47.379,01 kr.

2014

Salgsmoms 27.766 02 kr.

Købsmoms 0,00 kr.

Momstilsvar 27.766,02 kr.

2015

Salgsmoms 14.078,23 kr.

Købsmoms 0,00 kr.

Momstilsvar 14.078,23 kr.

SKAT s afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 47.379 kr. for 2013, 27.766 kr. for 2014 og 14.078 kr. for 2015

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

’’(...)

Det er SKATs vurdering, at du har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Med en omsætning på over 50.000 kr. om året, er du omfattet af registreringspligten i Momslovens § 47, stk. 1. Overstiger omsætningen 50.000 kr. på 12 måneder, skal der ske registrering for moms hos Erhvervsstyrelsen.

SKAT lægger vægt på omfanget af omsætningen samt varigheden af aktiviteten. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår du er begyndt med at sælge fisk. Den omsætning, du har i 2012 og herefter, indikerer, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed. Du har fortsat aktiviteten i de efterfølgende år.

Det er ikke afgørende for, hvorvidt der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, at omsætningen primært ligger indenfor en kortere periode i december.

SKAT lægger vægt på, at du gennem en årrække har solgt fisk, og allerede for 2012 har opnået en omsætning, som overskrider grænsen for registreringspligten. Du har ikke været ansat af røgeri eller lignende på [ø1], men du har indkøbt og videresolgt en vare, og aktiviteten er dermed at betragte som virksomhed i moms- og skattemæssig henseende.

I momsmæssig henseende er det ikke afgørende, om der er tale om hobbyvirksomhed.

(...)’’

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

’’(...)

I klagen fremgår, at der tidligere er godkendt skønsmæssigt fradrag for købsmoms på udokumenterede udgifter til indkøb af fisk. Det er ændret i forslag nummer to og afgørelsen, idet SKAT bliver opmærksom på, at der ikke er adgang til at fratrække købsmoms uden dokumentation.

I forslag nummer 2 fremgår et ikke klart, at forslaget i sin helhed erstatter det tidligere fremsendte. Af side 1 fremgår det dog, at "Vi har gennemgået dine bemærkninger og har et nyt forslag til dig". Det er gjort klart under punkt 1.4. at der ikke kan gives fradrag for købsmoms, når der ikke foreligger konkret dokumentation for disse udgifter.

I forbindelse med gennemgang af sagen, er jeg blevet opmærksom på, at der mangler henvisning til momslovens § 55 vedrørende manglende regnskab samt momslovens§ 74, stk. 1 og 4, der berettiger SKAT til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Men SKATs grundlag/årsag til den skønsmæssige ansættelse fremgår af begrundelsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar skal nedsættes med 47.379 kr. for 2013, med 27.766 kr. for 2014 og med 14.078 kr. for 2015

Subsidiært nedlægges der påstand om, at der gives fradrag for købsmoms.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

’’(...)

Hermed følger klage over SKAT's afgørelse fra den 18. april (j.nr. [...], sagid. [...]), hvor SKAT har ændret min skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2015 og hvor SKAT har sat mig til at betale moms for perioden 2013-2015.

SKAT har ændret min skattepligtige indkomst med i alt 347.418 kr. for indkomstårene 2012-2015 og sat mig til at betale 89.223 kr. i moms for perioden 2013-2015.

Jeg vil klage over ændringen af den skattepligtige indkomst og den fastsatte moms.

Jeg vedlægger SKAT's afgørelse, brev fra [person13], SKAT, [adresse3], [by4], fra den 18. april 2017.

Jeg henviser også til den samlede korrespondance mellem SKAT, v/[person13] og mig, i perioden fra den 18. november 2015 til den 18. april 2017, ligesom jeg nedenfor er kommet med yderligere kommentarer og dokumentation til SKAT's krav.

Jeg vil også nævne, at jeg i alle mine svar til SKAT har svaret loyalt og oprigtigt på alle de spørgsmål SKAT har stillet, ligesom jeg fra 3. part har indhentet de oplysninger SKAT har bedt om.

Jeg har indsendt hundredvis af kopier af kontoudskrifter og givet forklaringer til endnu flere posteringer på mine forskellige konti. På opfordring har jeg også givet forklaring til posteringer hvor teksten alene gav det nødvendige svar.

Jeg vedlægger kopi af de kontoudskrifter som jeg har sendt til SKAT.

Omvendt føler jeg ikke, at SKAT har behandlet alle mine svar, dokumentationer og spørgsmål objektivt og seriøst. SKAT har eksempelvis stillet de samme spørgsmål flere gange og fået svar- men ikke svaret på mine spørgsmål.

Jeg ønsker et personligt møde med dig eller en kollega, hvor jeg yderligere vil forklare og begrunde min klage.

...

Indkomstårene 2012-2015 "Salg af fisk''

SKAT skriver, at jeg har oplyst at have solgt fisk fra [ø1], og modtaget betalinger for salg af fisk og videresolgt fisk fra [ø1].

SKAT fastholder, at jeg har drevet moms- og skattepligtig virksomhed.

Jeg har på intet tidspunkt oplyst, at jeg har solgt fisk fra [ø1], og jeg fastholder stadig, at jeg på Intet tidspunkt har drevet en om moms- og skattepligtig virksomhed, da min formidling af fisk udelukkende har været af hobbymæssig karakter og uden indtjening for øje.

Jeg vil nedenfor komme med mine betragtninger til hvorfor jeg er uenig med SKAT i deres betragtninger og påstande, og samtidig komme med beviser på SKAT's fejlansættelser.

SKAT oplister en række konkrete eksempler på, hvad en erhvervsmæssig virksomhed kan karakteriseres ved

- i kursiv er mine betragtninger og fakta:

Der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel).

Der har aldrig været tale om, at min formidling af fisk skulle være en forretning - og med det formål, at den skulle give overskud.

Virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.

Formidlingen har på intet tidspunkt været intensiv- eller seriøs (der er eksempelvis aldrig lavet budgetter herunder kalkuleret med overskud) - der har alene været tale om formidling af fisk nogle få uger op til jul.

Virksomhedens omfang/ varighed er af en vis størrelse.

Man kan ikke påstå at min formidling har haft et stort omfang og igen - varigheden er alene lig med formidling i julemåneden.

Virksomheden lever op til erhvervsmæssig standard, der er gældende for det pågældende erhverv.

Da jeg alene har formidlet fisk ved, at der er sket henvendelser til mig, så kan man ikke påstå at min formidling lever op til erhvervsmæssig standard (ingen annoncering eller markedsføring fx).

Virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand.

Da jeg alene formidler fisk via personlige kontakter, kan "virksomheden" hverken sælges eller overdrages til andre, og heller ikke da "virksomheden" alene har været på hobby-plan.

SKAT skriver, at en selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Dels er der ikke tale om 'for egen regning og risiko": Formidling er alene sket via henvendelser til mig og formidling er ikke sket med det formål at opnå et økonomisk overskud. Der er således ikke formidlet fisk uden foregående henvendelse, hvorfor der ikke har været nogen risiko. Og dels skal aktiviteter i "virksomheden" udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode - dette er heller ikke tilfældet her: Formidling er alene sket i en periode på nogle få uger om året op til jul, og altså ikke regelmæssigt og gennem en lang periode.

Og jeg vil gerne fremhæve:

Jeg har hele tiden betragtet formidlingen af fisk som en hobby.

Jeg har handlet i god tro, og SKAT's påstand om, at jeg har handlet groft uagtsomt kan jeg absolut ikke anerkende.

Da det alene har været en hobby at formidle fisk, så har jeg aldrig haft ambitioner om at blive momsregistreret.

SKAT vurderer, at jeg har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens§ 3, og at jeg driver skattemæssig ikke-erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af fisk. SKAT lægger vægt på omfanget samt varigheden samt mine forklaringer til mit salg af fisk.

Se venligst mine kommentarer ovenfor - mine kommentarer til SKAT's facts hvad en virksomhed kan karakteriseres ved. Heraf kan man konkludere, at jeg ikke har drevet en selvstændig økonomisk virksomhed og ej heller en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har ved deres nyeste beregninger (i afgørelsen) ikke taget hensyn til købsmoms.

I SKAT's brev fra den 15. august 2016 har SKAT i sine beregninger medregnet købsmoms. Der er således her tale om fejl i beregningerne. Ikke alene er købsmoms udeladt i beregningerne i afgørelsen, men der er også tale om regnefejl, hvor SKAT beregner momstilsvar på 20 % af overskud. Denne fejlberegning går igen for alle indkomstårene.

SKAT har endvidere medregnet beløb, som jeg tidligere har forklaret handlede om spillegevinster og andet, til "fiske-omsætning". SKAT begrunder dette med, at jeg ikke har sendt dokumentation for gevinsterne.

På hvilket seriøst grundlag kan det godtgøres, at alle indbetalinger på en konto nødvendigvis må være fisk, når kontoen i øvrigt har været brugt til alle mulige andre transaktioner?

Jeg har loyalt forklaret hvad hundredvis af posteringer på mine konti handler om, og jeg kan absolut ikke acceptere, at SKAT medregner beløb til "omsætning", som intet har at gøre med min formidling af fisk.

Omvendt har jeg jo heller ikke sendt dokumentation for "fiskeomsætning" - hvor det eksempelvis ikke fremgår af respektive posteringer, at der er tale om fisk. Men loyalt og oprigtigt forklaret det som det er.

Jeg har i tidligere svar til SKAT fortalt, at mit liv har været præget af spil - jeg er ludoman. Flere transaktioner har derfor fået fiktive betegnelser, da jeg ikke ønskede at man på kontoudskrifterne skulle kunne se, hvad posteringerne reelt handlede om. Jeg ville primært overfor min familie "sløre" min ludomani.

Vedlagt kopi af Center for Ludomani (bekræftelse på behandling) og fra Spillemyndigheden ("Udelukkelse i ROFUS aktiveret'').

Jeg har også i flere svar til SKAT forklaret, at flere af de posteringer SKAT har taget med I beregninger af ''fiske-omsætning", er overførsler fra spillevenner, gevinster af spil som de har foretaget på mine vegne.

SKAT har også medregnet indsætninger (kontonummer [...94], d. 4. og 21. januar 2013) fra spillevens andel af nettotab på spil: Det er overførsler fra [person9]. [person9] bor i [by5], Finland, og det er urealistisk og usandsynligt, at jeg har formidlet over 200 laks til Finland!

Jeg vedlægger kopi af brev fra [person9], hvor [person9] bekræfter, at de nævnte overførsler på 18.000 kr. og 22.000 kr. den 4. januar og 21. januar 2013 er hans nettotab på spil foretaget gennem mig.

SKAT har også ukritisk medregnet beløb til "fiske-salget'' der stammer fra posteringer gennem hele året – også fra sommermånederne. Forespørgsel efter og formidling af fisk skete alene i nogle få uger af december måned!

Jeg har derfor vedlagt BILAG, hvor jeg har oplistet og forklaret de posteringer som SKAT ikke skulle have medregnet i sin opgørelser af "omsætning'' for årene 2013, 2014 og 2015.

Jeg har forsøgt at få dokumentation for overførsler af gevinster til mig, hvor spilleven har sat spil på mine vegne. Det er overførslerne den 28/10 2013 på 3.000 kr. og den 17/3, 4/4 og 4/6 2014 på henholdsvis 8.000 kr., 3.500 kr. og 7.000 kr. Dette er imidlertid ikke lykkedes, da det firma hvor spillene er sat, ikke opbevarer oplysninger om satte spil så langt tilbage.

Da jeg ikke har indleveret kvitteringer over udgifter og dokumentation over salg, så har SKAT foretaget et skøn over udgifter og priser.

SKAT har i sådanne tilfælde, som forvaltningsmyndighed, pligt til at komme med et pligtmæssigt skøn.

Det er ikke sket i dette tilfælde, da SKAT er kommet med et urealistisk og ubegrundet skøn, og jeg vil nedenfor komme med kommentarer hertil sammen med nye beregninger.

SKAT kommer med henvisninger til en artikel jeg sendte til dem den 6. september 2016, artikel fra [...]: "Du kan fortsat få laks til lavpris".

SKAT refererer til udtalelser fra [virksomhed1] (og [virksomhed3]), som går på, at de i 2013 betalte 40-48 kr. pr. kilo, og at prisen i slutningen af 2013 lå på 45 kr. pr. kilo.

Her vil jeg nævne, at der i artiklen står, at prisen i slutningen af 2013 kom over 45 kr. pr. kilo.

Af artiklen fremgår det endvidere, at prisen i uge 7 2014 lå på ca. 44 kr. pr. kilo, og at prisen de første måneder af 2013 lå på ca. 32 kr. pr. kilo.

Af artiklen fremgår det også, at prisen var på 18 kr. pr. kilo i efteråret 2011, men at "situationen ændrede sig pludseligt dramatisk i slutningen af 2012, da priserne på råvarerne begyndte at stige. Gennem hele 2013 lå de på et højt niveau".

"Stærk efterspørgsel uden en tilsvarende vækst i produktionen af opdrætslaks har sendt producenternes salgspriser op i rekordhøjder verden over".

SKAT konkluderer og anslår, at på baggrund af oplysningerne i artiklen, så er prisen på fersk laks i perioden 2012 - 2015 I gennemsnit 33 kr. pr. kilo.

Jeg har spurgt hvordan SKAT er kommet frem til de nævnte 33 kr., men ikke fået et svar herpå.

Der er ikke hold i denne konklusion - SKAT's skøn er efter min bedste evne helt urealistisk!

Priserne på fersk laks i nævnte periode har været kraftigt stigende. En rundspørge til forskellige røgerier i Danmark og importører af opdrætslaks (primært Norge, men også Færøerne og Skotland) fortæller, at prisen på fersk laks har udelukkende haft en opadstigende kurve siden 2012, og prisen på fersk laks var således 68 kr. pr. kilo i slutningen af 2016 (exe/. moms).

Jeg vedlægger kopi af fakturaer til et af disse røgerier fra lakseimportør af opdrættet laks fra Norge fra oktober 2013, september 2014 og december 2015, som viser at prisen pr. kilo opdrættet laks fra Norge på disse tidspunkter var henholdsvis 45 kr., 36,50 kr. og 48,75 kr. (ex. moms).

Dvs. prisen inkl. moms var 56,25 kr., 45,63 kr. og 60,94 kr. i de nævnte måneder, og vi har en realistisk gennemsnitspris pr. kg for årene 2013-2015 på 54,24 kr.

SKAT skriver også i deres afgørelse, at hvis et røgeri's produktionsomkostninger udgør 100 % af råvareprisen, så ender prisen på 66 kr. pr. kilo. Sælges det færdig produkt til 200 kr. pr. kilo, så svarer det til, at mine udgifter udgør 33 % af omsætningen. Efter SKAT's skøn.

Med udgangspunkt i de reelle tal / fakturaerne kommer vi frem til disse tal:

Pris kr. kg = 72,32 kr. (der er et svind på ca. 25 % nås laksen slagtes) og hvis vi antager at et røgeri har produktionsomkostninger på 100 %?? (SKAT's tal er her realistisk), så lander vi på en gennemsnits kilo pris på ca. 144 kr.

Som jeg har nævnt i tidligere svar til SKAT (6. september 2016), så ville mine venner og bekendte ikke betale en "overpris" for laksen - dvs. de vil ikke betale markant mere end hvad laksen kan fås for i supermarkederne op til jul. Hvis vi igen holder os til den nævnte artikel som kilde, så udtaler direktør [person14], [virksomhed1], at samme produkt er solgt på tilbud som forarbejdet færdigvare i supermarkederne til 120-140 kr. pr. kilo.

Det vil igen sige, at hvis mine venner og bekendte ville have laks gennem mig, var de måske villige til at betale 150-160-170 kr. pr. kilo for at få en laks røget på [ø1] og "bragt til døren".

Hvis vi igen holder os til "mine" tal, se ovenfor, så får vi disse "købs og salgs" priser:

Vi får en gennemsnits købs kilopris på 144 kr. og hvis vi sætter kiloprisen ved formidling til 160 kr., så får vi "udgifter'' på ca. 90 % og en 'fortjeneste" til mig på ca. 10 %.

I tidligere svar til SKAT (den 12. maj 2016 og 29. juni 2016) omkring dette emne, har jeg skønnet mig frem til tal på henholdsvis ca. 90 % og 10 %.

Hvis SKAT anser min hobby formidling af fisk som erhvervsmæssig virksomhed, hvor jeg skal svare moms og betale skat, så bør SKAT's beregninger ændres i henhold til dokumentationen ovenfor, ligesom påstået 'fiske-omsætning" ikke skal medregnes (se vedlagte bilag herom).

(...)’’

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift).

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1 og § 47, stk. 1

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1 og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har dags dato fastholdt SKATs afgørelse vedrørende omsætning i virksomheden for indkomståret 2013 med 236.895 kr., for indkomståret 2014 med 138.832 kr. og for indkomståret 2015 med 70.391 kr. Der henvises til Landsskatterettens j.nr. [...].

Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at virksomheden anses for momspligtig i henhold til momslovens § 3, hvoraf fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Klageren har således været forpligtet til at afregne moms i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015.

Landsskatterettens afgørelse skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2013 til den 31. december 2015.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens virksomheds afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er tillagt vægt, at regnskabsgrundlaget ikke har været til stede, idet klageren ikke har indsendt momsregnskab og bogføringsmateriale eller i det hele angivet moms af virksomhedens omsætning til brug for Skattestyrelsens behandling.

Omsætning i virksomhed

Der er konstateret væsentlige indsætninger på klagerens bankkonti i indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Idet der er konstateret væsentlige indsætninger, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det klageren bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed, og har herefter efter en helt konkret vurdering af samtlige indsætninger på bankkonto anset et samlet beløb på 446.118 kr. for at udgøre omsætning i den uregistrerede virksomhed.

Det er klagerens opfattelse, at han kun i yderst begrænset omfang er skattepligtig af disse indsætninger, idet de omhandlede indsætninger hovedsageligt stammer fra formidling af fisk, hvor udgifterne til købet næsten modsvarer indtægterne. Indsætningerne kan også delvist henføres til overførsler fra personer der skylder klageren penge fra spil, og fra udlæg m.v.

Erhvervsmæssig virksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt gennem en periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Der er i indkomståret 2013 mindst 35 indsætninger, der ubestridt vedrører salg af fisk.

Der er i indkomståret 2014 mindst 35 indsætninger, der ubestridt vedrører salg af fisk.

Der er i indkomståret 2015 mindst 25 indsætninger, der ubestridt vedrører salg af fisk.

Landsskatteretten finder, ud fra omfanget af salget, at klageren i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af fisk.

På baggrund af ovenstående har SKAT været berettiget til at foretage et skøn over resultat af virksomhed, idet klageren ikke har selvangivet et resultat af virksomhed for indkomstårene.

Klageren har i forbindelse med indsendelse af klagen fremsendt bemærkninger til adskillige af de indsætninger, som SKAT har anset for at være omsætning i virksomhed.

Landsskatteretten har gennemgået disse bemærkninger, og finder herefter, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne ikke stammer fra allerede beskattede midler.

Indsætninger den 4. januar 2013 og 21. januar 2013 på henholdsvis 18.000 kr. og 22.000 kr. er foretaget af [person12], der har oplyst, at begge beløb var penge han skyldte klageren.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende det udlæg eller lignende, der ifølge [person12] og klageren ligger til grund for indsætningerne.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. er skattepligtig af beløbene på 18.000 kr. og 22.000 kr. som anden personlig indkomst, og at beløbene derfor ikke skal indgå i virksomhedens omsætning.

Vedrørende de øvrige indsætninger er der ikke fremlagt dokumentation for det udlån, udlæg eller lignende, der ifølge klageren ligger til grund for indsætningerne.

Klageren har oplyst, af en del af indsætningerne stammer fra spil samt overførsler af tilgodehavende fra spillevenner.

Der er ikke indsendt dokumentation i form af ex. erklæringer fra de personer, der har foretaget indsætningerne, ligesom klageren ikke har udarbejdet et egentligt spilleregnskab. Det er derfor ikke muligt at henføre indsætningerne til spillegevinster, hvoraf der ikke skal betales dansk indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de omhandlede beløb stammer fra midler, der ikke skal anses for at indgå i virksomhedens omsætning

Landsskatteretten finder herefter, at den omsætning der skal lægges til grund for opgørelse af virksomhedens udgående moms for årene 2013, 2014 og 2015, udgør henholdsvis 196.985 kr., 138.832 kr. og 70.391 kr.

Landsskatteretten nedsætter således momstilsvaret for 1. kvartal 2013 med 8000 kr. og fastholder momstilsvaret for de øvrige kvartaler i 2013, 2014 og 2015

Vedrørende købsmoms

Af momslovens § 37 fremgår der følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momslovens § 55 fremgår der følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.”

Af momsbekendtgørelsen § 82 fremgår der følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

”Bestemmelsen om adgangen til skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret har altid haft samme ordlyd.

Momsloven af 1967:

Bestemmelsen kan føres tilbage til momslovens indførelse i 1967, jf. lov nr. 102 af 31. marts 1967, hvor bestemmelsen fandtes i momslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2, har således sin baggrund i en bestemmelse, som blev indført i 1967 – dvs. før momssystemdirektivets vedtagelse og endda før Danmarks tiltrædelse i EU.

I forarbejderne til momsloven fra 1967 - forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, fremsat den 7. december 1966 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2:

”Paragraffens stk. 2 indeholder en bestemmelse om toldvæsenets adgang til at foretage skønsmæssig ansættelse af skyldige afgiftsbeløb i tilfælde, hvor afgiftsskylden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. ”

Lovændring i 1994:

Bestemmelsen - der i mellemtiden var flyttet til § 34 - blev i 1994 flyttet til momslovens § 77, stk. 2 (jf. Lov nr. 375 af 18. maj 1994). Af forarbejderne – lovforslag nr. L 124, fremsat den 8. december 1993 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 77:

”Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fra 1993 fremgår det, at der med loven foreslås en generel revision af momsloven. Den nedsatte arbejdsgruppe havde til opgave at sammenholde loven med EF’s momsdirektiver for at revurdere direktivernes gennemførelse i loven. Der var med lovforslaget hovedsageligt tale om tekniske og strukturelle ændringer, som skulle gøre loven mere overskuelig. Dog skete der også andre ændringer af momsloven på områder, hvor loven ikke i fornødent omfang afspejlede tilsvarende regler i direktivet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke omtaler forholdet mellem den danske bestemmelse om skønsmæssig ansættelse og direktivets regler om fradrag og dokumentation. På daværende tidspunkt var det relevante direktiv EF's 6. momsdirektiv ( Rådets direktiv 77/388/EØF).

Overgang til opkrævningsloven i år 2000:

Herefter blev bestemmelsen, som følge af en harmonisering i 2000, flyttet til opkrævningslovens § 5, stk. 2 (Lov nr. 169 af 15. marts 2000). Af forarbejderne til denne lov - lovforslag 1999/1 LSF 19, fremsat den 6. oktober 1999 - fremgår af de almindelige bemærkninger:

”Hjemlen til skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og afgiftsområdet.”

Af de specielle bemærkninger til opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår følgende:

”Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber.”

Om forholdet til EU-retten fremgår følgende under lovforslagets almindelige bemærkninger:

”Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der er fastsat regler om opkrævning vedr. moms og punktafgifter. Forslaget holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten, og der vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.””

Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvorfor den skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 1 - Fradragsrettens indtræden og omfang, fremgår der bl.a.:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a)	den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)”

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 4 - Betingelser for udøvelse af fradragsretten, fremgår der bl.a.:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a)	for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a), en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, jf. for eksempel sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. for eksempel sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 167 indtræder fradragsretten samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. for eksempel sag C-518/14 (Senatex), præmis 28.

For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. for eksempel C-518/14 (Senatex), præmis 29.

EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.

I sagen havde den afgiftspligtige udnyttet sin ret til fradrag af den moms, der var anført på fire fakturaer udstedt til denne fra et advokatselskab. Afgiftsmyndighederne konstaterede, at den afgiftspligtige ikke havde haft ret til at fradrage momsen for de omhandlede juridiske tjenesteydelser, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, var utilstrækkelige. Den afgiftspligtige fremlagde herefter bilagsdokumenter, som indeholdt en mere detaljeret fremstilling af de omhandlede juridiske tjenesteydelser. Afgiftsmyndighederne fastholdt de foreslåede berigtigelser, idet den manglende opfyldelse af retlige formkrav ikke kan afhjælpes ved tilvejebringelse af bilag, som godtgør de udeladte elementer.

EU-Domstolen fastslog, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.

Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.

Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette jf. præmis 46.

Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

I sag C-664/16 (Vadan) var den afgiftspligtige ikke i stand til at fremlægge fakturaer, men alene kvitteringer, der var ulæselige, hvorfor den forelæggende ret ønskede svar på, hvorvidt der kunne indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgik af en sagkyndig erklæring, som en national ret havde anordnet.

For så vidt angår den afgiftspligtiges forpligtelse til at fremlægge objektive beviser udtalte EU-Domstolen, at disse beviser bl.a. kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms, jf. præmis 45.

Hvad angår et bevis i form af en retsligt anordnet sagkyndig erklæring havde den forelæggende ret anført, at den sagkyndige havde til opgave at skønne, hvilket momsbeløb der kunne fradrages på baggrund af omfanget af de arbejder, der var udført, eller antallet af medarbejdere som den nævnte afgiftspligtige person nødvendigvis måtte have beskæftiget for at kunne opføre de bygninger, som han havde solgt. Hertil bemærkede Domstolen, at en sådan sagkyndig erklæring ikke kan godtgøre, at den afgiftspligtige faktisk har betalt afgiften af de indgående transaktioner, der er gennemført med henblik på opførelsen af disse bygninger, jf. præmis 47.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms opfyldt.

Landsskatteretten fastholder SKATs afgørelse om, at der ikke kan godkendes fradrag for udokumenteret købsmoms for 2013, 2014 og 2015.