Kendelse af 27-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2023

Journalnr. 17-0863163

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens fradrag af købsmoms med samlet 2.161 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1] (herefter virksomheden) er registreret med startdato den 1. januar 1995, jf. Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Virksomheden ophørte d. 6. november 2019, jf. CVR.

Virksomheden var i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015 registreret med halvårlig angivelse af moms. Virksomheden var registeret med branchekode ”463890, Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.”.

Virksomheden har fremlagt en købsaftale, hvoraf det fremgår, at indehaveren købte virksomheden ”[virksomhed2]” af [person2] med overtagelsesdato fra den 31. december 1994. Det fremgår af købekontrakten, at indehaveren i forbindelse med købet fik overdraget følgende:

”A Den til forretningen knyttede good-will, kundekartotek samt navnet ”[virksomhed2]” og logo.

B Forretningens lagerbeholdning af patentmedicin, løse urter, tinkturer, nåle, bøger m.v. pr. overtagelsesdagen den 31.12.1994.”

Virksomheden har herudover fremlagt et regnskab for 2014, hvoraf det fremgår, at virksomhedens indtægter for perioden udgjorde i alt 0 kr., samt at virksomhedens udgifter for perioden udgjorde i alt 40.576 kr.

Virksomheden har videre fremlagt en af virksomheden udarbejdet opgørelse, over virksomhedens købsmoms for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015. Af den af virksomheden udarbejdede opgørelse fremgår det, at virksomheden i perioden havde udgifter til [virksomhed3], [virksomhed4] og [person3] på samlet 8.583 kr., heraf udgør den indgående afgift 1.716,60 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 6. juni 2019, jf. sagsnr. 17-0700385 taget stilling til, hvorvidt der kunne anerkendes fradrag for underskud i virksomheden for indkomstårene 2014 og 2015. I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten blev det blandet andet oplyst af indehaveren, at hun siden købet af virksomheden, som viste sig at være rent bedrageri, har forsøgt at retsforfølge bedragerisagen, men at en myndighedsfejl har forhindret dette. Som følge af de verserende retssager havde det ikke været muligt at udøve nogen form for aktivitet i virksomheden.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter der ikke kunne anerkendes fradrag for underskud i virksomheden i indkomstårene 2014 og 2015. Der blev herved blandt andet henset til, at der aldrig havde været realiseret nogen indtægter i virksomheden med undtagelse af indkomståret 2008, hvorfor der ikke var tale om en reel igangværende virksomhed.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet virksomhedens fradrag af købsmoms med samlet 2.161 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

SKAT har anført følgende begrundelse (uddrag):

”(...)

2. Moms

(...)

Vi finder, at du skal tilbagebetale den moms du har fået tilbage for perioden 1.1.2014-31.12.2015.

Virksomheden kan ikke anses at være en virksomhed, der drives med det mål at opnå indtægter af en vis varig karakter. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har angivet udgående afgift siden 2008. Der er endvidere henset til, at du tidligere er tilskrevet af SKAT med opfordring til at afmelde din virksomhed fra momsregistrering.

Vi foranlediger på den baggrund, at din virksomhed bliver afmeldt for moms.

Du skal tilbagebetale moms således:

1.1.2014-31.12.2014 Indgående afgift 1.116 kr.

1.1.2015-31.12.2015 Indgående afgift 1.045 kr.

2.161 kr.

Kommentarer til indsigelsen:

Der henvises til kommentarerne under afsnit 1.4 ovenfor.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms på i alt 2.161 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Virksomheden har til støtte for påstanden blandt andet anført følgende:

”(...)

Jeg kan kun gentage mit svar til Skat den 30.12.2016 og beklage at Skat ikke læser og forstår vedlagte dokumentation for min sag, sådan som Skats juridiske afdeling gjorde i 2016 og derfor eftergav mig en bøde på 116.000 kr.

På trods af hvad jeg skriver – og dokumenterer, bliver Skat ved med at gentage deres tidligere fejl. På trods af hvordan jeg modbeviser disse fejl.

Jeg vil inderligt bede Skat og Ankestyrelsen læse vedlagte bilag og ikke blot citere tidligere afgørelser.

Årsagen til denne langvarige sag er en myndighedsfejl, som så igen bliver brugt af andre myndigheder som medfører en kaskade af myndighedsfejl.

Skattesagen – også i 2014 og 15 – drejer sig om mit firma, [virksomhed2], som jeg købte i 1995, som var en rentabel forretning med stigende omsætning og et stærkt voksende marked.

Inden mit køb var jeg på iværksætterkursus og havde både en revisorer og advokat til at vurdere forretningens regnskaber. Se bilag Købskontrakt

Desværre viste alt ved købet sig at være rent bedrageri.

Ved forsøg på at retsforfølge bedragerisagen viste det sig hurtigt, at en myndighedsfejl forhindrede dette.

Myndighedsfejlen spærrede alle veje for at få behandlet bedragerisagen. Se bilag Levnedsmiddelkontrollen, Politiet i [by1] og Stadsadvokat.

Der kunne ikke være aktiviteter i firmaet før bedragerisagen blev retsbehandlet.

Myndighedsfejlen, politi og Statsadvokat brugte til at afvise straffesagen med er kun en meget lille del af bedragerisagen og det er i sig selv helt urimeligt og forkasteligt, at de begrunder en afvisning af en straffesag med denne fejl uden at undersøge hele sagen

Derfor var jeg nød til at forfølge myndighedsfejlen, for at få bedragerisagen behandlet og for at have aktiviteter i mit firma.

Det tog 17 år at få behandlet myndighedsfejlen og få dokumentation for at det var en myndighedsfejl politiet havde brugt til at afvise bedragerisagen om mit firma med. Se bilag: Lægekontakter praktiserende læger og [by2].

Havde det ikke været for denne myndighedsfejl havde jeg med største selvfølge fået fradrag til udgifterne, for at generhverve indtægterne i firmaet.

Herefter har jeg anmodet politiet om at undersøge sagen og placere et ansvar for at bedragerisagen ikke blev behandlet.

Politiet tager mig ikke alvorlig.

Afviser mig med samme skrivelse med begrundelse i myndighedsfejlen som i 2001 og 2003, hvilket er en hån mod 17 års sagsarbejde af myndighedsfejlen.

Politiet tilsidesætter fuldstændig retssikkerheden, når de ikke undersøger en sag, efter det er påvist, at de har afvist en straffesag med en fejl

Sagen er indklaget til Stadsadvokaten.

ALLE udgifter i sagen er afholdt for at sikre en indtjening i firmaet

I 2002 blev jeg indkaldt til møde i Skat, hvorefter Skat accepterede fradrag, fordi det var en myndighedsfejl der forsinkede sagsbehandlingen af min virksomhed.

I alle årene fra 2002 er det fortsat myndighedsfejlen, der har forhindret en sagsbehandling og dermed en indtjening i firmaet.

Dette må siges at være særlige omstændigheder. Havde myndighedsfejlen ikke eksisteret ville bedragerisagen for længst være retsbehandlet og indtjeningen sikret.

Skat skriver, at højere instanser tidligere har nægtet mig underskud;

I [by3] Ret fik dommeren ikke forståelse for, at det var bedragerisagen udgifterne vedrørte og hvorfor behandling af myndighedsfejlen var så vigtig. I Østre Landsret blev sagen afvist på en formel fejl fra advokatens side.

Derfor kan man ikke bruge hverken [by3] Rets eller Østre Landsret afgørelser som begrundelse for at nægte mig fradrag.

Skatteankenævnets afgørelse er baseret udelukkende på tidligere myndigheders fejl og har intet med virkeligheden at gøre. Se bilag

Ang. forældelse: Der er ikke noget tidspunkt i sagsforløbet, hvor man kan sige, at nu er forældelsen indtrådt og muligheden for at jeg dermed får mit firma igen er usandsynlig.

Som følge af, at min virksomhed [virksomhed2] er en selvstændig erhvervs virksomhed er den også

momsregistreret og dermed berettiget til fradrag i negativ moms. Hvorfor jeg selvfølgelig ikke kan anerkende et krav om tilbagebetaling af moms.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens fradrag af indgående afgift (købsmoms) af samlet 2.161 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

” Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Momslovens § 37 gennemfører blandt andet bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 168 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momssystemdirektivets artikel 168 fremgår følgende:

”I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a)	den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)”.

EF-Domstolen har i blandt andet sag C-268/83 (Rompelman), udtalt, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 angivet en samlet købsmoms på 1.116 kr. For perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 har virksomheden angivet en samlet købsmoms på 1.045 kr.

Ifølge den af virksomheden udarbejdede opgørelse har virksomheden i perioden afholdt udgifter til [virksomhed3], [virksomhed4] og [person3].

Virksomheden har i den omhandlede periode angivet salgsmoms på 0 kr., og der har ifølge det oplyste ikke været nogen omsætning i virksomheden i perioden.

Henset hertil finder Landsskatteretten i overensstemmelse med SKAT, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt.

Der er herved særligt henset til, at det ikke er godtgjort, at virksomheden har drevet selvstændig økonomisk virksomhed med henblik på at opnå indtægter af en vis varighed, jf. momslovens § 3, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder dermed, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens fradrag af købsmoms for den omhandlede periode med samlet 2.161 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.